1071685 Bølgen.pdf - Det Danske Spejderkorps

Bølgen 

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

D E T D A N S K E 

S P E J D E R K O R P S 

Spejderråbet 

Navn __________________________________ 

Telefonnummer _________________________ 

Gruppe ________________________________ 

Leder __________________________________ 

Leders telefonnummer ___________________ 

Leders e-mail ___________________________ 

so-1 

Jeg har ikke 

modtaget tegning

Det Danske Spejderkorps 

B Ø L G E N 

Spejderkorps 

I Danmark startede de første drengespejdere i 

1909, og i løbet af de næste år kom der flere 

spejderkorps enten for piger eller for drenge. 

Vores korps, Det Danske Spejderkorps blev i 

1973 omdannet ved en sammenlægning af et 

drengekorps (DDS) og et pigekorps (DDP). 

Søspejd startede i Danmark i 1912. I løbet 

af få år var der søspejdere i hele Danmark. 

Søspejderne er en del af Det Danske Spejderkorps 

og er lige som andre grupper lokalt 

tilknyttet en division. 

so-2 

Jeg har ikke modtaget 

tegning



Spejderliljen 

Det Danske Spejderkorps har sit eget mærke. 

Det kalder vi for spejderliljen. 

Vi går med det på uniformen, bruger det på 

vores bøger, blade og huse – så andre nemt 

kan se, hvem vi er. 

Søspejderne bruger desuden spejderliljen med 

et anker. 

Spejderliljen består af en lilje inde i en 

trekløver. Fra starten af spejderbevægelsen var 

liljen drengespejdernes mærke og trekløveren 

pigespejdernes mærke. 

Er det andet 

logo brugt et 

andet sted?

B Ø L G E N 

Spejderhilsen 

Denne spejderhilsen bruges af alle spejdere 

i hele verden. De tre strakte fingre forestiller 

bladene i trekløveret og liljen. 

Lillefinger og tommelfinger i ring viser venskabet 

mellem spejderne i hele verden, hvor den 

stærke hjælper den svage. 

Når du hilser på en anden spejder, giver du 

venstre hånd, fordi den er nærmest hjertet 

og så gør du honnør med højre.



Uniform 

Som i ”Hej Søspejder”, side 89 

Samme tekst men ny tegning: 

Tegning SØ-3 

»Hej Søspejder« er 

ikke lavet endnu 

sØ-3 

Jeg har ikke 

modtaget tegning

B Ø L G E N 

Binde tørklæde



Flagregler til søs 

Søspejdernes fartøjer må føre søspejderflaget, 

som er et orlogsflag med søspejderlogo. Søspejderne 

fik deres eget flag i 1949 af Kong 

Frederik d. 9. som tak for spejdernes indsats 

under 2. verdenskrig. Søspejderflaget må kun 

føres på fartøjer og ikke på land. 

· Når flaget hejses, bør det sættes tæt ved 

flagknap eller blok. 

· Når det hejses, kippes eller nedhales, må det 

ikke røre vandet eller dækket. 

· Flaget bør altid være rent og helt. 

· Hejsning og nedhaling af flaget skal foregå i 

et roligt og værdigt tempo. 

· Til søs kan flaget føres hele døgnet rundt. 

I havn eller for anker følges de almindelige 

flagregler når fartøjet er bemandet. 

Kan grafikeren lave et søspejderflag? 

Splitflag med søspejderlogo i gult i øverste hjørne 

som på bagsiden af Hej Søspejder 

Sættes nederst på siden. 


ikke lavet endnu

B Ø L G E N 

Søsikkerhed 

I DDS’ søsikkerhedsbestemmelser står 

der bl.a. at: 

· du ikke må deltage i en søaktivitet 

mod din vilje 

· du skal bære redningsvest 

· du skal være hensigtsmæssig påklædt 

· du skal vide hvem der er din fartøjsfører 

· din gruppebestyrelse fastsætter hvor langt 

du skal kunne svømme 

· du skal kunne klare dig i vandet. 

Din gruppe har selv søsikkerheds-bestemmelser, 

som du skal kende. Det er en god idé at 

læse dem, før I sejler ud.

13 



2 

12 

11 

Optimistjollen 

8 

10 

5 

4 

9 

10 

7 

1 

3 

6

1. Sejl 

2. Mast 

3. Bom 

4. Spryd 

5. Skrog 

6. Ror 

7. Rorpind 

8. Opdrift 

9. Sværd 

10. Skøde 

11. Bomnedhal 

12. Sprydhal 

13. Tofte 

B Ø L G E N 


11




Udstyr 

Tegning SØ-6 

Jeg har ikke fået 

tegning 

1 

Øsekar 

Svamp 

Blok

Tilrigning af jollen 

Tegning SØ-8 

Jeg har ikke 

fået tegning 

Tegning SØ-9 


tegning 

B Ø L G E N 


Masten sættes på jolle på 

land 

Sprydet sættes på og 

bomnedhalet monteres 

1



Optimistjolle 

Tilrigning af jollen 

Tegning SØ-10 

Jeg har ikke 

fået tegning 



tegning 

1 

Jollen sættes i vandet 

Sværd og ror sættes på

Sprydet 

B Ø L G E N 


Der skal være tre tegninger (SØ- 

12,13 & 14). 1. tegning (SØ-12) 

viser en jolle der er sprydet for 

lidt, pilen skal være rød. 2. tegning 

(SØ-13) viser en jolle der er 

sprydet for meget, pilen skal være 

rød. 3. tegning (SØ-14) viser en 

jolle der er sprydet korrekt med et 

grønt flueben. 

Jeg har ikke fået tegning 

1




Sådan virker roret 

1

Sådan sidder du i jollen 

En tegning (SØ-16) af at 

man ikke skal sidde i læ 

med rødt minus ved. 

En tegning (SØ-17) af at 

man skal sidde i luv med 

grønt flueben ved. 

En tegning (SØ-18) af 

en der hænger i luv side 

ved vindpust med grønt 

flueben ved. 


B Ø L G E N 


1




Sejlets placering 

1 

Tegning SØ-382 optimistjolle 

Jeg har ikke fået tegning



Vende 

Bomme 


B Ø L G E N 


1




Krydse 

Man kan ikke sejle lige mod vinden. Derfor 

er det nødvendigt at krydse som vist på 

tegningen. 

0 


Jeg har ikke fået tegning

B Ø L G E N 


Kæntringsøvelse 

Ved kæntringer er det vigtigt at bevare roen og 

blive ved jollen, hvis man ikke kan vende den. 

1



Svendborgjolle 

Længde: 5,80 m 

Bredde: 2,20 m 

Dybgang: 0,85 m 

Kølvægt: 220 kg 

Vægt: 450 kg 

1 

Storsejl: 8,60 m2 

Fok: 7,20 m2 

Stormfok: 3,10 m 2 

Genua: 10,40 m 2 

Spiler: 20,00 m 2 

Skitse til nummerering 

sendes. Der er 

frit spil vedr. måden 

numre og piles laves 

på. 

Jeg har ikke fået skitse med 

numre

Designet af Bjørn Jensen i 1968 

1. Storsejl 

2. Fok 

3. Forstag 

4. Agterstag 

5. Bomdirk 

6. Mast 

7. Bom 

8. Storskøde 

9. Bomnedhal (kicking-strap) 

10. Fokkeskøde 

11. Pullert eller klampe 

12. Spil 

13. Windex 

14. Stævn 

15. Agterstavn 

16. Ror 

17. Fribord 

18. Køl 

B Ø L G E N 

Svendborgjolle

11 



Wayfarer 



Dybgang 

m. sværd: 1,17 m 

u. sværd: 0,20 m 

6 

5 

10 

7 

13 

1 

8 

Vægt: 176 kg 

Storsejl: 8,80 m 2 

Fok: 2,80 m2 

Genua: 4,30 m 2 

Spiler: 11,60 m 2 

2 

12 

4 

3 

9

B Ø L G E N 

Wayfarer 

Designet af Ian Proctor, England, i 1957 

1. Storsejl 

2. Fok 

3. Forstag 

4. Mast 

5. Bom 

6. Storskøde 

7. Bomnedhal (kicking-strap) 


9. Stævn 


11. Ror 

12. Fribord 

13. Sænkekøl (sværd)

13 

14 



Ålborgjolle 



Dybgang: 0,76 m 

Kølvægt: 115 kg 

8 

5 

1 

15 

17 

3 

10 

Storsejl: 8,35 m 2 

Fok: 2,78 m 2 

Topsejl: 3,75 m 2 

2 

6 

7 

9 

4 

16 

11 

12

Designet af Aage Utzon i 1929 

1. Storsejl 

2. Fok 

3. Topsejl 

4. Forstag 

5. Sprydstage 

6. Topsejlsstage 

7. Mast 

8. Storskøde 

9. Sprydstrop 


11. Pullert 

12. Stævn 


14. Ror 

15. Åretolle 

16. Fribord 

17. Køl 

B Ø L G E N 

Ålborgjolle



Sejlet 

Indsæt Tegning Sejlet 

Jeg har ikke modtaget tegning 

Hjørnet af et sejl Kanten af et sejl 

1 Halsbarm 4 Forlig 

2 Skødebarm 5 Agterlig 

3 Faldbarm 6 Underlig





B Ø L G E N 

Smådele 

Kovs 

Forstærkning af øjesplejsning 

Sjækkel 

Kædeled af metal som 

kan åbnes i den ene ende. 

Splitbolt med split og 

låsering 

Løjert 

Ofte monteret i forsejlets 

forlig, så det kan sættes 

fast på forstaget. 

Jeg har ikke modtaget tegninger



Andet udstyr 






0 

Klampe 

Frølår 

Bådshage 

Pøs 

Vantskrue 

Jeg har ikke modtaget tegninger

Råbåndsknob 

Råbåndsknobet bruges til 

at binde to lige tykke stykker 

tov sammen. 

Flagknob 

Flagknobet bruges til at 

binde flaglinen fast til 

flaget. Det bruges også til 

at binde to tov sammen, 

der ikke er lige tykke. 

Ottetalsknob 

Ottetalesknobet kan 

bruges som stopknude til 

fx skøder og fald. 

B Ø L G E N 

Knob 

Hvor er denne tegning 

brugt henne? 

1



Knob 

Dobbelt halvstik 

Dobbelt halvstik bruges til 

at afslutte besnøringer og 

til at fortøje fx en båd. 

Pælestik 

Pælestikket bruges til at 

lave et fast øje med til fx 

fortøjninger til pæle. 

Hvor er tegning 

brugt henne? 

Jeg har ikke 

modtaget den 

nye

Dobbelt halvstik 

om egen part 

Det bedste knob til fortøjning 

til pullerter på broer 

og ringe på moler. 

Holder meget godt og er 

nemt at binde op igen. 

B Ø L G E N 

Knob 

Jeg har ikke 

modtaget 

tegning



Splejsning 

Endesplejsning

Øjesplejsning 

B Ø L G E N 

Splejsning



Takling 

Takling 

For at undgå at tovet trevler, kan du takle 

enderne.

B Ø L G E N 

Styrbord og bagbord 

Erstat tegning fra Worddok. 

med SØ-34 

Hele styrbord side skal 

være grøn og bagbord 

side rød 

Jeg har ikke 

modtaget 

tegning



Halse, luv og læ 

Halse 

Når du sejler med vinden ind fra styrbord, er 

du på ”styrbord halse”. Det er vigtigt at du 

ved hvilken halse du er på i forhold til vigereglerne. 

Luv og læ 

Luv side er den side på båden hvor vinden 

kommer ind fra. Den anden side er læ. Luv og 

læ bruges også til vigereglerne. 

Brug tegningerne 

SØ-35 & 36 til at 

lave illustrationerne 

Fra tilsendt worddokument 


tegningerne

Tegning SØ-37A 

Bagbord halse viger for styrbord halse. 

Tegning SØ-37B 

Luv viger for læ. 

Tegning SØ-37D 

Overhalende båd viger. 


tegningerne 

B Ø L G E N 

Vigeregler



Vigeregler 

Tegning SØ-37C 

Motor viger for sejl 

Tegning SØ-37E 

To motorbåde viger styrbord om, 

når de kommer mod hinanden. 

Tegning SØ-37D 

Styrbord vigepligt for motorbåde 

på skærende kurs. 

0 


tegningerne

Banner 

Banner 

Faldet af 

Faldet 

af 

Lutter 

Læns 

Lutter 

Læns 

Rumskods 

Rumskods 

Rumskods 

Rumskods 

Halvvind 

Halvvind 

Lutter 

Halvvind 

skodderne 

hentes ind 

Lutter 

Vind 

skodderne 

stækkes 

Faldet af 

Halvvind 

skodderne 

hentes ind 

Vind 

skodderne 

stækkes 

Faldet af 

B Ø L G E N 

Vindrosen 

Lutter 

Bidevind 

Ligger i 

vinden 

Vindbøjet 

Bidevind 

Lutter 

Bidevind 

Ligger i 

vinden 

Vindbøjet 

Bidevind 

Faldet af 

Faldet af 

Vender 

Vender 

1



Trim af sejl 

Læns og halvvind 

Når du sejler på læns og halvvind, skal du 

slække sejlene så meget som muligt, så der 

stadig er vind i sejlene. Først slækkes forsejlet 

til det begynder at leve, derefter hives det lidt 

hjem, så det er fyldt. Derefter slækkes storsejlet 

så meget, at det præcis ikke lever. 

Pas på at du på læns ikke kommer til at 

bomme ufrivilligt. 

Bidevind (på kryds) 

Sejlene hives næsten helt hjem. Juster 

hele tiden kursen efter sejlene, så du tgår 

tæt til vinden, men også så sejlet ikke blafrer. 

Blafrer sejlet, skal du styre væk fra vinden.

Ticklers 

Ticklers er små uldtråde i sejlet, som man kan 

trimme efter. 

Ticklers i forsejlet 

Læ ticklers flagre: 

Fir på skødet eller 

luffe lidt 

B Ø L G E N 

Trim af sejl 

Luv ticklers flagre: 

Hal skødet ind 

eller fald af 

Alle ticklers er 

vandrette: 

Korrekt trimning



Kompasset 

Kompasset er et af de vigtigste navigationsinstrumenter 

man har ombord på både. 

Ved hjælp af en magnet peger kompasnålen 

altid mod nord, derved kan man finde ud af 

hvilken retning man sejler. Kompasskiven er 

inddelt i 360 grader, hvor nord er 0º, øst 90º, 

syd 180º og vest 270º. 

Indsæt tegningen 

af kompasrose fra 

”Søspejder I 7,1” 

side 38 


ikke lavet endnu

B Ø L G E N 

Bøjer 

Sideafmærkninger 

Sideafmærkninger bruges til at markere 

siderne i render og sejlløb eller til at vise rette 

vej rundt om forhindringer. 

Styrbord sideafmærkning 

Markerer højre side i et sejlløb, 

når man er indadgående. Indadgående 

betyder, at man sejler ind 

mod havn eller 

lignende. Uden for løb er indadgående 

retning oftest mod syd. 

Bagbord sideafmærkning 

Markerer venstre side i et løb når 

man er indadgående.



Bøjer 

Kompasafmærkninger 

Kompasafmærkninger bruges til at markere 

hindringer til søs, fx vrag, grunde eller rev. 

Bøjerne er placeret, så de viser, hvilken vej 

du helst skal passere dem, fx er nordbøjen 

placeret nord for hindringen og skal passeres 

nord om.

B Ø L G E N 

Bøjer 

Specialafmærkning 

Markerer områder hvor man 

skal være særlig opmærksom, fx 

skydeområder, fredede områder, 

anlægsarbejde eller havbrug. 

Isoleret fareafmærkning 

Markerer en hindring man kan 

passere på alle sider. Bøjen er 

placeret oven på den hindring man 

skal undgå. 

Midtfarvandsafmærkning 

Bruges enten til at markere midten 

af et sejlløb for større skibe eller 

indsejling til et sejlløb eller en 

havn.



Søkort 

Afstande på søkort 

Til søs måler man afstande i sømil. En sømil er 

lig med et breddeminut. Det vil sige at du skal 

aflæse målte afstande på søkortets breddeskala 

(kortets lodrette skala). 

1 sømil = 1852 meter 



tegning

Gul med sort bånd 

Sort over gul 

Black above yellow 

B Ø L G E N 

Hindring 

W 

Point of interest 

YBY 

Signaturer 

Yellow with black band 

Samtlige signaturer på danske søkort kan ses i 

hæftet ”Kort 1”. Her er et udpluk af de mest 

almindelige. 

Styrbord sideafm. 

Bagbord sideafm. 

SW 

farlig sten R 

YB 

S 

N 

BY 

BY 

Søkort Sort med gult bånd 

YBY BYB 

BYB 

Gul over sort 

Yellow above black 

G B G G G 

vrag med kendt dybde 4 6 Wk 

kompasafmærkning 

kabelbåke 

dybdekurve 

R 

dybdeangivelse 9 7 

BY YBY 

YB 

BYB 

YB 

R Y Y R 

Black with yellow band 

SE



Vejret 

Før man sejler ud, er det vigtigt at finde ud 

af hvordan vejret bliver. Selv om vejret er 

godt når man sejler ud, kan man hurtigt 

blive overrasket af uvejr. Vejret kan tjekkes på 

telefonen, fjernsynet, VHF’en, internettet og i 

radioen. Her er nogle af de nemmeste steder 

at tjekke sejlervejret: 

Danmarks Meteorologisk Institut: 

www.dmi.dk 

Farvandsvæsnet: 

www.frv.dk 

Vejrmelding pr. telefon: 

1853 

0

B Ø L G E N 

Varslingsdistrikter 

Danske varslingsdistrikter 

I forbindelse med vejrudsigter bliver der ofte 

brugt betegnelser for forskellige områder. 

1. Sydøstlig Østersø 

2. Østersøen omkring 

Bornholm 

3. Vestlig Østersø 

4. Bælthavet og 

Sundet 

5. Kattegat 

6. Skagerrak 

7. Sydlige Utsira 

8. Fisker 

9. Tyskebugt 

1



Vindtabel 

m/s Betegnelse Effekt 

0,0-0,2 Stille Havet er spejlblankt 

0,3-1,5 Næsten stille Små krusninger uden 

skum 

1,6-3,3 Svag vind Ganske korte små-bølger, 

som ikke brydes 

3,4-5,4 Let vind Småbølger, hvor toppe 

brydes, glasagtigt skum 

5,5-7,9 Jævn vind Mindre bølger med hyppige 

skumtoppe 

8,0-10,7 Frisk vind Middelstore langagtige 

bølger med mange 

skumtoppe, evt. skumsprøjt 

10,8-13,8 Hård vind Store bølger - hvide 

skumtoppe overalt 

13,9-17,1 Stiv kuling Hvidt skum fra brydende 

bølger føres i striber i 

vindens retning

m/s Betegnelse Effekt 

B Ø L G E N 

17,2-20,7 Hård kuling Ret høje, lange bølger 

bølgekammen brydes 

til skumsprøjt 

20,8-24,4 Stormende 

kuling 

Vindtabel 

Høje bølger, hvor 

toppen vælter over - 

skumsprøjt kan påvirke 

sigtet 

24,5-28,4 Storm Meget høje bølger 

- næsten hvid overflade 

-skumsprøjt påvirker 

sigtet 

28,5-32,6 Stærk storm Umådeligt høje bølger 

- havet dækket af 

hvide skumflager 

- sigtet forringet 

>32,6 Orkan Luften fyldt med skum, 

der forringer sigtet 

væsentligt



Fortøjning 

Fortøjning ved pæle 


Fortøjning langs bro eller mole 


Tegninger mangler


Tegning mangler 

B Ø L G E N 

Ankring 

Når man ankre op med både kæde og trosse 

skal den samlede længde være 5 gange dybden, 

som i eksemplet ovenover. Hvis man kun 

bruger trosse, skal den samlede længde være 

10 gange dybden 

Ankeringstips 

Find en ankerplads der er i læ af land. 

Tjek søkortet for sten og forhindringer 

før I nærmer jer ankerpladsen. 

Sørg for at båden ikke går på grund ved 

vejrskift. 

Sikre at ankeret sidder godt fast før 

I forlader båden.



Morsenøgle 

Morsenøgle 

= • = – 

E 

T 

I A N M 

S U R W D K G O 

H V F L Æ P J B X C Y Z Q Ø 

5 4 3 2 Å 

@ 

1 6 7 8 9 0 

Eksempler: 

F = • • – • M = – –

At rejse et patruljetelt 

1. Teltdøren lukkes og hjørnepløkker 

sættes i. Sørg for at siderne er 

strammet op. 

2. Rejs teltstængerne og stram 

endebardunerne. Stram derefter 

hjørnebardunerne. 

3. Stram sidebardunerne op, 

så teltet står pænt 

4. Sæt topstykker og overlægger 

på teltstængerne. Træk oversejlet 

over og stram bardunerne op. 

Start med de fire hjørner. 

Når I tager teltet ned igen, så sørg 

for at det er tørt inden det pakkes i 

poserne, ellers skal det hænges til 

tørre hjemme. Sørg for at alle 

pløkkerne samles sammen og 

rengøres. 

B Ø L G E N 

Teltet



Bålpladsen 

Bålpladsen 

Bålpladsen er et centralt samlingssted på 

lejrpladen. Der er nogle krav til hvordan 

bålpladsen skal laves: 

1. Marker med en snor hvor bålpladsen skal 

være. Bålpladsen skal mindst være 1,5 m 

x 1,5 m. 

2. Grav græstørvene op og læg dem i samme 

mønster et andet sted. 

3. Læg kantbeskytter i hullet. 

4. Sørg for at der er mindst tre meter til 

nærmeste telt. 

5. Hegn tørvene ind og vand dem jævnligt. 

6. Fjern flintesten fra bålstedet (de springer 

når de bliver varme og kan skade dem der 

er i nærheden af bålet).

B Ø L G E N 

Pionering 

Pionerarbejdet giver mulighed for mange 

udfordringer og spændende aktiviteter. Der 

er udfordringer for enhver smag. Pionering er 

alt fra at lave et lille skraldespandsstativ til at 

bygge en stor bådebro med vandrutsjebane 

og udkigsplads.



Pionering 

Sikkerhedsregler 

• Brug friske rafter der kan modstå den belastning, 

de bliver udsat for 

• Vær sikker på at tovet er frisk og helt 

• Lav pæne og stramme besnøringer 

• Ved brug af blokke, taljer og lignende: tjek 

belastningsgrænsen 

• Forankringer skal graves godt ned. Husk at 

lave et prøvetræk 

• Husk hjelme og sikkerhedsline når I arbejder 

i højder 

• Tjek vanddybde og 

eventuel strøm hvis 

I arbejder i vand. 

0

B Ø L G E N 

Pionering 

De tre mest almindelige besnøringer i pionerarbejdet 

er vinkel-, kryds- og ottetalsbesnøringer. 

Vinkelbesnøring 

Krydsbesnøring 

Ottetalsbesnøring 

1



Dolken 

Dolken bruges til en række forskellige opgaver 

i spejderarbejdet, fx snitning, madlavning 

m.m. Men man kan også komme galt af sted 

med dolken. Derfor er det vigtigt at overholde 

nogle sikkerhedsregler. 

Sikkerhedsregler 

• Hold afstand til andre 

• Sid eller stå stille, 

når du arbejder med dolken 

• Skær væk fra dig selv 

• Skær altid foran dig selv 

• Brug altid et fast underlag, 

når du skærer med dolken 

• Skær ikke i metal, sten, jord og lignende 

som gør dolken sløv 

• Put dolken i skeden efter brug 

• Dolken er ikke til at lege med, men et 

redskab 

• Husk at dolken skal være skarp, ren og tør.

B Ø L G E N 

Dolken 

Sådan afleverer du dolken 

Vend bladet mod dig selv. Hold tommel- og 

pegefinger om bladet, med æggen væk fra 

håndfladen, når du afleverer den.



Saven 

Saven er også et meget benyttet redskab ligesom 

dolken. Derfor er der også sikkerhedsregler 

som skal overholdes: 

• Brug saven til træ, som er tykkere end dit 

håndled 

• Sørg for et stabilt underlag, når du bruger 

saven, fx en savbuk 

• Hold fast om træet med mindst en håndbredde 

fra stedet hvor der saves 

• Når du starter, skal du først lave et spor ved 

at trække saven nogle gange mod dig selv 

• Når du saver, så lad saven gøre arbejdet. 

Lad være med at trykke for hårdt. 

Bøjlesav 

Foldesav

B Ø L G E N 

Saven 

Efter brug 

• Læg eller hæng saven på plads efter brug; 

den må ikke ligge på jorden eller på savbukken 

• Bøjlesaven skal have beskytter på 

• Foldesaven skal være lukket 

• Saven skal opbevares tørt.



Øksen 

Øksen bruger vi til at kløve brænde og hugge 

træ med. Øksen kan være farlig og være 

årsag til alvorlige skader hvis den ikke bruges 

med omtanke.

B Ø L G E N 

Øksen 

Sørg for at overholde 

følgende sikkerhedsregler: 

• Hold afstand på mindst tre 

meter til andre omkring dig. 

• Placer træet på en solid og 

nedgravet huggeblok 

• Stå med spredte ben 

• Tjek om hovedet på øksen sidder fast 

• Hold godt fast om skaftet, gerne med 

begge hænder 

• Se på træet, i stedet for 

øksen, når du hugger 

• Øksen er et redskab, og 

ikke til at kaste med 

• Øksen skal være skarp 

og ren, fri for rust 

og støv.



Øksen 

Efter brug 

• Læg øksen i patruljekassen 

• På lejrpladsen placeres øksen med hele 

æggen i huggeblokken om dagen 

• Tag øksen ind om natten. 

At slibe økse og knive 

Brug en slibesten, start 

med den grove side af 

slibestenen og derefter 

den fine. Hvis øksen har 

hakker i æggen, starter 

du med en fil. 

Vinklen mellem øksen og slibestenen skal 

være lidt større end når du sliber en dolk.

Førstehjælpens 

4 hovedpunkter 

1. Stands ulykken 

2. Giv livreddende 

førstehjælp 

3. Alarmer: 

(det er altid 

gratis at ringe 112). 

Fortæl: 

• HVEM du er. 

• HVILKET tlfnr. 

du ringer fra. 

• HVOR du er 

(by og gadenavn). 

• HVAD der er sket. 

• HVOR skaden er sket. 

• HVOR MANGE der 

er kommet til skade. 

4. Giv almindelig 

førstehjælp 

B Ø L G E N 

Førstehjælp



Førstehjælp 

Næseblod 

Hvis man får næseblod, skal man først sætte 

sig ned. Herefter skal man pudse næsen og 

så klemme næseborene sammen i ti minutter. 

Er blødningen ikke stoppet, skal man klemme 

ti minutter igen. Stopper blødningen stadig 

ikke, skal man søge læge. 

Små rifter 

Ved små rifter skal 

stedet, hvor riften er, 

renses med vand og 

sæbe, og der skal et 

plaster på. Herefter 

skal man holde det 

blødende sted højt. 

0

B Ø L G E N 

Førstehjælp 

Søsyge 

Søsyge kommer specielt, hvis man er træt, 

sulten og/eller nervøs, så sørg for at være 

mæt, udhvilet og godt forberedt på sejladsen. 

De første symptomer på søsyge er at man bliver 

svimmel, træt eller får kvalme. Sker det, er 

det allerbedst at tage roret og koncentrere sig 

om det og horisonten. Frisk luft er vigtigt, så 

gå ikke nedenunder, hvis du kan undgå det. 

Resten af besætningens støtte og forståelse 

er også vigtig, så hjælp hinanden hvis én 

bliver søsyg. 

Ved opkast er det bedst, hvis den søsyge får 

noget at drikke og lidt at spise, fx kiks. 

1



Førstehjælp 

Vabler 

Har du fået en vabel, er det bedst at lade den 

være, men skal du ud at vandre, eller generer 

vablen dig, kan du prikke hul på den. Vask 

først fødderne, og prik så i vablen med en ren 

nål. Har du ikke en ren nål, kan du varme en 

nål op over ild. 

Prik i kanten af vablen. Når du har prikket hul, 

presses væsken ud, og der sættes plaster på 

vablen. Lad huden blive siddende tilbage, da 

den beskytter.

B Ø L G E N 

Førstehjælp 

Forbrænding 

Ved forbrændinger skal det forbrændte sted 

hurtigt køles ned med koldt vand. Du skal 

køle forbrændingen i mindst en time. Kommer 

der vabler, skal de behandles som andre 

vabler. Ved større forbrændinger søges læge.



Førstehjælp 

Kulde 

For at undgå nedkøling skal man specielt 

være opmærksom på at holde hoved, nakke, 

hænder og fødder varme og tørre. Nedkøling 

kan medføre nedsat reaktionsevne, muskelstyrke 

og beslutningsevne. 

Ved afkøling: 

• Bring personen i læ 

• Fjern eventuelt vådt tøj 

• Pak personen ind som vist på tegningen i 

tæppe 

• Giv personen noget varmt at drikke.

Tegning SØ-50A 

Tegning SØ-50B 

Tegning SØ-50C 

Tegninger mangler 

B Ø L G E N 

Førstehjælp



Førstehjælp 

Hedeslag 

Har du ikke fået nok at drikke og har opholdt 

dig længe i solen, kan du få hedeslag. 

En person med hedeslag skal placeres i skyggen 

med noget afkølende på underben, underarme 

og hovedet. Til afkøling kan blandt 

andet bruges havvand. Derefter gives rigeligt 

at drikke. 

Besvimer personen gives trinvis førstehjælp og 

læge opsøges omgående. 


Tegning mangler

Når vi er på lejr er vandaktiviteter 

altid populære. Men det er 

vigtigt at du kender badereglerne 

for at undgå ulykker. 

• Bad ikke alene 

• Svøm langs kysten, så du 

ikke kommer for langt ud 

• Skub eller dyk ikke andre 

• Råb aldrig om hjælp for sjov 

• Gå op når du fryser 

• Gå kun ud til vandet 

når dig til navlen 

• Spring ikke ud på lavt vand 

• Bad kun hvor det er tilladt 

B Ø L G E N 

Baderegler



Redning fra båd 

Når man bader fra en båd på åbent 

vand skal man være opmærksom på 

følgende: 

• I må kun tage redningsvesten af under 

badning fra båden, hvis gruppebestyrelsen 

har givet tilladelse til det 

• Båden skal være sikkert opankret eller 

fortøjet før I hopper i vandet, også selvom 

der er vindstille 

• Tjek strømforholdende før I hopper i, så 

strømmen ikke tager jer væk fra båden 

• Der skal altid være en tilbage i båden 

• Bad fra båden i farvand med meget trafik 

• Svøm ikke langt væk fra båden.

B Ø L G E N 

Patruljen 

Patruljen er 5-7 spejdere som arbejder sammen 

i det daglige. Patruljen holder de fleste 

møder selv. 

Det vil sige at I selv: 

• Planlægger 

• Gennemfører 

• Evaluerer 

Det er patruljelederen og patruljeassistenten 

der sammen er ansvarlige for at patruljen 

fungerer godt, og at der er udfordringer og 

gode aktiviteter. 

Men de øvrige patruljemedlemmer skal bakke 

op om patruljen og komme med input for at 

den bliver rigtig velfungerende.

06CC01062018_Kogekunst_NY.pdf 



Patruljen 

I kan selvfølgelig altid søge hjælp hos de 

voksne ledere, der er klar med vejledning, 

og der er mange opslagsmuligheder i aktivitetsdatabasen, 

i de forskellige færdighedshæfter 

og i PL-intro. 

Her er nogle eksempler: 

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S 

Kogekunst 

på lejr 

1 

1 

1062018_Kogekunst_paa_lejr.indd 1 06/09/06 9:11:59 

0 

06CB71060380_PL_forside_NY.pdf 

06CBC1060375_Tovvaerk_NY.pdf 

06CC01062018_Kogekunst_NY.pdf 



Rafter og 

tovværk 

1 

1 

1060375_Rafter_Tovvaerk_NY.indd 1 06/09/06 9:05:17 

PL-intro 

1 

1 

1060380_PL_intro.indd 1 06/09/06 9:02:49 

068D01060376_Natur_Miljoe.pdf 

06CB71060380_PL_forside_NY.pdf 

06CBC1060375_Tovvaerk_NY.pdf 

Natur 

& Miljø 

1 

1 

1060376_Natur_Miljoe.indd 1 29/08/06 13:01:40 

10-13 år 

Forløb 



068D01060376_Natur_Miljoe.pdf 

1 

13-18 år 

Forløb 

B Å L E T 

Spejderråbet 

Bålet 


D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

B Ø L G E N 

Mødeplanlægning 

Når I planlægger et møde, er det en god ting 

at huske følgende: 

• Find en aktivitet der giver alle udfordring 

• Hvor lang tid skønner I at aktiviteten vil 

tage? Skal I bruge et eller flere møder? 

• Hvilke materialer skal I bruge? Hvem skaffer 

materialerne? 

• Hvem fungerer som ansvarlig/instruktør? 

• Skal I eventuelt have hjælp fra ledere eller 

andre? 

• Sæt tid af til evaluering efter gennemførelsen. 

Det er vigtigt at alle har haft en god 

oplevelse. 

1



Mødeplanlægning 

Forslag til vintermøder 

• Lær at bruge GPS 

• Tag et førstehjælpskursus 

• Sy sejlertasker af gamle sejl 

• Lav ekstraudstyr til patruljebåden, fx kopholdere, 

selvstyrer eller cockpitpuder 

• Se på stjernehimlen og lær nogle af de 

mange stjernetegn 

• Lav patruljelokalet om så det ligner et rum 

på en båd 

• Lav en flot mand-over-bord-dukke 

• Lav et fælles patruljemøde med en patrulje 

fra nabogruppen 

• Gå i svømmehallen.

B Ø L G E N 

Weekendtogt 

Planlægning af weekendtogt 

Når man planlægger et togt, skal man finde 

ud af følgende: 

• Hvad er formålet med togtet? 

• Hvor skal turen gå hen? 

• Hvad må vi i forhold til 

gruppens sikkerhedsregler? 

• Hvad skal der foregå på togtet? 

Når det grundlæggende er på plads, er der 

nogle praktiske opgaver, der skal fordeles. 

• Hvem skal være fartøjsfører? 

• Hvem får fat på en sejladstilladelse? 

• Hvem køber ind? 

• Hvem pakker patruljens udstyr? 

• Hvem tjekker vejret før sejlads? 

• Hvem klargør båden? 

• Hvem finder en kontaktperson i land?



Weekendtogt 

Planlægning af weekendtogt 

Husk altid at tid og sted og start og slut, samt 

kontakt under turen, skal være aftalt med alle 

forældre og lederne inden afgang. 

På det efterfølgende patruljemøde er det altid 

en god idé at få ryddet op efter weekenden 

og få evalueret turen.

Sovepose 

Underlag 

Lagenpose 

Vaskegrej og solcreme 

Håndklæde 

Nattøj 

Lommelygte 

Bukser/shorts 

Bluser/T-shirts 

Varm trøje 

Sokker 

Undertøj 

Hue 

Uniform/busseronne 

Spisegrej 

Viskestykke 

Badetøj 

Taske som er nem at stuve væk 

Drikkedunk 

Sejlertøj 

Redningsvest 

Gummistøvler 

Skiftesko 

Solbriller med brillesnor 

Kasket 

B Ø L G E N 

Personligt udstyr



Personligt udstyr 

Sådan pakker du dit udstyr 

Når man sejler, kan ens bagage godt blive 

våd. Derfor er det en god idé at pakke vandtæt. 

Det nemmeste er at pakke tøj og udstyr 

ind i plasticposer, som du så kan samle i en 

taske. 

Det kan være en fordel at pakke sovepose 

og liggeunderlag for sig, så de kan stuves 

længere væk end dit andet grej. 

Lav eventuelt en pose med udstyr som du 

med stor sandsynlighed skal bruge under 

sejladsen med drikkedunk, solcreme, solbriller 

og regntøj. 


Tegning mangler

B Ø L G E N 

Grundkost 

Pr. spejder pr. måltid 

1 dl ris 

300 g kartofler 

100 g hakket kød 

125 g kød i tern 

100 g spaghetti 

3-4 skiver rugbrød 

1,5 dl mælk til cornflakes/havregryn 

2,5 dl yoghurt 

Mål og vægt 

1 mug = 3 dl 

1 dl sukker = 80 g 

1 dl mel = 60 g 

1 dl ris = 85 g 

1 helt rugbrød = 40 skiver 

1 stort franskbrød = 20 skiver 

1 stor kartoffel = 100 g 

Husk altid at vaske hænder før madlavning.



Mad ombord 

I en båd kan det være svært at opbevare 

fødevarer ordentligt. Her er nogle gode råd: 

• Brug fersk kød samme dag det er købt. 

Kød fordærves hurtigt. Husk at gennemstege 

det, især fjerkræ 

• Fisk må ikke opbevares sammen med grønsager 

og andet, der kan have jord på. Det 

kan give alvorlige forgiftninger 

• Opbevar sukker og lignende i lukkede og 

vandtætte beholdere 

• Hold jeres madvarer adskilt 

fra fx petroleumslamper, 

benzindunke og værktøj 

• Medbring køletaske 

til kød, fisk og 

mælkeprodukter.

B Ø L G E N 

Personlige mål 

Det er ofte praktisk at kunne vurdere en 

afstand eller måle noget selvom man hverken 

har målebånd eller lineal ved hånden. Så er 

det godt at kende sin krops mål. Noter dine 

mål på figurerne. Det kan fx være: 

Dato: 

Strakte arme _______________ 

Fingerspids til albue __________ 

Tommel til lillefinger __________ 

Skridtlængde _______________ 

Hvor måler du 1 m? 

Fra _____________ 

Til _____________



Links 

Gode websider 

Gruppens hjemmeside 

___________________________ 


spejder.dk 

spejder.dk/aktivitet 

Vejret 

www.dmi.dk 

Farvandsvæsnet 

www.frv.dk 

Spejdersport 

www.spejder-sport.dk 

0

B Ø L G E N 

Stikordsregister 

1



Stikordsregister

B Ø L G E N 

Stikordsregister



Stikordsregister

Udgivet af 


Arsenalvej 10 

1436 København K 

32 64 00 50 

dds.dk 

dds@dds.dk 

Redigeret af 

Tim Holmegaard Krat 

Tegninger 

Lars Engfred 

Forsidefoto 

Anders Rostgaard Bystrup 

Tryk og layout 

Silkeborg Bogtryk 

Oplag 

ISBN-10: 

ISBN-13:

Spejderloven 

Den, der er med i spejdernes 

fællesskab, gør sit bedste for: 

• at finde sin egen tro og 

have respekt for anders 

• at værne om naturen 

• at være en god 

kammerat 

• at være hensynsfuld og 

hjælpe andre 

• at være til at stole på 

• at høre andres meninger 

og danne sine egne 

• at tage medansvar i familie 

og samfund

1071685 Bølgen.pdf - Det Danske Spejderkorps

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?