Download PDF - WebProof

Bliv ved med at tegne din Gud
Børn tegner. De øver sig og
bliver hele tiden bedre. Alligevel
tegner de fleste voksne
ikke bedre end en teenager.
Det er fordi, de er holdt op
med at tegne, med at øve sig.
Derfor er deres tegninger også
holdt op med at udvikle sig.
I begyndelsen tegner børn jo
nærmest en slags piktogrammer.
En rund cirkel med to prikker er et ansigt med
øjne. En firkant er et hus. Alle begynder helt enkelt,
men skal det blive til mere, skal man ikke blive ved
det enkle, der skal flere nuancer med.
På samme måde er det med troen på Gud og forholdet
til kristendommen. Tro er noget, der er bevægeligt
og foranderligt. Mange mennesker har en tro, som
består af noget, de har lært som børn. Der er nogle
historier fra bibelen, de 10 bud og lidt til.
Men man bliver ung, man bliver voksen, man bliver
ældre. Der sker ting i ens liv, gode ting og svære ting.
Man får opgaver, pligter, glæder. Man udvikler sig og
forandrer sig i sit liv, ens livssyn præges af det der sker
en. Så kan der opstå spørgsmål, spørgsmål om hvorfor
livet blev som det blev, og om hvordan det er rigtigt
at forholde sig og handle. Går man så til sin religion,
består den måske mest af nogle brokker fra da man
var lille, som ikke passer ind i det man nu tumler med.
Det man ved om kristendommen kan ikke for alvor
sættes i forbindelse med resten af ens liv. Så synes man
ikke, at man kan bruge den til noget.
Men det er faktisk ikke kristendommens skyld. Det er
fordi, ens tro ikke har været levende og bevægelig.
Det er sket, fordi man ikke har sat de ting, der er sket
en, i forhold til sin tro. Derfor passer den ikke længere
til en selv.
En barnetro er fin og god for et barn. Har man en
barnetro, hvor man har et godt og tillidsfuldt forhold
til Gud, så får man også lettere ved som voksen at få
et godt og voksent forhold til ham. Ligesom som et
godt og barnligt forhold til ens forældre lettere giver
en et godt og voksent forhold til dem. Men man skal
blive voksen over for sine forældre og man skal også
blive voksen over for Gud.
3
Hvis man skal blive god til at tegne, så skal man blive
ved. Hvis man skal blive god til at reflektere over sit
forhold til Gud, så skal man holde det i gang og i live.
For på den måde bliver man i stand til at se nuancer.
Hvordan passer det jeg her oplever med, hvad jeg har
hørt i kirken? Hvordan passer min tro ind, når jeg
tænker på mobning på min arbejdsplads eller på den
vrede mand, jeg mødte i trafikken eller på det skænderi,
jeg havde med en ven? Hvad siger mon kristendommen
om det, jeg oplever lige nu og her? Når man
tænker på den måde, så ser man netop skygger, bevægelser,
nuancer.
De fleste af os tegner slet ikke det vi ser, men sådan
som vi mener, at tingene ser ud. Et hus har firkantede
vinduer, et bord har fire ben. Hvis jeg skulle lave en
stol, så ville jeg begynde med at tænke, at en stol
skulle have nogle ben og et sæde. Men jeg hørte om
en kunsthåndværker,
der begyndte et helt
andet sted. Det begyndte
med et blad
han så, et blad som
havde en bestemt
buet form. Ud af bladet
voksede formen,
og ud af formen voksede
idéen med, at
dette kunne ende
med at blive en stol.
Han så flere nuancer i,
hvad en stol var.
Vi skal ikke alle blive
designere eller tegnere.
Men vi skal alle
sammen blive klogere
på det med Gud. Vi
skal øve os i at se kirke,
Gud og kristendom
som noget, der kan
tale ind i vores dagligdag.
Gud ser ikke os som figurer, som piktogrammer. Han ser
os som mennesker med alt det svære og alt det gode,
alt det lyse og alt det mørke inde i os. Vi skal heller
ikke lade os nøje med en piktogram-Gud. ■
Maria Harms