Om uendelighedsbegrebet - Aarhus Universitet
Om uendelighedsbegrebet - Aarhus Universitet
Om uendelighedsbegrebet - Aarhus Universitet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Bemærk, at mængden {n ∈ | f(n) = y} ikke er tom, n˚ar y ∈ f(), s˚a vi<br />
ikke i definitionen af g tager minimum over den tomme mængde. Bemærk<br />
dernæst, at g : f() → er injektiv, idet mængderne {n ∈ | f(n) = y1}<br />
og {n ∈ | f(n) = y2} er disjunkte, n˚ar y1 = y2. Det følger (overvej<br />
dette!), at g er en bijektion af f(X) p˚a sit billede g(f(X)) ⊆ . Dette<br />
billede er en tællelig mængde (Sætning 5.5), dvs der findes en bijektion<br />
φ : g(f(X)) → I, hvor I enten er et interval [1, n] eller . Den sammensatte<br />
afbildning φ ◦ g : f(X) → I er en bijektion (som en sammensætning af<br />
bijektioner) af f(X) p˚a I. Heraf følger sætningen.<br />
Sætning 5.7. Enver endelig foreningsmængde af tællelige mængder er selv<br />
tællelig.<br />
Bevis. Vi nøjes med at bevise det tilfælde, hvor der er tale om to mængder X<br />
og Y . Det generelle tilfælde følger nemlig derefter umiddelbart ved induktion<br />
efter antallet af mængder (OTL).<br />
Vi overlader det til læseren at diskutere de tilfælde, hvor en eller begge<br />
mængder X og Y er endelige (det sidste er klaret i Øvelse 4.7), s˚a vi vil her<br />
alts˚a fra nu af antage, at b˚ade X og Y er numerable. Der findes derfor en<br />
bijektion f : → X af p˚a X og en bijektion g : → Y af p˚a Y . Vi<br />
definerer nu en afbildning F af \ {0} p˚a X ∪ Y ved<br />
<br />
f(n) for n > 0<br />
F (n) =<br />
g(−n) for n < 0<br />
Da \ {0} er tællelig (Sætning 5.5), er billedmængden F ( \ {0}) = X ∪ Y<br />
ogs˚a tællelig ifølge Sætning 5.6.<br />
Eksempel 5.8. Mængden af rationale tal er numerabel. Hermed et bevis<br />
for denne p˚astand:<br />
Vi minder først om, at de rationale tal er alle brøker m/n, hvor m og n<br />
er hele tal on n = 0. Mængden af rationale tal er ikke endelig, idet den<br />
numerable mængde er en delmængde af .<br />
Vi har i Eksempel 5.3 set, at × er numerabel. Idet afbildningen<br />
(p, q) ↦→ p/q er en surjektiv afbildning af × p˚a de positive rationale tal,<br />
er disse en tællelig mængde (Sætning 5.6). Det samme gælder s˚a mængden<br />
{r ∈ | r > 0} ∪ {0} (ifølge Sætning 5.7). Afbildningen r ↦→ −r er en<br />
bijektion af {r ∈ | r > 0} p˚a {r ∈ | r < 0}, s˚a de negative rationale tal<br />
er ogs˚a en tællelig mængde. Det ses s˚a fra Sætning 5.7, at foreningsmængden<br />
= {r ∈ | r > 0} ∪ {0} ∪ {r ∈ | r < 0} er tællelig. Da ikke er<br />
endelig, er dermed numerabel.<br />
En sidebemærkning: At de rationale tal er en tællelig mængde, kan give<br />
resultater, der i første omgang strider mod ens intuition. Betragt de rationale<br />
tal i enhedsintervallet ]0, 1[. Det er ifølge Sætning 5.5 en tællelig mængde, s˚a<br />
lad ]0, 1[ ∩ = {r1, r2, . . .}. Læg for ethvert n ∈ et interval In af længde<br />
22