DFDS Tor Line - DFDS.com

Beretning og regnskab 2000

INDHOLD 

3 DFDS i dag 

4 2000 i hovedtræk 

5 Hovedtal 

6 Vision og værdier 

7 Ledelsens beretning 

12 Omverden 

14 DFDS Seaways’ beretning 

20 City-to-city 

22 DFDS Tor Lines beretning 

28 Broen over Nordsøen 

30 Risikofaktorer 

32 Aktionærforhold 

34 Economic Profit 

36 Regnskabsberetning 

38 Overskudsdisponering /revisionspåtegning 

39 Regnskabspraksis 

43 DFDS Koncernens resultat 

44 DFDS Koncernens aktiver 

45 DFDS Koncernens passiver 

46 DFDS Koncernens likviditetsudvikling 

47 DFDS A/S’ resultat 

48 DFDS A/S’ aktiver 

49 DFDS A/S’ passiver 

50 Noter 

61 Koncernens selskaber 

62 Koncernens flåde

DFDS Seaways 

DFDS Tor Line 

Newcastle 

Immingham 

Felixstowe 

Harwich 

Gent 

Amsterdam 

Rotterdam 

Kristiansand 

Cuxhaven 

Bremerhaven 

Brevik 

Esbjerg 

Hamburg 

Oslo 

Fredericia 

Fredrikstad 

Göteborg 

København 

Helsingborg 

Gdynia 

Klaipeda

DFDS i dag 

DFDS Koncernen 

DFDS er et fokuseret rederi med to hovedforretningsområder: ro/ro-linietrafik 

og passagerskibsfart. Aktiviteterne er organiseret i to legale divisioner: 

DFDS Tor Line A/S og DFDS Seaways A/S. 

DFDS Tor Line er et af Nordeuropas førende ro/ro-rederier og 

driver linietrafik baseret på hyppige afgange mellem havne i Nordeuropa. 

Foruden søtransport driver DFDS Tor Line også havneterminaler. 

DFDS Seaways er et af Nordeuropas førende passagerskibsrederier 

og driver passagerskibsfart på ruter med én overnatning. Rutenetværket 

er baseret på et "city-to-city" koncept med udgangspunkt i 

Nordeuropa. Kanalrundfarten i København, DFDS Canal Tours, er også 

en af DFDS Seaways’ aktiviteter. 

· DFDS PÅ RET KURS 

· STRATEGI PÅ PLADS 

· FINANSIEL STYRKE 

· MODERNISERING AF FLÅDEN 

· MÅL NÅS I 2003 

Omsætning DKK 4,4 mia. 

Medarbejdere 3.464 

Skibe 22 

Lanemeters 6.200.000 

Skibe 8 

Passagerer 1.686.000 

DFDS I DAG 3

4 

DFDS 2000 I HOVEDTRÆK 

2000 i hovedtræk 

• For de fortsættende forretningsområder steg omsætningen 

med 5,6% til DKK 4.358 mio. 

• Driftsresultatet (EBITA) på DKK 50 mio. indeholder 

en nedskrivning af fire ældre skibe, der planlægges 

solgt eller udfaset, på DKK 102 mio., og resultat før 

skat og ekstraordinære poster blev DKK 44 mio. 

• De høje oliepriser og mindre fremgang for NorBridge 

end ventet var medvirkende til, at resultatudviklingen 

blev dårligere end forventet 

• Indtægt på DKK 96 mio. fra Säker Pensions Partner 

(SPP) vedrørende pensionsbidrag for svenske DFDSvirksomheder 

• Efter salg af DFDS Dan Transport for DKK 5,5 mia. 

fokuserer DFDS nu sin virksomhed omkring 

ro/ro-linietrafik og passagerskibsfart i Nordeuropa 

• DFDS Travel solgt på tilfredsstillende vilkår 

• Salgsprovenu sikrer finansiel styrke til DFDS’ videreudvikling 

samt udbytte på DKK 1,8 mia. til aktionærerne 

• DFDS Tor Lines tredje italienske nybygning blev 

leveret og ny fartplan med daglige afgange på Anglo- 

Bridge blev igangsat 

• DFDS Tor Line køber skib fra P&O Ferrymasters og 

styrker samarbejdet på Nordsøen 

• DFDS Tor Line forhandler med Lisco primært om køb 

af selskabets ro/ro-aktiviteter på Østersøen 

• DFDS Seaways udvider i 2001 kapaciteten med nyt 

cruise-ferry skib 

• DFDS forventer et årsresultat før skat for 2001 på 

omkring DKK 175 mio.

Hovedtal DFDS Koncernen 

DFDS HOVEDTAL 5 

DKK mio. 2000 2000 1) i euro 

1999 1998 1997 1996 

Resultatopgørelse (korrigeret for solgt forretningsområde) 

Nettoomsætning 4.358 584 4.127 3.731 3.576 3.212 

Driftsresultat (EBITA) 50 7 358 425 408 343 

Resultat før finansiering (EBIT) -33 -4 344 415 406 343 

Resultatopgørelse og balance 

(uden korrektion for solgt forretningsområde) 

Resultatopgørelse 

Nettoomsætning 15.094 2.022 14.985 9.639 8.860 7.705 

Resultat før afskrivninger (EBITDA) 1.026 137 1.212 1.018 913 763 

Driftsresultat (EBITA) 326 44 635 571 518 401 

Resultat før finansiering m.v. (EBIT) 181 24 548 548 488 373 

Finansiering, netto -141 -19 -214 -89 -111 -96 

Ordinært resultat før skat 40 5 334 418 377 277 

Ordinært resultat efter skat 12 2 246 298 244 190 

Ekstraordinære poster 861 115 -27 0 162 0 

Årets resultat 876 117 218 298 406 191 

Resultat til analyseformål 2) -10 -1 247 281 255 191 

Balance 

Anlægsaktiver 3.823 512 8.202 4.807 3.946 3.692 

Omsætningsaktiver 3.961 531 3.885 2.013 2.118 1.964 

Aktiver ialt 7.784 1.043 12.087 6.820 6.064 5.656 

Egenkapital 2.382 319 3.323 2.239 2.098 1.778 

Hensættelser 502 67 738 568 459 371 

Langfristet gæld 2.209 296 4.369 2.040 1.827 2.015 

Kortfristet gæld 2.691 361 3.657 1.973 1.680 1.492 

Passiver ialt 7.784 1.043 12.087 6.820 6.064 5.656 

Nettorentebærende gæld (-aktiver) -44 -6 4.513 1.951 1.492 1.503 

Antal ansatte 3.464 - 12.134 7.641 6.815 6.322 

Pengestrøm 

Pengestrøm fra driften 3) 1.174 157 861 983 826 732 

Investering, netto 3.643 488 -3.007 -1.278 -644 -453 

Nettopengestrøm fra drift og investering 4.676 627 -2.126 -295 182 279 

Udbytte 1.763 236 64 60 90 45 

Nøgletal, % 

Driftsmarginal 2,2 - 4,2 5,9 5,8 5,2 

Afkast af investeret kapital 10,8 - 6,3 - - - 

Economic Profit, DKK mio. 232 31 -151 - - - 

Egenkapitalforrentning -0,3 - 9,0 13,0 13,2 11,4 

Soliditet 30,6 - 27,5 32,8 34,6 31,4 

1) Anvendt eurokurs pr. 31. december 2000: 746,31. 

2) Resultat til analyseformål beregnes ved at korrigere årets resultat for effekten af ekstraordinære poster og regulering af 

tidligere års skatter i overensstemmelse med Finansanalytikerforeningens anbefalinger. 

3) Pengestrøm fra driften efter skat, ekskl. finansiering og ekstraordinære poster.

6 

DFDS VISION OG VÆRDIER 

Vision og værdier 

“Vi vil være en livskraftig virksomhed 

– førende inden for ro/ro-linietrafik og 

passagerskibsfart i Nordeuropa – altid 

parat til at se og gribe nye muligheder” 

KERNEVÆRDIER: 

Åbenhed 

Proaktivitet 

Samarbejde 

Ambition 

Ansvarlighed 

I hverdagen betyder værdierne, at vi skal være åbne for nye 

ideer og kommunikere med hinanden og vores omverden. 

Vi skal være proaktive, og forudse og handle ud fra kundernes 

behov. Vi skal have en særlig evne til at forny os og se mulighederne 

inden for vores forretningsområder ro/ro-linietrafik og 

passagerskibsfart. Samarbejde er nødvendigt for at udnytte 

fælles styrker. Vi skal være ambitiøse og stræbe efter vækst 

og gøre op med gamle vaner. Og vi skal være ansvarlige, så 

vi ikke mister fodfæstet. 

DFDS’ organisation 

DFDS Koncernen har to hovedforretningsområder: ro/ro-linietrafik 

og passagerskibsfart. Aktiviteterne inden for ro/ro-linietrafik 

er organiseret i DFDS Tor Line og aktiviteterne inden 

for passagerskibsfart er organiseret i DFDS Seaways. DFDS 

Group Management omfatter de centrale stabsfunktioner og 

den tekniske organisation. 

ORGANISATIONSSTRUKTUR 

Ro/ro-linietrafik Passagerskibsfart 


DFDS Group Management 

DFDS Seaways

Ledelsens beretning 

Koncerndirektion i DFDS 

Chr. Merrild 

Økonomidirektør 

Bo-Lennart Thorbjörnsson 

Direktør 

Ole Frie 

Direktør, foresiddende 

DFDS LEDELSENS BERETNING 7 

År 2000 blev et skelsættende og begivenhedsrigt år for DFDS. 

Gennem salget af DFDS Dan Transport ændrede DFDS 

strategi og profil fra en globalt orienteret land- og søbaseret 

transport- og passagervirksomhed til et fokuseret rederi med to 

hovedforretningsområder: ro/ro-linietrafik og passagerskibsfart 

i Nordeuropa. 

Med salget af DFDS Dan Transport opnåede DFDS en 

finansiel styrke til at kunne gennemføre en offensiv strategisk 

udviklingsplan for begge hovedforretningsområder i de kommende 

år og samtidig udlodde et ekstraordinært stort udbytte 

til aktionærerne. 

Resultatudvikling 

Årets resultat efter skat og før ekstraordinære poster blev DKK 

15 mio., hvilket er noget lavere end den tidligere udmeldte 

resultatforventning, primært som følge af en nedskrivning på 

fire ældre skibe, som planlægges solgt. 

Markedsværdien af DFDS’ flåde af passager- og ro/roskibe 

er samlet såvel som segmentvist højere end de bogførte 

værdier. Som led i DFDS’ nye tonnagestrategi, der har som 

mål at reducere flådens gennemsnitsalder over de kommende 

år, vil et antal ældre skibe nu blive søgt afhændet hurtigere 

end hidtil planlagt. For fire af disse skibe gælder, at de bogførte 

værdier overstiger mæglervurderingerne, og som følge heraf er 

det besluttet at udligne denne forskel gennem en ekstraordinær 

nedskrivning på DKK 102 mio. 

Endvidere er der afsat DKK 10 mio. til dækning af omstruktureringsomkostninger 

i DFDS Tor Line samt et tilsvarende 

beløb til omkostninger som DFDS selv må forventes at afholde 

i forbindelse med motorleverandørens afhjælpning af konstruktionsfejl 

på hovedmotorerne på de i 1999 og 2000 leverede 

ro/ro nybygninger. 

Salget af DFDS Dan Transport skete med virkning pr. 

30. september 2000, og årsregnskabet indeholder således kun 

DFDS Dan Transports resultat frem til dette tidspunkt. I DFDS 

Koncernens resultatopgørelse indgår resultatet for DFDS Dan 

Transport i en linie benævnt “Resultat af solgt forretningsområde”, 

således at Koncernens resultatopgørelse viser udviklingen 

for de fortsættende forretningsområder. Den regnskabsmæssige 

gevinst ved salget indgår som en ekstraordinær post.

8 

DFDS LEDELSENS BERETNING 

DFDS’ økonomiske målsætning er fortsat en 

forrentning af den investerede kapital på minimum 

8,25% efter skat. 

For de fortsættende forretningsområder, DFDS Tor Line og 

DFDS Seaways, steg omsætningen med 5,6% til DKK 4.358 

mio. Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) faldt fra DKK 

677 mio. til DKK 517 mio. Resultatet er påvirket af flere 

engangsindtægter og -udgifter. DFDS har i alt modtaget DKK 

96 mio. i kompensation fra Säker Pensions Partner vedrørende 

pensionsbidrag for svenske DFDS-virksomheder. Heraf indgår 

DKK 26 mio. i resultatet for de fortsættende forretningsområder 

og resten indgår i linien “Resultat af solgt forretningsområde”. 

I resultatet indgår derudover en avance på DKK 18 mio. fra 

salget af TOR GOTHIA og TOR HOLLANDIA og en avance fra 

salget af passagerterminalen i Hamborg. 

Af- og nedskrivningerne på materielle anlægsaktiver 

steg med 46,9% til DKK 467 mio. hovedsageligt som følge af 

føromtalte nedskrivning af den bogførte værdi for fire ældre 

skibe. Derudover steg afskrivningerne som følge af leveringen 

af den sidste nybygning til DFDS Tor Line og en kort afskrivningsperiode 

for sikkerhedsinvesteringer i DFDS Seaways. 

Driftsresultatet (EBITA) blev herefter DKK 50 mio. og EBITAmargin 

reduceredes fra 8,7% til 1,1%. 

Goodwillafskrivninger steg til DKK 83 mio., idet goodwill 

relateret til de norske ro/ro-aktiviteter (NorBridge) nedskrives 

med DKK 61 mio. til DKK 0. Nedskrivningen skal ses i lyset af 

en betydeligt dårligere resultatudvikling end forudset ved købet 

af aktiviteterne. Der er i 2000 gennemført en omlægning af 

rutestrukturen, indsat en ny norsk ledelse og salgsindsatsen 

over for norske industrikunder er forstærket. 

Finansieringsomkostninger, netto, blev reduceret med 

DKK 57 mio. til DKK 21 mio. Nedgangen i netto-finansieringsomkostningerne 

er relateret til forrentningen af provenuet fra 

salget af DFDS Dan Transport i årets sidste kvartal. Desuden 

medførte afviklingen af en rentesikring knyttet til lånefinansieringen 

optaget i forbindelse med købet af DanTransport en 

betydelig indtægt. 

Resultatet før skat for DFDS Dan Transport indgår i 

resultatopgørelsen med DKK 97 mio., og Koncernens resultat 

før skat og ekstraordinære poster blev herefter DKK 44 mio. og 

efter skat DKK 15 mio. De samlede ekstraordinære poster blev 

DKK 861 mio. og består af avancen fra salget af DFDS Dan 

Transport og af avancen fra salget af DFDS Travel. Årets resultat 

blev således DKK 876 mio. 

Driftsresultatet (EBITA) for 2000 blev ikke tilfredsstillende, først 

og fremmest som følge af en stigning i den samlede olieomkostning 

sammenlignet med 1999 på DKK 191 mio., som det kun i 

begrænset omfang var muligt at opnå kompensation for gennem 

prisstigninger. De norske ro/ro-aktiviteter (NorBridge) udviste 

en fortsat utilfredsstillende udvikling, ligesom enkelte andre 

ruter i DFDS Tor Line på grund af skærpede konkurrencevilkår 

ikke indfriede forventningerne. Ved årets begyndelse forventedes 

DFDS Seaways at opnå et driftsresultat, der var noget bedre 

end i 1999. På grund af de høje oliepriser blev resultatet eksklusive 

nedskrivninger på niveau med 1999, hvilket er tilfredsstillende 

efter omstændighederne, også sammenlignet med 

resultatudviklingen for sammenlignelige selskaber. 

Salget af DFDS Dan Transport skete på meget tilfredsstillende 

vilkår og medførte en ligeledes meget tilfredsstillende 

regnskabsmæssig avance. 

Beregningen af avancen er baseret på sælgers endelige 

opgørelse af balancen i DFDS Dan Transport pr. 30 september 

2000 sendt til køber den 20. november 2000. Bekræftelse fra 

køber vedrørende denne opgørelse foreligger endnu ikke. 

Udviklingen i Economic Profit (EP) 

DFDS igangsatte ved halvåret 2000 implementeringen af et 

værdibaseret resultatmål: Economic Profit (EP), der fremover 

vil fungere som DFDS’ primære resultatmål. 

Driftsresultatet efter skat (NOPAT) steg fra DKK 495 mio. 

i 1999 til DKK 972 mio. i 2000. Den meget positive udvikling 

skyldes avancen fra salget af DFDS Dan Transport og DFDS 

Travel. Den gennemsnitlige investerede kapital steg med 15% 

til DKK 8.967 mio. Stigningen i den investerede kapital medførte 

en forøgelse af kapitalomkostningen med DKK 94 mio. 

EP blev således DKK 232 mio. i 2000, en forbedring på 

DKK 383 mio. Den gennemsnitlige investerede kapital blev forrentet 

med 10,8%. 

Resultatudvikling for 

DFDS Dan Transport 

Resultatet før skat for DFDS Dan Transport blev DKK 97 mio. 

Resultatet for DFDS Dan Transport er medtaget for perioden 

1. januar til 30. september 2000. Driftsresultatet (EBITA) for 

DFDS Dan Transport blev noget højere end forventet på grund 

af kompensationen fra SPP på DKK 70 mio. og lidt lavere end

forventet eksklusive beløbet fra SPP. Resultatet før skat var 

ligeledes lidt lavere end forventet eksklusive beløbet fra SPP. 

Den effektive skatteprocent blev 59%, idet koncerngoodwillafskrivninger 

relateret til DFDS Dan Transport ikke er skattemæssigt 

fradragsberettigede. Periodens resultat efter skat blev 

således i alt DKK 40 mio. 

Salget af DFDS Dan Transport 

Efter købet af DanTransport i 1999 var DFDS’ strategiske situation 

karakteriseret ved, at en samtidig udvikling af alle forretningsområder 

ville være endog meget ressourcekrævende 

ledelsesmæssigt og finansielt. En koncentration af DFDS’ 

efterhånden vidtspændende aktiviteter på færre hovedforretningsområder 

var derfor en væsentlig strategisk målsætning, 

som DFDS’ ledelse agtede at forfølge blandt andet gennem 

salg. 

DFDS’ erhvervelse af DanTransport og sammenlægningen 

med DFDS Transport havde imidlertid skabt berettiget 

opmærksomhed i markedet, og det var derfor ikke helt uventet, 

men væsentligt tidligere end forudset, at der viste sig en konkret 

køberinteresse fra andre aktører, der ønskede en stærk 

position i det nordiske logistikmarked. 

Denne køberinteresse udmøntede sig i august i et 

attraktivt tilbud, der ud fra en shareholder value betragtning 

måtte anses for så fordelagtigt, at DFDS’ bestyrelse valgte at 

acceptere tilbudet og den samarbejdsaftale, som også var et 

positivt resultat for DFDS af de førte salgsforhandlinger. 

Brutto-salgsprisen, eller Enterprise Value, for DFDS 

Dan Transport var ca. DKK 5,5 mia. Avancen før skat udgjorde 

DKK 873 mio., hvilket anses for meget tilfredsstillende. Skat af 

avancen udgjorde DKK 28 mio. 

OMSÆTNING PR. DIVISION 

DFDS 

Tor Line 52% 


Seaways 48% 


Samarbejdsaftale med DFDS Transport 

DFDS Tor Line og DFDS Seaways har indgået en treårig strategisk 

samarbejdsaftale med DFDS Transport. Aftalen sikrer 

DFDS Transport adgang til DFDS’ rutenet og sikrer samtidig 

DFDS Tor Line og DFDS Seaways et solidt kundegrundlag. 

DFDS’ fremtidige strategi 

Som følge af salget af DFDS Dan Transport præsenteredes i 

januar måned 2001 en revurdering af DFDS’ strategi omfattende 

følgende hovedpunkter: 

• Fokusering på to hovedforretningsområder: ro/ro-linietrafik 

og cruise-ferry-trafik med én overnatning. Det geografiske 

fokusområde er Nordeuropa. 

• DFDS’ markedsposition styrkes og udvides geografisk gennem 

virksomheds- og aktivitetskøb, alliancer og start af nye 

ruter samt organisk vækst. 

• Inden for ro/ro-linietrafik udbygges længerevarende samarbejdskontrakter 

med speditører samtidig med, at industrielle 

kunder skal udgøre en voksende andel af fragtomsætningen. 

• Inden for cruise-ferry-aktiviteterne vil nye og eksisterende 

ruter samt leisure-aktiviteter i tilknytning hertil blive udviklet. 

• Gennemsnitsalderen for DFDS’ flåde nedbringes over de 

kommende år gennem nykontraheringer, indchartring eller 

køb af nyere skibe og salg/udfasning af ældre tonnage. 

DFDS’ ejerandel af flåden planlægges reduceret gennem 

øget anvendelse af indchartring. 

• Et omfattende effektiviseringsprogram – OPTIMIZE2003 

– iværksættes for at understøtte en løbende forbedring af 

DFDS’ driftsindtjening. 

• DFDS’ økonomiske målsætning er fortsat en forrentning af 

den investerede kapital på minimum 8,25% efter skat. 

Strategien er uddybet i beretningerne for DFDS Tor Line og 

DFDS Seaways. 

DFDS’ kapitalstruktur og anvendelse af 

salgsprovenu 

Med udgangspunkt i strategien og DFDS’ langsigtede målsætning 

om en soliditetsprocent på 30-35% vil bestyrelsen på den

10 

DFDS LEDELSENS BERETNING 

DFDS forventer at opnå en klar forbedring 

af driftsresultatet i 2001. 

ordinære generalforsamling i foråret 2001 foreslå et udbytte på 

DKK 1,8 mia. (svarende til DKK 225 pr. aktie). 

Efter udlodning vil DFDS fortsat have en betydelig 

finansiel styrke til finansiering af økonomisk værdiskabende 

virksomhedskøb og investeringer. Opretholdelse af et soliditetskrav 

på 30-35% betyder, at DFDS vil råde over en investeringskapacitet 

på ca. DKK 4-5 mia., hvoraf ca. DKK 2,5 mia. er disponeret 

til de nedenfor anførte aktivitetsudvidelser m.v. 

Virksomheds- og aktivitetskøb 

Ved udgangen af 2000 overtog DFDS Tor Line et skib og et 

antal trailere fra P&O Ferrymasters. De overtagne aktiver vil 

fortsat blive anvendt på P&O Ferrymasters’ trafik mellem Sverige 

og England, idet aktiverne tilbagelejes fra den 1. januar 2001 til 

P&O Ferrymasters. Der blev i begyndelsen af år 2001 indledt 

forhandlinger om en styrkelse af samarbejdet mellem P&O 

Ferrymasters og DFDS Tor Line. 

DFDS Tor Line forhandler med den litauiske regering 

primært om overtagelse af ro/ro- og ro/pax-aktiviteterne fra det 

statsejede litauiske rederi Lisco. Ro/ro-aktiviteterne omfatter 

seks skibe der besejler fire ruter, der forbinder Litauen med 

Sverige og Tyskland. 

Kapacitetsudvidelse ved nyt skib, 

tonnage-rokering og ny rute 

Ved udgangen af januar måned købte DFDS Seaways cruiseferry-skibet 

STAR AQUARIUS fra Star Cruises, Hong Kong. Skibet 

blev overtaget den 26. februar 2001 og planlægges efter ombygning 

og renovering at blive indsat på København-Helsingborg-Oslo-ruten 

i juni måned 2001. Skibet afløser QUEEN OF 

SCANDINAVIA, der i stedet indsættes på Amsterdam-Newcastle. 

STAR AQUARIUS blev bygget i 1989 på Wärtsila-værftet i Finland 

og sejlede oprindeligt mellem Sverige og Finland. Skibet 

har senest sejlet som krydstogsskib i Fjernøsten. 

QUEEN OF SCANDINAVIA afløser KING OF SCANDI- 

NAVIA på Amsterdam-Newcastle-ruten, der herved tilføres 

kapacitet til at understøtte rutens kraftige vækst. KING OF 

SCANDINAVIA planlægges fra foråret 2002 indsat på en ny 

rute mellem København og Gdynia i Polen. 

Den samlede investering forbundet med køb samt 

ombygning og renovering af det nye skib og rokering af den 

øvrige tonnage forventes at udgøre i alt ca. DKK 800 mio. 

Ny-kontrahering af ro/ro-skibe 

I foråret 2001 forventes tre nybygninger på hver ca. 4.000 lanemeters 

kontraheret til en samlet pris på omkring DKK 900 mio. 

Nybygningerne vil primært blive indsat på ruten Esbjerg- 

Immingham. DFDS Tor Line forhandler desuden om en option 

på kontrahering af ydeligere to til tre skibe, som ved udnyttelse 

planlægges indsat på ruten Gøteborg-Gent. 

De menneskelige ressourcer i DFDS 

Det gennemsnitlige antal medarbejdere steg med 190 i 2000 til 

3.464 medarbejdere. I lighed med resultatopgørelsen er antallet 

af medarbejdere opgjort eksklusive DFDS Dan Transport. 

Forankringen af værdigrundlagets fem kerneværdier i 

organisationen fortsatte i årets løb. Der blev gennemført aktiviteter, 

der havde til formål at gøre medarbejderne fortrolige med 

kerneværdierne og deres indhold. De første værdianalyser af 

integreringen af værdierne i det daglige arbejde blev gennemført 

i divisionerne og i DFDS Group Management. 

DFDS’ fælles personanalyseværktøj, der anvendes ved 

ansættelser, karriere- og lederudvikling og udstationeringer, 

vandt yderligere udbredelse i organisationen gennem afholdelse 

af en række kurser igennem året. 

Medarbejdernes daglige kontakt med DFDS’ kunder er 

afgørende for DFDS’ videreudvikling. Et stort indsatsområde er 

derfor intern og ekstern uddannelse af medarbejdere og ledere 

i form af introduktionskurser for nye medarbejdere, faglige 

seminarer, on the job training, tværfunktionelle teams og jobrokering. 

DFDS uddanner hvert år internt ca. 30 elever, skibsofficerer, 

skibsmekanikere m. fl. Desuden er PRINCESS OF 

SCANDINAVIA tillige skoleskib.

Sikkerhed har højeste prioritet 

Den igangværende certificering af flåden i henhold til ISM 

koden (International Safety Management) fortsatte i 2000 

og er også igangsat for de senest anskaffede skibe. 

ISM koden har nu fungeret i fire til fem år på alle passagerskibe 

og to til tre år på de fleste fragtskibe. Det er DFDS’ 

erfaring at systemet har bidraget til at vedligeholde og forbedre 

et allerede højt sikkerhedsniveau i DFDS. 

Et eksempel på en forbedring er rapportering af situationer, 

som kunne have ført til en ulykke (”near miss”). Før 

systemets indførsel blev sådanne situationer ikke rapporteret, 

mens rapportering om sådanne hændelser i dag betragtes som 

rutine. ISM koden har således haft en positiv betydning for sikkerhedskulturen. 

Organisations- og aktivitetsændringer 

I forbindelse med salget af DFDS Dan Transport fratrådte 

Thorleif Blok som administrerende direktør og fra den 30. september 

2000 består koncerndirektionen af foresiddende direktør 

Ole Frie, direktør Bo-Lennart Thorbjörnsson og økonomidirektør 

Chr. Merrild. 

Direktionens ansvarsområder er fordelt således at 

Ole Frie er administrerende direktør for DFDS Tor Line A/S, 

Bo-Lennart Thorbjörnsson er administrerende direktør for DFDS 

Seaways A/S og Christian Merrild er ansvarlig for DFDS Group 

Management, der omfatter Koncernens hovedkontorfunktioner 

og den tekniske organisation. 

For DFDS var 2000 præget af væsentlige forandringer. 

Det er ledelsens vurdering, at der med de seneste ledelsesmæssige 

ændringer og organisatoriske omstruktureringer er 

EBITA 

Omsætning 

OMSÆTNING OG EBITA 

FOR DE FORTSÆTTENDE 

FORRETNINGSOMRÅDER 

DKK mio. 

5.000 

4.500 

4.000 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

1.000 

500 

96 

97 

98 99 

00 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 


etableret et solidt og bæredygtigt grundlag for opnåelse af 

DFDS’ økonomiske og strategiske mål. 

Economic Profit (EP) program 

Implementeringen af det værdibaserede ledelseskoncept Economic 

Profit (EP), der blev indledt medio 2000, fortsætter. EP er 

nu indført som et hovedelement i koncernrapporteringssystemet 

og i bestyrelsesrapporteringen. Virksomhedskøb og større investeringer 

vurderes på baggrund af evnen til at skabe EP. 

Implementeringen af EP-programmet fortsætter i 2001 

og 2002. 

Økonomiske mål 

DFDS’ økonomiske målsætning er med udgangspunkt i det 

nuværende renteniveau en forrentning af den investerede kapital 

efter skat på minimum 8,25%, der forventes opnået i 2003. 

Den økonomiske målsætning svarer til en EBITA-margin 

på omkring 10% for DFDS Tor Line og en EBITA-margin for 

DFDS Seaways på omkring 8%. 

Forventninger til år 2001 

For 2001 forventes et stigende aktivitetsniveau på DFDS’ 

markeder. Oliepriserne ventes at ligge på niveau med 2000 

eller lavere. Valutakurserne antages at ville udvikle sig stabilt. 

DFDS Tor Line forventer i 2001 at opnå en markant forbedring 

af driftsresultatet. En afgørende forudsætning for resultatforventningen 

er, at de økonomiske forventninger til omstruktureringen 

af NorBridge bliver indfriet. 

DFDS Seaways forventer at opnå et driftsresultat på 

niveau med 2000 (før den foretagne nedskrivning). Den største 

usikkerhed knyttet til resultatforventningen vedrører indsættelsen 

af ny tonnage på København-Helsingborg-Oslo-ruten og 

rokering af større tonnage til Amsterdam-Newcastle-ruten. 

DFDS vil aktivt forfølge en vækststrategi inden for begge 

hovedforretningsområder. Vækststrategien indebærer mulighed 

for samarbejde eller alliancer, virksomheds- og aktivitetskøb 

samt start af nye ruter. 

DFDS forventer dermed samlet at opnå en forbedring 

af driftsresultatet i 2001, således at det bliver klart bedre end i 

2000. Det forventes således, at årsresultatet før skat bliver på 

omkring DKK 175 mio.

12 

DFDS OMVERDEN 

DFDS’ omverden 

Trends inden for ro/ro-linietrafik 

Transportmarkedet er præget af et højt og vedvarende konkurrencepres, 

der afspejler industriens fortløbende bestræbelser 

på at øge produktiviteten og sænke omkostningsniveauet. I samarbejde 

med industrivirksomheder og traileroperatører bidrager 

ro/ro-linietrafikken til denne udvikling ved en løbende effektivisering 

af transportkæden og bedre udnyttelse af transportmateriel 

og skibe. 

Gennem en forøgelse af nye ro/ro-skibes kapacitet og 

sejlhastighed tilpasses fartplanerne til kundernes logistikkrav 

for at mindske transporttiden. Den løbende tilpasning af fartplaner 

omfatter højere frekvens og afgangsog ankomsttider der 

undgår flaskehalse i vejtrafikken. Denne udvikling er også med 

til at reducere transittider, eliminere behovet for lagring af råeller 

færdigvarer og sikre leveringtidspunkter tilpasset kundens 

produktion med det formål at minimere kapitalbindingen. 

Udover en forøgelse af skibenes størrelse og hastighed 

sker der en løbende udvikling af transportmateriel til godshåndtering 

med henblik på at øge lasteevnen og dermed transportere 

mere gods ved brug af mindre plads ombord på skibene. 

Disse tiltag medvirker til at reducere skibenes liggetid i 

havn og stevedore-omkostningerne pr. transporteret enhed, 

hvilket øger skibsindtjeningen. 

I samarbejde med kunderne søges antallet af håndteringer 

og skader af godset minimeret. Dette kan blandt andet 

ske ved brug af inter-modale koncepter, hvor jernbanetransport 

kombineres med ro/ro-transport. Et eksempel på denne udvikling 

er DFDS’ samarbejde med Avesta Sheffield, hvis stålprodukter 

lastes på en specielt udviklet lastbærer, som i Gøteborg 

overføres direkte fra tog til DFDS’ ro/ro-skibe med mulighed for 

samme håndtering i DFDS Nordic Terminal i Immingham. 

Inter-modale koncepter kan også være med til at mindske 

transporters miljøpåvirkning. 

Væksten inden for segmentet vejtransport, der er tæt 

forbundet med short sea shipping segmentet, forventes at fortsætte 

på et niveau der er 50% højere end BNP-væksten. Udviklingen 

inden for short sea segmentet understøttes desuden 

af miljøhensyn, alvorlige flaskehalse i vejtrafikken og højere 

omkostninger til landevejstransport samt fokus på chaufførernes 

køre- og hviletidsbestemmelser. 

Trends inden for passagerskibsfart 

I Europa underbygger den stigende velstand fortsat vækst 

på rejse- og leisuremarkedet. Leisuremarkedet omfatter korte 

ferier med to til fire overnatninger. I Nordeuropa vurderes dette 

marked at omfatte omkring 80 mio. overnatninger. 

I takt med at samfundets højere forandringshastighed 

øger stressniveauet i hverdagen vokser behovet for at koble af 

i korte perioder. En vigtig trend på rejsemarkedet er derfor afholdelse 

af flere men kortere ferier i det geografiske nærområde. 

Antallet af ældre der har en aktiv livsstil og ressourcer til at rejse

DFDS vil offentliggøre kvartalsregnskaber 

fra og med 3. kvartal 2001. 

er stigende og udgør en vigtig kundemålgruppe. Også antallet 

af yngre par uden børn er en voksende og ressourcestærk 

kundemålgruppe. 

Kundernes krav og forventninger til kvaliteten af oplevelserne 

ombord er ligeledes stigende. I de seneste år er 

der således kontraheret en ny generation af større og hurtigere 

ro/pax og cruise-ferry skibe til specielt rederier i Middelhavet. 

Der sker generelt en specialisering af tonnage gennem tilpasning 

til forskellige forretningskoncepter som for eksempel 

ro/pax, cuise-ferry og high-speed. 

Afskaffelsen af det toldfri salg i EU har betydet omstruktureringer, 

og salg eller udfasning af ældre tonnage forventes 

at være stigende i de kommende år. 

Kapitalmarkedsforhold 

Det danske aktiemarked oplever i disse år en stærk internationalisering, 

der medfører større opmærksomhed omkring virksomheders 

evne til at skabe økonomisk værdi. Investorerne 

efterspørger samtidig et højere informationsniveau, hvilket de 

kommende krav om offentliggørelse af kvartalsregnskaber for 

børsnoterede virksomheder er et eksempel på. 

Derudover er aktiemarkedets interesse for strategier, 

ledelsessystemer, bonusprogrammer, kapitalbinding og informationspolitik 

stigende. Og ikke mindst virksomhedernes 

beslutningsprocesser og ejerforhold får større betydning for 

omverdenens vurdering. 

Vejtransport 

Jernbane 

Indenlandske 

vandveje 

UDVIKLING I TRANSPORTEREDE 

GODSMÆNGDER I EU, TON-KM 

Kilde: EUROSTAT, ECMT, VIC, 

Nationale statistikker 

Milliarder ton-kilometer 

70 74 78 82 86 90 94 

Note: Ton-kilometer henfører til mængden af tons gods transporteret én kilometer 

99 

1400 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

DFDS OMVERDEN 13 

Kapitalmarkedernes internationalisering medvirker til at konkurrencen 

om adgang til kapital på attraktive vilkår skærpes, en 

udvikling der gør, at mange virksomheder implementerer shareholder 

value modeller, der integrerer aktionærernes afkastkrav 

i den økonomiske styring. 

En yderligere konsekvens af konkurrencen er tendensen 

til at fokusere de ledelsesmæssige og finansielle resourcer på 

kerneaktiviteter, hvor konkurrenceevnen og værdiskabelsen 

vurderes at være størst. 

DFDS’ syn på udviklingen på kapitalmarkederne er 

positiv og DFDS’ nye strategi indeholder en række tiltag der 

følger udviklingen. Salget af DFDS Dan Transport har således 

øget gennemsigtigheden og fokuseret DFDS omkring to hovedforretningsområder. 

Det værdibaserede ledelsessystem, Economic 

Profit, er under implementering og fra og med 3. kvartal 

2001 vil DFDS offentliggøre kvartalsregnskaber. Endelig skal 

den foreslåede udlodning af DKK 1,8 mia. ses i sammenhæng 

med DFDS’ mål om at skabe værdi for aktionærerne. 

Politiske og økonomiske forhold 

Igennem de seneste år har flere nordeuropæiske lande indført 

tonnageskat-systemet for skibsfarten. Systemet indebærer, at 

beskatningen foretages efter tonnagestørrelse. Det har i flere 

år været drøftet at indføre tonnageskat i Danmark, men en 

endelig beslutning udestår fortsat. 

DFDS forventer at den økonomiske udvikling inden for 

EU fortsat vil være præget af en høj grad af stabilitet. På længere 

sigt vil åbningen mod Østeuropa og Rusland give nye 

muligheder, hvis omfang og tidsmæssige indtræden er meget 

afhængig af udviklingen i den russiske økonomi.

14 

DFDS SEAWAYS’ BERETNING 

DFDS Seaways 

DFDS SEAWAYS DRIVER PASSAGERSKIBSFART 

PÅ RUTER, DER OMFATTER ÉN OVERNATNING. 

RUTENETVÆRKET ER PRIMÆRT BASERET PÅ ET 

"CITY-TO-CITY" CRUISE-CONCEPT I NORDEUROPA. 

DFDS SEAWAYS' PASSAGERSKIBSAKTIVITETER ER 

ORGANISERET OMKRING RUTER PÅ NORDSØEN OG 

KATTEGAT. HERUDOVER DRIVER DFDS SEAWAYS 

KANALRUNDFART I KØBENHAVN, DFDS CANAL TOURS.

DFDS Seaways beretning 

DFDS Seaways opnåede et tilfredsstillende resultat set i lyset 

af udviklingen i oliepriserne og helårseffekten af bortfaldet af 

det toldfri salg, der i vid udstrækning blev imødegået af omstruktureringen 

af rutenettet gennemført i 1999. 

DFDS Travel blev solgt ved årets udgang. 

DKK mio. 2000 1999 

Omsætning 2.081 1.937 

Driftsresultat (EBITA)* 104 148 

Driftsmarginal 5,0% 7,6% 

Antal medarbejdere 2.075 2.083 

*I 1999 indgår omkostninger til Group Management, som ikke er fordelt i 2000. 

Økonomisk udvikling 

Omsætningen steg med 7,4% til DKK 2.081 mio. og driftsresultatet 

før afskrivninger (EBITDA) steg med 3% til DKK 332 mio. 

Resultatet indeholder en regnskabsmæssig avance opnået ved 

salg af passagerterminalen i Hamborg, og en kompensation fra 

SPP (pensionsbidrag vedr. svenske DFDS-virksomheder) på 

DKK 5 mio. Eksklusive disse poster udviser EBITDA et mindre 

fald, der bør ses i lyset af en stigning i bunkersomkostningen på 

79% eller DKK 73 mio. sammenlignet med 1999 og flere længerevarende 

dokophold. Hertil kommer helårseffekten af bortfaldet 

af det toldfri salg, som de strategiske ruteomlægninger og 

omstruktureringer, der gennemførtes i begyndelsen af 1999, i 

vid udstrækning har modvirket. 

Af- og nedskrivninger på materielle anlægsaktiver steg 

med i alt DKK 55 mio., hvilket kan henføres til dels en nedskrivning 

på DKK 38 mio. af den bogførte værdi af et passagerskib 

til markedsværdi, dels en stigning i skibsafskrivninger relateret 

til de seneste års investeringer i sikkerhed, der afskrives 

over det enkelte skibs regnskabsmæssige restlevetid. Idet nogle 

af passagerskibene har en forholdsvis kort regnskabsmæssig 

restlevetid afskrives sikkerheds-investeringerne derfor i 

nogle tilfælde over en kort årrække. 

DFDS SEAWAYS’ BERETNING 15 

Driftsresultatet (EBITA) blev herefter DKK 104 mio. svarende 

til en EBITA-margin på 5,0%. Efter skat blev driftsresultatet, 

NOPAT, DKK 96 mio. og forrentningen af den gennemsnitlige 

investerede kapital efter skat var 5,7%. DFDS Seaways’ EP 

(Economic Profit) var DKK -43 mio. 

Passager- og markedsudvikling 

Antallet af passagerer steg med 2% til 1,7 mio. og antallet af 

afgange steg med 3%. Passagerudviklingen var negativt påvirket 

af flere længerevarende dokninger i årets første kvartal. 

Antallet af passagerer fra de skandinaviske lande viste 

en mindre tilbagegang, der blev mere end opvejet af vækst på 

især de hollandske, engelske og tyske markeder. 

Den årlige markedsvækst på det nuværende rutenet 

forventes at udgøre 3-5%. Markedet for cruise-ferry liniefart er i 

disse år under påvirkning af en række faktorer, der vurderes at 

være gunstige. Vigtige trends er blandt andet flere men kortere 

rejser som modvægt til et stresset liv, flere individuelle rejser 

og et stigende ældremarked. 

Kapacitetsudvidelse ved nyt skib, 

tonnage-rokering og ny rute 

Ved udgangen af januar måned 2001 købte DFDS Seaways 

cruise-ferry-skibet STAR AQUARIUS fra Star Cruises, Hong 

Kong. Skibet blev overtaget den 26. februar 2001 og vil efter 

ombygning og renovering blive indsat på København-Helsingborg-Oslo-ruten 

i juni måned 2001. Skibet afløser QUEEN OF 

SCANDINAVIA, der i stedet indsættes på Amsterdam-Newcastleruten. 

STAR AQUARIUS giver plads til nye spændende faciliteter 

ombord og har 725 kahytter, hvilket forøger rutens passagerkapacitet 

med omkring 10%. 

QUEEN OF SCANDINAVIA afløser KING OF SCAN- 

DINAVIA på Amsterdam-Newcastle-ruten, der herved tilføres 

kapacitet til at understøtte rutens kraftige vækst. Antallet af 

kahytter ombord på QUEEN OF SCANDINAVIA er 600 eller 

180% flere end på KING OF SCANDINAVIA, svarende til en 

samlet kapacitetsforøgelse for ruten på 50%. 

KING OF SCANDINAVIA udchartres i sommeren 2001 

til det tunesiske statsrederi, CoTuNav, og planlægges fra foråret 

2002 indsat på en ny rute mellem København og Gdynia i 

Polen.

16 


Vision: 

Den samlede investering forbundet med køb samt ombygning 

og renovering af det nye skib og rokering af den øvrige tonnage 

forventes at udgøre i alt ca. DKK 800 mio. 

Udviklingen for de enkelte ruter 

De høje oliepriser har for alle ruter indebåret, at udviklingen i 

driftsomkostningerne var en del højere end forventet. 

København-Helsingborg-Oslo 

Som følge af et længere end beregnet dokophold for QUEEN 

OF SCANDINAVIA i januar og februar måned blev antallet af 

afgange reduceret med 4%, hvilket medførte en tilsvarende 

nedgang i antallet af passagerer. Det lavere aktivitetsniveau 

kompenseredes af en bedre end forventet udvikling i det gen- 

nemsnitlige billetsalg og salg ombord pr. passager, hvorved 

omsætningen steg med 2% sammenlignet med 1999. Udviklingen 

i omkostningerne blev højere end forventet. 

CROWN OF SCANDINAVIA og QUEEN OF SCANDI- 

NAVIA besejlede København-Helsingborg-Oslo ruten med en 

meget høj kapacitetsudnyttelse. 

At være det førende 

passagerskibsrederi på markedet 

for ruter med én overnatning i 

Nordeuropa. 

Gøteborg-Kristiansand-Newcastle 

Væksten i antallet af passagerer blev 2%, hvilket var noget 

mindre end ventet, men på baggrund af en tilfredsstillende 

udvikling i det gennemsnitlige billetsalg og salg ombord pr. 

passager opnåedes en omsætningsvækst på 13%. Antallet af 

afgange blev forøget med 5%. Skibets driftsomkostninger steg 

noget mere end forventet på grund af dokophold. 

Ruten blev besejlet af PRINCE OF SCANDINAVIA i første 

kvartal og af PRINCESS OF SCANDINAVIA i den resterende 

del af året. 

Amsterdam-Newcastle 

Væksten i antallet af afgange og passagerer fortsatte som 

planlagt i 2000. Antallet af passagerer steg med 37% på basis 

af en forøgelse af antallet af afgange med 36%. Den gennemsnitlige 

billetindtægt pr. passager steg med 5% og det gennemsnitlige 

salg ombord pr. passager blev 7% højere end i 1999. 

Rutens omsætning forøgedes i alt med 43%. Driftsomkostningerne 

blev højere end forventet. 

Ruten blev besejlet af KING OF SCANDINAVIA hele 

året og ADMIRAL OF SCANDINAVIA i perioden april-december. 

Hamburg-Harwich 

Antallet af afgange blev forøget med 12% og antallet af passagerer 

steg med 13%. Som følge af en mindre fremgang i det 

gennemsnitlige billetsalg og salg ombord pr. passager steg 

omsætningen med i alt 18%. Omkostningsniveauet steg dog 

som helhed noget mere, idet driftsomkostningerne for skibene 

blev betydeligt højere end forventet på grund af dokophold. 

Ruten blev i første kvartal betjent af ADMIRAL OF 

SCANDINAVIA og i årets tre sidste kvartaler af PRINCE OF 

SCANDINAVIA.

Esbjerg-Harwich 

Ruteresultatet for Esbjerg-Harwich var præget af et forlænget 

dokophold for DANA ANGLIA i januar og februar måned. Dokopholdet 

bevirkede at antallet af afgange reduceredes med 

13% og omsætningen ligeledes med 13%. På trods af det lavere 

aktivitetsniveau forblev rutens omkostningsniveau på samme 

niveau som i 1999 på grund af højere bunkersomkostninger og 

omkostninger knyttet til dokopholdet. 

Den gennemsnitlige billetindtægt pr. passager steg 

mere end forventet, men afledt af bortfaldet af det toldfri salg 

blev det gennemsnitlige salg ombord pr. passager lavere end 

sidste år og samlet var indtjeningen pr. passager således på 

niveau med 1999. 

Ruten blev besejlet af DANA ANGLIA. 

Sikkerhed og tonnage 

Arbejdet med sikkerheden om bord har højeste prioritet. DFDS 

Seaways lever således fuldt op til alle nationale og internationale 

sikkerhedskrav, og samtlige passagerskibe på DFDS Seaways’ 

ruter er certificeret ifølge ISM koden (International Safety 

Management System). 

I overensstemmelse med de internationale SOLAS-krav 

(Safety of Life at Sea) blev DANA ANGLIAs og QUEEN OF 

SCANDINAVIAs lækstabilitet forbedret i begyndelsen af 2000 

gennem påbygning af sponsons på skibenes sider. PRINCESS 

OF SCANDINAVIA gennemgik en omfattende maskinrenovering 

i første kvartal, der medførte en reduktion af olieforbruget. 

PASSAGERFORDELING 

PR. RUTE 

Amsterdam-Newcastle 21% Esbjerg-Harwich 10% 

Gøteborg- 

Kristiansand- 

Newcastle 15% 

Hamburg- 

Harwich 11% 

København-Helsingborg-Oslo 43% 


De menneskelige ressourcer 

DFDS Seaways’ aktiviteter inden for human resource-området 

udføres inden for Koncernens fælles retningslinier, der blandt 

andet omfatter et fælles værdigrundlag og personanalyseværktøj 

samt årlige udviklingssamtaler. 

DFDS Seaways fortsatte i årets løb implementeringen 

af de fem kerneværdier i værdigrundlaget. For at følge værdiernes 

integrering i det daglige arbejde gennemføres årligt en 

værdianalyse ombord på skibene og i organisationen på land. 

Analysen giver mulighed for at vurdere DFDS Seaways’ udvikling 

som en helhed og udviklingen inden for de enkelte 

ansvarsområder. 

I 2000 blev 27 medarbejdere uddannet til at støtte 

implementeringen af værdigrundlaget. Dette sker blandt andet 

ved at assistere ledere med at fortolke resultaterne af værdianalyserne 

og tilrettelægge arbejdet med værdierne inden for 

de enkelte afdelinger. 

Markedsføring og distribution 

DFDS Seaways’ markedsføring fokuserer på attraktive destinationer, 

glæden ved at sejle og den maritime oplevelse ombord. 

I et konkurrencebetonet marked er det afgørende, at 

DFDS Seaways har en markant profil, der sikrer et udbredt 

kendskab på hjemmemarkederne. Der arbejdes med en målrettet 

varemærke-strategi på alle hjemmemarkeder understøttet af 

løbende forbrugerundersøgelser og projekter til udvikling af 

den maritime oplevelse ombord. 

De årlige marketingsomkostninger udgør omkring DKK 

150 mio., der anvendes til både kortsigtet målrettet markedsføring 

og opbygning af et stærkt varemærke.

18 


Omkring to tredjedele af DFDS Seaways’ rejser formidles gennem 

egne salgsselskaber, mens resten distribueres gennem 

rejsebureauer. På alle markeder er der nu mulighed for internet 

online-booking, som udviser en tilfredsstillende vækst. De lokale 

salgsselskaber har ansvaret for at øge salget gennem personligt 

salg, massekommunikation, direct marketing samt samarbejde 

med distributionskanalerne. Salgsselskaberne understøttes 

fra centralt hold med værktøjer til optimering af kapacitetsudnyttelsen 

og indtjeningen. 

DFDS Canal Tours 

DFDS Canal Tours driver kanalrundfart i Københavns Havn og 

i alle tilknyttede kanaler. DFDS Canal Tours råder over 14 turbåde, 

hvoraf 4 er overdækkede og to er indrettet som restau- 

rantbåde. Der blev i efteråret 2000 leveret en ny restaurantbåd 

og i foråret 2001 leveres en ny åben båd. 

DFDS Canal Tours havde i 2000 ca. 500.000 passagerer 

i sæsonen, der strækker sig fra april til oktober måned. Som 

noget nyt blev sæsonen udvidet med sejlads om lørdagen frem 

til jul. 

DFDS Travel 

I begyndelsen af december måned 2000 blev der indgået en 

aftale med Preussag AG om salg af DFDS Travel med virkning 

fra den 31. december 2000. 

DFDS Travel opnåede i 2000 et tilfredsstillende resultat og 

integrationen af Maersk DFDS Travel og DanTransport Rejsebureau 

blev gennemført hurtigere end forventet. 


År 2001 vil blive præget af indsættelse af det nye skib på 

København-Helsingborg-Oslo-ruten og rokering af QUEEN OF 

SCANDINAVIA til Amsterdam-Newcastle-ruten forventeligt i 

juni måned. Indsættelsen af ny tonnage på disse ruter vil indebære 

indfasningsomkostninger og for Amsterdam-Newcastleruten 

et noget højere omkostningsniveau. Tonnage-rokaden 

forventes samlet at generere en betydelig omsætningsvækst, 

der bygger på at den forudsete vækst i antallet af passagerer 

opnås. 

De tre øvrige ruter forudses at opleve mere stabile 

driftsforhold i 2001 og opnå resultatfremgang, idet resultatet for 

disse ruter i 2000 var påvirket af længere og dyrere dokophold 

end forventet. 

Resultatforventningen forudsætter en konjunkturudvikling 

på linie med 2000 samt en stabil udvikling i oliepriser og 

valutakurser. 

Driftsresultatet (EBITA) for 2001 forventes på denne baggrund 

at blive på niveau med resultatet for 2000 eksklusive nedskrivningen. 

Der gøres opmærksom på, at driftsresultatet for DFDS 

Travel indgår i driftsresultatet for 2000, men ikke vil indgå i 

driftsresultatet for 2001.

Mission 

“At glæde mennesker med 

spændende maritime oplevelser 

og attraktive destinationer” 

DFDS Seaways’ strategi 


Vision 

Visionen for DFDS Seaways er at være Nordeuropas førende 

cruise-ferry rederi. 

Vækst 

DFDS Seaways skal vokse gennem en forøgelse af tonnage og 

kapacitet på det eksisterende rutenet. Derudover etableres en 

ny rute fra København til Polen i år 2002. 

DFDS Seaways vil desuden løbende bearbejde mulighederne 

for at gennemføre værdiskabende virksomheds- eller 

rutekøb eller indgå som ledende partner i alliancer for opnåelse 

af synergifordele. 

Leisure-markedet er i stadig vækst og DFDS Seaways 

arbejder med muligheden for at udnytte dette potentiale ved 

etablering af sommer-cruise aktiviteter i Nordeuropa og ved 

videreudvikling af leisure-aktiviteterne i DFDS Canal Tours. 

Derudover vil DFDS Seaways i de kommende år vurdere mulighederne 

for udvikling af leisure-aktiviteter eller services i tilknytning 

til cruise-ferry ruterne. Det kunne for eksempel være 

tur-operatør virksomhed. 

Flådefornyelse 

For til stadighed at leve op til kundernes stigende forventninger 

om høj komfort og oplevelser ombord samt for at kunne realisere 

rutenettets fulde omsætningspotentiale gennemføres en fornyelse 

af DFDS Seaways’ flåde. Flådefornyelsen gennemføres 

ved brug af en cirkulationsstrategi, hvorved ny tonnage indsættes 

på hovedruten København-Helsingborg-Oslo og tonnage af 

fortsat høj kvalitet fra denne rute indsættes på andre DFDS 

Seaways-ruter med behov for mere kapacitet og et kvalitetsløft. 

Det første skridt i implementeringen af denne strategi 

er gennemført ved købet af et nyt skib til København-Helsingborg-Oslo-ruten 

i januar måned 2001 samt rokering af større 

tonnage til Amsterdam-Newcastle-ruten. 

Systemer 

DFDS Seaways vil fortsætte udviklingen af IT-baserede styringssystemer 

samt internet-baserede booking- og marketingsystemer 

til reduktion af distributionsomkostninger og opbygning/vedligehold 

af kundedatabaser.

20 

DFDS TEMA 

City-to-city koncept slår igennem 

Siden ruten fra Amsterdam til Newcastle blev etableret i 1995 

er passagertallet vokset med 30-40 % om året. I 2000 rejste 

360.000 passagerer med ruten og i 2001 forventer DFDS Seaways 

at passere de 400.000 passagerer. Med indsættelsen af 

QUEEN OF SCANDINAVIA på ruten forøges kapaciteten med 

over 50%, hvilket giver mulighed for at runde 500.000 passagerer 

i løbet af nogle år. 

– En af grundene til rutens succes er vores præcist 

definerede city-to-city-koncept: Amsterdam og Newcastle er 

meget attraktive byer. Skibene afgår tidligt på aftenen og 

ankommer næste morgen, og denne sejlplan er ideel for små 

ferier, som er et voksende marked. 

Og vores koncept ombord med underholdning, et højt serviceniveau 

og gode madkvalitet betyder, at vi skiller os ud fra konkurrenterne, 

fortæller John Crummie der har ansvaret for det 

engelske marked. 

Et stort marked 

Amsterdam er åbningen til Europa via det hollandske motorvejsnet 

eller til nærliggende attraktioner som Disneyland i Frankrig. 

I den anden ende af ruten er Newcastle indgangen til 

blandt andet naturoplevelser i det nordlige England og Skotland. 

Omkring Newcastle bor der 14 mio. og omkring Amsterdam, 

i det tysk-hollandske nærområde, bor der godt 20 mio.

I 2001 foventer DFDS Seaways at passere 

400.000 passagerer på Amsterdam- 

Newcastle ruten. 

Men det er ikke kun et stort markedspotentiale, som optimismen 

hviler på: 

– Vores decentrale organisation i DFDS gør, at vi på 

markederne har mulighed for at træffe hurtige beslutninger, og 

det mener jeg er en afgørende faktor for rutens succes, siger 

Roel Huisman, der er ansvarlig for det hollandske marked. 

Succesen skyldes også, at vi har en god kommunikation med 

skibene. De lægger til lige ved siden af vores kontorer. Det gør 

det nemt at samarbejde om udviklingen af vores koncept så det 

hele tiden følger kundernes ønsker og behov, understreger 

Roel Huisman. 

DFDS TEMA 21

22 

DFDS TOR LINES BERETNING 


DFDS TOR LINE DRIVER PRIMÆRT RO/RO-LINIETRAFIK 

BASERET PÅ HYPPIGE AFGANGE MELLEM 

NORDEUROPÆISKE TRANSPORT- OG INDUSTRICENTRE. 

AKTIVITETERNE OMFATTER SØTRANSPORT OG 

TERMINALVIRKSOMHED (GATE-TO-GATE KONCEPT) 

OG UDGØR EN EFFEKTIV DEL AF KUNDERNES 

TRANSPORTKÆDE.

DFDS Tor Lines beretning 

År 2000 blev et vanskeligt år for DFDS Tor Line i et marked 

præget af meget høje oliepriser. AngloBridges nye fartplan kunne 

endelig iværksættes efter levering af den sidste nybygning 

og tonnageindsatsen på NorBridge blev justeret. Arbejdet med 

at skabe et samlet rederi, DFDS Tor Line, fortsatte. 

DKK mio. 2000 1999 

Omsætning 2.284 2.234 

Driftsresultat (EBITA)* -10 205 

Driftsmarginal -0,4% 9,2% 

Antal medarbejdere 1.311 1.191 

*I 1999 indgår omkostninger til Group Management, som ikke er fordelt i 2000. 

Økonomisk udvikling 

Omsætningen steg med 2% til DKK 2.284 mio. på baggrund af 

en svag stigning i mængderne. 

Mængdevæksten blev lavere end forventet som følge 

af en reduktion af tonnageindsatsen på NorBridge og et fald i 

mængderne på EuroBridge. Der blev i alt transporteret 6,2 millioner 

lanemeters. 

Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) faldt med 

35,1% til DKK 226 mio. Resultatudviklingen indfriede ikke 

forventningerne opstillet i begyndelsen af 2000, idet resultatfremgangen 

for NorBridge blev betydeligt lavere end forventet. 

Samtidig medførte de høje oliepriser og det høje kursniveau 

for amerikanske dollar, at olieomkostningerne steg med ca. 

77% eller omkring DKK 118 mio. i forhold til 1999. Derudover 

indfriede Britannia-, Short- og EuroBridge ikke de økonomiske 

forventninger. 

Driftsresultatet indeholder en avance på DKK 18 mio. 

fra salget af TOR GOTHIA og TOR HOLLANDIA samt en kompensation 

på DKK 21 mio. fra SPP (pensionsbidrag vedr. svenske 

DFDS-virksomheder) 

Der er hensat DKK 20 mio. til dækning af følgeomkostninger 

i forbindelse med udbedring af konstruktionsfejl i hovedmotorerne 

på de italienske nybygninger og til omstrukturering 

af DFDS Tor Lines organisation. 

DFDS TOR LINES BERETNING 23 

Nedskrivningen af den bogførte værdi for tre ro/ro skibe til 

markedsværdi og leveringen af den sidste nybygning i april 

måned gjorde at af- og nedskrivninger på materielle anlægsaktiver 

steg med 62% til DKK 235 mio. Driftsresultatet, (EBITA) 

blev herefter DKK -10 mio. 

Driftsresultat efter skat, NOPAT, blev negativ med 

DKK 7 mio. og den gennemsnitlige investerede kapital steg til 

DKK 2.557 mio. EP (Economic Profit) blev således negativ 

med DKK 217 mio. 

Markedsudvikling 

DFDS Tor Lines primære aktivitetsområde er Nordsøen og 

Østersøen. Udviklingen på Nordsøen var karakteriseret ved stigende 

mængder og en stabil men intens konkurrencesituation. 

Mængdeudviklingen på Østersøen var indtil sommeren stagnerende 

og præget af den russiske lavkonjunktur, men i andet 

halvår voksede mængderne på ny. Omkring 80% af mængderne 

på Østersøen er relateret til Rusland og resten til Baltikum. 

Konkurrencesituationen på Østersøen var stabil. De høje oliepriser 

var generelt medvirkende til at skærpe priskonkurrencen. 

Den årlige markedsvækst i transportbranchen forventes 

at udgøre 5%-8% i de kommende år. Markedsvæksten forventes 

drevet af stigende outsourcing af transport- og logistikaktiviteter 

hos kunder med omfattende transportbehov og stor volumen. 

Hertil kommer direkte logistik-kontrakter med industrikunder, 

hvor søtransport udgør en vigtig del af transportkæden. 

Ny-kontrahering af tonnage 

I foråret 2001 forventes tre nybygninger på hver ca. 4.000 lanemeters 

kontraheret. Nybygningerne vil blandt andet blive indsat 

på ruten Esbjerg-Immingham, hvis frekvens og kapacitet dermed 

forøges. DFDS Tor Line forhandler desuden om en option 

på kontrahering af ydeligere to til tre skibe, som ved udnyttelse 

planlægges indsat på ruten Gøteborg-Gent, hvor tre nybygninger 

kan erstatte de nuværende fire skibe. 

Østersøen 

I forbindelse med privatiseringen af det litauiske statsrederi, 

Lisco, fører DFDS fortsat forhandlinger primært om overtagelse 

af ro/ro-aktiviteterne, der omfatter seks skibe og fire ruter. Med 

udgangspunkt i Litauen besejler Liscos ruter Sverige og Tyskland.

24 


Vision: 

Udvidelse af samarbejdet med 

P&O Ferrymasters 

Ved udgangen af 2000 overtog DFDS Tor Line et skib og et 

antal trailere fra P&O Ferrymasters. De overtagne aktiver 

vil fortsat blive anvendt på P&O Ferrymasters’ trafik mellem 

Sverige og England, idet aktiverne tilbagelejes til P&O Ferrymasters. 

I begyndelsen af 2001 indledtes forhandlinger om en 

styrkelse af samarbejdet mellem P&O Ferrymasters og DFDS 

Tor Line. 

Bridge-konceptet 

Bridge-konceptet er grundlaget for alle DFDS Tor Lines ro/roaktiviteter. 

Konceptet fokuserer på opbygning af ruter med høj 

frekvens og omkostningseffektive transportløsninger understøt- 

tet af effektiv tonnage, egne terminaler i størst mulig udstrækning 

og integrerede informationssystemer. 

Udviklingen for de enkelte ruter 

(Bridges) 

De høje oliepriser har for alle ruter indebåret, at udviklingen 

i driftsomkostningerne var en del højere end forventet. 

AngloBridge 

(Gøteborg-Immingham/Harwich) 

Den nye fartplan til Immingham med de tre italienske nybygninger 

fungerede optimalt efter levering af det sidste skib i 

april. Der er nu syv ugentlige afgange og transporttiden er 

reduceret med 9 timer pr. afgang i hver retning. Fartplanen er 

desuden tilpasset kundernes præferencer angående afgangsog 

ankomsttider. 

At være Nordeuropas førende 

udbyder af ro/ro-linietrafik og 

shippingrelaterede logistikløsninger. 

Mængderne steg med 3%, hvilket var lidt lavere end forventet, 

idet den høje kurs for engelske pund bremsede væksten i de 

østgående mængder og væksten i de vestgående mængder 

blev påvirket af en omlægning af en væsentlig industriel trafik. 

Rateniveauet var stigende, men ikke tilstrækkeligt til at kompensere 

for stigningen i driftsomkostningerne. Den forsinkede 

levering af det sidste skib fra Italien nødvendiggjorde indchartring 

af ekstra tonnage for at opfylde kundernes behov. 

Ruten mellem Gøteborg og Harwich drives i et 50/50 

samarbejde med Stena Line AB. Stena Line og DFDS Tor Line 

har hver indsat et skib på ruten, der har tre ugentlige afgange. 

EuroBridge (Gøteborg-Gent) 

EuroBridge tilbyder seks ugentlige afgange og besejles af fire 

skibe. Kundeunderlaget omfatter traileroperatører og industrielle 

kunder. Som helhed faldt de transporterede mængder med 3%, 

mens udviklingen i rateniveauet var som ventet. 

BritanniaBridge 

(Esbjerg-Immingham/Harwich) 

BritanniaBridge består af to ruter fra Esbjerg til henholdsvis 

Harwich, fem-seks ugentlige afgange, og Immingham, seks 

ugentlige afgange. Ruterne betjenes af tre ro/ro skibe samt 

DFDS Seaways’ DANA ANGLIA. 

Mængderne steg med 3% på grund af fremgang i 

mængderne til England, mens den høje kurs for engelske pund 

bevirkede at mængderne fra England var faldende. Rateniveauet 

blev fastholdt på niveau med 1999. Udviklingen i omkostningerne 

blev blandt andet påvirket af perioder med indchartring af 

ekstra tonnage og stigningen i bunkersomkostningerne. 

ShortBridge (Rotterdam-Immingham) 

ShortBridge tilbyder seks ugentlige afgange og har to skibe 

i drift. De transporterede mængder steg med 4%, og rateniveauet 

steg tilsvarende. 

ElbeBridge (Cuxhaven-Immingham) 

ElbeBridge tilbyder tre ugentlige afgange med ét skib. Konkurrencesituationen 

blev, som følge af et ejerskifte hos den konkurrerende 

rute, forbedret i andet halvår og sammen med den til-

tagende vækst i tysk eksport steg mængderne for hele året med 

7%. Rateniveauet var vigende og fortsat ikke tilfredsstillende. 

ElbeBridge omfatter også fragtaktiviteten på DFDS 

Seaways’ rute Hamburg-Harwich. Ruten oplevede en pæn 

fremgang i mængder og rateniveau. 

BalticBridge 

(Fredericia/København-Klaipeda) 

Fartplanen for BalticBridge omfatter to ugentlige afgange. I takt 

med forbedringen af den russiske økonomi steg mængderne 

fra sommeren 2000 og for hele året blev væksten 12%. Selv 

om eksporten til Rusland voksede mest var der også god fremgang 

for importen til Danmark fra både Rusland og Litauen. 

Rateniveauet udviklede sig ligeledes positivt. 

NorBridge (Oslo/Brevik/Kristiansand- 

Rotterdam-Immingham-Hamburg- 

Bremerhaven) 

NorBridge består af tre ruter mellem på den ene side Norge og 

på den anden side England, Holland og Tyskland. Der er tre 

ugentlige afgange på ruterne til England og Holland samt én 

ugentlig afgang til Tyskland. Rutenetværket blev rationaliseret 

i 2000, idet antallet af ro/ro-skibe reduceredes fra fire til tre og 

Felixstowe, England, udgik som destination. Containertrafikken 

fra Oslo-fjorden til Hamburg og Bremerhaven blev omlagt til et 

lo/lo-containerskib. 

De samlede mængder faldt med 16%, blandt andet på 

grund af rationaliseringen af rutenetværket, og det gennemsnitlige 

rateniveau blev igennem året forbedret. Skibenes udnyttelsesgrad 

var stigende i den sidste del af året. Omkostningsniveauet 

eksklusive bunkers blev reduceret væsentligt, men den 

kraftige forøgelse af bunkersomkostningerne og faldende omsætning 

gjorde, at fremgangen i ruteresultatet blev betydeligt 

EuroBridge 19% 

TRANSPORTEREDE LANEMETERS 

FORDELT PÅ RUTER 

BritanniaBridge 22% 

ShortBridge 14% 

NorBridge 10% 

ElbeBridge 5% 

BalticBridge 3% 

AngloBridge 27% 


mindre end forventet. Der vil i 2001 være særlig fokus på gennemførelse 

af ratestigninger og sekundært på forøgelse af 

mængderne. 

Havneterminaler 

DFDS Tor Line driver egen havneterminalvirksomhed i Oslo, 

Brevik, Immingham, Newcastle, Rotterdam og Esbjerg. Egen 

terminalvirksomhed får voksende strategisk betydning som en 

integreret del af Bridge-konceptet, idet kunderne derved sikres 

et højt serviceniveau med tilstrækkelig kapacitet og stordriftsfordele. 

Hertil kommer værdiskabende ydelser inden for gateto-gate-området. 

Det er hensigten fortsat at udbygge terminalvirksomhed 

i eget regi på de trafikmæssige knudepunkter. 

Fase 1 i den nye terminal uden for Rotterdam i Maasvlacht-området 

forventes tilendebragt i begyndelsen af 2003. 

Terminalen er planlagt til at håndtere DFDS Tor Line-skibe 

samt tilbyde andre rederier terminaldrift. 

DFDS Nordic Terminal i Immingham er den største terminal 

med en årlig håndtering på 3.709 mio lanemeters unitiseret 

trafik. Derudover håndterer pakhusene stykgods, stål og 

temperaturregulerede varer svarende til ca. 1,4 mio tons gods. 

I begyndelsen af 2001 blev en containerkran anskaffet til håndtering 

af lo/lo-tonnage. Omkring 20% af Nordic Terminals omsætning 

er relateret til ekstern skibsekspedition og pakhustjenester. 

I Brevik, Norge, er DFDS Tor Line den største enkeltaktionær 

i Europaterminalen. DFDS Tor Line medvirker aktivt til 

at udbygge terminalen med henblik på servicering af de større 

norske industrivirksomheder i området. Havnen håndterer både 

ro/ro- og lo/lo-skibe. DFDS Tor Line driver derudover i Oslo en 

terminal på 112.000 m 2 for både ro/ro- og lo/lo-trafik. 

Under navnet Scandic Terminalen driver DFDS Tor Line i 

Esbjerg en 118.000 m 2 stor terminal, der primært betjener egne 

ruter. Terminalen betjener dog også eksterne ro/ro-kunder og de 

håndterede mængder voksede i alt med 9% i 2000 sammenlignet 

med 1999. 

I Gøteborg, der er Nordens største havn, driver DFDS 

Tor Line endnu ikke egen terminalvirksomhed. DFDS Tor Line 

og DFDS Seaways udgør til sammen omkring 25% af havneomsætningen 

i Gøteborg.

26 


Mission: At transportere unitiseret gods fra “gate-to-gate” ved at tilbyde 

højfrekvente, pålidelige, fleksible, omkostningseffektive og innovative 

transportløsninger og -koncepter, der minimerer tid og 

omkostninger i kundens transportkæde. 

De menneskelige ressourcer 

DFDS Tor Lines aktiviteter inden for human resource-området 

udføres inden for Koncernens fælles retningslinier, der blandt 

andet omfatter et fælles værdigrundlag og personanalyseværktøj 

samt årlige udviklingssamtaler. 

DFDS Tor Line gennemførte i 2000 de to sidste seminarer 

i en række af Business Skills seminarer, der har haft til 

formål, at opbygge et fælles grundlag blandt medarbejderne 

omkring værdier, etik, politikker og forretningsmæssige forhold. 

I de sidste to år har i alt 400 ansatte deltaget i seminarerne. 

Et PC-kørekortprogram gennemføres af alle medarbejdere 

der anvender en computer i deres daglige arbejde og programmet 

har været gennemført i en række kontorer og implementeringen 

fortsætter i år. 

Implementeringen af værdigrundlaget indgik som en 

del af Business Skills seminarerne og derudover gennemførtes 

værdianalyser ombord på skibene og i organisationen på land. 

InfoBridge 

DFDS Tor Line fortsatte i årets løb udviklingen af det skræddersyede 

informationssystem: InfoBridge. Systemet udgør 

rederiets kommunikationsplatform med kunder og andre interessenter 

baseret på kommunikation via internettet. Kunderne 

har adgang til InfoBridge hele døgnet for on-line booking, statistikker 

og anden information. 

De serviceydelser, som InfoBridge leverer, er en vigtig 

forudsætning for de shipping-relaterede logistikydelser, som 

indgår i industrielle transportkæder, hvor skibstransport udgør 

en dominerende del. 

Tonnage 

DFDS Tor Lines flåde består af 22 skibe, hvoraf 16 er ejede 

og resten befragtede. 

De tre ro/ro-nybygninger fra Italien: TOR SELANDIA, 

TOR SUECIA og TOR BRITANNIA, hvoraf sidstnævnte blev 

leveret i april 2000, udgør en ny generation af Nordsø-egnede 

ro/ro-skibe. I foråret 2001 forventes kontraheret yderligere tre 

skibe med optioner for yderligere to-tre skibe. Målsætningen 

er at reducere flådens gennemsnitsalder inden for nogle år 

til max. 10 år, samt begrænse ejerskabet til 50% af totalflåden. 

Flådefornyelsesprogrammet skal ses i sammenhæng 

med DFDS Tor Lines målsætning om, via højfrekvente ruter 

mellem europæiske kraftcentre, at opbygge naturlige transportkorridorer, 

som bidrager til at flytte gods fra vejnettet til shortsea 

transport. 

Både nybygningerne fra Italien og nykontraheringerne 

vil have en servicefart på 22 knob, hvilket muliggør kundetilpassede 

afgangsog ankomsttider og hurtig transittid. Flåden 

skal fortsat indrettes på de særlige vejrmæssige forhold i Nordsøen 

og Østersøen. 

I 2001 vil en introduktion af ro/pax tonnage (et fragtskib 

med passageraptering til chauffører og passagerer) på 

nuværende ruter og eventuelt nye ruter blive vurderet. Endvidere 

vil en udvidet anvendelse af lo/lo-containerskibe, til 

understøttelse af den primære ro/ro-strategi, blive vurderet.


Den organisatoriske integration af DFDS Tor Line til ét samlet 

rederi vil blive tilendebragt i 2001. 

Omstruktureringen af NorBridge og andre Bridges, som 

ikke lever op til de økonomiske forventninger, forventes ligeledes 

afsluttet i 2001 med en væsentlig resultatforbedring til følge. 

Den forventede resultatforbedring bygger dels på tiltag, der er 

gennemført i slutningen af 1999 og i løbet af år 2000, dels på 

initiativer der gennemføres i 2001. Udvilkingen vil desuden blive 

understøttet af effektiviseringsprogrammet OPTIMIZE2003. 

Et vigtigt element i DFDS Tor Lines strategi er at deltage 

aktivt i en konsolidering af den nordeuropæiske ro/ro-industri. 

Dette kan ske ved at deltage som ledende partner i samarbejder 

og alliancer samt gennem virksomheds- og aktivitetskøb. Etablering 

af nye ruter baseret på ro/ro-, ro/pax- og lo/lo-koncepter 

vil også blive vurderet som en del af DFDS Tor Lines vækststrategi. 

Som led i flådefornyelsesprogrammet vil DFDS Tor 

Line i årets løb søge at indgå aftaler om salg/udfasning af 

ældre tonnage for derved at reducere flådens gennemsnitsalder, 

øge fleksibiliteten og reducere kapitalbindingen. 

DFDS Tor Line regner med at markedet mængdemæssigt 

vil stige 5-8% i 2001. Konjunkturudviklingen i 2001 forudsættes 

at blive på niveau med 2000 og med et uændret højt 

konkurrenceniveau. Derudover forventes lavere oliepriser i 

2001, end i 2000, og en stabil udvikling i valutakurserne. 

På denne baggrund forventes DFDS Tor Lines driftsresultat 

(EBITA) at blive markant forbedret i forhold til 2000. 

DFDS Tor Lines strategi 


Vision 

Det er DFDS Tor Lines vision at være Nordeuropas førende udbyder 

af ro/ro-linietrafik og shippingrelaterede logistikløsninger. 

Vækst 

DFDS Tor Line vil søge at styrke og udvide den nuværende 

markedsposition gennem virksomhedskøb og alliancer samt 

start af nye ruter. En geografisk udvidelse af rutenettet mod øst 

vil blive prioriteret højt i de næste par år og i den forbindelse 

forhandles om overtagelse af primært ro/ro-aktiviteterne i det 

litauiske rederi Lisco. 

Flådefornyelse 

DFDS Tor Lines konkurrenceevne skal styrkes ved gennemførsel 

af et flådefornyelsesprogram. Gennemsnitsalderen for 

DFDS Tor Lines flåde, der i dag er 16 år, vil over en årrække 

nedbringes til omkring 10 år. Fornyelsesprogrammet omfatter 

ny-kontrahering af tonnage, indchartring eller køb af nyere 

skibe og salg/udfasning af ældre tonnage. 

Kunder 

På kundesiden vil det også fremover have stor betydning for 

DFDS Tor Line, at vedligeholde og udbygge længerevarende 

samarbejdskontrakter med speditører. Derudover vil DFDS Tor 

Line i stigende omfang fokusere på industrielle kunder med 

stort behov for shipping-relaterede logistikløsninger. 

Nye koncepter 

Som noget nyt vil DFDS Tor Line vurdere en introduktion af et 

ro/pax-koncept på visse fragtruter og på passagerruter der ikke 

følger city-to-city-konceptet. Et ro/pax-koncept vil give mulighed 

for en mere effektiv kombination af transport af passagerer og 

transport af gods. Derudover vil DFDS Tor Line arbejde med at 

kombinere ro/ro-strategien med lo/lo-skibe (containerskibe), i 

det omfang det er til fordel for kunderne og økonomisk fordelagtigt. 

Systemer 

I sammenhæng med det strategiske fokus på integrerede logistikløsninger, 

vil DFDS Tor Line fortsætte videreudviklingen af 

IT-baserede styringssystemer og kunde-interfaces herunder 

især internet-baserede løsninger.

28 

DFDS TEMA 

Broen over Nordsøen 

I Storbritannien bliver vejtrafikken stadig tættere. Det betyder 

længere transporttider og store forsinkelser, hvilket er et problem 

for mange virksomheder. Hele logistikkæden skal derfor 

planlægges nøje for at undgå trafikpropper, der øger transportomkostningerne 

og skader miljøet. 

– For godt et år siden sejlede vi fra Immingham kl. 

20.00 med ankomst i Gøteborg kl. 08.00 – altså 36 timer senere, 

fortæller Mårten Carlquist, der er Business Area Manager 

for AngloBridge, som er navnet på DFDS Tor Lines rute mellem 

Immingham i Storbritannien og Gøteborg i Sverige. Kundernes 

forsendelser skulle ankomme til Immingham havn kl. 18.00, for 

at vi kunne nå at laste skibene rettidigt. For virksomheder i

Ny tonnage har reduceret sejltiden med 

9 timer og samtidig effektiviseret kundernes 

transportkæde. 

f.eks. Manchester betød det, at de var nødt til at afsende godset 

til Immingham i ekstra god tid for at undgå trafikpropper. 

Logistikken var langt fra effektiv. 

Nye skibe øger farten 

I 1999 og 2000 levereredes DFDS Tor Lines tre topmoderne 

ro/ro-skibe. Investeringen har forøget kapaciteten med 35%, 

og ruten har nu afgange hver dag hele ugen. Driften er blevet 

mere pålidelig, og de nye skibe sejler 22 knob. Det er 4-6 knob 

hurtigere end de gamle skibe. Den ny tonnage gav DFDS Tor 

Line mulighed for at ændre sejlplanen og dermed afhjælper 

kundernes logistikproblemer. 

DFDS TEMA 29 

– Vi sejler nu fra Immingham kl. 04.00 om morgenen – altså 

otte timer senere end før og ankommer til Gøteborg kl. 07.00, 

fortæller Mårten Carlquist. 

Sejltiden er blevet reduceret med 9 timer, og godset 

kan nu transporteres om natten på de engelske landeveje uden 

trafikproblemer. For virksomhederne betyder det, at hele logistikkæden 

er blevet væsentligt forbedret. Samtidig opnår transportselskaberne 

en mere effektiv udnyttelse af deres transportenheder. 

For DFDS Tor Line betyder forbedringen, at konkurrenceevnen 

er blevet kraftigt styrket samtidig med at markedet 

er blevet større, fordi virksomheder, som ligger længere væk 

fra Immingham, nu har mulighed for benytte AngloBridge.

30 

DFDS RISIKOFAKTORER OG MILJØ 

Risikofaktorer og Miljø 

Sædvanlige driftsmæssige risikofaktorer 

DFDS’ forretningsområder er konjunkturfølsomme og væsentlige 

konjunkturudsving vil påvirke aktiviteterne i såvel negativ 

som positiv retning. 

DFDS’ vækst opnås hovedsageligt gennem egen vækst, 

virksomheds- og aktivitetskøb samt gennem industrielle samarbejdsaftaler. 

Specielt virksomheds- og aktivitetskøb samt indgåelse 

af samarbejdsaftaler kan være meget ressourcekrævende 

for organisationen og det kan derfor have betydelige konsekvenser 

for DFDS’ udvikling, hvis sådanne tiltag ikke indfrier de 

opstillede forventninger. 

Miljø- og sikkerhedskrav tager udgangspunkt i DFDS’ 

miljø- og sikkerhedspolitik, men har også baggrund i krav fra 

de offentlige myndigheder og DFDS’ kunder. En løbende skærpelse 

af disse krav må forventes, hvilket vil kunne påføre 

DFDS omkostninger. I det omfang det er muligt forsikres miljørisici. 

DFDS deltager i det forberedende lovarbejde gennem 

brancheorganisationer. 

Det lovmæssige grundlag for DFDS’ aktiviteter kan blive 

ændret af politiske beslutninger, hvilket kan have negative konsekvenser 

for DFDS. For nærværende vurderes den største 

langsigtede risiko i så henseende at være et bortfald af det 

toldfri salg i Norge. 

I DFDS’ aktiviteter anvendes passager- og fragtskibe, 

terminaler og andet driftsudstyr. Anvendelsen af sådanne driftsmidler 

indebærer sædvanlige driftsmæssige risici forbundet 

med disse driftsmidler. Disse risici minimeres gennem overholdelse 

af sikkerhedskrav og -rutiner. 

Finansielle risikofaktorer 

De vigtigste finansielle risikofaktorer for DFDS er valuta-, olieog 

renterisici. Disse finansielle risikofaktorer styres centralt 

i henhold til skriftlige politikker fastsat af DFDS’ ledelse. De 

finansielle politikker foreskriver en lav risikoprofil, hvorved 

finansielle risici kun opstår som en følge af driftsmæssige 

forhold. 

Valutarisici 

Valutarisici opstår når der ikke er overenstemmelse mellem 

indtægter og udgifter pr. valuta samt i forbindelse med nettoinvesteringer 

i udenlandske selskaber. Omkring 60% af DFDS’ 

omsætning faktureres i fremmed valuta. USD er den største 

netto-udgiftsvaluta og SEK, NOK og GBP er de væsentligste 

netto-indtægtsvalutaer. 

Nettopositioner afdækkes ved brug af terminskontrakter 

eller valutaswaps. Derudover afdækkes indtægter fra passagerskibenes 

salg ombord i vid udstrækning gennem løbende 

prisjusteringer. Større investeringer i fremmed valuta afdækkes 

som hovedregel ved kontraktsindgåelse. Translationsrisici 

opgøres efter nettoinvesteringsmetoden og afdækkes i nogen 

grad ved låneoptagelse i tilsvarende valuta. Nettoinvesteringen 

i udenlandske datterselskaber kurssikres normalt ikke. 

Renterisici 

Renterisici er afledt af bevægelser i renteniveauet og forholdet 

mellem rentebærende gæld og aktiver. Ved udgangen af 2000 

var den samlede låneportefølje DKK 2.388 mio., hvoraf ca. 

41% var optaget i fremmed valuta.

DFDS opfylder allerede mere end de 

gældende miljøkrav i de områder, 

der besejles. 

Det er DFDS’ politik, at omkring halvdelen af den samlede 

låneportefølje skal være fastforrentet. Ved udgangen af 2000 

var ca. 25% af låneporteføljen fastforrentet. Denne afvigelse 

kompenseres til dels af den usædvanlig høje likvide beholdning 

salget af DFDS Dan Transport har medført. I takt med at forholdet 

mellem rentebærende gæld og aktiver normaliseres vil 

den fastforrentede andel af låneporteføljen forøges til 50%. Til 

afdækning af renterisici anvendes i øvrigt renteswaps. Endvidere 

tilstræbes det på langt sigt at opretholde et likviditetsberedskab 

på min. DKK 300 mio. 

DFDS’ likvide beholdninger placeres hovedsageligt i 

den korte ende af pengemarkedet og i obligationer. Til deponeringer 

anvendes kun banker der har en tilfredsstillende rating. 

Olie 

I forbindelse med indkøb af bunkers udgør udsving i olieprisen 

en risiko. DFDS’ forventede forbrug af bunkers i 2001 udgør 

omkring 360.000 ton. En stigning i olieprisen på 1% i forhold til 

prisniveauet i februar måned 2001 vil medføre en årlig merudgift 

på ca. DKK 4 mio. 

Det er DFDS’ politik at sikre prisen på min. 50% af det 

kommende års forventede forbrug. Denne sikring foretages ved 

en kombination af prisreguleringsklausuler i driftsmæssige 

kontrakter samt olieoptioner og -swaps. 

LÅNEPORTEFØLJENS 

VALUTAFORDELING 

DKK 59% SEK 29% 

GBP 2% 

EUR 10% 

DFDS RISIKOFAKTORER OG MILJØ 31 

Miljøberetning 

DFDS’ miljøarbejde er koncentreret omkring reduktion af miljøpåvirkningen 

fra driften af passager- og fragtskibe. Således 

arbejder DFDS med at reducere emission af udstødningsgasser, 

støjgener og påvirkning fra bundfarver samt med håndtering af 

spildevand og affald. 

DFDS har siden 1998 deltaget i et projekt sammen 

med Danmarks Rederiforening og andre danske rederier, der 

har haft til formål at integrere miljøledelse i ISM koden. Projektet 

har været støttet og ledet af Erhvervsfremmestyrelsen. 

DFDS’ miljøarbejde vil fremover baseres på dette miljøledelsessystem, 

der i øvrigt er sammenligneligt med miljøledelsessystemet 

indeholdt i ISO 14001, som DFDS Tor Line AB er 

certificeret i henhold til. 

De tre nybygninger fra Italien udstyres i foråret 2001 

med transformatorer og andet udstyr, der betyder, at når skibene 

ligger stille i Gøteborgs havn kan de drives med strøm fra 

land, hvorved udslip af emissionsgasser fra skibet reduceres til 

nul. 

I løbet af 2000 blev yderligere to af DFDS Tor Lines 

skibe konverteret til anvendelse af bunkers med et lavt svovlindhold. 

I DFDS Tor Line har forsøg med anvendelse af kobberbaserede 

bundfarver, i stedet for tinbaserede, forløbet tilfredstillende. 

I forbindelse med fremtidige dokninger vil hele DFDS’ 

flåde således fremover blive malet med kobberbaseret bundfarve. 

DFDS følger løbende udviklingen inden for området, idet 

endnu mere miljøvenlige produkter er under udvikling. 

DFDS stiller krav til alle leverandører om levering af 

miljøvenlige produkter til brug ombord på skibene. DFDS opfylder 

allerede mere end de gældende miljøkrav i de områder 

der besejles.

32 

DFDS AKTIONÆRFORHOLD 

Aktionærforhold 

Aktiekapitalen 

DFDS’ aktiekapital udgør DKK 800 mio. Aktiekapitalen er fordelt 

på 8.000.000 aktier à nominelt DKK 100. 

Kursudviklingen i 2000 

DFDS-aktien er noteret på Københavns Fondsbørs, hvor der 

i alt blev omsat 2.936.000 DFDS-aktier i 2000, svarende til en 

omsætning målt i kursværdi på DKK 907 mio. DFDS-aktiens 

kurs var ultimo 2000 noteret til kurs 296 og faldt således med 

4% i 2000, mens Københavns Fondsbørs Totalindeks i samme 

periode steg med 15%. 

Markedsværdien af den samlede aktiekapital udgjorde 

ved udgangen af 2000 DKK 2.371 mio. 

Aktionærer 

Den 31. december 2000 var der i alt 20.782 navnenoterede 

aktionærer, som tilsammen ejede 89,5% af aktiekapitalen. 

J. Lauritzen Holding A/S er hovedaktionær med en aktiebesiddelse 

på 56% af den samlede aktiekapital. Herudover 

ejer ATP 5% eller mere af den samlede aktiekapital. 

Ejerfordeling Andel af 

aktiekapital, % 

J. Lauritzen Holding A/S 56,0 

ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) 8,8 

LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond) 4,0 

Institutionelle investorer i øvrigt 7,2 

Andre navnenoterede aktionærer 11,5 

Egne aktier 2,0 

Ikke navnenoterede aktionærer 10,5 

I alt 100,0 

Optionsordninger for ledelsen 

I 1999 blev der etableret en optionsordning, som omfatter 14 

ledende medarbejdere i DFDS herunder koncernledelsen. Der 

er i alt tildelt optioner på 43.583 aktier til kurs 550 og 43.583 

aktier til kurs 630. Optionerne kan udnyttes i perioden fra den 

1. marts 2002 og indtil 6 uger efter offentliggørelsen af årsregnskabet 

for 2003, hvorefter optionerne bortfalder. DFDS’ 

risiko ved udstedelse af aktieoptionerne er afdækket gennem 

erhvervelse af 162.990 stk. egne aktier. 

Udbytte 

DFDS’ bestyrelse foreslår, at der udbetales et udbytte på DKK 

225 pr. aktie à DKK 100 svarende til 225% af aktiekapitalen. 

DFDS’ udbyttepolitik er udlodning af et årligt udbytte på 30% 

af årets resultat efter skat. Det årlige udbytte fastsættes dog 

under hensyntagen til DFDS’ udviklingsplaner, finansielle og 

likviditetsmæssige stilling samt en tilfredsstillende soliditet. 

Generalforsamling 

DFDS’ ordinære generalforsamling afholdes onsdag den 

18. april 2001 kl. 16.00 på Radisson SAS Falconer Center, 

Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg. 

Investor relations 

Økonomidirektør Chr. Merrild 

Tlf.: +45 33 42 32 01 

Fax: +45 33 42 32 74 

e-mail: christian.merrild@dfds.dk 

Business Development Manager Søren Brøndholt Nielsen 

Tlf.: +45 33 42 33 59 

Fax: +45 33 42 32 34 

e-mail: soren.b.nielsen@dfds.dk 

Finanskalender 

Ordinær generalforsamling 

18. april 2001 kl. 16.00 

Radisson SAS Falconer Center, 

Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg 

Udbytte 

Udbetaling 23. april 2001 

Udsendelse af regnskabsmeddelelser 

Ultimo august 2001 

Ultimo november 2001 

Medio marts 2002

Aktierelaterede nøgletal 

2000 1999 1998 1997 1996 

Indtjening pr. aktie n.a. 36 46 42 31 

Udbytte pr. aktie 225 8 12 18 9 

Udbytte payout ratio n.a. 28 22 36 24 

P/E ratio n.a. 9 10 11 12 

Indre værdi pr. aktie 

Aktiekurs: 

298 533 378 350 295 

Kurs ultimo året 296 308 448 465 361 

Kurs høj 449 459 575 575 383 

Kurs lav 215 306 402 355 237 

Markedsværdi, DKK mio. 2.371 2.464 2.675 2.775 2.155 

Antal aktier ultimo året, mio. 8 8 5 5 5 


Peer Group Indeks 

(Silja Line, Viking Line, 

Finnlines, P&O) 

Københavns Fondsbørs 

Totalindeks 

KURSUDVIKLING 

FOR PERIODEN 1996-2000 

Kilde: Københavns Fondsbørs, 

Datastream 

Indeks 

96 97 

98 

99 

2000 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

KURSUDVIKLING OG OMSÆTNING 

PR. MÅNED, 2000 

0 

Kilde: Københavns Fondsbørs 

Fondsbørsmeddelelser i 2000 

Dato Meddelelse 

Aktiekurs høj/lav 

500 

400 

300 

200 

100 

Jan 

DFDS AKTIONÆRFORHOLD 33 

3/2 DFDS og Danzas har indgået kompensationsaftale 

2/3 Årsregnskabsmeddelelse 1999 

26/4 Direktørskift i DFDS Tor Line Group A/S 

27/4 Generalforsamling i DFDS A/S 

28/4 Forløb af Generalforsamling i DFDS A/S 

24/8 Halvårsmeddelelse 1. januar – 30. juni 2000 

4/9 Interesse for køb af DFDS Dan Transport Group A/S 

18/9 DFDS A/S på vej mod aftale om salg af DFDS Dan 

Transport Group A/S til DSV A/S 

30/9 DFDS Dan Transport Group A/S solgt til DSV for DKK 

5,5 mia. 

12/10 DFDS A/S – køb af egne aktier 

15/10 DFDS Tor Line og B.B. Bredo B.V. indgår principaftale 

om privatisering af 75,1% af LISCO, Lithuanian Shipping 

Company 

7/11 DFDS Seaways og DFDS Tor Line er ikke til salg 

20/11 Salg af DFDS Dan Transport A/S godkendt af konkurrencemyndighederne 

5/12 DFDS sælger DFDS Travel 

13/12 DFDS Tor Line vil købe skib fra P&O Ferrymasters og 

styrke ruten mellem Sverige og England 

19/12 DFDS præsenterer strategi for rederiaktiviteterne 

11/01/01 DFDS’ strategi 

Omsætning, kursværdi DKK mio. 

Feb 

Mar 

Apr 

Maj 

Jun 

Jul 

Aug 

Sep 

Okt 

Nov 

Dec 

1.000 

800 

600 

400 

200

34 

DFDS EP KONCEPTET 

Economic Profit (EP) 

Hvordan fungerer EP-konceptet? 

EP-konceptet bygger på den enkle antagelse, at der skabes 

økonomisk værdi, EP, eller ”shareholder value”, når afkastet af 

den investerede kapital (ROIC) overstiger omkostningen knyttet 

til den investerede kapital (WACC). 

EP adskiller sig fra det traditionelle regnskab ved 

blandt andet at tage højde for egenkapitalens afkastkrav og 

risikoforhold. Dette betyder, alt andet lige, at der er en tæt 

sammenhæng mellem udviklingen i DFDS’ EP, herunder den 

forventede fremtidige EP, og DFDS-aktiens kursudvikling. 

Ved at indføre EP som DFDS’ primære resultatmål 

integreres aktionærernes afkastkrav direkte i den økonomiske 

styring og giver dermed et optimalt grundlag for DFDS’ arbejde 

med at skabe økonomisk værdi for aktionærerne. 

Hvordan indgår EP-konceptet i DFDS’ 

ledelsesfilosofi? 

DFDS’ ledelsesfilosofi kan beskrives ved brug af en stakeholdermodel. 

De vigtigste overordnede interessegrupper i DFDS er: 

kunderne, medarbejderne, aktionærerne og leverandørerne. 

Interessegrupperne har det til fælles, at de alle stiller 

krav til DFDS. Kvalificerede medarbejdere kræver løn- og 

ansættelsesforhold der er på linie med arbejdsmarkedet eller 

bedre. Tilfredse kunder opnås ligeledes kun gennem service 

og priser der er på niveau med eller bedre end markedet. 

Det samme gælder for aktionærerne, som forventer at 

DFDS-aktiens afkast over tid er på niveau med eller bedre end 

afkastet af investeringer med en tilsvarende risiko. 

Indførslen af EP-konceptet i DFDS, skal således ses i 

lyset af ønsket om at styrke sammenhængen mellem aktionærernes 

afkastkrav og den økonomiske styring og resultatmåling 

i DFDS. 

EP-konceptet er dermed ikke udtryk for en opprioritering 

af én interessent på bekostning af andre, idet DFDS’ frem-

Economic Profit (EP) styrker sammenhængen 

mellem aktionærernes afkastkrav og DFDS’ 

økonomiske styring. 

tidige udvikling er afhængig af velfungerende og stabile relationer 

med alle interessenter. 

Hvor langt er implementeringen kommet? 

I foråret 2000 blev DFDS’ kapitalomkostning (WACC) fastlagt til 

8,25% efter skat og opdatering af WACC’en vil ske én gang årligt. 

Dernæst blev en model til beregning af EP udviklet. Modellen 

omfatter principperne for opgørelse af resultatmålet NOPAT og 

den investerede kapital. 

Modellen er herefter indarbejdet som et hovedelement 

i DFDS’ koncernrapporteringssystem, således at EP kan måles 

på koncern- og divisionsniveau og i bestyrelsesrapporteringen 

indgår EP nu som det centrale resultatmål. 

Implementeringen af EP-konceptet vil fortsætte i de 

næste par år. 

Derudover indgår EP-konceptet som et vigtigt element 

i DFDS’ analyser og beslutningsprocesser vedrørende virksomhedskøb 

og investeringer. 

Afkast af kapital investeret i driften 

Omkostninger knyttet til den 

investerede kapital 

DRIFTSKAPITAL 

Goodwill 

Materielle anlægsaktiver 

Nettoarbejdskapital 

FINANSIEL KAPITAL 

Egenkapital 

Rentebærende gæld 

Driftsresultat efter skat (NOPAT): 

Driftsresultat (EBITA) plus finansielle 

indtægter minus justeret betalbar skat 

plus ekstraordinære poster efter skat. 

Investeret kapital: 

Nettoarbejdskapital (ikke-rentebærende 

omsætningsaktiver minus ikke-rentebærende 

omsætningspassiver) plus 

akkumuleret goodwill plus materielle 

anlægsaktiver plus finansielle anlægsaktiver 

plus likvider og værdipapirer 

minus pensionshensættelser og andre 

hensættelser. 

WACC: 

Weighted Average Cost of Capital = den 

gennemsnitlige kapitalomkostningsprocent 

for gæld og egenkapital, vægtet i 

forhold til selskabets målsatte kapitalstruktur. 

Kapitalomkostning (Capital Charge): 

WACC gange investeret kapital. 

EP (Economic Profit): 

NOPAT minus kapitalomkostning. 

NOPAT 

(Driftsresultat efter skat) 

KAPITALOMKOSTNING 

(WACC x Investeret kapital) 

DFDS EP KONCEPTET 35 

EP = NOPAT - KAPITALOMKOSTNING

36 

DFDS REGNSKABSBERETNING 2000 

Regnskabsberetning 2000 

Ændring i anvendt regnskabspraksis 

Anvendt regnskabspraksis er ændret på tre områder: 

• Dokningshensættelser er opløst pr. 1. januar 2000. I stedet 

indregnes periodens afholdte dokningsomkostninger i resultatopgørelsen. 

• Anskaffelses- og salgssummer for egne aktier indregnes 

direkte i overført overskud under egenkapitalen på anskaffelses- 

henholdsvis salgstidspunktet. Gevinster og tab ved 

salg indregnes således ikke i resultatopgørelsen. 

• Omsætning vedrørende landarrangementer er ændret, således 

at alene kommission af dette salg medtages under nettoomsætning. 

Ændringerne medførte en forøgelse af egenkapitalen ved årets 

begyndelse på i alt DKK 3,5 mio. Heraf udgør opløsning af 

dokningshensættelsen DKK 45 mio., køb af egne aktier DKK 

-30,5 mio., ændring af udskudt skat DKK -11 mio. og ændring i 

landarrangementer nul. 

Årets resultat blev i alt forringet med DKK 9,7 mio. 

Bortfaldet af kursregulering af egne aktier forringede resultatet 

med DKK 15,4 mio., mens dokningsudgifterne forbedrede resultatet 

med DKK 5,7 mio. Praksisændringer i omsætning vedrørende 

landarrangementer har ingen resultateffekt. 

Ændringer i opstillingsform m.m. 

Salget af DFDS Dan Transport skete med virkning pr. 30. 

september 2000 og årsregnskabet indeholder således kun 

DFDS Dan Transports resultat frem til dette tidspunkt. I DFDS 

Koncernens resultatopgørelse indgår resultatet for DFDS Dan 

Transport i en linie benævnt "Resultat af solgt forretningsområde", 

således at Koncernens resultatopgørelse viser udviklingen 

for de fortsættende forretningsområder. Sammenligningstallene 

for 1999 er ligeledes tilrettet. I Koncernens balance og 

likviditetsudvikling indgår DFDS Dan Transport i de konsoliderede 

tal. 

I en note til regnskabet er Koncernens resultatopgørelse 

vist med fuld indregning af DFDS Dan Transport frem til salgstidpunktet 

den 30. september 2000. 

Udskillelsen af DFDS Dan Transport, DFDS Tor Line og 

DFDS Seaways fra moderselskabet DFDS A/S blev færdiggjort 

i 2000. For moderselskabet, DFDS A/S, betyder dette at regnskabet 

for 2000 ikke er sammenligneligt med regnskabet for 

1999. 

Udskillelsen af forretningsområderne i selvstændige 

juridiske enheder betyder endvidere at omkostninger vedrørende 

koncernmæssige forhold, der tidligere har indgået i resultatet 

for forretningsområderne, ikke er fordelt til forretningsområderne 

i 2000. 

Centralt afholdte omkostninger relateret til driftmæssige 

forhold i forretningsområderne er i lighed med tidligere år fordelt. 

Salget af DFDS Dan Transport 

Bruttosalgsprisen (Enterprise Value) var DKK 5,5 mia. og efter 

modregning af rentebærende gæld blev nettoprovenuet DKK 

3,7 mia. Den regnskabsmæssige avance før skat fra salget er 

af DFDS opgjort til DKK 873 mio. og indgår som en ekstraordinær 

post. Der afventes fortsat en bekræftelse fra køber vedrørende 

DFDS’ opgørelse af balancen i DFDS Dan Transport 

pr. 30. september 2000. 

Salget af DFDS Travel 

Salget af DFDS Travel skete med virkning pr. 31. december 

2000 og DFDS Travel og avancen indgår således i det konsoliderede 

årsregnskab. 

Resultat 

For de fortsættende forretningsområder faldt driftsresultatet før 

afskrivninger (EBITDA) med 24% til DKK 517 mio. Resultatet 

var negativt påvirket af flere driftsmæssige forhold. Omkostningen 

til bunkers steg med DKK 191 mio., eller 77%, sammenlignet 

med 1999. Stigningen i bunkersforbruget var 5%. 

Dokningsophold og -omkostninger for passagerskibene blev 

betydeligt længerevarende og højere end forventet og de forlængede 

dokophold påvirkede ligeledes passagerudviklingen 

negativt. Derudover indebar den forsinkede levering af den 

sidste nybygning til DFDS Tor Line ekstra omkostninger til 

indchartring af erstatningstonnage. De intense konkurrencevilkår 

inden for ro/ro-området var ligeledes medvirkende til at 

resultatudviklingen ikke levede op til forventningerne. 

Resultatet blev positivt påvirket af engangsindtægter 

fra kompensation fra SPP (pensionsbidrag vedrørende svenske 

DFDS-virksomheder) på DKK 26 mio. og fra avancen fra salget 

af passagerterminalen i Hamborg. Dertil kommer avancen på 

DKK 18 mio. fra salget af TOR GOTHIA og TOR HOLLANDIA.

Resultatet er negativt påvirket af en hensættelse på DKK 20 

mio. til dækning af følgeomkostninger i forbindelse med udbedring 

af konstruktionsfejl i hovedmotorerne i de italienske 

nybygninger og omkostninger til omstrukturering af DFDS Tor 

Lines organisation. 

De samlede af- og nedskrivninger på materielle anlægsaktiver 

blev DKK 467 mio. Udover ordinære driftsmæssige 

afskrivninger indeholder beløbet en nedskrivning på DKK 102 

mio. af den bogførte værdi for fire ældre skibe til markedsværdi. 

Nedskrivningen er en konsekvens af DFDS’ strategi vedrørende 

tonnagefornyelse, idet de nedskrevne skibe vil blive solgt eller 

udfaset i de kommende år, som omtalt i ledelsens beretning. 

De ordinære afskrivninger steg med 15% til DKK 365 mio. Stigningen 

skyldes dels effekten af de tre italienske nybygninger, 

dels at investeringer i sikkerhed for passagerskibene afskrives 

over det enkelte skibs regnskabsmæssige restlevetid, hvilket i 

nogle tilfælde medfører en kort afskrivningsperiode. 

Driftsresultatet (EBITA) blev således DKK 50 mio. 

Goodwill af- og nedskrivninger udgjorde DKK 83 mio. Resultatudviklingen 

for NorBridge-aktiviteterne har været betydeligt 

dårligere end forudset ved købet i 1998 og den resterende goodwill 

på DKK 61 mio. blev derfor fuldt ud afskrevet i 2000. 

Finansiering, netto, udgjorde en omkostning på DKK 

21 mio., hvilket er DKK 57 mio. mindre end i 1999. Nedgangen 

i finansieringsomkostningen reflekterer dels forrentningen af 

provenuet fra salget af DFDS Dan Transport, dels en betydelig 

indtægt fra afviklingen af en rentesikring knyttet til lånefinansieringen 

af købet af DFDS Dan Transport. 

Resultatet for DFDS Dan Transport for perioden frem 

til salgstidspunktet, den 30. september 2000, blev DKK 97 mio. 

Resultatet indeholder en kompensation fra SPP på DKK 70 mio. 

Resultat før skat og ekstraordinære poster blev herefter 

DKK 44 mio. 

Soliditet 

Rentebærende gæld/egenkapital 

SOLIDITET OG RENTEBÆRENDE 

GÆLD/EGENKAPITAL 

60% 

50 

40 

30 

20 

10 

98 99 

00 

1,8 

1,5 

1,2 

0,9 

0,6 

0,3 

DFDS REGNSKABSBERETNING 2000 37 

Udgiftsført skat af ordinært resultat var netto DKK 28 mio. Det 

ordinære resultat efter skat blev herefter DKK 15 mio. De ekstraordinære 

poster på DKK 861 mio. består af avancer fra salget 

af DFDS Dan Transport og DFDS Travel, efter fradrag af skat 

på DKK 28 mio. Herefter fremkommer årets resultat på DKK 

876 mio. 

Omsætningen 

Omsætningen steg med 5,6% til DKK 4.358 mio. Omsætningsvæksten 

eksklusive DFDS Travel var 4,8%. 

Cash flow og likviditet 

Opgørelsen af DFDS Koncernens likviditetsudvikling indeholder 

likviditetsudviklingen i DFDS Dan Transport frem til salgstidspunktet 

samt salgsprovenuet. Den samlede likviditetspåvirkning 

fra drift, investering og finansiering var DKK 1.719 mio. 

Pengestrøm fra driften udgjorde DKK 1.033 mio. 

Pengestrøm fra investeringer var positiv med DKK 

3.643 mio., hvoraf kontant afståelsessum fra solgte virksomheder 

udgjorde DKK 4.409 mio. 

De samlede nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver 

for DFDS Seaways og DFDS Tor Line var DKK 590 mio., 

hvoraf DKK 483 mio. var investeringer i skibe. 

Pengestrømmen fra de finansielle poster var negativ 

med DKK 2.957 mio. og dermed blev beholdningen af likvider 

og værdipapirer ultimo 2000 på i alt DKK 2.432 mio. 

Koncernens rentebærende gæld blev i 2000 reduceret 

med DKK 2.837 mio. til DKK 2.388 mio. og ved årets udgang var 

den nettorentebærende gæld således negativ med DKK 44 mio. 

Egenkapitalen 

I 2000 faldt egenkapitalen til DKK 2.382 mio. svarende til en 

soliditet på 30,6%. Den forholdsvis lave soliditet skyldes den 

ekstraordinært store likvide beholdning ved årets slutning. 

Nedgangen i egenkapitalen skyldes overførsel af årets resultat 

med fradrag af det foreslåede udbytte, i alt DKK -891 mio., køb 

af egne aktier, DKK -19 mio. og kursregulering af udenlandske 

kapitalinteresser m.m., DKK -11 mio. 

Bestyrelsen foreslår, at der udbetales DKK 225 pr. aktie 

i udbytte, svarende til DKK 1.763 mio., idet der ikke udbetales 

udbytte på DFDS’ beholdning af egne aktier.

38 

DFDS OVERSKUDSDISPONERING OG REVISIONSPÅTEGNING 

Overskudsdisponering og revisionspåtegning 

Bestyrelsen indstiller disponering af årets overskud som følger: 

DKK 1000 

Overført overskud fra tidligere år 1.328.384 

Årets resultat 876.046 

Foreslåes anvendt således: 

Overførsel fra opskrivningshenlæggelser 7.206 

Tilbageført fra reserve for nettoopskrivning 

efter indre værdis metode 247.933 

Valutakursreguleringer mv -10.757 

Køb af egne aktier -18.650 

Udbytte af egne aktier 440 1.102.218 

Udbytte: 

Ordinært udbytte, DKK 37,50 pr. nom. aktie á DKK 100 -300.000 

Heraf udbytte vedrørende egne aktier 6.112 -293.888 

Ekstraordinært udbytte, DKK 187,50 pr. nom.aktie á DKK 100 -1.500.000 

Heraf udbytte vedrørende egne aktier 30.561 -1.469.439 -1.763.327 

Overført overskud 667.275 

København, 13. marts 2001 

Direktion 

Ole Frie, foresiddende direktør Chr. Merrild, direktør 

Bo-Lennart Thorbjörnsson, direktør 

Bestyrelse 

Jan Erlund, formand Bent Østergaard, næstformand 

Ole Adamsen *) Claus Arnhild Svend Jakobsen Ingar Skaug 

*) medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, indtrådt i bestyrelsen 9. marts 2001 

Mai Vedel *) Birgit Aagaard-Svendsen 

Revisionspåtegning 

Vi har revideret det af ledelsen aflagte koncernregnskab og årsregnskab for DFDS A/S for regnskabsåret afsluttet den 31. december 2000. 

Den udførte revision 

Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske revisionsprincipper tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at 

opnå en begrundet overbevisning om at årsregnskaberne er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en 

vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i regnskaberne anførte beløb og øvrige oplysninger. 

Vi har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn samt vurderet 

om regnskabernes informationer som helhed er fyldestgørende. 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Konklusion 

Det er vor opfattelse at koncernregnskabet og årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med dansk lovgivnings krav til regnskabsaflæggelsen, 

og at regnskaberne giver et retvisende billede af Koncernens og moderselskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling 

samt resultat og Koncernens pengestrøm. 

Kurt Gimsing 

KPMG C. Jespersen 

Jesper Koefoed 

Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor 

København, den 13. marts 2001 

Torgny Pahle 

Arthur Andersen 

Morten Egelund 

Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor

Anvendt regnskabspraksis 

Koncern- og årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med 

årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger samt de 

krav, Københavns Fondsbørs stiller til regnskabsaflæggelse for 

børsnoterede selskaber. 

Regnskaberne er aflagt efter samme regnskabspraksis 

som sidste år, bortset fra den regnskabsmæssige behandling af 

egne aktier, dokningsomkostninger og indregning af omsætning 

af landarrangementer. Egne aktier indregnes fra og med 2000 

direkte i egenkapitalen. Egne aktier indgik tidligere under omsætningsaktiver 

til laveste værdi af anskaffelsespris og børskurs 

og et tilsvarende beløb var henlagt under egenkapitalen 

som reserve vedrørende egne aktier. Dokningsomkostninger 

indregnes fra og med 2000 i resultatopgørelsen på afholdelsestidspunktet. 

Dokningshensættelsen pr. 31. december 1999 er 

opløst. Ændringerne i regnskabspraksis har påvirket årets 

resultat før skat med DKK -4,4 mio. (1999: DKK 28,2 mio.) og 

årets resultat efter skat med DKK -9,7 mio. (1999: DKK 25,7 

mio.). Pr. 31. december 2000 er Koncernens balance påvirket 

med DKK -49,2 mio. (1999: DKK -30,5 mio.) og Koncernens 

egenkapital med DKK -24,8. mio. (1999: DKK 3,5 mio.). Praksisændringen 

har forøget udskudt skat med DKK 16,4 mio. (1999: 

DKK 11,1 mio.), mens skat af årets resultat ikke er påvirket. 

Endvidere er medtagelsen af omsætning af landarrangementer 

ændret således, at alene kommission af dette salg 

medtages under nettoomsætning. Praksisændringen indebærer 

en reduktion af nettoomsætningen med 137,7 mio. (1999: DKK 

95,3 mio.) samt en tilsvarende reduktion af driftomkostninger, 

landbaserede aktiviteter under posten ”Andre omkostninger ved 

drift, salg og administration”. Sammenligningstallene et tilpasset. 

Praksisændringen har således ingen effekt på resultat og 

egenkapital. 

Derudover er konsolideringen af resultatopgørelsen 

ændret som følge af salg af et helt forretningsområde (DFDS 

Dan Transport), jvf. nedenfor. 

Koncernregnskabet 

Koncernregnskabet omfatter moderselskabet DFDS A/S samt 

dattervirksomheder, hvori DFDS A/S direkte eller indirekte på 

balancedagen besidder mere end 50% af stemmerettighederne 

eller på anden måde har bestemmende indflydelse. Virksomheder, 

hvori Koncernen besidder mellem 20% og 50% af stemmerettighederne 

og udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, 

betragtes som associerede virksomheder, jf. koncernoversigten. 

Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af moderselskabets 

og de enkelte dattervirksomheders reviderede årsregnskaber, 

der alle er aflagt i overensstemmelse med DFDS 

Koncernens regnskabspraksis. 

DFDS REGNSKABSPRAKSIS 39 

Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne 

indtægter og udgifter, aktiebesiddelser, interne mellemværender 

og udbytter samt realiserede og urealiserede fortjenester 

og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. 

Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den 

forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige 

indre værdi på anskaffelsestidspunktet. 

Koncernens investeringer i associerede virksomheder 

indregnes til den forholdsmæssige andel af indre værdi. 

Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder medtages i 

koncernregnskabet fra anskaffelsestidspunktet, og solgte virksomheder 

medtages indtil salgstidspunktet, jvf. dog nedenfor 

om konsolidering ved frasalg af et helt forretningsområde. 

Sammenligningstal korrigeres ikke for virksomheder tilgået ved 

køb eller fusion eller for solgte virksomheder. 

Ved erhvervelse af virksomheder opgøres overtagne 

aktiver og forpligtelser til handelsværdien på erhvervelsestidspunktet, 

og der hensættes til dækning af omkostninger ved 

besluttede omstruktureringer. 

Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem anskaffelsesværdi 

og handelsværdi af overtagne aktiver og forpligtelser, 

inklusive hensættelser til omstrukturering, aktiveres under 

immaterielle anlægsaktiver og afskrives systematisk over resultatopgørelsen 

efter en individuel vurdering af aktivets økonomiske 

levetid. Negative forskelsbeløb (negativ goodwill), der 

modsvarer en forventet ugunstig udvikling i de pågældende 

virksomheder, opføres i balancen under hensættelser og indtægtsføres 

i resultatopgørelsen i takt med, at den ugunstige 

udvikling realiseres. 

Virksomheder, der er afhændet eller afviklet, konsolideres 

ikke fra og med afhændelsestidspunktet, jvf. dog nedenfor 

om konsolidering af solgte forretningsområder. Fortjeneste eller 

tab opgøres som forskellen mellem salgssummen eller afviklingssummen 

og regnskabsmæssig værdi af nettoaktiver på 

salgstidspunktet, inklusive ikke afskrevet goodwill, samt forventede 

omkostninger til salg eller afvikling. Fortjeneste indgår i 

”Ekstraordinære poster”. 

Konsolidering af solgt forretningsområde 

Salg af et helt forretningsområde indregnes i koncernregnskabet 

på følgende måde: 

Koncernens andel af resultatet i det solgte forretningsområde 

frem til salgstidspunktet indregnes efter equitymetoden 

i ”Resultat af solgt forretningsområde”. Sammenligningstallene 

i resultatopgørelse og femårsoversigt tilpasses. I note 1 vises 

Koncernens resultatopgørelse, hvori resultat af det frasolgte 

forretningsområde fuldt ud er konsolideret.

40 

DFDS REGNSKABSPRAKSIS 

I koncernbalancen og i Koncernens pengestrømsopgørelse 

konsolideres det solgte forretningsområde frem til afhændelsestidspunktet. 

Minoritetsinteresser 

I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter 

100%. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige 

andel af dattervirksomhedernes resultat og egenkapital reguleres 

årligt og opføres særskilt under koncernresultat og koncernegenkapital. 

Resultatopgørelsen 

Nettoomsætning 

Nettoomsætning ved passagersejlads indregnes i resultatopgørelsen 

på afrejsetidspunktet. 

Nettoomsætningen for søtransport indregnes i resultatopgørelsen 

på tidspunktet for losning. 

Omkostninger 

På tidspunktet for indtægtsførelse af passagersejlads og søtransport 

omkostningsføres de hertil henførbare omkostninger. 

Skibenes driftsomkostninger 

Skibenes driftsomkostninger omfatter ydelser på bareboat- og 

timecharteraftaler af såvel finansiel som operationel karakter. 

Endvidere indgår vareforbrug vedrørende catering, skibenes 

brændstofforbrug samt udgifter til vedligeholdelse og forbedring 

af skibene, der ikke aktiveres under materielle anlægsaktiver. 

Personaleomkostninger 

Personaleomkostninger omfatter gager og lønninger, pensionsbidrag 

samt omkostninger til social sikring af Koncernens 

ansatte. Herudover indgår ydelser til personer, der er pensioneret 

fra Koncernen. 

Andre omkostninger ved drift, salg og administration 

Andre omkostninger ved drift, salg og administration indeholder 

driftsomkostninger ved landbaserede aktiviteter, herunder leasing, 

leje og vedligeholdelse af driftsmidler. Endvidere indgår 

omkostninger ved salg, markedsføring og administration. Den 

samlede forpligtelse af leaset materiel oplyses i noterne. 

Finansiering, netto 

Finansiering, netto indeholder renteindtægter og -udgifter samt 

realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende 

værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta. Urealiserede 

kursgevinster på værdipapirer overføres via overskudsdisponeringen 

til opskrivningshenlæggelse under egenkapitalen. 

Resultat i dattervirksomheder og associerede virksomheder 

I moderselskabets resultatopgørelse resultatføres den forholdsmæssige 

andel af de enkelte dattervirksomheders overskud 

eller underskud før skat efter regulering af intern avance/tab 

og fradrag af afskrivning på goodwill. Andel i dattervirksomhedernes 

skat udgiftsføres under skat af årets resultat. 

I både moderselskabets og Koncernens resultatopgørelser 

resultatføres forholdsmæssig andel af de associerede virksomheders 

overskud eller underskud. 

Ekstraordinære poster 

Ekstraordinære poster indeholder indtægter og udgifter, som 

hidrører fra begivenheder eller transaktioner, som klart afviger 

fra Koncernens ordinære drift, og som ikke forventes at være 

af tilbagevendende karakter. 

Balancen 

Immaterielle anlægsaktiver 

Goodwill afskrives over den vurderede økonomiske levetid, 

der fastlægges på baggrund af ledelsens erfaringer inden for 

de enkelte forretningsområder. Afskrivningsperioden udgør 

maksimalt 20 år og er længst, hvor investeringer har strategisk 

betydning for DFDS på grund af investeringens langsigtede 

indtjeningspotentiale. 

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill vurderes 

løbende og nedskrives over resultatopgørelsen i de tilfælde, 

hvor den regnskabsmæssige værdi overstiger de forventede 

fremtidige nettoindtægter fra den virksomhed eller aktivitet, 

som goodwill er knyttet til. 

Den regnskabsmæssige behandling af afhændelse af 

forretningsområde, aktiviteter eller virksomheder, hvortil der er 

knyttet goodwill, er beskrevet i afsnittet om konsolidering. 


Ejendomme, terminaler, fragt- og passagerskibe samt driftsmateriel 

og inventar værdiansættes til anskaffelses- henholdsvis 

kostpris med tillæg af opskrivninger og med fradrag af akkumulerede 

af- og nedskrivninger. 

I kostprisen indgår udgifter til underleverandører, materialer, 

komponenter samt direkte lønforbrug. Renter afholdt fra 

tidspunktet for betaling og indtil ibrugtagning af det enkelte 

aktiv indgår i kostprisen. 

Ombygning af skibe aktiveres, såfremt ombygningen kan 

henføres til sikkerhedsmæssige, levetidsforlængende eller indtjeningsforbedrende 

foranstaltninger. Disse ombygninger afskrives 

sammen med skibet. Udgifter til øvrige forbedringer og 

vedligeholdelse af skibene omkostningsføres ved afholdelsen. 

Driftsmidler med en samlet anskaffelsessum under 

DKK 50.000 afskrives fuldt ud i anskaffelsesåret.

Afskrivningsgrundlaget opgøres som anskaffelses- henholdsvis 

kostprisen reduceret med aktivets forventede scrapværdi på 

tidspunktet, hvor aktivet planlægges udtaget af driften. Afskrivning 

foretages lineært over aktivernes forventede brugstid. 

De forventede brugstider er: 

Ejendomme 25-50 år 

Terminaler m.v. 10-40 år 

Fragtskibe 15-25 år 

Passagerskibe 15-25 år 

Driftsmateriel og inventar 4-7 år 

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver 

opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af 

salgsudgifter og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. 

Fortjeneste eller tab ved afhændelse af skibe indregnes 

i en særskilt linje i resultatopgørelsen. Fortjeneste eller tab 

ved afhændelse af øvrige materielle anlægsaktiver indregnes 

i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter eller omkostninger 

ved drift, salg og administration. 

Finansielle anlægsaktiver 

Kapitalandele i dattervirksomheder værdiansættes efter equitymetoden 

til den forholdsmæssigt ejede andel af virksomhederne 

reguleret for endnu ikke afskrevet goodwill, ikke indtægtsført 

negativ goodwill samt urealiserede koncerninterne fortjenester 

og tab. Kapitalandele i associerede virksomheder værdiansættes 

til andel af indre værdi. 

Dattervirksomheder og associerede virksomheder med 

negativ regnskabsmæssig indre værdi indregnes til DKK 0, 

mens tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives med 

koncernvirksomhedernes andel af den negative værdi. Såfremt 

andel af den negative indre værdi overstiger tilgodehavender, 

opføres det resterende beløb under “Reservationer vedrørende 

tilknyttede virksomheder” i det omfang, moderselskabet eller 

andre koncernselskaber har afgivet garantier eller andre indeståelser 

over for virksomhedens samhandelsparter. 

Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder 

og associerede virksomheder overføres til egenkapitalens 

reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode i 

det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger anskaffelsesværdien. 

Varebeholdninger 

Varebeholdninger, der omfatter cateringvarer og bunkers, værdiansættes 

til kostpris opgjort på grundlag af FIFO-princippet, 

eller nettorealisationsværdien hvor denne er lavere. 

DFDS REGNSKABSPRAKSIS 41 

Tilgodehavender 

Tilgodehavender værdiansættes til nominel værdi med fradrag 

af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. 

Værdipapirer 

Børsnoterede værdipapirer værdiansættes til kursværdi på 

balancedagen. Ikke børsnoterede værdipapirer værdiansættes 

til anskaffelsesværdi eller vurderet markedsværdi, såfremt denne 

er lavere end anskaffelsesværdien. 

Egne aktier 

Anskaffelses- og salgssummer for egne aktier indregnes direkte 

i overført overskud på anskaffelses- henholdsvis salgstidspunktet. 

Gevinster og tab ved salg indregnes således ikke i 

resultatopgørelsen, ligesom egne aktier ikke indgår med værdi 

i balancen. 

Hensættelse 

Pensionsforpligtelser 

Der hensættes til de pensioner, som selskabet er forpligtet til at 

afholde. Øvrige pensionsudbetalinger udgiftsføres løbende. 

Andre hensættelser 

Ved erhvervelse af virksomheder hensættes til omkostninger 

ved besluttede omstruktureringer i forbindelse med købet. 

Gæld 

Gæld indregnes til nominel værdi. Eventuelle kurstab ved låneoptagelsen 

aktiveres og resultatføres over lånets løbetid. 

Skat 

Koncernens virksomheder er indkomstskattepligtige i de lande, 

hvori de er hjemmehørende. Den aktuelle skat omfatter såvel 

danske som udenlandske indkomstskatter. 

DFDS A/S er sambeskattet med en række helejede 

danske dattervirksomheder. Den aktuelle selskabsskat fordeles 

mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses skattepligtige 

indkomster (fuld fordeling med refusion vedrørende 

skattemæssige underskud). 

Resultatopgørelsen 

Årets aktuelle og udskudte skatter resultatføres. Den andel af 

den resultatførte skat, der knytter sig til årets ekstraordinære 

resultat henføres hertil, mens den resterende del henføres til 

årets ordinære resultat. 

Balancen 

Skyldig og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen 

som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst.

42 

DFDS REGNSKABSPRAKSIS 

I moderselskabet indregnes aktuel skat for de sambeskattede 

selskaber. 

Udskudt skat opgøres efter den balanceorienterede 

gældsmetode. Det vil sige at der tages udgangspunkt i de 

regnskabsmæssige og skattemæssige saldi på balancedagen. 

Udskudt skat indregnes på grundlag af de skatteregler 

og med den skattesats, der med balancedagens lovgivning vil 

være gældende, når skatteforpligtelsen forventes udløst som 

aktuel skat. For Danmark udgør skatteprocenten 30%. 

Negativ udskudt skat (skatteaktiv) optages ikke i balancen. 

Valutaomregning og afledte 

finansielle instrumenter 

Valutaomregning 

Transaktioner i fremmed valuta omregnes i årets løb til danske 

kroner efter transaktionsdagens kurs bortset fra kurssikrede 

transaktioner, der omregnes til den sikrede kurs. 

Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta omregnes 

til danske kroner efter balancedagens kurser bortset fra kurssikrede 

beløb, der omregnes til sikret kurs. Realiserede og 

urealiserede valutakursgevinster og -tab indregnes i resultatopgørelsen 

under finansiering, netto. 

Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes 

til kursen på anskaffelsestidspunktet og for kurssikrede beløb 

til de aftalte kurser. 

Alle Koncernens udenlandske datter- og associerede 

virksomheder er selvstændige enheder, hvor resultatopgørelserne 

omregnes til danske kroner til gennemsnitlige valutakurser, 

mens balanceposterne omregnes til balancedagens valutakurser. 

Kursdifferencer opstået ved omregning af udenlandske 

dattervirksomheders egenkapital ved årets begyndelse til 

balancedagens valutakurser samt ved omregning af resultatopgørelser 

fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser 

indregnes direkte på egenkapitalen. 

Afledte finansielle instrumenter 

Afledte finansielle instrumenter anvendt til sikring behandles 

på samme måde som de regnskabsposter, der sikres. Derved 

opnås en samtidig resultatføring af gevinster og tab på henholdsvis 

det sikrede og sikringsinstrumentet. 

Præmie modtaget eller afgivet samt terminstillæg og 

-fradrag indgår i resultatopgørelsen over instrumentets løbetid. 

Renteinstrumenter 

Instrumenter anvendt til omlægning af rente eller afdækning af 

renterisici reguleres ikke til markedsværdi, men behandles som 

en del af de sikrede lån. Renter af sådanne instrumenter periodiseres 

og resultatføres sammen med renter af lånene. 

Afvikles renteinstrumenter, før lånene udløber, resultatføres 

gevinst eller tab i takt med lånets afvikling. 

Valutainstrumenter 

Realiserede og urealiserede gevinster og tab medtages i resultatopgørelsen 

under finansiering, netto. Dog udskydes kursreguleringer 

vedrørende afledte finansielle instrumenter indgået 

for at sikre risici på fremtidige pengestrømme, indtil de sikrede 

pengestrømme realiseres. Urealiserede gevinster overføres via 

overskudsdisponeringen til opskrivningshenlæggelser under 

egenkapitalen. 

Segmentoplysninger 

Koncernens risici og dermed den interne økonomistyring knytter 

sig væsentligst til de to divisioner, hvorfor segmentoplysninger 

gives herfor. Segmentoplysningerne følger Koncernens 

regnskabspraksis. 

Pengestrømsopgørelse 

Pengestrømsopgørelsen er udarbejdet efter den indirekte 

metode og viser Koncernens pengestrømme fra drifts-, investerings- 

og finansieringsaktivitet for året samt Koncernens likvider 

ved årets begyndelse og slutning. 

Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises 

separat under pengestrømme fra investeringsaktivitet. I pengestrømsopgørelsen 

medtages pengestrømme vedrørende købte 

virksomheder fra købstidspunktet, og pengestrømme vedrørende 

solgte virksomheder medtages frem til salgstidspunktet. 

Pengestrømme fra driftsaktivitet 

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres med udgangspunkt 

i resultat før afskrivninger og finansiering og reguleret for ikkekontante 

driftsposter, ændring i driftskapitalen, betalte finansielle 

og ekstraordinære poster samt betalte selskabsskatter. 

Pengestrømme fra investeringsaktivitet 

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse 

med køb og salg af virksomheder og aktiviteter, materielle 

anlægsaktiver samt værdipapirer henført til investeringsaktivitet. 

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter betalinger 

afledt af ændringer i størrelse eller sammensætning af Koncernens 

aktiekapital, betalt udbytte samt optagelse af og afdrag 

på prioritetsgæld, anden langfristet gæld og kortfristet bankgæld.

DFDS Koncernens resultat 

DFDS REGNSKAB 43 

Resultatopgørelse for perioden 1. januar - 31. december Note 2000 1999 

DKK 1.000 

Indtægter: 

Nettoomsætning 2 4.358.357 4.127.414 

Avance ved salg af skibe 18.104 0 

I alt 4.376.461 4.127.414 

Omkostninger: 

Skibenes driftsomkostninger 2.272.086 1.928.357 

Personaleomkostninger 3 912.467 914.359 

Andre omkostninger ved drift, salg og administration 4 674.747 608.110 

I alt 3.859.300 3.450.826 

Resultat før afskrivninger og finansiering (EBITDA) 517.161 676.588 

Af- og nedskrivninger: 8 

Skibe 397.336 249.010 

Øvrige anlægsaktiver 70.134 69.240 

I alt 467.470 318.250 

Driftsresultat (EBITA) 49.691 358.338 

Goodwill af- og nedskrivninger 82.612 14.713 

Finansiering netto 5 -20.517 -77.731 

Resultat af solgt forretningsområde 1 96.967 67.820 

Resultat før skat og ekstraordinære poster 43.529 333.714 

Skat af ordinært resultat 6 -28.108 -87.884 

Ordinært resultat efter skat 15.421 245.830 

Ekstraordinære poster 7 860.977 -27.134 

Årets resultat 876.398 218.696 

Minoritetsaktionærernes andel af årets resultat -352 -407 

DFDS A/S' andel af årets resultat 876.046 218.289 

Anvendelse af årets resultat fremgår af side 38

44 

DFDS REGNSKAB 

DFDS Koncernens balance – aktiver 

Balance pr. 31. december - aktiver Note 2000 1999 

DKK 1.000 

Anlægsaktiver: 8 

Immaterielle anlægsaktiver 16.826 2.250.679 

Materielle anlægsaktiver: 8 

Ejendomme 83.706 300.381 

Terminaler 89.780 1.454.192 

Skibe 3.366.785 3.197.752 

Maskiner, driftsmateriel og inventar 236.802 826.469 

Igangværende arbejder 24.816 168.424 

Materielle anlægsaktiver 3.801.889 5.947.218 

Finansielle anlægsaktiver: 

Kapitalandele i associerede virksomheder 8 3.761 4.185 

Finansielle anlægsaktiver 3.761 4.185 

Anlægsaktiver 3.822.476 8.202.082 

Omsætningsaktiver: 

Varebeholdninger 55.654 63.781 

Tilgodehavender: 

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 386.274 2.533.084 

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 0 2.361 

Tilgodehavender hos associerede virksomheder 1.406 3.819 

Andre tilgodehavender 10 1.068.472 470.956 

Periodeafgrænsningsposter 18.203 97.689 

Tilgodehavender 1.474.355 3.107.909 

Værdipapirer 212 784 

Likvide beholdninger 2.431.373 712.195 

Omsætningsaktiver 3.961.594 3.884.669 

Aktiver i alt 7.784.070 12.086.751

Koncernens balance – passiver 


Balance pr. 31. december - passiver Note 2000 1999 

DKK 1.000 

Egenkapital: 11 

Aktiekapital 800.000 800.000 

Overkurs ved aktieemission 519.753 519.753 

Opskrivningshenlæggelser 86.890 94.096 

Overført overskud 973.895 1.882.937 

DFDS A/S' andel af egenkapitalen 2.380.538 3.296.786 

Minoritetsaktionærernes andel af egenkapitalen 1.764 25.966 

Egenkapital 2.382.302 3.322.752 

Hensættelser: 

Hensat til pensionsforpligtelser 21.406 120.142 

Hensat til udskudt skat 12 460.619 520.048 

Andre hensættelser 20.000 97.624 

Hensættelser 502.025 737.814 

Gæld: 

Langfristet gæld: 13 

Prioritetsgæld 43.770 235.458 

Pantegæld i skibe 2.114.924 1.587.063 

Anden langfristet gæld 47.965 2.544.721 

Reservation vedrørende associerede virksomheder 8 1.958 1.572 

Langfristet gæld 2.208.617 4.368.814 

Kortfristet gæld: 

Bankgæld 34.354 258.609 

Leverandører af varer og tjenesteydelser 293.687 1.571.402 

Næste års afdrag på langfristet gæld 13 146.933 599.420 

Gæld til tilknyttede virksomheder 0 927 

Selskabsskat 6 30.710 19.316 

Anden gæld 14 241.234 693.049 


Udbytte 1.763.327 63.207 

Kortfristet gæld 2.691.126 3.657.371 

Gæld 4.899.743 8.026.185 

Passiver i alt 7.784.070 12.086.751 

Pantsætninger m.v., se note 8 og 13. 

Garantier og kautionsforpligtelser m.v., se note 16. 

Kontraktlige forpligtelser og finansielle forretninger, se note 17 og 5. 

Nærtstående parter, se note 18.

46 


DFDS Koncernens likviditetsudvikling 

Likviditetsudvikling Note 2000 1999 

DKK 1.000 

Resultat før afskrivninger og finansiering (EBITA) 1.025.999 1.212.106 

Regulering for ikke likvide driftsposter; hensættelser -53.940 -101.866 

Likviditetsforskydning fra: 

Tilgodehavender og varebeholdninger 59.281 -485.090 

Kreditorer inkl. anden kortfristet gæld 242.064 298.414 

Betalte skatter -99.367 -62.854 

Pengestrøm fra drift før finansiering og ekstraordinære poster 1.174.037 860.710 

Finansiering, netto -140.984 -213.757 

Betalinger vedrørende ekstraordinære poster 0 -28.979 

Pengestrøm fra driften 1.033.053 617.974 

Foretagne investeringer i: 

Skibe -532.037 -432.581 

Ejendomme og terminaler -98.048 -104.343 

Driftsmateriel -239.151 -308.000 

Immaterielle anlægsaktiver -29.783 0 

Køb af virksomheder 15 0 -2.294.810 

Igangværende anlægsarbejder 0 163 

Associerede virksomheder -218 -1.180 

Samlede investeringer -899.237 -3.140.751 

Salg af anlægsaktiver: 

Skibe 39.292 38.366 

Ejendomme og terminaler 60.068 62.232 

Driftsmateriel 33.847 32.726 

Kontant afståelsessum solgte virksomheder 15 4.409.004 0 

Samlet salg af anlægsaktiver 4.542.211 133.324 

Pengestrøm fra investeringer 3.642.974 -3.007.427 

Afdrag og indfrielse af pantegæld i skibe -622.510 -73.164 

Afdrag og indfrielse af andre finansielle lån -2.201.216 -249.598 

Afdrag og indfrielser i alt -2.823.726 -322.762 

Optagelse af lån med pant i skibe 725.000 1.033.795 

Anden finansiel låneoptagelse 128.984 1.885.450 

Låneoptagelse i alt 853.984 2.919.245 

Forskydning i driftskreditter -164.832 -754.212 

Tilgodehavende fra solgte virksomheder -713.356 0 

Forskydning i øvrige finansielle poster 0 16.137 

Køb af egne aktier -18.650 -9.382 

Provenue ved aktieemission 0 819.753 

Betalt udbytte -62.767 -59.021 

Kursregulering af åbningsbalance, netto -28.074 2.363 

Øvrige finansielle poster -987.679 15.638 

Pengestrøm fra finansielle poster -2.957.421 2.612.121 

Pengestrøm fra drift, investering og finansiering 1.718.606 222.668 

Likvide beholdninger og værdipapirer primo 712.979 490.311 

Likvide beholdninger og værdipapirer ultimo 2.431.585 712.979 

Ovennævnte kan ikke udledes direkte af resultatopgørelse og balance.

DFDS A/S´ resultat 


Resultatopgørelse for perioden 1. januar - 31. december Note 2000 1999 

DKK 1.000 

Indtægter: 

Nettoomsætning 2 80.781 4.270.283 

Omkostninger: 

Skibenes driftsomkostninger 0 1.134.533 

Personaleomkostninger 3 38.133 645.839 

Andre omkostninger ved drift, salg og administration 4 83.056 2.011.782 

I alt 121.189 3.792.154 

Resultat før afskrivninger og finansiering (EBITDA) -40.408 478.129 

Af- og nedskrivninger: 8 

Skibe 0 173.956 


Ialt 4.049 238.955 

Driftsresultat (EBIT) -44.457 239.174 

Resultat før skat i tilknyttede virksomheder 64.869 213.542 

Finansiering netto 5 38.949 -120.756 


Skat af ordinært resultat 6 -28.108 -86.537 


Ekstraordinære poster 7 844.793 -27.134 


Anvendelse af årets resultat fremgår af side 38

48 


DFDS A/S´ balance – aktiver 

Balance pr. 31. december – aktiver Note 2000 1999 

DKK 1.000 

Anlægsaktiver: 8 

Immaterielle anlægsaktiver 0 0 


Ejendomme 68.883 77.003 

Terminaler 0 216.681 

Skibe 0 1.797.934 

Maskiner, driftsmateriel og inventar 2.664 158.827 

Igangværende arbejder 170 37.432 

Materielle anlægsaktiver 71.717 2.287.877 

Finansielle anlægsaktiver: 

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 9 1.657.998 3.303.742 

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 9 0 120.120 

Kapitalandele i associerede virksomheder 8 0 3.740 

Finansielle anlægsaktiver 1.657.998 3.427.602 

Anlægsaktiver 1.729.715 5.715.479 

Omsætningsaktiver: 

Varebeholdninger 0 34.807 

Tilgodehavender: 

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 18.935 382.336 

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 658.197 1.471.243 

Tilgodehavender hos associerede virksomheder 0 3.819 

Andre tilgodehavender 10 844.043 103.603 

Periodeafgrænsninger 14.664 1.366 

Tilgodehavender 1.535.839 1.962.367 

Værdipapirer 212 223 

Likvide beholdninger 1.883.495 322.655 

Omsætningsaktiver 3.419.546 2.320.052 

Aktiver i alt 5.149.261 8.035.531

DFDS A/S´ balance – passiver 


Balance pr. 31. december – passiver Note 2000 1999 

DKK 1.000 

Egenkapital: 11 

Aktiekapital 800.000 800.000 

Overkurs ved aktieemission 519.753 519.753 

Opskrivningshenlæggelser 86.890 94.096 

Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode 306.620 554.553 

Overført overskud 667.275 1.328.384 

Egenkapital 2.380.538 3.296.786 

Hensættelser: 

Hensat til pensionsforpligtelser 15.041 16.361 

Hensat til udskudt skat 12 38.332 394.764 

Andre hensættelser 0 18.369 

Hensættelser 53.373 429.494 

Gæld: 

Langfristet gæld: 13 

Prioritetsgæld 9.316 210.071 

Pantegæld i skibe 0 834.846 

Anden langfristet gæld 0 1.993.375 

Reservation vedrørende tilknyttede virksomheder 8 0 1.127 

Langfristet gæld 9.316 3.039.419 

Kortfristet gæld: 

Bankgæld 34.354 127.009 

Leverandører af varer og tjenesteydelser 19.611 289.987 

Næste års afdrag på langfristet gæld 13 689 300.291 

Gæld til tilknyttede virksomheder 762.581 278.206 

Selskabsskat 6 473 473 

Anden gæld 14 8.698 202.165 


Udbytte 1.763.327 63.207 

Kortfristet gæld 2.706.034 1.269.832 

Gæld 2.715.350 4.309.251 

Passiver i alt 5.149.261 8.035.531 

Pantsætninger m.v., se note 8 og 13. 

Garantier og kautionsforpligtelser m.v., se note 16. 

Kontraktlige forpligtelser og finansielle forretninger, se note 17 og 5. 

Nærtstående parter, se note 18.

50 

DFDS NOTER 

Noter 

Note 1 DFDS Koncernens resultatopgørelse med fuld indregning af solgt forretningsområde 

Noten indeholder en fuld konsolideret resultatopgørelse for DFDS Koncernen, incl. det solgte forretningområde DFDS Dan Transport Group. 

I Koncernens resultatopgørelse indgår resultatet af det solgte forretningsområde i én linie “Resultat af solgt forretningsområde.” 

Resultatopgørelse for perioden 1. januar - 31. december 2000 1999 

Nettoomsætning 15.094.075 14.984.987 

Avance ved salg af skibe 18.104 0 

I alt 15.112.179 14.984.987 

Omkostninger: 

Skibenes driftsomkostninger 2.287.755 1.928.357 

Personaleomkostninger 2.892.553 2.908.017 

Andre omkostninger ved drift, salg og administration 8.905.872 8.936.507 

I alt 14.086.180 13.772.881 

Resultat før afskrivninger og finansiering (EBITDA) 1.025.999 1.212.106 

Af- og nedskrivninger: 

Skibe 397.336 249.010 


I alt 700.320 577.155 

Driftsresultat (EBITA) 325.679 634.951 

Goodwill af- og nedskrivninger 145.022 86.960 

Finansiering, netto -140.984 -213.757 


Skat af ordinært resultat -28.108 -87.884 


Ekstraordinære poster 860.977 -27.134 


Minoritetsaktionærernes andel af årets resultat 3.504 -927 

DFDS A/S´andel af årets resultat 876.046 218.289

Noter 

DFDS NOTER 51 

Moderselskab Koncern 

DKK 1.000 DKK 1.000 

2000 1999 2000 1999 

Note 2 Nettoomsætning 

2.252.822 Skibenes omsætning 3.881.311 3.783.698 

1.795.819 Transport- og speditionsforretninger 22.594 6.203 

66.016 Rejsebureauvirksomhed m.v. 224.947 189.044 

0 Avance ved salg af terminaler 25.477 0 

80.781 155.626 Andre driftsindtægter 204.028 148.469 

80.781 4.270.283 4.358.357 4.127.414 

DFDS Koncernens forretning er præget af omsætning over landegrænserne i de områder, hvor DFDS opererer. Det giver således ingen forretningsmæssig 

mening at opgøre fordelingen af omsætningen på specifikke geografiske områder. 

Note 3 Personaleomkostninger 

34.430 612.277 Gager og lønninger 824.610 803.627 

3.418 25.164 Pensionsbidrag 33.234 26.221 

285 8.398 Omkostninger til social sikring m.v. 54.623 84.511 

38.133 645.839 912.467 914.359 

9.070 7.210 Gager og pensioner til moderselskabets aktieretlige direktion 9.070 7.222 

Fratrædelsesgodtgørelse til direktør samt bonus til modersel- 

17.250 0 skabets aktieretlige direktion 17.250 0 

1.050 1.079 Vederlag til moderselskabets bestyrelse 1.050 1.079 

76 2.310 Gennemsnitligt antal ansatte 3.464 3.274 

En del af gager og pensioner til direktionen i moderselskabet er videredebiteret til andre selskaber i Koncernen eller indeholdt i gevinst ved solgt 

forretningsområde. 

I den af DFDS Koncernen etablerede aktieoptionsordning er der i 2000 udtrådt 6 medarbejdere i forbindelse med salget af DFDS Dan Transport 

koncernen. Vederlag for denne udtrædelse har været DKK 1,8 mio. Aktieoptionsordningen omfatter herefter 14 ledende medarbejdere i DFDS 

Koncernen, herunder koncernledelsen. Ialt er der tildelt optioner på 43.583 aktier til kurs 630 og 43.583 aktier til kurs 550. Optionerne kan udnyttes 

fra 1. marts 2002 og frem til 6 uger efter offentliggørelsen af årsregnskabet for 2003, hvorefter optionerne bortfalder. 

Note 4 Andre omkostninger ved drift, salg og administration 

1.430.422 Driftsomkostninger, landbaserede aktiviteter 153.027 190.914 

168.559 Salgsomkostninger, interne 0 0 

172.828 Salgsomkostninger, eksterne 209.787 181.428 

83.056 239.973 Administrationsomkostninger 311.933 235.768 

83.056 2.011.782 674.747 608.110 

I moderselskabets administrationsomkostninger er indeholdt honorar til KPMG C. Jespersen med DKK 4,8 mio. (1999: DKK 3,8 mio.), hvoraf 

DKK 4,6 mio. (1999: DKK 2,9 mio.) vedrører andre ydelser end revision. 

Revisionshonorar til Arthur Andersen er indholdt med DKK 0,3 (1999: DKK 1,2 mio.), hvoraf i 1999 DKK 0,9 mio. vedrører andre ydelser end 

revision.

52 


Noter 


DKK 1.000 DKK 1.000 

2000 1999 2000 1999 

Note 5 Finansiering, netto 

0 1.995 Andel af resultat i associerede virksomheder, netto -155 1.996 

95.247 36.190 Kursgevinster og avance ved opløsning af rentesikringsaftale 66.357 42.347 

31.382 43.407 Renteindtægter fra tilknyttede virksomheder 0 0 

110.769 24.700 Renteindtægter 168.790 127.335 

-30.246 -46.097 Kurstab -8.275 -47.826 

-44.238 -8.564 Renteomkostninger til tilknyttede virksomheder 0 0 

-122.205 -169.907 Renteomkostninger -246.940 -201.137 

-1.760 -2.480 Øvrige finansielle omkostninger -294 -446 

38.949 -120.756 -20.517 -77.731 

Pr. 31. december 2000 har Koncernen indgået terminsforretninger vedrørende valutaafdækning af driftsposter m. v. for modværdien af DKK 221,7 mio. 

Pr. 31. december 2000 har Koncernen indgået terminsforretninger vedrørende valutaafdækning af investeringer m. v. for modværdien af DKK 

307,2 mio. Eventuelle tab/gevinster i forbindelse hermed reguleres i den regnskabsmæssige bogførte værdi af aktivet på overtagelsestidspunktet. 

Desuden er der indgået sikringstransaktioner vedrørende bunkerskøb for modværdien af DKK 80,3 mio. 

Pr. 31. december 2000 var værdien af valutaterminskontrakter og bunkerskøb positiv med DKK 8,2 mio. Beløbet er ikke indtægtsført. 

Note 6 Skat 

I moderselskabet er der ikke betalt dansk skat i 2000, og der vil ikke opstå aktuel dansk skattetilsvar for dette år. DFDS A/S er sambeskattet med 

de fleste danske datterselskaber. Moderselskabets udskudte skat er baseret på den aktuelle selskabsskatteprocent på 30. Udskudt skat i datterselskaber 

er baseret på skatteprocenter, der varierer mellem 25 og 60. 

Skatten i resultatopgørelsen er beregnet som skatten af den skattepligtige indkomst samt forskydningen i udskudt skat. 

Hensættelsen til udskudt skat omfatter alle tidsbestemte afvigelser mellem årsregnskabet og selvangivelsen, herunder regnskabsmæssige 

opskrivninger på anlægsaktiver. 

-62.792 -69.526 Selskabsskat -32.413 -22.671 

-12.291 -1.570 Regulering af tidligere års skat 745 -932 

0 0 Skat af resultat af solgt forretningsområde -56.957 -20.634 

26.474 -15.441 Udskudt skat 39.939 -43.647 

20.501 0 Regulering udskudt skat fra 32% til 30% 20.578 0 

-28.108 -86.537 -28.108 -87.884 

Af moderselskabets skatteomkostning inkl. regulering af tidligere års skat vedrører DKK 10,5 mio. skat i datterselskaber. 

Note 7 Ekstraordinære poster efter skat 

872.667 0 Avance ved virksomhedssalg 888.851 0 

0 -39.903 Afdækning af pensionsydelser til pensionerede medarbejdere 0 -39.903 

-27.874 12.769 Skat af ekstraordinære poster -27.874 12.769 

844.793 -27.134 860.977 -27.134 

I skatter af de ekstraordinære poster 1999 indgår en regulering af udskudt skat på DKK 3,5 mio.

Noter 

Note 8 Anlægsaktiver 


Koncern Immaterielle Ejen- Terminaler Skibe Drifts- Igang- Kapital- 

DKK 1.000 anlægs- domme midler værende andele i 

aktiver m.v. anlægs- associerede 

Anskaffelsessum: 

arbejder virksomheder 

Saldo 1/1-2000 2.416.635 331.227 1.807.753 5.051.294 2.090.541 168.424 3.076 

Kursregulering -2.248 -848 32.069 -35.012 9.421 -1.684 

Overført til/fra andre poster 58.162 230.142 -288.304 

Årets tilgang 29.783 8.709 57.314 384.893 239.151 179.169 2.425 

Årets afgang 

Afgang vedrørende 

-25.431 -30.073 -84.841 -292.108 

virksomhedssalg -2.349.179 -276.435 -1.711.271 -1.549.917 -32.789 -4.783 

Opskrivninger: 

94.991 37.222 213.954 5.546.476 497.088 24.816 718 

Saldo 1/1-2000 

Årets tilgang 

Årets afgang 

75.405 

75.405 


Saldo 1/1-2000 165.956 106.251 353.561 1.853.542 1.264.072 

Kursregulering -8.515 19 2.538 -7.534 -2.486 

Afskrivninger i 2000 22.004 2.294 11.273 295.456 56.567 

Nedskrivninger i 2000 60.608 101.880 

Afskrivninger i 2000 vedrørende 

solgte aktiviteter 92.648 4.647 29.493 168.472 

Afskrivninger på afgang i 2000 -16.423 -4.490 -63.653 -258.261 


virksomhedssalg -254.536 -67.867 -268.201 -968.078 

78.165 28.921 124.174 2.179.691 260.286 

Reguleringer: 

Saldo 1/1-2000 -463 

Afgang vedrørende virksomhedssalg 3.703 

Resultat -155 

Udbytte fra associerede virksomheder -2.000 

Reservation vedrørende 

associerede virksomheder 1.958 

Bogført værdi 

31/12-2000 16.826 83.706 89.780 3.366.785 236.802 24.816 3.761 

Bogført værdi af vurderede 

danske ejendomme m.v. 68.883 8.084 

Seneste vurdering af 

danske ejendomme m.v. 107.290 36.920 

Bogført værdi af pantsatte 

aktiver 66.206 8.125 2.351.549 

Primo 2001 er flådens handelsværdi vurderet af 3 internationale skibsmæglere, og den samlede 

vurdering er højere end den bogførte værdi, selv om enkelte skibe er vurderet lavere.

54 


Noter 

Note 8 Anlægsaktiver - fortsat fra side 53 

Moderselskab Immaterielle Ejen- Terminaler Skibe Drifts- Igang- Kapital- 

DKK 1.000 anlægs- domme midler værende andele i 

aktiver m.v. anlægs- associerede 

Anskaffelsessum: 

arbejder virksomheder 

Saldo 1/1-2000 2.500 19.558 330.112 3.328.806 443.358 37.432 500 

Apportindskud i datterselskaber 

Overført til/fra andre poster 

-2.500 -8.719 -330.112 -3.328.806 -399.253 -37.432 -500 

Årets tilgang 2.824 170 

Årets afgang -31.406 

Opskrivninger: 

10.839 15.523 170 

Saldo 1/1-2000 

Årets tilgang 

Årets afgang 

75.405 

75.405 


Saldo 1/1-2000 2.500 17.960 113.431 1.530.872 284.531 

Apportindskud i datterselskaber -2.500 -2.163 -113.431 -1.530.872 -244.295 

Afskrivninger i 2000 1.564 2.485 

Afskrivninger på -29.862 

afgang i 2000 

17.361 12.859 

Reguleringer: 

Saldo 1/1-2000 3.240 

Apportindskud i datterselskaber -3.240 

Bogført værdi 

31/12-2000 68.883 2.664 170 

Bogført værdi af vurderede 

danske ejendomme m.v. 68.883 

Seneste vurdering af 

danske ejendomme m.v. 107.290 

Bogført værdi af pantsatte 

aktiver 66.206

Noter 

Note 9 Kapitalandele og tilgodehavender i tilknyttede virksomheder 


Den samlede bogførte værdi pr. 31. december 2000 udgør DKK 1.658,0 mio., hvilket svarer til moderselskabets andel af tilknyttede virksomheders 

regnskabsmæssige indre værdi. Tilknyttede virksomheder med negativ egenkapital er optaget til DKK 0 og et til den negative egenkapital 

svarende beløb er optaget som reservation vedrørende tilknyttede virksomheder under langfristet gæld, efter modregning af tilgodehavender hos 

disse virksomheder. Værdien af kapitalandele i tilknyttede virksomheder har i 2000 udviklet sig således: 

2000 2000 

Kapitalandele Tilgodehavender 

i tilknyttede hos tilknyttede 

DKK 1.000 virksomheder virksomheder 

Anskaffelsessum pr. 1/1 2.732.946 120.120 

Årets tilgang 400.000 

Tilgang ved apportindskud 1.366.994 

Årets afgang -3.155.658 -120.120 

Anskaffelsessum pr. 31/12 1.344.282 

Akkumulerede op- og nedskrivninger pr. 1/1 537.581 

Virkning af ændret regnskabspraksis 1/1 16.972 

Akkumulerede op- og nedskrivninger efter ændret regnskabspraksis 1/1 554.553 

Valutakursregulering af tilknyttede virksomheders primoegenkapital -9.272 

Resultateffekt af forskel mellem ultimo og gennemsnitskurs -1.470 

Resultat før skat i tilknyttede virksomheder 64.869 

Skat i tilknyttede virksomheder -38.380 

Udbytte til moderselskabet -67.232 

Afgang akkumulerede op- og nedskrivninger -196.433 

Øvrige reguleringer -15 

Akkumulerede op- og nedskrivninger pr. 31/12 306.620 

Modregning af negativ egenkapital i tilgodehavender 7.096 

Bogført værdi pr. 31/12 1.657.998 

Enkelte datterselsskaber er ikke revideret, da der ikke er lokale krav herom, og da datterselskaberne er af uvæsentlig betydning. 

Note 10 Andre tilgodehavender 

Af andre tilgodehavender for Koncernen forfalder DKK 17,1 mio. efter et år (1999: DKK 20,5 mio.), for moderselskabet forfalder 

DKK 0,1 mio. efter et år (1999: DKK 10,2 mio.) 

I andre tilgodehavender er indeholdt tilgodehavende ved salg af virksomheder.

56 


Noter 

Note 11 Egenkapitalforklaring for 2000 

Aktie- Overkurs Opskriv- Reserve for Reserve Overført Minoritets- I alt I alt 

kapital ved ningshen- nettoopskriv- for egne overskud aktionærers 2000 1999 

aktie- læggelser ning - indre aktier andel 

DKK 1.000 emission værdis metode 

Koncernen 

Egenkapital pr. 1/1 800.000 519.753 94.096 0 30.541 1.848.847 25.966 3.319.203 2.252.080 

Virkning af ændret 

regnskabspraksis pr. 1/1 -30.541 34.090 3.549 -12.812 

Egenkapital pr. 1/1 efter 

ændring af regnskabspraksis 800.000 519.753 94.096 0 0 1.882.937 25.966 3.322.752 2.239.268 

Aktieemission 0 819.753 

Køb af egne aktier -18.650 -18.650 -9.382 

Udbytte af egne aktier 440 440 

Reservation opskrivningshenlæggelser 

-7.206 7.206 0 

Årets resultat 876.046 352 876.398 218.696 

Afsat udbytte -1.763.327 -1.763.327 -63.207 

Reguleringer -15 -15 -1.599 

Valutakursregulering af 

primoegenkapital i 

udenlandske selskaber -9.272 -9.272 99.445 

Resultateffekt af forskel 

mellem ultimo- og 

gennemsnitskurs -1.470 -1.470 4.384 


minoritetsinteresser -24.554 -24.554 15.394 

Egenkapital pr. 31/12 800.000 519.753 86.890 0 0 973.895 1.764 2.382.302 3.322.752 

Moderselskabet 

Egenkapital pr. 1/1 800.000 519.753 94.096 537.581 30.541 1.311.266 3.293.237 2.241.915 

Virkning af ændret 

regnskabspraksis pr. 1/1 16.972 -30.541 17.118 3.549 -12.812 

Egenkapital pr. 1/1 efter 

ændring af regnskabspraksis 800.000 519.753 94.096 554.553 0 1.328.384 0 3.296.786 2.229.103 

Aktieemission 819.753 

Køb af egne aktier -18.650 -18.650 -9.382 

Udbytte af egne aktier 440 440 

Reservation urealiserede 

gevinster værdipapirer -7.206 7.206 0 

Reservation for 

nettoopskrivning -247.933 247.933 0 

Årets resultat 876.046 876.046 218.289 

Afsat udbytte -1.763.327 -1.763.327 -63.207 

Reguleringer -15 -15 -1.599 

Valutakursregulering 

af primoegenkapital i 

udenlandske selskaber -9.272 -9.272 99.445 

Resultateffekt af forskel 

mellem ultimo- og 

gennemsnitskurs -1.470 -1.470 4.384 

Egenkapital pr. 31/12 800.000 519.753 86.890 306.620 0 667.275 0 2.380.538 3.296.786 

Opskrivningshenlæggelser vedrører urealiserede kursgevinster på værdipapirer samt ejendomme, hvor opskrivningen er foretaget på grundlag af en 

forsigtig vurdering af aktivernes markedsværdier.

Noter 



DKK 1.000 DKK 1.000 

2000 1999 2000 1999 

Note 11 Egenkapitalforklaring, fortsat fra side 56 

Selskabets aktiekapital, der ikke er opdelt i forskellige aktieklasser, er fordelt med 8.000.000 stk. à DKK 100. 

Selskabets beholdning af egne aktier: 

Nominel værdi Nominel værdi 

9.910.000 8.160.000 Beholdning pr. 1/1 9.910.000 8.160.000 

6.389.000 1.750.000 Årets anskaffelser 6.389.000 1.750.000 

16.299.000 9.910.000 Egne aktier ialt pr. 31/12 16.299.000 9.910.000 

48.305.346 30.541.000 Kursværdi af egne aktier pr. 31/12 48.305.346 30.541.000 

Selskabet har i år 2000 erhvervet 63.890 stk. egne aktier til en gennemsnitskurs på 291,91. Selskabets beholdning af egne aktier udgør herefter 

162.990 stk. pr. 31. december 2000 svarende til 2,04% (1999: 1,2%) af Selskabets aktiekapital. Egne aktier er opkøbt til afdækning af en 

optionsordning for Koncernens ledelse. 

Note 12 Udskudt skat 

0 348.850 Skibe 405.358 440.039 

-541 -3.376 Inventar, driftsmidler 12.676 16.195 

-732 23.460 Ejendomme, terminaler og pakhuse 2.476 37.195 

18.329 15.745 Udenlandske datterselskaber 18.329 15.745 

0 0 Negativ udskudt skat i solgt forretningsområde 0 -44.000 

0 0 Kursregulering 0 10.829 

21.276 10.085 Andet 21.780 44.045 

38.332 394.764 460.619 520.048

58 


Noter 


DKK 1.000 DKK 1.000 

2000 1999 2000 1999 

Note 13 Langfristet gæld 

Næste års afdrag 

689 3.853 Prioritetsgæld 3.237 4.736 

0 296.438 Pantegæld i skibe 143.661 569.032 

0 0 Anden langfristet gæld 35 25.652 

689 300.291 146.933 599.420 

Afdrag år 1 - 5 

2.385 168.455 Prioritetsgæld 14.587 172.667 

0 510.461 Pantegæld i skibe 1.073.623 848.559 

0 887.350 Anden langfristet gæld 47.965 1.122.522 

2.385 1.566.266 1.136.175 2.143.748 

Restgæld efter 5 år 

6.931 41.616 Prioritetsgæld 29.183 62.791 

0 324.385 Pantegæld i skibe 1.041.301 738.504 

0 1.106.025 Anden langfristet gæld 0 1.422.199 

6.931 1.472.026 1.070.484 2.223.494 

0 1.127 Reservation vedrørende tilknyttede virksomheder 1.958 1.572 

9.316 3.039.419 Langfristet gæld i alt 2.208.617 4.368.814 

10.005 3.338.583 Kort- og langfristet lånegæld i alt 2.353.592 4.966.662 

Koncernens lånegæld 

Variabelt forrentet 75% 51% 

Fast forrentet 25% 49% 

DKK 59% 63% 

GBP 2% 8% 

SEK 29% 16% 

Eurovalutaer 10% 13% 

I pantegæld indgår et lån på DKK 385,1 mio. optaget til kursværdi. Den nominelle værdi udgør DKK 399,1 mio. 

Forskellen, DKK 14 mio., udgiftsføres over lånets løbetid. 

Note 14 Anden gæld 

0 35.210 Offentlige myndigheder 70.462 163.143 

7.268 89.946 Feriepengeforpligtelser m.v. 73.787 225.680 

1.430 77.009 Øvrige 96.985 304.226 

8.698 202.165 241.234 693.049

Noter 



DKK 1.000 DKK 1.000 

2000 1999 

Note 15 Koncernens køb og salg af virksomheder og aktiviteter 

Køb af virksomheder: 

Immaterielle anlægsaktiver 395.241 

Materielle anlægsaktiver 855.821 

Finansielle anlægsaktiver 14.794 

Varebeholdninger 780 

Tilgodehavender 1.085.880 

Periodeafgrænsningsposter 71.452 

Likvide beholdninger 39.037 

Minoritetsinteresser -8.339 

Negativ udskudt skat, netto 41.891 

Øvrige hensættelser -256.947 

Langfristet gæld -22.906 

Kortfristet gæld -1.790.298 

Selskabsskat -6.619 

Nettoaktiver 419.787 

Goodwill ved køb af virksomheder og aktiviteter 1.914.060 

Anskaffelsessum 2.333.847 

Heraf likvide beholdninger -39.037 

Kontant anskaffelsessum 2.294.810 

Salg af virksomheder 

Immaterielle anlægsaktiver 643.758 

Materielle anlægsaktiver 2.266.266 

Finansielle anlægsaktiver 1.177 

Varebeholdninger 14.174 

Tilgodehavender 2.764.959 

Periodeafgrænsningsposter 120.986 

Likvide beholdninger 315.358 

Minoritetsinteresser -15.505 

Skat, netto -14.166 

Øvrige hensættelser -166.001 

Langfristet gæld -498.185 

Kortfristet gæld -2.501.140 

Nettoaktiver 2.931.681 

Goodwill ved salg af virksomheder og aktiviteter, handelsomkostninger m.v. 1.617.186 

Avance 888.851 

5.437.718 

Heraf likvide beholdninger -315.358 

Afståelsessum 5.122.360 

Heraf tilgodehavende afståelsessum -713.356 

Kontant afståelsessum 4.409.004

60 


Noter 


DKK 1.000 DKK 1.000 

2000 1999 2000 1999 

Note 16 Garantier og kautionsforpligtelser m.v. 

Garantier og kautioner udgør DKK 181,9 mio. (1999: DKK 1.938,5 mio.) for Koncernen. 

Garantier og kautioner udgør DKK 2.310,8 mio. (1999: DKK 1298,0 mio.) for moderselskabet. 

Der er solidarisk hæftelse i forbindelse med deltagelse i interessentskabet Stena Tor Line HB, pr. 31. december 2000 overstiger interessentskabets 

samlede aktiver de samlede gældsforpligtelser med DKK 9 mio. (1999: DKK 13,4 mio.), hvoraf halvdelen er medtaget i koncernregnskabet. 

Note 17 Kontraktlige forpligtelser 

Den beregnede nutidsværdi af kontraktlige forpligtelser m.v. udgør: 

800 25.000 Leje af bygninger og grunde, løbetid 1 - 109 år 39.800 632.000 

Kontrahering af nybygninger 259.300 

Leasing af driftsmateriel bestående af containere, 

113.600 trailere, kraner og kørende materiel, løbetid 1 - 5 år 4.200 303.000 

25.600 Leasing af andre driftsmidler, løbetid 1 - 7 år 13.700 50.600 

Brugsret vedrørende havneterminal, løbetid 12 år 348.700 350.200 

Andre kontraktlige forpligtelser, løbetid 1 - 5 år 118.400 

800 164.200 406.400 1.713.500 

Ved beregningen af nutidsværdier er anvendt en diskonteringsfaktor på 4,5% p.a. 

Koncernen har 6 fragtskibe på langtids certeparti med restløbetid på op til 3 år. 

Note 18 Nærtstående parter 

Koncernens nærtstående parter omfatter samtlige selskaber i J. Lauritzen Holding koncernen samt JL-Fondet og moderselskabets bestyrelsesog 

direktionsmedlemmer. Der er ikke i 2000 indgået aftaler eller på anden måde gennemført handler eller transaktioner med Koncernen, hvor 

moderselskabets eller JL-Fondets bestyrelse eller direktion har økonomisk interesse ud over transaktioner, der følger af ansættelsesforholdet. 

Samhandel foregår på markedsmæssige vilkår. 

Ledelseshverv 

Bestyrelse i DFDS A/S 

Advokat Jan Erlund (formand) 

Adm. Direktør Bent Østergaard (næstformand) 

Kontorchef Ole Adamsen *) 

Kaptajn Claus Arnhild *) 

Direktør Svend Jakobsen 

Adm. Direktør Ingar Skaug 

Økonomichef Mai Vedel *) 

Direktør Birgit Aagaard-Svendsen 

*) Medarbejdervalgt 

Bestyrelsens og direktionens ledelseshverv i danske aktieselskaber 

Bestyrelse 

Jan Erlund 

Toftejorg A/S (bestyrelsesformand) 

A/S Det Østasiatiske Kompagni (bestyrelsesformand) 

Dansk Skovselskab A/S (bestyrelsesformand) 

Skagerak Holding A/S (bestyrelsesmedlem) 

Armada Shipping A/S (bestyrelsesmedlem) 

Bent Østergaard 

J. Lauritzen Holding A/S (adm. direktør) 

Aalborg Industries A/S (bestyrelsesmedlem) 

Ole Adamsen 

Byggekram-Fuglebjerg Tømmerhandel A/S (bestyrelsesmedlem) 

EKM Holding A/S (bestyrelsesmedlem) 

Koncerndirektion, aktieretlig 

Foresiddende Direktør Ole Frie 

Direktør Chr. Merrild 

Direktør Bo-Lennart Thorbjörnsson 

Svend Jakobsen 

N.P. Utzon A/S (bestyrelsesformand) 

NTR Holding A/S (bestyrelsesmedlem) 

Ejendomsselskabet Hermes (bestyrelsesmedlem) 

Ingar Skaug 

J. Lauritzen A/S (bestyrelsesmedlem) 

Birgit Aagaard-Svendsen 

J. Lauritzen A/S (direktør) 

Danske Bank (bestyrelsesmedlem) 

Columbus IT Partner A/S (bestyrelsesmedlem) 

Direktion 

Ole Frie 

Scanva Diesel A/S (bestyrelsesmedlem) 

Eimskip Danmark A/S (bestyrelsesmedlem)

Koncernens selskaber 

Land By Valuta Aktiekapital 

DFDS A/S Danmark København DKK 800.000.000 

DFDS (Bahamas) Ltd. Bahama Øerne Nassau USD 1.000 

DFDS Tor Line – Lalemant NV (51% ejet) Belgien Gent BEF 2.500.000 

DFDS Stevedoring A/S Danmark Esbjerg DKK 500.000 

DFDS Tor Line Group A/S Danmark København DKK 125.000.000 

DFDS Baltic Line A/S Danmark København DKK 500.000 

DFDS Tor Line A/S Danmark København DKK 25.000.000 

DFDS Seaways A/S Danmark København DKK 125.000.000 

DFDS Canal Tours A/S Danmark København DKK 1.000.000 

DFDS Plc. England Harwich GBP 22.250.000 

DFDS Seaways Ltd. England Harwich GBP 8.050.000 

DFDS Tor Line Ltd. England Immingham GBP 2.000.000 

DFDS Seaways BV Holland IJmuiden NLG 40.000 

DFDS Tor Line BV Holland Rotterdam NLG 50.000 

DFDS Italia SRL Italien Genova ITL 150.000.000 

DFDS Tor Line UAB Litauen Vilnius LTL 10.000 

DFDS Norge Holding AS Norge Oslo NOK 12.000.000 

DFDS Tor Line AS Norge Oslo NOK 100.000 

DFDS Seaways AS Norge Oslo NOK 3.050.000 

DFDS Tor Line AB Sverige Gøteborg SEK 25.000.000 

DFDS Seaways AB Sverige Gøteborg SEK 2.050.000 

DFDS (Deutschland) GmbH Tyskland Hamborg DEM 200.000 

DFDS Seaways GmbH Tyskland Hamborg DEM 500.000 

DFDS Seaways Inc. USA Fort Lauderdale USD 100.000 

Note: Når andet ikke er nævnt er selskaberne 100%-ejede 

Inaktive selskaber 

Udover ovennævnte selskaber ejer DFDS 20 inaktive selskaber 

Associerede selskaber Land By Valuta Aktiekapital 

Westcoast Offshore Base A/S (50% ejet) Danmark Esbjerg DKK 1.000.000 

Stena Tor Line HB (50% ejet) Sverige Gøteborg SEK - 

Europa Terminalen Brevik AS (40% ejet) Norge Brevik NOK 600.000 

DFDS KONCERNENS SELSKABER 61

62 

DFDS FLÅDELISTE 

Flådeliste 

DFDS Koncernen pr. 31.12.2000 

PASSAGERSKIBE Byggeår BT Passagerer 

CROWN OF SCANDINAVIA 1994 35498 2136 

QUEEN OF SCANDINAVIA 1981/00 34093 1624 

PRINCE OF SCANDINAVIA 1975/91/97 22528 1692 

PRINCESS OF SCANDINAVIA 1976/91/98 22528 1704 

DANA ANGLIA 1978/00 19589 1372 

ADMIRAL OF SCANDINAVIA 1976/99 19292 1132 

KING OF SCANDINAVIA 1974/90 13336 1100 

Skib til overtagelse i 2001 

Passagerskib (ex. STAR AQUARIUS) 1989/01 40022 2200 

FRAGTSKIBE (ro/ro) Byggeår BT Lanemeter 

TOR SCANDIA 1981 33652 2600 

TOR FLANDRIA *) 1981 33652 2600 

TOR SELANDIA 1998 24196 2800 

TOR SUECIA 1999 24196 2800 

TOR BRITANNIA 2000 24196 2800 

TOR DANIA 1978/95 21850 2520 

TOR BELGIA 1978/94 21491 2520 

TOR MINERVA 1978/99 21215 2070 

TOR HUMBRIA 1978 20165 2070 

TOR FUTURA 1996/00 18725 2308 

TOR ANGLIA 1977/89 17492 2490 

TOR MAXIMA 1978/95 17068 2723 

NORSE MERSEY *) 1995 16009 1950 

TOR CALEDONIA 1977/90 14424 2000 

STENA GOTHICA *) 1975/90 14406 2010 

ELK 1977/86 14374 1700 

TOR NORVEGIA 1975/80 12494 1600 

TOR GOTHIA *) 1971/77 12259 1650 

TOR HOLLANDIA *) 1973/77 12254 1650 

TOR CIMBRIA 1986 12189 1800 

TOR HAFNIA 1979 11125 1571 

FRAGTSKIBE (lo/lo) TEU**) 

CASTOR *) 1996 4189 448 

*) Indbefragtet tonnage 

**) TEU: 20-fods containerenhed 

DFDS CANAL TOURS Bådtype Passagerer 

Turistbåde 

SVINEDRENGEN Åben 168 

FYRTØJET Åben 168 

SKORSTENSFEJEREN Åben 168 

HYRDINDEN Åben 168 

DEN GRIMME ÆLLING Åben 168 

TOMMELISE Åben 168 

DEN LILLE HAVFRUE Åben 168 

HMF XIII Åben 160 

SNEDRONNINGEN Overdækket 144 

NATTERGALEN Overdækket 144 

OLE LUKØJE Restaurantbåd, overdækket 133 

KLODS HANS Restaurantbåd, overdækket 133 

HMF III Åben 120 

STORE CLAUS Åben 82 

Turistbåd til overtagelse i 2001 

Nybygning nr. 11 Åben 168

REDAKTION 

DFDS A/S og Kontrapunkt A/S 

DESIGN OG PRODUKTION 

Kontrapunkt A/S, København 

FOTO 

Mogens Carrebye 

TRYK 

Phønix-Trykkeriet a/s

Definitioner 

Indtjening pr. aktie 

Udbytte pr. aktie 

Udbytte payout ratio 

P/E-ratio 

Indre værdi pr. aktie 

Resultat til analyseformål 

Vægtet gennemsnitligt antal aktier 

Årets udbytte 

Antal aktier ultimo året 

Årets udbytte 


Aktiekurs ultimo året 

Indtjening pr. aktie 

Indre værdi ultimo året 

Vægtet gennemsnitligt antal aktier 

Driftsresultat Resultat efter af- og nedskrivning af materielle 

anlægsaktiver og før afskrivning af goodwill 

Driftsmarginal 

Driftsresultat 

x 100 

Nettoomsætning 

NOPAT Driftsresultat tillagt renteindtægter og ekstraordinære 

poster minus årets betalbare skat, 

justeret for skatteeffekt af renteudgifter 

Kapitalomkostning Den gennemsnitlige investerede kapital x WACC 

WACC Weighted Average Cost of Capital = den gennemsnitlige 

kapitalomkostningsprocent for gæld og 

egenkapital, vægtet i forhold til selskabets målsatte 

kapitalstruktur 

Afkast af investeret kapital NOPAT 

Gennemsnitligt investeret kapital 

Economic Profit NOPAT minus kapitalomkostning 

Soliditet 

Egenkapitalforrentning 

Egenkapital før minoriteter 

x 100 

Aktiver 


x 100 

Gennemsnitlig egenkapital 

x 100

DFDS ADRESSER 

Hovedkontor 

DFDS A/S 

Sankt Annæ Plads 30 

DK-1295 København K 

Tel.: +45 3342 3342 

Fax: +45 3342 3341 

DFDS Seaways A/S 



Tel.: +45 3342 3342 

Fax: +45 3342 3199 

DFDS Tor Line Group A/S 



Tel.: +45 3342 3300 

Fax: +45 3342 3301 

Øvrige oplysninger om DFDS-adresser og 

lokationer kan findes på www.dfds.dk

DFDS A/S 

SANKT ANNÆ PLADS 30 

1295 KØBENHAVN K 

DANMARK 

TLF.: +45 3342 3342 

FAX: +45 3342 3341 

WWW.DFDS.DK 

CVR/VAT NO.: 14 19 47 11

DFDS Tor Line - DFDS.com

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?