Hent magasinet her - Beierholm

2
Hvad bringer det nye år?
På vegne af Mortensen & Beierholm
vil jeg ønske alle et rigtigt godt og lykkebringende
nytår - og samtidig takke
vores klienter og samarbejdspartnere
for et godt og positivt samarbejde i
2007, som vi glæder os til at fortsætte
og videreudvikle i det nye år.
Vi vil også gerne her byde velkommen
til nye læsere af “Kontakt”. I 2007 indgik
vi bl.a. samarbejde med Revisionsfirmaet
Rasmussen & Weihe på
Færøerne, et samarbejde som vi glæder
os til at udbygge i fremtiden.
2008 tegner allerede ved årets start til
at blive et år med mange spændende
udfordringer - både lovgivningsmæssigt
og administrativt - som kommer
til at berøre et meget stort antal af vores
klienter.
F.eks. er der fra starten af 2008 trådt
en ny arvelov i kraft, og den vil komme
til at berøre alle danskere. Derfor
har vi bedt en advokat med speciale i
arveret om at dele sin viden med vores
læsere om nogle af de vigtigste
ændringer i den nye arvelov.
Nogle ejere af fast ejendom har i 2007
haft svært ved at sælge deres ejendomme
til de forventede priser, og
mange medier har ligefrem talt om
ejendomspriser i ”frit fald”. Men er det
så galt? Vi har bedt en af Danmarks
største ejendomsmæglerkæder - EDC
Erhverv Poul Erik Bech - om en vurdering
og forklaring på de aktuelle
udsving.
Af Tage Borregaard Pedersen
Statsaut. revisor. Adm. direktør
tbp@hlb.dk
Vi danskere elsker vores biler. Uanset
om de er på hvide eller gule nummerplader.
Men når det gælder gulpladebilerne,
er reglerne for anvendelsen -
selv for os eksperter - ganske svære
at tackle. Vores egen Skatteafdeling
belyser nogle af de skattemæssige
regler for gulpladebilerne.
Og apropos SKAT - som vi alle har en
mening om. Denne statsinstitution
har vedtaget en ny strategi, og SKAT
er derfor p.t. midt i en markant omstillingsproces,
som sætter fokus på service,
information og dialog - frem for
kontrol og straf. Læs mere om denne
indsats.
Rådgivning i forbindelse med forberedelse
og gennemførelse af generationsskifte
i virksomheder er blandt
spidskompetencerne i Mortensen &
Beierholm. I denne udgave deler én af
vores erfarne partnere sin viden om,
hvordan man selv kan være med til at
øge værdien af sin virksomhed inden
et salg. Det er læsning, som kan blive
guld værd.
Endelig sætter vi fokus på en offentlig
virksomhed - nemlig Energi Randers
- som er blevet forvandlet fra en traditionel
kommunal virksomhed til at
være blandt de mest dynamiske og
aktive aktører på både det liberaliserede
danske og internationale energimarked.
Rigtig god læselyst.
I denne udgave
Energien i Randers side 3
Boligmarkedet side 6
Ny arvelov side 8
Fokus på SKAT side 10
Forøg værdien side 12
Biler på gule plader side 14
Udgiver
Mortensen & Beierholm
Voergaardvej 2 · 9200 Aalborg
www.hlb.dk
Ansvarshavende
Statsaut. revisor. Adm. direktør
Tage Borregaard Pedersen
tbp@hlb.dk
Redaktion
Marketingchef Karsten Engedal
ken@hlb.dk
OutCom A/S
Fotos
Nils Krogh, Hans Nielsen, Steffen
Roland, Bo Amstrup Poulsen m.fl.
Grafisk tilrettelæggelse
Dafolo Marketing A/S
Indholdet i artiklerne er udarbejdet
som generel orientering og
information - og er ikke bindende
over for individuelle personer
eller virksomheder.

Energien er
for alvor kommet
til Randers
Frem til slutningen af 1990’erne var Randers Kommunale Værker en
traditionel, lokal leverandør af energi til indbyggerne i Randers by og
omegn - ejet af Randers Kommune. Hjertet i virksomheden var det kulfyrede
kraftvarmeværk på havnen. I dag hedder virksomheden Energi
Randers og er en topprofessionel aktør på det globale energimarked.
Frem til omkring 1990 havde Danmark
et meget stort antal små, kommunalt
ejede energiselskaber, som sørgede
for varme, vand og el til de lokale samfund.
Så kom loven om liberalisering
af energimarkedet i Danmark. Hvis de
kommunale energivirksomheder skulle
kunne overleve på de nye markedsvilkår,
skulle det ske som uafhængige,
private virksomheder. Og der ville kun
være plads til ganske få aktører på
landsplan. For konkurrencen på energimarkedet
er benhård, og kun få af
energiselskabernes organisationer var
gearede til udfordringerne på de nye
markedsvilkår.
Sådan var det også i Randers.
Men her samlede en kreds af ildsjæle
og driftige ledende medarbejdere med
adm. direktør Hans Høyrup i spidsen
en arbejdsgruppe med en klar vision:
De ville være med til at udvikle et
privat alternativ inden for energiforsyning.
Ikke kun på lokalt plan - men
med en ambition om at blive en betydelig
aktør på landsplan. Og ikke
længere ”kun” inden for produktion
og forsyning af vand, varme og el.
Denne virksomhed skulle altså kunne
klare sig selv uden kommunal støtte
eller et andet økonomisk sikkerhedsnet.
Virksomheden skulle være en erhvervsdrivende
fond - og skulle også
selv have ansvaret for at sikre den
fortsatte udvikling og vækst på de
kommercielle markedsvilkår. Det blev
en realitet i 1999. I dette arbejde involverede
arbejdsgruppen bl.a. statsautoriseret
revisor Lars Poulsen fra
Mortensen & Beierholm som ekstern
rådgiver og specialist inden for det
komplekse energiområde. For lovgivningen
på energiområdet er uhyre
kompliceret - ikke kun når det gælder
skatter og afgifter - men i lige så høj
grad, når det gælder mange andre
tekniske og formelle krav, som energiselskaberne
skal opfylde.
Netop på dette område er Lars Poulsen
anerkendt som en af Danmarks
mest respekterede rådgivere, og han
er derfor blevet brugt flittigt som råd-
giver for andre energivirksomheder
og store energiforbrugere i erhvervslivet.
I samme periode har advokat
Niels Simonsen også været med i
den inderkreds af energikyndige specialister,
som har været rådgiver og
sparringspartner for transformationen
fra kommunalt til privat energiselskab
i Randers.
Fra lokal til global aktør
I dag hedder virksomheden Energi
Randers, og dette selskab er moderselskab
for ikke mindre end 16
selvstændige virksomheder og forretningsområder.
Energi Randers har
forretningsmæssige interesser i hele
Danmark - men også på globalt plan.
Nettoomsætningen er på otte år vokset
fra ca. 360 MDKK til 1.400 MDKK
- vel at mærke uden skatter, afgifter
og moms.
De største og hurtigst voksende forretningsområder
og indtægter kommer
i dag fra de andre datterselskaber,
som hver især fungerer som
selvstændige aktieselskaber. Det vil
føre for vidt at beskrive alle de forretningsmæssige
aktiviteter i Energi
Randers i denne sammenhæng, så vi
vil nøjes med at gå lidt i dybden med
et par udvalgte aktiviteter.
3

4
International handel med
energi
Energi Randers Supply A/S er f.eks.
energiselskabets handelsselskab,
som forsyner Energi Randers Produktion
A/S med de nødvendige
brændsler og varetager selskabets
internationale handel med energi.
Det omfatter bl.a. handel med kul,
olie, koks, kalk, bio-energi og andre
brændselsprodukter.
På dette meget specialiserede marked
er Energi Randers i dag blandt
de største og mest respekterede virksomheder
i Danmark. Og kunderne er
her - foruden kraftvarmeværket i Randers
- de øvrige kraftvarmeværker i
Danmark.
Dette datterselskab handler i dag med
energikilder på kryds og tværs i lande
som USA, Columbia, Kina, Australien,
Rusland m.fl - foruden en række
lande i Europa. Og Energi Randers
Supply sørger i den forbindelse også
for den fysiske transport og leverance
af energikilderne mellem køber- og
sælgerlandene. Omsætningen i dette
datterselskab er allerede størst i forhold
til de øvrige datterselskaber - og
er i fortsat vækst.
El til erhvervslivet
Elektricitet er i dag en international
handelsvare, som handles på børser
ligesom værdipapirer. Og prisdannelsen
på el svinger derfor i takt
med udbud og efterspørgsel. ”Da vi
begyndte at høre om den kommende
liberalisering på energiområdet, stod
det klart for de fleste af os i de kommunale
forsyningsvirksomheder, at vi
havde to alternativer: Vi kunne enten
begynde at afvikle vores lokale virksomhed
og overlade ansvar og drift
til en større spiller på markedet, som
havde flere muligheder - både økonomisk
og teknologisk - til at kunne
gøre sig gældende på det kommercielle
marked. Eller vi kunne gøre en
indsats for at udvikle og modne den
eksisterende virksomhed i Randers til
at blive én af de store spillere på energimarkedet”.
”I dag er det vist tydeligt for enhver,
at vi valgte den sidste model. Og jeg
har da også svært ved at skjule min
glæde og stolthed over de foreløbige
resultater, som jo taler deres tyde-
lige sprog,” siger adm. direktør Hans
Høyrup fra Energi Randers.
Den systematiske indsats
bærer frugt
Og grund til tilfredshed med udviklingen
har han bestemt lov til at have.
For da de første spæde tanker og visioner
om at etablere et selvstændigt
og uafhængigt energiselskab blev
født i begyndelsen af 1990’erne, blev
de mødt med skepsis og direkte modstand.
Ikke mindst fra lokalpolitisk
side - altså fra de daværende ejere af
det lokale energiselskab. Her havde
mange svært ved at forestille sig eller
tro på, at energimarkedet kunne
udvikle sig anderledes, end tilfældet
havde været i lokalområdet i årtier.
”Men da jeg i samarbejde med arbejdsgruppen
og vores eksterne rådgivere
begyndte at præsentere de
forskellige scenarier, alternativer og
konkrete handlingsplaner for mulighederne
på et liberaliseret energimarked,
blev der enighed omkring bordet.
På tværs af de politiske og interessemæssige
forskelligheder. Og der er da
ingen tvivl om, at denne enighed blev
opnået, fordi liberaliseringen nærmede
sig som en politisk forankret
realitet. Energi Randers Holding A/S,
som er det juridiske moderselskab for
det nye energiselskab, blev etableret
som en erhvervsdrivende fond i 1999.
Og herefter har tingene så udviklet sig
med stor hastighed. Men hele tiden
under fuld kontrol og i overensstemmelse
med vores oprindelige visioner,”
siger Hans Høyrup.
Det kommercielle fokus
I takt med at energimarkedet har udviklet
sig med dramatisk fart - både
når det gælder forbrug, teknologi,
miljø og økonomi - har Energi Randers
hele tiden haft fingeren på pulsen - og
har set og formået at udnytte nye forretnings-
og markedsmuligheder.
Det gælder f.eks. virksomhedens
etablering af et datterselskab i Storbritannien.
Baggrunden herfor var en
personlig kontakt til en meget dygtig
kulhandler, som gerne ville prøve noget
nyt - og gerne i samarbejde med
det driftige Energi Randers.
Selskabet Energi Randers UK, Ltd.
blev etableret - og prognoserne for
dette selskab, som handler med biomasser,
kul og andre energikilder i UK
og i resten af verden, er særdeles positive.
Dette selskab kan meget vel i
løbet af kort tid blive en meget stor
forretningsenhed i Energi Randers.

Fra producent
og leverandør
- til servicevirksomhed
”Når vi som forsy-
Hans Høyrup
ningsselskab leverer
el, varme og vand til kunderne, sker
det konstant, at vores teknikere bliver
spurgt, om vi ikke også kan hjælpe
dem med de tekniske installationer.
I de første år henviste vi loyalt disse
opgaver til de lokale el-installatører
og VVS-firmaer, som kunne udføre
det ønskede arbejde. Denne praksis
var imidlertid ikke altid tilfredsstillende
for kunderne, som nemlig kun
ønskede én kontakt. Derfor tog vi i
år 2000 konsekvensen og etablerede
Energi Randers Entreprise A/S.
Denne forretning beskæftiger i dag
ca. 90 faguddannede elektrikere og
24 smede/VVS’ere. - og er dermed i
dag blandt områdets største aktører
inden for tekniske installationer. Denne
forretningsenhed er også blevet en
stor aktør inden for handel med hårde
hvidevarer og en bred vifte af teknisk
udstyr,” siger Hans Høyrup.
Bredbånd til den enkelte
ejendom og husstand
På tilsvarende måde har Energi Randers
udviklet sine kompetencer og
ressourcer til at blive en meget betydelig
spiller på det hastigt voksende
marked for bredbånd og transmission
af tele, data, viden og underholdning
med ekstrem høj hastighed, sikkerhed
og kvalitet baseret på fiberoptiske
kabler.
”For når vi alligevel er ”i jorden” for
at etablere, udskifte eller renovere de
forskellige installationer til transmission
af el, vand og fjernvarme, har vi
som led i den teknologiske udvikling
udnyttet vores ressourcer og kompetencer
til samtidigt at lægge fiberoptiske
kabler i jorden. Hermed er vi
i Energi Randers med helt fremme i
den højteknologiske udvikling, som
i fremtiden vil give alle i samfundet
adgang til hidtil ukendte teknologiske
muligheder og løsninger - udover de
allerede kendte inden for tele, data,
internetadgang, tv, underholdning etc.
Og det sker inden for rammerne af
Energi Randers Tele A/S,” siger Hans
Høyrup.
I Randers sidder
de ikke på hænderne
I Energi Randers sidder de ikke ligefrem
på hænderne og ser passivt til
den teknologiske udvikling og de forretningsmæssige
muligheder i den
forbindelse.
”Vi har en helt klar ambition og strategi
om at være en aktiv og kompetent
deltager på de markeder, hvor vi har
ekspertise - og hvor vi kan se forretningsmæssige
muligheder. Fra starten
af 2008 overtager vi f.eks. el-forsyningen
i Hillerød på Sjælland som
et nyt forretningsområde. Det sker
efter den samme model som i Hobro.
I Hobro er vi - måske ikke overraskende
- også med i et spændende udviklingsprojekt
sammen med en række
andre virksomheder, hvor vi er med
til at udvikle og afprøve nye energisystemer
og -løsninger baseret på brint
som energikilde.”
”Listen med forretningsmæssige aktiviteter
under Energi Randers er bestemt
ikke udtømt - og vi har fortsat
rigtig god plads og masser af ideer til
udvidelser. Vi har opnået en stærk position
i Danmark, når det gælder kompetencer
på energiområdet, som vi er
ganske stolte af, og vi har dermed det
bedst tænkelige udgangspunkt for at
fortsætte den positive udvikling,” siger
Hans Høyrup.
Ifølge Hans Høyrup vil både Lars
Poulsen fra Mortensen & Beierholm
og advokat Niels Simonsen også i
fremtiden indgå som værdsatte og
kompetente eksterne rådgivere i de
arbejdsgrupper, som har fokus på at
udvikle og implementere de fremtidige
strategier og forretningsmæssige
muligheder på energimarkedet og de
beslægtede forretningsområder i de
kommende år.
Hele vejen igennem lægger Hans
Høyrup stor vægt på at gentage, at de
opnåede resultater bestemt ikke er et
”one-man-show”, men er resultatet af
et meget frugtbart og engageret samarbejde.
Både med medarbejderne i
Energi Randers, med den visionære
og udviklingsorienterede bestyrelse
i moderselskabet og bestyrelserne i
den voksende portefølje af datterselskaber.
Læs mere om Energi Randers på
www.energiranders.dk
5

6
Bunden er ikke gået ud
af ejendomsmarkedet
Siden 1993 har priserne på ejendomsmarkedet været konstant stigende
- både når det gælder private huse, ejerlejligheder, andelsboliger
og erhvervsejendomme. Fra begyndelsen af 2006 har der imidlertid
været flere tegn på en afmatning. Priserne på private boliger i flere
byer har standset himmelflugten, og visse områder i Danmark oplever
i denne tid markante prisfald. En række eksperter har stået i kø for at
udtale sig om en forestående krise. Men en ekspert fra EDC Erhverv -
Poul Erik Bech, som er en af Danmarks største ejendomsmæglerkæder,
deler ikke denne skepsis og prognoserne om dramatiske ændringer på
ejendomsmarkedet.
I den seneste tid har der været en del
uro med prognoser om alt fra mindre
til markante prisfald og til udtalelser
om, at ”bunden er ved at gå ud af
ejendomsmarkedet”. Hvis det sidste
er tilfældet, kunne Danmark meget
vel stå over for en omfattende finansiel
krise, som vi sidst oplevede i slutningen
af 1980’erne.
Ifølge Jørgen Jørgensen,
der er direktør i
EDC Erhverv - Poul Erik
Bech, er det imidlertid
nogle helt andre mekanismer
og årsager,
som ligger til grund for
den aktuelle afmatning
i efterspørgslen efter
Jørgen Jørgensen
fast ejendom. Nogle af
årsagerne hertil har direkte
forbindelse med konjunkturerne
på de internationale finansmarkeder.
Også den meget omtalte såkaldte
”subprime krise” i USA, som er relateret
til det amerikanske ejendomsmarked,
påvirker de danske ejendomspriser.
Men helt grundlæggende handler
det ifølge Jørgen Jørgensen om de
helt traditionelle op og nedgange i
udbud og efterspørgsel.
Ikke behov for en ny ”kartoffelkur”
”Det er vigtigt at huske på, at problemerne
på ejendoms- og boligmarkedet
i dag ikke er de samme som i
1980’erne. Boligmarkedet i slutningen
af 1980’erne knækkede primært, fordi
Schlüter-regeringen gennemførte kartoffelkuren
og strammede gevaldigt
op på den ekspansive finanspolitik.
Kartoffelkuren medførte i massevis
af tvangsauktioner, og var med til at
slå bunden ud af det danske ejendomsmarked.
Det var således en
generel usund økonomi, der forårsagede
krisen i 1980’erne.
Dansk økonomi i dag er derimod ganske
sund og er i fortsat vækst båret
frem af den internationale højkonjunktur.
Og det har i høj grad påvirket
prisdannelsen. Med de stigende
ejendomspriser har boligejerne fået
meget store friværdier, som de kunne
belåne - eller realisere. Det har skabt
stor efterspørgsel på bolig- og ejendomsmarkedet.
Og det medfører helt
automatisk højere priser.”
”Mange har f.eks. brugt friværdien i
parcelhuset til forældrekøb af en lejlighed
til familiens unge, som skulle
have et sted at bo i universitetsbyerne.
Det har i høj grad været med til at
presse prisen op på boligmarkedet.
Kombinationen af en stigende friværdi
og en god økonomisk udvikling
i samfundet har altså været med til
at gøre kreditinstitutionerne mere villige
til at låne penge ud,” siger Jørgen
Jørgensen.
Ikke krise som i 80’erne
”En del af den hidtidige prisstigning
på ejendomsmarkedet op igennem
90’erne og frem til 2006 - i særdeleshed
på boligmarkedet - ligner altså
slet ikke krisen i 80’erne. Den nuværende
afmatning på ejendomsmarkedet
er i langt højere grad forårsaget
af spekulanter. Mange har oplevet
og fået andel i ”de gode tider” med
en stærk samfundsøkonomi og konstant
fremgang og vækst på stort set
alle områder. Det har genereret stor
pengerigelighed og overskudslikviditet.
Og det har banet vejen for, at
et voksende antal velhavere har søgt
investeringsmuligheder, som kunne
give bedre afkast end andre investeringer.”
”Mange har f.eks. købt udlejningsejendomme,
fordi de har haft en forventning
om, at lejelovens regler om
omkostningsbestemt husleje ville
blive afskaffet. Det ville nemlig i givet
fald medføre, at huslejen kunne stige
til de priser, som markedet - med stor

mangel på lejeboliger - sandsynligvis
ville betale. Derfor har mange investorer
købt op, og der har været
stor omsætning i dette segment. Og
det har været med til at øge priserne
gevaldigt på de attraktive udlejningsejendomme.”
”Pyramidespil” med tabere
”Andre investorer har spekuleret i
den store efterspørgsel på ejerboliger
med attraktive beliggenheder ved at
opkøbe såkaldte projektboliger - altså
boligbyggerier, som blev udbudt som
liebhaverobjekter, mens de endnu
var på tegnebrættet - men som de
aldrig har haft til hensigt at bo i. Det
var disse investorers forventning, at
projekterne ville stige markant i pris,
når de var færdigbyggede, og denne
gevinstmulighed har lokket mange til
at købe i blinde. Der er faktisk mange,
som har købt flere projektboliger med
dette motiv,” siger Jørgen Jørgensen.
”Den del af boligmarkedet har mindet
lidt om et pyramidespil, hvor de, som
stod tilbage med en projektlejlighed,
som de ikke selv skulle anvende, til
sidst ville tabe penge.”
Priserne i landområderne
er mere stabile
”Et godt bevis på at bunden ikke er
gået ud af boligmarkedet, er prisstrukturen
på boliger og andre ejendomme
i landområderne. For her er
priserne langt mere stabile, selvom
det naturligvis også her er udbud og
efterspørgsel, som afgør de endelige
handelspriser.”
Det store prispres og de store prisfald
på ejerboliger, som trækker overskrifter
i dagbladene finder primært sted
i storbyerne med København og omegn
i absolut front efterfulgt af storbyer
som Aalborg, Århus, Trekantsområdet
og Odense.
”I disse områder er der flere forklaringer
på det aktuelle prisfald end
almindelig udbud og efterspørgsel.
For specielt i København er der f.eks.
blevet bygget flere tusinde nye boliger
alene i Ørestad, Tuborg Havn og
på Teglholmen. Men befolkningstilvæksten
i København og på Frederiksberg
er langt fra på niveau med
dette udbud. Tværtimod. Her er der
altså tale om et markant større udbud
af boliger i forhold til efterspørgslen,”
siger Jørgen Jørgensen.
Erhvervsmarkedet
er mere stabilt
”Ser vi på markedet for erhvervsejendomme,
er situationen ganske stabil.
For opsvinget og det høje aktivitetsniveau
i dansk erhvervsliv har generelt
øget behovet for mere plads - og
bedre faciliteter. Det gælder både i
byerne og i landområderne. I det professionelle
marked er der derfor et
voksende fokus på at finde erhvervslokaler
med den helt rigtige indretning
og maksimal fleksibilitet, så virksomhederne
hurtigt kan tilpasse bygningerne
til deres aktuelle behov. Det
gælder både for kontorejendomme,
lager-/produktionsejendomme og butikker
til detailhandel. Når det gælder
ejendomme, som er opført til lager
og let produktion, vil der dog være
en række ejendomme, som i dag er
utidssvarende – og derfor svære at
sælge eller leje ud. Det vil typisk være
tilfældet for ejendomme, som er opført
med en loftshøjde på 3-4 meter,
som var normen i 1960’erne. Her er
kravet og normen i dag en loftshøjde
på 10-25 meter,” siger Jørgen Jørgensen.
”Der er således fortsat god efterspørgsel
på kontorer, og der er masser
af efterspørgsel på velindrettede
ejendomme til lager og produktion -
og meget stor efterspørgsel efter velbeliggende
butikker til detailhandel.”
”Det er helt andre mekanismer, som
styrer prisdannelsen og den mere stabile
udvikling på erhvervsmarkedet.
På det private boligmarked betyder
beliggenhed alt, mens prisdannelsen
på erhvervsmarkedet i langt højere
grad bliver fastsat ud fra en økonomisk
beregning af de reelle lejeindtægter.
Her kan en ejendomsmægler
gennemgå ejendommens regnskab
og budget og herefter fastsætte en
realistisk lejepris og forrentning af
investeringen - uanset om ejendommen
ligger i Hvide Sande eller i New
York. Regnestykket er det samme,”
siger Jørgen Jørgensen.
”Netop stabiliteten på erhvervsmarkedet
er med til at sikre, at byggebranchen
og entreprenørvirksomhederne
fortsat kan holde et fornuftigt
aktivitetsniveau – uden at blive nævneværdigt
påvirket af den aktuelle afmatning
i opførelsen af nye privatboliger
i de store byområder. Derfor er
der i vores optik hos EDC – Poul Erik
Bech Erhverv ikke noget, der tyder
på et kollaps på ejendomsmarkedet,
som i nævneværdig grad vil kunne
påvirke hverken privatøkonomien eller
samfundsøkonomien negativt,”
siger Jørgen Jørgensen.
7

8
Ny arvelov
passer bedre til
dagens samfund
Fra den 1. januar 2008 gælder en ny arvelov, som vil komme til at berøre
alle danskere og vil kunne få vidtrækkende økonomisk betydning
for arvingerne. I det følgende vil jeg kort gennemgå nogle af de vigtigste
ændringer.
Store ændringer
for ægtefæller
Ægtefæller har hidtil arvet 1/3 af arvebeholdningen
efter førstafdøde, mens
de resterende 2/3 tilfaldt førstafdødes
børn. Den nye arvelov indeholder den
markante ændring, at ægtefællen arver
halvdelen af arven. Den anden halvdel
tilfalder eventuelle børn. Er der ingen
børn, arver ægtefællen det hele.
Desuden er beløbsgrænsen for ægtefællers
ret til suppleringsarv forhøjet
fra kr. 210.000 til kr. 600.000 - og
dette beløb vil blive reguleret hvert
år. Det betyder, at den længstlevende
ægtefælle kan udtage op til kr.
600.000 af boet. I denne beregning
indgår en forsørgertabserstatning,
livs forsikringer m.m., der kommer til
udbetaling til den længstlevende ægtefælle
i forbindelse med dødsfaldet.
Derimod medregnes værdien af
længst levendes egne pensioner ikke.
Hvis formuen er under kr. 600.000 får
børnene ikke en krone, uanset om afdøde
kun har været gift i meget kort
tid - eller har oprettet et testamente til
fordel for børnene. I sådanne tilfælde
skal testamentet vige for suppleringsarven.
Markante ændringer
for tvangsarv
Tvangsarv er et udtryk for, at en livsarving
eller en ægtefælle har krav på
at modtage en mindsteandel af arven
efter afdøde, og tvangsarv er en rodfæstet
tradition i dansk arveret.
Den nye arvelov har gjort op med den
praksis, at efterladte børn automatisk
skal arve det meste. Arvelovsudvalget
overvejede endog helt at fjerne
tvangsarven, men resultatet blev, at
tvangsarvereglerne er blevet ændret
på to væsentlige områder: For det
første er tvangsarven til børn blevet
reduceret fra halvdelen til 1/4 af den
legale arv.
Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle
og livsarvinger, nedsættes
livs arvingernes legale arvelod til
halv delen af boet, og den samlede
tvangsarvelod bliver nedsat fra 1/3 af
boets værdi til 1/8.
En ægtefælle er også tvangsarving,
og tvangsarven er ifølge den nye lov
1/4 af arven.
Ægtefællerne kan dog sammen og
hver for sig med et testamente vælge
at begrænse arveandelen til hvert af
sine børn til 1,0 million kr. Dette beløb
Af advokat Claus Fischer,
Advokatfirmaet Boel A/S
cf@boellaw.dk
reguleres hvert år. Hvis et arveberettiget
barn dør, og dette barn efterlader
sig to børn, kan tvangsarven for
hvert af børnebørnene begrænses til
kr. 500.000. Denne beløbsbegrænsning
skal dog udtrykkeligt fremgå af
testamentet.
Det er altså ikke nok at anføre i testamentet,
at ægtefællen eller børnene
skal arve mindst muligt.
I den nye arvelov er det desuden slået
fast, at den afdøde i sit testamente
kan bestemme, at en livsarving skal
have sin tvangsarv udbetalt kontant,
og den længstlevende ægtefælle kan
få henstand med udbetalingen. Mere
herom senere.
En gift person kan altså ifølge den nye
arvelov testere over 3/4 af sin samlede
formue, uanset om den pågældende
har livsarvinger eller ej.
Hvis en person efterlader sig børn og
ægtefælle, og der er formuefællesskab,
får den længstlevende nu 3/4
mod før 2/3 af den samlede fælles
formue. Desuden har en ægtefælle i
et testamente mulighed for at begunstige
den længstlevende ægtefælle
mest muligt.
Det betyder i praksis, at ægtefællerne
indbyrdes kan beslutte, at den
længstlevende ægtefælle får tildelt op
til 15/16, hvor det tidligere maksimum
var 5/6 af fællesformuen.

Lettere at gennemføre
generationsskifte
i virksomheder
Med denne vidtgående ændring af
ægtefællernes mulighed for at disponere
over deres bo i levende live via
et testamente, vil det naturligvis blive
lettere at gennemføre et generationsskifte
i en eventuel virksomhed. Og
det var netop blandt hovedformålene
med den nye arvelov.
Fremover er der altså mulighed for
på forhånd at beslutte en stor forskelsbehandling
af arvingerne. Og
en virksomhedsejer kan således i sit
testamente bestemme, at ét af flere
børn kan få mulighed for at arve en
virksomhed.
Ugifte samlevende
Reglerne i den nye arvelov fastslår, at
ugifte samlevende fortsat ikke arver
hinanden, med mindre de opretter et
testamente.
Men det er blevet muligt at tilgodese
den samlevende partner ved at oprette
et såkaldt “udvidet samlevertestamente”.
Med et sådant testamente kan ugifte
samlevende opnå samme retsstilling
som ægtefæller, der har fuldstændigt
særeje.
Udover et udvidet samlevertestamente
forudsætter denne mulighed,
at parterne på tidspunktet for førstafdødes
død skal bo sammen på en
fælles bopæl, have eller have haft et
fælles barn, eller have boet sammen
i et ægteskabslignende forhold i de
sidste to år før dødsfaldet.
Andre arvinger
De gældende regler om at arven efter
barnløse ægtefæller fordeles mellem
førstafdødes og længstlevendes
slægtsarvinger bliver videreført i den
nye arvelov (den såkaldte Svogerskabsarv).
Som noget nyt skal reglerne om deling
mellem de to slægter også anvendes,
selvom den længstlevende
har arvet førstafdøde i henhold til et
testamente.
Henstand med
udbetaling af arv
I den nye arvelov er adgangen til at få
henstand med udbetaling af arv blevet
udvidet, således at den længstlevende
ægtefælle også kan få henstand med
udbetaling af arv til myndige børn.
Henstanden skal i givet fald gives af
Skifteretten for fem år - med mulighed
for forlængelse og mod forrentning og
betryggende sikkerhed.
Desuden er det med et testamente
muligt at båndlægge tvangsarv til
børn, til de fylder 25 år, og friarven kan
blive båndlagt i en længere periode.
Hvis en velhavende person i forbindelse
med et generationsskifte ønsker en
udvidet båndlæggelse af boets værdier
- herunder en virksomhed - er det
muligt at begrænse tvangsarven til 1,0
million kr. og tildele barnet den resterende
arv som friarv, der kan båndlægges,
som den afdøde ønsker det.
Et notar testamente
giver alle parter
den bedste sikkerhed
Et testamente kan både efter de tidligere
og de nye regler oprettes som
enten et såkaldt notar testamente,
et vidnetestamente eller et nødtestamente.
Den bedste sikkerhed opnår man med
et notar testamente, som sikrer, at testamentets
bestemmelser bliver lagt
til grund ved fordelingen af arven.
Som noget nyt er det dog muligt, at
den afdøde på forhånd med en dateret
og underskrevet erklæring kan
bestemme, hvem der skal arve sædvanligt
indbo og personlige effekter
- “løsøretestamente”. Der er ingen
tvivl om, at denne bestemmelse er
en uhyre praktisk regel, som vil lette
mange bobehandlinger og forhindre
pinlige uoverensstemmelser mellem
arvingerne.
Begunstigede på pensioner
og forsikringer
Samtidig med vedtagelsen af den nye
arvelov vedtog Folketinget nye regler
om indsættelse af begunstigede i forsikrings-
og pensionsordninger.
En forsikringstager kan således indsætte
en begunstiget til at modtage
forsikringssummen ved forsikringstagerens
død efter nogle særlige regler,
som er fastsat i Forsikringsaftaleloven
og Pensionsopsparingsloven.
Der er to forskellige regelsæt vedrørende
arv og forsikringsordninger:
Hvis ikke der er indsat en begunstiget
med navns nævnelse i en forsikringsordning,
vil forsikringen/pensionen
automatisk blive udbetalt til “de nærmeste
pårørende”. Og som noget nyt
er ugifte samlevende nu også omfattet
af begrebet ”nærmeste pårørende”.
Det betyder, at en ugift samlever
automatisk kan indtræde i rækkefølgen
forud for livsarvinger og andre
arvinger, hvis der ikke er anført ”andre
begunstigede” i forsikrings- eller
pensionsaftalen.
Hvis en indsættelse af en begunstiget
anses for at være urimelig over for
afdødes ægtefælle eller livsarvinger,
kan det efter de nye regler ved dom
bestemmes, at forsikringssummen eller
en del heraf skal tilfalde ægtefællen
eller en livsarving i stedet for den
begunstigede.
Derimod kan en samlever ikke angribe
en begunstigelse, uanset om der er oprettet
et udvidet samlevertestamente.
Det er videre bestemt, at suppleringsarven
på op til kr. 600.000 som noget
nyt om nødvendigt skal udredes af
forsikringssummen.
Denne nye regel betyder, at man har
pålagt selskaberne at underrette Skifteretten
om begunstigelsen senest
samtidig med udbetaling af forsikringssummen
til den begunstigede.
9

10
Fokus på SKAT:
Fra kontrolvirksomhed
til servicevirksomhed
SKAT har i 2007 skiftet strategi og vægter nu samarbejde, information
og service højere end kontrol og straf. Målet er naturligvis fortsat at
sikre, at privatpersoner og virksomheder betaler skatter og afgifter efter
de gældende regler. Resultaterne af den nye strategi er bemærkelsesværdige.
For målsætningen bliver opfyldt: Der kommer fl ere penge
i statskassen - og samtidig får SKAT et mere positivt omdømme.
Når SKAT i disse år ændrer praksis fra
kontrolvirksomhed til statslig servicevirksomhed,
er det for at effektivisere
skatteopkrævningen Målet er inden
for en kort årrække at øge samfundets
skatteindtægter og hos den brede
befolkning og i erhvervslivet opnå
status af at være medspiller. Også når
der utilsigtet forekommer uregelmæssigheder
i beregningen og betalingen
af skatter, moms og afgifter.
De lovlydige i centrum
Fremover prioriterer SKAT i langt højere
grad håndteringen af spørgsmål
og vejledning om skat, moms og
afgifter hos de 90 pct. af befolkningen
og virksomhederne i Danmark,
som følger lovgivningen til punkt og
prikke. Til gengæld har SKAT besluttet
at anvende de frigjorte ressourcer
fra administration og kontrol med de
lovlydige til en mere målrettet indsats
over for lovbryderne.
”Med vores nye prioriterede indsats
går SKAT fra at være en kontrollerende
forvaltning til at blive en serviceorienteret
offentlig virksomhed, der
sætter borgerne og service før systemet.
Vi er kort og godt blevet en mere
brugerorienteret offentlig institution.
Fremover skal vi have en mere synlig
og gavnlig funktion ved at bruge målrettede
ressourcer på hhv. at vejlede
og informere - og at bekæmpe og
straffe snyd og omgåelser af de gældende
regler på samfundets bekostning.
Den nye strategi er således en
helt naturlig følge af, at langt hovedparten
af ”kunderne” hos SKAT i dag
har orden i tingene, og betaler hvad
de skal i henhold til de gældende love
og bestemmelser,” siger Steen Hjelm
Christensen, der er skattedirektør i
Skattecenter Aalborg, som er blandt
de største i Danmark.
Nye succeskriterier
Hjørnestenen i SKATs arbejde er
koncentreret om at mindske det tab,
som er mellem samfundets potentielle
skatteindtægter, som er på ca.
830 milliarder kr. om året - og det
beløb, som rent faktisk kommer ind i
statskassen, som er på ca. 800 milliarder
kr. Indsatsen er altså rettet
mod jagten på de 30 til 35 milliarder
skattepligtige kroner, som i dag bliver
unddraget statskassen. Fremover vil
denne skattejagt i al væsentlighed
blive drevet ud fra principper om, at
gensidig dialog med skatteborgerne
giver de bedste resultater.
”Tidligere var vi i SKAT præget og
styret af resultattænkning, som udelukkende
blev defi neret ud fra antallet
af gennemførte kontrolbesøg - og
om hvorvidt det lykkes at indkassere
yderligere kroner til den offentlige administration.
Nu er vi i stedet begyndt
at vurdere succes ud fra en bredere
og mere nuanceret målestok, hvor
vi i langt højere grad tager hensyn til
”kundernes” vurdering af SKAT som
en fair og retfærdig myndighed - og
om de er tilfredse med vores aktiviteter
og indsats. Men samtidig er det
også helt afgørende, at vi bliver vurderet
og målt på effekten af vores nye

indsats - altså om vi skaffer nogle af
de skjulte skatter, afgifter og andre
unddragelser frem i lyset til gavn for
statskassen. Og her er det naturligvis
fortsat helt afgørende, at vi i SKAT
kan garantere den enkeltes retssikkerhed.
Derfor vil man fremover opleve
et langt mere samarbejdsorienteret
skattevæsen - frem for et kontrollerende
og straffende skattevæsen,”
siger Steen Hjelm Christensen.
Det vil ifølge SKATs strategi og intensioner
komme til udtryk i en mere
proaktiv og fl eksibel indsats over for
borgerne. For som en del af den ny
strategi vil borgere og virksomheder
få længere snor - ment således, at de
får tid til selv at rette i skatteoplysningerne,
hvis SKAT registrerer fejl i
indberetningen. Og her er midlet øget
dialog, vejledning og service.
Fokus på kommunikation
Forandringen i SKAT bliver derfor båret
frem af et øget fokus på kommunikation
med borgerne og virksomhederne.
Konkret betyder det blandt
andet øget fokus på de skattespørgsmål,
som SKAT erfaringsmæssigt ved
volder borgerne og virksomhederne
problemer. Det giver sig i praksis udslag
i en generelt mere brugerorienteret
vejledning omkring de almindelige
regler for håndtering og behandling af
spørgsmål om skat, moms og afgifter
via målrettet og bedre rådgivning.
Et aktuelt eksempel herpå er SKATs
mere fyldestgørende information om
behandlingen af reglerne om momsbetalingen
for private og forretningsdrivendes
anskaffelse og brug af biler
på gule nummerplader.
Nettet strammes
om lovbryderne
”Nu kunne man måske få indtryk af, at
vores nye strategi og overvågningen
og indsatsen mod lovbryderne bliver
mere lempelig. Men det er præcis
det modsatte, som er tilfældet. Vores
”fangstnet” rettet mod lovbryderne er
nemlig blevet mere fi ntmasket, for vi
har fået fl ere ressourcer til rådighed,
når vi ikke længere skal kontrollere alt
og alle. Vi kan nu sætte mere målrettet
ind og bruge fl ere ressourcer på netop
de områder, som både SKAT og de
lovlydige borgere allerede har erfaring
med er udsat for bevidst snyd og unddragelse
med skat, moms og afgifter.
SKATs ny strategi og adfærd betyder
derfor ikke, at de mere hardcore skattebedragere,
som systematisk søger
at unddrage sig reglerne, nu kan sove
roligt om natten. Tværtimod. For vi
har fået styrket vores specialiserede
enheder, som udelukkende arbejder
med at standse momskarruseller, lyssky
virksomheder, storstilet udførelse
af sort arbejde og anden organiseret
økonomisk kriminalitet til en værdi på
30-35 milliarder gode danske kroner
hvert år. Penge som samfundet har
krav på, og som i høj grad vil kunne
forbedre velfærden på stort set alle
områder i Danmark,” siger Steen
Hjelm Christensen.
Positive resultater
”Når man i den grad, som tilfældet er
i SKAT, ændrer strategi og arbejdsmæssigt
fokus fra kontrol og straf til
en mere udadvendt, samarbejdende
og serviceorienteret statsvirksomhed,
er det naturligvis en vigtig del af målsætningen,
at borgerne og virksomhederne
accepterer disse ændringer
som positive fremskridt. I kraft af vores
øgede fokus på kommunikation
og dialog har vi allerede efter det første
års indsats oplevet den ønskede
holdningsmæssige ændring i forhold
til synet på vores arbejde og indsats
- og vores generelle omdømme.
Sympatien for og accepten af vores
arbejde blandt den brede befolkning
er blevet stærkt forbedret, og vi er
overbeviste om, at den tendens vil
fortsætte i de kommende år.”
”Men lige så vigtigt er det naturligvis,
at vores indsats mod lovbryderne bærer
frugt. For vi har formået at opdage
et voksende antal lovbrydere. Og det
betyder, at vi dag for dag - på samfundets
vegne - får sikret, at en voksende
del af snyderiet med de 30-35 milliarder
kroner fra skat, moms og afgifter
- ikke ender i spekulanternes og lovbrydernes
lommer, men - som tiltænkt
- kommer hele samfundet til gode,”
siger Steen Hjelm Christensen.
Steen Hjelm Christensen
Skattedirektør i
Skattecenter Aalborg
11

12
Forøg værdien
af din virksomhed
Når tidspunktet indfinder sig, hvor et salg af din virksomhed bliver aktuelt,
afhænger værdien af virksomheden ofte af ganske få hovedelementer.
Betydningen af det enkelte værdielement vil ganske vist variere
afhængig af køber, handlens omstændigheder og købers motiver.
Her vil vi kort gennemgå fire elementer - eller såkaldte “value drivers”
- som langt de fleste købere vurderer som værende kritiske faktorer
ved fastlæggelse af en virk somheds værdi.
Disse fire “value drivers” vil sædvanligvis
indgå i købers liste over væsentlige
faktorer, der afgør både købers
interesse for at gennemføre en
handel og den pris, som køber er villig
til at betale for virksomheden.
Deres indbyrdes betydning herfor vil
dog altid vari ere fra køber til køber og
fra virksomhed til virksomhed – og naturligvis
også af virksomhedstypen.
Det er derfor særdeles nyttigt at sætte
sig grundigt ind i en potentiel købers
overvejelser og kritiske betænkeligheder
i forbindelse med en beslutning
om et køb af din virksomhed. Og
derfor er det af afgørende betydning,
at du kan skabe fokus på og reelle
vurderinger af de relevante “value drivers”
for netop din virksomhed. For
det vil erfaringsmæssigt øge den pris,
som du kan opnå ved et salg af din
virksomhed.
Af statsautoriseret
revisor
Jan C. Nielsen
jcn@hlb.dk

Kunder
Virksomhedens kundebase og
ordreportefølje er sædvanligvis den
enkeltstående faktor, som er mest
betydningsfuld for fastsættelsen af
en virksomheds værdi. Sagt på en
anden måde: Kundebasen er virksomhedens
mest værdifulde aktiv.
Og en kyndig virksomhedskøber er
helt bevidst om, at en veletableret
og stabil kundebase er den enkleste
og hurtigste vej til en forøgelse
af markedsandelen eller adgang til
en helt ny kundegruppe. Værdien
af virksomhedens kundebase beror
bl.a. på følgende faktorer:
Indtjening
En investering har den værdi, som
afkastet heraf genererer. Jo højere
indtjeningspo tentiale der er knyttet
til din virksomhed, desto højere
vil den formodede salgsværdi af
virksomheden være. En købers væsentligste
overvejelser og spørgsmål
i henseende til virksomhedens
fremtidige indtjeningspotentiale
drejer sig om følgende punkter:
Balancestyring
De tre mest kritiske og betydningsfulde
elementer i virksomhedens
balance er posterne: Varebeholdninger,
kundetilgodehavender og
leverandørgæld. Det er derfor også
disse tre balan ceposter, som bør
påkalde sig løbende overvågning
og styring fra ledelsens side.
Medarbejdere
Et vel gennemført salg af en virksomhed
vil meget ofte blive afgjort
ud fra køberens mu ligheder for at
fastholde virksomhedens nøglemedarbejdere.
Medarbejdere kan
ikke be tragtes som “udskiftelige
elementer”, og en fastholdelse af i
hvert fald alle virksomhe dens nøglemedarbejdere
er derfor en absolut
forudsætning for de fleste virksomhedskøbere.
Kritiske ele menter for
fastholdelse af medarbejdere er
bl.a. følgende:
Diversifikation Jo bredere kundebase, desto mindre risiko
Kundeloyalitet Jo længere samhandelsforhold, jo bedre
Kundernes
indkøbsmønster
Tilbagevendende og regelmæssigt købende kunder
har større værdi end engangs- og tilfældige kunder
Salgstrend Støt og stadigt voksende salg er bedre end salg, der
viser store udsving fra år til år
Kundesegmenter
og størrelsen heraf
Kunder inden for let segmenterbare kundegrupper
har en højere værdi end kunder af meget forskellig
sammensætning og tilfældig karakter
Nye kunder Jo flere nye kunder, der er sikret og fastholdt hvert
år, desto bedre
Tabte kunder Antallet af mistede kunder og årsagen til disse tab?
Indtægternes
sammensætning og
karakteristika
Muligheder for
forøgelse
af indtægterne
Muligheder
for prisjusteringer
Muligheder
for omkostnings-
besparelser
Er virksomhedens indtægter af tilbagevendende karakter,
og er det sandsynligt, at dette også vil være
tilfældet i fremtiden?
Findes der et ikke udnyttet potentiale for at øge
virksomhedens indtægter, f.eks. i nye produkter
eller produktlinjer, ikke opdyrkede mar keder
eller markedssegmenter, underudviklede pro dukter
eller services?
Hvor let og hvor hurtigt kan virksomhedens salgspriser
ændres uden negativ effekt fra kunderne?
Er der områder eller omkostningsposter i virksomhedens
eksisterende driftsform, hvor effektivise rings-
og omstruktureringstiltag kan reducere det samlede
omkostningsniveau?
Varebeholdninger Oprethold lagre af en sådan størrelse, at disse er tilstrækkelige
til at imødekomme kundernes
leve ringsbehov, men heller ikke større. Alt for ofte
bliver en virksomheds varebeholdninger et unødigt
“dræn i kassen”, når lagrene er langt større end
nødven digt for rettidige kundeleverancer.
Kunde-
tilgodehavender
Jo længere kredit en kunde trækker ud over af talte
betalingsterminer, desto vanskeligere er det at
inddrive tilgodehavendet. Giv kunden konkurrencedygtige
betalingsvilkår og -frister, men vær kon stant
årvågen med hensyn til at følge op med rykkerprocedurer
for forfaldne konti og tilgodehavender.
Leverandørgæld Betal virksomhedens leverandører til tiden, men ikke
før. Udnyt fordelen for kasserabatter, hvor dette er
muligt. En kasserabat på 2% kan svare til en rente
på 36% på kassekreditten!
Aflønning På markedsniveau
Ledelse og
bredden heraf
Fastholdelse af
nøglemedarbejdere
Er virksomhedens fortsættelse afhængig af en
enkeltpersons fort satte tilstedeværelse og deltagelse
i virksomheden, eller har virksomheden et stærkt
team af kompe tente ledere, som kan og vil fortsætte?
Ønsker medarbejderne at forblive i virksomheden,
og eksisterer der incitamenter, der kan fastholde
dem - også på længere sigt?
13

14
Af skatterådgiver
Mikael Risager,
mri@hlb.dk
Skattefri privat kørsel
Overordnet set er der sammenhæng
mellem de moms- og afgiftsmæssige
forhold og de skattemæssige forhold,hold,
hvis en gulpladebil udelukkende
bliver bliver anvendt erhvervsmæssigt (til
momspligtige aktiviteter). Hvis disse
forudsætninger er opfyldt, skal ejeren
ikke betale hverken moms, tillægsafgift
eller skat. Men der er naturligvis
undtagelser. Dem vil vi gennemgå i
det følgende.
Skatten
Udgangspunktet er som bekendt, at
privat kørsel i arbejdsgiverens bil udløser
beskatning af fri bil for en ansat.
Siden 1993 har det været selve det at
have muligheden for at køre privat i
arbejdsgiverens bil, som udløser beskatning
– det kaldes rådighedsbeskatning.
I tiden forud for 1993 blev
man beskattet efter den faktiske benyttelse.
Kunne man ikke dokumentere
den faktiske benyttelse, gav det
altid anledning til en større eller mindre
strid med SKAT om omfanget af
kørslen. Disse ”slagsmål” var den
direkte årsag til ændringen af reglerne
– for nu har man jo enten fri bil
til rådighed for privat kørsel eller ej –
hvorved stridighederne burde kunne
bilægges.
Sådan er det jo som bekendt ikke
gået – det er åbenbart ikke så ligetil
at fi nde ud af (hverken for SKAT eller
brugeren), om man har en bil til rådighed
for privat kørsel eller ej, og det er
især ikke så ligetil, når det handler om
gulpladebiler.
Hvordan er det
nu med biler på gule
plader - del II
I den seneste udgave af ”Kontakt” satte vi fokus på de moms- og afgiftsmæssige
forhold for biler på gule nummerplader. Denne gang ser
vi på de skattemæssige forhold for disse biler. Og her vil vi især se på
de få områder, hvor det er muligt at undgå beskatning af kørsel - uanset
om der er tale om arbejdsmæssig eller privat kørsel.
Almindelig gulpladebil
Råder en ansat over en ”helt almindelig”lig”
gulpladebil, som alene er anskaffetfet
af virksomheden til anvendelse til
erhvervsmæssig kørsel, kørsel, og som alene
er på på gule plader af hensyn til momsmomsfradrag og lavere registreringsafgift,
udløser dette beskatning af den ansatte
– som nævnt ud fra at den ansatte
råder over bilen.
Anvender den ansatte imidlertid udelukkende
bilen erhvervsmæssigt, og
eksempelvis parkerer bilen på virksomhedens
adresse uden for arbejdstiden
og transporterer sig mellem hjem
og arbejde for egen regning, så vil der
normalt ikke ske beskatning. Bilen er i
dette tilfælde ikke reelt til rådighed for
privat anvendelse for den ansatte.
Parkerer medarbejderen bilen ved
sin bopæl uden for arbejdstiden, kan
bilen meget let blive betragtet for at
stå til rådighed for medarbejderen til
privat kørsel, og det vil som udgangspunkt
udløse beskatning af fri bil.
Hvis virksomheden ikke betaler tillægsafgift
for privat kørsel (eller er
momsen fradraget for biler indregistreret
før de gældende regler trådte
i kraft), påhviler det SKAT at bevise,
at medarbejderen faktisk har anvendt
bilen til privat kørsel. Hvis medarbejderen
reelt ikke benytter bilen til privat
kørsel, skal han altså heller ikke betale
skat herfor.
Men det forudsætter, at medarbejderens
brug af bilen samtidig opfylder
momslovens bestemmelser. Og det
omfatter alene lejlighedsvis kørsel til
et fast arbejdssted - som vi beskrev
det i seneste udgave af ”Kontakt”
(maks. 1 gang om ugen).
Vurdering af kørsel
mellem hjem og arbejde
Her er det vigtigt at huske, at kørsel
mellem hjem og fast arbejdssted hurtigt
bliver anset for privat kørsel. Kører
medarbejderen således i fl ere end 60
dage mellem hjem og den faste arbejdsplads
inden for 24 måneder, så
er kørslen at anse for privat fra dag nr.
61, og der vil skulle ske beskatning af
medarbejderens ”private” anvendelse
af bilen fra dette tidspunkt.
Hvis kørslen overstiger 60 gange til en
efter momsreglerne skiftende arbejdsplads,
så vil det muligvis alligevel ikke
udløse beskatning af fri bil til rådighed
– da denne kørsel er lovlig i momslovens
forstand, hvilket efter ordlyden i
bestemmelserne kan være afgørende
for beskatningsspørgsmålet. SKAT er
dog ikke umiddelbart af samme opfattelse,
men der er principielt ikke taget
endelig stilling hertil.
Erhvervsmæssig kørsel
uden skat
Kører medarbejderen mellem hjemmet
og skiftende arbejdspladser, og
overstiger denne kørsel til eller fra de
enkelte arbejdspladser ikke 60 gange
inden for 24 måneder, vil denne kørsel
blive vurderet som erhvervsmæssig –
og vil derfor ikke udløse beskatning.
Men det forudsætter altså, at virksomheden
ikke betaler tillægsafgift for
privat anvendelse.

Anvender medarbejderen ind imellem
gulpladebilen til at hente og bringe
børn eller til at handle lidt dagligvarer
ind på vejen, medfører dette dog beskatning.
Reel tilkaldevagt
udløser ikke skat
Hvis en medarbejder har såkaldt tilkaldevagt
til ikke forudbestemte adresser,
vil kørslen mellem hjem og fast
arbejdssted i tilknytning til sådanne
vagter ikke blive anset for privat kørsel,
og vil derfor heller ikke udløse beskatning.
Der skal i givet fald være tale om en
reel rådighedspligt på vagten. Som
udgangspunkt betyder det, at der skal
være begrænsninger for private aktiviteter
- f.eks. at medarbejderen skal
møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden
under vagten. Der kan
således ikke være tale om telefonkæder,
hvor tilkaldet går videre til næste
person på listen, ligesom de lempelige
regler ikke gælder for medarbejdere,
som er del af permanente vagtordninger
- f.eks. tilkaldevagt til et fast arbejdssted
eller en kendt adresse.
Kører medarbejderen hjem i bilen i
perioder uden reel tilkaldevagt, vil det
altså som udgangspunkt udløse beskatning
af fri bil.
Gulpladebiler
med specialindretning
Reglerne om beskatning af fri bil er
dog noget lempeligere, når det gælder
kørsel i særlige ”specialindrettede”
gulpladebiler, end når der er tale om
almindelige gulpladebiler.
Hjem/arbejdsplads
under 60 dage
Kassevogne med fastmonterede hylder
og fastmonteret værktøjsindretning,
lastvogne og kranvogne anses
for særligt indrettede på en sådan
måde, at de ikke egner sig til privat
kørsel. Det er for kørsel i sådanne biler,
at der gælder lempelige regler. En
pickup uden anden specialindretning
end montering af et lad, bliver ikke anset
for omfattet af de lempelige regler.
Specialindretningen
afgør spørgsmålet
om skattepligtig kørsel
For det første kan en medarbejder køre
i en specialindrettet bil mellem hjemmet
og et skiftende arbejdssted hver
dag året rundt, uden at dette udløser
beskatning af rådighed over fri bil. Her
gælder 60-dages reglen altså ikke. Det
er dog en forudsætning, at medarbejderen
undlader at tage befordringsfradrag.
Reglen gælder, efter formuleringen
i SKAT’s ligningsvejledning, også
kørsel mellem hjem og fast arbejdssted,
idet der ikke fastsættes begrænsninger
i ligningsvejledningen. Dette er der dog
ikke taget endelig stilling til.
For det andet kan en sådan specialindrettet
gulpladebil også anvendes
til skattefrit at hente og bringe
børn med, ligesom det er tilladt ”skattefrit”
at stoppe for at handle. Dette
gælder i de tilfælde, hvor denne kørsel
sker i tilknytning til den erhvervsbetingede
kørselsrute.
Dog sker der beskatning, hvis denne
private kørsel i tilknytning til den erhvervsmæssige
kørsel overstiger
1.000 km årligt. I givet fald bliver medarbejderen
beskattet efter den p.t.
gældende sats på kr. 3,47 pr. km.
Hjem/arbejdsplads
under 60 dage
Hente/bringe børn
Handle
For det tredje udløser det ikke ”rådighedsbeskatning”
at benytte en sådan
specialindrettet gulpladebil til privat
kørsel. Anvendes en sådan bil til anden
privat kørsel, bliver medarbejderen
beskattet af værdien af denne
kørsel. Værdien fastsættes til markedsprisen
for leje af tilsvarende bil til
tilsvarende kørsel.
For det fjerde er de nævnte former
for privat kørsel omfattet af ”bagatelgrænsen”,
der medfører, at en medarbejder
alene bliver beskattet af den
private kørsel, hvis den samlede værdi
af dette personalegode overstiger
den gældende bagatelgrænse på p.t.
kr. 5.400.
Vær opmærksom på
uens regler om skat og moms
Der gælder altså en række lempelige
regler for medarbejdernes private kørsel
i specialindrettede gulpladebiler.
Men vær varsom. For reglerne om
moms og afgifter følger et helt andet
regelsæt, som vi beskrev i den sidste
udgave af ”Kontakt”. Og her er det
vigtigt at bemærke, at kørsel mellem
hjem og arbejde alene er lovlig i
momslovens forstand, når der er tale
om kørsel til skiftende arbejdssteder,
og når der alene lejlighedsvis køres til
det faste arbejdssted.
Ændring af anvendelsen
Skattemæssigt har eller får det altså
ingen betydning for medarbejderen,
om en gulpladebil ændrer anvendelse
fra ikke momspligtig anvendelse til
momspligtig anvendelse eller omvendt.
Bevis byrde
Alm. hvide plader + SKAT 1) + SKAT 1 og 2) + SKAT Bruger
- Gule plader
- Med ejerafgift
- Betalt moms
- Uden specialindretning
- Gule plader
- Uden ejerafgift
- Afløftet moms
- Uden specialindretning
- Gule plader
- Uden ejerafgift
- Afløftet moms
- Med specialindretning
+ SKAT + SKAT + SKAT Bruger
- SKAT 3) + SKAT + SKAT SKAT
- SKAT 3) - SKAT 3) - SKAT 4) SKAT
1) Dog fraskrivelsesmuligheder
2) Særlig sælgerregel
3) Naturligvis under forudsætning
af, at bilen ikke
i øvrigt anvendes privat
4) Dog lempelig beskatning,
hvis o/1.000 km. i
tilknytning til erhvervsmæssig
kørsel, omfattet
af bagatelgrænsen
på kr. 5.400
15

For virksomheden får det heller ikke
skattemæssig betydning, om gulpladebilen
går fra ikke specialindrettet
over til at blive specialindrettet. Dette
får alene betydning for medarbejdernes
mulighed for at køre privat og de
skattemæssige konsekvenser heraf.
Ændringer fra ren erhvervsmæssig
anvendelse til blandet anvendelse af
en gulpladebil eller overgang til privat
anvendelse bliver skattemæssigt sidestillet
med salg. Sådanne ændringer
får også betydning for beskatning
af privat anvendelse, idet en blandet
benyttelse eller privat benyttelse jo naturligvis
medfører ”almindelig” beskatning
af fri bil. Disse forhold gælder som
udgangspunkt alene for selvstændige
erhvervsdrivende, idet biler som udgangspunkt
ikke kan anses for at blive
”privat” anvendt af et selskab.
2 nye statsautoriserede
revisorer hos Mortensen
& Beierholm
Tillykke
Det er med glæde, at vi kan meddele,
at Joan Christensen, København og
Torben Pedersen, Hjørring, har bestået
den afsluttende revisoreksamen.
Hjørring
Læsøvej 5 A
Tlf. 98 92 18 11
Hobro
Smedevej 1 B
Tlf. 98 52 09 99
København
Gribskovvej 2
Tlf. 39 16 76 00
Frederikshavn
Suensonsvej 75
Tlf. 98 42 22 66
Hadsund
Ringvejen 2 A
Tlf. 98 57 24 44
Haslev
Bregentvedvej 22
Tlf. 56 31 27 90
Gulpladebiler i virksomhedsordningen
Der gælder nogle særlige krav, regler
og muligheder for gulpladebiler,
når der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende,
som anvender virksomhedsordningen.
Som udgangspunkt behandles den
selvstændige erhvervsdrivende i givet
fald skattemæssigt som en ansat
medarbejder, når bilen er medtaget i
virksomhedsordningen.
Hvis gulpladebilen ikke indgår i virksomhedsordningen,
er der imidlertid
stor tvivl om især den momsmæssige
behandling af denne konstruktion. Vi
vender derfor tilbage med information
om de endelige regler herfor, når
SKAT er nået frem til en afgørelse.
Leasingbiler
For en medarbejder er der ingen forskel
på beskatningen, hvad enten arbejdsgiverenbejdsgiveren
ejer eller leaser leaser en gulpladebil.
Dronninglund
Slotsgade 15
Tlf. 98 84 12 33
Viborg
Gl. Skivevej 73
Tlf. 86 61 18 11
Næstved
Handelsskolevej 1
Tlf. 55 77 08 77
Joan
Christensen
Aalborg
Voergaardvej 2
Tlf. 98 18 72 00
Århus
Guldsmedgade 3
Tlf. 87 32 57 00
Mortensen & Beierholm er medlem af International – en verdensomspændende organisation af revisionsfi rmaer og virksomhedsrådgivere
Vi arbejder målrettet på
at få klare regler
Vi er helt opmærksomme på, at vi ikke
kan skabe fuldt overblik og klarhed
over de komplekse regler om skat,
moms og afgifter på gulpladebiler i et
par artikler i dette nyhedsmagasin.
Og vi skal som eksperter være de
første til at medgive vores læsere, at
reglerne om gulpladebiler hverken er
lige til at forstå eller specielt logiske,
når det gælder behandlingen af skat,
moms og afgifter.
Vi er derfor i løbende dialog med
SKAT om problemerne, og vi håber på
at den nedsatte arbejdsgruppe, som
har til opgave at sikre logik og overskuelighed
i regeljunglen for gulpladebiler,
inden alt for længe kommer frem
til nogle afgørelser, som gør det lettere
at forstå, agere og administrere lovligt
inden for dette komplicerede område.
I mellemtiden står vi i skatteafdelingen
naturligvis til rådighed med rådgivning
og besvarelse af spørgsmål
om gulpladebilerne, som vil gøre det
muligt for vores klienter at agere lovligt
- og give dem bedre tid til at kunne
passe deres virksomheder.
Farsø
Frederik IX’s Plads 4
Tlf. 98 63 14 44
Haderslev
Gåskærgade 32-34
Tlf. 74 52 18 12
www.hlb.dk
Torben
Pedersen