arbejdet med socialt udsatte grønlændere i ... - Kofoeds Skole

ARBEJDET MED
SOCIALT UDSATTE
GRØNLÆNDERE
I DANMARK
– fra tanke til handling til handling

I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE.
Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig
på samfundets bund. Det er de socialt udsatte
grønlændere, som mange kender fra storbyernes torve,
pladser, herberger og værtshuse.
Denne brochure er lavet for at imødekomme de
spørgsmål, der rejser sig, når man i en kommune,
organisation eller forening ønsker at gøre tanker til
handling, og hjælpe de socialt udsatte grønlændere
ud af deres problemer.
K OLUMNETITEL
FOTO: SUSANNE BORG PEDERSEN

HVORFOR FOKUS PÅ
UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK?
Der bruges en del ressourcer på de udsatte grønlændere,
selvom de egentlig ikke er så mange. Men de er synlige i deres
gruppedannelser, voldsomme misbrug og tilstedeværelse i det
offentlige rum, og der bliver ofte set ned på dem. Denne
normaliserede ringeagtelse bør vi ikke acceptere. Det drejer sig
om 900 individuelle mennesker med hver deres historie om
brudte håb, misbrug, vold, ensomhed og opgivenhed.
Herudover er der en gruppe af mindre synlige grønlændere, der
måske har en lejlighed og på overfladen klarer sig udmærket,
men som, på grund af problemer som f.eks. ensomhed og misbrug,
er i fare for at blive en af de socialt udsatte grønlændere.
DANSKE STATSBORGERE
– GRØNLANDSKE VÆRDIER
Integration af socialt udsatte grønlændere lader sig kun gøre,
hvis man i arbejdet forholder sig til forskellene i værdier og
normer blandt grønlændere og danskere. Mange voksne grønlændere
er opdraget med fangersamfundets værdier, hvilket for
eksempel viser sig i, at de ikke ”blander sig i“ hinandens problemer.
Der kan opstå mange forviklinger i arbejdet med de udsatte
grønlændere, hvis ikke man som udgangspunkt forstår de
to kulturers forskellige normer. Man bør derfor tilegne sig
viden omkring områder som høflighed, kønsroller, arbejdsforståelse,
socialt samvær, m.m., før man påbegynder et integrationsprojekt
for udsatte grønlændere.
FOKUS PÅ UDSATTE GRØNLÆNDERE
FOTO: SUSANNE BORG PEDERSEN
3

4
HVORDAN KOMMER MAN I GANG?
På Kofoeds Skole har vi stor erfaring med at arbejde med
udsatte grønlændere. Dette arbejde lykkes bedst, når vi arbejder
sammen med andre instanser i et team, hvor deltagerne
bidrager med forskellige perspektiver. Det er vigtigt, at der
både er danske og grønlandske deltagere i teamet, og at indsatsen
fra starten er helhedsorienteret. Fokus i indsatsen bør
være hjælp til selvhjælp, således at man sigter på at ruste det
enkelte menneske til at kunne tage ansvar for sit eget liv, frem
for udelukkende at være afhængig af andres hjælp.
Når først man har samlet et godt team, kan man arbejde sig
frem til et overblik over situationen, og begynde at prioritere
hvilke indsatser der skal gøres.
VEJLEDNING FOR ET ARBEJDSTEAM
Find relevante deltagere til teamet indenfor det geografiske
område, I arbejder i. Det kan være en by, en kommune eller
flere kommuner. Deltagere kan for eksempel være:
K OM GODT IGANG + VEJLEDNING
FOTO: SUSANNE BORG PEDERSEN
FOTO: KURT B. LARSEN

• En repræsentant fra kommunens/amtets socialafdeling
• En sagsbehandler, socialrådgiver eller lign., der har
relevant erfaring med grønlændere
• En person der kan fungere som opsøgende medarbejder
• En relevant person fra det grønlandske (lokal)miljø
• En repræsentant fra arbejdsgiverområdet
• En politisk repræsentant, f.eks. fra kommunens socialudvalg
DET OPSØGENDE ARBEJDE
Det er nødvendigt at være opsøgende, hvis man arbejder
med socialt udsatte grønlændere. Man må derfor engagere en
medarbejder, der kan skabe kontakt til de udsatte grønlændere,
og lære deres opholdssteder og grupper at kende. Den
opsøgende medarbejder skal kunne sætte sig ind i disse grønlænderes
levemåde og personlige identitet. Han eller hun
skal kunne samarbejde med dem som enkeltindivider, og give
støtte og opmuntring gennem et ofte langt forløb – der kan
gå lang tid fra kontaktfasen, over misbrugsbehandlingen, til en
mere stabil tilværelse og integration i det danske samfund.
Opsøgende arbejde er typisk et begreb, man bruger om at
arbejde ”på gaden“. Opsøgende arbejde kan dog med fordel
forstås i et bredere perspektiv: Mere psykologisk kan man være
opsøgende i forhold til den enkeltes personlige problemer,
drømme, forhindringer og behov. For at skabe et dynamisk projekt
i forhold til de socialt udsatte grønlændere, er det i det hele
taget vigtigt at være initiativtagende og kontaktskabende.
D ET OPSØGENDE ARBEJDE
5

6
VÆRESTED/AKTIVITETER
Det er vigtigt at kunne tilbyde et værested.Værestedets funktion
er dobbelt: For brugere, der har behov for det, er værestedet et
uforpligtende tilhørssted med social hygge.For brugere, der
er motiverede for mere, er værestedet et aktivitetsområde.Et
sted hvor man i eget tempo, og med støtte fra medarbejderen,
afklarer og opbygger kompetencer. Denne proces kan medarbejderen
i samarbejde med eleven føre videre i form af hjælp
til praktik, jobtræning og integration på arbejdsmarkedet.
Aktiviteterne i et værested kan være mange;for eksempel
• fælles morgenmad
• fælles ugentlig maddag
• traditionelt grønlandsk håndværk:
fedtsten, perlesyning, kajakbygning etc.
• anden kreativ/praktisk produktion
• mindre byggeprojekter
• ture ud i naturen, udflugter til havet m.v.
• rådgivning
• kontaktformidling i forhold til kommunen
V ÆRESTED/ AKTIVITETER
FOTOS: KURT B. LARSEN

Det er essentielt at skabe balance i projektet, således at man
både støtter en social, faglig og psykologisk udvikling hos
brugerne. Det traditionelle grønlandske arbejde har f.eks. til
hensigt at opbygge stolthed over ens oprindelige rødder,
byggeprojekter kan udvikle stolthed over at kunne bidrage til
samfundet med praktiske færdigheder, udflugter kan frembringe
interesse for og glæde ved at bo i Danmark, og så
videre. Det er hensigtsmæssigt at lade brugerne være med til
at vælge og udvikle aktiviteterne, så de oplever en vis grad af
ejerskab i forhold til projektet.
Værestedet skal være alkoholfrit område, så det er et frirum,
hvor brugerne oplever et fokus på andre værdier end misbrug.
Lokalerne skal typisk ligge centralt i byen, ellers bliver de ikke
besøgt.
V ÆRESTED/ AKTIVITETER
7

8
ALKOHOLBEHANDLING
Det største umiddelbare problem blandt socialt udsatte grønlændere
er misbrug af alkohol, typisk kombineret med hashmisbrug.
Det er derfor vigtigt at kunne tilbyde misbrugsbehandling.
Der er gode erfaringer med ambulant behandling
efter Minnesota modellen, i en særlig form hvor behandlingen
foretages i grupper af grønlændere og foregår på grønlandsk.
Behandlingen kombineres altid med rådgivning og aktiviteter
fra projektets side – den opsøgende medarbejder slipper ikke
hjælpen hér. Efter endt behandling begynder brugeren det
lange, hårde arbejde med at skabe sig et helt liv uden alkohol.
Det kræver megen og kontinuerlig støtte fra projektets side.
Blandt redskaberne er: terapeutisk behandling, anvisning af
bolig, evt. påbegyndelse af uddannelse/aktivering/relevante
kurser, samt positive alkoholfrie sociale oplevelser.
Det er essentielt at skabe oplevelser af tilfredshed uden alkoholen
som følgesvend.
SPROG/KULTUR KURSER
Da grønlændere er del af det danske rigsfællesskab, er der
generelt i Danmark en forventning om, at deres dansksproglige
færdigheder er gode. Men de udsatte grønlændere i
Danmark taler sjældent dansk som danskerne selv. Nogle
taler kun enkelte sætninger på dansk, og mange taler gadedansk,
men behersker for eksempel ikke det sprogniveau,
A LKOHOLBEHANDLING

der eksisterer hos sagsbehandleren. Der er også nogle, der
umiddelbart taler godt dansk, men som viser sig at mangle
mange af de mere kultur-baserede nuancer i sproget.
Derfor bør man være opmærksom på at tilbyde udsatte grønlændere
en tolk, når de f.eks. har møde med sagsbehandleren
eller anden kommunal instans. Tolkebistand tilbydes hos de
fire grønlandske huse i Danmark.
Sprogkurser er et centralt redskab i arbejdet med integration
af socialt udsatte grønlændere. Man kan dog ikke melde udsatte
grønlændere ind på et almindeligt undervisningshold i
dansk for udlændinge, da grønlændere har en anden erfaring
med dansk sprog og kultur, end andre minoritetsgrupper.
Sprogkurserne bør tilrettelægges som særlige forløb,hvor de
udsatte grønlændere kan være sammen med hinanden i små
grupper, som mødes med underviseren til en blanding af
sproglære, kulturlære, dansk samtale og socialt samvær. Det er
samtidig vigtigt for denne gruppe af grønlændere at kunne
stille spørgsmål til danske kultur- og samfundsforhold, da de
ofte mangler kendskab til sådanne forhold.
FOTO: SUSANNE BORG PEDERSEN
S PROG/ KULTUR KURSER
9

10
MERE INFORMATION – KONTAKT:
Kofoeds Skoles Grønlænderafdeling
Nyrnberggade 1
2300 København S
Tlf. 32 68 02 00
www.kofoedsskole.dk
Afdelingsleder Kurt Olsen
Tlf. 32 68 03 76 – 23 71 17 50
kurto@kofoedsskole.dk
Konsulent Erik Christensen
Tlf. 32 68 03 71 – 21 47 83 19
erikc@kofoedsskole.dk
Bistand fra Kofoeds Skole er gratis!
Vi kan hjælpe med
• gode råd
• afklarende samtaler
• konsulentbistand til kommunen, arbejdsteamet
eller enkelte medarbejdere.
• besøg eller kort tids praktik i nogle af Kofoeds Skoles
opsøgende projekter i Aalborg, Esbjerg og København.
I NFORMATION

Kofoeds Skole
DESIGN: HENRIETTE MØRK / WWW.HENRIETTEMORK.DK FORSIDEFOTO: SUSANNE BORG PEDERSEN