Udvikling af Kvarteret Jessens Mole - Svendborg kommune

Udvikling af
Kvarteret Jessens Mole
Februar 2010
OFFENTLIG DEBAT
02.02.11 - 02.04 .11

Introduktion
Svendborg Byråd ønsker at sætte gang i en udvikling
af området mellem bymidte og havn. De første skridt
er allerede taget med omlægning af bl.a. Nyborgvej.
Næste skridt er området mellem Toldbodvej og Jessens
Mole.
Først ønsker Byrådet imidlertid at spørge byens borgere
til råds. Du kan ved at forholde dig til en række
spørgsmål i dette debathæfte få indflydelse på planlægningen
af et helt nyt bykvarter mellem Jessens
Mole og Toldbodvej.
Baggrund
Når man siger Svendborg, siger man både by og havn.
Bymidten og havnen er nært forbundne i udvikling
og brug - og den fysiske afstand er kort. Det giver
nogle ganske unikke oplevelsesmuligheder for den
besøgende, og for mange svendborggensere opleves
bymidten og havnen som to sider af samme sag. Men
mellem havn og bymidte er der nogle fysiske barrierer,
som fortsat begrænser samspillet: det kuperede
terræn, vejnettet og banearealerne er de vigtigste.
Med baggrund i lokalplan 349 fra 2005 besluttede
Byrådet at gennemføre vejomlægninger og give muligheder
for opførelsen af helt nye bykvarterer ved
Jessens Mole og Nordre Kaj. Sammen med DSB, Banedanmark
og Fynbus står Svendborg Kommune overfor
i 2011-12 at etablere en helt ny trafikterminal ved
Toldbodvej. Det betyder bedre service for brugerne,
og nye muligheder for at knytte bymidte og havn sammen.
Byrådet ønsker at give mulighed for at der mellem
trafikterminalen og Jessens Mole kan skabes et nyt
by-kvarter, som giver bymidten mulighed for at udvikle
sig ned mod havnen. Ønsket er et kvarter, som
naturligt bygger videre på bymidtens kvaliteter – men
hvilke kvaliteter er det, der skal fremmes? Lokalplan
349 angiver nogle rammer, som Byrådet fandt var vigtige
på daværende tidspunkt. Men der kan være god
grund til at genoverveje nogle principper for planlægningen
inden startskuddet går.
Udviklingen af Kvarteret Jessens Mole mellem den
nye trafikterminal og Jessens Mole forventes at forløbe
fra 2012 og et par år frem. Byrådet har besluttet,
at der lidt forskudt kan igangsættes en lignende
udvikling for området ved Nordre Kaj og de tidligere
godsbanearealer. Først når disse processer er i gang
bliver der taget hul på fremtiden for Frederiksøen og
Østre Havn.
1
Proces
Udviklingsprocessen for Kvarteret Jessens Mole indledes
med en såkaldt foroffentlighed. En foroffentlighed
er en inddragelse af borgerne i planlægningen,
forud for vedtagelse af kommuneplantillæg. I denne
foroffentlighed ønsker Byrådet at drøfte bl.a. nogle
principielle spørgsmål, som er beskrevet i dette oplæg.
Svendborg Kommune ejer væsentlige dele af
Kvarteret Jessens Mole, men der skal også findes fodslag
med områdets øvrige ejere, herunder DSB.
Efter foroffentlighedsfasen beslutter Byrådet, eventuelt
i samarbejde med andre grundejere, principperne
for et udbud af området. Udbudet vil tage form af
en konkurrence, hvor flere investorer og deres rådgivere
kan fremkomme med bud på byggeri og processen
for gennemførelse af udviklingen.
Når der er fundet en vinder af udbudet skal der udarbejdes
lokalplan for området. Borgerne har i denne
proces igen mulighed for at komme med indsigelser,
forslag og kommentarer.
Se bagside for foreløbig tidsplan.
Afgrænsning
Området mellem Jessens Mole, Toldbodvej og Frederiksgade
har vi valgt at kalde Kvarteret Jessens Mole.
Navnet er en arbejdstitel og i forlængelse af denne
høring er der mulighed for at komme med bedre og
måske mere rammende forslag.
I pjecen er debatten delt op i tre fokusområder; Overgangszonen,
Kvarteret Jessens Mole og Havnefront.
Opdelingen giver mulighed for at kommentere særskilt
på ét emne.
Kloster Plads
Toldbodvej
Jessens Mole
Frederiksgade
Jessens Mole
Forskellige Ejere
Rød:
DSB/BaneDK.
Blå:
Svendborg kom.
Orange:
Privat.
Rød streg:
Lokalplanområde

Overgangszonen - hvordan bliver bymidte og havnekvarter sammenføjet ?
Trafikterminal - 1
Et helt afgørende spørgsmål er
hvordan byrummene og bygningerne
i det nye havnekvarter skal
medvirke til at forbedre forbindelsen
for gående og cyklende
mellem bymidte og havn. Et stort
antal mennesker må forventes at
have deres daglige gang ved og i
den nye trafikterminal.
Havnen er områdets attraktion
på den ene side – på den anden
ligger middelalderbyen oppe på
toppen og tiltrækker med mennesker
der mødes, butikker og
kulturelle oplevelser.
Vor Frue Kirke
Møllergade
Vejen til stationspladsen -2
Adgangsvejen til stationspladsen
bliver den primære færdselsåre
igennem området. Der vil køre
en begrænset mængde trafik til
betjening af stationspladsen.
Men hvilket liv skal der foregå
her? kan man sammenligne gaden
med Gerritsgade med en blanding
af butikker, sneglende biler,
bænke og træer? Eller er der brug
for et mere strømlinet rum, der
hurtigst muligt leder gående og
cyklister ned til Jessens Mole ?
Der er nok overvejende enighed
om, at veje og baneterræn er
barrier, som skal nedbrydes, men
hvordan? er stiforbindelser nok?
Skal Kvarteret Jessens Mole
også tænkes som en integreret
del af bymidten med samme
aktivitetsniveau og liv?
I forbindelse med stationen
etableres der en plads til taxa
og korttidsparkering. Adgangen
til pladsen går fra midt på
Toldbodvej og igennem Kvarteret
Jessens Mole. Se 2 og 2.1 på kort
til højre.
Den Nye Trafikterminal
1 Trafikterminal - busøen.
2 Vej til stationsplads.
2.1 Stationspladsen.
3 Cykelparkeringshus.
Kvarteret Jessens Mole
Snit fra Vor Frue Kirke, nedover Jessens Mole, til Frederiksøen.
Blandede funktioner med butikker i
stueetagen. Granville Island, Canada
2
Kloster Plads
Toldbodvej
3
1
2.1
Jessens Mole
2
Frederiksgade
Kloster Plads
Jernbanen
Jessens Mole Bassin RIng - Andersen Frederiksø
Boliggade med parkering og træer.
Stockholm.
Jessens Mole

Kvarteret Jessens Mole
Hvor tæt vil vi bo og arbejde?
Når vi bor, arbejder og mødes
i byen er det kendetegnet ved
tæthed og intensitet. I et parcelhuskvarter
er der typisk kun
25 m2 bygning for hver 100 m2
grund. Ved Møllergade er der 12
gange mere bygning i forhold
til grunden! Det betyder rum til
mange flere aktiviteter, intensitet
og basis for at mange flere
mennesker kan mødes i bylivet.
Hvilken forestilling gør du dig om
tætheden i et nyt bykvarter ved
havnen?
Byrum
Udformningen af gader og
byrum mellem husene er imidlertid
også afgørende for det
liv, der kan udspille sig i det nye
bykvarter. Om det er lange, ens
facader eller kortere og opdelte,
om der er tænkt på opholds- og
aktivitetsmuligheder, på sol og
skygge, på fremkommelighed for
gående og cyklende – alt dette
og meget mere er spørgsmål og
overvejelser, der er centrale for,
hvordan det nye kvarter kommer
til at spille sammen med resten af
bymidten og hvor attraktivt, det
bliver at opholde sig i.
Hvor skal vi gøre af bilerne?
Bilen er tæt forbundet med
byens aktiviteter. Vi skal have
plads til dem, men byens rum,
gader og stræder skal være til
for mennesker og liv – ikke biler.
Området er i øvrigt særdeles let
tilgængeligt med tog, bus og på
cykel. Der er gode vejforbindelser
til området ved Jessens Mole,
men hvordan skal bilerne passes
ind i selve kvarteret? Parkeringspladser
på terræn er billigst, i
huse er dyrere og i kælder dyrest.
Meget tæt bymæssig bebyggelse.
Stockholm
”Hårdt” byrum, Odense.
P-hus i Münster, Tyskland
(typisk ca. 175.000 kr / p-plads)
3
Aktiviteter
En bred vifte af aktiviteter og anvendelser
er det bedste middel til
at skabe liv. Men ikke alt fungerer
lige godt sammen. Og for meget
af det ene eller for meget af det
andet skaber kedelige og livløse
byområder.
I den nuværende planlægning for
området ved Jessens Mole er der
rum for både bolig- og serviceerhvervsformål,
såsom privat og
offentlig service, administration,
butikker, liberale erhverv, hoteller,
undervisning og værksteder.
Er det for meget – eller for lidt?
Og skal der stilles særlige krav
til, hvordan de enkelte elementer
spiller sammen?
Aktiverende byrumsinstallation. Vejle.
Opkørsel fra p-kælder, Odense havn
(typisk ca. 300.000 kr / p-plads)

Havnefront - hvordan?
Ny havnefront
At bygge ved Jessens Mole giver
helt enestående muligheder for
at tænke havnerummet og oplevelsen
af vandet ind. Men vandet
er vel ikke blot til at se på?
Havnefrontens promenade kan
komme til at spille sammen med
en ny bebyggelse og give plads
til ny udfoldelse og aktivitetsmuligheder.
Området ved det nye
havnekontor repræsenterer ét
svar – her er tænkt på sejlere,
men også på fysisk udfoldelse og
rekreativt ophold. Hvordan skal
samspillet være hen over Jessens
Mole?
5 etager
Hvor højt ?
Højden på en bebyggelse er en
del af bebyggelsens tæthed. Men
man kan også bygge spredt og til
gengæld højt – så bliver tætheden
samlet set lavere. Højderne i
bymidtens gader ligger generelt
ikke på mere end 2-4 etager med
enkelte undtagelser.
Ved fastlæggelse af bebggelsens
højde skal man overveje udsigten
mod bymidten fra f.eks. Christiansmindesiden
og Frederiksøen
– og udsigten den modsatte vej
fra bymidten mod sundet. Kan der
på enkelt punkter måske bygges
højere end den generelle højde?
4
Fiskeri ved solnedgang, Hamburg.
Svendborg “skyline” for en del af Jessens Mole, set fra Hudes Plads. Hvor højt skal man gå?....og hvor?
Arkitektur
3 etager
Byens stemning er en noget udefinerlig
størrelse – og højst subjektiv.
Men ét er sikkert: Svendborg er
hverken Barcelona eller Snave! Svendborg
er en købstad med, særlig
stemning, der ind i mellem opstår,
når provinsbyens overskuelighed
og genkendelighed mødes med
suset udefra. Hvordan afspejles det
i arkitekturen?
Glas- og kontorarkitektur.
Köln.
Boligpromenade ved Middelfart
4 etager
2 etager
Alternative materialer og former.
Auckland N.Z.

Arkitektur fortsat
Hvad skal der til i et nyt kvarter
som her ved Jessens Mole for
at du synes det har den rette
stemning? Og hvordan bygger
vi ny arkitektur blandt de bevaringsværdige
bygninger uden at
bygge tilbageskuende?
En stor grad af variation og
forskellighed er ikke kun vigtig i
forhold til aktiviteter, men også
i forhold til bygningers højde,
materialer og grad af forfinelse.
Hoteller, boliger og kontorer kan
have samme eller forskellige
udtryk. Har Svendborg en særlig
arkitektonisk stil som alle bygninger
skal underlægge sig – eller
er Kvarteret Jessens Mole bedst
tjent med en helt ny arkitektur?
Foreløbig tidsplan
Foroffentlighed
* Læs side 1 under ‘Proces’.
Hjemmeside
Trafikterminal anlægges
* Konkurrence og salg af arealer
Lokalplan udarbejdes
I forbindelse med foroffentlighedsprocessen har
Svendborg Kommune valgt at lave en hjemmeside,
der samler al relevant information angående Svendborg
Havn og den aktuelle proces. Der vil være mulighed
for at gå mere i detaljen i forhold, der ikke
er beskrevet i denne pjece, bl.a. jordforurening og
kulturarv.
Der vil også være links til andre informationer,
der har indflydelse på disponeringen af havnen.
Læs bla. Gehl Arkitekters analyse og anbefalinger
i rapporten ‘Overgangszonen’ og se en detaljeret
plantegning over den nye trafikterminal.
Se www.fremtidenshavn.dk for arrangementer,
nyheder og inspiration.
Boliger af mursten i nye fortolkniger.
Rotterdam
Anlæg af bebyggelse kan begynde
2011 2012 2013
Deltag i debatten (02.02.11-02.04.11)
Har du ideer i løbet af foroffentlighedsprocessen,
kan du på hjemmesiden deltage i et åbent debatforum,
hvor der er mulighed for at komme med forslag,
kommentere eller sende billeder ind.
Ønsker du at ikke at bruge nettet, men gerne vil give
din mening til kende, kan du sende dine kommentarer
og meninger på postadressen:
Svendborg Kommune
Kultur, Plan og Erhverv
Ramsherred 5
5700 Svendborg
kulturogplan@svendborg.dk
Kloster Plads
Toldbodvej
Jessens Mole
Frederiksgade
Bevaringsværdige bygninger markeret
med gul.
Mærk mailen eller kuverten med ‘Kvarteret Jessens
Mole’. Frist for aflevering er 02.04.11
Jessens Mole