Esset - Region Sjælland

Esset 

For medarbejdere i Region Sjælland – 3. årgang, februar 2010 

Sygehusplan 

Tang bliver til varme 

Ny vagtcentral 

og ambulancer 

Sådan skaber man 

et godt job 

Assistenten blander sig 

i medicinen


Region Sjællands 

medarbejderblad 

2 

4 SYGEHUSPLAN 

5 KLAR, PARAT TIL ARBEJDET 

6 HAN TAGER FAT 

LÆS I DETTE NUMMER 

12 DET GIVER MASSER AF MENING 

ESSET - FEBRUAR 2010 

14 ASSISTENTEN BLANDER 

SIG I MEDICINEN 

19 MEDICIN FOR 

MILLIARDER 

20 PERSONALEPOLITIKKER 

– IKKE POTTEPLANTER 

21 HJERTEKAMMER 

MED BLÅ BLINK 

Materiale til offentlig høring 

Februar 2010 

Kort version 

Udgiver 

Region Sjælland 

Alléen 15, 4180 Sorø 

Telefon 70 15 50 00 

Fremtidens sygehuse 

Fire scenarier for ny sygehusstruktur 

Sygehusplan Sygehusplan PIXI PIXI 01-02-10.indd 01-02-10.indd 11 01-02-2010 18:38:02 

24 PATIENTKOMMUNIKATION: 

VÆR NÆRVÆRENDE 

26 SIGTELINJER PÅ REFSNÆS 

27 NYT DESIGN PÅ VEJ 

28 FRA STINKENDE TANG TIL 

MILJØRIGTIG VARME 

32 UDFORDRINGER PÅ FLERE FRONTER 

Redaktion 

Lene Stærbo, redaktør 

lstr@regionsjaelland.dk 

Vibeke Lyngse, 

ansvarshavende 

vl@regionsjaelland.dk 

Layout 

Karin Skovrød, 

grafi sk designer 

ksa@regionsjaelland.dk 

Tryk 

Glumsø Bogtrykkeri A/S

Sygehusplan til debat 

Borgermøder i Næstved og Roskilde, 

møde for interessenter i regionshuset 

og aktiv debat via hjemmesiden og 

facebook. Politikerne gør, hvad de kan, 

for at diskutere sygehusstruktur med 

borgerne 

Tekst: Lene Stærbo Foto: Gert Ellegaard 

Roskilde Garden var trukket op i fi ne uniformer, og 

til trompetklang og trommeslag blev godt 35.000 

underskrifter for at bevare sygehuset i Roskilde 

afl everet til Steen Bach Nielsen. Han tog imod de 

mange underskrifter, og konstaterede: 

– Nu glæder vi os til at høre jeres argumenter for, 

hvor hovedsygehuset skal placeres. 

To svarpaneler 

På borgermødet i Roskilde deltog cirka 500 borgere, 

som fi k en god debat med et svarpanel bestående af 

partilederne i regionsrådet. 

Et spørgepanel havde fået til opgave at stille 

spørgsmål, men som ordstyrer Trine Sick konstaterede, 

kunne det til tider føles, som om der i stedet 

var to svarpaneler. 

Steen Bach Nielsen takkede for den festlige indledning 

fra Roskilde Garden og understregede, at 

den nye sygehusplan handler om at skabe tryghed 

for alle patientgrupper. Og om at forene kvalitet og 

nærhed og sætte sig ud over lokale særinteresser. 

Koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen gav en 

kort og klar gennemgang af præmisserne for sygehusplanen. 


For medarbejdere i Region Sjælland – 3. årgang, februar 2010 

Sygehusplan 

Tang bliver til varme 

Nye ambulancer 

og vagtcentral 

Sådan skaber man 

et godt job 

Læs om serviceassistenten 

i Næstved, der laver 

kræftmedicin 

Oplag 

12.000 eksemplarer 

Forsidefotograf 

Jan Djenner 

Næste nummer 

April 2010 

Trine Sick havde som ordstyrer travlt med at sørge 

for, at alle kom til orde – og der var lange køer ved 

mikrofonerne. Her er det Ringsteds borgmester 

Niels Ulrich Hermansen, der giver sin mening til 

kende. 

Apoteker Poul Bundgaard blev præsenteret som 

Roskilde sygehusgruppes ihærdige krumtap. Han fi k 

ordet som den første. 

– Og for at sige det, som det er. Vi er bange for, at 

modellen med Køge som hovedsygehus allerede er 

aftalt, sagde han. 

Netop spørgsmålet, om sygehusplanen allerede 

var handlet af, blev et af aftenens store gennemgående 

temaer. Dette blev dog afvist af politikerne, 

som understregede, at forslaget netop er sendt i 

høring, fordi de vil høre borgernes mening og have 

alle argumenter frem. 

– Så vil jeg, når vi når til marts sætte mig på mit 

kontor, og ligeså stille overveje alle hensyn op mod 

hinanden – og der vil jeg tage min beslutning, konstaterede 

Steen Bach Nielsen. 

Du kan downloade tidligere 

numre på Region Sjællands 

intranet 

Ideer og kommentarer 

Kontakt redaktionen på 

esset@regionsjaelland.dk 

eller på tlf. 57 87 50 67 

>>> 

Nordisk 

miljømærkning: 

541 445 

ESSET - FEBRUAR 2010 3

4 

Fire forslag om 

nye sygehuse 

Regionsrådet har sendt fi re forslag 

i høring. Alle modeller lever op til 

Sundhedsstyrelsens krav 

Tekst: Lene Stærbo Foto: Gert Ellegaard 

Hvor skal de fi re akutsygehuse i Region Sjælland 

ligge? 

Hvilket sygehus skal være hovedsygehus? 

Og hvilke sygehuse skal være nærsygehuse? 

Det er nogle af de spørgsmål, som de fi re scenarier 

giver mulige svar på. 

I materialet til den offentlige høring, som netop 

nu foregår, er der redegjort for, hvordan tilgængeligheden 

vil være til de forskellige sygehuse. 

Dette er opgjort på fl ere måder: Hvor hurtigt kan 

regionens borgere nå frem i bil (ambulance)? 

Hvor hurtigt kan borgere og personale komme 

frem ved kollektiv transport? 

Hvor stort er det akutområde, det vil sige det geografi 

ske område, som sygehuset dækker? 

Endelig er det for hvert scenarie opgjort, hvad den 

samlede anlægsøkonomi skønnes at være. 

I tre af scenarierne er det planen at bygge det nye 

hovedsygehus på »bar mark«. Men hvis Køge bliver 

valgt som hovedsygehus, er planen at udbygge det 

nuværende sygehus. 

Regionsrådet har givet sig selv meget kort tid til at 

behandle forslaget. Planen er, at sygehusstrukturen 

skal endelig vedtages på regionsrådets møde den 16. 

marts. 

Deltag i debatten om sygehusplanen på nettet. 

Gå ind via intranettet eller hjemmesiden 

www.regionsjaelland.dk 


Materiale til offentlig høring 

Februar 2010 

Kort version 

Fremtidens sygehuse 

Fire scenarier for ny sygehusstruktur 

Sygehusplan Sygehusplan PIXI PIXI 01-02-10.indd 01-02-10.indd 11 01-02-2010 18:38:02 

500 borgere var mødt op til mødet i Roskilde, hvor 

alle partierne i Regionsrådet var repræsenteret. 

Høringsmaterialet er udsendt, og alle kan give 

deres besyv med indtil 26. februar.

Nyt regionsråd: 

Klar, parat til arbejdet 

Det nye regionsråd for Region Sjælland har ikke 

hænderne i bukselommerne 

De 24 nye og 17 kendte ansigter i regionsrådet har 

haft travlt siden de blev valgt. 

Det største punkt på dagordenen er uden tvivl 

Sygehusplanen. Politikerne fi k lagt en grundig slag- 

Udvalg og formænd 

Det nye regionsråd har valgt at ændre betegnelsen 

for det, der tidligere hed »Forum« til Udvalg. Udvalgene 

tegnes af de respektive formænd. 

Der er i alt ti udvalg og herunder ses navnene på 

udvalgene og hvem der er formand. 

• Udvalg for sygehuse og sygehusplanlægning 

Flemming Stenild (F) 

• Udvalg for primær sundhed og forebyggelse 

Kai Nielsen (V) 

• Udvalg for psykiatriområdet og socialområdet 

Kirsten Devantier (V) 

• Udvalg for regional udvikling 

Peter Jacobsen (O) 

Få målt din trivsel 

Alle medarbejdere i Region Sjælland får regelmæssigt målt deres 

tilfredshed og trivsel. Det er lige nu, det sker. Besvar spørgeskemaet, 

som er landet i din indbakke. 

Her bliver Steen Bach Nielsen valgt som formand. 

plan for forløbet ved et to-dages seminar i slutningen 

af januar, hvor et enigt regionsråd udvalgte de 

fi re scenarier, som nu er sendt i høring. 

• Udvalg for internationale relationer 

Peter Madsen (A) 

• Udvalg for sundhedsaftaler og længerevarende 

sygdom 

Søren Eriksen (A) 

• Udvalg for bæredygtig udvikling 

Eva Levinsen (F) 

• Udvalg for det præhospitale område 

Jens Ravn (V) 

• Udvalg for fremtidens sundhedsvæsen 

Ole Drost (V) 

• Ad hoc udvalg vedr. tilskud 

Peter Jacobsen (O) 


6 

Han tager fat 

Egentlig var det ikke meningen, at Steen Bach Nielsen ville være 

spidskandidat ved Regionsvalget. Men muligheden viste sig 

– og den blev grebet 


Tekst: Lene Stærbo Foto: Mikkel Bache

Steen Bach Nielsen er aktiv golfspiller, men vejret 

har ikke just været med ham den seneste tid 

>>> 


7

8 

>>> 

At dele ud af arbejdsglæden er en 

af Steen Bach Nielsens vigtigste 

ambitioner i arbejdet som formand 

for Regionsrådet 

Arbejdsglæde 


»Steen Bach Nielsen kalder 

sig selv sindig og rolig« 

Hvordan er du som person? 

– Jeg er nok temmelig blufærdig. En rigtig nordjyde, 

som først sadler den dag, jeg skal ud og ride. 

Rider du? 

– Nej, det gør min kone. 

Hvad laver du så? 

– Jeg spiller golf! 

Og det siger du, selv om du er socialdemokrat? 

– Golf giver fem års længere levetid. Tror du ikke 

fem gode ekstra leveår er noget, som alle gerne vil 

have, spørger Steen Bach Nielsen prøvende. 

Ikke planlagt 

Har du ikke en lidt høj alder til at tage en post som 

formand for en hel region? 

– Joo, det er temmelig urimeligt, og det var heller 

ikke planen, lyder svaret. Derefter kommer der en 

række mellemregninger, hvor partifællen Tommy 

Kamp indgår. Han var egentlig Socialdemokraternes 

spidskandidat, men måtte gå på grund af andre 

omstændigheder. 

Steen Bach Nielsen var egentlig leder af den 

socialdemokratiske gruppe, men måtte i stedet overtage 

pladsen som spidskandidat. 

– Det var ikke helt sådan det var tænkt, men 

sådan blev det altså, siger Steen Bach Nielsen og 

tilføjer, at man ikke kan være i spidsen for noget og 

så ikke tage imod jobbet, når muligheden viser sig. 

»Nogle vil måske gå så vidt 

Muligheden kom på valgnatten, hvor det viste sig, 

at han kunne samle et stort fl ertal. På det konstituerende 

møde i Regionsrådet blev han enstemmigt 

valgt som formand. Med Dansk Folkepartis Michael 

Rex som første næstformand og Jens Stenbæk fra 

Venstre som anden næstformand. 

Sindig og superaktiv 

Steen Bach Nielsen kalder sig selv sindig og rolig. 

– Nogle vil måske gå så vidt som til at karakterisere 

mig som tilbageholdende. 

Fra barnsben har han været lidt superaktiv og udstyret 

med et ledergen, som er blevet brugt i mange 

sammenhænge. 

– Men det bliver aldrig arbejde alt sammen for mig, 

understreger Steen Bach Nielsen. Dertil er familien 

for vigtig. 

Han har altid haft en aftale med sin kone Inge om, 

at han skulle blive lige rundt om hjørnet. Før i tiden 

betød »rundt om hjørnet« at han gerne måtte være i 

byråd og amtsråd, men ikke i folketinget. De senere 

år betyder »rundt om hjørnet« også noget mere 

Steen Bach Nielsen understreger, at hans ambition er at arbejde for, at alle medlemmer i 

Regionsrådet får en placering, der modsvarer deres interesse og indsats. 

– Jeg kan ikke løse alle opgaver selv, og jeg tror på, at man skal dele ud af arbejdsglæden. Vigtigt i 

den forbindelse er, at alle har fået de informationer, der skal til for at træffe beslutninger. Og netop det 

at sprede informationer er en af formandens vigtigste opgaver.

Steen Bach Nielsen fi k 9.974 personlige stemmer 

ved Regionsvalget, og selv om hans parti, Socialdemokraterne, 

gik to mandater tilbage, blev han 

enstemmigt valgt som formand. 

konkret. Han må nemlig meget gerne være i nærheden, 

hvis hun skal et sted hen, hvor der er fl ere trin 

end kørestolen kan komme over ved egen hjælp, så 

han lige kan give et løft. 

Inge er den vigtigste sparringpartner for Steen 

Bach Nielsen. Hun har selv været aktiv i politik og 

har stadig et stort netværk og mange gøremål. Men 

i forbindelse med behandling for brystkræft fi k hun 

en stråleskade, som forårsagede en skade på rygmarven, 

som betyder, at hun nu sidder i kørestol. 

som til at karakterisere mig som tilbageholdende« 

Det står øverst 

Sygehusplanlægning og Branding af Region 

Sjælland er de vigtigste opgaver for det nye 

Regionsråd, mener han. 

– Vi har måttet acceptere Sundhedsstyrelsens 

præmis om, at der kun skal være ét 

hovedsygehus i regionen. Det bliver en stor 

og meget vigtig opgave at identifi cere, hvor 

det skal ligge. 

En anden hovedopgave bliver at få sat en 

selvstændig dagsorden for Region Sjælland. 

– Vi skal ikke have et lillebror-kompleks i 

forhold til Region Hovedstaden. Selvfølgelig 

kan man ikke se bort fra, at de er så brølstærke, 

som de er. Men vi skal i Region Sjælland 

markere os som en selvstændig og uafhængig 

region med attraktive arbejdspladser, forskning 

og uddannelse. Vi skal også samarbejde 

globalt og markere os, som vi blandt andet 

har gjort i forbindelse med COP15 allerede. 

Steen Bach Nielsen er 65 år. Uddannet lærer. 

Har tidligere været borgmester i Slagelse. 

Gift med Inge. Sammen har de to voksne børn 

og fem børnebørn. Sommerhus i Nordjylland, 

hvor både han og Inge stammer fra. 


KORT NYT 

www.regionsjaelland.dk 

10 

Udvidet behandlingsret i 

voksenpsykiatrien 

Fra 1. januar 2010 har borgere, der er fyldt 19 

år og er henvist til Psykiatrien Region Sjælland, 

ret til at komme i behandling inden for 

to måneder. 

Region Sjælland har oprettet en underside 

på sin hjemmeside, hvor man kan få klar 

besked om den nye udvidede behandlingsret 

og fi nde svar på hyppigt stillede spørgsmål 

om den nye ret. 

Her kan man også følge udviklingen i, hvor 

mange borgere der venter mere end to måneder 

på behandling. 

Besøg den på www.regionsjaelland.dk. 

Følg regionsrådsmøder direkte. 

De streames på hjemmesiden 

www.regionsjaelland.dk 


16Region 

Sjælland ... 

driver nu 16 sociale institutioner. 

Familien er blevet lidt mindre. 

Fra 21 til 16 

! 

En klar profi l for Region 

Sjælland 

I sidste halvdel af 2009 blev kendskabet 

til Region Sjælland og vores image målt 

blandt 800 borgere og 800 ansatte. 

Konklusionen var klar. Hverken borgerne 

eller de ansatte havde noget klart 

billede af Region Sjælland, og vores image 

kunne være bedre. 

Derfor har direktionen og politikerne 

sat et projekt i gang, der handler om at få 

Region Sjælland til at stå stærkere både 

internt og i omverdenen. Og projektet 

kommer i den grad til at involvere dig. 

Lige nu bliver sløret ikke løftet for alle 

detaljerne, men i løbet af foråret vil du 

blive introduceret til vores nye branding–univers. 

Følg blandt andet med her 

i Esset. 

Underskud på kontoen 

SaxoArt 

Regnskabet for 2009 er ved at blive gjort op i disse 

uger. På trods af, at vi har behandlet fl ere patienter 

end nogensinde tidligere, ender vi med røde tal på 

bundlinjen. Underskuddet er størst i Sygehus Syd, 

hvor der har været et merforbrug på 120 millioner 

kr.

Hvordan har du det? 

For at få information om borgernes sundhedsvaner, 

holdninger og livskvalitet, må man spørge borgerene. 

I Region Sjælland gennemføres lige nu en 

spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne i de 17 

kommuner i regionen. 

Det er Forskningscenter for Forebyggelse og 

Sundhed i Glostrup, Region Hovedstaden, som laver 

undersøgelsen for Region Sjælland. 

Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres i hele 

landet i perioden februar til april 2010. I Region 

Sjælland udsendes i alt 34.000 spørgeskemaer. 

AB 

Unge trodsede snestorm 

KORT NYT 

Selv ikke en snestorm kan holde interesserede unge væk fra et 

åbent sygehus. 80 ihærdige mennesker trodsede nemlig vejrguderne 

tirsdag den 2. februar, hvor Holbæk Sygehus havde inviteret 

til åbent sygehus. 

– De, der mødte op, var alle meget interesserede, og jeg tror, at 

mange af dem vil tage en uddannelse hos os, fortæller Heidi Lemb, 

som er uddannelseskonsulent på Holbæk Sygehus. De fi k sig en 

ekstra grundig rundvisning, mens sneen væltede ned udenfor. 

Normalt er det ikke muligt at gå så grundigt til værks på rundvisningerne, 

så på den måde var snestormen held i uheld, fortæller 

Heidi Lemb 

RoboBraille vandt international 

uddannelsespris 

Holdet bag RoboBraille kunne 13. januar stille sig øverst på skamlen 

i London til den årlige prisuddeling for digitale uddannelsesløsninger, 

BETT Awards. 

RoboBraille er en dansk opfi ndelse fra Synscenter Refsnæs i Region 

Sjælland og konsulentvirksomheden Sensus Aps i Hillerød. 

RoboBraille kan gratis hjælpe syns- og læsehandicappede med 

at oversætte tekst til punktskrift eller lyd – og dermed give disse 

grupper bedre uddannelsesmuligheder. 

Vækstforum har erklæret 2010 for innovationsår Kort fortalt er innovation processen fra ide til faktura. 


12 

Arbejdet med Den Danske 

Kvalitetsmodel suser 

derudaf på alle afdelinger 

og afsnit. Esset har sat tre 

nøglepersoner i stævne for at 

høre, hvordan status er lige 

nu 

Tekst: Lene Stærbo 

Tegning: Bob Katzenelson 

Foto: Thomas Brodersen 

Det giver 

masser af mening… 

Det her kommer til at berøre alle, alle, alle. 

Karen Hansen, udviklingssygeplejerske på 

Medicinsk Afdeling på Nykøbing Falster Sygehus 

stammer ikke. Men når hun siger alle, så mener hun 

Hver og Én: Også dem, der tilbereder patienternes 

mad. Dem, der vedligeholder det tekniske udstyr. 

Og dem, der kører patienterne hjem efter endt 

behandling. 

Ordene falder ved et træf, Esset har arrangeret for 

at sætte fokus på Den Danske Kvalitetsmodel. Foruden 

Karen Hansen har vi fået besøg af Tine Würtz, 

Esset sætter fokus på arbejdet med Den 

Danske Kvalitetsmodel i hele 2010. Vi bringer 

interviews med plejepersonale, læger og 

patienter i de kommende numre for at komme 

hele vejen rundt om emnet. 


som er kvalitetskonsulent i Psykiatrien i Næstved, 

og Annette Moerner Jensen, som er kvalitetsudviklingssygeplejerske 

på Kalundborg Sygehus. 

Annette har tidligere været med til at indføre 

certifi cering på Diagnostisk Center i det gamle Vestsjællands 

Amt. Men Den Danske Kvalitetsmodel er 

langt bedre og lettere at forstå, konstaterer hun: 

– ISO certifi ceringen var temmelig uhåndgribelig. 

Den Danske Kvalitetsmodel er et kæmpeprojekt, 

men det er let at forstå og vil komme til at betyde 

rigtig meget godt på sigt, understreger hun. 

2009 • Basisvurderingen afsluttet 

2010 januar • Implementeringsfasen 

begyndt 

2010 juli • Interne evalueringer på 

sygehuse og Psykiatri 

2011 1. kvartal • Akkreditering

Hovedrengøring 

Tine Würtz er enig og forklarer, at Den Danske Kvalitetsmodel 

handler om hverdagen på sygehusene 

og i Psykiatrien. Og den handler i høj grad om at få 

struktur på de ting, som vi allerede gør. 

Karen Hansen har helt konkret hjulpet fl ere sengeafsnit 

med at rydde op i gamle ringbind. Der fandt 

de materiale, som var udarbejdet for 20 år siden. 

– Jeg betragter arbejdet med kvalitetsmodellen 

som en hovedrengøring, hvor vi får set vores 

arbejdsmetoder efter i sømmene, forklarer hun og 

fortsætter. 

– Det er rigtig godt, at vi nu får lejlighed til at 

rydde op i rutinerne og lægge de nye retningslinjer 

ind i D4, som er det system, der holder styr på alle 

regler og vejledninger. 

At Den Danske Kvalitetsmodel er en kæmpeopgave, 

hersker der ingen tvivl om rundt om bordet. Men 

det er også en opgave, der er forståelse for, mener 

de tre. Den største udfordring er at fi nde tiden. 

– Det grundlæggende problem er naturligvis, hvis 

man føler, at det tager tid fra patienten, og at man 

ikke har tid til modellen, siger Annette Moerner 

Jensen, som til daglig arbejder på en medicinsk 

afdeling, hvor der er rigtig mange arbejdsopgaver og 

rigtig mange patienter. 

Bedst mulige behandling 

Formålet med Den Danske Kvalitetsmodel er at 

sikre, at patienterne bliver behandlet bedst muligt 

og efter de samme retningslinjer – uanset på hvilket 

sygehus man bliver behandlet. 

Lige nu er status, at samtlige afsnit og afdelinger i 

regionen har meldt ind, hvilke standarder de i første 

omgang tager fat på – og hvilke, der må vente lidt 

endnu. 

– Det er vigtigt, at vi får prioriteret rækkefølgen, 

så vi får nogle mundfulde, der er til at bide over, 

siger Karen Hansen. En optælling på et sengeafsnit 

viste, at de var involveret i ikke færre end 86 standarder. 

I 2010 skal alle disse standarder omdannes 

til retningslinjer, men det kan ikke lade sig gøre at 

tage fat på alle på en gang, fortæller hun. 

Bliver arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel 

nogensinde færdigt? 

Det kommer an på, hvilke standarder man ser på. 

Nogle er forholdsvis enkle. Det gælder for eksempel, 

hvordan vi transporterer patienter. Her bliver der 

tale om én retningslinje, som nok skal opdateres, 

men den er meget klar. Andre retningslinjer er mere 

komplekse. For eksempel dem, der handler om ordination 

af lægemidler. Arbejdsgangene vil løbende 

blive forbedret og ændret, mener de tre kvalitetsnøglepersoner. 

Dokumentation 

– Men, tilføjer Tine Würtz. Der er altså faldgruber! 

– I psykiatrien, hvor jeg arbejder, har vi en lang 

tradition for, at samtlige patienter har en kontaktperson. 

Det er den eneste måde at arbejde på i de 

patientforløb, vi har. Derfor burde vi også altid score 

100 procent, når det handler om kontaktpersonordningen. 

Men vi ser desværre enkelte steder, at tallet 

pludselig falder. 

– Baggrunden er ikke, at patienterne mangler en 

kontaktperson. Men man glemmer at dokumentere 

det i papirerne, fastslår hun. 

Og netop det at dokumentere alting i journalerne 

er en af de vigtigste præmisser i Den Danske Kvalitetsmodel. 

– Vi skal kunne dokumentere det, vi gør. Vi skal 

være enige om, hvordan vi gør tingene. Modellen 

handler om, at vi skal samarbejde på en måde, så 

ingen patienter risikerer at falde mellem to stole, og 

så man altid kan gå tilbage i papirerne og se, hvad 

der rent faktisk er sket, hvis der er gået noget galt, 

siger Annette Moerner Jensen. 

Karen Hansen konstaterer: 

– Ja, det handler i høj grad om at vide, hvad vi 

kan forvente af hinanden. 

De tre nøglepersoner forventer, at Den Danske 

Kvalitetsmodel giver en masse arbejde. Og de ser 

frem til udfordringerne med en sund portion respekt 

for opgaven. 

De ser alle deres kolleger og chefer som meget 

vigtige samarbejdspartnere. I den kommende tid 

skal der trækkes et stort læs i fællesskab. Målet er at 

få Den Danske Kvalitetsmodel implementeret i hele 

regionen. 

En stor opgave, der giver masser af mening. 

Læs mere på intranettet om arbejdet med Den 

Danske Kvalitetsmodel. 

Annette Moerner Jensen, Tine Würtz og Karen Hansen er alle 

nøglemedarbejdere, når det gælder om at indføre Den Danske 

Kvalitetsmodel. 

»Jeg betragter arbejdet med kvalitetsmodellen 

som en hovedrengøring« 


Tema: Sygehusapotek 

14 

Assistenten blander 

Tekst: Lene Stærbo Foto: Jan Djenner 

Opgaveglidning der vil noget. 

Serviceassistenter på Sygehusapoteket er 

blevet skolet til at arbejde i renrum med 

produktion af cytostatika. Et udfordrende 

og varieret arbejde 

Kl. 05.50 Kl. 06.00 Kl. 06.20 Kl. 06.40 

Det er helt mørkt, når 

Jette møder ganske tidligt 

på Sygehusapoteket. 


Ved indgangen står lageret, 

hvor man plukker de 

materialer, der skal bruges 

til kræftbehandlingen. 

Dagens første opgave er 

at rengøre et produktionsrum. 

Vindueskarme, stoleben, 

træsko – alt skal gøres 

rent i sterilt vand.

sig i medicinen 

Sygehusapoteket har oplært personale uden 

apoteksfaglig uddannelse i at blande cytostatika. 

Det har frigjort ressourcer til farmakonomerne, 

skabt afvekslende og ansvarsfulde job og betydet 

bedre rekrutteringsmuligheder, fordi de nye job 

ikke kræver en apoteksuddannelse. 

Kl. 06.55 Kl. 07.00 Kl. 07.20 Kl. 07.40 

Skraldet smides i gule 

poser. Alt, der skal sendes 

til vask, kommer i gelatineposer, 

som opløses ved 

vask i 60 grader. 

Kaffepause. De medarbejdere, 

der har mulighed for 

det, samles og snakker om 

dagens opgaver over en 

kop kaffe. 

>>> 

Et minuts meget grundig 

håndvask og derefter 

afspritning før turen går 

gennem slusen til produktionen. 

Omklædt i beskyttelsesdragt 

og klar til at 

producere. 



16 


Esset har fulgt i hælene på en medarbejder i 

Cytostatikaenheden på sygehuset i Næstved. 

En kræftpatient sidder på onkologisk ambulatorium 

på Næstved Sygehus. Kemobehandlingen drypper 

langsomt ind i venerne. Sådan sidder hun i to timer 

og prøver at slappe af, mens det barske stof forhåbentlig 

slår nogle af kræftcellerne ihjel. 

Patienten tænker formentlig ikke over, hvordan 

den gennemsigtige væske er kommet ind i posen, 

som hænger på dropstativet. Esset har fulgt processen 

– med apoteksmedhjælper Jette Thomsen som 

guide. 

Uhyggeligt præcist 

Det er nærmest uhyggeligt, så præcist alting skal 

foregå, når man producerer cytostatika – kræftmedicin 

til kemobehandling. Orden, omhyggelighed, 

omtanke skal der til – og det i en fuldstændig fokuseret 

version. 

Her er stille. Der er en susen fra ventilationen. 

Alt skal gøres præcist. Der er altid to, som arbejder 

sammen om at producere en blanding. Rutinerne 

er ens – uanset hvem der arbejder. 

En computer på bagvæggen af bænken, som man 

arbejder ved, fortæller præcis, hvad der skal gøres. 

Hvilken person der skal have medicinen, og 

hvor langt i processen man er. Hele tiden skal den 

hjælper, der står ved siden af personen, som har 

fi ngrene i materialerne, kvittere og godkende. Hun 

tjekker og kvitterer på en anden computer. 

Kl. 08.20 Kl. 08.50 Kl. 10.00 Kl. 10.30 

Alt bliver vejet – også kanylerne 

før de bliver brugt. 

Man arbejder altid to og to 

sammen. En producerer 

og en hjælper. 

De, der producerer medicinen, 

er iført skåneærmer 

og selvklæbende forklæder. 

Nogle af produkterne skal 

håndteres meget skånsomt 

og må ikke rystes…

De første blandinger skal afl everes på ambulatoriet 

kl. 8:15 og langt de fl este skal leveres inden kl. 

12. Det giver et massivt pres på produktionen i 

morgen- og formiddagstimerne. 

Kl. 10.45 

…andre består af fl ager, 

som skal opløses fuldstændigt 

i væsken, og derfor 

skal de rystes i mindst 15 

minutter. 

– Det er ikke muligt at koncentrere sig så meget 

alt for længe, fortæller Jette Thomsen. Hun har 

arbejdet i cytostatikaenheden på Næstved Sygehus, 

siden den blev opført i efteråret 2008. De første tre 

måneder gjorde hun rent, og siden har hun sammen 

med ledelse og øvrige kolleger udviklet et job, 

der kombinerer rengøring med mange af de andre 

funktioner i huset. 

Derfor skifter man mellem opgaverne. Hver gang 

én medarbejder har produceret seks blandinger, 

bytter man. 

Jette Thomsen deltager i det hele fra almindelig 

rengøring, rengøring i de rene rum og produktionslokaler. 

Hun er med til at plukke de ingredienser, 

der skal bruges i medicinen, hun er med til 

at producere og kontrollere medicin, hun holder 

orden på lageret – og hun bringer medicinen ud til 

>>> 

patienterne. 

Kl. 11.20 Kl. 11.30 Kl. 12.00 

Handskerne skal skiftes, 

hver gang man rører ved 

en etiket. Etiketter er 

nemlig urene – og hvis 

man spritter dem, forsvinder 

teksten. 

En agarplade i produktionsbænken 

måler eventuelle 

bakterier. 

Den færdige kemobehandling 

sættes løbende 

i gennemstiksskabet, 

hvor den kontrolleres. 



18 

Tilsammen producerer medarbejderne op til 60 

poser cytostatika om dagen i en løbende produktion, 

der hele tiden er afpasset efter, hvornår patienterne 

skal have medicinen. 

God stemning 

De første blandinger skal afl everes på ambulatoriet 

kl. 8:15 og langt de fl este skal leveres inden kl. 12. 

Det giver et massivt pres på produktionen i morgen- 

og formiddagstimerne. 

Der er en rigtig god stemning i kaffestuen og i 

hele enheden, og man er meget opmærksom på 

hinanden. Har man en dårlig dag, hvor tankerne 

kører for meget omkring noget andet end arbejdet, 

aftaler man, at man tager jobbet udenfor produktionen, 

hvor den snor, man kører efter, ikke er helt så 

præcis. 

– Jo det er et rigtig godt job, fortæller Jette Thomsen. 

Hun er 48 år og tænkte, at hvis hun skulle lave 

noget andet end at gøre rent på en sengeafdeling, 

som hun har gjort i rigtig mange år, så var tiden til 

det nu. Opgaveglidningen, som er en del af sigtelinjeprojektet, 

er blevet så stor en succes, at der nu er 

fem apoteksmedhjælpere, som er rekrutteret blandt 

andet fra gruppen af serviceassistenter på sygehuset. 


Jette Thomsen har arbejdet i cytostatikaenheden 

på Næstved Sygehus, siden den blev opført i 

efteråret 2008. 

Kl. 12.10 Kl. 13.15 Kl. 13.20 Kl. 13.35 

Kemobehandlingen, som 

er produceret til hver 

enkelt patient, er bestilt til 

et bestemt klokkeslæt. 

Patienten er klar og får sin 

medicin. 

Agarpladerne fra dagens 

produktion sættes i 

varmeskab, så de om seks 

dage kan vise, om hygiejneniveauet 

er i orden. 

Tid til at cykle hjem. 

Jette bor ikke ret langt fra 

Næstved Sygehus.

Medicin for milliarder 

Tekst: Thomas Brodersen 

Effekt, pris og bivirkninger. Det er nøgleordene, når 

der skal købes lægemidler til sygehusene og Psykiatrien 

i Region Sjælland. 

Men indkøbsopgaven er langt fra simpel, for lægemiddelverdenen 

er svær at navigere i. 

– Oftest kan man vælge mellem fl ere lægemidler 

til den samme behandling, og de koster vidt forskelligt, 

forklarer Teis Andersen, der er vicedirektør 

i Sygehus Nord og formand for Region Sjællands 

lægemiddelkomité. 

Han understreger, at udfordringen er kompleks, 

og at alle, der arbejder med lægemidler, skal tage 

ansvar. 

– Det handler om at få effektiv medicin med få 

bivirkninger til den bedste pris. Altså at vægte kvaliteten 

af behandlingen, men samtidig have et vågent 

øje på omkostningerne, fastslår han. 

23 udvalg 

Region Sjællands lægemiddelkomité har 23 udvalg 

under sig. De fl este udvalg har et område, der svarer 

til et speciale, men nogle går også på tværs. Udvalgenes 

opgave er at anbefale, hvilken medicin der 

skal benyttes både i primærsektoren, på sygehusene 

og i Psykiatrien. Lægemiddelkomitéen foretager på 

den baggrund de endelige valg og sikrer, at der er 

overensstemmelse mellem anbefalingerne i primærsektoren 

og på sygehusene. 

– Vores mål i komitéen er, at den mest rationelle 

lægemiddelbehandling bliver valgt i hele regionen. 

Og at patienter med ens diagnoser får de samme 

Lægemidler i fokus 

Region Sjællands lægemiddelkomité vil sætte 

større fokus på valg og brug af lægemidler. 

Derfor har komitéen fået sin egen side på 

Økonomi 

I Region Sjælland bruger vi cirka 1½ milliard 

kr. på lægemidler om året. 

Regionens forbrug af 

lægemidler overvåges 

konstant 

Sygehusapoteket holder øje med forbruget 

af lægemidler internt på sygehusene 

og ser på, om anbefalingerne følges 

internt. 

I Regionshuset er der i »Kvalitet og 

udvikling« en Lægemiddelenhed, hvor to 

farmaceuter og en sekretær har til opgave 

at følge udviklingen i lægemiddelforbruget 

og fremme rationel lægemiddelbehandling. 

Lægemiddelenheden i Regionshuset 

udsender løbende statistik til læger i 

almen praksis og til afdelinger på sygehusene 

om forbruget i primærsektoren. 

lægemidler, uanset hvor de bliver behandlet. På den 

måde får man også så få præparatskift som muligt, 

og det giver et bedre overblik for både patienter og 

fagpersoner, fortæller Trine Toft, der er ledende 

klinisk farmaceut på Sygehusapoteket og faglig 

sekretær for lægemiddelkomitéen. 

intranettet, hvor du kan følge indsatsen på 

lægemiddelområdet og få hjælp til at vælge de 

rigtige lægemidler. 



20 

Personalepolitikker 

De skal ikke bare stå på hylden til pynt, 

understreger HR i regionshuset 

Tekst: Lene Stærbo Foto: Colourbox 

Personalepolitikkerne fl yder fra Regionshuset i en 

lind strøm for tiden. 

– Ja, vi er ret stolte og glade for, at det i samarbejde 

med Med-Udvalgene er lykkedes at komme på 

banen med en række udgivelser, konstaterer Susan 

Marquardsen, som er chefkonsulent i HR i regionshuset. 

Her håber man, at de nye politikker vil blive 

læst og brugt på regionens arbejdspladser. 

Livsfasepolitik 

Region Sjællands livsfasepolitik er blevet til efter en 

lang høringsrunde og en række fokusgruppeinterviews. 

Rigtig mange medarbejdere har været involveret 

i processen, og sammen har de skabt 

en livsfasepolitik for Region Sjælland. Her 

sættes der blandt andet fokus på betydningen 

af seks såkaldte guldkorn: 

• Indfl ydelse på eget arbejde og arbejdstilrettelæggelse 

• Mening i arbejdet 

• Forudsigelighed 

• Social støtte 

• Belønning 

• Passende krav til medarbejderen 

Indsats mod vold 

En anden politik beskriver Region Sjællands 

indsats mod vold, mobning og chikane. Det 

handler blandt andet om at sikre, at der lokalt 


– ikke potteplanter 

udarbejdes retningslinjer og at disse føles og løbende 

revideres, så de til enhver tid er effektive både 

når det gælder om at forebygge problemer og om at 

håndtere dem, når eller hvis de opstår. 

Arbejdspladsvurdering APV 

På intranettet fi ndes to værktøjer, som understøtter 

arbejdet med arbejdspladsvurdering på regionens 

arbejdspladser, og som nu er færdigudviklede og 

taget i brug. 

APV guiden understøtter selve processen i arbejdet 

og kan bruges af AM-grupperne, lederne og 

MED-udvalgene til at drøfte valg af metode. Den 

indeholder gode råd om processer, dialog og meget 

mere. Også nye aktører i arbejdsmiljøarbejdet kan 

have gavn af at orientere sig i guiden og i det elektroniske 

APV system. 

Find det hele på Region Sjællands intranet

Hjertekammer for 

x 

xde blå blink 

x 

x 

Regions Sjællands nye vagtcentral i 

Slagelse dirigerer nu al ambulancekørsel 

i regionen 

Tekst: Lisa Westengaard Foto: Jan Djenner 

Region Sjælland åbnede 1. februar en regional 

vagtcentral på Fælledvej 1 ved Slagelse Sygehus. Her 

samarbejder Region Sjælland med Falck og Roskilde ilde 

Brandvæsen om at sende ambulancer, lægebiler og 

akutbiler ud til syge og tilskadekomne. 

Alle fem regioner skal i fremtiden selv drive vagtcentralerne 

for ambulancekørsel. Det blev besluttet i 

forbindelse med udbuddet af kontrakter på ambulancekørslen. 

– Det er med en del stolthed på regionens vegne, 

at jeg er med til at indvie dette hjertekammer for de 

blå blink. Vagtcentralen er med til at give professio- 

Politiet svarer 

Hvis du ringer 1-1-2 er det politiet, der tager 

telefonen. Så snart politiet beslutter at sende en 

ambulance, går meldingen videre til Vagtcentralen. 

Tekst: Foto: Jan Djenner 

nel hjælp og tryghed til de 800.000 borgere i Region 

Sjælland, sagde Jens Ravn, der er formand for Regionsrådets 

præhospitale udvalg, ved indvielsen. 

– I Region Sjælland har vi valgt en partnerskabsmodel 

med operatørerne – Falck og Roskilde Brandvæsen. 

Det tætte samarbejde med operatørerne vil 

bevare og udvikle den viden og ekspertise, der er 

opbygget gennem mange år, siger Jens Ravn. 

Vagtcentralen er en del af Præhospitalt Center i 

Region Sjælland, som dermed står for al patientkørsel 

i regionen, herunder cirka 380.000 siddende 

transporter i samarbejde med Movia Flextrafi k. 

Jens Ravn 

>>> 


22 

Overblik over alle ambulancer 

Vagtcentralen kan altid sende den 

nærmeste ambulance – og fra 1. maj 

også en akutlægehelikopter 

I Vagtcentralen i Region Sjælland kan medarbejderne 

via edb-skærme og GPS følge alle ambulancerne 

og se om de er ledige, på vej på opgave eller optaget. 

Når Vagtcentralen via politiet modtager en 

112-alarm, blinker adressen, hvor der er brug for 

hjælp, på Sjællandskortet. Først er farven rød. Så 

snart en ambulance er sendt derhen, skifter farven 

til grøn. 

Medarbejderne kan nu se, hvordan ambulancen 

hurtigt nærmer sig, og de kan zoome ind på kortet 

og dirigere ambulancen, hvis det er svært at fi nde 

vej. 

Velkendt system og erfarne folk 

Systemet er det samme, som hidtil er brugt af Falck, 

så det er velkendt og gennemprøvet. Medarbejderne 

er erfarne folk fra de tidligere vagtcentraler i Falck 

og Roskilde Brandvæsen, der nu arbejder tæt sammen. 

Flyvende læger 

Danmarks første akutlægehelikopter 

kommer som forsøg i luften 1. maj 2010, 

bemandet med en pilot, en anæstesilæge 

og en paramediciner. 


– Det nye er, at der nu er overblik over alle ambulancer 

– både ambulancerne fra Falck og Roskilde 

Brandvæsen – samt lægebiler og akutbiler i hele Region 

Sjælland. Det betyder, at vi altid kan sende den 

nærmeste ambulance, siger præhospital driftschef, 

Benny Jørgensen. 

– Jeg tror, at vi får hurtigere ambulancer med de 

nye kontrakter med Falck og Roskilde Brandvæsen, 

der begge har købt nye ambulancer og ansat fl ere 

reddere for at leve op til aftalen med Region Sjælland. 

Det drejer sig ikke bare om at være hurtig. Vi 

udvikler også kvaliteten, siger Benny Jørgensen. 

Helikopter og sundhedsfaglig rådgiver 

Fra 1. maj 2010 kan Vagtcentralen Region Sjælland 

også vælge at sende en akutlægehelikopter på 

vingerne. 

Samtidig får Vagtcentralen en sundhedsfaglig 

rådgiver – det kan være en anæstesisygeplejerske, 

der er vant til at rykke ud med akutbil - til at hjælpe 

politiet med at vurdere, hvornår det skal gå stærkt, 

og som kan rådgive borgerne direkte i telefonen, for 

eksempel om at give hjertemassage eller lægge en 

tilskadekommen i afl åst sideleje. 

Basen er Ringsted, hvorfra den inden for godt 

20 minutter vil nå frem overalt på Sjælland. 

Alt betales af en donation fra Trygfonden på 

50 mio. kr.

Operativ chef Ken Theiltoft viser en af Roskilde 

Brandvæsens nye ambulancer med ny monitor 

til for eksempel at overvåge hjertepatienter. Via 

telemedicinsk kontakt med hjertelæger afgøres det 

om patienten skal køres direkte til hjerteoperation 

på Gentofte eller Rigshospitalet. 

De første ambulancer i Region 

Sjælland-design er kommet på 

landevejene. Redderne får nye 

uniformer 

Ambulancen er gul og grøn 

De første af fremtidens ambulancer i trafi ksikre gule 

og grønne farver kan nu ses i gadebilledet. 

Falck-redderne Paw Hofgaard Møller og Kenneth 

Krarup kan godt acceptere at sige farvel til de rødhvide 

ambulancer. 

– De nye ambulancer er pæne – og så kan vi bedre 

ses, fastslår Paw Hofgaard Møller. 

Både Falck og Roskilde Brandvæsen har i forbindelse 

med de nye kontrakter om ambulancekørsel i 

Region Sjælland udvidet med fl ere ambulancer, der 

får et særligt Region Sjælland-design. 

De tidligere konkurrenter fra Falck og Roskilde 

Brandvæsen arbejder nu sammen, og det har redderne 

absolut ingen problemer med. Redderne får 

gradvist nye uniformer, der matcher ambulancernes 

farver. 

– På de nye uniformer får vi kompetenceskilte på 

ryggen og brystet, fremhæver paramediciner Paw 

Hofgaard Møller. 

Alle på et skadested kan dermed se, hvem der er 

hvem. Er du paramediciner, behandler, assistent eller 

elev? Kører du ambulance, lægebil eller akutbil? 

Skiltene sidder fast med velcro og kan lynhurtigt 

udskiftes. 

Masser af blå blink 

Udrykninger i Region Sjælland om året: 

78.000 ambulancer 

13.000 lægebiler 

7.000 akutbiler 

Falck-redderne Kenneth Krarup og Paw Hofgaard 

Møller i ny ambulance, nye uniformer og med 

paramedicinerens medicintaske. 


24 

Kodeks for god patientkommunikation nikation 

Region Sjælland har som den første region 

vedtaget et kodeks for god patientkommunikation. 

Du kan fi nde hele kodekset på adressen 


Der er produceret en fi lm om 

god patientkommunikation på 

baggrund af det nye kodeks. 

Skuespiller Søs Egelind har 

hovedrollen i fi lmen, som 

er tænkt som inspiration til 

personalet. 

Alle afdelinger på regionens 

sygehuse og psykiatrien 

vil i løbet af foråret få et 

eksemplar af fi lmen. 

Klar tale 

Kodeks for god 

patientkommunikation 

- VI ER TIL FOR DIG 

intra.regionsjaelland.dk/patientkommunikation 

Her kan du også fi nde tips og inspiration til god 

patientkommunikation. 

Klar Kllaaaaaaaaaaarrrr tale 

Kodeks Kodekkks eksss s for 

god 

patie patientkommunikation 

ien ennnnntko ttt m 

- - VI VI ER ER ERR RRR TIL TI TT T L FO FOR DIG

Patientkommunikation 

Vær nærværende 

Et godt tværfagligt samarbejde er et must for god kommunikation med patienterne. 

Det er holdningen hos personalet på Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling i Holbæk, 

som er blevet kigget over skuldrene af kommunikationsforsker Helle Petersen 

Ulla Hansen er afdelingssygeplejerske for Gynækologisk 

Afdeling i Holbæk, der har omkring 20 

ansatte. I hverdagen møder personalet patienter, 

der er vidt forskellige. Nogle har mistet et barn eller 

skal have foretaget et planlagt indgreb, andre lider 

af en kræftsygdom og er indlagt i længere perioder. 

Ulla Hansen stiller høje krav til mødet med den 

enkelte patient: 

– Nærvær. Først og fremmest må du være til stede 

og have dine tanker hos patienten og ikke tænke på, 

at om lidt ringer telefonen inde på kontoret. Det er 

vigtigt at prøve at læse patienten ved at spørge ind 

til, hvordan patienten har det. Ved at være gode lyttere 

får vi at vide, hvad der er vigtigt for patienten. 

Sammen er vi gode 

Selv om Ulla Hansen har lang erfaring som sygeplejerske 

og leder, betragter hun ikke sig selv som den, 

der har svaret på alt. Hun lægger derfor stor vægt på 

at dele viden. 

– For alle faggrupper i afdelingen gælder det, at 

vi konstant er i en læringsproces. Vi har indført en 

ugentlig morgenkonference, hvor vi gennemgår 

nogle af vores kræftpatienters sygehistorie. Alle har 

noget at bidrage med. For eksempel har jeg lært 

meget af de unge, som måske pludselig giver udtryk 

for nye synsvinkler. Det tværfaglige samarbejde er 

vigtigt, og når vi arbejder sammen, kan vi løse det 

meste. 

Resultater følger 

Tekst: Annette Westphal Thuesen 

Foto: Mikkel Bache og Jan Djenner 

Afdelingens opskrift på god kommunikation er, at 

skriftlig information altid skal følges op af mundtlig. 

Der bliver lagt vægt på stuegang og at skrive gode 

rapporter. Og nogle gange ved stuegang kan lægen 

spørge patienten: Hvad var det, vi blev enige om? 

Så man sikrer sig, at patienten har forstået, hvad det 

drejer sig om. 

– Patienten skal opleve at blive godt modtaget lige 

fra den første undersøgelse i ambulatoriet til senere 

indlæggelse. Hele vejen igennem skal patienten 

være informeret om, hvad der skal foregå. Det 

samlede indtryk skal være, at vi er her for patienterne. 

Vi har meget fokus på at hjælpe hinanden og 

sørge for at følge op på det, der sættes i gang. Det 

skal være sådan, at patienterne kan stole på os, at vi 

lever op til det, vi lover. 

Når de unge kolleger efterlyser håndfaste regler, 

må Ulla Hansen ofte skuffe dem. 

– Vi må respektere patienterne og deres holdning 

til det at være syg. Nogle har lagt planer for, hvad 

der skal ske lige til det sidste, andre har slet ikke 

forholdt sig til, at de er syge. Der er meget etik i det. 

Nogle gange overvejer vi, om vi skal give patienten 

en diagnose eller ej. Nogle gange er det vigtigt, 

andre gange er det ikke. Vi kan alle være i tvivl. Vi 

kan godt sige nogle svære ting til patienten, men 

må læse dem, respektere deres valg, og måden vi 

overbringer et budskab på kan være forskellig fra 

den ene patient til den anden. 

Kommunikationsforsker Helle Petersen har fulgt de Gynækologisk/Obstetriske 

afdelinger i Holbæk og Næstved i efteråret gennem et forskningsprojekt 

om patientkommunikation. Resultaterne herfra er på vej og 

skal bruges til at udvinde generel viden om patientkommunikation. 


26 

Travlhed med sigtelinjer 

på Refsnæs 

Tre projekter er rigtig godt i gang på 

Synscenter Refsnæs. De handler blandt 

andet om ledelse, medarbejderudvikling 

og den svære samtale 

Synscenter Refsnæs blev for godt et år siden samlet 

til én ny enheds- og projektorganisation. 

I den forbindelse blev der sammensat en ny ledergruppe, 

som består af nye ledere samt ledere med 

nye ledelsesområder. 

Sigtelinjeprojektet »Projekt god ledelse« handler 

blandt andet om at skabe fælles forståelse og gensidige 

forventninger til god ledelse og om defi nition af 

ledelsesroller, spilleregler og arbejdsform. 

Projektet har resulteret i et færdigt koncept over 

forventninger til god ledelse, og meget snart foreligger 

der et samlet ledelsesgrundlag, herunder en 

kompetencefordelingsplan. 

Sammenfattende skal arbejdet med »Projekt god 

ledelse« bidrage til at skabe attraktive arbejdspladser 

gennem udvikling for at fremme et godt arbejdsmiljø 

for såvel ledere som medarbejdere. 

Kompetenceudvikling 

Et andet sigtelinjeprojekt handler om at udvikle 

og holde kursus i synsfaglig basisviden. Projektet 

er en del af Synscenter Refsnæs samlede kompetenceudviklingsplan, 

der skal gøre medarbejderne 

på Refsnæs til de bedst uddannede, når det gælder 


Mange steder i Region Sjælland arbejdes der med 

de såkaldte Sigtelinjeprojekter. Pengene stammer 

fra budget 2009. Medarbejderne kom med 160 

projektforslag. 

synsfaglig viden. Konceptet er færdigudviklet og det 

første af to basiskurser har fundet sted. Der var 25 

deltagere, og de blev undervist i tre dage. 

Svære samtaler 

Et team på Synscenter Refsnæs tager sig af mennesker 

med Spielmeyer-Vogt sygdom (S/V). 

Det er en medfødt, alvorlig og fremadskridende 

sygdom, der især angriber nervesystemet. Den udvikler 

sig over 15 - 25 år, og med tiden sættes stadig 

større dele af centralnervesystemet ud af funktion 

med deraf følgende fremadskridende og omfattende 

handicap. 

Sigtelinjeprojektet har betydet, at dette team har 

holdt en temadag med overskriften 

»Den svære samtale og Døden som et vilkår«. 

Psykolog og leder af kræftrådgivningen i Nordjylland, 

Inge Kaldahl, var oplægsholder og inspirator 

på dagen, som især satte fokus på to emner: 

At udvikle egne personlige forudsætninger og 

kompetencer i de eksistentielle og etiske dilemmaer, 

den professionelle bevæger sig i under den svære 

samtale. 

At arbejde med begreberne mod, nærvær og 

autenticitet – dette at turde være sig selv i disse 

vanskelige møder. 

Denne dag blev der sat ord på menneskets eksistentielle 

grundvilkår: Døden, friheden, meningsløsheden. 

De »store ord«, som det kan være svært at 

beskæftige sig med.

Åbent, lyst og brugervenligt. Det er 

idéen bag det nye design, der lanceres 

på regionens hjemmeside til maj 

Nyt design 

på vej 

Af Kirsten Rosenberg 

Det er ikke kun designet, der bliver anderledes, når 

Region Sjælland til maj lægger skærme til en ny 

forbedret hjemmeside. 

I løbet af det sidste år har Kommunikation 

brugertestet regionens sider ved at fi lme og iagttage 

brugere, mens de søger informationer. Andre 

brugere er blevet interviewet, og det nuværende 

indhold på hjemmesiden er blevet målt og vejet. 

Resultaterne af de seneste måneders anstrengelser 

skal føre til en helt ny brugervenlig indretning på 

regionens hjemmeside. 

Brug brugernes briller 

Når man ikke kender regionen indefra, kan det være 

rigtigt svært at fi nde informationer på regionens 

hjemmeside i dag. Det skyldes, at både struktur og 

indhold bærer præg af interne betegnelser og af en 

intern tankegang. 

Fremover skal vi endnu mere end i dag have 

brugernes briller på, hver gang vi lægger indhold på 

hjemmesiden. 

Vi skal i langt højere grad ramme det sprog, brugerne 

taler, og kalde vores ydelser det, de er, frem 

for at pakke tingene ind i fagord. 

Det vil Kommunikation sikre ved at udbrede 

kendskabet til strategi og retningslinjer for hjemmesiden 

i organisationen. 

Når indholdet er på plads, er designet glasuren, 

der skal få »kagen« til at glide nemmere ned. Det 

Følg projektet på intranettet 

Projektet bag regionens nye hjemmeside 

hedder NetOp (Net Optimering). Det løber 

i tre år, og lanceringen til maj er den første 

af fl ere etaper. Målet er at lave én fælles 

skal give brugerne lyst til at tage en bid, og så skal 

de helst opleve, at indhold og ydre går op i en højere 

enhed. 

Tanken bag det nye design er at åbne for et lysere, 

mere venligt og mindre kantet indtryk af Region 

Sjælland, som samtidig gør det nemt for brugerne at 

orientere sig på siden. 

Designet forsøger desuden at få det cirkelmønster, 

der oprindeligt er tænkt ind i logoet, mere i spil, så 

regionens identitet kommer bedre til udtryk. 

Sygehusene 

Efter sommerferien gælder det sygehusenes hjemmesider. 

Målet er at indarbejde dem i en fælles 

struktur, så de i højere grad understøtter de tværgående 

patientforløb, som patienterne ofte indgår 

i. Region Sjælland er et samlet virke, og det skal 

hjemmesiden også afspejle. 

Allerede i løbet af foråret vil der begynde at 

komme nye oversigtskort til sygehusenes sider. Det 

er nogle af de mest efterspurgte informationer. De 

nye kort vil gøre det lettere for patienter og pårørende 

at fi nde sygehuset, den enkelte afdeling og en 

parkeringsplads til bilen. 

brugerorienteret hjemmeside for alle 

regionens ydelser. Læs mere her 

http://intra.regionsjaelland.dk/netop. 


28 

Tænk, hvis man kunne lave varme ud af 

tang og slam. I Solrød Kommune bliver 

det måske fremtid – med støtte fra 

regionen 

Tekst: Anine Asklund Foto: Gert Ellegaard 

Tangen tjekkes: Steen Danielsen, leder af Teknisk 

Administration i Solrød Kommune, sammen med 

projektmedarbejder Anders Fredenslund på stranden. 


Fra 

STINKENDE 

På strandene i Solrød Kommune har de tangproblemer. 

Som kommunens miljøchef Lotte Kjær 

fortæller: 

– Der er bunker af tang, der skyller ind i hele 

strandsæsonen i hele Køge-bugt området. Det ligger 

og rådner. Og det stinker simpelthen. Strandene kan 

i perioder være ufremkommelige. Du kan simpelthen 

ikke komme derned på grund af tangen. 

– Traditionelt har man i biogas haft fokus på gylle, 

gylle og gylle. Men hvad med os, der ikke har meget 

landbrug med husdyr, spørger han.

TANG 

til miljøvenlig varme 

Solrød Kommune har udarbejdet et projekt, hvor de 

vil anvende tangen. Men udover tang vil kommunen 

også gerne bruge andre »rester«: Slam fra kommunens 

rensningsanlæg og grødeskær, som er de 

afklip, der ligger tilbage, når kommunen har klippet 

engene ved vandløb og søer. 

Netop afklippet udgør ifølge Lotte Kjær et stort 

kvælstofproblem for kommunens vandmiljø. 

For at få en stabil kilde af bioaffald – og for at 

inddrage et virksomhedsperspektiv – skal projektet 

også undersøge potentialet i bioaffald fra virksomheden 

CP Kelko, der producerer pektin ud af citrusskaller. 

Bioaffaldet koster virksomheden mange penge 

og meget energi at bortskaffe. Alt i alt er der mange 

ulemper, der pludselig kan blive vendt til fordele. 

Store visioner 

Der er mange deltagere i projektet, for der er mange 

aspekter, der skal undersøges for blandt andet at 

vurdere, om bioaffaldet har den optimale organiske 

sammensætninger. 

Fakta 

Vækstforum Sjælland har givet 1,1 millioner 

kroner til projektet, der er nytænkende i 

den måde, det kombinerer restprodukter 

Roskilde, Københavns og Århus Universiteter, 

Rambøll og Grønt Center er med i projektet og skal 

blandt andet undersøge, hvordan man kan vaske 

eventuelle sundhedsskadelige stoffer ud, og hvordan 

materialet rådner mest effektivt. 

Er der for eksempel forskel på sommer-tang og 

vinter-tang? 

Hvis potentialet er så godt, som man håber, åbner 

det for store visioner for kommuner, som har lange 

kyststrækninger, men kun lidt landbrug. 

Steen Danielsen, der er leder af Teknisk Administration 

i Solrød Kommune, forklarer: 

– Vores idé er at udnytte viden om biogas, men 

at bruge alternative organiske materialer end dem 

man hidtil har anvendt. Konkret er vores vision, at 

projektet på sigt ender med opførelse af et CO2besparende 

biogasanlæg. 

– Solrød vil heldigvis dele deres gode idé med 

andre kommuner, der har store kyststrækninger. 

Dem er mange af i Region Sjælland, tilføjer Steen 

Danielsen. 

fra industrien og kommunens egne 

naturprodukter til at udvikle biogas som 

varmeforsyning. 


30 

På Slagelse Sygehus har personalet 

spurgt en gruppe hjertepatienter, 

hvordan de har oplevet blandt andet 

den fysiske træning. 

En høj grad af 

professionalisme, tryghed 

og hjælp og støtte til de 

udfordringer, en hjertepatient 

står med. Det var patienternes 

tilbagemeldinger til personalet 

under et dialogforum på 

Slagelse Sygehus 

Hvordan oplever patienterne det? 

Tekst: Fysioteraput Rasmus Gormsen Hansen 

og sygeplejersker Dorthe Lech Bjarnholt og 

Stine Gundtoft Roikjær 

I kardiologiens tværfaglige regi på Slagelse Sygehus 

er vi interesseret i at kende hjertepatienternes oplevelse 

af deres indlæggelse og ambulante opfølgning, 

inklusiv fysisk træning. 

Som led i kvalitetsudvikling af vores patientforløb, 

valgte vi at holde et dialogforum, hvor vi inviterede 

patienter såvel som en tværfaglig personalegruppe, 

inklusiv repræsentanter fra ledelsen, ind til en 

særlig styret dialog. Patienterne fi k de første to til 

tre timer til at fortælle deres egen historie om deres 

oplevelse af at være hjertepatient. Personalet skulle 

være lyttende og afventende og måtte ikke kommentere 

på patienternes udsagn. Først da »boksen« 

med personalet blevet åbnet, var det personalets 

refl eksioner over patienternes fortællinger, som var 

interessante. Patienterne sluttede af med at kommentere 

på personalets udmeldinger. 

Formålet var at skabe forudsætninger for at 

udvikle kvaliteten af vores sundhedsydelser med 

udgangspunkt i patienternes oplevelser. Baggrunden 

var en rapport fra Hjerteforeningen og Institut 

for Sundhedsvæsen, som viser en markant forskel 

mellem, hvad Sygehusene mener at tilbyde patienter 

ved hjerterehabilitering, og hvad patienterne egentlig 

oplever at blive tilbudt. Særligt påfaldende er, at 


17 procent af patienterne angiver at have fået tilbudt 

psykisk støtte til sig selv, mens sygehuset mener, at 

88 procent har fået tilbudt støtten. 

Patienterne oplevede en høj grad af profesionalisme, 

som skabte tryghed i fl ere faser af forløbet. 

Særligt fremhævede de, at de fi k hjælp og støtte 

til nøjagtig de udfordringer, som de stod med. De 

pegede på, at der til tider var manglende kontinuitet 

imellem de forskellige sygehuse. 

Patienterne efterspurgte yderligere mulighed for, 

at personalet kunne følge op på behandlingen og 

vejlede dem i deres fortsatte liv som hjertepatient – 

herunder især psykologisk støtte til en svær tid, hvor 

mange skal ændre livsstil. 

Samlet set har vores dialogforum gjort klart, hvad 

der tilgodesér patienternes behov på en meningsfuld 

måde, for eksempel at den fysiske rehabilitering 

giver glæde og tryghed. Samtidig har vi fået rettet 

opmærksomheden på, hvad der med simple metoder 

kan forbedres. 

Det har været en god proces for os at arbejde med 

dialogforum. Det er vores mål at integrere metoden 

som en naturlig del af vores arbejde med kvalitetsudvikling 

fremover. 

Arkivfoto: Thierry Wieleman

Glimt fra hverdagen 

Lige i øjet 

Øjenafdelingen på Næstved Sygehus er kåret 

som bedste uddannelsessted for kommende 

øjenlæger 2009 i Danmark. Det er Foreningen 

af Yngre Oftalmologer (FaYO) der har kvalitetsstemplet 

afdelingen med FaYO-prisen, som vil 

blive uddelt ved årsmødet i Dansk Oftalmologisk 

Selskab den 6. marts 2009. 

Foreningen lægger især vægt på, at afdelingen 

prioriterer at alle yngre læger oplæres i en eller 

anden form for kirurgi. 

Desuden høster afdelingsledelsen anerkendelse 

for at vægte en åben evalueringskultur, 

hvor det er ok at indrømme fejl, og hvor relevante 

problemstillinger tages op. 

Mathilde på fi re år, indlagt på Børneafdelingen på 

Roskilde Sygehus, blæser sæbebobler med klovnen 

Ludo, som besøger afdelingen hver torsdag. 

Region Sjælland har sygehusklovne på sygehusene 

i Næstved, Nykøbing Falster, Holbæk og Roskilde. 

Foto: Thomas Brodersen 

ESSET - FEBRUAR 2010 31 

Arkivfoto: Thierry Wieleman

Udfordringer 

på fl ere 

fronter 

Der er brug for at holde fokus på 

horisontlinjen og retningen, når 

udfordringerne er, som de er netop nu 

Af Jens Andersen 

Vi er ved at gøre regnskabet for 2009 op. Det er ikke 

færdigt endnu, men alt tyder på, at vi som forudset 

ved budgetstatus i november kommer ud med 

underskud for første gang i regionens levetid. Et 

underskud, som blandt andet indebærer et resultat 

på den forkerte side af de 100 mio. kr. for sygehusene 

samlet. 

Underskuddet ser ud til at være koncentreret i 

Sygehus Syd. 

Det kan desværre betyde afskedigelser, selv om vi 

naturligvis prøver at undgå det. 

I Regionshuset har konsekvenserne af sparekravene 

i budgettet betydet varslet afskedigelse af knap 

2o medarbejdere. 

Region Sjælland er ikke den eneste region, der 

har svært ved at få pengene til at strække. Det er et 

generelt problem i alle regioner. 

En gigantisk opgave 

Det nye år har budt velkommen til et nyt regionsråd 

og en ny formand. 24 ud af 41 medlemmer er nyvalgte. 

Det betyder nye arbejdsgange og nye måder, 

vi skal arbejde på. Det giver udfordringer af den 

positive slags. 

Rådet har en gigantisk opgave foran sig, når det 

gælder om at få besluttet den nye sygehusplan i de 

kommende måneder. Men rådet har ikke tøvet med 

at tage fat på opgaven, og man er enige om, at hovedelementerne 

i planen skal være besluttet inden 

påske, så Region Sjælland er med i kapløbet med de 

andre dele af landet om at få penge til fremtidens 

sygehusvæsen. 

Her ud over har vi mange andre projekter i 

støbeskeen. Og vi har en masse daglige opgaver, 

som vi alle skal passe. Det er stadig det vigtigste. 

Sikker drift har været et nøgleord fra regionen 

blev født - og er det fortsat. 

Det står bare ikke alene. Udvikling, kvalitet 

og nye mål er føjet til. 

Tag handsken op 

Udfordringer har vi nok af. Udfordringer 

kan være af både positiv og negativ karakter 

– nogle kommer udefra, andre er selvvalgte. 

Men i udfordringen ligger, at man 

bør og skal tage handsken op og søge en 

løsning – der er ingen vej udenom - også 

selv om man måske synes, at problemet 

nogle gange bunder i urimelige vilkår, 

man ikke selv er herre over. 

Vi skal også være i stand til 

at tage imod de nye udfordringer, 

som vi hele tiden 

får udefra. 

Det er vigtigt at vi 

arbejder sammen om 

udfordringerne – og ikke 

mindst at vi alle ved, hvad 

målet er: 

Bedst mulig betjening, 

behandling og levering af 

ydelser i alle dele af vores virksomhed. 

Vi er til for borgerne.

Esset - Region Sjælland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?