tale 1995 - N. Kochs Skole
tale 1995 - N. Kochs Skole tale 1995 - N. Kochs Skole
Kære 9. og 10. klasse. N. KOCHS SKOLE Trøjborgvej 75, 8200 Århus N. Fax: 86135818 - Tlf: 86135833 AFSLUTNINGSTALE Trøjborg d. 23. juni 1995 Nu er dagen kommet, hvor I skal forlade det sikre - "flyve fra reden" - siger man. Normalt mener man vel flytte hjemmefra - men det at forlade børneskolen er en næsten ligeså stor omvæltning i livet. De fleste af jer skal igang med noget ukendt - nogle af jer fra 9. klasse tager 10. klasse med, og selvom det er meget anderledes, er det ikke helt så ukendt. Hvordan vil I klare jer derude i det "virkelige" liv ? Er I flyvefærdige ? Sætter I af fra redekanten - slår vingerne ud og styrer elegant mellem grene og træer op i det blå ? Sidder I på kanten og kigger lidt og tænker, der er godt nok langt ned - tager et lille hop over på en anden gren og slår kløerne godt i, mens I prøvende basker med vingerne og måske ønsker jer tilbage til den lune, sikre rede ? Og vi står der - forældre og skole - og ser spændte til: Kan vingerne bære ? Vi synes, at vi har gjort vores - skolen kan ihvertfald ikke gøre mere nu - men vi ville alligevel gerne spænde en faldskærm på ryggen af jer. Vi tænker på, hvordan, hvor langt, hvor højt og hvor hen I vil flyve ? Jeg tror, at en af menneskets ældste drømme er at kunne flyve - flyvning som den højeste grad af frihed. Da min datter, Marie var lille (hun er nu 21), drømte hun også om at kunne flyve, og i flere år var vores godnatsang denne her: Jeg har en flyvemaskine, og den har vinger på. I kan tro, at de er fine, for de er malet blå. Og når den flyver om natten, gi'r jeg den lygte på.
- Page 2 and 3: Der er ingen, der kan ta' den. For
- Page 4 and 5: Jeg prøvede forsigtigt at bevæge
- Page 6 and 7: og ondskabens tunge lænker. Stærk
Kære 9. og 10. klasse.<br />
N. KOCHS SKOLE<br />
Trøjborgvej 75, 8200 Århus N.<br />
Fax: 86135818 - Tlf: 86135833<br />
AFSLUTNINGSTALE<br />
Trøjborg d. 23. juni <strong>1995</strong><br />
Nu er dagen kommet, hvor I skal forlade det sikre - "flyve fra reden" - siger man.<br />
Normalt mener man vel flytte hjemmefra - men det at forlade børneskolen er en<br />
næsten ligeså stor omvæltning i livet.<br />
De fleste af jer skal igang med noget ukendt - nogle af jer fra 9. klasse tager 10.<br />
klasse med, og selvom det er meget anderledes, er det ikke helt så ukendt.<br />
Hvordan vil I klare jer derude i det "virkelige" liv ?<br />
Er I flyvefærdige ?<br />
Sætter I af fra redekanten - slår vingerne ud og styrer elegant mellem grene og træer<br />
op i det blå ?<br />
Sidder I på kanten og kigger lidt og tænker, der er godt nok langt ned - tager et lille<br />
hop over på en anden gren og slår kløerne godt i, mens I prøvende basker med<br />
vingerne og måske ønsker jer tilbage til den lune, sikre rede ?<br />
Og vi står der - forældre og skole - og ser spændte til: Kan vingerne bære ?<br />
Vi synes, at vi har gjort vores - skolen kan ihvertfald ikke gøre mere nu - men vi ville<br />
alligevel gerne spænde en faldskærm på ryggen af jer.<br />
Vi tænker på, hvordan, hvor langt, hvor højt og hvor hen I vil flyve ?<br />
Jeg tror, at en af menneskets ældste drømme er at kunne flyve - flyvning som den<br />
højeste grad af frihed.<br />
Da min datter, Marie var lille (hun er nu 21), drømte hun også om at kunne flyve, og i<br />
flere år var vores godnatsang denne her:<br />
Jeg har en flyvemaskine,<br />
og den har vinger på.<br />
I kan tro, at de er fine,<br />
for de er malet blå.<br />
Og når den flyver om natten,<br />
gi'r jeg den lygte på.
Der er ingen, der kan ta' den.<br />
For hvem kan himlen nå ?<br />
Og så det sidste vers, som jeg var specielt glad for:<br />
Min far han sidder og læser,<br />
men han har lovet mig,<br />
at en dag, det rigtig blæser,<br />
så flyver han og jeg.<br />
Man kan måske sige, at det snarere er det, I skal igang med: at gå ombord i en<br />
flyvemaskine og flyve det første stykke på en rute med mange mellemlandinger og<br />
uden præcis viden om, hvor I lander.<br />
Altså ikke "fri som fuglen", men lukket inde som i et flyvende bur.<br />
Det er vel ellers friheden, selvbestemmelsen, vi drømmer om og stræber efter - det<br />
er vel derfor, mennesket altid har drømt om at kunne flyve ved egen kraft.<br />
En drøm, der er afprøvet med mislykkede og mange gange katastrofale resultater for<br />
mennesket, og som der er fortalt om mange gange i tidens løb i sagn og eventyr,<br />
hvor det er muligt for mennesket at flyve.<br />
Jeg husker et sagn fra det gamle Grækenland, det er fortalt på flere forskellige<br />
måder, så nu får I min.<br />
Der var engang en rig konge på øen Kreta. Han hed Minos, og der er flere historier<br />
om ham, men dem må I selv læse.<br />
Han besluttede sig til at få bygget en labyrint, som ingen ville kunne finde ud af, hvis<br />
de først var kommet ind.<br />
Han spurgte derfor en af de bedste og mest kendte håndværkere og bygmestre,<br />
Daidalos, om han ville påtage sig opgaven. Daidalos sagde ja og tog sin søn Ikaros<br />
med.<br />
Arbejdet tog flere år, men endelig var de færdige.<br />
Kong Minos var noget af en slyngel så i stedet for at be<strong>tale</strong> for arbejdet, lod han<br />
Daidalos og Ikaros mure inde øverst i et tårn. Han ville nemlig være sikker på, at<br />
ingen fik fat i en tegning af labyrinten.<br />
Men Daidalos var også opfinder og meget snild på fingrene. Han kunne se, at de kun<br />
kunne flygte gennem luften, derfor iagttog han fuglene meget nøje og fandt ud af,<br />
hvordan de brugte vingerne, når de fløj. Han fangede nogle fugle og studerede<br />
vingernes opbygning, og så lavede han 2 sæt vinger af bivoks og fuglefjer. Han<br />
forklarede Ikaros, hvordan han skulle gøre, og om natten steg de op på kanten af<br />
muren øverst på tårnet.<br />
De tog mod til sig og kastede sig ud. Hvis vingerne ikke kunne bære, var de sikre på<br />
at blive slået ihjel mod klipperne neden for tårnet. Men vingerne bar, og de svævede<br />
væk fra tårnet godt skjult af natten. De bevægede armene eller vingerne skulle jeg<br />
måske snarere sige, og det viste sig, at de var lavet så godt, at de ikke bare kunne<br />
svæve som en drageflyver, men de kunne faktisk flyve.<br />
De fløj udover havet, og da solen stod op, var de langt fra Kreta.<br />
Daidalos havde forklaret Ikaros, at han skulle holde sig lige bagved ham og passe<br />
godt på, at han ikke kom for tæt til vandet, fordi fugten kunne sætte sig i vingerne og<br />
tynge ham ned, han måtte heller ikke flyve for højt, fordi varmen fra solen kunne<br />
2
smelte vokset, så fjerene faldt af. Ikaros nød flyvningen og friheden og begyndte at<br />
eksperimentere lidt, mens han fløj bagefter sin far.<br />
Solen kom højere på himlen, og varmen tog til. Ikaros kiggede frem og ned for at se<br />
efter land, men så kun havet. Han kunne ikke dy sig, men steg lidt, kunne stadig ikke<br />
se land og steg så yderligere op. Det var en fantastisk fornemmelse, og han blev helt<br />
overmodig og steg og steg.<br />
Daidalos kiggede sig tilbage og kunne ikke få øje på Ikaros. Han blev bange og<br />
kiggede ned og så op, og der fik han øje på en lille sort prik mod solen. Han råbte for<br />
at advare Ikaros, men det var forsent.<br />
Varmen fra solen smeltede vokset på Ikaros' vinger, fjerene begyndte at falde af og<br />
Ikaros mistede kontrollen og styrtede som en sten mod havet.<br />
Daidolos kunne kun se til, mens Ikaros ramte havet med voldsom kraft. Daidalos<br />
dykkede ned, men kunne intet gøre.<br />
Ikaros var død.<br />
Daidalos måtte tynget af sorg flyve videre og nåede frem til Italien, hvor han landede<br />
sikkert.<br />
Det hav, Ikaros styrtede ned i, er det, der idag kaldes, Det Ikariske Hav.<br />
Ifølge dette sagn er det altså muligt for mennesket at flyve, men også livsfarligt.<br />
Det kræver mod og omtanke - ikke at lade sig besnære af friheden og de fantastiske<br />
muligheder, men holde hovedet koldt og ikke blive overmodig.<br />
Balancen mellem drømmen/fantasien - flyvningen og friheden - og det helt jordnære -<br />
tyngdekraften og begrænsningerne - er vigtig i vores hverdag som mennesker. Men<br />
modet til at prøve det nye og måske umulige er lige så vigtig.<br />
Uden at hæve os op over det almindelige får vi ikke nye perspektiver - ser ikke<br />
mulighederne - og uden at lære virkeligheden at kende forbliver vi fantaster.<br />
Det er derfor vigtigt at lære at flyve, nogle kan det sikkert fra starten af deres liv, men<br />
for dem er det også vigtigt at lære, hvordan man flyver nede på jorden.<br />
Jeg vil prøve at fortælle jer om mine egne oplevelser og erfaringer med flyvning.<br />
Jeg kan ikke huske, hvilket år jeg fløj første gang, men det er en 8-10 år siden.<br />
Jeg var inde i en stor hal. Det var nat. Jeg havde fået en ide om, at et bestemt afsæt<br />
fra jorden kunne få mig til at svæve - ophæve tyngdekraften.<br />
Et afsæt, I ser noget tilsvarende i boldspil - fodbold, hvor en spiller hopper op og<br />
ligesom bliver "hængende" lidt længere end de andre og derved bliver fri til at heade<br />
bolden - i volleybold, hvor nogle er i stand til at hoppe op og "hænge" ved nettet (det<br />
ser ud ligesom i en film, hvor man "fryser" billedet), og så kommer smashed først - i<br />
håndbold, ligesådan, en spiller hopper højt op og bliver "hængende", forsvarerne<br />
falder ned, og målmanden er gået, og så først kommer skuddet.<br />
Det afsæt, jeg søgte, var med samlede ben og et bestemt ryk - det er svært at<br />
forklare, men hvis I har billedet fra før, kan I måske forestille jer det.<br />
Jeg prøvede mange gange og havde en fornemmelse af, at jeg var tæt på, jeg<br />
"hang", men manglede lige det sidste i at blive der.<br />
Jeg koncentrede mig 100 % og gav alt, hvad jeg havde i mig i et desperat ryk og kom<br />
fri - jeg blev "hængende" - tyngdekraften var ophævet - mine fødder var ca. en meter<br />
over gulvet.<br />
Jeg var forbløffet - egentligt havde jeg vel ikke troet, at det var muligt - det var helt<br />
fantastisk.<br />
3
Jeg prøvede forsigtigt at bevæge armene, og det gjorde, at jeg kunne stige lidt, dreje<br />
eller dale.<br />
Jeg turde selvfølgelig ikke stige ret højt - jeg troede ikke helt på, at tyngdekraften,<br />
min vægt var ophævet - så meget mere end en 3-4 meter skulle jeg ikke op i luften.<br />
Jeg var også glad for, at jeg var indendøre, for så ville jeg da ramme loft eller vægge,<br />
hvis jeg mistede kontrollen eller lavede fejl. Det gik nu godt, og jeg kom sikkert ned<br />
igen.<br />
Der gik et stykke tid.<br />
Jeg vidste godt, at det måtte have været en drøm, jeg havde haft, men den var<br />
meget mere virkelig end andre drømme.<br />
Pludselig en nat var jeg igen i hallen. Nu kunne jeg se, at det var en gammel<br />
maskinhal eller sådan noget. Der var ikke meget lys, månen skinnede ind gennem<br />
nogle store vinduer og gav et lidt uvirkeligt og koldt skær. Jeg koncentrede mig, og<br />
det lykkedes allerede første gang at finde den rigtige måde at sætte af på. Denne<br />
gang var jeg ikke helt så bange for at falde ned eller miste kontrollen, så jeg fik<br />
prøvet en del mere, feks. at stå på hovedet midt i luften.<br />
Jeg kom i hallen nogle flere gange - altid om natten, og jeg var helt alene. Jeg fik<br />
øvet mig en masse og blev efterhånden ret god. Det gik langsomt, men jeg kunne<br />
styre.<br />
En nat vovede jeg mig så endelig uden for. Jeg kan huske, at det var stjerneklart og<br />
uden vind. Der var en lampe, der lyste på en el-mast. Jeg satte af og svævede i et frit<br />
rum, steg op i højde med el-trådene og fløj langsomt henover træerne. Det var en<br />
ubeskrivelig fornemmelse - en total oplevelse af frihed.<br />
Der var ikke noget Supermand over det - hverken med hensyn til fart eller stil. Han<br />
rækker bare en hånd frem og suser så afsted. Jeg nærmest tog svømmetag med<br />
armene og baskede med benene. Det så nok lidt klodset ud, mens jeg langsomt og<br />
lidt i siksak og op og ned svævede afsted.<br />
Det var stadig en særdeles virkelig oplevelse, selvom jeg godt vidste, at det måtte<br />
være en drøm. Jeg kan aldrig huske mine drømme - engang imellem kan jeg huske,<br />
at jeg har drømt, men kun meget tåget, hvad jeg har oplevet. Mine flyvedrømme stod<br />
klart, og jeg kunne spole frem og tilbage i dem.<br />
Jeg tror, at der var gået et par år, og jeg var efterhånden blevet meget god til at flyve.<br />
Jeg kunne flyve med en nogenlunde hastighed - vel 50-60 km. i timen - og havde<br />
efterhånden set en del oppe fra en rimelig højde - jeg havde dog næppe været<br />
højere oppe end en 20-30 meter, men det er også rimeligt højt, skolen er nok knap<br />
20 meter op til tagryggen.<br />
Jeg havde aldrig turdet fortælle nogen, at jeg kunne flyve. Dels kunne de tro, at jeg<br />
var lidt tosset, dels var jeg bange for at komme til at glemme afsættet - at magien<br />
forsvandt.<br />
De tog det nu meget pænt, da jeg fortalte det - syntes vist også, at det var<br />
interessant - der var også enkelte, der selv fløj, godt nok på en anden måde end min.<br />
Jeg ventede nu spændt på, om jeg havde mistet evnen, men der gik heldigvis ikke<br />
ret lang tid, før jeg igen var ude at flyve.<br />
Det sker nu også engang imellem, at der er andre mennesker tilstede, når jeg flyver -<br />
de flyver godt nok ikke - men de synes ikke, det er mærkeligt, at jeg kan flyve.<br />
Jeg har øvet mig meget og er blevet god til det. Jeg ved ikke længere, hvor hurtigt<br />
jeg kan flyve, det er som om, der ingen grænser er - det virker ,som om jeg har været<br />
oppe på mindst 200 km. i timen. Og jeg har virkeligt været højt oppe - måske 2-300<br />
meter - jeg har set Århus i fugleperspektiv. Men jeg har svært ved at bremse hurtigt<br />
4
op og bratte sving er heller ikke lette. Derfor flyver jeg kun hurtigt, når jeg er højt<br />
oppe.<br />
Det er ikke altid, jeg kan bruge flyvningen. For en måneds tid siden, var en af vores<br />
katte, Mads, en gråstribet gårdkat væk i et par uger. Det var jo forår, og han er en<br />
hankat, så det er meget naturligt - alligevel var vi lidt bekymrede og snakkede en del<br />
derhjemme om, hvor han kunne være, og om han måske var blevet kørt over.<br />
En dag besluttede vi at gå ud og lede efter ham, og jeg syntes, at det var det letteste,<br />
at jeg overfløj området. Jeg gik op - her skal jeg lige indskyde, at det er en<br />
spændende oplevelse at se et landskab, man plejer at gå rundt i fra oven, utroligt at<br />
det kan lade sig gøre, når man nu aldrig i virkeligheden har set det derfra - nå, det<br />
tænkte jeg nu ikke på i eftersøgningen, det var først bagefter. Jeg opdagede<br />
derimod, at hvis jeg fløj hurtigt, måtte jeg højt op, og så kunne jeg ikke se en kat i<br />
græsset - jeg havde jo stadig mine briller på. Og når jeg gik langt ned, måtte jeg flyve<br />
meget langsomt og havde utroligt svært ved både at holde øje med træerne og se<br />
efter katten.<br />
Jeg opgav at flyve og deltog i eftersøgningen på gå-ben ligesom de andre.<br />
Vi fandt ham ikke i drømmen, men han kom til vores store lettelse hjem nogle dage<br />
efter i virkeligheden.<br />
Og sådan er det vel.<br />
Når jeg er vågen, har jeg har glemt afsættet. Jeg flyver altid alene, mens jeg i<br />
virkeligheden altid er sammen med andre mennesker. Men jeg tror, at flyvningen er<br />
nødvendig, fordi jeg har brug for frihed og mod til at lade tankerne,<br />
underbevidstheden flyve og slippe jordforbindelsen. Se med nye øjne, fra andre<br />
synsvinkler på de mange muligheder vi altid har for at udvikle os og løse<br />
problemerne i virkeligheden.<br />
For det er i virkeligheden, her nede på jorden, vi skal kæmpe for friheden. Det er her,<br />
friheden skal flyve.<br />
Vi lever i en barsk verden, hvor det kan være svært at bevare håbet: arbejdsløshed,<br />
forurening, krige, flygtninge, hungersnød, fremmedhad, kriminalitet - kort sagt<br />
egoisme.<br />
Alene kan det virke uoverskueligt at kæmpe imod alt det og for frihed, men vi må ikke<br />
give op. Vi er mange, og står vi sammen, har vi også mulighederne.<br />
Det har Clausen og Petersen engang lavet en sang om: "Friheden flyver".<br />
Vi får den med et lærerband, men den står også i de sange, I har fået, så syng bare<br />
med allesammen.<br />
Stjernerne blinker, jorden drejer rundt,<br />
fuglene synger til solen.<br />
Få har det godt, mange lider ondt<br />
på asfalten blegner violen.<br />
O frihed, o friheden flyver<br />
som svalerne højt i det blå.<br />
O frihed, o friheden flyver<br />
dig helst på jorden vi så.<br />
Menneskeskabt er hadets bånd<br />
5
og ondskabens tunge lænker.<br />
Stærk og god er den hånd<br />
som på havets bund det sænker.<br />
O frihed, o friheden flyver<br />
som svalerne højt i det blå.<br />
O frihed, o friheden flyver<br />
dig helst på jorden vi så.<br />
Ofte vil man binde frihedens fugl<br />
for at få sangen til at forstumme.<br />
Men den kan ikke holdes i skjul.<br />
Lad det tordne fra frihedens tromme.<br />
O frihed, o friheden flyver<br />
som svalerne højt i det blå.<br />
O frihed, o friheden flyver<br />
dig helst på jorden vi så.<br />
Finder du pladsen i livet for trang<br />
er din rose spærret inde ?<br />
Slås du alene bli'r kampen for lang,<br />
men sammen kan vi friheden finde.<br />
O frihed, o friheden flyver<br />
som svalerne højt i det blå.<br />
O frihed, o friheden flyver<br />
dig helst på jorden vi så.<br />
Mit ønske for jer er ikke, at I er flyvefærdige, som jeg begyndte med, men at I vil lære<br />
at flyve på en sådan måde, at vi får friheden her ned på jorden.<br />
Jeg tror, at I får brug for hjælp, og jeg har tænkt over, hvad vi kunne give jer mere,<br />
end vi har gjort.<br />
Først tænkte jeg som sagt på en faldskærm. Vi kaster jer ud eller op som denne<br />
bold, og når den når toppen, åbner den sig, og faldskærmen folder sig ud, og I daler<br />
ned og får atter benene på jorden. Men nej, der er ingen magi i det.<br />
I har brug for en amulet.<br />
Jeg gik til indianerne, engang et frit folk, der kaldte sig selv mennesker - og de kunne<br />
flyve.<br />
Der fandt jeg inspirationen til jeres amuletter.<br />
Det er en dansk kvinde, der har lavet dem til jer og puttet magien i.<br />
Til drengene er der lavet et lille skjold - til pigerne et vedhæng eller ørenring - I må<br />
gerne bytte med hinanden.<br />
De er lavet af fuglefjer og sten.<br />
I kan lære at styre ved hjælp af amuletten.<br />
Når I skal flyve, koncentrerer I jer om fjeren. Den kan løfte jer op, næsten hvorhen I<br />
vil.<br />
Kommer I for højt op, vil stenen blive tungere og hjælpe jer ned på jorden igen.<br />
6
Amuletten er nemlig i balance - den balance, der hele tiden er i bevægelse, og som<br />
er med til at skabe friheden og fornyelsen.<br />
Held og lykke med jeres liv.<br />
Kærlig hilsen<br />
Stig<br />
7