Arbejdsmiljø i Danmark 2000 - Det Nationale Forskningscenter for ...

Arbejdsmiljø i Danmark 2000 

En kortlægning af lønmodtageres og 

selvstændiges arbejdsmiljø og helbred 

Hermann Burr, 

Elsa Bach, 

Vilhelm Borg og 

Ebbe Villadsen 

Arbejdsmiljøinstituttet 

København 2001

Kolofon 

Pjeceudgivelser om NAK 2000 

Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 

Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995-2000 

Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 

Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 

Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 

Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 

Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 

Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 

Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 

Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 

Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 

2

Forord 

Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i 

Danmark. Undersøgelsen bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte 

(NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger 

om arbejdsmiljø og helbred. 

NAK er afrapporteret to gange før, senest i ”Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990- 

95” i 1997. Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der 

blev foretaget fra november 2000 til januar 2001. Opfølgningen muliggør bl. a. analyser af ændringer i 

forekomsten af arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsforhold fra 1990 til 2000 blandt repræsentative 

udsnit af lønmodtagere i Danmark. 

Denne gang er der – modsat tidligere – også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt 

de selvstændige erhvervsdrivende. 

Undersøgelsen er en del af overvågningen det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af 

arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. 

Den foreliggende rapport er skrevet af forsker, sociolog, Ph.D. Hermann Burr, forskningschef, akademiingeniør, 

Ph.D. Elsa Bach, forskningschef, cand. psych. Vilhelm Borg og programmør Ebbe Villadsen, 

alle Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende 

oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data samt hovedparten 

af analyserne er udført af programmør Ebbe Villadsen, Arbejdsmiljøinstituttet. 

Forskningsleder, mag.scient. soc. Niels Kristian Rasmussen, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, 

har været lektør på rapporten. 

Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne 

oversigtsrapport samt en række pjecer om udvalgte delemner. Den første pjece; ”Forekomst af ensidigt 

gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995-2000” udkom i juni i år, de øvrige i 

december. Det fulde udbytte af undersøgelsen fås ved læsning af hovedrapporten og pjecerne i sammenhæng. 

Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende 

vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. 

November 2001 

Ib Andersen 

Direktør 

3

Indhold 

Pjeceudgivelser om NAK 2000 2 

Kapitel 1. Sammenfatning 6 

Overblik 6 

Interviews i 1990, 1995 og 2000 6 

De industrielle og håndværksmæssige job har det dårligste arbejdsmiljø 6 

Hvem har det bedste arbejdsmiljø? 6 

Bedre psykosocialt arbejdsmiljø, men nye ergonomiske påvirkninger 6 

Selvstændige har et anderledes arbejdsmiljø 7 

Hudproblemer, hørelse og bevægeapparatbesvær 7 

Hvordan er undersøgelsen gennemført? 7 

Kapitel 2. Hvem har det dårligste og det bedste arbejdsmiljø? 8 

Job med det dårligste arbejdsmiljø 8 

Job med det bedste arbejdsmiljø 10 

Job med det dårligste fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø 12 

Job med det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø 14 

Job med det dårligste psykosociale arbejdsmiljø 16 

Kapitel 3. Selvstændiges arbejdsmiljø 18 

Kapitel 4. Arbejdsmiljø i brancher 20 

Kapitel 5. Hvad er der sket med arbejdsmiljøet de sidste 10 år? 26 

Arbejdsmiljøet har ændret sig 26 

Mere indflydelse men højere krav 26 

Færre udsættes for kemiske påvirkninger 26 

Flere udsættes for arbejdsulykker 26 

Flere udsættes for støj 26 

Ændret ergonomisk arbejdsmiljø 27 

Ændret termisk arbejdsmiljø 27 

Arbejdstid 28 

Kapitel 6. Hvem har hudproblemer, problemer med hørelsen og bevægeapparatbesvær? 29 

Kapitel 7. Baggrund, problemstilling og metode 31 

Baggrund 31 

Temaer 32 

Population 32 

Analyser i denne rapport 33 

Analyser i pjecerne 34 

Litteratur 35 

Bilag A. Undersøgelsens stikprøve og bortfald 36 

Stikprøven 36 

Deltagelsen i 2000 37 

Deltagelsen i 2000 blandt dem, der også deltog i 1995 38 

Er de interviewede repræsentative for hele populationen? 39 

Diskussion 40 

Bilag B. Job og brancher. Sammensætning, størrelse og fordeling på alder og køn 41 

Hvordan er job og branche inddelt? 41 

Hvor mange er der i job- og branchegrupperne? 48 

Hvordan er job- og branchegruppernes alderssammensætning? 51 

Hvordan er branchegruppernes kønssammensætning? 54 

Bilag C. Ordliste 55 

5

1. Sammenfatning 

Overblik 

Hvem har det dårligste arbejdsmiljø? 

Især industrielle og håndværksmæssige jobgrupper har det dårligste arbejdsmiljø, fx mandlige slagteriarbejdere, 

mandlige ufaglærte metalarbejdere, mandlige lager- og havnearbejdere. Men også kvindelige 

rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere oplever mange helbredsskadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. 

Hvordan har arbejdsmiljøet ændret sig? 

Arbejdsmiljøet har ændret sig de sidste 10 år. Der er sket en række forbedringer i det psykosociale og 

det kemiske arbejdsmiljø og færre har fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde. 

Omvendt udsættes flere for støj og arbejdsulykker, og flere oplever arbejde præget af fastlåst arbejdsstilling. 

Interviews i 1990, 1995 og 2000 

I både 1990, 1995 og 2000 har mere end 5.000 repræsentativt udvalgte lønmodtagere deltaget i undersøgelsen. 

I 2000 er mere end 400 selvstændige erhvervsdrivende også blevet interviewet. 

De industrielle og håndværksmæssige job har det dårligste arbejdsmiljø 

På listen over job med det dårligste arbejdsmiljø finder vi fx mandlige slagteriarbejdere, mandlige 

ufaglærte metalarbejdere, mandlige lager- og havnearbejdere. Af de 14 job der angiver det dårligste 

arbejdsmiljø, er de 10 ufaglærte og fire faglærte. De faglærte grupper består af elektrikere og forskellige 

smede. 11 af jobbene er industrielle og håndværksmæssige – de tre øvrige er mandlige postbude, 

kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere. 

Det er særligt det store antal, som angiver fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger og ergonomiske 

arbejdsmiljøpåvirkninger, der får jobbene til at optræde på denne liste. Specielt de faglærte 

har et relativt godt psykosocialt arbejdsmiljø. 

Hvem har det bedste arbejdsmiljø? 

Edb-folk, mandlige chefer, kvindelige pædagoger og mandlige selvstændige landbrugere er blandt de 

job, der har det bedste arbejdsmiljø. Jobbene fordeler sig ligeligt mellem mænd og kvinder. 

Fælles for jobbene er, at meget få rapporterer et dårligt fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. 

Bedre psykosocialt arbejdsmiljø, men nye ergonomiske påvirkninger 

Siden 1990 er det psykosociale og det kemiske arbejdsmiljø blevet bedre, hvorimod flere udsættes for 

støj og temperatursvingninger. Det ergonomiske arbejdsmiljø har ændret sig. Færre udsættes for fysisk 

anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde ved fx samlebånd. Flere oplever arbejde præget 

af fastlåst arbejdsstilling og lettere ensidigt gentaget arbejde ved fx computer. 

6

Øget indflydelse, men også større krav 

Forbedringerne inden for det psykosociale arbejdsmiljø består i, at langt flere føler sig godt informeret 

om forhold på arbejdspladsen, flere oplever indflydelse på arbejdet, og flere oplever sikkerhed i ansættelsen 

– sidstnævnte udvikling foregik dog mest i begyndelsen af 90’erne. Andelen af lønmodtagere, 

der oplever rollekonflikter i arbejdet er uforandret. 

Omvendt er kravene i arbejdet steget – langt flere oplever, at arbejdet kræver stor opmærksomhed 

og koncentration. 

Mere støj og flere arbejdsulykker 

Det fysiske arbejdsmiljø er blevet dårligere, flere udsættes for støj. Især lærere og pædagoger rapporterer 

mere støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen. Andelen, der udsættes for 

krops- og håndvibrationer, er uændret. 

Flere udsættes for arbejdsulykker. Stigningen ser ud til at være jævn op gennem 90’erne. 

Færre har fysisk anstrengende arbejde 

Inden for det ergonomiske arbejdsmiljø oplever færre lønmodtagere, at de udsættes for meget fysisk 

anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde, hvor man gentager ikke blot de samme bevægelser, 

men også de samme opgaver. Til gengæld ser vi et nyt mønster, hvor flere udsættes for at arbejde 

i en fastlåst arbejdsstilling, hvor man gentager de samme finger- og armbevægelser, men hvor 

man normalt har varierede opgaver. Det nye mønster ser ud til at være knyttet til den øgede brug af 

computere i løbet af 90’erne. Den øgede brug af computere har dog ikke ført til, at flere rapporterer 

siddende arbejde. 

Selvstændige har et anderledes arbejdsmiljø 

Selvstændige er oftere udsat for vibrationer, der rammer hele kroppen, kulde samt våde, fugtige hænder. 

Den type EGA, der omfatter både ensidige gentagne bevægelser og opgaver (kombineret EGA) 

forekommer markant oftere blandt selvstændige, der også er udsat for høje kvantitative krav. 

Til gengæld er de meget sjældnere udsat for høj støj, sløvende varme, hudkontakt med beskyttelseshandsker 

af plast eller gummi, samt passiv rygning. Træk og skub forekomme også markant sjældnere 

blandt selvstændige. De selvstændige har et generelt et bedre psykosocialt arbejdsmiljø med 

indflydelse, udviklingsmuligheder, meningsfuldhed og få konflikter. 

Hudproblemer, hørelse og bevægeapparatbesvær 

Ufaglærte metalarbejdere både dårlig hørelse, tinnitus, hudproblemer og lænderygbesvær. Denne 

gruppe ufaglærte har både et højt niveau af udsættelse for arbejde med våde hænder, en række dårlige 

arbejdsstillinger og et relativt højt niveau af støjudsættelse. Både mandlige folkeskolelærere og kvindelige 

pædagoger har problemer med tinnitus og lydoverfølsomhed. I en række job, der har stående 

eller gående arbejde tilfælles, har mange personer med knæbesvær. Bl. a. mange kvindelige kontorassistenter 

inden for det offentlige har nakkebesvær. Kvindelige sygeplejersker har hudproblemer. 

Hvordan er undersøgelsen gennemført? 

Undersøgelsen ”Arbejdsmiljø i Danmark 2000” bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets 

Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte 

indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og 2000. I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 

80% og i 2000 på 75%, se nærmere i bilag A. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og 

geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. 

7

Med den tredje interviewrunde ved årsskiftet 2000-01 har undersøgelsen siden 1990 omfattet i alt 

25.830 interviews med 11.339 forskellige personer. Minimum 5.000 18-59-årige lønmodtagere 18-59 

år har deltaget i hver af de tre runder 1990, 1995 og 2000. Derudover har mere end 400 18-59-årige 

selvstændige erhvervsdrivende deltaget i 2000-runden. 

2. Hvem har det dårligste og det bedste arbejdsmiljø? 

I dette kapitel præsenterer vi en række oversigter over, hvem der har det dårligste og det bedste arbejdsmiljø. 

Et job har et dårligt arbejdsmiljø, hvis der er forholdsvis mange med dette job, der angiver 

potentielt skadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. Et job har omvendt et godt arbejdsmiljø, hvis der er 

forholdsvis få i jobbet, der angiver potentielt skadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. Vi ser i dette kapitel 

på, hvem der samlet har det dårligste og det bedste arbejdsmiljø. Vi ser også på, hvilke job, der har det 

dårligste fysisk-termisk-kemiske, ergonomiske og psykosociale arbejdsmiljø. 

Analyserne, som kapitel er baseret på, rangordner jobbene, alt efter hvor mange, der oplever i alt 40 

arbejdsmiljøpåvirkninger. I alle rangordninger skelnes der mellem den fjerdedel af jobbene, der har 

det dårligste arbejdsmiljø, og den fjerdedel af jobbene, der har det bedste arbejdsmiljø. Da der er i alt 

57 job, er der 14 job med hhv det bedste og det dårligste arbejdsmiljø. Om rangordningerne, se nærmere 

i afsnittet ”Analyser i denne rapport” i kapitel 7. For en gennemgang af hvordan vi har inddelt 

jobbene, se bilag B. 

To arbejdsmiljøspørgsmål er ikke inddraget i den følgende oversigt, nemlig arbejdstid og arbejdsulykker. 

For en gennemgang heraf henvises til pjecerne ”Arbejdstid” og ”Arbejdsulykker”. 

Job med det dårligste arbejdsmiljø 

I hvilke job blandt de undersøgte 57 job i denne undersøgelse oplever de fleste lønmodtagere eller 

selvstændige erhvervsdrivende potentielt helbredsskadende arbejdsmiljøpåvirkninger? Vi viser her den 

fjerdedel af jobbene hvor flest personer oplever sådanne arbejdsmiljøpåvirkninger. Der er tale om de 

job, hvor de fleste oplever det dårligste arbejdsmiljø både indenfor det fysisk-termisk-kemiske, det 

ergonomiske og det psykosociale område. 

Af de 14 job, der angiver det dårligste arbejdsmiljø, er de 10 ufaglærte og fire faglærte. Ingen er 

selvstændige erhvervsdrivende. De fire faglærte grupper består af elektrikere og smedegrupper – mekanikere, 

maskinarbejdere og blikkenslagere (se figur 1). 

Elleve af de 14 job er industrielle eller håndværksmæssige – de tre øvrige er mandlige postbude, 

kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere. 

Det dårlige fysisk-termisk-kemiske og ergonomiske arbejdsmiljø bidrager i høj grad til, at jobbene 

optræder på listen. Kun otte af de 14 job ligger også på listen over det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. 

Særlig de ufaglærte har det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. 

Når listen hovedsagelig omfatter industrielle og håndværksmæssige job, skyldes det bl. a. den måde, vi 

har rangordnet jobbene på. Den samlede rangordning bygger som nævnt på, at et job samlet ligger 

dårligt indenfor det fysisk-termisk-kemiske, det ergonomiske og det psykosociale område. Det er altså 

ikke tilstrækkeligt, at et job har et meget dårligt ergonomisk arbejdsmiljø. Når listen kun omfatter to 

kvindejob, er grunden til dels at der ikke er mange kvinder ansat i industri og håndværk. Fx er der i 

brancherne industri og byggeri kun en kvindeandel på hhv 29% og 11% (se tabel 9 i bilag B). 

Job med det bedste arbejdsmiljø 

Vi har netop set en liste over de job, hvor de fleste oplever potentielt helbredsskadende arbejdsmiljøpåvirkninger. 

Hvor finder vi da de job, hvor de færreste oplever helbredsskadende arbejdsmiljøpåvirkninger? 

Figur 2 viser her den fjerdedel af jobbene, hvor de fleste oplever et godt arbejdsmiljø både 

inden for det fysisk-termisk-kemiske, det ergonomiske og det psykosociale område. 

8

Figur 1. Job med det dårligste arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 

● Dårligst 

Samlet Fysisk, termisk Ergonomisk Psykosocialt 

● Middel 

○ Bedst 

og kemisk 

Postbude, m. ● ● ● ● 

Rengøringsassistenter, k. ● ● ● ● 

Landbrugsarbejdere, m. ● ● ● ● 

Maskinarbejdere, m. ● ● ● ● 

Mekanikere, m. ● ● ● ● 

Blikkenslagere, m. ● ● ● ● 

Metalarbejdere, ufaglærte, m. ● ● ● ● 

Elektrikere, m. ● ● ● ● 

Træindustriarbejdere, m. ● ● ● ● 

Bygningsarbejdere, m. ● ● ● ● 

Slagteriarbejdere, m. ● ● ● ● 

Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, 

m. 

● ● ● ● 

Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, 

k. 

● ● ● ● 

Lager- og havnearbejdere, m. ● ● ● ● 

Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik. 

Mandlige chefer, edb-folk og privatansatte kontorassistenter er blandt de job, vi finder på listen over 

job med det bedste arbejdsmiljø. Af de 14 job på denne liste er de fleste job typiske kontorjob, men vi 

finder også kvindelige pædagoger og mandlige selvstændige landbrugere. Lige mange job varetages af 

mænd og kvinder. 

Når jobbene optræder på denne liste, skyldes det bl. a., at så få rapporterer et dårligt fysisk-termiskkemisk 

arbejdsmiljø. Kun kvindelige pædagoger på daginstitutioner og mandlige landbrugere har et 

mindre godt fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. Fem job har en middel angivelse af psykosociale 

påvirkninger i arbejdsmiljøet, det drejer sig om kvindelige chefer, mandlige sælgere, andre kvindelige 

lærere, kvindelige edb-folk samt kvindelige bankassistenter. 

Figur 2. Job med det bedste arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 

● Dårligst 

● Middel 

Samlet Fysisk, termisk og 

kemisk 

○ Bedst 

Ingeniører og arkitekter, m. ○ ○ ○ ○ 

Edb-folk, m. ○ ○ ○ ○ 

Edb-folk, k. ○ ○ ○ ● 

Andre lærere, k. ○ ○ ○ ● 

Teknikere og konstruktører, m. ○ ○ ○ ○ 

Pædagoger, daginstitution, k. ○ ● ● ○ 

Pædagoger, døgninstitution, k. ○ ○ ○ ○ 

Chefer, m. ○ ○ ○ ○ 

Chefer, k. ○ ○ ○ ● 

Kontorassistenter, privatansat, m. ○ ○ ○ ○ 

Bogholdere og revisorer, k. ○ ○ ● ○ 

Bankassistenter, k. ○ ○ ● ● 

Sælgere, m. ○ ○ ○ ● 

Landbrugere, m. ○ ● ● ○ 


10 

Ergonomisk Psykosocialt

Job med det dårligste fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø 

Figur 3. Job med det dårligste fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 

● Dårligst 

● Middel 

○ Bedst 

Kropsvibrationer 

Håndvibrationer 

Høj støj 

Postbude, m. ● ○ ● ○ ● ● ● ● ○ ● ○ ● ○ 

Landbrugsarbejdere, m. ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Maskinarbejdere, m. ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Mekanikere, m. ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Blikkenslagere, m. ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Metalarbejdere, ufaglærte, m. ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Elektrikere, m. ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Træindustriarbejdere, m. ● ● ● ● ● ● ● ● ● ○ ● ● ○ 

Tømrere og snedkere, m. ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Bygningsarbejdere, m. ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Slagteriarbejdere, m. ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ○ 

Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Lager- og havnearbejdere, m. ● ● ● ● ● ● ● ● ○ ● ● ○ ● 

Lærlinge og elever, industri, håndværk, 

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

service, m. 


Vi går nu over til at se på den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljø 

(se figur 3). Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste arbejdsmiljø mht 

følgende påvirkninger: 

• Fysiske 

• Kropsvibrationer 

• Håndvibrationer 

• Høj støj 

• Mineralstøv 

• Termiske 

• Kulde 

• Varme, sløvende 

• Træk 

• Temperatursvingninger 

• Kemiske 

• Hudkontakt med rengøringsmidler 

• Våde, fugtige hænder 

• Hudkontakt med gummihandsker 

• Opløsningsmiddeldampe der ses eller lugtes 

12 

Mineralstøv 

Kulde 

Varme, sløvende 

Træk 

Temperatursvingninger 

Rengøringsmidler, hudkontakt 

Våde, fugtige hænder 

Gummihandsker, hudkontakt 

Opløsningsmiddeldampe 

Passiv rygning

• Passiv rygning 

13

De fysisk-termisk-kemiske påvirkninger forekommer hyppigst i industrielle og håndværksmæssige job 

hos både faglærte og ufaglærte. I de 14 job, hvor de fleste personer rapporterer det dårligste fysisktermisk-kemiske 

arbejdsmiljø, ser vi både en høj forekomst af høj støj, håndvibrationer, mineralsk 

støv, kulde, træk og temperatursvinginger. De fem job, der har de fleste påvirkninger, er relateret til 

byggeriet, autobranchen og kødforarbejdning. 

På denne liste rapporterer kun slagteriarbejdere, mandlige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, 

mekanikere samt bygningsarbejdere hudkontakt med rengøringsmidler, arbejde med våde hænder og 

arbejde med gummihandsker. I øvrigt rapporteres denne type påvirkninger af en række kvindejob. 

Disse job er kvindelige rengøringsassistenter, køkkenmedhjælpere og økonomaer, social- og sundhedsassistenter 

samt sygeplejersker, der ellers ikke har det dårligste fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljø 

– ingen af disse job optræder på listen over de 14 job, der har det dårligste fysisk-termiskkemiske 

arbejdsmiljø. 

Job med det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø 

Figur 4. Job med det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 

● Dårligst 

● Middel 

○ Bedst 

Ensidige gentagne bevægelser 

Både ensidige gentagne opgaver og bevægelser 

14 

Siddende arbejde 

Postbude, m. ● ● ○ ● ● ● ● ○ ● ● ● ● ● ● 

Rengøringsassistenter, k. ● ● ○ ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Landbrugsarbejdere, m. ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Mekanikere, m. ● ● ○ ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Blikkenslagere, m. ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Metalarbejdere, ufaglærte, m. ● ● ○ ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Elektronikarbejdere, ufaglærte, k. ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Træindustriarbejdere, m. ● ● ○ ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Tømrere og snedkere, m. ○ ○ ○ ● ○ ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Bygningsarbejdere, m. ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Slagteriarbejdere, m. ● ● ○ ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Lager- og havnearbejdere, m. ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Lærlinge og elever, industri, håndværk, 

● 

service, m. 

● ○ ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 


Hånd kraftigt drejet 

Fastlåst arbejdsstilling 

Nakke foroverbøjet 

Ryg kraftigt bøjet 

Hugsiddende arbejde 

Hænder løftet over skulderhøjde 

Krop vrid og bøj 

Fysisk anstrengende arbejde 

Gående, stående arbejde 

Løft 

Træk, skub

I figur 4 vises den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø. Der er tale om 

de job, hvor de fleste oplever det dårligste ergonomisk arbejdsmiljø mht følgende påvirkninger: 

• Ensidige gentagne bevægelser 

• Både ensidige gentagne opgaver og bevægelser 

• Siddende arbejde 

• Hånd kraftigt drejet 

• Fastlåst arbejdsstilling 

• Nakke foroverbøjet 

• Ryg kraftigt bøjet 

• Hugsiddende arbejde 

• Hænder løftet over skulderhøjde 

• Krop vrid og bøj 

• Fysisk anstrengende arbejde 

• Gående, stående arbejde 

• Løft 

• Træk, skub 

Det er også her overvejende i industrielle og håndværksmæssige job, at mange oplever ergonomiske 

påvirkninger. 

Nogle job ligger højt mht både ensidige gentagne bevægelser, ensidige gentagne bevægelser og 

opgaver samt fastlåst arbejdsstilling. Det drejer sig fx om mandlige slagteriarbejdere og træindustriarbejdere. 

Andre job har høje andele, der rapporterer både bøjet nakke, bøjet ryg, løft af byrder, arbejde med 

hænder løftet over skulderhøjde samt træk og skub. Her gælder det igen de mandlige slagteriarbejdere, 

men også mandlige mekanikere samt tømrere og snedkere. 

Alle job ligger lavt mht siddende arbejde, hvor til gengæld en række kontorjob uden for listen har 

høje andele med siddende arbejde. Uden for denne liste over de 14 mest belastede job finder vi også 

en række social- og sundhedsjob, hvor mange rapporterer løft af byrder, fx social- og sundhedsassistenter. 

For en gennemgang af hvor mange, der i de enkelte job har angivet de enkelte påvirkninger, henvises 

til pjecen ”Ergonomisk arbejdsmiljø”. 

15

Job med det dårligste psykosociale arbejdsmiljø 

Figur 5. Job med det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 

● Dårligst 

● Middel 

○ Bedst 

Lave udviklingsmuligheder 

Lav indflydelse 

Lav meningsfuldhed 

Akademikere, k. ○ ● ○ ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Folkeskolelærere, m. ○ ○ ● ● ● ● ● ● ● ● ○ ● ● 

Andre lærere, m. ○ ● ○ ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

Teknikere og konstruktører, k. ● ● ● ● ● ● ○ ● ● ● ● ○ ● 

Social- og sundhedsassistenter, 

hjemmepleje mv, k. 

● ● ○ ● ● ○ ● ● ● ● ● ○ ● 

Kontorassistenter, offentligt ansat, 

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 

k. 

Postbude, m. ● ● ● ● ● ● ● ○ ● ● ● ● ● 

Rengøringsassistenter, k. ● ● ● ● ○ ○ ○ ● ● ● ● ● ● 

Maskinarbejdere, m. ● ● ● ● ● ○ ○ ○ ● ● ● ● ● 

Metalarbejdere, ufaglærte, m. ● ● ● ● ● ○ ● ● ● ● ● ● ● 

Træindustriarbejdere, m. ● ● ● ● ● ○ ○ ○ ● ● ● ● ○ 

Slagteriarbejdere, m. ● ● ● ● ● ○ ○ ○ ● ● ● ● ● 

Nærings- og nydelsesmiddelarbejde- 

● ● ● ● ○ ● ○ ● ● ● ● ● ● 

re, k. 

Lager- og havnearbejdere, m. ● ● ● ● ○ ● ○ ○ ● ● ● ● ● 


Figur 5 viser den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Der er tale om 

de job, hvor de fleste oplever det dårligste psykosocialt arbejdsmiljø mht følgende påvirkninger: 

16 

Manglende belønning 

• Lave udviklingsmuligheder 

• Lav indflydelse 

• Lav meningsfuldhed 

• Manglende belønning 

• Rollekonflikter 

• Høje kvantitative krav 

• Følelsesmæssige krav 

• Krav om at skjule følelser 

• Konflikter, drillerier, trusler om vold, samt vold 

• Lav ledelseskvalitet 

• Ringe forudsigelighed 

• Lav social støtte 

• Jobusikkerhed 

Rollekonflikter 

Høje kvantitative krav 

Følelsesmæssige krav 

Krav om at skjule følelser 

Konfl.., drill., voldstrusler, vold 

Lav ledelseskvalitet 

Ringe forudsigelighed 

Lav social støtte 

Jobusikkerhed

De 14 job, der har de fleste psykosociale påvirkninger, spreder sig ud over hele arbejdsmarkedet. Otte 

er industrielle og håndværksmæssige job, fx mandlige slagteriarbejdere, tre beskæftiger sig med mennesker, 

fx mandlige folkeskolelærere, tre er kontorjob, fx kvindelige kontorassistenter indenfor det 

offentlige, og to er inden for service, fx rengøringsassistenter. 

I de industrielle og håndværksmæssige job og i servicejobbene er der mange, der har lav indflydelse, 

lave udviklingsmuligheder, lav meningsfuldhed, manglende belønning, ringe forudsigelighed og 

lav social støtte. Disse job er fx mandlige slagteriarbejdere, postbude, lager- og havnearbejdere samt 

træindustriarbejdere og kvindelige rengøringsassistenter. 

I de job, der beskæftiger sig med mennesker, er der mange, der har rollekonflikter, konflikter på 

arbejdet og høje følelsesmæssige krav. Disse job er fx kvindelige social- og sundhedsassistenter i 

hjemmeplejen og mandlige folkeskolelærere. Nogle job uden for listen på figur 5 er også udsat for 

denne kombination af disse påvirkninger. Det drejer sig om kvindelige folkeskolelærere og kvindelige 

pædagoger på daginstitutioner. 

Ikke mange job på listen oplever mange kvantitative krav. Nogle job uden for listen på figur 5 ligger 

til gengæld højt mht kvantitative krav og krav om at skjule følelser. Eksempler på disse job er 

mandlige chefer, akademikere og butiksindehavere. 

For en gennemgang af hvor mange, der i de enkelte job har angivet de enkelte påvirkninger, henvises 

til pjecen ”Psykosocialt arbejdsmiljø”. 

17

3. Selvstændiges arbejdsmiljø 

I år 2000 blev mere end 400 18-59-årige selvstændige interviewet. Interviewene med de selvstændige 

var overvejende identiske med interviewene af lønmodtagerne, når det gjaldt arbejdsmiljø, men adskilte 

sig af indlysende årsager mht. de organisatoriske spørgsmål. 

Blandt de selvstændige er næsten halvdelen (47%) helt uden ansatte. De selvstændige, der har ansatte 

lønmodtagere, har i gennemsnit (median) 5 ansatte. En fjerdedel har kun 1 ansat og en fjerdedel 

har over 10 ansatte. 

I dette afsnit er arbejdsmiljøet for selvstændige sammenlignet med arbejdsmiljøet for lønmodtagere, 

dvs. der indgår kun påvirkninger, som vi har spurgt om på samme måde blandt både selvstændige og 

lønmodtagere. 

Selvstændiges arbejdsmiljø adskiller sig på mange måder fra lønmodtageres. Det gælder især for de 

psykosociale påvirkninger. Der er også markante forskelle for de fysiske, termiske og kemiske påvirkninger, 

samt mindre forskelle for de ergonomiske påvirkninger. 

Tabel 1. Fysiske, termiske og kemiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige i Danmark i 2000. Procent 

Status I alt 

Lønmodtager Selvstændig 

Kropsvibrationer 5 9 5 

Håndvibrationer 5 6 5 

Høj støj 30 13 29 

Mineralstøv 6 8 6 

Kulde 20 26 20 

Varme, sløvende, 11 5 11 

Træk 22 18 21 

Temperatursvingninger 31 31 31 

Rengøringsmidler, hudkontakt, 8 10 8 

Våde, fugtige hænder 20 25 20 

Gummi-, plasthandsker, hudkontakt, 15 7 14 

Opløsningsmiddeldampe 4 3 3 

Passiv rygning 21 14 20 

Antal 5395 460 5855 

Tabel 2. Ergonomiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige i Danmark i 2000. Procent 

Status I alt 


Bevæge-EGA 19 17 19 

Kombineret EGA 4 1 4 

Siddende 34 32 34 

Hånd kraftigt bøjet 27 28 27 

Fastlåst arbejdsstilling 26 23 26 

Nakke foroverbøjet 18 17 17 

Ryg kraftigt bøjet 21 24 21 

Hugsiddende 13 14 13 

Hænder løftet over skulderhøjde 15 17 15 

Krop vrid og bøj 37 42 37 

Fysisk anstrengende 2 2 2 

Gående stående arbejde 48 50 48 

Løfte byrder over 1 kg 30 31 30 

Træk, skub, 18 11 17 

Antal 5395 460 5855 

18

Selvstændige rapporterer oftere end lønmodtagere at være udsat for vibrationer, der rammer hele 

kroppen (tabel 1). Desuden er de oftere udsat for kulde samt våde, fugtige hænder. Til gengæld er de 

meget sjældnere udsat for høj støj, sløvende varme samt hudkontakt med beskyttelseshandsker af 

plast eller gummi. Endelig er de sjældnere udsat for tobaksrøg fra andres rygning. 

En enkelt af de ergonomiske påvirkninger, der er undersøgt, forekommer markant oftere blandt 

selvstændige (tabel 2). Det drejer sig om den type EGA, der omfatter både ensidige gentagne bevægelser 

og opgaver. 

En enkelt af de ergonomiske påvirkninger, der er undersøgt, forekommer markant sjældnere blandt 

selvstændige. Det drejer sig om udsættelse for træk og skub. 

De andre ergonomiske påvirkninger, der er undersøgt, forekommer nogenlunde lige hyppigt blandt 

selvstændige og lønmodtagere. 

Tabel 3. Psykosociale påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige i Danmark i 2000. Procent 

Status I alt 


Lave udviklingsmuligheder 26 13 25 

Lav indflydelse 28 0 26 

Lav meningsfuldhed 22 14 22 

Rollekonflikter 36 25 35 

Høje kvantitative krav 21 33 22 

Følelsesmæssige krav 19 18 19 

Krav om at skjule følelser 22 25 22 

Konflikter i arbejdet 13 7 12 

Antal 5395 460 5855 

For 6 af de 8 rapporterede psykosociale påvirkninger er der markant forskel mellem selvstændige og 

lønmodtagere (tabel 3). De selvstændige har et generelt et bedre psykosocialt arbejdsmiljø, men har 

dog højere kvantitative krav. 

Lav indflydelse rapporteres slet ikke blandt nogen af de selvstændige, der indgår i undersøgelsen. 

Kun halvt så mange selvstændige som lønmodtagere klager over lave udviklingsmuligheder. Færre 

selvstændige rapporterer desuden lav meningsfuldhed i deres arbejde. Endelig rapporterer færre selvstændige, 

at de har rollekonflikter eller konflikter i arbejdet. 

19

4. Arbejdsmiljø i brancher 

I det følgende er arbejdsmiljøet for lønmodtagere beskrevet i forskellige branchegrupper, som er omfattet 

af et Branchearbejdsmiljø Råd (BAR). Der er i alt 11 BAR’er. 

Fysiske påvirkninger 

Tabel 1. Fysiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche 2000. Procent 

Høj støj Generende støj Håndvibrationer Kropsvibrationer 

BAR Industri 38 24 10 6 

BAR Bygge og anlæg 43 26 27 8 

BAR Grafisk 38 12 1 5 

BAR Transport og en gros 25 19 2 14 

BAR Handel 16 11 2 4 

BAR Service og tjenesteydelser 26 16 3 4 

BAR Jordbrug 47 20 13 16 

BAR Social og sundhed 32 13 1 1 

BAR Undervisning og forskning 43 13 2 1 

BAR Finans/Off. kontor og adm. 15 10 3 5 

BAR Privat kontor og adm. 13 11 1 1 

I alt 30 16 5 5 

I bygge og anlægsbranchen er der mange personer, der rapporterer samtlige fire fysiske påvirkninger, 

nemlig høj støj, generende støj, håndvibrationer og vibrationer, der rammer hele kroppen (tabel 1). 

Andre BAR’er ligger højt for tre ud af de fire påvirkninger. I industrien klager lønmodtagerne over 

høj støj, generende støj og håndvibrationer, mens lønmodtagere i jordbruget klager over høj støj, 

håndvibrationer og vibrationer, der rammer hele kroppen. 

I branchegruppen undervisning og forskning er lønmodtagerne udsat for megen høj støj, men er 

sjældent udsat for andre fysiske påvirkninger. 

I alt fire BAR’er ligger markant lavt for 3-4 af de fysiske påvirkninger, nemlig branchegrupperne 

privat kontor og administration, finans/offentlig kontor og administration, social og sundhed samt 

handel. 

Termiske påvirkninger 

I bygge og anlægsbranchen og i branchen transport og en gros klager lønmodtagerne i høj grad over 

kulde (udendørsarbejde eller arbejde i kolde rum), træk samt temperatursvingninger (tabel 2). I service 

og tjenesteydelser klages over varme (der gør, at man bliver døsig eller søvnig), samt træk og temperatursvingninger, 

og i industrien klages over varme og træk. 

Der klages sjældent over de termiske påvirkninger i brancherne undervisning og forskning, finans/offentlig 

kontor og administration samt privat kontor og administration 

20

Tabel 2. Termiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche 2000. Procent 

Varme Kulde Træk Temperatursvingninger 

BAR Industri 15 18 25 33 

BAR Bygge og anlæg 10 59 48 56 

BAR Grafisk 16 11 24 15 

BAR Transport og en gros 12 27 29 44 

BAR Handel 9 20 27 32 

BAR Service og tjenesteydelser 16 21 26 38 

BAR Jordbrug 8 39 27 38 

BAR Social og sundhed 10 20 16 30 

BAR Undervisning og forskning 7 7 12 20 

BAR Finans/Offentlig kontor og adm. 11 12 16 17 

BAR Privat kontor og administration 9 7 10 15 

I alt 11 20 22 31 

Kemiske påvirkninger 

Tabel 3. Kemiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche 2000. Procent 

Rengø- Våde Plast-og gumOpløsnings- Passiv 

ringsmidler hænder mihandskermidler rygning 

BAR Industri 5 14 15 8 19 

BAR Bygge og anlæg 6 36 13 11 28 

BAR Grafisk 6 5 11 15 25 

BAR Transport og en gros 2 10 6 2 19 

BAR Handel 6 14 2 2 17 

BAR Service og tjenesteydelser 18 35 21 3 32 

BAR Jordbrug 9 48 29 4 13 

BAR Social og sundhed 18 40 36 1 26 

BAR Undervisning og forskning 6 9 7 2 16 

BAR Finans/Off. kontor og adm. 2 6 3 1 17 

BAR Privat kontor og adm. 1 3 2 0 15 

I alt 8 20 15 4 21 

Flere lønmodtagere i social- og sundhedsområdet samt i service og tjenesteydelser er udsat for rengøringsmidler, 

arbejde med våde hænder og arbejde med gummi- eller plasthandsker (tabel 3). Jordbruget 

har også mange lønmodtagere, der er udsat for arbejde med våde hænder og arbejde med gummi- 

eller plasthandsker. Bygge og anlæg har også mange lønmodtagere, der er udsat for arbejde med våde 

hænder. 

Mange lønmodtagere er udsat for opløsningsmidler inden for det grafiske område, bygge og anlæg 

samt i industrien. Mange lønmodtagere er udsat for passiv rygning inden for bygge og anlæg, service 

og tjenesteydelser samt social- og sundhedsområdet. 

Der klages sjældent over kemiske påvirkninger i brancherne undervisning og forskning, finans/offentlig 

kontor og administration samt privat kontor og administration Også i brancherne handel 

samt transport og en gros handel klages der sjældent over kemiske påvirkninger. 

21

Ergonomiske påvirkninger 

Tabel 4. Ergonomiske påvirkninger i forskellige BAR-områder. Procent 

Bøjet Vrid/bøj Bøjet Løftede Hug- Bøjet 

ryg af krop hånd hænder siddende nakke 

BAR Industri 22 40 38 20 13 20 

BAR Bygge og anlæg 42 64 52 50 51 28 

BAR Grafisk 12 27 25 9 4 10 

BAR Transport og en gros 17 35 25 11 8 16 

BAR Handel 20 45 25 20 11 16 

BAR Service og tjenesteydelser 24 41 36 19 8 21 

BAR Jordbrug 31 60 38 27 13 27 

BAR Social og sundhed 31 47 19 11 23 16 

BAR Undervisning og forskning 12 23 16 11 7 15 

BAR Finans/Offentlig kontor og adm. 8 16 17 5 4 15 

BAR Privat kontor og administration 9 16 19 4 3 13 

Total 21 37 27 15 13 18 

Tabel 4 fortsat 

Fastlåst ar- Siddende Fysisk anstren- Løft over 1 

EGA bevægelse 

bejdsstilling arbejde gende kg Træk/skub Bevæge EGA og opgaver 

28 31 2 37 18 25 7 

31 16 3 63 25 19 2 

31 44 1 31 23 31 9 

39 49 2 31 19 23 7 

21 24 0,4 49 21 18 7 

27 28 2 29 18 18 5 

29 19 9 47 28 30 17 

14 13 1 37 29 5 1 

16 25 0,2 10 6 7 1 

38 71 1 11 7 30 3 

36 73 0,4 7 4 31 3 

26 34 2 30 18 19 4 

De ergonomiske påvirkninger rapporteres meget forskelligt i de enkelte branchegrupper (tabel 4). 

Arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen, bøjet nakke, kraftigt bøjede hænder, hænder løftet 

over skulderhøjde og hugsiddende arbejde finder man især i bygge og anlæg, jordbrug, industri og i 

service og tjenesteydelser (undtagen hugsiddende arbejde, som er sjældnere inden for service og tjenesteydelser). 

Langvarigt siddende arbejde og arbejde med fastlåst arbejdsstilling viser naturligt nok et 

andet mønster, idet disse arbejdsstillinger er udbredte i kontor og administration samt transport og en 

gros. Handelsområdet har meget arbejde med vrid og bøj af kroppen og løftede hænder. Social og 

sundhedsområdet er præget af arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen og hugsiddende arbejdsstillinger. 

Kun jordbrugsområdet og bygge og anlæg har mere fysisk anstrengende arbejde end gennemsnittet. 

Dog er løft af byrder over 1 kg også udbredt i industrien, handel og social og sundhed, mens træk/skub 

er udbredt i jordbrugsområdet, bygge og anlæg samt social og sundhed. 

EGA forekommer hyppigt i industrien, transport samt en gros og jordbrug. Dog er ensidige gentagne 

bevægelser hyppigst forekommende i det grafiske område og kontor og administration. 

22

Psykiske påvirkninger 

De psykiske påvirkninger er her opdelt i krav og belastninger i arbejdet og i ressourcer i arbejdsmiljøet. 

Tabel 5. Krav og belastninger i arbejdet blandt lønmodtagere efter branche 2000. Skalaer fra 0 til 100 

Kvantitat Følelses- Krav om at 

ive krav mæssige skjule følel- Konflikter i RollekonJobusik- BAR-gruppering 2000 

krav ser arbejdet flikterkerhed BAR Industri 29 10 7 1,8 12 16 

BAR Bygge og anlæg 27 6 9 1,3 12 11 

BAR Grafisk 31 14 10 0,9 11 22 

BAR Transport og en gros 31 12 14 3,7 10 17 

BAR Handel 28 10 17 2,8 10 12 

BAR Service og tjenesteydelser 30 15 18 4,6 12 15 

BAR Jordbrug 26 7 5 1,3 11 12 

BAR Social og sundhed 24 32 18 8,6 13 14 

BAR Undervisning og forskning 29 31 16 6,1 15 14 

BAR Finans/Off. kontor og adm. 35 15 13 3,6 11 18 

BAR Privat kontor og adm. 37 15 12 1,9 13 12 

Alle 29 18 13 4,1 12 15 

Social og sundhed markerer sig indenfor 4 af de psykosociale belastninger og krav i arbejdet, nemlig 

med høje følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og med konflikter i arbejdet, men de har til 

gengæld mindre kvantitative krav (tabel 5). 

Det er især indenfor privat kontor og administration samt finans/offentlig kontor og administration, 

at lønmodtagerne rapporterer stor arbejdsmængde (de kvantitative krav er høje). Jobusikkerheden er 

størst i den grafiske branche. I handelsbranchen er de følelsesmæssige krav lave, men til gengæld er 

der høje krav til at skjule følelser. 

Bygge og anlæg rapporterer sjældnere følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og rollekonflikter. 

Et tilsvarende mønster ses for industrien. 

23

Tabel 6. Ressourcer i arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere efter branche 2000. Skalaer fra 0 til 100 

UdvikIndflylingsmuligForudsige- 

Mening i Social LedelsesBeløn- BAR-gruppering 2000 delsehederlighed arbejdet støtte kvalitetning BAR Industri 38 60 56 73 69 47 53 

BAR Bygge og anlæg 38 63 53 75 67 49 61 

BAR Grafisk 41 61 52 73 65 42 50 

BAR Transport og en gros 34 56 53 72 65 45 51 

BAR Handel 

BAR Service og tjenesteydel- 

42 61 60 69 71 52 52 

ser 39 60 57 74 69 48 55 

BAR Jordbrug 36 53 58 70 64 49 52 

BAR Social og sundhed 

BAR Undervisning og forsk- 

42 69 59 83 72 53 57 

ning 50 76 57 80 66 50 52 

BAR Finans/Offentlig kontor 

og adm. 

BAR Privat kontor og admi- 

43 67 59 76 66 50 53 

nistration 48 72 60 77 69 53 59 

Alle 41 65 57 76 68 50 55 

Lønmodtagere i branchen transport og en gros samt i jordbrug rapporterer lav indflydelse på eget arbejde, 

lave udviklingsmuligheder og lav mening i arbejdet. Et tilsvarende mønster ses for industrien. I 

den grafiske branche er der mindre ledelseskvalitet og mindre belønning. 

Udviklingsmuligheder forekommer især i undervisning og forskning og i privat kontor og administration. 

Social og sundhed rapporterer oftest mening i arbejdet. 

Arbejdstid 

Arbejdstiden er belyst ved forekomsten af lange arbejdsdage og arbejdstidens placering 

i døgnet. 

Tabel 7. Andel lønmodtagere der arbejder 48 timer eller mere efter branche 2000. Procent 

Mere end 48 timer Dagpr 

uge 

arbejde Aften-arbejde 

BAR-gruppering 2000 

% 

% % 

Industri 11 82 6 

Bygge og anlæg 7 97 1 

Grafisk 10 65 10 

Transport og en gros 19 66 9 

Handel 12 85 4 

Service og tjenesteydelser 10 71 9 

Jordbrug 8 84 6 

Social og sundhed 11 71 9 

Undervisning og forskning 10 87 1 

Finans/Offentlig kontor og adm. 8 94 1 

Privat kontor og administration 16 90 2 

Alle 11 80 6 

Det er især inden for brancherne transport og engroshandel samt privat kontor og administration, at vi 

finder de lange arbejdsuger. De lange arbejdsuger forekommer relativt sjældent indenfor bygge og 

anlæg samt finans/offentlig kontor og administration. 

24

Næsten alle indenfor bygge- og anlægsområdet har dagarbejde, mens færrest har det indenfor service 

og tjenesteydelser og social og sundhed. 

Der er der betydelig forskel på omfanget af aftenarbejde i de forskellige branchegrupper. En stor andel 

(9%) af de ansatte i transport og en gros, service og tjenesteydelser og social og sundhed har således 

aftenarbejde mod kun én procent i bygge og anlæg, undervisning og forskning, finans og offentlig 

kontor og administration. 

25

Kapitel 5. Hvad er der sket med arbejdsmiljøet de sidste 10 år? 

I dette kapitel går vi over til at se på ændringer i arbejdsmiljø. I kapitel 2 og 3 så vi på situationen i 

2000 ved at se på ophobninger af påvirkninger i job og branche samt blandt selvstændige sammenlignet 

med lønmodtagere. I dette kapitel skifter vi perspektiv væk fra de enkelte job. I stedet sammenligner 

vi arbejdsmiljøet blandt alle, der var lønmodtagere og 18-59 år i hhv 1990, 1995 og 2000. Vi har 

ikke kunnet inddrage de selvstændige i analysen, da vi ikke har data om deres arbejdsmiljø i 1990 eller 

1995. For en mere detaljeret gennemgang af ændringer for undergrupper såsom mænd/kvinder, aldersgrupper 

eller jobgrupper henvises til pjecerne ”Fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø”, ”Ergonomisk 

arbejdsmiljø”, ”Psykosocialt arbejdsmiljø” og ”Arbejdsulykker”. 

Arbejdsmiljøet har ændret sig 

Det psykosociale og det kemiske arbejdsmiljø er blevet bedre, men derimod er der flere, der bliver 

udsat for støj, temperatursvingninger og arbejdsulykker. Det ergonomiske arbejdsmiljø har ændret sig. 

Færre udsættes for ensidige gentagne bevægelser kombineret med ensidige gentagne opgaver, hvorimod 

der er blevet flere arbejder i en fastlåst arbejdsstilling og som udfører mange ensidige gentagne 

bevægelser, der fx forekommer ved arbejde ved computer. 

Mere indflydelse men højere krav 

Forbedringerne inden for det psykosociale arbejdsmiljø består i, at flere lønmodtagere føler sig godt 

informeret om forhold på arbejdspladsen, flere oplever at have indflydelse på arbejdet, flere har mulighed 

for at tale med kolleger på arbejdet, og flere oplever sikkerhed i ansættelsen – sidstnævnte udvikling 

foregik dog mest i begyndelsen af 90’erne. Andelen af lønmodtagere, der oplever rollekonflikter 

i arbejdet er uændret. 

Omvendt er kravene i arbejdet steget. Der er betydeligt flere fra 1995 til 2000, der oplever krav om 

stor opmærksomhed og koncentration i arbejdet. 

Antallet af lønmodtagere, der er udsat for rollekonflikter er ikke ændret mellem 1995 og 2000. Da 

der ikke i 1995 er ikke stillet de samme spørgsmål som i 2000 om omfanget af konflikter, vold eller 

trusler om vold på arbejdet, kan udviklingen indenfor dette område ikke belyses. Bemærk at ’krav om 

opmærksomhed på arbejdet’, ’mulighed for ikke at tale med arbejdskammerater’ og ’manglende information 

på arbejdet’ er målt på en anden måde end ’indflydelse’, ’udviklingsmuligheder’ og ’social 

støtte’ i de øvrige kapitler i denne rapport. Se i øvrigt pjecen ”Psykosocialt arbejdsmiljø” og 

www.ami.dk/nak. 

Færre udsættes for kemiske påvirkninger 

Det kemiske arbejdsmiljø er blevet bedre – i hvert fald mht de påvirkninger, der er spurgt om i denne 

undersøgelse. Færre udsættes for rengøringsmidler, passiv rygning og opløsningsmiddeldampe, der 

tydeligt kan lugtes eller ses. Vi har ikke tidligere spurgt om udsættelse for arbejde med våde hænder 

eller for arbejde med plast- eller gummihandsker:. Udviklingen indenfor dette område kan derfor ikke 

belyses. Se pjecen ”Fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø”. 

Flere udsættes for arbejdsulykker 

Flere udsættes for arbejdsulykker. Stigningen fra 1990 til 1995 er fortsat fra 1995 til 2000. Se pjecen 

”Arbejdsulykker”. 

Flere udsættes for støj 

Det fysiske arbejdsmiljø er blevet dårligere. Flere udsættes for høj og generende støj, mens andelen, 

der udsættes for krops- og håndvibrationer, er uændret. Det er især blandt lærere og pædagoger, at 

flere oplever støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen. Se pjecen ”Fysisktermisk-kemisk 

arbejdsmiljø”. 

26

Ændret ergonomisk arbejdsmiljø 

Færre udsættes for både det meget fysisk anstrengende arbejde og det tunge ensidige gentage arbejde, 

hvor man gentager både opgaver og bevægelser. En sådan type arbejde er fx arbejdet ved samlebånd. 

Se også pjecen ”Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995- 

2000”. 

Også andelen af lønmodtagere, der udfører hugsiddende arbejde er faldet, hele faldet er foregået fra 

1990 til 1995. Der var også en anelse færre lønmodtagere i 2000 end i 1990, der udførte gående eller 

stående arbejde. 

Til gengæld ser vi, at flere udsættes for arbejde, hvor man arbejder i en fastlåst arbejdsstilling, arbejder 

med hænderne drejet og udsættes for lettere ensidigt gentaget arbejde, hvor man gentager de 

samme finger- og armbevægelser, men ofte har varierede arbejdsopgaver (se også pjecen ”Forekomst 

af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995-2000’). Det nye mønster ser ud 

til at være knyttet til den øgede brug af computere. 

Tabel 1. Ændringer i arbejdsmiljøpåvirkninger blandt lønmodtagere 18-59 år. Procent 

1990 1995 2000 

Fysisk 

Generende støj 12 16 

Kropsvibrationer 6 6 5 

Håndvibrationer 4 5 5 

Høj støj 25 29 30 

Termisk 

Kulde 20 18 20 

Træk 24 21 22 

Temperatursvingninger 22 22 31 

Kemisk 

Rengøringsmidler 10 9 8 

Passiv rygning 30 26 20 

Opløsningsmiddeldampe 5 4 4 

Ergonomi 

Bevæge-EGA 15 19 

Kombineret EGA 5 4 

Fastlåst arb.stilling 23 26 

Hænder løftet 16 12 15 

Hånd drejet 21 27 

Fysisk anstrengende 3 2 2 

Siddende 33 32 34 

Hugsiddende 17 12 13 

Nakke foroverbøjet 17 18 

Gående stående arbejde 51 50 48 

Psykosocialt 

Rollekonflikter 35 35 

Jobusikkerhed 26 16 16 

Arb. kræver opmærksomhed 43 36 61 

Ej tale med arb. kammerater 21 20 19 

Ej tilrettelægge arb. 19 15 12 

Mgl. information 17 15 9 

Tid 

Fast daghold 83 78 80 

Aftenarbejde 5 5 6 

Uregelmæssig arbejdstid 8 13 11 

Natarbejde 3 3 3 

Arbejdsulykker 

27

Arbejdsulykker 4 5 6 

Værdier fremhævet med fed angiver at ændringen i de undersøgte år er signifikant (Pearson chi 2 , p

6. Hvem har hudproblemer, problemer med hørelsen og 

bevægeapparatbesvær? 

Undersøgelsen har taget tre helbredsproblemer op: problemer med hørelsen, hudproblemer og bevægeapparatbesvær. 

Se i øvrigt nærmere i pjecerne ”Hørelse”, ”Hudproblemer” og ”Bevægeapparatbesvær”. 

Figur 1. Jobgrupper med forøget forekomst af udvalgte symptomer. Lønmodtagere og selvstændige 2000 

Dårlig Tinnitus LydoverHudprobKnæLænde- hørelse 

følsomlemerbesværryghedbesvær Mandlige folkeskolelærere ● ● 

Kvindelige sygeplejersker ● 

Kvindelige social- og sundhedsassistenter, 

hjemmeplejen ● 

Kvindelige pædagoger på daginstitution 

● ● 

Kvindelige 

perepædagogmedhjæl- 

Kvindelige offentligt ansatte 

kontorassistenter 

Mandlige postbude ● 

Mandlige ekspedienter ● 

Kvindelige ekspedienter ● 

Mandlige ejendomsfunktionærer 

● 

Mandlige landbrugsarbejdere ● 

Mandlige maskinarbejdere ● 

Mandlige blikkenslagere ● 

Mandlige ufaglærte metalarbejdere 

● ● ● ● 

Mandlige tømrere og snedkere ● 

Mandlige tømrere og snedkere ● 

Mandlige bygningsarbejdere ● 

Mandlige lager- og havnearbejdere 

● 

29 

Nakkebesvær 

De fleste job har kun et af de undersøgte helbredsproblemer (figur 1). Dog har ufaglærte metalarbejdere 

både dårlig hørelse, tinnitus, hudproblemer og lænderygbesvær. Denne gruppe ufaglærte har både et 

højt niveau af udsættelse for arbejde med våde hænder, en række dårlige arbejdsstillinger og et relativt 

højt niveau af støjudsættelse (se kapitel 2). 

Både mandlige folkeskolelærere og kvindelige pædagoger har problemer med tinnitus og lydoverfølsomhed. 

Det ser ud til, at der er to mønstre i forekomsten af problemer med hørelsen. Nogle grupper 

inden for industri, håndværk og service har både dårlig hørelse og tinnitus. Andre grupper inden 

for arbejde med børn har både tinnitus og lydoverfølsomhed. 

● 

●

I en række job, der har stående eller gående arbejde tilfælles, har mange personer med knæbesvær. Bl. 

a. mange kvindelige kontorassistenter inden for det offentlige har nakkebesvær. Nakkebesværet kan 

skyldes arbejde i en fastlåst arbejdsstilling (se i øvrigt tabel 11 i pjecen ”Bevægeapparatbesvær’). 

Kvindelige sygeplejersker har hudproblemer. Denne gruppe har også en høj udsættelse for arbejde 

med våde hænder. 

30

7. Baggrund, problemstilling og metode 

Vi beskriver her de analyser, der er foretaget i denne undersøgelse, og baggrunden herfor. 

I undersøgelsen opgør vi forekomsten af arbejdsmiljøproblemer og helbredsproblemer generelt 

blandt lønmodtagere og selvstændige. Vi ser både på forekomsten inden for forskellige jobgrupper i 

2000 (kapitel 2) samt udviklingen siden 1990 (kapitel 5). 

I enkelte tilfælde belyser vi, hvilke sammenhænge der er mellem på den ene side påvirkninger i 

arbejdsmiljøet og på den anden side helbredseffekter – se tabel 3 i pjecen ”Hørelse” og tabel 16 i pjecen 

”Bevægeapparatbesvær”. Dette gør vi ved at følge grupper af lønmodtagere over en fem- eller 

tiårsperiode, fx fra 1995 til 2000. I andre tilfælde følger vi grupper af lønmodtagere og ser, om de går 

på førtidspension – se pjecen ”Køn, arbejdsmiljø og helbred”. 

Undersøgelsen er designet så det er muligt at beskrive forekomsten af arbejdsmiljøproblemer i både 

1990, 1995 og 2000, samtidig med at grupper af personer har kunnet følges fra 1995-2000, 1990-2000 

eller 1990-1995 med henblik på at kunne belyse, hvilke effekter forskellige påvirkninger i arbejdsmiljøet 

har. 

Baggrund 

Fra andre undersøgelser har vi et billede af, hvor på arbejdsmarkedet en række forskellige helbredsproblemer 

forekommer. Vi kender forekomsten af dødelighed i forskellige grupper på arbejdsmarkedet 

(Danmarks Statistik 1978; Andersen 1985; Andersen og Laursen 1996; Andersen, Laursen og Petersen 

2001), kræftdiagnoser (Andersen, Barlow, Engeland, Kjaerheim, Lynge og Pukkala 1999) og andre 

udvalgte legemlige sygdomme (Tüchsen og Bach 1992; Tüchsen, Bach og Marmot 1992, Tüchsen, 

Hannerz, Bach 1998, Hannerz, Tüchsen 2000). Fordelen ved disse undersøgelser, der bygger på samkøring 

af en række registre (fx cpr-, dødsårsags-, cancer- og landspatientregistret), er, at de bygger på 

oplysninger om hele befolkningen. 

Registerundersøgelser giver ikke oplysninger om, hvilke påvirkninger der forekommer i arbejdsmiljøet. 

Registerundersøgelserne giver heller ikke et billede af forekomsten af symptomer, ligesom de 

fleste registerundersøgelser er afhængige af, at personerne skal have været i kontakt med sundhedsvæsnet. 

Derfor er der også behov for at indsamle dækkende oplysninger om arbejdsmiljøpåvirkninger 

og helbredsforhold gennem andre typer undersøgelser. 

Der er tidligere i Danmark gennemført flere arbejdsmiljøundersøgelser, der bygger på interview 

med repræsentative lønmodtagergrupper. Den ældste undersøgelse er LO-undersøgelsen fra 1972 (Arbejdsmiljøgruppen 

af 1972, 1974). Denne undersøgelse beskrev arbejdsmiljøet i en periode, der var 

præget af stærk teknologisk udvikling. Undersøgelsen gav dog kun et øjebliksbillede, der ikke muliggjorde 

en beskrivelse af udviklingen over tid. Ved fremtidige kortlægninger var det derfor ønskeligt at 

indsamle sammenlignelige oplysninger, der muliggjorde en vurdering af, om arbejdsmiljøet ændrede 

sig. 

Statens Institut for Folkesundheds befolkningsundersøgelser indeholder enkelte arbejdsmiljøspørgsmål. 

Disse undersøgelsers fokus er i sagens natur rettet mod befolkningens samlede sundhedstilstand 

og giver derfor ikke en detaljeret beskrivelse af arbejdsmiljøet (Kjøller, Rasmussen, Keiding, 

Petersen og Nielsen 1995). 

31

Temaer 

Den foreliggende rapport bygger på den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Den seneste rapport, 

der bygger på NAK er ”Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95” (Borg og Burr 

1997). 

Hovedtemaerne i nærværende rapport er: 

• Hvor forekommer det dårlige arbejdsmiljø på det danske arbejdsmarked? Hvilke job, brancher, 

køns- eller aldersgrupper har problemerne? 

• Er arbejdsmiljøet blevet dårligere eller bedre? 

• Hvor forekommer helbredsproblemerne på det danske arbejdsmarked? Hvilke job, brancher, 

køns- eller aldersgrupper har problemerne? 

Rapporten adskiller sig på fire punkter ”Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95”: 

• De selvstændige er kommet med. De selvstændige er ikke tidligere blevet dækket af større 

danske arbejdsmiljøundersøgelser. 

• Jobinddelingen er ændret, se i øvrigt bilag B. Ændringerne er foretaget ud fra to hensyn: 

• At gøre grupperne mere ensartede ved at undlade at fjernt beslægtede job slås sammen. Fx var 

husassistenter tidligere slået sammen med rengøringsassistenter (Borg og Burr 1997). Nu står 

rengøringsassistenterne alene i en gruppe for sig. 

• At gøre grupperne mere ensartede ved at dele job op. Fx er pædagoger delt op efter, om de arbejder 

på dag- eller døgninstitutioner. 

Alle oplysninger opgøres også – for lønmodtagernes vedkommende – efter branche. Brancherne svarer 

til de områder, som de nye branchearbejdsmiljøråd (BAR’erne) dækker, se i øvrigt bilag B. 

En række nye emner inddrages, fx arbejdstid, høreskader og hudlidelser, men også kønsforskelle på 

arbejdsmarkedet og livsstil, begge emner der kun er behandlet i pjeceform, se pjecerne ’Køn, arbejdsmiljø 

og helbred’ og ’Livsstil’. Der er færre analyser af sammenhænge mellem arbejdsmiljø og helbred 

samt mellem arbejdsmiljø og arbejdsophør (se dog pjecerne ”Hudproblemer” og ”Bevægeapparatbesvær’). 

Da det har været et ønske at offentliggøre de beskrivende data allerede i år, vil de mere 

tidskrævende analyser først blive offentliggjort senere. 

Population 

Undersøgelsen er gennemført i tre runder. 

• Runde 1. I 1990 udvalgtes et repræsentativt udsnit af 18-59-årige. 

• Runde 2 og 3. I 1995 og 2000 indgik de samme personer – uanset om de deltog i tidligere runder 

– suppleret med unge og indvandrede (se figur 1, bilag A). Dette undersøgelsesdesign muliggør, 

at begge formål med undersøgelsen kan indfries. Tværsnitsbetragtningen var påkrævet 

for at kunne beskrive forekomster af påvirkninger og effekter samt ændringer heri. Forløbsbetragtningen 

var påkrævet for at kunne undersøge sammenhænge mellem påvirkninger og effekter. 

Den seneste runde af NAK er gennemført fra november 2000 til januar 2001 ved telefoninterview af 

en tilfældig stikprøve af 10.223 voksne, der var 18-64 år i 1995, og suppleret med unge og indvandrede 

i 1995. Undersøgelsen omfatter 6.024 længerevarende interviews med lønmodtagere og selvstændige 

i 2000, 2.349 mellemlange interviews med personer, der ikke var lønmodtagere eller selvstændige 

i 2000, 5.575 længerevarende interviews med lønmodtagere i 1995, 2.544 korterevarende interviews 

med personer, der ikke var lønmodtagere i 1995, og 5.940 længerevarende interviews med lønmodta- 

32

gere i 1990. Med den tredje interviewrunde ved årsskiftet 2000-01 har undersøgelsen nu omfattet i alt 

25.830 interviews med 11.339 forskellige personer (se figur 1, bilag A). 

Afgørende for at man kan sammenligne de tre runder, er, at interviewpersonernes deltagelse i en af 

runderne er uafhængig af, om de i en anden runde var i arbejde eller havde været villige til at blive 

interviewede. For tværsnitsbetragtningen er det en forudsætning, at undersøgelsen blev gennemført 

som en såkaldt screening af en tilfældigt udtrukket population på interviewtidspunkterne. I screeningen 

blev det nemlig afgjort, om interviewpersonen levede op til kriterierne for at deltage i undersøgelsens 

tværsnitsdel i hver af runderne. 

Forløbsbetragtningen kræver, at interviewpersonerne har deltaget i interviewene i mindst to runder. 

Analyser i denne rapport 

Rangordning af jobgruppers arbejdsmiljø 

I denne rapport koncentrerer analyserne sig om forekomsten af 40 påvirkninger i jobgrupper (se kapitel 

2). 

Her har vi rangordnet jobbene i tre omgange: 

• Hver påvirkning for sig 

• Alle påvirkninger under et indenfor hvert af områderne fysisk-termisk-kemisk, ergonomisk og 

psykosocialt arbejdsmiljø 

• Alle tre områder under et 

Rangordning af hver påvirkning for sig 

Mht forekomsten af hver påvirkning er alle 57 job rangordnet i tre grupper. De tre grupper er job med 

det bedste, et middel og et det dårligste arbejdsmiljø. De inddragede arbejdsmiljøpåvirkninger ses i 

tabellerne 3 til 5, kapitel 2. Jobbene med det gode arbejdsmiljø tilhører den fjerdedel af jobbene, der 

har de laveste andele, der rapporterer en bestemt arbejdsmiljøpåvirkning. Jobbene med det dårlige 

arbejdsmiljø tilhører den fjerdedel af jobbene, der har de højeste andele, der rapporterer denne arbejdsmiljøpåvirkning. 

Hvis man er interesseret i andelenes størrelse henvises til pjecerne ”Fysisktermisk-kemisk 

arbejdsmiljø”, ”Ergonomisk arbejdsmiljø”, ”Psykosocialt arbejdsmiljø” og ”Arbejdsulykker”. 

Rangordning af alle påvirkninger under et indenfor hvert område 

• Jobbene er derefter rangordnet mht den samlede forekomst af påvirkninger inden for 

• det fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø, 

• det ergonomiske arbejdsmiljø og 

• det psykosociale arbejdsmiljø. 

Denne beregning bygger på en rangordning for hver påvirkning af de 57 job med værdier fra 1 til 57. 

Derefter beregnes et samlet gennemsnit af disse påvirkningsrangordninger inden for området. Dette 

samlede gennemsnit rangordnes i fire grupper, hvor gruppen med den laveste rang er den med det 

bedste arbejdsmiljø og gruppen med den højeste rang er den med det dårligste arbejdsmiljø. 

Rangordning af alle tre områder under et 

Endelig er de 57 job rangordnet mht den samlede forekomst af påvirkninger inden for arbejdsmiljøet. 

Dette er beregnet på grundlag af et gennemsnit af de tre samlede påvirkningsrangordninger inden for 

hhv det fysiske, termiske og kemiske, det ergonomiske og det psykosociale arbejdsmiljø Dette gennemsnit 

rangordnes i fire grupper, hvor gruppen med den laveste rang er den, der alt i alt har det gode 

arbejdsmiljø, og gruppen med den højeste rang er den, der har det dårlige arbejdsmiljø. 

33

Sammenligninger af selvstændiges og lønmodtageres arbejdsmiljø og branchegruppers arbejdsmiljø 

I opgørelserne af selvstændiges arbejdsmiljø sammenlignes denne gruppe med lønmodtagere. I opgørelserne 

efter branche i 2000 sammenlignes de enkelte brancher med alle øvrige brancher. Værdier 

fremhævet med fed angiver at forskellene er signifikante (Pearson chi 2 , p

Litteratur 

Andersen O, Laursen L, Petersen JK. (2001) Dødelighed og erhverv 1981 – 1995, København: 

Danmarks Statistik. 

Andersen O, Laursen L. (1996) Sundhed og sygdom – socialt set, i: Statistisk tiårsoversigt 1996. Tema 

om sundhed og sygdom – socialt set. København: Danmarks Statistik, s. 5-18. 

Andersen O. (1985) Dødelighed og erhverv 1970-80. Statistiske undersøgelser nr. 41. København: 

Danmarks Statistik. 

Andersen, A., Barlow L, Engeland A, Kjaerheim K, Lynge E og Pukkala E. (1999) Work-related 

Cancer in the Nordic Countries. Scand J Work, Environment Health, 25, S2; 1-116. 

Arbejdsdirektoratet. (1986) Dansk Fagkode. København: Arbejdsdirektoratet. 

Arbejdsmiljøgruppen af 1972. (1974) Arbejdsmiljøundersøgelsen: Dårlige rygge, stress, høreskader. 

Rapport nr. 2. København: Socialforskningsinstituttet. 

Borg V, Burr H. (1997) Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95. København: 

Arbejdsmiljøinstituttet. 

Danmarks Statistik. (1978) Dødelighed og erhverv. København: Danmarks Statistik. 

Hannerz H, Tüchsen F. (2000) Helbred som indikator for arbejdsmiljøpåvirkninger. København: 

Arbejdsmiljøinstituttet. 

Kjøller M, Rasmussen NK, Keiding L, Petersen CP, Nielsen GA. (1995) Sundhed og sygelighed i 

Danmark 1994 – og udviklingen siden 1987. København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi. 

Tüchsen F, Bach E. (1992) Erhverv og hospitalsindlæggelse 1981-84. Udvalgte diagnoser. 

København: Arbejdsmiljøfondet. 

Tüchsen F, Bach E, Marmot M. (1992) Occupation and Hospitalization with 

Ischaemic Heart Diseases: A New Nationwide Surveillance System Based on Hospital Admissions. Int 

J Epidemiol 1992;21:450-459. 

Tüchsen F, Hannerz H, Bach E. (1998) Sundhedskløften belyst ved sygdomsvariation i 

erhvervsgrupper. København: Arbejdsmiljøinstituttet. 

35

Bilag A. 

Undersøgelsens stikprøve og bortfald 

Stikprøven 

Dataindsamlingen i forbindelse med den Nationale Arbejdsmiljøkohorte er gennemført i tre runder, 

nemlig i 1990, 1995 og i 2000. I 1990 blev 9.700 personer udvalgt tilfældigt på baggrund af det 

centrale personregister (se figur 1). I 1995 og 2000 blev yderligere i alt 2.124 unge og 498 

indvandrede udvalgt til at deltage i studiet. Unge er i denne sammenhæng 18-22-årige, dvs personer 

som på grund af deres alder ikke kunne deltage i interviewrunden 5 år før, dvs i 1990 hhv 1995. 

Indvandrede er i denne sammenhæng 23-69-årige, der ikke boede i landet 5 år før, dvs i november 

1990 hhv 1995. I 2000 alene blev 962 unge og 277 indvandrede udvalgt til at deltage i studiet. De to 

grupper blev tilfældigt udvalgt, så deres andel i studiet kom til at svare til deres andel i befolkningen. 

Studiet omfatter i 2000 i alt 12.322 personer, heraf er i alt 885 personer døde eller udvandrede i hele 

perioden 1 . I alt kunne 11.437 personer indgå i interviewene i 2000. 

I både 1995- og 2000-runderne er alle søgt interviewet – uafhængigt af om de deltog i eller ikke 

deltog i de forudgående runder. For at illustrere dette kan følgende oplysninger gives. Antallet af personer, 

der kunne blive interviewet i alle tre runder, og som ikke er udvandrede eller døde i perioden, er 

på 8.937 personer. Af disse har 5.721 personer deltaget i alle tre runder, yderligere 2.010 personer har 

deltaget i to af runderne, og kun 296 personer har ikke deltaget i nogen af runderne. 

Når man ser på figur 1, er det værd at bemærke, at der ikke nødvendigvis er noget sammenfald mellem 

dem, der var lønmodtagere i 1990, 1995 og 2000. Blandt de 5.721 personer der er interviewet alle 

tre gange, har 2.857 personer været lønmodtagere i alle tre runder, hvorimod 2.184 personer kun har 

været lønmodtagere en eller to af runderne. Der er flere grunde til at sammenfaldet ikke er større. En 

grund er, at unge, der ikke var lønmodtagere i de første runder er blevet det i de senere runder, og at 

ældre, der var lønmodtagere i de første runder, er gået på efterløn eller pension i de senere runder. En 

anden grund er, at lønmodtagere i en af runderne har været på orlov, været arbejdsløse eller er blevet 

selvstændige. 

1 I 1990 var 47 udvandrede eller døde i den oprindelige stikprøve, i 1995 var 6 udvandrede 

eller døde blandt de unge og indvandrede, i 2000 var 25 udvandrede eller døde blandt de unge 

og indvandrede. Grunden til, at dette sker, er, at der kan gå op til tre måneder, fra personerne 

udtrækkes, til at de kontaktes af en interviewer. 

36

Figur 1. Personer, der indgår i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte efter interviewstatus og arbejdsmarkedsstatus 

1990 

6067 

617 

1980 

989 

47 

1990 

5050 

> 562 + 601 = 

572 

2360 > 2069 + 489 = 

1920 

10 

00 

6 

440 

2525 

390 

1811 

357 

1990-original 

*Disse søjler er for læselighedens skyld gjort fire gange højere. 

Deltagelsen i 2000 

1995 2000 

326 

6 

5651 

2137 

363 

37 

5109 

520 

860 

1995-ny* 1995-samlet 1995-original 2000-ny* 2000-samlet 

329 

25 

5598 

526 

2459 

2854 

885 

Lønmodtagere 

Selvstændige 

Ikke i arbejde 

Ikke interviewet 

Udvandret, død 

Af alle de 11.437 personer, der kunne interviewes i 2.000, blev 8.583 personer interviewet – 

svarprocenten var 75. De tilsvarende svarprocenter i 1995 var 80 og i 1990 90. Den overvejende 

årsag til, at interviewpersonerne ikke deltog i undersøgelsen, var, at de ikke ønskede 

det. I 2000 var andelen af nægtere på 15,0% mod 12,5% i 1995 og 5,5% i 1990. 

Tabel 1. Deltagelse i 2000 

Deltaget 2000 Procent Antal 

Ja 75,0 8.583 

Nej, nægter 15,0 1.721 

Nej, syg, på hospital, bortrejst, handicappet 2,2 253 

Nej, ikke hjemme, flyttet, andet 7,7 880 

I alt 100,0 11.437 

Deltagelsen var højest blandt kvinder og blandt de 30- og 40-årige. Forskellene mellem køns- og aldersgrupperne 

var dog ikke særlig store, kun blandt kvinder i 60’erne var deltagelsen på under 70%.

Tabel 2. Deltagelse efter køn og alder 2000. Procent 

Procent Alder 2000 I alt 

18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år Antal 

Køn Mand 73 75 75 70 74 73 5.709 

Kvinde 78 80 79 75 69 77 5.728 

Procent 75 78 77 73 71 75 

I alt Antal 2.636 2.571 2.320 2.287 1.623 11.437 

. 

De regionale forskelle ser ud til at være lidt større end køns- og aldersforskellene. Deltagelsen var 

højest i Østjylland og lavest i det centrale København, hvor deltagelsen var under 70%. 

Region 

2000 

I alt 

Tabel 3. Svarprocent efter region 2000 

København og Frederiksberg 

Øvrige hovedstadsområde 

Øvrige Sjælland med øer 

Fyn med øer 

Sydlige og vestlige Jylland 

Østjylland 

Nordjylland 

Vi har også foretaget en analyse, hvor vi ser, om både køn, alder og region har en betydning 

for deltagelsen, når vi tager højde for alle faktorer samtidig. Alle tre forhold har en uafhængig 

betydning for deltagelsen. Køn og region har samme betydning for svarprocenten som vist i 

tabellerne 1 og 3. Analysen er foretaget som en logistisk regressionsanalyse. 

Deltagelsen i 2000 blandt dem, der også deltog i 1995 

De 8.583 personer, der også deltog i 1995, har en noget højere deltagelse i år 2000 sammenlignet med 

alle, der kunne deltage i 2000-nemlig på 82%. Dette tal dækker over, at 316 personer i 2000 enten var 

udvandrede eller døde, og at 6.790 personer deltog blandt de 8.267 personer, der kunne deltage i studiet. 

Til sammenligning var svarprocenten i 1995 blandt dem, der deltog i 1990, på 84. 

Som forventet ser vi, at personer, der var lønmodtagere i 1995, har en højere deltagelse end personer, 

der var ude af erhverv i 1995 – dog havde de, der var selvstændige i 1995 en lavere deltagelse i 

2000 end personer ude af erhverv. Dette var ikke tilfældet fem år tidligere. Personer, der var lønmodtagere 

i 1990, havde i 1995 en deltagelse på 86%. Personer, der var selvstændige i 1990, havde i 1995 

en deltagelse på 84%. 

38 

I alt 

Procent Antal 

63 1387 

71 2534 

75 1278 

78 1006 

80 1601 

81 2101 

78 1530 

75 11437

Jobgruppe 

1995 

I alt 

Tabel 5. Svarprocent efter job 1995 

Akademikere, m. 

Akademikere, k. 

Ingeniører og arkitekter, m. 

Edb-folk, m. 

Edb-folk, k. 

Folkeskolelærere, m. 

Folkeskolelærere, k. 

Andre lærere, m. 

Andre lærere, k. 

Teknikere og konstruktører, 

m. 

Teknikere og konstruktører, k. 

Sygeplejerske, k. 

Social- og sundhedsassistent, 

hospital, k. 

Social- og sundhedsassistent, 

hjemmepleje mv., k. 

Pædagog, daginstitution, k. 

Pædagog, døgninstitution, k. 

Pædagogmedhjælpere, k. 

Dagplejemødre, k. 

Chefer, m. 

Chefer, k. 

Kontorassistenter, privatansat, 

m. 

Kontorassistenter, privatansat 

k. 

Kontorassistenter, offentligt 

ansat, k. 

Bogholdere og revisorer, k. 

Bankassistenter, k. 

Postbude, m. 

Lagerekspedienter, m. 

Ekspedienter, m. 

Ekspedienter, k. 

Sælgere, m. 

Sælgere, k. 

Køkkenmedhjælpere, 

økonomaer, k. 

Rengøringsassistenter, k. 

Ejendomsfunktionærer, m. 

Landbrugsarbejdere, m. 

Arbejdsledere, m. 

Maskinarbejdere, m. 

Mekanikere, m. 

Blikkenslagere, m. 

Metalarbejdere, ufaglærte, m. 

Elektrikere, m. 

Elektronikarbejdere, ufaglærte, 

k. 

Træindustriarbejdere, m. 

Tømrere og snedkere, m. 

Bygningsarbejdere, m. 

Slagteriarbejdere, m. 

Nærings- og 

nydelsesmiddelarbejdere, m. 

Nærings- og 

nydelsesmiddelarbejdere, k. 

Lager- og havnearbejdere, m. 

Godstrafikchauffører, m. 

Lærlinge og elever, service, 

kontor mv., k. 

Lærlinge og elever, industri, 

håndværk, service, m. 

Andre mænd 

Andre kvinder 

I alt 

Procent Antal 

92 92 

90 53 

82 75 

88 43 

75 16 

85 57 

90 89 

85 66 

94 71 

92 54 

79 34 

91 106 

85 42 

82 173 

88 96 

84 44 

83 86 

87 70 

85 240 

88 73 

86 36 

85 245 

87 157 

88 59 

83 42 

73 31 

88 49 

74 42 

81 134 

86 103 

91 54 

91 36 

82 135 

83 70 

79 59 

92 131 

83 73 

84 72 

78 60 

80 45 

82 88 

86 22 

80 55 

90 50 

82 57 

83 49 

84 33 

79 30 

75 82 

90 109 

82 53 

79 89 

82 867 

86 705 

85 5502 

39 

Status 

1995 

I alt 

Tabel 4. Svarprocent efter status 1995 

Lønmodtager 

Selvstændig 

Uden erhverv 

I alt 

Procent Antal 

84 5651 

76 572 

78 2349 

82 8572 

Blandt dem, der var lønmodtagere i 1995, 

ser vi ikke nogen særlig stor variation i deltagelsen 

i undersøgelsen i de forskellige jobgrupper. 

De grupper, der havde en deltagelse 

på under 80% i 2000, var mandlige postbude, 

ekspedienter, lager- og havnearbejdere, blikkenslagere, 

landbrugsarbejdere og kvindelige 

edb-folk, teknikere og konstruktører, nærings- 

og nydelsesmiddelarbejdere samt mandlige 

lærlinge og elever inden for industri, håndværk 

og service. 

Tabel 6. 6. Svarprocent 20000 efter social efter social klasse klasse 1995 1995 

Højere funktionærer 

Middel funktiionærer 

Lavere funktionærer 

Faglærte arbejdere 

Ufaglærte arbejdere 

Under uddannelse 

I alt 

Procent 

I alt 

Antal 

88 711 684 

88 811 794 

85 1948 1901 

84 611 600 

81 1174 1146 

80 229 220 

85 5484 5345 

Det er tydeligt, at forskellene i jobgruppernes 

deltagelse i undersøgelsen afhænger af uddannelsesniveau 

og social status. Jo højere social 

status, desto større deltagelse. 

Er de interviewede repræsentative for hele 

populationen?

Tabel 7. Befolkningens fordeling på aldersgrupper. Registerbefolkning og de interviewede 1990. Antal og procent 

Register* Interview† 

Antal Procent Antal Procent 

18-29 år 760.643 28 2.271 28 

30-39 år 711.306 26 2.157 26 

40-49 år 744.269 27 2.160 26 

50-59 år 527.615 19 1.643 20 

I alt 2.743.833 100 8.231 100 

*Alder 1. januar 1990. Kilde: www.dst.dk 

†Alder 1. oktober 1990 

Tabel 8. Befolkningens fordeling på aldersgrupper. Registerbefolkning og de interviewede 2000. Antal og procent 

Register* Interview† 

Antal Procent Antal Procent 

18-29 år 670.535 24 1.737 24 

30-39 år 758.261 27 1.993 28 

40-49 år 706.973 25 1.778 25 

50-59 år 715.321 25 1.667 23 

I alt 2.851.090 100 7.175 100 

*Alder 1. januar 2000. Kilde: www.dst.dk 

†Alder 1. oktober 2000 

I både 1990 og 1995 er der god overensstemmelse mellem alderssammensætningen af de interviewede 

og hele Danmarks befolkning (tabel 7 og 8). Grunden til, at overensstemmelsen er så god, er, at forskellene 

i svarprocenterne mellem aldersgrupperne er relativt små. 

Som man kan se, er både landets samlede registerbefolkning og de interviewede blevet ældre fra 

1990 til 1995. Dette skyldes som bekendt, at fødselstallet i 70’erne var meget lavere end i årtierne 

forud. 

Diskussion 

Svarprocenten i tværsnitsundersøgelsen 2000 er tilfredsstillende (tabel 1). Vi anser den interviewede 

population for at være repræsentativ, da vi finder relativt små forskelle i deltagelsen efter køn, alder og 

region. Vi har da også fundet en god overensstemmelse mellem aldersfordelingen hos dem, vi har 

interviewet, sammenlignet med registerbefolkningen (tabel 7 og 8). 

Svarprocenten i opfølgningsundersøgelsen er også tilfredsstillende (tabel 4) og endda højere end i 

tværsnitsundersøgelsen 2000 (tabel 1). Her er der også relativt små forskelle i deltagelsen alt efter 

uddannelse og social status. Vi må anse den interviewede population for at være repræsentativ for den 

gruppe, der deltog i 1995. 

Der er grund til at overveje mulighederne for at undgå, at svarprocenten falder yderligere i kommende 

runder af den Nationale Arbejdsmiljøkohorte. Vi tror, at den manglende villighed til at deltage 

for en stor del skyldes, at borgerne generelt er blevet mere afvisende overfor at blive interviewet. Denne 

afvisende holdning kan være et resultat af, at der op igennem 90’erne er foretaget flere og flere 

markedsundersøgelser, der gør, at borgerne er stigende grad er blevet afvisende overfor henvendelser 

fra analyseinstitutter. Fortsætter denne udvikling, vil det blive stadig vanskeligere at gennemføre interviewbaserede 

studier af god kvalitet i fremtiden. 

40

Bilag B. 

Job og brancher. Sammensætning, størrelse og fordeling 

på alder og køn 

Dette bilag er for dem, der er interesseret i job- og brancheinddelingerne, der anvendes i denne undersøgelse. 

I en del af analyserne i denne rapport er opgørelserne inddelt efter job, se kapitlerne 2 og 5. 

Herudover er opgørelserne i pjecerne både inddelt efter job og branche. I dette bilag dokumenteres 

derfor tre ting: 

Hvordan har vi inddelt lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i job- og branchegrupper? 

Hvor mange er i jobgrupperne – både i år 2000 og i de andre to runder, dvs 1990 og 1995? 

Hvordan er alderssammensætningen i job- og branchegrupperne? Og hvordan er kønssammensætningen 

i branchegrupperne? 

I alle opgørelserne i dette bilag er der ikke givet tal for de personer, der tilhører grupperne ”Øvrige 

job” eller ”Øvrige brancher”. Disse grupper er meget uensartede og kommenteres hverken denne rapport 

eller i pjecerne. 

Hvordan er job og branche inddelt? 

Den mest anvendte inddeling af job i undersøgelsen er en jobgruppeinddeling, der er udviklet til lejligheden. 

– Om jobsektorer, se senere i dette afsnit. Lønmodtagere og selvstændige er inddelt i 57 

forskellige jobgrupper. Jobgruppeinddelingen er foretaget ud fra et ønske om, at lønmodtagere i beslægtede 

job blev slået sammen i jobgrupper på helst minimum 30 personer af samme køn. Jobtitler er 

beslægtede, hvis opgaverne i jobbene havde fællestræk, og hvis uddannelsen var af nogenlunde samme 

længde. Alle jobgrupper er inddelt efter køn og status som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. 

Således er der jobgrupper for både mandlige og kvindelige folkeskolelærere og jobgrupper 

for både butiksindehavere og ekspedienter. 

For lønmodtagernes vedkommende bygger inddelingen af jobgrupper på en gruppering af Dansk 

Fagkode (Arbejdsdirektoratet 1986). En oversigt over, hvilke fagkoder hver lønmodtagerjobgruppe 

omfatter, ses i tabel 1A. For selvstændige erhvervsdrivendes vedkommende bygger inddelingen på en 

gruppering af Dansk Branchekode. En oversigt over, hvilke branchekoder hver af de selvstændige 

erhvervsdrivendes jobgrupper omfatter, ses i tabel 1B. Både oversigterne i tabel 1A og 1B er henvendt 

til den, der i detaljer er interesseret i at kende de enkelte job sammensætning. 

I enkelte tilfælde indgår også andre oplysninger end køn, fagkode og lønmodtager/selvstændig. I 

nogle tilfælde indgår et branchekriterium også for lønmodtageres vedkommende. Der skelnes mellem 

to grupper af social- og sundhedsassistenter, alt efter om de arbejder på hospitaler eller ej. Der skelnes 

mellem to grupper af pædagoger, alt efter om de arbejder på daginstitutioner eller ej. Der skelnes mellem 

chauffører, alt efter om de arbejder med persontransport eller ej. Der skelnes mellem to grupper af 

kontorassistenter, alt efter om de arbejder i det offentlige eller er privatansatte. I enkelte tilfælde indgår 

kriteriet, om man er ufaglært arbejder eller ej. Følgende grupper omfatter ikke ufaglærte: maskinarbejdere, 

mekanikere, blikkenslagere og elektrikere. Følgende grupper omfatter kun ufaglærte: metalarbejdere 

og elektronikarbejdere. 

Jobgruppeinddelingen er en videreudvikling af den jobinddeling, der blev anvendt i ”Danske lønmodtageres 

arbejdsmiljø og helbred 1990-95”. Den afgørende forskel er, at grupperne er gjort mere 

ensartede. Dette er sket på to måder. For det første er grupper som fx ”Øvrigt sundhedspersonale”, der 

både omfattede apoteksassistenter og fysioterapeuter, opgivet, da de var for sammensatte. For det andet 

er grupper som fx pædagoger opdelt alt efter, om de arbejder på dag- eller døgninstitutioner. 

I nogle analyser er jobgrupperne slået sammen til jobsektorer. Disse analyser ser typisk på forhold, 

der er sjældent forekommende. En oversigt over disse sektorer ses i tabel 2. 

41

Brancheinddelingen i alle analyserne bygger på den inddeling, branchearbejdsmiljørådene følger. En 

oversigt over brancheinddelingen vil kunne ses på www.ami.dk/nak. 

I tabellerne 4 til 9 er tallene for lønmodtagere og selvstændige, der findes i grupperne øvrige job eller 

brancher, udeladt, selvom disse grupper stadig indgår i totalerne. 

Tabel 1A. Sammensætning af jobgrupperne 2000 efter dansk fagkode. Lønmodtagere. Antal 

Jobgruppe Dansk Fagkode Antal 

Akademikere, 01020 Cand.scient./mag. scient. 4 

m. 

01120 Kemiker 3 

01320 Geofysiker 1 

01490 Andre inden for 014 1 

01500 Humanbiolog 1 

01520 Biokemiker 1 

05120 Dyrlæge 4 

06120 Læge 15 

06320 Tandlæge 1 

09110 Økonom 4 

09130 Driftsøkonom 6 

09935 Teknisk- 1 

samfundsvidenskabelig 

planlægger 


11020 Cand.mag./mag.art 2 

11130 

kandidat m.fl. 

Erhvervssproglig 2 

12020 Fuldmægtig ved domstol 1 

12040 Advokat 5 

13020 Lærer ved videregående 14 

uddannelser 

13030 Lærer i gymnasieskolen 13 

og ved HF 

14120 Teolog 2 

85 

Akademikere, 01020 Cand.scient./mag.scient. 1 

k. 

01120 Kemiker 1 

01410 Biolog 1 

05120 Dyrlæge 2 

06120 Læge 7 

06320 Tandlæge 4 

06520 Jordemoder 3 

06920 Farmaceut 3 

07920 Psykolog 4 

09110 Økonom 2 

09130 Driftsøkonom 1 

09935 Teknisk- 2 

samfundsvidenskabelig 

planlægger 

09940 Administrator 1 


11020 Cand.mag./mag.art 1 

11130 

kandidat m.fl. 

Erhvervssproglig 2 

12010 Jurist 4 

12020 Fuldmægtig ved domstol 1 

13020 Lærer ved videregående 9 

uddannelser 

13030 Lærer i gymnasieskolen 9 

og ved HF 

14120 Teolog 3 

64 

Ingeniører og 2000 

arkitekter, m. 

1 

02120 Arkitekt 5 

02130 

Havearkitekt/landskabsarkitekt 

1 


02200 Bygningsingeniør 2 

02210 Bygningsingeniør 3 

02220 

(bygninger) 

Bygningsingeniør 3 

02230 

(jernbaner) 

Bygningsingeniør 1 

02240 Ingeniør (vandbygning) 1 

02250 VVS-ingeniør 1 

02260 

Vejingeniør/planlægsningsingen 

iør 

3 

02270 Landinspektør 2 



02310 Elektroingeniør 10 

02320 

(stærkstrøm) 

Elektroingeniør 3 

02330 

(svagstrøm) 

Elektroingeniør 2 

02410 Maskiningenør 4 

02420 Konstruktionsingeniør 2 

02430 

Produktionsingeniør/driftsingeni 

ør 

6 


02520 Kemiingeniør 2 

02920 Kandidat i 1 

levnedsmiddelvidenskab 

02930 Mejeriingeniør 1 


05220 Agronom 2 

76 

Edb-folk, m. 08320 Systemplanlægger 47 

08330 Systemprogrammør 17 

08340 Programmør 14 

33200 3 

33220 Driftsplanlægger 4 


87 

Edb-folk, k. 08320 Systemplanlægger 17 

08330 Systemprogrammør 14 

08340 Programmør 1 

33200 1 

33220 Driftsplanlægger 3 


37 

Folkeskolelæ 

rere, m. 

55 

55 

Folkeskolelæ 

rere, k. 

120 

120 

Andre lærere, 02195 Lærer inden for 021 

m. 

1 

02395 Lærer inden for 023 1 




13050 Lærer ved erhvervsskole 14 

13060 Lærer ved 8 

fritidsundervisning 


13095 Pædagogisk kandidat 2 

(cand.pæd.) 





44 

Andre lærere, 01495 Lærer inden for 014 

k. 

1 






13050 Lærer ved erhvervsskole 5 

13060 Lærer ved 7 

fritidsundervisning 

13070 Lærervikarer 1 


13095 Pædagogisk kandidat 1 

(cand.pæd.) 





53 

42 


Teknikere og 03120 Teknisk tegner 

konstruktører 

, m. 

1 

03230 Bygningskonstruktør 4 

03320 Elektroniktekniker 3 

03420 Maskintekniker 5 

03520 Kemotekniker 1 

03920 Teknisk assistent 1 

03970 Miljøtekniker 2 

03975 Måletekniker 4 



41 

Teknikere og 03120 Teknisk tegner 

konstruktører 

, k. 

7 

03220 Landmålingstekniker 1 

03520 Kemotekniker 1 

03920 Teknisk assistent 16 

03975 Måletekniker 2 



06230 Radiograf 1 

31 

Sygeplejersk 

e, k. 

115 

115 

Social- og 06270 Sygehjælper 13 

sundhedsassi 

stenter, 

hospital, k. 

06275 Social- og 13 

sundhedsassistent 

Social- og 06270 Sygehjælper 

26 

24 

sundhedsassi 

stenter, 

hjemmepleje 

mv, k. 

06275 Social- og 85 

sundhedsassistent 

51965 Husassistent 5 

51970 Hjemmehjælper 35 

149 

Pædagoger, 07110 Pædagog 

daginstitution 

, k. 

22 

07120 Assistent (daginstitution) 86 

07130 

(døgninstitution) 

Assistent 2 

07160 Støttepædagog 3 

113 

Pædagoger, 07110 Pædagog 

døgninstitutio 

n, k. 

16 

07120 Assistent (daginstitution) 19 

07130 

(døgninstitution) 

Assistent 7 

07140 Assistent (særforsorg) 10 

07160 Støttepædagog 3 


58 

Pædagogme 

dhjælpere, k. 

63 

63 

Dagplejemød 

re, k. 

75 

75 

Chefer, m. 20000 Direktør 183 

20010 Direktør 1 

20025 

chef/produktionschef 

Teknisk 9 

20035 Marketingchef 21 

20040 2

Jobgruppe Dansk Fagkode 

Økonomichef/regnskabschef 

Antal 


20045 Personalechef 2 




31001 Kontorchef 8 


53940 Kredschef/souschef ved 1 


arbejdstilsynet 


237 

237 

Chefer, k. 20000 Direktør 40 




20040 

7 

20040 

7 









74 

74 

Kontorassiste 31010 Kontorassistent 12 


nter, 

nter, 

privatansat, 

privatansat, 

m. 

m. 

31030 Sekretær i 11 


erhvervsvirksomhed 




34120 Assistent ved jernbane 4 


36 

36 



nter, 

nter, 

privatansat k. 






31040 Lægesekretær 9 






34930 Assistent i post- og 1 


telegrafvæsenet 


188 

188 



nter, offentligt 


ansat, k. 

ansat, k. 











34925 Kontorassistent i post- 1 


og telegrafvæsenet 






152 

152 

Bogholdere 32120 Revisor 5 

Bogholdere 32120 Revisor 5 

og revisorer, 

og revisorer, 

k. 

k. 

32130 Bogholder 47 


32140 Bogholderiassistent 19 


32150 Kasserer 2 


73 

73 

Bankassisten 

34 

Bankassisten 

34 

ter, k. 

ter, k. 

34 

34 

Postbude, m. 19 


19 

19 

Lagerekspedi 

49 

Lagerekspedi 

49 

enter, m. 

enter, m. 

49 

49 

Ekspedienter, 41120 Ekspedient 34 


m. 

m. 

41130 Kasseassistent 3 


41185 Butiksmedhjælper 2 


41190 Andre inde for 411 3 


42 

42 



k. 

k. 







93 

93 

Sælgere, m. 09945 Marketingmedarbejder 2 


41920 Repræsentant/sælger 46 


41925 Assurandør 4 


41930 

9 

41930 

9 

Ejendomsmægler/ejendomshan 


dler 

dler 

41955 Indkøber 2 




99 

99 

43 







237 



20040 


7 




74 

Kontorassiste 31010 Kontorassistent 

nter, 

privatansat, 

m. 

12 





36 


nter, 


109 










ansat, k. 

188 

106 










Bogholdere 

og revisorer, 

k. 

32120 Revisor 

152 

5 




73 

Bankassisten 

ter, k. 

34 

34 


19 

Lagerekspedi 

enter, m. 

49 

49 

Ekspedienter, 41120 Ekspedient 

m. 

34 




42 

Ekspedienter, 41120 Ekspedient 

k. 

81 




93 




41930 


dler 

9 



99


Sælgere, k. 09945 Marketingmedarbejder 6 



41930 


dler 

2 



63 

Køkkenmedhj 06820 Økonoma 

ælpere, 

økonomaer, 

k. 

7 

51120 Kok/kogejomfru 5 

51140 Smørrebrødsjomfru 4 

51155 Køkken / 31 

kantinemedhjælp 

51925 Cafeterieassistent 1 

48 

Rengøringsa 51960 Hotelstuepige 

ssistenter, k. 

3 

52920 

Rengøringsassistent/sanitør 

72 

75 

Ejendomsfun 01650 Laboratoriebetjent 

ktionærer, m. 

1 

39920 Kontorbetjent 6 

52120 Ejendomsfunktionær 19 

52130 Kirketjener 7 

52140 Skolebetjent 10 


52940 Skorstensfejer 2 

97640 Portør 2 

57 

Landbrugsar 61140 Landbrugsmedhjælper 

bejdere, m. 

8 

61150 Traktorfører (landbrug) 1 

61160 Fodermester 8 

61170 Svinefodermester 1 

61250 Gartner 9 

61260 Gartneriarbejder 9 


50 

Arbejdsleder 51020 Restaurantchef 

e, m. 

3 

51030 Hovmester (skib) 3 

51150 

Køkkenleder/husholdningsleder 

2 

51220 Inspektør 1 

61230 Planteskoleleder 1 

70000 Arbejdsleder 58 

70010 Arbejdsleder/driftsleder 23 

70020 Arbldr i jern- og 3 

metalindustrien 

70025 Arbldr i el-industri 4 

70030 Arbldr i nærings- og 2 

nydelsesmiddelindustrien 

70050 Arbejdsleder inden for 4 

bygge- og anlægsvirksomhed 

70055 Arbldr i kemiske industri 1 


106 

Maskinarbejd 83100 Smed 

ere, m. 

17 

83120 Grovsmed 2 

83130 Bygnings- og 3 

landbrugssmed 

83220 

(formværktøj) 

Værktøjsmager 5 

83230 Værktøjsmager (snit- og 1 

stanseværktøj) 

83310 Maskinarbejder (metal) 22 

83320 Drejer (metal) 3 

83330 Fræser (metal) 1 

83350 Værktøjssliber 1 

83360 

(værktøjsmaskiner) 

Opstiller 1 


59 

Mekanikere, 84120 Maskinmontør 

m. 

5 

84130 Motormontør 3 


84220 Finmekaniker 1 


84310 Mekanikere (U.n.a) 6 

84320 Personvognsmekaniker 14 

(automekaniker) 

84325 Lastvognsmekaniker 7 

84330 Autoelektromekaniker 6 

84335 

Entrepenørmaskinemekaniker 

1 

84340 

Landbrugsmaskinmekaniker 

3 

84360 Flymekaniker 2 


55 

Blikkenslager 87101 Gas-, vand- og 3 

e, m. sanitetsmester 

87110 VVS-montør 9 

87120 Blikkenslager 2 

(bygningsblikkenslager) 

87130 Kølemontør 5 

87140 Rørsmed 5 


87210 Svejser 5 

87230 Svejser (svejsemaskine) 1 


87440 Plade- og 8 

konstruktionssmed 

87450 Skibsbygger 2 

43 

Metalarbejder 83100 Smed 

e, ufaglærte, 

m. 

2 


83310 Maskinarbejder (metal) 2 

83320 Drejer (metal) 1 

83330 Fræser (metal) 1 

83360 

(værktøjsmaskiner) 

Opstiller 2 


84120 Maskinmontør 8 


84330 Autoelektromekaniker 1 


87140 Rørsmed 1 


87210 Svejser 3 


87440 Plade- og 3 

konstruktionssmed 

Elektrikere, 

m. 

85220 Elektronikmekaniker 

44 

4 

85230 Radiomekaniker 1 


85320 Montør (elektroniske 4 

produkter) 

85330 Lodder/montør 14 

(elektroniske produkter) 


85420 Telefon- og 3 

telegrafmekaniker 

85430 Telefon- og 1 

telegrafmontør 


85501 Elektroinstallatør 5 

85510 Elektriker 30 

85530 Industrielektriker 1 

85540 Elevatormekaniker 1 

85560 Automatikmekaniker 3 

85580 Kabelmontør/liniemontør 1 

(strømforsyning) 

87 

Elektronikarb 85220 Elektronikmekaniker 

ejdere, 

ufaglærte, k. 

2 

85320 Montør (elektroniske 1 

produkter) 

85330 Lodder/montør 27 

(elektroniske produkter) 

85560 Automatikmekaniker 1 


32 

Træindustriar 81020 Maskinsnedker 

bejdere, m. 

8 

81030 

(træarbejdning) 

Maskinpasser 3 

44 


81040 Pladsarbejder 1 

81110 Træindustriarbejdere 5 

81130 Savskærer 2 

81220 Møbelsnedker 3 

81225 Industrisnedker 1 

81230 Inventarsnedker 1 

81245 Værkstedssnedker 3 

81260 Møbelpolerer 1 



34 

Tømrere og 95420 Tømrer 46 

snedkere, m. 

95435 Bådebygger 2 

48 

Bygningsarbe 95210 Jernbetonarbejder 

jdere, m. 

4 

95320 Tagdækningsarbejder 8 

95620 Glarmester 3 

95910 Kloakmester 3 

95920 Jord- og betonarbejder 13 

95925 Rørlægger 1 

95930 Brolægger 1 

95935 Asfaltarbejder 3 

95950 Gravemester 14 

95955 Rendegravefører 5 

95975 Stilladsarbejder 5 

60 

Slagteriarbej 77310 Slagteriarbejder 

dere, m. 

21 

77320 Svineslagter 1 

77325 Kreaturslagter 1 

77335 Butiksslagter 4 

77345 Tarmrenser 1 

28 

Nærings- og 77100 

nydelsesmidd 

elarbejdere, 

m. 

1 

77240 Cigaretarbejder 1 


77420 Konservesarbejder 1 

77430 Filetskærer 3 

77440 Frysehusarbejder 1 


77520 Mejerist 4 

77530 Mejeriarbejder 3 


77620 Bager 7 

77640 Bageriarbejder 1 

77810 Bryggeriarbejdere 1 

77850 Brænderiarbejder 1 



45 

Nærings- og 77220 Tobaksarbejder 

nydelsesmidd 

elarbejdere, 

k. 

1 


77420 Konservesarbejder 1 

77430 Filetskærer 4 


77620 Bager 1 


16 

Lager- og 

53 

havnearbejde 

re, m. 

Godstrafikch 97510 Chauffør 

auffører, m. 

53 

68 

97520 

motorvogn) 

Chauffør (alm. 1 

97530 

5 

Buschauffør/rutebilchauffør 

97540 Lastvognschauffør 31 

(lastvogn 

totalvægt) 

over 3500 kg 


110 

Lærlinge og 13098 Studerende inden for 1 

elever, 

service, 

130

Jobgruppe 

kontor mv, k. 

Dansk Fagkode Antal 

19230 Illustrations- og 1 

reklamefotograf 

19298 Elev inden for 192 1 

31010 Kontorassistent 1 

31098 Elev/lærling/studerende 18 

inden for 310 


39198 Elev/lærling inden for 1 

391 



411 


44 

Lærlinge og 51155 Køkken / 1 

elever, 

industri, 

håndværk, 

service, m. 

kantinemedhjælp 


511 

52198 Ejendomsfunktionærelev 1 

53198 

redderelev 

Brandmands-, 1 



612 

72598 Lærling/elev inden for 1 

725 


776 


810 


812 


831 


832 


833 


843 

85198 Lærling inden for 851 1 


852 

85530 Industrielektriker 1 


855 


871 

87298 Lærling inden for 872 1 

87398 Lærling inde for 873 1 


879 


922 


951 


954 


99130 Stampersonel i forsvaret 1 

83 

45

Tabel 1B. Sammensætning af jobgrupperne 2000 efter Dansk Branchekode 1993 (2. udg.). Selvstændige erhvervsdrivende. 

Antal 

Jobgruppe Dansk Branchekode Antal 

Selvstændige, 452100 Bygge- og anlægsentreprenører (bortset 8 

byggeri, m. fra nedrivni 

452200 Tagdækningsvirksomhed 2 

452510 Murerforretninger 8 

452520 Brolæggermestre 4 

453100 Elektroinstallationsforretninger 3 

453200 Isoleringsvirksomhed 1 

453300 VVS-installatører og 9 

blikkenslagerforretninger 

454200 Tømrer- og 19 

bygningssnedkerforretninger 

454310 Gulvbelægnings- og 1 

vægbeklædningsvirksomhed 

454410 Malerforretninger 4 

454500 Andet færdiggørelsesarbejde i øvrigt 1 

455000 Udlejning af entreprenørmateriel med 1 

betjeningspers 

61 

Selvstændige, 

service, m. 

553010 Restauranter 3 

554010 Værtshuse, bodegaer mv 2 

555200 Catering og diner transportable 3 

602200 Taxikørsel 5 

602410 Vognmandsvirksomhed 15 

611020 Rederivirksomhed, fragtfart 1 

632240 Bugserings-, bjærgnings- og 1 

redningsvæsen 

702040 Udlejning af erhvervsejendomme 1 

703110 Ejendomsmæglere 1 

713400 Udlejning af maskiner og udstyr i øvrigt 2 

714090 Udlejning af varer til personligt brug og 1 

til brug 

721000 Konsulentvirksomhed vedr hardware 3 

722000 Levering af programmel og 13 

konsulentbistand i forbin 

724000 Databaseværter og -formidlere 1 

725000 Reparation og vedligeholdelse af 1 

kontormaskiner og 

741100 Advokatvirksomhed 1 

741200 Revisions- og bogføringsvirksomhed 5 

741490 Anden virksomhedsrådgivning 4 

742000 Arkitekt- og ingeniørvirksomhed og 1 

anden teknisk rå 

742010 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden 1 

for byggeri og a 

742040 Arkitektvirksomhed 1 

742070 Landinspektører mv 1 

744010 Reklamebureauvirksomhed 5 

747010 Almindelig rengøring 2 

747030 Vinduespolering 2 

748320 Tolkning og oversættelse 1 

748390 Anden kontorservice 1 

921100 Film- og videoproduktion 1 

921300 Biografer 1 

922000 Radio- og tv-virksomhed 1 

923120 Selvstændigt udøvende kunstnere 4 

923200 Drift af teater- og koncertsale 1 

924000 Pressebureauer 2 

930110 Erhvervs- og institutionsvaskerier 1 

930210 Frisørsaloner 2 

930400 Sol- og motionscentre mv 1 

92 

Selvstændige, 

service, k. 

553010 Restauranter 1 

553020 Cafeterier, pølsevogne, grillbarer, 1 

isbarer mv 

555200 Catering og diner transportable 1 

602200 Taxikørsel 1 

46 

633030 Rejsebureauer, billetudstedende 1 

703110 Ejendomsmæglere 2 

722000 Levering af programmel og 4 

konsulentbistand i forbin 

741100 Advokatvirksomhed 2 

741200 Revisions- og bogføringsvirksomhed 1 

741490 Anden virksomhedsrådgivning 3 

742000 Arkitekt- og ingeniørvirksomhed og 1 

anden teknisk rå 

742010 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden 1 

for byggeri og a 

742040 Arkitektvirksomhed 1 

744010 Reklamebureauvirksomhed 1 

747010 Almindelig rengøring 2 

748320 Tolkning og oversættelse 2 

921100 Film- og videoproduktion 1 

923120 Selvstændigt udøvende kunstnere 3 

924000 Pressebureauer 2 

926290 Andre aktiviteter ifm sport i øvrigt 1 

930210 Frisørsaloner 15 

930220 Skønheds- og hudpleje 3 

50 

Butiksindehavere 453100 Elektroinstallationsforretninger 

, m. 

1 

501020 Dtlhndl m biler 6 

502010 Autoreparationsværksteder 8 

502050 Autolakererier 2 

503010 Engrhndl m reservedele og tilbehør til 1 

biler mv 

504000 En gros- og Dtlhndl m motorcykler, 1 

reservedele og ti 

505020 Servicestationer med kiosksalg 2 

521110 Kolonialhandel 1 

521120 Døgnkiosker 1 

521130 Supermarkeder 2 

522200 Slagter- og viktualieforretninger 3 

522500 Vinforretninger 1 

523100 Apoteker 1 

524220 Herretøjforretninger 1 

524230 Herre- og dametøjforretninger (blandet) 1 

524420 Tæppeforretninger 1 

524510 Dtlhndl m elektriske 2 

husholdningsmaskiner og -appar 

524520 Radio- og tv-forretninger 1 

524610 Isenkramforretninger 2 

524630 Farve- og tapetforretninger 1 

524805 Urmagerforretninger 1 

524820 Specialoptikere 2 

524845 Sportsforretninger 1 

524865 Dtlhndl m pc^er, kontormaskiner og 1 

programmel 

524875 Blomsterforretninger 1 

525020 Antikvitetsforretninger 1 

527100 Reparation af sko eller andre 1 

lædervarer 

527210 Reparation af elektriske 2 

husholdningsmaskiner og -a 

Landbrugere, m. 011000 Planteavl 

49 

2 

011110 Kornavl 2 

011190 Agerbrug i øvrigt 1 

012000 Husdyravl 1 

012100 Kvægavl 1 

012110 Malkekvæghold 7 

012190 Anden kvægavl 1 

012300 Svineavl 8 

013000 Planteavl kombineret med husdyravl 25 

(blandet drift) 

48

Tabel 2. Sammensætning af jobsektorer 2000 efter jobgrupper. Antal 

Jobsektor Jobgruppe Antal Jobsektor Jobgruppe Antal 

Akademikere, m. Akademikere, m. 85 

k. 

Ingeniører og arkitekter, m. 76 

Bogholdere og revisorer, k. 73 

161 

Bankassistenter, k. 34 

Akademikere, k. Akademikere, k. 64 

Andre kvinder 8 


455 

78 

Salgspersonale, m. Ekspedienter, m. 42 

Edb-folk, teknikere, konstruktører, Edb-folk, m. 87 

Sælgere, m. 99 

m. 

Andre mænd 24 

Teknikere og konstruktører, m. 41 

165 

128 Salgspersonale, k. Ekspedienter, k. 93 

Edb-folk, teknikere, konstruktører, Edb-folk, k. 37 

Sælgere, k. 63 

k. 


Teknikere og konstruktører, k. 31 

174 

68 

Rengørings- ejendoms-, Ejendomsfunktionærer, m. 57 

Lærere, m. Folkeskolelærere, m. 55 

køkkenpersonale, m. 

Andre lærere, m. 44 


99 

80 

Lærere, k. Folkeskolelærere, k. 120 Rengørings- ejendoms-, Køkkenmedhjælpere, økonomaer, 48 

Andre lærere, k. 53 

køkkenpersonale, k. 

k. 

173 

Rengøringsassistenter, k. 75 

Sundhedsjob, k. Sygeplejerske, k. 115 


Social- og sundhedsassistenter, 149 

132 

hjemmepleje mv, k. 

Smede, elektrikere, tømrere mv, Maskinarbejdere, m. 59 

264 m. 

Pædagoger, dagplejere, m. 66 

Mekanikere, m. 55 

66 

Blikkenslagere, m. 43 

Pædagoger, dagplejere, k. Pædagoger, daginstitution, k. 113 

Elektrikere, m. 87 

Pædagoger, døgninstitution, k. 58 

Tømrere og snedkere, m. 48 

Pædagogmedhjælpere, k. 63 

Bygningsarbejdere, m. 60 

Dagplejemødre, k. 75 

352 

309 Ufaglærte, industri, håndværk, m. Metalarbejdere, ufaglærte, m. 44 

Ledere, m. Chefer, m. 237 

Træindustriarbejdere, m. 34 

Arbejdsledere, m. 106 

Slagteriarbejdere, m. 28 

343 


Ledere, k. Chefer, k. 74 



Lager- og havnearbejdere, m. 53 

102 

Godstrafikchauffører, m. 110 

Selvstændige, m. Selvstændige, byggeri, m. 61 


Selvstændige, service, m. 92 

326 

Butiksindehavere, m. 49 

Ufaglærte, industri, håndværk, k. Elektronikarbejdere, ufaglærte, k. 32 

Landbrugere, m. 48 


250 


Selvstændige, k. Selvstændige, service, k. 50 



88 

82 

Lærlinge, elever, m. Lærlinge og elever, industri, 83 

Kontor- og bankassistenter, Kontorassistenter, privatansat, m. 36 


bogholdere, m. 


Lagerekspedienter, m. 49 

101 


Lærlinge, elever, k. Lærlinge og elever, service, kontor44 

150 

mv, k. 

Kontor- og bankassistenter, Kontorassistenter, privatansat k. 188 


bogholdere, k. 

59 

Kontorassistenter, offentligt ansat,152 

47

Hvor mange er der i job- og branchegrupperne? 

Et overblik over, hvor mange der er i jobgrupperne i 1990, 1995 og 2000, ses i tabel 3. De store jobgrupper, 

dvs dem med over 100, udgøres af mandlige chefer, arbejdsledere og godstrafikchauffører 

samt kvindelige kontorassistenter, social- og sundhedsassistenter i hjemmepleje, folkeskolelærere, 

sygeplejersker og pædagoger på daginstitution. De små jobgrupper, dvs dem med færre end 30 personer 

i 2000 udgøres af mandlige slagteriarbejdere, øvrige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere samt 

postbude og kvindelige social- og sundhedsassistenter på hospital. Læg mærke til, at der ikke er tal for 

selvstændige erhvervsdrivende i 1990 og 1995 – i begge disse år blev de hverken spurgt om deres 

arbejdsmiljø eller job- samt branchetilhør. 

I nogle analyser opgøres tallene for en jobsektorer, der samler jobklassifikationens 57 kategorier i 

22 grupper. En oversigt over antallet af personer i jobsektorer ses i tabel 4. 

En tilsvarende oversigt over branchegrupper ses i tabel 4 og 5. Bemærk, at denne undersøgelses 

opgørelser efter branchegrupper ikke omfatter selvstændige, da branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter 

kun retter sig mod lønmodtagere. Derfor er antallet af personer i branchegrupper kun opgjort for lønmodtagere. 

Tabel 3. Antal lønmodtagere og selvstændige i jobgrupper efter år. 18-59-årige. Antal 

År 

1990 1995 2000 

1011 Akademikere, m. 80 88 85 

1012 Akademikere, k. 39 53 64 

1021 Ingeniører og arkitekter, m. 89 70 76 

1031 Edb-folk, m. 34 43 87 

1032 Edb-folk, k. 23 16 37 

1041 Folkeskolelærere, m. 66 48 55 

1042 Folkeskolelærere, k. 103 87 120 

1051 Andre lærere, m. 51 63 44 

1052 Andre lærere, k. 48 70 53 

1061 Teknikere og konstruktører, 76 

m. 

53 41 

1062 Teknikere og konstruktører, 33 

k. 

34 31 

1072 Sygeplejerske, k. 112 102 115 

1082 Social- og 48 41 26 

sundhedsassistenter, hospital, k. 

1092 Social- og 212 168 149 

sundhedsassistenter, hjemmepleje 

mv, k. 

1102 Pædagoger, daginstitution, k. 107 95 113 

1112 Pædagoger, døgninstitution, 40 44 58 

k. 

1122 Pædagogmedhjælpere, k. 68 86 63 

1132 Dagplejemødre, k. 66 70 75 

2011 Chefer, m. 232 233 237 

2012 Chefer, k. 39 73 74 

2031 Selvstændige, byggeri, m. 61 

2041 Selvstændige, service, m. 92 

2042 Selvstændige, service, k. 50 

3011 

privatansat, m. 

Kontorassistenter, 30 36 36 

3012 Kontorassistenter, 309 242 188 

48 

År 

1990 1995 2000 


3022 Kontorassistenter, offentligt 205 

ansat, k. 

153 152 

3052 Bogholdere og revisorer, k. 60 59 73 

3062 Bankassistenter, k. 57 42 34 

3071 Postbude, m. 42 30 19 

3081 Lagerekspedienter, m. 48 48 49 

4011 Butiksindehavere, m. 49 

4031 Ekspedienter, m. 41 42 42 

4032 Ekspedienter, k. 120 132 93 

4041 Sælgere, m. 121 101 99 

4042 Sælgere, k. 31 54 63 

5012 Køkkenmedhjælpere, 60 33 48 


5022 Rengøringsassistenter, k. 156 129 75 

5031 Ejendomsfunktionærer, m. 71 69 57 

6011 Landbrugere, m. 48 

6021 Landbrugsarbejdere, m. 63 55 50 

8011 Arbejdsledere, m. 95 128 106 

8021 Maskinarbejdere, m. 88 72 59 

8031 Mekanikere, m. 59 71 55 

8041 Blikkenslagere, m. 67 60 43 

8051 Metalarbejdere, ufaglærte, 31 

m. 

44 44 

8061 Elektrikere, m. 84 87 87 

8072 

ufaglærte, k. 

Elektronikarbejdere, 22 22 32 

8081 Træindustriarbejdere, m. 40 50 34 

8091 Tømrere og snedkere, m. 56 49 48 

8111 Bygningsarbejdere, m. 64 57 60 

8131 Slagteriarbejdere, m. 45 49 28 

8141 Nærings- og 42 33 45

År 

1990 1995 2000 


8142 Nærings- og 38 30 16 


8151 Lager- og havnearbejdere, 65 

m. 

81 53 

8171 Godstrafikchauffører, m. 96 103 110 

9002 Lærlinge og elever, service, 58 

kontor mv, k. 

53 44 

9011 Lærlinge og elever, industri, 112 


89 83 

I alt 5.916 5.384 5.837 

Selvstændige er ikke spurgt om deres job i 

1990 og 1995; derfor indgår de ikke i 

opgørelserne for 1990 og 1995 

49

Tabel 4. Antal lønmodtagere og selvstændige i jobsektorer efter år. 18-59-årige. Antal 

År 

1990 1995 2000 

101 Akademikere, m. 169 158 161 

102 Akademikere, k. 46 58 78 

111 Edb-folk, teknikere, konstruktører, 110 96 128 

m. 

112 Edb-folk, teknikere, konstruktører, k. 56 50 68 

121 Lærere, m. 117 111 99 

122 Lærere, k. 151 157 173 

132 Sundhedsjob, k. 324 270 264 

141 Pædagoger, dagplejere, m. 54 62 66 

142 Pædagoger, dagplejere, k. 281 295 309 

201 Ledere, m. 327 361 343 

202 Ledere, k. 75 118 102 

211 Selvstændige, m. 250 

212 Selvstændige, k. 82 

301 Kontor- og bankassistenter, 157 145 150 

bogholdere, m. 

302 Kontor- og bankassistenter, 634 500 455 

bogholdere, k. 

401 Salgspersonale, m. 190 167 165 

402 Salgspersonale, k. 167 206 174 

501 Rengørings- ejendoms-, 96 97 80 

køkkenpersonale, m. 

502 Rengørings- ejendoms-, 226 165 132 

køkkenpersonale, k. 

801 Smede, elektrikere, tømrere mv, m. 418 396 352 

811 Ufaglærte, industri, håndværk, m. 323 367 326 

812 Ufaglærte, industri, håndværk, k. 98 99 88 

901 Lærlinge, elever, m. 136 125 101 

902 Lærlinge, elever, k. 82 73 59 

I alt 5916 5384 5837 

Selvstændige er ikke spurgt om deres job i 

1990 og 1995; derfor indgår de ikke i 

opgørelserne for 1990 og 1995. 

50

Tabel 5. Fordeling af lønmodtagere i branchegrupper efter år. 18-59-årige. Antal 

År 

1990 1995 2000 

1 BAR Industri 1.097 1.065 986 

2 BAR Bygge og anlæg 350 278 292 

3 BAR Grafisk 128 97 81 

4 BAR Transport og en gros 665 517 508 

5 BAR Handel 273 298 263 

6 BAR Service og tjenesteydelser 490 429 420 

7 BAR Jordbrug 180 162 135 

8 BAR Social og sundhed 1.038 1.017 981 

9 BAR Undervisning og forskning 470 454 476 

10 BAR Finans/Offentlig kontor og 583 447 444 

adm. 

11 BAR Privat kontor og administration 325 330 461 

I alt 6.058 5.520 5.395 

Hvordan er job- og branchegruppernes alderssammensætning? 

Særligt for undersøgelsens opgørelser af helbredsforhold er det af betydning, hvilken alderssammensætning 

de enkelte job- og branchegrupper har. En del helbredsforhold afhænger stærkt af lønmodtagerens 

eller den selvstændiges alder. Det er derfor, at opgørelserne af helbredsforhold for jobgrupper 

og jobsektorer også er kontrolleret for alder ved at beregne den relative forekomst af et helbredsforhold 

(PPR). Kønssammensætningen er også af betydning. 

Der er en stor variation i sammensætningen af jobgruppernes aldersfordeling (tabel 6). Det ses, de 

største andele af 18-29-årige findes blandt ekspedienter, kvindelige sælgere, mandlige nærings- og 

nydelsesmiddelarbejdere samt kvindelige pædagogmedhjælpere – bortset fra lærlinge og elever. Omvendt 

ses den største andel af 50-59-årige blandt kvindelige rengøringsassistenter, offentligt ansatte 

kontorassistenter og social- og sundhedsassistenter på hospitaler samt mandlige ejendomsfunktionærer. 

Mht jobsektorerne ses et lignende billede (tabel 7). De 18-29-årige har den største andel blandt 

salgspersonale og mandlige pædagoger, dagplejere, smede, elektrikere samt tømrere – igen bortset fra 

lærlinge og elever. De 50-59-årige har den største andel blandt rengørings-, ejendoms- og køkkenpersonale, 

kvindelige lærere og selvstændige. 

De brancher, der har de fleste 18-29-årige, er handel samt bygge og anlæg (tabel 8). Omvendt er 

der flest 50-59-årige inden for undervisning og forskning samt finans/offentlig kontor og administration. 

Mens kvinder dominerer inden for social og sundhed samt undervisning og forskning, dominerer 

mænd inden for bygge og anlæg, industri, transport og en gros, jordbrug samt det grafiske område 

(tabel 9). 

51

Tabel 6. Aldersfordeling af lønmodtagere og selvstændige i jobgrupper. 18-59-årige. Procent 

Aldersgruppe 2000 I alt 

18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år Antal 

Akademikere, 

m. 

7 40 28 25 100 85 

Akademikere, 

k. 

20 44 19 17 100 64 

Ingeniører og11 

41 24 25 100 76 

arkitekter, m. 

Edb-folk, m. 23 43 26 8 100 87 

Edb-folk, k. 22 38 32 8 100 37 

Folkeskolelære 16 

re, m. 

20 35 29 100 55 

Folkeskolelære 18 

re, k. 

17 29 36 100 120 

Andre 

m. 

lærere, 5 11 57 27 100 44 

Andre 

k. 

lærere, 4 32 26 38 100 53 

Teknikere og20 

27 39 15 100 41 

konstruktører, 

m. 

Teknikere og26 

39 13 23 100 31 

konstruktører, 

k. 

Sygeplejerske, 12 

k. 

33 30 24 100 115 

Social- og8 

19 35 38 100 26 

sundhedsassist 

enter, hospital, 

k. 

Social- og20 

24 32 23 100 149 

sundhedsassist 

enter, 

hjemmepleje 

mv, k. 

Pædagoger, 

daginstitution, 

k. 

13 26 42 19 100 113 

Pædagoger, 

døgninstitution, 

k. 

10 45 28 17 100 58 

Pædagogmedhj 32 

ælpere, k. 

22 30 16 100 63 

Dagplejemødre 7 

, k. 

35 41 17 100 75 

Chefer, m. 7 33 32 28 100 237 

Chefer, k. 3 36 38 23 100 74 

Selvstændige, 11 

byggeri, m. 

28 36 25 100 61 


service, m. 

23 45 21 100 92 


service, k. 

28 28 36 100 50 

Kontorassistent 19 

er, privatansat, 

m. 

36 8 36 100 36 

Kontorassistent 12 39 29 20 100 188 

er, 

k. 

privatansat 

Kontorassistent 13 24 24 39 100 152 

er, offentligt 

ansat, k. 

Bogholdere og7 

revisorer, k. 

42 22 29 100 73 

Bankassistente 3 

r, k. 

18 44 35 100 34 

Postbude, m. 11 42 21 26 100 19 

Lagerekspedie 

nter, m. 

20 16 39 24 100 49 

Butiksindehave 8 29 27 37 100 49 

52 

Aldersgruppe 2000 I alt 

18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år Antal 

re, m. 

Ekspedienter, 

m. 

60 21 5 14 100 42 

Ekspedienter, 

k. 

41 17 17 25 100 93 

Sælgere, m. 22 33 27 17 100 99 

Sælgere, k. 33 40 16 11 100 63 

Køkkenmedhjæ 23 

lpere, 


40 23 15 100 48 

Rengøringsassi 11 

stenter, k. 

17 28 44 100 75 

Ejendomsfunkti 11 

onærer, m. 

18 33 39 100 57 

Landbrugere, 

m. 

2 31 38 29 100 48 

Landbrugsarbej 26 

dere, m. 

38 26 10 100 50 

Arbejdsledere, 9 

m. 

36 28 26 100 106 

Maskinarbejder 29 

e, m. 

37 12 22 100 59 

Mekanikere, m. 29 31 25 15 100 55 

Blikkenslagere, 26 

m. 

35 23 16 100 43 

Metalarbejdere, 14 

ufaglærte, m. 

27 34 25 100 44 

Elektrikere, m. 22 30 33 15 100 87 

Elektronikarbej 13 

dere, ufaglærte, 

k. 

41 25 22 100 32 

Træindustriarbe 12 

jdere, m. 

32 32 24 100 34 

Tømrere og29 

31 19 21 100 48 

snedkere, m. 

Bygningsarbejd 25 

ere, m. 

37 25 13 100 60 

Slagteriarbejder 32 

e, m. 

32 25 11 100 28 

Nærings- og33 

29 16 22 100 45 

nydelsesmiddel 

arbejdere, m. 

Nærings- og19 

44 25 13 100 16 

nydelsesmiddel 

arbejdere, k. 

Lager- og21 

40 19 21 100 53 

havnearbejdere 

, m. 

Godstrafikchauf 18 

fører, m. 

34 21 27 100 110 

Lærlinge og84 

11 5 0 100 44 

elever, service, 

kontor mv, k. 

Lærlinge og87 

13 0 0 100 83 

elever, industri, 

håndværk, 

service, m. 

I alt 22 29 27 22 100 5837

Tabel 7. Aldersfordeling af lønmodtagere og selvstændige i jobsektorer 2000. 18-59-årige. Procent 

Aldersgruppe I alt 

18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 

år 

Antal 

Akademikere, m. 9 40 26 25 100 161 

Akademikere, k. 21 42 21 17 100 78 

Edb-folk, teknikere, konstruktører, m. 22 38 30 10 100 128 

Edb-folk, teknikere, konstruktører, k. 24 38 24 15 100 68 

Lærere, m. 11 16 44 28 100 99 

Lærere, k. 14 21 28 36 100 173 

Sundhedsjob, k. 17 28 31 24 100 264 

Pædagoger, dagplejere, m. 38 18 30 14 100 66 

Pædagoger, dagplejere, k. 15 31 37 17 100 309 

Ledere, m. 8 34 31 27 100 343 

Ledere, k. 4 39 36 21 100 102 

Selvstændige, m. 9 27 38 26 100 250 

Selvstændige, k. 9 30 26 35 100 82 

Kontor- og bankassistenter, bogholdere, m. 19 25 28 28 100 150 

Kontor- og bankassistenter, bogholdere, k. 11 33 27 29 100 455 

Salgspersonale, m. 34 32 19 16 100 165 

Salgspersonale, k. 38 26 17 19 100 174 

Rengørings- ejendoms-, køkkenpersonale, m. 18 24 30 29 100 80 

Rengørings- ejendoms-, køkkenpersonale, k. 14 27 25 33 100 132 

Smede, elektrikere, tømrere mv, m. 26 33 24 17 100 352 

Ufaglærte, industri, håndværk, m. 21 32 24 23 100 326 

Ufaglærte, industri, håndværk, k. 17 33 28 22 100 88 

Lærlinge, elever, m. 89 11 0 0 100 101 

Lærlinge, elever, k. 76 19 5 0 100 59 

22 29 27 22 100 5.837 

53

Tabel 8. Aldersfordeling af lønmodtagere efter brancher 2000. 18-59-årige. Procent 

Aldersgruppe I alt 

18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 

54 

år 

Antal 

1 BAR Industri 24 33 24 18 100 986 

2 BAR Bygge og anlæg 35 32 19 14 100 292 

3 BAR Grafisk 22 32 21 25 100 81 

4 BAR Transport og en gros 21 31 26 22 100 508 

5 BAR Handel 46 21 16 17 100 263 

6 BAR Service og tjenesteydelser 25 29 28 19 100 420 

7 BAR Jordbrug 27 35 24 14 100 135 

8 BAR Social og sundhed 20 26 32 22 100 981 

9 BAR Undervisning og forskning 17 22 30 31 100 476 

10 BAR Finans/Offentlig kontor og adm.14 28 28 30 100 444 

11 BAR Privat kontor og administration 22 36 25 18 100 461 

I alt 23 29 26 21 100 5395 

Hvordan er branchegruppernes kønssammensætning? 

I analyser af helbredsforholds forekomst er køn af betydning. Forekomsten af helbredsproblemer hos 

mænd og kvinder er forskellige. Dette er der taget højde for i jobinddelingen, da køn her indgår som 

en del af inddelingskriteriet. Men da brancheinddelingen ikke tager højde for dette vises branchernes 

kønssammensætning i tabel 9. Social- og sundhedsområdet har fleste kvinder, bygge- og anlæg har 

flest kvinder. For en nærmere gennemgang af kønnenes placering på arbejdsmarkedet, se pjecen ”Køn 

og arbejdsmiljø”. 

Tabel 9. Kønsfordeling af lønmodtagere i brancher 2000. 18-59-årige. Procent 

Køn I alt 

Mand Kvinde Antal 

1 BAR Industri 71 29 100 986 

2 BAR Bygge og anlæg 89 11 100 292 

3 BAR Grafisk 62 38 100 81 

4 BAR Transport og en gros 68 32 100 508 

5 BAR Handel 47 53 100 263 

6 BAR Service og tjenesteydelser 44 56 100 420 

7 BAR Jordbrug 64 36 100 135 

8 BAR Social og sundhed 16 84 100 981 

9 BAR Undervisning og forskning 38 62 100 476 

10 BAR Finans/Offentlig kontor og adm. 44 56 100 444 

11 BAR Privat kontor og administration 52 48 100 461 

50 50 100 5395

Bilag C. Ordliste 

Bortfald 

Betegner her de personer i en stikprøve, der ikke har deltaget i undersøgelsen. Årsagerne til bortfald 

kan være, at personen ikke ønsker at deltage, at personen ikke er i stand til at deltage, eller at personen 

ikke kan findes. Se bilag A. 

Dikotomisere 

Betyder her at inddele svarene på et spørgsmål i to kategorier. 

Effekt 

Bruges her om at se en hændelse som et resultat af en forudgående påvirkning. Et opstået helbredsproblem 

hos en person kan ses som en mulig effekt af en række påvirkninger, herunder arbejdsmiljøpåvirkninger. 

Se opfølgningsundersøgelse. 

Helbred 

Personens sundhedstilstand. Det kan være såvel den psykosociale som den fysiske tilstand. Helbred 

kan være såvel symptomer som sygdomme. 

Incidens 

Betegner en hændelse, ofte overgangen fra rask til syg. Betegner i pjecen ”Arbejdsulykker” den andel, 

der bliver udsat for en arbejdsulykke i en periode på 1 år. 

Incidensrate 

Se incidens. 

IRR 

Incidens rate ratio. Se incidens. 

Kohorte 

Betegner her en gruppe, der følges over tid, uanset hvad der sker. Se opfølgningsundersøgelse. 

Kohortestudie 

Se opfølgningsundersøgelse. 

Konfidensinterval 

Sikkerhedsinterval. Angiver det interval, inden for hvilket en beregnet risiko (eller lignende) befinder 

sig med en vis sikkerhed (fx 95% sikkerhed). Se pjecen ”Arbejdsulykker”. 

Logistisk regressionsanalyse 

En analyse hvor man undersøger en eller flere uafhængige variables betydning for en afhængig variabel. 

Den afhængige variabel har to muligheder, fx har deltaget i undersøge eller har ikke; har bevægeapparatbesvær 

eller har ikke. 

Marginalt signifikant 

En værdi, der lige netop ikke er signifikant på det signifikansniveau (normalt 5%), der er anvendt i 

analysen. Det svarer til, at den beregnede værdi falder sammen med et af konfidensintervallets endepunkter. 

55

Odds ratio (OR) 

Odds betegner forholdet mellem chancen for, at noget indtræffer, og chancen for, at det ikke indtræffer. 

Dette kan fx være forholdet mellem at blive syg og at forblive rask. En odds ratio udtrykker forholdet 

mellem odds i to grupper. At en odds ratio er over 1 for en effekt betegner således, at effekten 

forekommer mere hyppigt i en gruppe end i en anden gruppe, dvs sammenligningsgruppen. Er forekomsten 

af sygdommen i sammenligningsgruppen på under 10% vil odds ratioen ligge tæt på den 

relative forekomst. Se pjecerne ”Hørelse” og ”Bevægeapparatbesvær”. 

Opfølgningsundersøgelse 

En gruppe af personer følges typisk for at se på hvilke påvirkninger, der hænger sammen med ændringer 

i helbred (se fx pjecerne ”Hørelse” eller ”Bevægeapparatbesvær’) eller arbejdsmarkedsstatus (se 

pjecerne ” Køn, arbejdsmiljø og helbred’) . En sådan gruppe kaldes en kohorte. 

OR 

Se odds ratio. 

PPR 

Se prævalensproportionsratio. 

Prævalens 

Forekomst. En prævalens er her en andel med en helbredseffekt. 

Prævalensproportionsratio (PPR) 

Betegner forholdet mellem andelen i to grupper med prævalensen af en sygdom. At en prævalensproportionsratio 

er over 1 for en sygdom, betegner således, at sygdommen forekommer mere hyppigt i én 

gruppe end i en anden gruppe, dvs sammenligningsgruppen. Prævalensproportionsratioen udtrykker 

den relative forekomst. En PPR på fx 1,7 betyder at prævalensen er 70% højere end i sammenligningsgruppen. 

Se prævalens. 

Påvirkning 

En måde at betragte et vilkår på. Et sådant vilkår kan forekomme i arbejdsmiljøet. En påvirkning kan 

muligvis medføre en effekt. Se også under Effekt. 

Signifikant 

Betydende. I denne undersøgelse bruges ordet signifikant synonymt med statistisk signifikant. Ved at 

formalisere og simplificere en problemstilling kan man vha statistiske metoder vurdere, hvor "sikkert" 

et resultat er. Et "sikkert" resultat kaldes statistisk signifikant. 

Standardiseret for alder 

En beregning, hvor der tages hensyn til, at aldersfordelingen i de grupper, der sammenlignes, ikke er 

den samme. Det er i en række pjecer i denne undersøgelse gjort ved at beregne PPR-værdier. Se PPR. 

Tværsnitsundersøgelse 

En gruppe af personer undersøges typisk for at se på forekomsten af påvirkninger eller helbredsproblemer 

i et bestemt år. 

Variabel 

En størrelse, der kan antage forskellige værdier. Eksempelvis kan variablen køn antage værdierne 

kvinde og mand. Variablen alder kan antage værdier fra 0 til over 100. I denne undersøgelse dog normalt 

18 til 59. 

56

Arbejdsmiljø i Danmark 2000 - Det Nationale Forskningscenter for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?