Børn&Unge nr. 009/2011 - Bupl

8
KvalitEtsmåliNGER
Skidetrængende børn
skræmmer kunderne væk
Senest næste år skal alle kommuner offentliggøre oplysningerne om
den faglige kvalitet i daginstitutioner. Resultaterne af evalueringsmetoderne
kan læses forkert, og konsekvenserne kan være fatale,
frygter pædagoger, der har afprøvet syv nye metoder.
Af Mikkel Kamp b&u@bupl.dk
Forestil dig, at der står på nettet, at børnene
i din institution ofte har ondt i maven og
ikke udvikler sig sprogligt i samme tempo
som børnene i naboinstitutionen. Og forestil
dig, at det står der, selvom børnene faktisk
trives, og I arbejder hårdt med sprogstimuleringen.
Det er der reel risiko for, når kommunerne
senest fra 2012 skal offentliggøre oplysninger
om den faglige kvalitet i hver eneste daginstitution.
Det mener pædagoger og ledere i fem
ud af syv daginstitutioner, som har afprøvet
syv nye redskaber til at evaluere og indsamle
kvalitetsoplysninger.
Oplysningerne tegner ikke et reelt billede af
»Forældre
stemmer med fødderne.
De kigger på nettet og
snakker med andre forældre,
når de skal vælge institution.
Et godt ry kan ødelægges af
dårlig omtale, så det er meget
uheldigt.
Lasse Bjerg Jørgensen,
faglig sekretær, BUPL
institutionerne og kan give et forkert grundlag,
når politikere skal lukke en institution,
eller forældre skal vælge vuggestue til deres
pode, vurderer de.
»Materialet kan ikke bruges til sammenligning.
Det viser et øjebliksbillede, som kan
bruges til udvikling. Det er langtfra objektivt,
og derfor er det ikke egnet til at offentliggøre.
Det er ikke seriøst at træffe beslutninger ud
fra det materiale. Det bør være et internt redskab
i børnehaven,« siger Jette Christensen.
Hun er leder af Børnehaven Kokholm i Viborg,
der har afprøvet værktøjet ’Farvel til
dagtilbud og goddag til skolen’. Det er et af
syv evalueringsredskaber, som sidste år blev
afprøvet af institutioner i 26 kommuner.
Kravet om at offentliggøre kvalitetsoplysningerne
udspringer af kvalitetsreformen, der
blev vedtaget i 2007. Regeringen og Kommurnes
Landsforening (KL) besluttede efterfølgende at
udvikle en række redskaber, som kommunerne
kan benytte sig af.
Der er dog ikke krav om, at kommunerne
bruger netop en af de syv metoder. Men kravet
om offentliggørelse af kvalitetsoplysninger ligger
til gengæld fast.
naturlige mavesmerter. I et dokument
på KL’s hjemmeside står der om formålet med
arbejdet: ’Redskaberne understøtter det enkelte
dagtilbud i det løbende arbejde med at
udvikle kvaliteten og skal samtidig bidrage
til, at politikere og borgere kan få oplysninger
om den faglige kvalitet i dagtilbuddene’.
De oplysninger er ikke helt reelle, mener
pædagogerne i Institution Kilden i Glostrup,
som har afprøvet evalueringsværktøjet Børnemiljøtermometer.
Pædagogerne stiller børnene en række
spørgsmål og indtaster svarene på en hjemmeside,
hvorefter computeren genererer
søjlediagrammer ud fra børnenes svar. Et
spørgsmål lyder: ’Har du nogle gange ondt
i maven, når du er i børnehaven?’
»Det var der flere børn, som havde. Jeg fik det
helt dårligt over det, men spurgte så, hvornår
de havde ondt i maven? Det viste sig, at det var,
lige inden de skulle på toilettet. De svarede
bare på spørgsmålet, men man kan ikke se
forklaringen på søjlerne. Der er ikke mulighed
for at supplere søjlerne med den slags oplysninger,
så man vil tænke, at en række børn har
ondt i maven, når de er her, hvilket er tegn på
mistrivsel. Hvis man kun har søjlerne og ikke
børnenes kommentarer, kan man ikke bruge
det over for politikere og offentligheden,« siger
pædagog Janni Brenholdt.
I Skagen ser institutionsleder John Høst
også en fare ved at bruge evalueringen som
karakterbog i forhold til de enkelte institutioner.
»Det vil være en katastrofe. Man kan se, at
én institution har lav score, mens to andre
har høj score. I en tid med faldende børnetal
vil det kunne bruges på en negativ måde. De
vil måske lukke institutionen med den laveste
score. Det er uheldigt, fordi resultatet ikke
siger meget om den pædagogiske kvalitet,«
siger han om redskabet Læringshjul til dialog
og vurdering af børns kompetencer.
Det betyder dog ikke, at materialet ikke kan
bruges som dokumentation over for politikere
og forvaltning. Hvis de ser det i det rette lys,
er det nye materiale en fordel, mener lederen.
»Jeg har meget svært ved at dokumentere
over for politikere, at det ikke nytter noget,
at de sparer. Pædagoger finder løsninger,
så det går mindst muligt ud over børnene.
Med det her materiale vil man kunne se, hvis
noget halter, og man kan også få en idé om,
hvilke områder man skal fokusere på og bevilge
penge til,« siger han.
gode interne redskaber. Samlet set er
pædagoger og ledere i fem af de syv institutioner
skeptiske over for at offentliggøre
kvalitetsoplysninger, primært fordi de ikke
siger noget reelt om kvaliteten.
To institutioner og værktøjer skilte sig ud
ved, at de ifølge pædagogerne giver et godt
billede af kvaliteten, og at det har en værdi,
at politikere og forældre ser dem.
Det gælder blandt andre pædagogerne i Verdenshuset
i Odense, der har arbejdet med læringshistorier
og metafortællinger om børns
sproglige udvikling. Netop dette redskab skiller
sig ud ved ikke at blive offentliggjort med
grafer og søjler, men som ren tekst.
»Læringshistorierne er interne redskaber,
men metafortællingerne kan sagtens
offentliggøres. Det er der ingen fare ved, og
det er relevant, fordi det kan sige noget om
institutionernes kvalitet. Der er heller ikke
stor fare for misforståelser,« siger pædagogisk
leder Inge A. Lock, som vurderer, at redskabet
er velegnet til faglig udvikling.
»Vi er mere fokuserede og lytter mere efter,
hvor langt børnene er nået i deres sproglige
udvikling. Vi har for eksempel fokuseret på
datidsendelser. Så har vi lyttet meget efter det
i en periode. Når vi fokuserer på det samme i
personalegruppen, giver det en større fælles
faglighed,« siger hun.
øjenåbner. Dermed er Inge A. Lock på linje
med kollegerne i seks ud af syv institutioner,
Hvis resultatet fra Institution
Kilden i Glostrup blev offentliggjort,
kunne alle læse, at
her har børnene tit ondt i maven.
Men børnenes naturlige
forklaring om, at det gør ondt
i maven, lige inden de skal på
toilettet, kan ingen læse.
(Arkivfoto, Colourbox)
der vurderer, at værktøjerne er gode interne
redskaber, som har givet anledning til refleksioner
og nogle steder også ændringer i
den pædagogiske praksis.
De fleste steder har pædagogerne peget på,
at de har fået øje på, at noget halter eller fået
dokumenteret, at deres arbejde virker.
Det gælder børnehaven Blæksprutten i
Trige ved Aarhus, der har gennemført sprogvurderinger
af børn.
»Vi så børn, der faldt mere igennem, end
vi havde regnet med, og vi kan se, hvor de
har problemer. Vi har fået noget at vide, som
vi ikke vidste i forvejen. Samtidig kan vi se,
hvor vi skal sætte ind rent sprogligt. Vi har
også oplevet, at nogle overraskede positivt.
Eksempelvis har vi en treårig, som viste sig at
overgå mange af de femårige rent sprogligt.
Det vidste vi ikke, inden vi testede hende,«
siger pædagogisk leder Susanne Møller, der
dog som de fleste kolleger er skeptisk over for
at offentliggøre resultaterne.
Også pædagogerne fra Institution Kilden
i Glostrup fik brugbare oplysninger ved at
bruge redskabet Børnemiljøtermometer til
at måle kvaliteten.
»Vi fik et her og nu-billede af, hvad børnene
mener. Flere har svaret, at de ikke havde så
meget medbestemmelse. Vi syntes, at de
havde rigtig meget medbestemmelse. Vi har
lyttet til dem og kigget på, om de overhovedet
har medbestemmelse, hvad kan de være
med til at bestemme, og hvad de gerne vil
bestemme. Det kræver en dialog bagefter.
Det gav os noget at tænke over,« siger Janni
Brenholdt. n
BØRN&UNGE | NR. 09 | 9. maj 2011 9