Børn&Unge nr. 009/2011 - Bupl

10
KvalitEtsmåliNGER
Tal og grafer er ubrugelige
Faglige kvalitetsoplysninger giver ikke et dækkende billede af det pædagogiske
arbejde, mener BUPL. Kommunerne ser dokumentationen som en mulighed
for, at pædagogerne kan vise omverdenen, hvad de laver.
Af Mikkel Kamp b&u@bupl.dk
Så længe der ikke er klare retningslinjer
for, hvad kvalitetsoplysninger skal bruges
til, og hvorfor de skal offentliggøres, er BUPL
imod. Det siger Lasse Bjerg Jørgensen, der er
faglig sekretær i BUPL.
»Hvis det er pædagogisk dokumentation
efter pædagogernes og ledernes eget valg, er
vi interesserede i at tale om det. Men vi går
ikke ind for, at man offentliggør tal og grafer,
der ikke giver et reelt billede af institutionen.
Regeringen og kommunerne skal tænke sig
godt om i forhold til, hvad kvalitetsoplysningerne
skal bruges til, og hvordan de offentliggøres.
Det er afgørende, at det bliver gjort på
en fornuftig måde,« siger han om de faglige
kvalitetsoplysninger om daginstitutioner,
som kommunerne fra næste år skal give offentligheden
adgang til.
Den endelige beslutning om, at oplysningerne
skal offentliggøres, blev truffet af regeringen
og Kommunernes Landsforening
(KL) som en del af aftalen om kommunernes
økonomi for 2010. I øjeblikket bliver de sidste
detaljer pudset af i Socialministeriet, Finansministeriet
og KL.
Det ligger dog fast, at alle kommuner skal
offentliggøre oplysningerne, og at det ikke
bliver besluttet fra centralt hold, hvilke metoder
de skal bruge, oplyser Kirsten Jørgensen,
chefkonsulent i KL’s børne- og kulturkontor.
»Selve offentliggørelsen højner ikke kvaliteten,
men flere institutioner har nævnt, at
det systematiske fokus har givet dem endnu
en vinkel på børnene,« siger hun.
Alligevel giver det mening at sende resultaterne
videre til forældre og politikere, mener
konsulenten.
»Når man har resultaterne, kan man lige så
godt dokumentere kvaliteten over for omver-
denen og vise borgerne, hvordan det ser ud.
Pædagogerne får mulighed for at vise, hvad
de er gode til. Tidligere var der mest fokus på,
om der var pladser nok i institutionerne. Nu er
der kommet fokus på indholdet. Pædagogerne
kan dokumentere, at det, de laver, er godt.
Hvis resultatet ikke er godt, får de en pejling
af, hvor der skal sættes ind,« siger hun.
pædagoger skal inddrages. Lasse Bjerg
Jørgensen er ikke enig i, at oplysningerne skal
lægges frem, blot fordi de findes.
»Forældre stemmer med fødderne. De kigger
på nettet og snakker med andre forældre,
når de skal vælge institution. Et godt ry kan
ødelægges af dårlig omtale, så det er meget
uheldigt, når de fleste pædagoger, som har
afprøvet redskaberne, siger, at det ikke er seriøst
at offentliggøre resultaterne. Det tager
jeg meget alvorligt,« siger han, men tilføjer
dog, at det er positivt, at der er udviklet flere
forskellige redskaber til at dokumentere, og
at kommunerne selv skal vælge redskaber,
der passer til opgaven.
Ledere og pædagoger skal inddrages i højere
grad, mener han.
»De skal være med til at beslutte, hvilke
redskaber det giver mening at bruge. De skal
passe til den pædagogiske praksis – ikke til,
hvad nogle udenforstående mener er vigtigt,«
siger Lasse Bjerg Jørgensen.
De pædagoger, der er skeptiske over for at
offentliggøre oplysningerne, mener, at der
mangler forklaringer til søjler og grafer. Det
betyder, at udenforstående ikke kan gennemskue
den reelle kvalitet institutionen. Lasse
Bjerg Jørgensen er enig og håber, at arbejdet
med dokumentation kan trækkes i en anden
retning.
»Vi skal se på, om der er mulighed for at
vurdere kvalitet på andre måder end at måle
og veje. Det kan for eksempel være fortællemetoder,
hvor man forklarer, hvad man
gør i daginstitutionen. Det kan give et mere
fyldestgørende billede, hvilket også er i politikernes
interesse,« siger han.
kan ikke sammenlignes. Det er op til den
enkelte kommune at beslutte, hvordan det
konkret kommer til at foregå, men KL opfordrer
også til, at oplysningerne suppleres
af en dialog.
»Tallene kan ikke bare stå alene. Man kan
for eksempel skrive det ind i en kvalitetsrapport,
hvor tallene ledsages af en tekst. I forhold
til kommunalpolitikerne er der mange
muligheder for dialog. Det kan være direkte
eller gennem forvaltningen. Forældrene i
institutionen kan man tale med. Men det
er en god idé at supplere det, man offentliggør,
med en forklarende tekst,« siger Kirsten
Jørgensen.
Chefkonsulenten slår fast, at redskaberne
ikke er velegnede til at sammenligne på tværs
af kommuner.
»Når man bruger forskellige redskaber,
vil det være som at sammenligne pærer og
bananer,« siger hun.
Selv hvis to kommuner bruger samme
redskab, kan det være problematisk at sammenligne.
»De lægger måske forskellige tolkninger
ned over deres redskaber. Så det er ikke nødvendigvis
det samme, de måler. Derfor vil det
være useriøst, hvis nogen laver en ranking
over forskellige kommuners dagtilbud,« siger
hun. n
info
De Syv reDSkaBer
Syv redskaber er blevet afprøvet i 26 kommuner i 2010. kommunerne kan vælge at bruge et af de syv
redskaber, når de skal måle kvaliteten i dagtilbud, men de kan vælge andre metoder.
1. Børnemiljøtermometer og relationsværktøjer
Formål:
• At kortlægge børnemiljøet i dagtilbuddet.
• At måle dagtilbuddenes børnemiljø kontinuerligt og
opdage eventuelle problemområder.
2. Farvel til dagtilbud og goddag til skolen
Formål:
• At give viden, der understøtter, at børn mellem fire
og syv år bliver robuste og forandringsparate, så de
har forudsætninger for en god og tryg overgang fra
dagtilbud til folkeskole.
• At give pædagoger, lærere, ledere og forældre et fælles
grundlag for at vurdere og have dialog om barnets og
børnegruppens kompetencer til at klare overgangen
fra dagtilbud til skole.
3. Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer
Formål:
• At give oplysninger om, hvor det enkelte barn og
børnegruppen er i deres udvikling set i forhold til hvert
af de seks temaer i de pædagogiske læreplaner for
dagtilbud.
• At sikre systematisk indsigt i det enkelte barns og børnegruppens
kompetencer, når børnene er halvandet
år, tre år og seks år.
4. Metafortællinger om børns sproglige udvikling
Formål:
• At dokumentere og give indsigt i, hvordan børns
sprog udvikler sig, og hvordan den sprogpædagogiske
indsats virker.
• At identificere gennemgående mønstre i fortællinger
for at sætte fokus på den sproglige udvikling i konkrete
pædagogiske situationer og relationer.
• At skabe en meningsfuld og forpligtende dialog
mellem forældre, pædagogisk personale fra andre dagtilbud,
forvaltning og politikere.
5. Måling af børns sociale og læringsmæssige kompetencer
Formål:
• At identificere det enkelte barns og børnegruppens
styrker og kompetencer ved at måle barnets sociale,
emotionelle og læringsmæssige kompetencer.
• At oplysningerne giver det pædagogiske personale og
forældre læring og dokumentation, som også har værdi
for forvaltning, kommunalbestyrelse og borgere.
6. Sprogvurdering af treårige i børnehaveklassen
Formål:
• At give viden om børns sproglige udvikling på forskellige
alderstrin – herunder de tosprogede børns
sproglige udvikling.
• At hjælpe dagtilbuddet til at tilrettelægge den pædagogiske
indsats og understøtte folkeskolens undervisning
frem mod de første trinmål.
7. Temperaturmåling
Formål:
• At pædagoger, forældre og forvaltning kan evaluere
arbejdet med pædagogiske læreplaner under ét og
vurdere miljøet omkring børnene.
• At styrke den systematiske kvalitetsudvikling i dagtilbuddene
og dokumentere den samlede kvalitet i
kerneydelsen.
»Man kan se,
at én institution har
lav score, mens to andre
har høj score. I en tid med
faldende børnetal vil det kunne
bruges på en negativ måde. De
vil måske lukke institutionen med
den laveste score. Det er uheldigt,
fordi resultatet ikke siger
meget om den pædagogiske
kvalitet.
John Høst, leder, Skagen
STØJ?
Køb på nettet: SoundEar,
opslagstavler, lydlofter eller
skærmvægge.
www.arbejdsro.dk
Alpha Akustik
Aftal besøg: 70 26 14 12
Puslebordstrappen
Trukket ud fra bordet:
Klar så børnene selv
kan komme op eller ned.
Skubbet ind: Puslebordet
skal nu kun justeres
efter den voksnes højde.
Pris: Levering/montering
eller forsendelse 3.300 kr.
Blespandesystemet med
2 spande(ved samtidig
levering)1.200 kr.
Priser er ex. moms.
Prøvestige kan opsættes
i Storkøbenhavn.
Fischers institutionsinventar
WWW.jf-snedker.dk
2016 5948
til dine nøgler
bestil på:
www.bupl.dk/butikken
www.bupl.dk
BØRN&UNGE | NR. 09 | 9. maj 2011 11