Børn&Unge nr. 009/2011 - Bupl

9. maj 2011 42. årgang l www.boernogunge.dk 

Børn& 

unge09 

Dæmonen 

Ruth og Rosa jagter dæmoner i en 

af de 17 nye teaterforestillinger, 

som Børn&Unge har set på teaterfestivalen 

i Randers. 12-23 

Kommuner sparer på tidlig skolestart 

Kvalitetsmålinger skal offentliggøres 

Pisk til vuggestuepædagogerne 

4 

8 

32

2 

koRt Nyt indhold 

At putte er ikke noget 

Pædagoger skal dokumentere det meste af deres arbejde. Konsekvensen er, at 

de ikke længere betragter arbejde, der ikke skal dokumenteres, som fagligt 

arbejde. Det er for eksempel arbejdet med at få børn til at spise, sove, lege og 

tage hensyn til hinanden. Det er også, når pædagogerne løser konflikter, 

trøster eller i det hele taget udviser menneskelig omsorg for børnene. 

Det konkluderer Maja Plum fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling 

på Københavns Universitet på baggrund af feltarbejdet til ph.d.-afhandlingen 

’Dokumenteret faglighed’. 

»Det, som pædagogerne skal dokumentere, bliver nogle helt specifikke situationer, 

hvor deres egen og børnenes aktivitet kan tolkes i forhold til et i 

forvejen opsat læringsmål,« siger Maja Plum. 

»På den baggrund falder en stor del af hverdagens aktiviteter uden for faglighedskategorien. 

Det fremstår ikke som dokumentationsværdigt. Pædagoger 

bruger selv udtryk som ’de laver noget, der ikke er noget’. Dette ’ikke noget’ kan 

være at putte, skifte ble, spise, trøste eller løse konflikter. Det regnes ikke for 

fagligt arbejde, fordi det ikke fremstår som dokumentationsværdigt,« siger Maja 

Plum i et stort spændende interview, som kan findes på www.videnskab.dk 

Farligt frit institutionsvalg 

På Bornholm debatterer øboerne for tiden det frie institutionsvalg. 

Flere og flere forældre vælger at få passet deres 

barn på en daginstitution i Rønne, selvom de ikke bor 

der. Deres valg er med til at lukke institutionerne andre 

steder på solskinsøen. Formand for BUPL på Bornholm 

Thomas Nielsen siger til P4 Bornholm, at det ikke nytter 

noget, at man tillader, at forældre ude fra øen vælger 

daginstitution i Rønne, hvis man vil bevare institutionerne 

ude på øen. 

Men formand for Børne- og Skoleudvalget Erik A. Larsen 

vil ikke være med til at ændre ved det frie daginstitutionsvalg. 

»Jeg vil gerne bevare de små institutioner ude på øen, 

men jeg synes, at forældre skal have lov til at vælge den 

institution, der passer dem bedst,« siger han. 

Et hundeliv er bedre 

Mens hunden skal forsikres ved lov, løber mange 

børn rundt og leger uden nogen form for forsikring, 

skriver nyhedsbureauet Newspaq. 

»Alle forsikrer hunden, fordi det er ligesom bilen: 

Man ved, at den skal have en forsikring. Børnenes 

forsikring taber ofte kampen om opmærksomhed 

til køb af barneseng, amning og nattesøvn,« siger 

Pia Holm Steffensen, privatdirektør i Alm. Brand 

Ifølge tal fra forsikringsselskabet Alm. Brand har 

én ud af tre børnefamilier ikke forsikret børnene. 

BØRN&UNGE | NR. 09 | 9. maj 2011 

Tidligere kunne kommunens forsikring redde 

forældrene, hvis børnene kom til skade i daginstitutionen. 

Men flere og flere kommuner sparer 

forsikringen væk, fortæller BUPL’s formand, Henning 

Pedersen. 

»Vi ser flere steder, at den almindelige forsikring 

af børnene i daginstitutioner forsvinder, 

fordi kommunerne skal spare penge. Og så må 

forældrene selv betale, hvis de ikke er forsikret,« 

siger han. 

Kommunerne sylter 

underretninger 

Kommunerne følger ikke nok op på underretninger 

om mistanker af svigt og misbrug af 

børn, mener BUPL. 

»Det vigtigste er jo, at den her underretning bliver 

givet, så man har mulighed for at reagere. 

Men kan bare konstatere, at det så ikke altid 

sker,« siger BUPL’s formand, Henning Pedersen, 

til P3 Nyheder. 

Når otte ud af ti underretninger ikke ender i 

en konkret sag, handler det i høj grad om kommunal 

økonomi, siger han. 

»Lige netop i øjeblikket spiller økonomien en rolle 

i forhold til overvejelserne om, hvad man skal 

sætte i værk fra kommunens side på en underretning,« 

siger Henning Pedersen. 

Fyringer livsfarlige for mænd 

Det kan være livsfarligt for danske mænd at miste jobbet. Deres risiko 

for at dø eller havne i alvorlig sygdom forøges markant, hvis de fyres. 

Det viser en undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning, AKF. 

»Især mænd rammes hårdt på selvværd og identitet. Folk bliver 

stressede, og for nogle ender det med en egentlig depression, hjertesygdomme 

og i yderste konsekvens selvmord,« siger overlæge Bo 

Netterstrøm fra arbejds- og miljømedicinsk afdeling, Bispebjerg 

Hospital, til Berlingske Tidende. 

I AKF-undersøgelsen konstaterede man blandt andet, at der var 36 

procent øget risiko for at dø af især hjerte-kar-sygdomme, alkoholrelaterede 

sygdomme eller selvmord i løbet af de første fire år efter 

fyringen. 

Risikoen for at dø eller blive alvorligt syg er størst i den første tid 

efter fyringen. Den er øget med helt op til 84 procent i det første år 

efter afskedigelsen, viser undersøgelsen 

Foto: Colourbox 


Børn& 

unge09 

Dæmonen 





Kommuner sparer på tidlig skolestart 4 

Kvalitetsmålinger skal offentliggøres 8 

Pisk til vuggestuepædagogerne 32 

p1_forside.indd 1 06-05-2011 13:09:07 

BØRn&UnGE 

Blegdamsvej 124 

2100 København Ø 

Telefon: 3546 5100 

E-mail: b&u@bupl.dk 

www.boernogunge.dk 

Ansvarshavende redaktør 

Ida Thuesen Nielsen (ITN) 

Redaktionschef 

Lene Søborg (SØB) 

Journalister 

Vibeke Bye Jensen (BYE) 

Steffen Hagemann (SBH) 

Trine Vinther Larsen (TVL) 

Gitte Rebsdorf (GIR) 

Signe Strandby Nielsen (SIN) 

layout 

Eva Krebs Larsen (EKL) 

Korrektur 

Karen Altschul 

Forsideillustration 

Pressefoto 

Annoncer 

Marianne Földvary (MAF) 

Niels Juul Pedersen (NJP) 

Tryk 

Stibo Graphic 

Kontrolleret oplag: 66.726 

ISSN: 0006-5633 

Udgiver 

Blegdamsvej 124 


Telefon: 3546 5000 (kl. 9-15) 

E-mail: bupl@bupl.dk 

www.bupl.dk 

Forretningsudvalget 

Formand 

Henning Pedersen 

næstformand 

Birgitte Conradsen 

hovedkasserer 

Kim Morten Jørgensen 

Faglige sekretærer 

Allan Baumann 

Lasse Bjerg Jørgensen 

Lis Pedersen 

Tonny Andersen 

Børn&Unge 2011 

Børn&Unge udkommer 22 gange i år. 

Bladet udkommer i følgende uger: 

2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 17, 19, 21, 23, 25, 32, 

34, 36, 38, 40, 42, 45, 47, 49 og 51. 

Redaktionen påtager sig intet ansvar 

for tekster, der indsendes uopfordret. 

Vi gør opmærksom på, at alle artikler 

og læserindlæg, lægges på boernogunge.dk 

og derfor optræder frit 

tilgængeligt på internettet. 

Hvis du har problemer med leveringen 

af Børn&Unge, skal du sende 

en mail til: levering@bupl.dk 

Foto: Pressefoto 

12 

" 

Det blev ikke året med 

afgørende nyskabelser eller 

sjældne stjernestunder. Men 

festivalen viste et stort og rigt 

udbud af kvalitetsforestillinger 

og en mangfoldighed af kunstneriske 

udtryk, som er værd at 

anbefale. 

Randi K. Pedersen, børneteateranmelder 

Artikler 

4 Kommuner sparer ved tidlig SFo-start 

5 SFo-start de luxe i nordsjælland 

8 Skidetrængende børn skræmmer 

10 Tal og grafer kan ikke stå alene 

26 når fædre bliver til spøgelser 

32 Vuggestuen skal tilbage til børnene 

39 Maria tjener statskassen 

Øjeblikket 

24 Meget tidlig SFo-start 

Nogle børn er usikre, mens andre er nysgerrige, når 

de starter skolelivet som små SFO’ere. 

Faste sider 

7 nyt fra nettet 

30 opslagstavlen 

37 Tegneserie 

40 Børnebøger 

42 læserbreve 

43 BUPl mener 

En subjektiv forskers vurdering af pædagogikken i 

vuggestuerne må ikke stå i vejen for en konstruktiv 

dialog, skriver Lasse Bjerg Jørgensen. 

Foto: Ulrik Jantzen 

TEMA 

Teater 

12 Flot uden overraskelser 

Årets teaterfestival i Randers bød på 

masser af spændende teater til alle 

aldersgrupper. 

14 Til de mindste 

Op på tæerne og dans. 

16 Til de små 

Veldrejet klassisk eller helt nyt. 

18 Til de mellemstore 

Tunge temaer i sjove rammer. 

20 Til de store 

Tilværelsens vilde mangfoldighed. 

20 Til de unge 

De stærkeste følelser i spil. 

32 

3

4 

ØkoNomi ØkoNomi 

kommuner sparer ved 

tidlig SFo-start 

Mange børnehavebørn begynder i SFO tre-fire måneder, før skolen starter. 

Men den gode normering fra børnehaven følger ikke altid med. Tre ud af fire 

kommuner bruger den glidende skolestart som et spareprojekt. 

Af Gitte Rebsdorf gir@bupl.dk 

Tusindvis af børn siger i denne tid farvel til 

børnehaven for at begynde i skolefritidsordning, 

flere måneder før skolen går i gang. 

Det skal sikre en glidende skolestart. Men 

tre ud af fire kommuner lader ikke den gode 

normering fra børnehaven følge med over i 

SFO’en, viser en ny undersøgelse fra BUPL. 

»Det er en god idé at lade børnene begynde 

i SFO, før skolen går i gang. Men det er vigtigt, 

at der følger de nødvendige ressourcer 

med. Børnene skal lære at begå sig i et helt 

nyt miljø. Det er mere voksenstyret, der er 

større børn, og der er nogle andre spilleregler, 

end de er vant til. Det kræver tilstrækkeligt 

personale. Derfor er det ikke i orden, 

at kommunerne bruger den tidlige SFO som 

et spareprojekt,« siger formand for BUPL, 

Henning Pedersen. 

Kun en ud af fire kommuner har ligeså 

god normering i skolefritidsordningen ved 

skolestart som børnehaven. Resten af kommunerne 

har enten normeringer som i SFO’en 

eller en normering, der ligger midt imellem 

børnehave og SFO. 

Normeringerne i børnehaver er betydeligt 

bedre end i skolefritidsordninger, viser tal fra 

Danmarks Statistik. Mens der gennemsnitligt 

er 9,4 børn pr. pædagog i børnehave, så 

er der 19,7 børn pr. pædagog i SFO. 

sparer fem millioner. En af de kommuner, 

som har ønsket at spare penge på at lade 

børnene begynde tidligt i SFO, er Næstved. 

Her begyndte børnene i SFO allerede i marts, 

mens skolen først begynder til august. 

Men børnene må klare sig med en normering 

på SFO-niveau. Det giver kommunen en 

besparelse på 4,6 millioner kroner i år. Til 

næste år, hvor flere skoler kan være med i 

ordningen, vil besparelsen stige til 5,6 millioner 

kroner. Formand for børneudvalget i 

Næstved Kommune Søren Dysted (A) medgi- 

»Børnene skal jo alligevel begynde i skole til august, og jeg tror 

ikke, at de tager skade af at gå et par måneder med en lavere 

normering. 

Peter E. Jonassen (F), formanden for børne-, unge- og familieudvalget, Vordingborg Kommune. 

ver, at den tidlige SFO-start er iværksat for 

at spare penge. 

»Vi er presset økonomisk og var tvunget til 

at finde besparelser. Og da der samtidig var 

bred politisk enighed om, at det er en god 

ide at forberede børnene på skolen på denne 

måde, lå den lige til højrebenet,« siger Søren 

Dysted. 

Han er opmærksom på, at den lave normering 

kan komme til at gå ud over fagligheden. 

»Vi vil holde øje med det. Normeringerne 

er blevet ringere. Det er det, vi sparer penge 

på. Men børneområdet skulle også bidrage 

til de samlede besparelser, vi skulle finde. 

Vi kunne i stedet have valgt at lade det gå 

ud over den generelle normering. Det havde 

heller ikke vakt jubel,« siger han. 

ingen tager skade. I Vordingborg Kommune 

har man foretaget nogenlunde den samme 

manøvre som i Næstved. Her begynder børnene 

i SFO i maj, og det forventer kommunen 

at spare 2,4 millioner kroner på årligt. 

Formanden for børne-, unge- og familieudvalget 

i Vordingborg Kommune, Peter E. 

Jonassen (F), mener, at det er helt i orden at 

skære i normeringerne i forbindelse med 

overgang fra børnehaven til SFO’en. 

»Børnene skal jo alligevel begynde i skole 

til august, og jeg tror ikke, at de tager skade 

af at gå et par måneder med en lavere normering« 

siger han. 

I BUPL henviser Henning Pedersen til, at 

der er kommet et øget pres på børnene de 

seneste år, og at starten i SFO er en kæmpe 

omvæltning for dem. Derfor bør der følge 

ressourcer med. 

»Børnene begynder tidligere i skole end for 

blot få år siden. Nu starter skolen allerede i 0. 

klasse. Og hvis man så samtidig lader børnehavebørnene 

begynde tidligt i SFO, uden at 

den gode normering følger med, er der tale 

om noget af et skred,« siger han. n 

SFO-start de luxe 

En god normering ved tidlig SFO-start koster i starten, 

men er tjent ind senere, mener SFO-leder. 

Af Gitte Rebsdorf, gir@bupl.dk / Foto Jeppe Carlsen 

Espergærdeskolen i Nordsjælland ligger 

midt i et villakvarter tæt på skov og 

strand. Luften er frisk og ren, og inde bag 

ruderne i de tomme huse er der smukke designermøbler 

og buketter med hyacinter. 

Skolen ligger i et område med ressourcestærke 

mennesker, og i SFO’en breder der 

sig en duft af nybagt brød. Ved et af de store 

vinduer er to af pigerne, som lige er startet, 

i gang med svamp og klud. De hjælper med 

at gøre den første tid for alle 38 børnehavebørn 

god. 

»Det er også relationsarbejde, som vi lægger 

meget vægt på her. De to piger lærer hinan- 

den at kende, mens de pudser vinduer,« siger 

SFO- leder Susanne Jensen. 

Børnene begyndte i SFO allerede 1. maj, selv 

om skolen først starter til august. Den tidlige 

SFO-start skal gøre overgangen til skolen lettere, 

og det skal ikke kun friskbagt brød og 

nypudsede vinduer være med til at sikre. Helsingør 

Kommune har ladet ressourcer følge 

med, så det er muligt at ansætte, hvad der 

svarer til halvanden medarbejder til de 38 

børnehavebørn. 

De penge er givet godt ud, mener Susanne 

Jensen. 

»Det betyder rigtig meget, at børnene får 

Når de to nystartede piger pudser 

vinduer sammen for at gøre 

SFO’en fin, er det også pædagogisk 

relationsarbejde. 

en god start. Det betyder også meget i forhold 

til samarbejdet med forældrene, så de ressourcer, 

vi lægger i arbejdet nu, får vi tilbage 

igen senere,« siger hun. 

mere trygge. At der ikke er sparet på ressourcerne 

betyder, at forberedelsen kan begynde 

allerede i børnehaven. Her bliver der uvekslet 

oplysninger mellem børnehaven og SFO’en, 

sådan at det nye personale får kendskab til 

børnene, og får viden om deres styrker og svagheder. 

Det gør det nemmere at støtte børnene. 

De kommer også på besøg i SFOen, før de skal 

starte, så de kan føle sig mere trygge. 

BØRN&UNGE | NR. 09 | 9. maj 2011 5

6 

ØkoNomi 

 

Der er styr på både 

biler og indkøring i 

Espergærdeskolens 

SFO, som har en god 

normering. Investeringen 

betaler sig, 

mener leder Susanne 

Jensen. 

»Mange børn føler det som et tab, når 

de skal sige farvel til deres børnehave. Så når 

de har været her en måneds tid, tager vi tilbage 

til deres børnehave på besøg. Det betyder 

meget for dem«, siger Susanne Jensen, mens 

hun viser rundt på legepladsen. 

Der er både el og vand udenfor, så om sommeren 

kan børn og voksne være ude hele dagen. 

En gruppe piger har samlet sig og er i 

gang med at bygge hule ved hjælp af grene 

og pinde. Nyudsprungne blade bliver brugt 

til at tætne taget med. 

»Det er børn, som har alt, og alligvel er de 

så gode til at finde på lege, hvor de skal være 

kreative«, siger Susanne Jensen. 

enklave for sig selv. Espergærdeskolen 

hører med sine 319 elever til en af de mindre 

skoler i Nordsjælland. Men selvom skolen er 

forholdsvis overskuelig, er der alligevel gjort 

en ekstra indsats for at sluse de nye børn ind 

i skolen. Også i fysisk forstand. Deres lokaler 

ligger som en enklave for sig selv. 

»Det er med til at gøre børnene trygge, at 

omgivelserne er overskuelige. Børnene kommer 

fra forskellige institutioner og kender 

ikke nødvendigvis hinanden, når de starter 

her. Derfor bruger vi også tiden på at gå rundt 

i kvarteret, så vi kan se, hvor de bor. De finder 

måske ud af, at de ikke bor så langt fra hinanden, 

og det kan være med til at sætte gang 

i venskaberne,« fortæller Susanne Jensen. 

sammensætter klasser. De seks uger, 

som børnene har i SFO'en før sommerferie 

og skolestart, bliver også brugt til at finde 

ud af, hvordan børnene kommer ud af det 

med hinanden, og hvordan klasserne skal 

sammensættes. Mange steder bliver klasserne 

sammensat, før børnene overhovedet 

har været sammen. Men det er en fordel at 

vente, mener Susanne Jensen. 

»Når de kommer her, inddeler vi dem i 

farve grupper, og først når de har været her 

et stykke tid, og vi har set, hvordan de age- 

rer sammen, inddeler vi dem i klasser,« siger 

SFO-lederen. 

Det er langtfra alle kommuner, der gør som 

Helsingør Kommune. En undersøgelse, som 

BUPL har foretaget, viser, at kun en ud af 

fire kommuner, som har tidlig SFO-start, 

lader den høje normering fra børnehaven 

følge med. 

Men en god normering kan betale sig og 

er en investering i fremtiden, påpeger SFOlederen. 

»Hvis der opstår problemer med børnene 

senere i skoleforløbet, har vi etableret en god 

kontakt både til børnene og forældrene. Det 

gør det lettere at håndtere problemerne,« 

fastslår Susanne Jensen. n 

Frokosten bliver skattefri 

Lovforslag udpensler, hvordan og nærmest hvad pædagogerne 

skal spise uden at risikere skattesmæk. 

Af Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen b&u@bupl.dk 

Efter at Børn&Unge sidste år kunne afdække, 

at pædagogerne stod til skattesmæk, hvis de 

deltog i børnenes madordninger, er vejen nu atter 

banet til skattefri mad i børnehaverne. Det sker, 

efter at daværende skatteminister Troels Lund 

Poulsen (V) garanterede, at pædagogerne ville blive 

fritaget for skattepligt. 

Det har nu resulteret i et lovforslag, som er 

fremsat af den nuværende skatteminister Peter 

Christensen (V). Et lovforslag, der skal have virkning 

fra og med indkomståret 2011. 

Der er en række betingelser, som skal opfyldes, 

hvis pædagogerne vil være sikre på ikke at få et 

skattesmæk. 

Hele omdrejningspunktet er det ’pædagogiske 

måltid’, som i lovforslaget bliver betegnet som ’pædagogisk 

spisetræning’. Ifølge lovforslaget er det 

påkrævet, at måltidet er en del af pædagogernes 

NYT FRa NETTET 

arbejde. Det nævnes specifikt, at børn i vuggestuer 

og børnehaver har behov for den slags spisetræning. 

Der er en betingelse mere. Pædagogerne skal 

spise sammen med børnene, i samme rum, omkring 

samme bord. Og ikke nok med det. Der skal 

også være kontakt med de personer, der spisetrænes 

med, står der i lovforslaget. Altså ikke noget med 

at tage måltidet med ind i personalerummet og 

spise i fred og ro. 

Endelig bliver det klarlagt, at pædagogerne skal 

spise den samme mad, som børnene spiser, men 

man skal dog ikke fortvivle, hvis man er vegetar. 

SKAT har præciseret, at pædagoger, der dropper 

frikadellerne og kun spiser råkosten, ikke bliver 

gjort skattepligtige. 

’Det afgørende er, at den mad, som servers for de 

personer, der spisetrænes med, også serveres for 

den ansatte’, står der i lovforslaget. n 

Kommuner bryder aftale 

Kommunerne skal bruge 7 milliarder kroner til at bygge og 

renovere for, men har kun afsat 6,5 milliarder. 

Af Mikkel Kamp b&u@bupl.dk 

Ifølge kommuneaftalen for 2011 skal kommunerne 

i år investere 7 milliarder kroner i at renovere og 

forbedre daginstitutioner, skoler, idrætsfaciliteter 

og plejehjem. 

Men kommunerne har afsat en halv milliard 

mindre. I stedet for 7 milliarder vil de bruge 6,5 

milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik. 

Det er langtfra i orden, mener Kim Jørgensen, 

der er arbejdsmiljøansvarlig i BUPL’s forretningsudvalg. 

»Der er stort behov for at forbedre indeklimaet og 

bygningernes stand. Fra de lokale fagforeninger får 

vi flere og flere henvendelser om skimmelsvamp i 

institutioner, og rundt omkring er der utætte vinduer 

og andre problemer,« siger han. 

Sidste år var mønstret det samme. Dengang 

Du kan læse pædagogrelevante nyheder på www.boernogunge.dk og på www.bupl.dk 

Her er et pluk fra ugerne, der er gået siden sidste nummer af Børn&Unge. 

skulle kommunerne investere 9 milliarder, men 

da budgetterne blev gjort op, havde de kun budgetteret 

med 7,4 milliarder. 

Selvom kommunerne ikke lever op til kommuneaftalen, 

er investeringerne store, forklarer 

Morten Mandøe, centerchef i Kommunernes 

Landsforenings økonomiske sekretariat. 

»I årene før kvalitetsfonden blev indført i 2009, 

lå investeringerne på disse områder i gennemsnit 

på omkring 5 milliarder kroner. Sidste år var der 

budgetteret med 7,4 milliarder, og i år er det faldet 

til 6,5 milliarder, men altså stadig et godt stykke 

over de 5 milliarder kroner. Der er stort fokus på 

området i en tid, hvor kommunerne er nødt til at 

prioritere. Det er imponerende, at man fastholder 

et så højt niveau,« siger han. n 

Inspiration 

til arbejdet med 

Sprogstimulering 

Ny DVD med inspiration 

til, hvordan sprogstimulering 

kan tilrettelægges 

i børnehaver og 

vuggestuer. 

Læs mere og bestil på 

www.infofilm.dk 

Lavet af to lag frotté med et 

lag plastic imellem. De lukkes 

med tryklås og er særdeles 

holdbare. Også uden plast og 

flere farver. 

Priser fra 21 kr. + porto. 

Navn kan isyes i hvide hagesmæk 

ke for 5 kr. pr. stk. 

Vi laver gerne smække i specielle 

mål og halsen i regulerbare 

størrelser. 

Ring og få et tilbud: 

HELLES HAGESMÆKKE 

TLF. 27 52 89 44 

helle_i@hotmail.com 

www.hagesmaekke.dk 


ann_BU_enkelt_Tekstside.indd 2 25-01-2011 14:30:20 7 

HAGE 

SMÆKKE 

Pædagogisk 

træf 2011 

Sæt allerede nu kryds 

i kalenderen ved 

4. november 2011. 

For du skal til BUPL’s 

pædagogiske træf og 

møde kolleger fra hele 

landet. 

Du kan desuden opleve 

spændende faglige 

oplæg, politisk debat 

og workshops om 

kreativitet og 

forebyggelse i det 

pædagogiske arbejde.

8 

KvalitEtsmåliNGER 

Skidetrængende børn 

skræmmer kunderne væk 

Senest næste år skal alle kommuner offentliggøre oplysningerne om 

den faglige kvalitet i daginstitutioner. Resultaterne af evalueringsmetoderne 

kan læses forkert, og konsekvenserne kan være fatale, 

frygter pædagoger, der har afprøvet syv nye metoder. 


Forestil dig, at der står på nettet, at børnene 

i din institution ofte har ondt i maven og 

ikke udvikler sig sprogligt i samme tempo 

som børnene i naboinstitutionen. Og forestil 

dig, at det står der, selvom børnene faktisk 

trives, og I arbejder hårdt med sprogstimuleringen. 

Det er der reel risiko for, når kommunerne 

senest fra 2012 skal offentliggøre oplysninger 

om den faglige kvalitet i hver eneste daginstitution. 

Det mener pædagoger og ledere i fem 

ud af syv daginstitutioner, som har afprøvet 

syv nye redskaber til at evaluere og indsamle 

kvalitetsoplysninger. 

Oplysningerne tegner ikke et reelt billede af 

»Forældre 

stemmer med fødderne. 

De kigger på nettet og 

snakker med andre forældre, 

når de skal vælge institution. 

Et godt ry kan ødelægges af 

dårlig omtale, så det er meget 

uheldigt. 

Lasse Bjerg Jørgensen, 

faglig sekretær, BUPL 

institutionerne og kan give et forkert grundlag, 

når politikere skal lukke en institution, 

eller forældre skal vælge vuggestue til deres 

pode, vurderer de. 

»Materialet kan ikke bruges til sammenligning. 

Det viser et øjebliksbillede, som kan 

bruges til udvikling. Det er langtfra objektivt, 

og derfor er det ikke egnet til at offentliggøre. 

Det er ikke seriøst at træffe beslutninger ud 

fra det materiale. Det bør være et internt redskab 

i børnehaven,« siger Jette Christensen. 

Hun er leder af Børnehaven Kokholm i Viborg, 

der har afprøvet værktøjet ’Farvel til 

dagtilbud og goddag til skolen’. Det er et af 

syv evalueringsredskaber, som sidste år blev 

afprøvet af institutioner i 26 kommuner. 

Kravet om at offentliggøre kvalitetsoplysningerne 

udspringer af kvalitetsreformen, der 

blev vedtaget i 2007. Regeringen og Kommurnes 

Landsforening (KL) besluttede efterfølgende at 

udvikle en række redskaber, som kommunerne 

kan benytte sig af. 

Der er dog ikke krav om, at kommunerne 

bruger netop en af de syv metoder. Men kravet 

om offentliggørelse af kvalitetsoplysninger ligger 

til gengæld fast. 

naturlige mavesmerter. I et dokument 

på KL’s hjemmeside står der om formålet med 

arbejdet: ’Redskaberne understøtter det enkelte 

dagtilbud i det løbende arbejde med at 

udvikle kvaliteten og skal samtidig bidrage 

til, at politikere og borgere kan få oplysninger 

om den faglige kvalitet i dagtilbuddene’. 

De oplysninger er ikke helt reelle, mener 

pædagogerne i Institution Kilden i Glostrup, 

som har afprøvet evalueringsværktøjet Børnemiljøtermometer. 

Pædagogerne stiller børnene en række 

spørgsmål og indtaster svarene på en hjemmeside, 

hvorefter computeren genererer 

søjlediagrammer ud fra børnenes svar. Et 

spørgsmål lyder: ’Har du nogle gange ondt 

i maven, når du er i børnehaven?’ 

»Det var der flere børn, som havde. Jeg fik det 

helt dårligt over det, men spurgte så, hvornår 

de havde ondt i maven? Det viste sig, at det var, 

lige inden de skulle på toilettet. De svarede 

bare på spørgsmålet, men man kan ikke se 

forklaringen på søjlerne. Der er ikke mulighed 

for at supplere søjlerne med den slags oplysninger, 

så man vil tænke, at en række børn har 

ondt i maven, når de er her, hvilket er tegn på 

mistrivsel. Hvis man kun har søjlerne og ikke 

børnenes kommentarer, kan man ikke bruge 

det over for politikere og offentligheden,« siger 

pædagog Janni Brenholdt. 

I Skagen ser institutionsleder John Høst 

også en fare ved at bruge evalueringen som 

karakterbog i forhold til de enkelte institutioner. 

»Det vil være en katastrofe. Man kan se, at 

én institution har lav score, mens to andre 

har høj score. I en tid med faldende børnetal 

vil det kunne bruges på en negativ måde. De 

vil måske lukke institutionen med den laveste 

score. Det er uheldigt, fordi resultatet ikke 

siger meget om den pædagogiske kvalitet,« 

siger han om redskabet Læringshjul til dialog 

og vurdering af børns kompetencer. 

Det betyder dog ikke, at materialet ikke kan 

bruges som dokumentation over for politikere 

og forvaltning. Hvis de ser det i det rette lys, 

er det nye materiale en fordel, mener lederen. 

»Jeg har meget svært ved at dokumentere 

over for politikere, at det ikke nytter noget, 

at de sparer. Pædagoger finder løsninger, 

så det går mindst muligt ud over børnene. 

Med det her materiale vil man kunne se, hvis 

noget halter, og man kan også få en idé om, 

hvilke områder man skal fokusere på og bevilge 

penge til,« siger han. 

gode interne redskaber. Samlet set er 

pædagoger og ledere i fem af de syv institutioner 

skeptiske over for at offentliggøre 

kvalitetsoplysninger, primært fordi de ikke 

siger noget reelt om kvaliteten. 

To institutioner og værktøjer skilte sig ud 

ved, at de ifølge pædagogerne giver et godt 

billede af kvaliteten, og at det har en værdi, 

at politikere og forældre ser dem. 

Det gælder blandt andre pædagogerne i Verdenshuset 

i Odense, der har arbejdet med læringshistorier 

og metafortællinger om børns 

sproglige udvikling. Netop dette redskab skiller 

sig ud ved ikke at blive offentliggjort med 

grafer og søjler, men som ren tekst. 

»Læringshistorierne er interne redskaber, 

men metafortællingerne kan sagtens 

offentliggøres. Det er der ingen fare ved, og 

det er relevant, fordi det kan sige noget om 

institutionernes kvalitet. Der er heller ikke 

stor fare for misforståelser,« siger pædagogisk 

leder Inge A. Lock, som vurderer, at redskabet 

er velegnet til faglig udvikling. 

»Vi er mere fokuserede og lytter mere efter, 

hvor langt børnene er nået i deres sproglige 

udvikling. Vi har for eksempel fokuseret på 

datidsendelser. Så har vi lyttet meget efter det 

i en periode. Når vi fokuserer på det samme i 

personalegruppen, giver det en større fælles 

faglighed,« siger hun. 

øjenåbner. Dermed er Inge A. Lock på linje 

med kollegerne i seks ud af syv institutioner, 

Hvis resultatet fra Institution 

Kilden i Glostrup blev offentliggjort, 

kunne alle læse, at 

her har børnene tit ondt i maven. 

Men børnenes naturlige 

forklaring om, at det gør ondt 

i maven, lige inden de skal på 

toilettet, kan ingen læse. 

(Arkivfoto, Colourbox) 

der vurderer, at værktøjerne er gode interne 

redskaber, som har givet anledning til refleksioner 

og nogle steder også ændringer i 

den pædagogiske praksis. 

De fleste steder har pædagogerne peget på, 

at de har fået øje på, at noget halter eller fået 

dokumenteret, at deres arbejde virker. 

Det gælder børnehaven Blæksprutten i 

Trige ved Aarhus, der har gennemført sprogvurderinger 

af børn. 

»Vi så børn, der faldt mere igennem, end 

vi havde regnet med, og vi kan se, hvor de 

har problemer. Vi har fået noget at vide, som 

vi ikke vidste i forvejen. Samtidig kan vi se, 

hvor vi skal sætte ind rent sprogligt. Vi har 

også oplevet, at nogle overraskede positivt. 

Eksempelvis har vi en treårig, som viste sig at 

overgå mange af de femårige rent sprogligt. 

Det vidste vi ikke, inden vi testede hende,« 

siger pædagogisk leder Susanne Møller, der 

dog som de fleste kolleger er skeptisk over for 

at offentliggøre resultaterne. 

Også pædagogerne fra Institution Kilden 

i Glostrup fik brugbare oplysninger ved at 

bruge redskabet Børnemiljøtermometer til 

at måle kvaliteten. 

»Vi fik et her og nu-billede af, hvad børnene 

mener. Flere har svaret, at de ikke havde så 

meget medbestemmelse. Vi syntes, at de 

havde rigtig meget medbestemmelse. Vi har 

lyttet til dem og kigget på, om de overhovedet 

har medbestemmelse, hvad kan de være 

med til at bestemme, og hvad de gerne vil 

bestemme. Det kræver en dialog bagefter. 

Det gav os noget at tænke over,« siger Janni 

Brenholdt. n 


10 

KvalitEtsmåliNGER 

Tal og grafer er ubrugelige 

Faglige kvalitetsoplysninger giver ikke et dækkende billede af det pædagogiske 

arbejde, mener BUPL. Kommunerne ser dokumentationen som en mulighed 

for, at pædagogerne kan vise omverdenen, hvad de laver. 


Så længe der ikke er klare retningslinjer 

for, hvad kvalitetsoplysninger skal bruges 

til, og hvorfor de skal offentliggøres, er BUPL 

imod. Det siger Lasse Bjerg Jørgensen, der er 

faglig sekretær i BUPL. 

»Hvis det er pædagogisk dokumentation 

efter pædagogernes og ledernes eget valg, er 

vi interesserede i at tale om det. Men vi går 

ikke ind for, at man offentliggør tal og grafer, 

der ikke giver et reelt billede af institutionen. 

Regeringen og kommunerne skal tænke sig 

godt om i forhold til, hvad kvalitetsoplysningerne 

skal bruges til, og hvordan de offentliggøres. 

Det er afgørende, at det bliver gjort på 

en fornuftig måde,« siger han om de faglige 

kvalitetsoplysninger om daginstitutioner, 

som kommunerne fra næste år skal give offentligheden 

adgang til. 

Den endelige beslutning om, at oplysningerne 

skal offentliggøres, blev truffet af regeringen 

og Kommunernes Landsforening 

(KL) som en del af aftalen om kommunernes 

økonomi for 2010. I øjeblikket bliver de sidste 

detaljer pudset af i Socialministeriet, Finansministeriet 

og KL. 

Det ligger dog fast, at alle kommuner skal 

offentliggøre oplysningerne, og at det ikke 

bliver besluttet fra centralt hold, hvilke metoder 

de skal bruge, oplyser Kirsten Jørgensen, 

chefkonsulent i KL’s børne- og kulturkontor. 

»Selve offentliggørelsen højner ikke kvaliteten, 

men flere institutioner har nævnt, at 

det systematiske fokus har givet dem endnu 

en vinkel på børnene,« siger hun. 

Alligevel giver det mening at sende resultaterne 

videre til forældre og politikere, mener 

konsulenten. 

»Når man har resultaterne, kan man lige så 

godt dokumentere kvaliteten over for omver- 

denen og vise borgerne, hvordan det ser ud. 

Pædagogerne får mulighed for at vise, hvad 

de er gode til. Tidligere var der mest fokus på, 

om der var pladser nok i institutionerne. Nu er 

der kommet fokus på indholdet. Pædagogerne 

kan dokumentere, at det, de laver, er godt. 

Hvis resultatet ikke er godt, får de en pejling 

af, hvor der skal sættes ind,« siger hun. 

pædagoger skal inddrages. Lasse Bjerg 

Jørgensen er ikke enig i, at oplysningerne skal 

lægges frem, blot fordi de findes. 

»Forældre stemmer med fødderne. De kigger 

på nettet og snakker med andre forældre, 

når de skal vælge institution. Et godt ry kan 

ødelægges af dårlig omtale, så det er meget 

uheldigt, når de fleste pædagoger, som har 

afprøvet redskaberne, siger, at det ikke er seriøst 

at offentliggøre resultaterne. Det tager 

jeg meget alvorligt,« siger han, men tilføjer 

dog, at det er positivt, at der er udviklet flere 

forskellige redskaber til at dokumentere, og 

at kommunerne selv skal vælge redskaber, 

der passer til opgaven. 

Ledere og pædagoger skal inddrages i højere 

grad, mener han. 

»De skal være med til at beslutte, hvilke 

redskaber det giver mening at bruge. De skal 

passe til den pædagogiske praksis – ikke til, 

hvad nogle udenforstående mener er vigtigt,« 

siger Lasse Bjerg Jørgensen. 

De pædagoger, der er skeptiske over for at 

offentliggøre oplysningerne, mener, at der 

mangler forklaringer til søjler og grafer. Det 

betyder, at udenforstående ikke kan gennemskue 

den reelle kvalitet institutionen. Lasse 

Bjerg Jørgensen er enig og håber, at arbejdet 

med dokumentation kan trækkes i en anden 

retning. 

»Vi skal se på, om der er mulighed for at 

vurdere kvalitet på andre måder end at måle 

og veje. Det kan for eksempel være fortællemetoder, 

hvor man forklarer, hvad man 

gør i daginstitutionen. Det kan give et mere 

fyldestgørende billede, hvilket også er i politikernes 

interesse,« siger han. 

kan ikke sammenlignes. Det er op til den 

enkelte kommune at beslutte, hvordan det 

konkret kommer til at foregå, men KL opfordrer 

også til, at oplysningerne suppleres 

af en dialog. 

»Tallene kan ikke bare stå alene. Man kan 

for eksempel skrive det ind i en kvalitetsrapport, 

hvor tallene ledsages af en tekst. I forhold 

til kommunalpolitikerne er der mange 

muligheder for dialog. Det kan være direkte 

eller gennem forvaltningen. Forældrene i 

institutionen kan man tale med. Men det 

er en god idé at supplere det, man offentliggør, 

med en forklarende tekst,« siger Kirsten 

Jørgensen. 

Chefkonsulenten slår fast, at redskaberne 

ikke er velegnede til at sammenligne på tværs 

af kommuner. 

»Når man bruger forskellige redskaber, 

vil det være som at sammenligne pærer og 

bananer,« siger hun. 

Selv hvis to kommuner bruger samme 

redskab, kan det være problematisk at sammenligne. 

»De lægger måske forskellige tolkninger 

ned over deres redskaber. Så det er ikke nødvendigvis 

det samme, de måler. Derfor vil det 

være useriøst, hvis nogen laver en ranking 

over forskellige kommuners dagtilbud,« siger 

hun. n 

info 

De Syv reDSkaBer 

Syv redskaber er blevet afprøvet i 26 kommuner i 2010. kommunerne kan vælge at bruge et af de syv 

redskaber, når de skal måle kvaliteten i dagtilbud, men de kan vælge andre metoder. 

1. Børnemiljøtermometer og relationsværktøjer 

Formål: 

• At kortlægge børnemiljøet i dagtilbuddet. 

• At måle dagtilbuddenes børnemiljø kontinuerligt og 

opdage eventuelle problemområder. 

2. Farvel til dagtilbud og goddag til skolen 

Formål: 

• At give viden, der understøtter, at børn mellem fire 

og syv år bliver robuste og forandringsparate, så de 

har forudsætninger for en god og tryg overgang fra 

dagtilbud til folkeskole. 

• At give pædagoger, lærere, ledere og forældre et fælles 

grundlag for at vurdere og have dialog om barnets og 

børnegruppens kompetencer til at klare overgangen 

fra dagtilbud til skole. 

3. Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer 

Formål: 

• At give oplysninger om, hvor det enkelte barn og 

børnegruppen er i deres udvikling set i forhold til hvert 

af de seks temaer i de pædagogiske læreplaner for 

dagtilbud. 

• At sikre systematisk indsigt i det enkelte barns og børnegruppens 

kompetencer, når børnene er halvandet 

år, tre år og seks år. 

4. Metafortællinger om børns sproglige udvikling 

Formål: 

• At dokumentere og give indsigt i, hvordan børns 

sprog udvikler sig, og hvordan den sprogpædagogiske 

indsats virker. 

• At identificere gennemgående mønstre i fortællinger 

for at sætte fokus på den sproglige udvikling i konkrete 

pædagogiske situationer og relationer. 

• At skabe en meningsfuld og forpligtende dialog 

mellem forældre, pædagogisk personale fra andre dagtilbud, 

forvaltning og politikere. 

5. Måling af børns sociale og læringsmæssige kompetencer 

Formål: 

• At identificere det enkelte barns og børnegruppens 

styrker og kompetencer ved at måle barnets sociale, 

emotionelle og læringsmæssige kompetencer. 

• At oplysningerne giver det pædagogiske personale og 

forældre læring og dokumentation, som også har værdi 

for forvaltning, kommunalbestyrelse og borgere. 

6. Sprogvurdering af treårige i børnehaveklassen 

Formål: 

• At give viden om børns sproglige udvikling på forskellige 

alderstrin – herunder de tosprogede børns 

sproglige udvikling. 

• At hjælpe dagtilbuddet til at tilrettelægge den pædagogiske 

indsats og understøtte folkeskolens undervisning 

frem mod de første trinmål. 

7. Temperaturmåling 

Formål: 

• At pædagoger, forældre og forvaltning kan evaluere 

arbejdet med pædagogiske læreplaner under ét og 

vurdere miljøet omkring børnene. 

• At styrke den systematiske kvalitetsudvikling i dagtilbuddene 

og dokumentere den samlede kvalitet i 

kerneydelsen. 

»Man kan se, 

at én institution har 

lav score, mens to andre 

har høj score. I en tid med 

faldende børnetal vil det kunne 

bruges på en negativ måde. De 

vil måske lukke institutionen med 

den laveste score. Det er uheldigt, 

fordi resultatet ikke siger 

meget om den pædagogiske 

kvalitet. 

John Høst, leder, Skagen 

STØJ? 

Køb på nettet: SoundEar, 

opslagstavler, lydlofter eller 

skærmvægge. 

www.arbejdsro.dk 

Alpha Akustik 

Aftal besøg: 70 26 14 12 

Puslebordstrappen 

Trukket ud fra bordet: 

Klar så børnene selv 

kan komme op eller ned. 

Skubbet ind: Puslebordet 

skal nu kun justeres 

efter den voksnes højde. 

Pris: Levering/montering 

eller forsendelse 3.300 kr. 

Blespandesystemet med 

2 spande(ved samtidig 

levering)1.200 kr. 

Priser er ex. moms. 

Prøvestige kan opsættes 

i Storkøbenhavn. 

Fischers institutionsinventar 

WWW.jf-snedker.dk 

2016 5948 

til dine nøgler 

bestil på: 

www.bupl.dk/butikken 

www.bupl.dk 


12 

tEma tEatERfEstival 

Af Randi K. Pedersen b&u@bupl.dk 

Foto: Pressefotos fra forestillingerne 

111 teatre har været 

til festival i Randers 

for at præsentere deres 

samlede skat af 

teateroplevelser for 

børn og unge. Det 

blev ikke året med 

afgørende nyskabelser 

eller sjældne 

stjernestunder. Men 

festivalen viste et 

stort og rigt udbud af 

kvalitetsforestillinger 

og en mangfoldighed 

af kunstneriske udtryk, 

som er værd at 

anbefale. Man kan 

også overveje at opsøge 

nogle af de forestillinger 

fra sidste 

år, der har været rift 

om. Mange spilles 

stadigvæk og er blevet 

nemmere at få fat 

i for kommuner og 

institutioner. 


teater Hund bruger detektivgenren 

i forestillingen 

'Hund 009' som afsæt for 

en historie om usikkerhed 

og mindreværd. 

En skattekiste 

af oplevelser 

13

14 


Teater til små børn 

 

Bamsen vil så gerne have en familie, men får besynderlige 

råd fra sine venner i 'Hvordan mon?' 


 

 

med store, tydelige 

trin og bevægelser 

lader ‘skal vi danse’ 

helt små børn opleve 

dansens glæder. 

‘fra mig til dig’ er en af årets nye, gode forestillinger for 

de yngste, hvor herlige dukker spiller hovedrollerne. 

KasKader af danseglæde 

‘Skal vi danse’ spørger Uppercut Danseteater. Det er ganske frejdigt, 

når forestillingens målgruppe går ned til et halvt år. Men en sut i 

munden er ingen hindring for at svare, for opfordringen til dans for- 

midles uden ord af et par skønne humørbomber. Musikken begynder 

taktfast og bliver efterhånden mere kompleks og udfordrende for små 

ører. Men dansernes udadvendte, smilende stil sikrer kontakten til 

publikum. Med store, rene trin, der er nemme at følge og flotte at 

se på, sender de kaskader af smittende danseglæde ud til de små. 

Kroppen bliver opdaget og indtaget. Så kommer turen til rummet 

med det farvestrålende patchworktæppe og sjove, bløde klodser. Til 

sidst går de i clinch med hinanden, tumler og ruller over gulvet og 

driller. Den ene forsøger at hamstre alle klodserne. Men den anden er 

for hurtig og snupper dem tilbage. Det ender i komisk håndgemæng, 

der tydeligt viser, at kroppens bevægelser både kan udtrykke herlig 

leg og hidsig konflikt med forsvar og angreb. De to dansere finder 

dog ud af, at det er sjovest at blive venner og deles om tingene. 

’Skal vi danSe’ 

½ - 4 år 

UPPercUt danSeteater 

tlF. 3582 1171 

www.UPPercUtdance.dk 

Medrivende og Modig 

Teatret Månegøgls ‘Fra mig til dig’ er et medrivende, aktuelt og modigt 

teatertilbud til de yngste. Det handler om at være indvandrer 

og barn med fokus på forskelle frem for konflikter. Månegøgls vanlige 

billedpragt er tilsyneladende skiftet ud med sorte tæpper og en 

gylden tråd, der raffineret ‘tegner’ en mellemøstlig skyline. Sådan 

bliver det ikke ved. Tre store kufferter viser sig at gemme på visuelle 

mirakler med miljøer og dukker, der bringer tilskuerne tæt på en lille 

drengs oplevelser. Først i hjemlandet, hvor der er lyseblå, komiske 

burkadamer og en fiffig tæppehandler. Senere i Danmark, som er 

målet, da han og forældrene rejser væk. Det er trist at sige farvel 

til sin bedstemor og den flotte drage, som drengen er så ferm til at 

få til at flyve. I det nye land er meget også anderledes. Markedet er 

et svulmende supermarked med heftige, musikalske reklamer, og 

han skal gå i børnehave. Der får drengen en ven med skateboard, 

og så bliver alting sjovere. ‘Fra mig til dig’ fortæller uden omsvøb, 

at det er svært at skifte sin trygge tilværelse ud med noget fremmed 

og ukendt. Men forestillingen gør det med håb, humor, nærvær og 

iørefaldende musik. 

’Fra mig til dig’ 

2 - 6 år 

teatret månegøgl 

tlF. 3257 7370 

www.hannetrolle.dk 

Op på tæerne 

fornøjelig forplantning 

‘Hvordan mon?’ Det er det store spørgsmål i Det lille Verdens Teaters 

skægge og lidt bombastiske forestilling om hanbjørnen, der så gerne 

vil være far. Efter vinterhiets faste er han tynd og slunken. Men det 

får han hurtigt gjort noget ved og bliver tyk og mæt. For det er forår, 

alting er i vækst, og laksen springer – lige ind i gabet på den søde, 

brune bamsedukke. Det er straks sværere at lave små bjørneunger. 

Hanbjørnen er sikker på, at han bliver alle tiders far. Han ved bare 

ikke hvordan. Men det gør dyrene omkring ham. De er fulde af gode 

råd – det ene mere fantasifuldt og udueligt end det andet. Det kan 

små tilskuere godt gennemskue. Derfor er det ekstra sjovt, når bamsen 

troskyldigt går med på det hele og ihærdigt forsøger at lægge 

æg. Forestillingens to fortællersker er ikke blot leveringsdygtige i 

urkomiske dyrelyde – og mindre sjove indbyrdes drillerier. De er også 

festlige dukkeførere, som skaber liv og røre i den minimalistiske, 

sorte kulisse. En fin baggrund for de kønne videoprojektioner, der 

hjælper hanbjørnen til at forstå, at det kræver en hunbjørn at få 

hans drøm om at blive far til at gå i opfyldelse. 

’hvordan mon? 

2½ - 6 år 

det lille verdenS teater 

tlF. 4585 9394 

www.detlilleverdenSteater.dk 

15


Teater til mindre børn 

flotte trækonstruktioner præger 

scenebilledet i ‘Det store spring’. 

Emil fra lønneberg i 

en moderne version 

fra teatret aspendos 

 

‘Noahs ark’ er en 

forestilling, der 

lever gennem 

sine enestående 

scenebilleder. 

 

Et veldrejet 

mix af ustyrlig 

komik i H. C. 

andersens 'Det 

er ganske vist'. 

 

 

i ‘Det store spring’ 

kæmper en lille 

mand for at samle 

mod til at springe 

ud i livet. 

Veldrejet klassisk og nyt 

den yderste udfordring 

Med ‘Det store spring’ giver Teater 2 Tusind publikum et ordentlig 

skud adrenalin. Forestillingen er skabt i samarbejde med teatret 

Det Olske Orkester og er et forrygende, fysisk udfarende teater. De 

medvirkende taler gramelot (sort snak), så man fatter ikke et ord af, 

hvad de siger. Det behøves heller ikke for at forstå den tragikomiske 

historie om en lille, forskræmt mand, der så gerne vil tage det store 

spring fra vippen ud i livet. I cykelhjelm og komiske klovnebukser 

kæmper han ligbleg og med plirrende øjne med sin heftige højdeskræk 

og eksende ben. Mobbet og udfordret til det yderste af de andre, 

der triumferer hver på sit felt. Som superatlet, der powertræner 

og ikke kan få armbøjninger nok. Og som bygningskonstruktør, 

der rumsterer med enorme træstiger og trillefløjte. Men den lille 

mand forsvarer sig som alle klassiske klovnefigurer med snuhed. 

Han saboterer de flotte trækonstruktioner, der braser sammen, og 

gør med skrækblandet fryd nar af supermanden. Til sidst samler 

han også mod til at kravle op på vippen. Men derfra og til at springe 

er der hjerteskærende langt. Lige indtil de andre tilbyder at gribe 

ham. Og måske begynder et nyt fællesskab. 

‘det Store SPring’ 

Fra 4 år og oP 

teater 2 tUSind 

tlF. 6221 7888 

www.teater2tUSind.dk 

Mageløs billedfortælling 

I ‘Noahs Ark’ kobler Dukketeatret Svantevit den bibelske myte sammen 

med nutidens klimaforandringer. Det er der kommet en svimlende 

billedsmuk forestilling ud af. Den tildigtede rammehistorie foregår 

dog ikke i nutiden, men i 1800-tallet, og det kan måske opleves som 

en snubletråd for målgruppens yngste. Historien om Noah og arken 

fortælles af en bedstefar, der mener, at Noah og hans folk var helte, 

fordi de frelste kloden. Det skal bedstefar og barnebarnet også være. 

Men så må de handle nu, insisterer drengen, og det er bedstefar med 

på. Visuelt triumferer forestillingen med vidunderligt udtryksfulde 

dukker ført med sikker hånd og store armbevægelser. Der er også 

mageløse skyggebilleder med alverdens dyr og en enorm dukkeedderkop, 

hvis lange, lodne ben giver tilskuerne herligt myrekryb. Om 

bord på Arken synes de også, at edderkoppen er ækel og vil skubbe 

den udenbords igen. Men Noah og Vorherre forlanger, at alle dyr, 

planter og mennesker skal med. Det kommer de. For der er plads 

nok i den store ark, der overraskende folder sin enorme stævn ud 

mod publikum. 

‘noahS ark’ 


dUkketeatret Svantevit 

tlF. 6534 1424 

www.Svantevit.dk 

eMil for fuld fart 

Teatret Aspendos træder ikke nye stier med ‘Emil og træmand nr. 

100’. Forestillingen er heller ikke helt ny, men den har en velgørende 

frisk og moderne tilgang til Emil og hans miljø. Den enlige medvirkende 

bringer sig selv i spil som den, der har valgt netop den historie, 

han nu vil opføre for publikum. Det skaber kontakt og nærvær, men 

også en frihed til at komme med kommentarer, der udnyttes meget 

morsomt. Sådan er det også med scenografiens søde, fragmentariske 

udgave af Katholm. En væg af træ halvt dækket af blåblomstret tapet, 

en drejebænk, der er god at spille sammen med og hoppe over, og 

så selvfølgelig døren til værkstedet. Så ved ethvert barn, hvor vi er 

henne. Derfra går det løs med løjerne om den dag, da Emils far fik 

tåen i en musefælde og bagefter hovedet smurt ind i flere slags dej. 

Undervejs får ukendte ord og begreber en forklaring med på vejen. 

Det sker uden at sænke tempoet i en spillestil, der sender Emil ud og 

ind af værkstedet med ekspresfart. Da han når til at snitte træmand 

nr. 100, nægter Emil at komme ud. Men ved Alfreds hjælp lykkes 

det alligevel. 

‘emil og træmand nr. 100’ 

4-8 år 

teatret aSPendoS 

tlF. 2076 1830 

www.aSPendoS.dk 

en eventyrlig rundtur 

Randers Egnsteater har nyopsat ‘Det er ganske vist’. Resultatet er et 

veldrejet miks af ustyrlig komik og faktuel historiefortælling, fortalt 

og spillet af en skuespiller i flødefarvet 1800-tals robe med matchende 

slangekrøller. Med en stemme, hvis blide klang lynhurtigt skifter 

til skingrende, komisk hønesprog og andeskvadder, sætter hun fokus 

på H.C. Andersen. Digterens fattige barndom, tragikomiske 

ungdom og succesrige voksenliv er omdrejningspunktet, der giver 

afsæt for en rundtur gennem flere eventyr. De præsenteres i pixieudgave 

med dukker og en lyslevende, syngende harmonikaspiller, 

der giver lyst til at høre mere. Eller til at nyde genkendelsens glæde 

ved mødet med blandt andre de fem høns og konen der knejsede, så 

æg og drømme faldt til jorden. En stilig skrivepult afslører, at den 

rummer Andersens barndomshjem og senere også Det Kongelige 

Teater. Og når Kejseren får nye klæder, folder pulten sig ud med 

sidevifter og sager. Prinsessen på ærten drypper af vand. Men det 

sjoveste er den grimme ælling med skratstemme og pandehår, der 

næsten ikke kan vente med at blive en svane. 

‘det er ganSke viSt’ 

5-9 år 

randerS egnSteater 

tlF. 8710 1900 

www.randerSegnSteater.dk 

16 BØRN&UNGE | NR. 09 | 9. maj 2011 

17

18 


Teater til mellembørn 

teater Hunds unikke tegneseriestil 

skaber fin kontrast til den tragikomiske 

detektivhistorie i ‘Hund 009’. 

 

vesuv rejser sig truende i baggrunden i ‘vulkanen’, der foregår lige før 

det store udbrud i fortidens Pompei. 


 

Den overvældende, 

højrøde prinsessepragt 

i ‘Prinsesse leonora’ får 

tilskuernes øjne til at stå 

på stilke. 

 

alvor bag KoMiKKen 

I ‘Hund 009’ bruger Teater Hund detektivgenren som afsæt for en 

historie om usikkerhed og mindreværd. Noget, der gør livet trist 

og surt for en mand med klaver. Det er så slemt, at hans naboer, 

privatdetektiverne Ruth og Rosa, beslutter at opklare, hvad der gør 

hans liv så svært. De har alligevel ikke andet at lave. For selv om kon- 

torindretningens papflader og potteplanter og ikke mindst de selv er 

perfekte, lader detektivopgaverne vente på sig. I stedet kaster de sig 

med heftig entusiasme og store armbevægelser over mysteriet med 

at finde naboens indre dæmoner, som er grønne og onde og sender 

hadefulde sms’er, ormer sig rundt om ham og plager ham allermest, 

når han prøver at spille klaver. Heldigvis lykkes det detektiverne at 

afsløre bæsterne, men de kan hverken bekæmpes med kamp eller 

flugt. Der er kun én ting, der hjælper - konfrontation. Manden må 

se sin usikkerhed i øjnene og skælde den ud, til den går væk. Det 

hele går over stok og sten i en skøn, underholdende stil. Hvor energi, 

komik og mimik skaber fin kontrast til den triste, indadvendte mand 

og gør alvoren bag detektivhistorien forståelig for børn. 

‘hUnd 009’ 

5-12 år 

teater hUnd 

tlF. 2616 1410 

www.teaterhUnd.dk 

indre og ydre rystelser 

Teatret Nordkraft står med ‘Vulkanen’ for årets dramatikerdebut. 

Formen er traditionel, men teksten er velskevet og mundret. Med de 

medvirkendes livlige spil og et højaktuelt emne – en naturkatastrofe 

– fastholder forestillingen opmærksomheden. Det skader heller ikke, 

at hovedpersonerne er to 12-årige piger. Ganske vist lever de i Romerrigets 

Pompei, og den ene er slave og den anden herskabets datter. 

Men deres venskab, fremtidsdrømme og forholdet til forældrene er 

let genkendelige for nutidens danske børn. Det er voldsomme vulkanudbrud 

ikke. Det mærkes i kroppen, og uhyggen bider sig fast, 

efterhånden som en ildevarslende rumlen fra Vesuv stiger i styrke. 

Den rejser sig stor og flot i baggrunden i samme delikate lyseblå og 

gule Middelhavsfarver som resten af kulissen. Men selv om huset 

ryster og gynger, nægter herskabet at forlade det kostbare hjem. 

Først da havet koger fiskene, og fuglene tier, indser de, at det er på 

tide af forlade Pompei. Hvis man kan og må. For ‘Vulkanen’ handler 

også om to pigers vidt forskellige livsvilkår. Begge kommer med og 

er rørende glade. Slavepigens mor har ikke noget valg. 

‘vUlkanen’ 

8-12 år 

teater nordkraFt 

tlF. 9811 1666 

www.teaternordkraFt.dk 

Tungt i munter ramme 

en hårdfør overlever 

‘Prinsesse Leonora’ fra Bornholms Teater er et godt eksempel på, at 

børneteatret tit tiltrækkes af historiske emner. Her er det personen 

og den uægte fødte prinsesse Leonora Christine, der sættes fokus på. I 

strålende højrød velour med gyldne kniplinger guider hun i højfornem 

stil publikum igennem et liv, der er mere broget og begivenhedsrigt 

end de flestes – kongelige eller ej. Fra Christian den 4.s yndlingsdatter 

blev gift som 15-årig, til hun som en gammel dame lukker sine 

øjne, står der blæst om hende. Det skyldes en udspekuleret sans for 

intriger, men især hendes og ægtefællen Corfitz Ulfeldts store appetit 

på rigdom og magt. Han må nøjes med at optræde som et træhoved 

og en hånd. Andre personer spilles af Leonora selv i tæt kontakt med 

tilskuerne, men i et sprog og med begreber, som næppe forstås af børn 

under 8-9 år. Har de alderen, kan de fornøje sig med den elementære 

spænding i Leonoras forskellige, mislykkede flugtforsøg, der ender 

med at sende hende i Blåtårn til rotter og elendighed. Men også til 

et forfatterskab præsteret af en overlever, hvis hårdføre viljestyrke 

forestillingen gør lyslevende. 

‘PrinSeSSe leonora’ 

5-10 år 

BornholmS teater 

tlF. 5695 0732 

www.BornholmSteater.dk 

sprudlende trist huMor 

Teatret Fortællekunsten beretter med ‘Nu kan alting ske’ om svigt 

og mobning af den ondeste slags, men tænder også et lys i mørket. 

Det sker uden kulisser, men med en fabelagtig medrivende historiefortæller. 

Usentimentalt skaber han med sprudlende, underspillet 

komik et intenst drama, der går til hjertet. ‘Du skal i seng’ står der 

på drengens computer, for hans travle mor er mere optaget af sine 

taster end af sit barn. Og når han sender et håbefuldt fingerkys til 

farvel, ved han alt for godt, det ikke bliver besvaret. Til gengæld 

venter der skældud, da han kommer lidt for sent hjem fra skole. At 

forsinkelsen skyldes, at han fysisk og psykisk bliver mobbet på det 

grusomste, opgiver drengen at fortælle. Hans mor er alligevel ikke 

interesseret. I skolen ser læreren ingenting, men er også efter ham. 

Lige meget, hvordan han bærer sig ad, går det galt. Men midt i håbløsheden 

finder drengen en magisk Kan-Alting-Ske i sin hovedpude. 

Den vil hjælpe ham. Først tror han, det er en drøm. Men skeen brænder 

hedt i lommen, når de andre driller, så han vælger at tro på dens 

magt. Det virker! Men da selv drengen selv begynder at mobbe, tager 

den af sted igen. For en kan-alting-ske-ske vil bruges med omtanke. 

‘nU kan alting Ske’ 

9 -12 år 

FortællekUnSten 

tlF. 2628 2126 

www.FortaellekUnSten.dk 

19


Teater til store 

børn 

i ‘Boomerang’ skaber 

de to medvirkende et 

drama om mobning, 

der er lige så råt som 

scenografien, men 

det rummer også 

håb. 

 

 

scenografien i ‘Evolution’ er lige så cool 

som forskeren i den stærkt underholdende 

forestilling om menneskets udvikling. 

 

‘Og så står man pludselig der’ rammer med sin 

adrætte spillerstil omgangsformen mellem fire, 

velfungerende tweens. 

Tilværelsens mangfoldighed 

dejligt alMindelige 

’Og så står man pludselig der’ af teatret ZeBU har alle de kvaliteter, 

der kan fænge hos store børn. Forestillingen er sjov og livlig, og den 

rammer lige ned i de tanker og følelser, der fylder allermest hos fire 

skolekammerater på vej mod 7. klasse. De er frihedssøgende tryghedsnarkomaner 

på jagt efter det første kys, for hormonerne er begyndt at 

rumstere. Samtidig får tanken om at kysse dem til at bryde sammen 

i generte fnis. Skræmte og spændte ved udsigten til det ungdomsliv, 

som venter lige om hjørnet, udveksler de hemmeligheder. Fristeder 

og pinligheder kommer for en dag, og loyalitet er vigtigere end noget 

andet i den lille gruppe. Men jalousien stikker også hovedet frem, når 

de to drenge og to piger på skift har ordet i en tekst, der er slagfærdig 

uden at være overgearet. Det hele styres af lys. Hvidt, når det er tid til 

tale. Rødt i de ordløse situationsskift med boldspil og bevægelse op og 

ned ad en flot, funktionel spilleplads. Når den illuderer lejrskole med 

fælles telt og betroelser, går komik og usikkerhed op i en højere enhed. 

Skuespillernes unge, adrætte spillestil giver de dejligt almindelige 

og velfungerende tweens stor troværdighed. 

’og Så Står man PlUdSelig der’ 


teatret ZeBU 

tlF. 3877 3877 

www.ZeBU.nU 

vidensKaberlig KoMiK 

BaggårdTeatrets forestilling ’Evolution’ er skabt i samarbejde med Syddansk 

Universitet. Resultatet er en stærkt underholdende forestilling 

om verdens og vores skabelse og udvikling. Arkæologi og avanceret 

genforskning er nogle af ingredienserne i en lærerig og skræmmende 

ret, som en stålsat videnskabskvinde koger sammen i sin mægtige 

gryde. Hun er lige så cool som sit sølvgrå high-tech laboratorium, når 

hun og teksten i fuld fart udforsker og stiller spørgsmål til fortid og 

fremtid. Storsmilende ridser hun de frygteligste perspektiver op for 

vor tids galoperende ’Evolution’, mens Oplysningstiden og Darwin 

skimtes bag understregningen af, at man må skelne mellem at tro og 

at vide. Midt i det hele diskes der op med en kærlig parodi på X-Factors 

Blachman og hans krav om at kunne. Det er godt set og skægt, når 

genernes betydning forklares ved hjælp af en forelsket 9. klasse. En 

typisk scene, hvor videnskabshistorie forenes med det levende liv. 

I ’Evolution’ er der ikke tid – eller grund – til at sove i timen. Det er 

et generøst teatertilbud, som byder på meget at grine af og endnu 

mere at tænke over. 

’evolUtion’ 

10- 13 år 

Baggårdteatret 

tlF. 6221 4043 

www.Baggaardteatret.dk 

rørende uKuelighed 

’Boomerang’ af Teatret NEO rammer ikke publikum hårdt i nakken. 

Men i skiftende roller pirker forestillingens to medvirkende mærkbart 

til følelser og samvittighed. Med afsæt i en skoleudflugt til et 

nedlagt fængsel rulles en historie op, der er lige så rå og endnu mere 

trøstesløs end scenografiens nedslidte jernrør. Den handler om Ray, 

klassens syndebuk og kammeraternes alt for nemme mobbeoffer, der 

spilles med desperationen sitrende i kroppen. Han er en dreng uden 

synderlig opbakning hjemmefra og uden mod og evne til for alvor 

at svare igen. Ikke før den dag flere år efter besøget i fængslet, hvor 

unge Rays første lille succes, en fin, gammel bil, bliver molestreret. 

Det er som sædvanlig flokkens bedrestillede, kynisk grinende anfører, 

som tager initiativet. ’Det er guld’ er hans motto, når der er 

udsigt til nye ondskabsfuldheder. Men denne gang rammer hans 

egen ondskab ham som en boomerang, og han må betale med noget 

af sin førlighed for at ødelægge et andet menneskes liv. For Ray er 

prisen for opgøret en fængselsstraf. Før han – rørende ukuelig – igen 

forsøger at spare sammen til en ny bil og et nyt liv. 

’Boomerang’ 


teatret neo 

tlF. 8641 7746 

www.teatret-neo.dk 


21


Teater til 

unge 

Der står et 

stærkt, musikalsk 

ensemble bag det 

grumme, satiriske 

show ‘Based on a 

true story ‘. 

sammenkrøbet og 

lavmælt beretter 

fortælleren i 

‘Ondskaben’ om et 

teenageliv, hvor 

vold avler vold. 

 

 

‘vildt, voldsomt, 

venskab’ 

handler om et 

pigevenskab 

med vold som 

drivkraft, der 

spilles med 

stor troværdighed. 

 

storslået MusiKalsK satire 

I ’Based on a True Story’ mikser Teater Fantast begsort humor med 

forrygende musik til et storslået satirisk show. Forestillingens undertitel 

er ’117 måder at slå sit kæledyr ihjel på’, og den bygger på 

autentiske historier fra blandt andet skoleelever. Alligevel er Fantasts 

flertydige, elegante voksenunivers ikke for børn under 14 år. De tager 

tit alt for pålydende, og det er skrappe sager, som kommer for en dag 

i de velskrevne sangtekster. For undskyldninger er der nok af, når 

familiens kæledyr pludselig er forsvundet til sorg for den søde, store 

dukkedreng. Han er taberen i forældrenes kyniske smid væk-spil, 

når et kæledyr kommer på tværs af dem. Men børnene holder sig nu 

heller ikke tilbage. Når de ser deres snit til det, er de ikke sene til at 

misbruge magten over et lille dyr. Hver gang en af de sortklædte, 

flot syngende medvirkende åbner munden, myldrer det med groteske 

beskrivelser af kæledyr, der lemlæstes på det blodigste. Resultatet 

ses som syltede tøjdyr på glas og enorme gravmonumenter, der fylder 

scenen. Det er grinagtigt og uhyggeligt. Bag komik og musik spidder 

satiren et brutalt syn på dyr, der måske også gælder mennesker. 

’BaSed on a trUe Story’ 

Fra 12-14 år og oP 

teater FantaSt 

tlF. 2883 3331 

www.teaterFantaSt.dk 

intens pigevold 

’Vildt, Voldsomt, Venskab’ af (&) Pollner Teaterproduktion er et intenst 

spillet, tankevækkende drama om et venindeskab, der er baseret på 

vold. Her er ingen pegefingre, men heller ingen romantiseren af pigernes 

hårdtslående opførsel. Volden giver dem identitet. Den stiver 

pigerne af, så de tør gøre lige, hvad der passer dem. Modsat taberne, 

som de anser for svage. Men samtidig prøver pigerne bogstavelig 

talt at slå sig igennem i en hverdag, hvor voksne glimrer ved deres 

fravær og ufølsomhed. I ’Vildt, Voldsomt, Venskab’ er virkeligheden 

markant til stede på en drønflot storskærm, hvor billed efter billed 

viser den trøstesløse tomhed i et nedslidt boligkvarter blottet for liv. 

Fotografen er Marie. Hun er vendt tilbage for at se den dag i øjnene, 

hvor hun blev så krænket, at hun begik grov vold mod bedsteveninden 

Lul. En skulende og ekstremt aggressiv pige, der også i påklædning 

er meget forskellig fra den mere åbne Marie. Lul lever helt på egen 

hånd og efter egne, asociale og småkriminelle normer. Marie har 

lidt mere social ballast, men som tilflytter er hun ensom, og volden 

er en vej til at få nye venner. Nu, mange år efter, erkender Marie, at 

hun kunne have valgt anderledes. 

Stærke følelser i spil 

’vildt voldSomt venSkaB’ 


(&) Pollner teaterProdUktion 

tlF. 5194 4610 

www.teater-Pollner.dk 

Mishandling i øjenhøjde 

Med ’Ondskaben’ byder Randers Egnsteater på en ny, stærk dramatisering 

af Jan Guillous bog af samme navn. Den har før været opført 

som monolog, og forfatterens selvbiografiske historie er stadig heftig 

kost. Morten Bo Koch spiller med suveræn troværdighed rollen som 

14-årige Erik, der hele sin barndom er udsat for ekstrem vold. Uden de 

store, højdramatiske udfoldelser beskriver han de mest umenneskelige 

former for mishandling, som han har været udsat for. Først fra 

en sadistisk far og siden på den skole, hans mor i den bedste mening 

sender ham til for at redde hans liv. Luften er tyk af Eriks enorme 

indestængte vrede og hjælpeløse raseri, når han sammenkrøbet på 

en skrå forhøjning lavmælt beretter om uhyrlighederne. Dem, han 

selv har været offer for og dem, han har ladet gå ud over andre. Ikke, 

fordi han ville, men fordi han kunne. ’Ondskaben’ viser i øjenhøjde, 

klip for klip, hvordan og hvorfor vold avler vold. Værst rammer det 

Eriks ven på skolen. Han går ind for passiv modstand mod de ældre 

elevers fysiske og psykiske terror. Erik selv insisterer på at lade det 

prelle af og slår til med udspekuleret, grusom præcision, når chancen 

byder sig. Men det kan vennen ikke. 

’ondSkaBen’ 


randerS egnSteater 

tlF. 8710 1900 

www.randerSegnSteater.dk 


23

ØjEBlikkEt 

24 

Meget tidlig skolestart 

Børn har ikke længere deres allerførste dage på skolen i 

august. i to ud af tre kommuner starter børnene i skolernes 

sFo 1. april eller 1. maj. 

På billedet er det første dag på kastrupgårdskolens 

sFo i tårnby for runa og Victor, der netop har sagt farvel 

til børnehavens trygge hverdag for at begive sig ud i det 

store, ukendte og spændende skoleliv. runa skal lige tø 

op, før hun kaster sig ud i eventyret, mens Victor er mere 

nysgerrig. 

det er en undersøgelse fra BUPl, som dokumenterer, 

at skolestarten nu ofte er lagt i hænderne på sFo’ens 

pædagoger. Når lærerne tager imod børnene efter sommerferien, 

og den formelle første skoledag oprinder, er 

de fysiske rammer på skolen kendte for langt de fleste 

danske skolebørn. 

Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto 


25

26 

SkilSmiSSEBØRN 

Spøgelsesfædre er de fædre, som forsvinder helt ud af 

deres børns liv efter en skilsmisse. De fortsætter med 

at betale børnepenge, men er fysisk fraværende og 

bliver som spøgelser for deres børn. 

Af Teresa Suetta b&u@bupl.dk / Illustration: Larsen Et Rasmussen 

Spøgelsesfædre 

Næsten halvdelen af alle danske 

skilsmissebørn har en 

deleordning. De er hos deres 

mor den ene uge og hos far 

den anden. Sådan cirka. 

Alligevel er der ifølge Socialforskningsinstituttet 

ud af 5000 børn stadig 650 børn, 

der ikke har nogen som helst kontakt til den 

ene forælder. Det er i langt de fleste tilfælde 

far, der mister kontakten til barnet. 

Det er en del af disse fædre, som i 2008 

fik et navn, da journalist og forfatter Sarah 

Hampson i The Globe and Mail – en af Canadas 

største aviser – introducerede begrebet ghost 

dad: spøgelsesfar. 

Hampson fulgte op på begrebet i 2010, 

da hun udgav bogen ‘Happily Ever After 

Marriage: There’s Nothing Like Divorce to 

Clear the Head’. 

De spøgelsesfædre, som Sarah Hampson beskriver 

i sine bøger og avisartikler, er fraskilte 

fædre, som i tiden lige efter deres skilsmisse 

henter børnene til de aftalte weekender og 

ferier. De deltager i børnenes fritidsinteresser 

i det omfang, de kan. De sender gaver til 

fødselsdage og jul. 

Alligevel sker der gradvist det, at kontakten 

aftager. Weekendbesøgene bliver mere 

sporadiske, og deltagelsen i børnenes liv og 

fritidsinteresser daler. 

Til sidst ophører kontakten med børnene 

helt. Nu sender faderen ikke længere fødselsdags 

og julegaver. 

Men børnepengene bliver stadigvæk betalt. 

Sarah Hampson spørger: Hvorfor? 

Hvordan kan det gå til, at fædre, der har 

haft almindelige følelsesmæssige relationer 

til deres børn, ender med at trække sig helt ud 

af børnenes liv? De fædre, hun beskriver, er 

ikke misbrugere eller uansvarlige mennesker 

i andre af livets forhold. De har elsket deres 

børn og elsker dem stadig. Alligevel forlader 

de deres børn og efterlader dem med en livsvarig 

sorg og et stort savn. 

De ulykkelige fæDre. Sarah Hampsons 

svar er, at det drejer sig om mænd, som er 

dybt ulykkelige over ikke længere at være en 

del af børnenes daglige liv. For flertallet af 

spøgelsesfædrene har bruddet med børnene 

også alvorlige følelsesmæssige konsekvenser. 

Hampson giver i en artikel udtryk for, at man 

i stedet for at tage afstand til disse spøgelsesfædre 

må prøve at forstå dem. 

Både artiklen og bogen har fået fædrene 

til at kaste sig over tasterne. I Canada og 

USA har hundredvis af fædre i blogindlæg 

og i onlinedebatter givet deres versioner af, 

hvad der kan få en far til at opgive kontakten 

til sit barn. Nogle af fædrene giver udtryk 

for, at de endelig har fået en stemme gennem 

Sarah Hampson. 

Andre føler, at hun med sin forståelse er 

med til at fastlåse en udbredt holdning om, 

at mænd har det svært med følelser. De mener, 

at problemet i stedet er et retssystem, 

som i den grad er på mødrenes side, at det 

nærmest tvinger fædrene til at trække sig i 

forhold til børnene. 

To grupper fæDre. Ebbe Scheel Krüger fra 

Aarhus har med sine mange år som praktiserende 

psykolog stor erfaring med, hvad der 

rør sig i en far, når han ikke længere ønsker 

kontakt med sit barn efter en skilsmisse. Han 

er blandt andet initiativtager til hjemmesiden 

’Jeg hader dig Far, fordi du ikke er med i 

mit liv’, der er en del af psykoweb.dk 

Han deler fædrene op i grupper. Først er 

der en gruppe mænd, som simpelthen ikke 

har et fargen. 

»For de mænd gælder det, at de fra begyndelsen 

har været totalt uinteresseret i at have 

med børn at gøre, og de fik kun et barn, fordi 

der ellers ikke var noget sex. Eller måske blev 

barnet undfanget i en brandert, og nu hænger 

han så på et barn, han aldrig har ønsket,« 

siger Ebbe Scheel Krüger. 

Denne gruppe er ikke spøgelsesfædre, 

for de er ligeglade med, at de er fædre. 

Spøgelsesfædre er ikke ligeglade. De bærer 

på en stor sorg, og det er netop sorgen, som 

gør dem til spøgelsesfædre. 


28 

SkilSmiSSEBØRN 

 

For denne anden gruppe mænd er smer 

ten så stor over at have mistet familien, at de 

drukner deres sorg med øl, computerspil eller 

overarbejde. De henfalder til at have ondt af 

sig selv i stedet for at rette op på deres livssituation. 

For en del af disse fædre bliver børnene en 

konstant mindelse om bedre tider, om nederlag, 

skam og sorg. 

»Da det bare gør ondt i hjertet at se børnene, 

som minder ham om ægteskabets nederlag, 

så undgår han smerten ved bare at blive væk. 

No see, no feelings,« siger Ebbe Scheel Krüger. 

Der er langt fra tale om mænd, der er ligeglade 

med deres børn, mener Ebbe Scheel 

Krüger. Der er tale om mænd, som har vanskeligt 

ved at tackle følelser. For dem kan sorgen 

gradvist transformeres til vrede. Vreden 

kan de handle på. Den får dem til at føle sig 

handlekraftige igen. Og i den proces er det, 

at manden kan ’vælge’ at trække sig væk fra 

sine børn. 

»Det er ikke meningen, at jeg skal gå rundt 

og være ked af det hele tiden, kan han tænke. 

Da tanken om og samværet med børnene 

konstant minder ham om tab, fiasko og følelser, 

som han ikke kan håndtere, forlader 

han de børn, som han elsker, og bliver en 

spøgelsesfar. Tabet af kontakten til børnene 

er nødvendig, for at han kan komme videre,« 

forklarer Ebbe Scheel Krüger. 

Ebbe Scheel Krügers melding er helt i tråd 

med utallige indlæg fra de canadiske og amerikanske 

bloggere. En fraskilt mand skriver 

for eksempel: 

»Det handler om skam. I den maskuline 

verden er du enten en vinder eller en taber. 

Det er sort/hvidt. Skilsmisse bliver opfattet 

FAKTA 

• Hvert 5.barn i Danmark er i 

dag et skilsmissebarn. 

• I alt regner man med, at der er 

250. 000 børn under 18 år, der 

har oplevet en skilsmisse, og 

at der kommer ca 25.000 nye 

skilsmissebørn til hvert år. 

• Ifølge en rapport fra Socialforskningsinstitutet 

var 650 

børn ud af hver 5000 faderløse 

i 2004. 

som en fiasko. Altså er du en taber. Og hvem 

ønsker at blive mindet om det?« 

længsel efTer kærligheD. Vejen til at 

blive en spøgelsesfar kan blive meget kortere, 

hvis der kommer en ny kvinde ind i mandens 

liv. 

»For begge køn gælder det, at ønsket om at 

føle sig elsket er fundamentalt. Den længsel 

er en voldsom drivkraft, og derfor vælger mange 

mænd en ny stormende kærlighed efter at 

have været igennem det opslidende følelsesmæssige 

kaos, som en skilsmisse medfører. 

Men langtfra alle kvinder har lyst til at bakke 

manden op i, at han skal fastholde kontakten 

med sine børn fra det tidligere forhold, « siger 

Ebbe Scheel Krüger 

En meget almindelig situation er, at manden 

efter skilsmissen går ind i et nyt forhold 

til en kvinde, der har børn fra tidligere forhold. 

Hvis de børn er små, er det ikke ualmindeligt, 

at han går ind som far for dem. 

»Den nye kvinde har et barn med en eksmand, 

der ikke levede op til den romantiske 

drøm om, hvordan en far skal være. Nu har 

hun mødt drømmemanden. Hvorfor skulle 

hun så støtte ham i at bevare kontakten 

bagud? Hun trækker ham naturligvis ind 

i sin familie, og da han føler sig mere velkommen 

der, end når han besøger og måske 

skændes med sin ekskone, ja så undgår han 

deres fælles børn og fordufter,« siger Ebbe 

Scheel Krüger. 

Det kan i mange tilfælde også skyldes den 

nye kvindes jalousi på mandens tidligere liv: 

At han har elsket en anden kvinde og har fået 

børn med hende. 

»Den nye kvinde i mandens liv vil gerne 

have manden for sig selv og ønsker ikke at 

dele ham. Hun ser det at bruge tid på en anden 

kvindes børn som en uvelkommen udfordring. 

Hun kan lægge et betydeligt pres på 

manden, for at han skal bruge mindst mulig 

tid på børnene fra det tidligere forhold. 

Jalousi handler jo om at udradere rivalen, og 

hans tidligere partner kan udmærket opfattes 

som en rival og en trussel,« siger Ebbe 

Scheel Krüger. 

supermøDre. Der findes også mænd, der 

bliver spøgelsesfædre, fordi deres ekskoner 

er ’supermødre’. Her hænger rollen som spøgelsesfar 

tæt sammen med, at deres ekskone 

har meget svært ved at lade ham komme til 

efter skilsmissen. Ekskonerne kan være helt 

uden indlevelse i mandens situation og prøver 

ofte at kontrollere alt, også når han har 

børnene hos sig. 

»Her må han virkelig kæmpe meget hårdt 

for at bevare kontakten med sine unger. Og 

ikke alle mænd kan klare kampen. Kvinder 

kan være utroligt stride og ligesom mænd 

helt glemme, hvad der er børnenes tarv,« siger 

Ebbe Scheel Krüger. 

Kvinden kan også sidde tilbage med sårede 

følelser. Nu kan hun hævne sig på manden 

ved at gøre det meget svært for børnene at 

have et forhold til faderen og hans nye kone. 

BasisBinDing mangler. Inden for de seneste 

år har mange mænd benyttet sig af muligheden 

for at tage fædreorlov, mens børnene 

er helt små. Det er en mulighed, som ikke 

fandtes for tidligere generationers mænd. 

At holde orlov med sine børn har stor betydning 

for basisbindingen mellem fædrene 

og børnene. Og det er her, at man kan skimte 

muligheden for, at antallet af spøgelsesfædre 

falder fremover. 

De følelsesmæssige relationer mellem far 

og barn har ganske enkelt bedre betingelser 

for at udvikle sig i dag, end de havde tidligere. 

»Her var de tidligere generationers mænd 

fraværende. De fik derfor ikke glæde af denne 

meget tidlige tilknytning. De dukkede først 

op i børnehøjde, da barnet var 3 til 18 år. Jeg 

tror, at det er denne svage binding lige fra 

starten, der så let brister hos nogle fædre, 

fordi de altid har været fraværende og har 

overladt børnene til ’hende, der er bedst til 

det’. Og denne svage binding slår så igennem, 

når de bliver skilt,« siger Ebbe Scheel 

Krüger. n 

Børnehaver og bh.klasse 

Gys, grin, rim, remser, 

trylleformularer, 

troldesange … 

Læringsstile i børnehaven 

Af Alice Darville 

Læs mere, og køb på 

akademisk.dk 

Klik ind på 

bh.alinea.dk og 

læs mere! 

Eventyrskoven består af to Højtlæsningsbøger, Troldene 

i Eventyrskoven og Dragerne i Eventyrskoven. I 

bøgerne ligger der cd’er med sange og de oplæste historier. 

Materialet henvender sig til børn på fire år og opefter. 

Inspirationshæfterne til Troldene i Eventyrskoven og 

Dragerne i Eventyrskoven indeholder gode bud på, hvordan 

man i institutionerne på en ny og anderledes måde kan 

arbejde med de pædagogiske læreplaner og dokumentation. 

Samlet er der i materialet fokus på: 

• arbejdet med sproget, fortællingen og farver 

• organisering af et projekt 

• naturformidling 

• billedkunstaktiviteter 

• sang og musik. 

Der er lagt vægt på, at materialet skal være nemt at gå til. 

Derfor er der udførlige vejledninger/anvisninger til, hvordan 

man griber de enkelte ting an, samt konkrete forslag 

til forskellige projektforløb. 

alinea.dk · tlf.: 3369 4666 

BØRN&UNGE | NR. 09 | 9. maj 2011 29 

(15935) BUPL9-2011

sætre. 

30 

• 

• 

www.gåven.dk 

Bevægelsesfrihed giver en sund gang 

Barn til barn Massage 

kursus for alle, som arbejder med børn 

i dagplejen, børnehaven og SFO’en: 

Silkeborg: 24. maj + 31. maj + 30. august 2011 

Gentofte: 19.-20. november 2011 

i skolen: 

Silkeborg: 6. december 2011 

eller 18. juni 2012 

Specialpædagogisk 

Børnemassage 

Lær at massere børn med specielle behov 

Silkeborg: 6. sep. + 13. sep. + 11. okt. 2011 

Gentofte: 20.-22. august 2011 

tlf. 8681 1081 

www.nordlys.dk 

EN ANTOLOGI 

Denne bog indeholder 

15 kapitler, der på 

forskellig vis afdækker 

de etiske aspekter 

og udfordringer i 

pædagogisk arbejde. 

Pædagogers Etik 

koster 150 kroner. 

Bogen kan købes på 

bupl.dk eller ved 

henvendelse til: 

BUPLs forsendelse, 

tlf. 3546 5000 (10-15) 


opslagstavlen - DIn sIDe 

På opslagstavlen bringer vi informationer, og også 

meget gerne efterlysninger, tips og gode råd fra 

pædagoger. Har du også et sjovt citat fra et barn eller 

en ung – eller måske fra en kollega – så send det til 

Børn&Unge, Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø 

eller på mail til: b&u@bupl.dk. 

Radio i børnehaven 

Danmarks Radio har lanceret en ny digital radiokanal for de 

3- til 10-årige, Radio Ramasjang. alle hverdage fra kl. 08.00 

til kl. 12.00 er programmerne på, og de er tilpasset børn, 

som er i børnehave. Historiefortælling, morgengymnastik, tegnetime, 

rim og remser og børnenyheder er nogle af de tilbud, 

pædagogerne kan benytte sig af, hvis de tænder for børneradioen. 

Danmarks Radio har iværksat kanalen på baggrund af 

en videnskabelig undersøgelse, hvor et bredt udsnit af landets 

børnehaver giver feedback på, hvordan radiokanalen og programindholdet 

opleves af børnene og pædagogerne. 

RaDIo Ramasjang senDeR alle Dage fRa kl. 06.00-20.30 og 

Kan HØRes På en DaB-RaDio elleR På netRaDio. 

se meRe På DR.Dk/Ramasjang 

gør en forskel i mexico 

Pædagoguddannelsen i Odense, University College Lille- 

bælt og Universidad de Latina de America i Morelia byder 

på eksotisk pædagogisk læring i Mexico. Tag på tre ugers 

sommerskole, og gør en forskel i et center for behandling 

af børn med kræft, eller samarbejd med de oprindelige indianere i 

deres reservat. Der er også mulighed for at arbejde i en fair tradeorganisation, 

i kvindernes hus, hvor der bages og sys, så de kan 

blive selvstændige og måske finde en vej ud af fattigdommen. 

Eller i en børnehave for enlige forældres børn, på en institution for 

børn med Downs Syndrom, hvor de som det mest naturlige laver 

yoga med brugerne, eller på et hjem for mentalt handicappede. 

Pædagoger, socialrådgivere, studerende og andre med interesse 

for socialt entreprenørskab kan deltage. 

HaR DU sPØRgsmål elleR BRUg foR at viDe meRe, så Kan mette 

RIchteR, inteRnational cooRDinatoR og PRoject manageR, 

KontaKtes På moBIl: 2494 2194 elleR På maIl: jamR@ucl.Dk 


god ledelse = mindre stress 

I juni afholder 3BaR fem inspirationsmøder om, hvordan virksomhe- 

derne kan skabe bedre kvalitet i kerneydelsen, mere trivsel og mindre 

stress gennem et målrettet arbejde med prioritering. 

På de fem møder vil du opleve direktør Søren Brandi fra konsulentfirmaet 

Hildebrandt og Brandi. Sammen med 3BaR stiller Søren Brandi 

skarpt på god ledelse og kvalitet i arbejdet. Og ud fra egne erfaringer 

fortæller afdelingsleder Lene Wichmann, hvordan man får prioriteret 

kvalitet i en travl dagligdag. Brandi og Wichmann er kendt fra DR’s 

Mission Ledelse. 

Der er ny inspiration til ledere, centralt placerede arbejdsmiljørepræsentanter 

og HR-konsulenter samt andre, der gerne sætter initiativer i 

gang, der kan være med til at forebygge stress på virksomhederne. 

Det KosteR 250 KR. at Deltage På mØDeRne. DeR seRveRes sanDwicH, 

fRUgt, Kaffe og te i foRBinDelse meD mØDeRne. 

tilmelDing HeR: 

www.aRBejDsmiljoweB.DK/tRivsel/stRess.asPx 

mØDeRne HolDes: 

8. junI Kl. 12-16 På RaDisson BlU Royal Hotel, køBenhavn 

9. junI Kl. 12-16 På Hotel fReDeRiK D. ii, slagelse 

14. junI Kl. 12-16 På HoRnstRUP KURsUscenteR, vejle 

15. junI Kl. 12-16 På RaDisson BlU scanDinavia Hotel, aaRhus 

16. junI Kl. 12-16 På Det HviDe HUs, aalBoRg 

3BaR er Branchearbejdsmiljørådet for Social & Sundhed, Branchearbejdsmiljørådet 

Finans/Offentlig Kontor & Administration samt 

Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning. 

ny uddannelse i børnekultur 

UC Syddanmark har lavet en ny diplomuddannelse i formidling af 

Det fØRste HolD BegynDeR i sePtemBeR 2011. 

DeR eR tIlmelDIngsfRIst Den 1. junI foR efteRåRssemestRet. 

læs meRe om UDDannelsen På evu.ucsyD.Dk 

Konference om unge og alkohol 

Center for Ungdomsforskning 

holder konference om unges 

alkoholkultur den 18. maj. De 

unges egne grunde for at drikke 

vil blive belyst, og dagen vil også 

byde på debat om, hvordan institutioner 

skal forholde sig til unges alkoholforbrug og 

alkoholkultur. Der sættes også fokus på 

de konsekvenser, som alkoholen kan 

have for udsatte unge. Konferencen 

henvender sig til alle, der arbejder 

professionelt med unge. 

BØRN&UNGE | NR. 09 | 9. maj 2011 31 

 

læs mere på dpu.dk/aktuelt/kalender 


VIKAR dækning 

✓ INSTITUTION - Dag-, døgn-, specialtilbud... 

✓ SKOLE - Specialskole, folkeskole, SFO... 

PÆDAGOGISK assistance 

✓ PROJEKT - Behandling, afskærmning... 

✓ RÅDGIVNING - Børn, unge, famile... 

✓ SUPERVISION - Inklusionsspil... 

... kvalificeret og prisrigtig indsats hver gang 

Tlf. 6014 1111 

✓ Overenskomster med FOA, BUPL, SL, PMF 

✓ Medlem af DI og Vikarbranchen 

✓ Vikarerne har alle ren straffe- og børneattest 

vikar@pareta.dk - www.pareta.dk 

kunst og kultur for børn og unge. Uddannelsen retter sig til alle, der 

arbejder med formidling til børn og unge. Her får de studerende mulighed 

for at koble teori om kulturformidling sammen med den praksis, 

de kender fra deres arbejdsliv. Uddannelsen beskæftiger sig med en 

bred vifte af kulturelle udtryk som teater, musik, film, kulturhistorie, 

naturhistorie, dans, billedkunst og litteratur. 

Pareta_2011.indd 1 31-03-2011 13:44:23 

DET 3-ÅRIGE KURSUSFORLØB har som mål at kvalificere 

deltagerne til at arbejde med musik og bevægelse med 

børn fra 0 - 10 år. Kurset henvender sig primært til folk med 

pædagogisk uddannelse, og foregår 1 ugl. eftermiddag. 

INTROMØDE: Tirsdag den 31. maj, kl. 18-20 

på Rytmisk Center, Vesterbrogade 107 E 

Næste kursusstart: 5. September 2011 

Deltagelse i INTRO-mødet er gratis og uforpligtende, 

men er en forudsætning for optagelse på 

Gøsselkurset. Tilmelding til INTRO’en 

sker ved henvendelse til kontoret på 

tlf.: 3322 5984 eller send en mail til: 

rc@rytmiskcenter.dk. 

læs mere på www.rytmiskcenter.dk/efteruddannelse

32 

PædaGoGisk Pisk 

Børn fra et til tre år har brug for 

pædagoger, som har kærlighed 

til dem og til deres arbejde. De 

har brug for pædagoger, der vil 

dem, og som har viden om deres 

udvikling, så de kan lære det, de skal på de 

rigtige tidspunkter. Små børn i vuggestuerne 

har brug for pædagoger, som organiserer deres 

arbejde, så de kun er sammen med fire-fem 

børn ad gangen. De store 12-børns-grupper er 

dårlige for børnenes opmærksomhedsfokus. 

De har brug for, at pædagogerne pakker deres 

lønmodtagermentalitet langt væk og arbejder 

på en måde, som er god for børnene, men ikke 

nødvendigvis god for deres ryg. 

For pædagogerne skal være nede på gulvet 

sammen med børnene. De skal bruge deres 

energi sammen med børnene. 

Mange vil måske tænke: ’Det er jo det, vi 

gør’. 

Nej, det gør I ikke, svarer Ole Henrik 

Hansen, der er pædagog, cand.pæd. og ph.dstipendiat 

på DPU, Aarhus Universitet. Han 

har til sin ph.d samlet data i otte vuggestuer 

om pædagogernes dialoger med børnene. Han 

har også set på, hvor meget kontakt børnene 

har med en voksen, hvilken pædagogik man 

benytter sig af og ikke mindst på organiseringen 

af pædagogikken. 

Og det var ikke et kønt syn i hele syv ud af 

de otte institutioner. 

»Faktisk var der kun én god vuggestue. Er 

forholdet sådan generelt, må jeg konkludere, 

at det står virkelig dårligt til med vores vuggestuer. 

Der er alt for meget pasning og alt 

for lidt pædagogik. Børnene opholder sig 

dagen lang sammen i grupper på 12, hvor 

pædagogernes vigtigste funktion er at løse 

konflikter og passe på, at ingen kommer til 


Små børns udvikling er for vigtig til, at den kan foregå i vuggestuer, 

som lægger mere vægt på pasning end på pædagogik. Pædagogerne 

skal gøre sig mere umage for at lave kvalitetspædagogik 

for børnenes skyld. Og det skal være slut med misforstået selvforvaltning 

i store børnegrupper, mener forsker Ole Henrik Hansen. 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk/ Foto: Ulrik Jantzen 

Vuggestuen skal tilbage til børnene 

skade. Der foregår meget lidt organiseret 

pædagogik, som bygger på det, som pædagogerne 

bør vide noget om, nemlig små børns 

udvikling,« siger han. 

for børnenes skyld. Ole Henrik Hansen 

skyder ikke skylden på de dårlige normeringer. 

Han mener, at vuggestuernes dårlige 

kvalitet langt fra udelukkende skyldes, at der 

er for få pædagoger ansat. De store syndere er 

efter hans mening pædagogernes manglende 

organisering af arbejdet, at de ikke afgrænser 

tydeligt i forhold til medhjælperne, og at de 

ikke ved nok om, hvordan små børn tilegner 

sig sprog. 

Ole Henrik Hansen kritiserer ikke vuggestuepædagogerne 

bare for at sable dem ned. 

Men det, han har set i vuggestuerne, får ham 

til at slå alarm. Det er synd for børnene, fastslår 

han. 

»Pædagoger, der arbejder i vuggestuerne, 

er ikke mindre dygtige end andre pædagoger. 

Men vuggestuerne er det absolut vigtigste 

sted i vores uddannelsessystem, fordi så 

mange ting bliver grundlagt, mens børnene 

er helt små. Hvis de misser det, er der nogle 

ting, børnene aldrig får lært, eller også får de 

lært nogle ikke hensigtsmæssige ting. Derfor 

er vuggestuepædagogikken altafgørende og 

skal tales op,« siger han. 

sproget fra starten. Forsker Ole Henrik 

Hansens interesse – og emnet for hans 

forskning – er først og fremmest det nul- til 

treårige barns medfødte kommunikative 

dispositioner, og hvad der skal til for, at de 

udvikler et velfungerende sprog. Derfor er han 

stærkt optaget af, hvad vuggestuerne gør og 

kan gøre for sprogudviklingen. 

Men da hans observationer i de otte vuggestuer 

viste, at pædagogerne ved for lidt om, 

hvilken pædagogik der fremmer sprogtilegnelsen, 

har han flyttet sit fokus til hele 

vuggestuepædagogikken. 

»Da jeg fulgte børnene måned for måned, 

så jeg, at den gode vuggestue producerede 

21 minutters interaktion mellem barn og 

voksen i timen. De andre vuggestuer har et 

gennemsnit på 3 minutter i timen. Det er 

ikke godt nok, når børns sprog udvikles i 

kraft af deres medfødte trang til at høre til 

og samarbejde. Det rigtige sprog for børn i 

den alder er det mimiske sprog, hvor man 

iagttager hinanden og aflæser hinandens 

intentioner og følelsesmæssige forholden sig 

til det, der tales om. Det skal pædagogikken 

tage udgangspunkt i,« siger han. 

Ole Henrik Hansen har set, at jo mindre 

organisering, der er i en vuggestue, jo mindre 

interaktionstid er der. 

»I de mange åbenplaninstitutioner ’forsvinder’ 

børnene fra pædagogerne, og ingen 

ved, hvad de laver og hvorfor. Det er meget 

problematisk for små børn at udvikle sig i den 

type selvforvaltningspædagogik,« siger han. 

skal lære fokus. Børn er født med et 360 

graders opmærksomhedsfelt og er derfor opmærksomme 

på alt. 

Det er meget smart, siger Ole Henrik 

Hansen, for så kan de se sammenhænge 

og være vagtsomme. Men de kan ikke selv 

hæmme opmærksomhedsfeltet, sådan at de 

kan fokusere. Det kan de kun lære, når en 

voksen fokuserer på barnet og er opmærksom 

sammen med det. 

»Når det sker, udskilles signalstoffer i 

hjernen, som hæmmer den 360 graders 

 

Forsker ole Henrik Hansen vender debatten om vuggestuerne på 

hovedet: Normeringer er vigtige, men pædagogikken er meget 

vigtigere, og der svigter mange pædagoger, lyder hans budskab. 

33

34 


 

»Det er problematisk, at man skærer ned år 

for år, og det er en dårlig investering på lang 

sigt. Men det kræver ikke flere pædagoger 

at organisere sig mere intelligent. . 

Ole Henrik Hansen, 

opmærksomhed. Hvis man hjælper bar- 

net med det, fra det er helt lille, så har det 

også lært det, når det bliver tre år. Hvis man 

derimod forudsætter, at barnet kan lære det 

selv, og barnet ikke får mere end 3 minutters 

opmærksomhed i timen, bliver dets evne til 

at hæmme opmærksomheden ladt i stikken. 

Det er et eksempel på, at man er nødt til at 

tage højde for biologien i pædagogikken,« 

siger forskeren. 

børn lærer ikke af sig selv. Daniel 

Sterns teori om det kompetente barn misfortolkes 

i forhold til de helt små børn, mener Ole 

Henrik Hansen. I den postmoderne tænkning 

er barnet kompetent fra fødslen og kan selv 

forvalte sin læring. Men det er ikke rigtigt, for 

en etårig kan ikke styre sit eget liv og strukturere 

sin dag. Børn udvikler sig som at gå 

op ad en trappe: Noget skal læres før noget 

andet, ellers læres det aldrig. Kompetencer 

skal udvikles trin for trin, og det kan barnet 

ikke, hvis det ikke bliver guidet og styret, og 

hvis ikke pædagogikken målretter sig mod 

barnets alder. 

»Det er ikke ligegyldigt med rækkefølgen. 

For eksempel kommer evnen til at fokusere 

sin opmærksomhed før mange andre ting, og 

det er en ufattelig vigtig kompetence at lære 

som noget af det første. For når barnet har den 

brede opfattelsesradius, og der sker noget ude 

i den ene side, er barnets opmærksomhed væk 

fra det, som man vil vise det. Derfor skal man 

investere meget energi i at fastholde børns 

opmærksomhed gennem tætte relationer, 

hvor man viser, at man vil barnet,« siger han. 

På samme måde er barnets evne til at reflektere 

kognitivt over de emotionelle impulser 

heller ikke udviklet fra fødslen. Der skal først 

skabes forbindelser i hjernen mellem det limbiske 

system, der handler om emotioner, og 

neo cortex, der handler om at tænke. 

»De forbindelser dannes ikke af sig selv og 

er ikke færdigudviklet, før barnet er omkring 

tre år. Det skal trænes og stimuleres, og det 

er endnu et eksempel på, at pædagogerne 

er nødt til at hjælpe barnet,« fortæller Ole 

Henrik Hansen. 

ro i butikken. Fordi små børn kun lærer, 

hvis de er i tæt kontakt med voksne, som vil 

dem, er det pædagogernes vigtigste opgave at 

skabe ro til det. De skal organisere arbejdet, 

så de ved, hvad de skal lave med hvilke børn, 

når de kommer på arbejde. Derudover skal 

der være en kritisk ledelse, som er i stand 

til at holde pædagogerne ud i strakt arm og 

give indre kritik, hvilket er betingelsen for 

at opbygge en kvalitetspædagogik. 

»Det kræver selvfølgelig god planlægning. 

Og så kræver det, at der sættes en masse skillevægge 

op i vuggestuerne, så få børn kan lege 

og have aktiviteter sammen med én voksen, 

uden at deres opmærksom forstyrres unødigt,« 

siger Ole Henrik Hansen. 

Han tror, at så snart pædagogerne har fået 

arrangeret, at de kun skal arbejde med 4-5 

børn ad gangen, vil de have det godt med, at 

de ikke skal have deres opmærksomhed på 12 

børn hele dagen. 

»De skal lige vænne sig til at arbejde mere 

alene, fordi det er en fordel for barnet at få den 

voksnes fulde opmærksomhed,« siger han. 

Desuden kræver en god vuggestuepædagogik, 

at alting foregår i børnehøjde. Men på 

grund af arbejdsmiljøet har man flyttet alting 

op i en højde, som er sundt for pædagogernes 

rygge. Det er bare ikke godt for børnene, mener 

Ole Henrik Hansen. 

Han viser et videoklip fra en af de vuggestuer, 

han har observeret, af børn, der sidder 

på høje stole ved et bord i voksenhøjde. 

»Det ligner jo et plejehjem. Som de børn 

sidder her og bliver serviceret, er det pasning. 

Det er ikke pædagogik. I en anden vuggestue 

har man fulgt sit hjerte og flyttet tingene 

ned i gulvhøjde. Her har man blandt andet 

lavet en buffet i børnehøjde, hvor børnene 

selv skal hente maden og så gå tilbage til fællesskabet. 

For børn handler det om at høre 

til. Når de hører til og bliver set, lærer de. 

Derfor skal pædagogerne i øjenhøjde med 

børnene,« siger han. 

aflivning af hellige køer. Ole Henrik 

Hansen har et par hellige køer, han gerne vil 

aflive, fordi de efter hans mening står i vejen 

for en vuggestuepædagogik med kvalitet. En 

af dem er, at man ikke må nævne det problematiske 

i det alt for højt sygefravær blandt 

personalet i vuggestuerne. 

»Men det kommer man ikke uden om, 

selvom mange sikkert vil synes, at det er noget 

mærkeligt noget at sige. Jeg tror, at der er en 

høj sygdomsfrekvens, fordi pædagogerne 

Levende biLLeder fra vuggestuen 

Ole Henrik Hansen har optaget en masse videoer 

fra de vuggestuer, han har observeret i. De to 

klip, som omtales her, viser, hvad han mener om 

selvforvaltning i store grupper kontra organiseret 

pædagogik med få børn pr. voksen. 

1. selvforvaltning 

Frode på cirka halvandet år går i en vuggestue 

med selvforvaltning og med en meget uorganiseret 

og fra hånden til munden-pædagogik. Intet er 

planlagt på forhånd. Videoklippet viser Frode, der 

har erobret sig en bus og forsøger at lege med den. 

Fordi der ikke er opmærksomhed fra pædagogerne, 

får Frode ikke lejlighed til at lege med bussen, men 

må bruge al tiden på at passe på den, fordi andre 

børn vil tage den fra ham. Frode går hen bag pædagogen 

for at skærme sig fra de andre børn. Men da 

et barn skriger i den anden ende af lokalet, rejser 

pædagogen sig fra sofaen for at gå derhen. Det gør 

Frode utryg, for nu føler han, at ingen passer på 

ham, og det kan ses i hans skræmte ansigtsudtryk. 

Så kommer der et barn og tager bussen fra ham. Videoklippet 

viser, at hans følelser er i oprør. Han ved 

ikke, hvad han skal gøre. Han bliver ikke hjulpet og 

giver op. Skuldrene hænger, og hans ansigtsudtryk 

viser resignation. 

Ole Henrik Hansens kommentar: 

»Trykket stiger i Frodes hjerne, og det forsvinder 

først, da hans mor henter ham, for så bliver han 

igen tryg og glad. Hver gang, Frode oplever noget, 

der af ham opleves som svigt, har det omkostninger. 

Han kan ikke komme væk fra vuggestuen, så 

han er nødt til at acceptere tingenes tilstand og vil 

undertrykke sine følelser. I den her situation har 

han lært, at han skal passe på sine ting, ellers bliver 

de taget fra ham. Han er nu sådan én, man tager 

ting fra. Men han kan ikke holde ud at være ked af 

det hver gang, så han resignerer.« 

2. velorganiset pædagogik 

Et andet klip viser en gruppe med fem børn, der 

sidder sammen med en voksen i et rum. De synger 

og snakker og er tydeligt trygge og glade. 

Ole Henrik Hansens kommentar: 

»Små børn kan ikke organisere deres liv selv, men 

når man organiserer samværet, som man gør i de 

gode vuggestuer, er man få børn pr. voksen, og 

man ved, hvad man skal lære lige netop de børn 

i den gruppe. Børnene, som pædagogen synger 

med, er helt optaget af deres relation til hende, og 

hun kan fastholde den til alle børnene, fordi de er 

så få. Man kan se, at børnene er glade. Glade børn 

lærer, og når de lærer, er de glade. Børnene er i trivsel, 

og det er jo sådan vuggestuen skal være.« 


36 


 

skal overskue 12 børn hele dagen. Det giver 

et dårligt arbejdsmiljø. En vej ud af det er, at 

man skal gøre de rigtige ting på de rigtige tid- 

spunkter i børnenes liv, for så vil man kunne 

se, at ens pædagogik virker. Pædagogerne vil 

synes, at det er sjovt og udfordrende at gå på 

arbejde, og de vil være mindre tilbøjelige til 

at melde sig syge,« siger han. 

Han ved godt, at det kan se ud, som om 

han går arbejdsgivernes ærinde, når han 

påpeger, at sygefraværet er et problem, og 

at normeringerne ikke er hovedårsagen til, 

at vuggestuerne ikke gør det godt nok i dag. 

Men han fastholder, at han kun går 

børnenes ærinde. 

»Det er problematisk, at man skærer ned år 

for år, og det er en dårlig investering på lang 

sigt. Men det kræver ikke flere pædagoger 

at organisere sig mere intelligent. Man skal 

putte kvalitet og viden ind i hovederne på de 

pædagoger, der arbejder i vuggestuerne. En 

god og rimelig normering vil være 4 pædagoger 

til 12 børn, men indtil politikerne ind- 

info 

fOrskning i vuggestuebørn 

Ole Henrik Hansen er ph.d. stipendiat på 

DPU, Aarhus Universitet, i forskningsenheden 

’Barndom, læring og didaktik. Hans ph.d. er 

færdig 31.7. 2012 


ser det fornuftige i det, appellerer jeg til, at 

pædagogerne under alle omstændigheder selv 

organiserer sig anderledes, fordi det er bedst 

for børnene,« siger han. 

En anden hellig ko er pædagogers lønarbejdermentalitet. 

Den modarbejder den rigtige 

pædagogik, mener Ole Henrik Hansen. 

»Som pædagog må man erkende, hvor 

vigtigt arbejdet med de små børn er, og at 

det kræver, at man er nødt til at være til 

stede. Man kan ikke bare vente på at få fri. 

Det kræver et engagement, og jeg forestiller 

mig, at de gode pædagoger godt kan se, at jeg 

har ret,« siger han. 

Ole Henrik Hansen mener, at pædagogjobbet 

skal være et kald. 

»Det går mig på at se de små børn opleve 

nederlag og dårlig pædagogik, fordi pædagogerne 

ikke tænker på børnenes behov, men 

mere på deres egne. Jeg synes, at det er så synd 

for de børn, at der er så lidt kontakt og så lidt 

opmærksomhed. De får alt for lidt eller det 

forkerte ud af at gå i vuggestue.« 

Alle har efter Ole Henrik Hansens mening 

så travlt med at klage over nedskæringer, at 

de glemmer børnene. 

»Vuggestuen er til for børnenes skyld og 

ikke omvendt. Jeg har indimellem indtryk 

af, at jeg er den eneste, der synes, at det er 

synd for børnene. Forældrene synes, at det er 

synd for dem, at de skal aflevere deres børn til 

sådan et sted. Pædagogerne synes, at det er 

synd for dem, fordi de skal knokle så meget. 

Kommunalpolitikerne synes, at det er synd 

for dem, fordi staten er så dum. Der er ikke 

så mange, der tænker på, at det faktisk er 

børnene, der betaler prisen. Det er trist,« 

siger han. n 

forskningen har tre fokusområder: 

1. Barnets kommunikative dispositioner, altså de evolutionært udviklede anlæg, der lever i barnet fra 

fødslen og udspringer i dets naturlige trang til at høre til. 

2. De sprogpædagogiske organiseringer, der bedst hjælper sproget på vej. 

3. Vilkårene for, hvordan det tager sig ud i de danske vuggestuer. 

det har Ole Henrik Hansen gjort: 

• Optaget videoer af børn over tid. Fulgt de sammen 

børn måned for måned for at finde ud af, 

hvilke dialogformer der var i spil i otte forskellige 

vuggestuer. 

• Lavet minutiøse optegnelser af enkelte børn, 

fra de kom i vuggestuen, til de gik hjem, over 

flere måneder. Pædagogerne vidste ikke, hvilke 

børn han fulgte. Han målte blandt andet den tid, 

barnet fik voksenkontakt, han talte dialogskift og 

bestemte dialogformer. 

• Ledt efter den symbolske dialogform, altså der 

hvor barnet forestiller sig at være noget. Det er 

en meget sprogproducerende sprogform. Desværre 

fandt han ikke meget af denne dialogform. 

• Lavet interview og spørgeskemaundersøgelser 

for at få et generelt billede af de pædagogiske basisvilkår 

for det lille barns sprog i vuggestuerne. 

 

 

Læs BUPL MENER side 43. 

Har Ole Henrik Hansen ret i, at der 

ingen ordentlig vuggestuepædagogik 

er i danmark? 

Deltag i debatten. Send dit indlæg til 

bladdebat@bupl.dk 

foreløbige resultater 

• Der er stor forskel på kvaliteten i vuggestuerne. 

• Små børn kan ikke undervises i sprog, da sproget 

ikke kan adskilles fra barnelivet i øvrigt. Gør man 

det alligevel, træner man ofte barnet i en fejl. 

• Sproget kommer af sig selv, hvis barnet får de 

rette betingelser. 

• Pædagogerne skal beskytte børnene mod krav 

om formfuldendt sprog, sprogscreeninger og 

sprogpakker. 

• Der mangler organisering af pædagogikken i 

mange vuggestuer. 

• Der mangler kritisk ledelse. 

• Få vuggestuer deler børnene op i mindre grupper. 

• Pædagogerne forstår ikke, at børnene udvikler sig 

i trin. Noget skal læres før andet. 

• Man kan ikke overskride barnets biologi. 

Ordre telefon 

7514 3399 

Konkurrence 

Vind et væksthus 

Vind et Grow Camp væksthus til 

jeres institution!! Lad børnenes fantasi 

få frit løb. Send en tegningen af hvad 

der kan dyrkes i Grow Camp til Loke 

A/S. Vinderen er den flotteste og mest 

kreative tegning som offentliggøres 

på: www.loketele.dk i uge 27 

tegneserie 

Fra Jord til Bord i Børnehøjde 

Fantastisk nyt smart væksthus - Simpelt – Nemt - Økologisk 

Se flere oplysninger på: www.loketele.dk Væksthuset måler 240 x 120 cm. 

Intro pris kun kr. 3.995,00 

Se flere tilbud på: www.loketele.dk 

Til og med 30. juni 2011 har vi bl.a. dobbelt op på alle vores Loke cykler – køb 2 og få 4 leveret!!! 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Loke Legetøj & Møbler A/S– Limfjordsvej 1 – 6715 Esbjerg N- 7514 3399 – info@loke.as – www.loketele.dk 

Alle priser er ekskl. moms og fragt. Alle tilbud er gældende til og med 30. juni 2011 

37

38 

rosenDahL 

GranD crU krUs 

2 stk. 34 cl 

(179,75)* 

norm. medl.pris 155,- 

TILBUD 

299,- 

TILBUD 

109,- 

MenU 

BaGGy wInecoaT 

Purple 

(399,95)* 

Medl.pris 

319,- 

JacoB Jensen 

reGnMåLer 

(549,95)* 


Tilbuddene gælder fra den 12.-25. maj eller så længe lager haves 

pIeT heIn sTaGer 

Mars, Venus, Jupiter og Saturn 

i gaveæske 

(1.699,95)* 


TILBUD 

849,- 

TILBUD 

349,- 

TILBUD 

249,- 

TILBUD 

229,- 

rosenDahL 

GranD crU TekanDe 

1,4 l 

(399,75)* 


eVa soLo 

pIcnIcFLaske 

Grå/mat 1 l 

(499)* 


MenU 

VanDkaraFFeL 

MeD sVøB 

Purple/lime 

(269,95)* 

Medl.pris 

215,- 

hoLMeGaarD 

shape Vase 

Klar, 21 cm 

Hvid, 21 cm 249,- 

(399,-)* 


TILBUD 

179,- 

Borsao Grenache 

Joven, rosé eller Mabaco 

Medl.pris 55,- 

Frit valg 

3 stk. 

135,- 

eVa soLo 

BaG-In-Box 

karaFFeL 

Drypfri 0,75 l 

(299,75)* 


MenU spIke 

høj fakkel med spyd 

150 cm 

(699,-)* 

Medl.pris 

559,- 

VarehUse 

Herlev • Turbinevej 9 • herlev@lic.dk 

Aalborg SV I Løven 19 • aalborg@lic.dk 

Aarhus, Skejby • Jens Olsens Vej 9 • aarhus@lic.dk 

LIc neTshop 

www.lic-netshop.dk • email: netshop@lic.dk 

BUPL har sammen med de andre organisationer 

i FTF startet en kampagne. Den 

sætter fokus på, at offentligt ansatte også 

spytter penge i statskassen. Fritidshjemspædagog 

Maria Bjerg Jørgensen er pædagogernes 

ansigt. 

Af Signe Strandby Nielsen sin@bupl.dk / Foto: FTF/Kim Wendt 

Maria tjener 

(stats)kassen 

Maria Bjerg Jørgensen er et kendt ansigt i 

fritidshjemmet ØnskeØen på Amager, 

hvor hun har arbejdet i fire år og er tillidsrepræsentant. 

Den 33-årige pædagog er også 

medlem af BUPL’s TR-råd og har været aktiv i 

forskellige events og demonstrationer. 

Nu skal Maria Bjerg Jørgensen vænne sig til 

også at være et kendt ansigt uden for pædagogkredse. 

Hun er frontkvinden i BUPL’s annoncer i 

en fælles FTF-kampagne, og hun er glad for 

at være med til at fremhæve pædagogernes 

bidrag til samfundet. 

»Jeg tror, at jeg vil blive stolt over at se mig 

selv i avisen, for jeg er stolt af mit fag. Men 

egentlig er det jo rigtig trist, at vi pædagoger 

ikke bliver værdsat nok. Jeg håber, at kampagnen 

kan skabe glæde over, at der er nogle, 

som bringer pædagogerne frem i lyset,« siger 

Maria Bjerg Jørgensen. 

Også Henning Pedersen, BUPL’s formand, 

ønsker et større fokus på pædagogernes arbejde. 

»Jeg håber, kampagnen kan medvirke til 

at skabe opmærksomhed omkring pædagogernes 

indsats med at skabe grundlaget for 

børns og unges trivsel og læring. Kampagnen 

har et tydeligt signal om, at en stor og vigtig 

gruppe på det danske arbejdsmarked, heriblandt 

BUPL's 65.000 medlemmer, er med til 

at bidrage til den samlede økonomiske vækst 

i samfundet,« siger Henning Pedersen. 

Kampagnen er ment som et indspark i den 

aktuelle politiske debat om, hvordan der bedst 

skabes økonomisk vækst. FTF ønsker at ændre 

billedet af offentligt ansatte som en udgift 

for samfundet. 

»FTF er klar til at tage medansvar, og FTFfaggrupperne 

har gode forudsætninger for at 

bidrage til væksten. Vi er flere end 450.000 

medlemmer i både den offentlige og den private 

sektor. Medlemmer, der er fyldt med faglig 

viden, ansvarlighed over for andre og gode 

idéer til, hvordan vi kan skabe både økonomisk 

og menneskelig vækst,« siger formand 

for FTF Bente Sorgenfrey. 

ikke kun en udgift. Kampagnens overskrift 

er ’Det offentlige x det private = Vækst ₂ . 

Den matematiske ligning skal illustrere, 

at det private og det offentlige er gensidigt 

afhængige af hinanden. Den gængse opfattelse 

er, at det private tjener pengene, og det 

offentlige bruger dem. Det vil BUPL og de andre 

medlemsorganisationer i FTF lave om på. 

Derfor gør kampagnen opmærksom på, at de 

to sektorer er hinandens forudsætninger, og 

at en styrkelse af den offentlige sektor skaber 

vækst i hele samfundet. 

Maria Bjerg Jørgensen er opmærksom på, 

KampaGNE 

Pædagog Maria Bjerg Jørgensen har hænderne fulde af penge til statskassen, 

for hendes arbejde med ungerne på ØnskeØen skaber også vækst. 

at hendes arbejde i ØnskeØen trækker tråde 

langt ud i samfundet uden for fritidshjemmet. 

»Børnene skal jo bringe vores samfund videre. 

Vi står midt i en økonomisk krise, og 

børnene skal dygtiggøre sig for at leve op til 

de globale krav, der er i dag. Der bliver krævet 

meget mere af børn, og det betyder, at der skal 

være meget mere fokus på dem, så de får den 

rette udvikling,« siger hun. n 

info 

Stor kampagne 

kampagnen omfatter annoncer i 

landsdækkende og lokale aviser, en video 

på Youtube, hjemmesiden vaekst2. 

dk og facebooksiden ’Jeg tjener kassen’. 

BUpL har bidraget med 300.000 kroner 

til annoncerne med maria Bjerg Jørgensen 

i en lang række forskellige medier. 

kampagnen kommer samtidig med 

FtF’s præsentation af et nyt vækstudspil. 


40 

BØRNEBØGER 

paS på ørerne 

’klap gællerne i, 

tinnitus!’ af Bente 

Løwe Christiansen 

og Bodil molich. 

turbine. 60 sider, 

vejl. pris 239 kroner. 

Kathrines yndlingspædagog 

Lena har 

fået ’tinni-tudser’ 

af for meget larm 

i børnehaven. Det 

forstår den femårige 

Kathrine ikke, så hun 

beslutter at finde ud af en masse om ører for 

at hjælpe Lena. Hun finder ud af, at mennesker 

har en hammer og en stigbøjle i øret, og at 

flagermus kaster lyd ud for at fange insekter. 

’Klap gællerne i, tinnitus!’ er en bog om øret 

og hørelse for de ældste børnehavebørn og de 

mindste skolebørn. 

grønLandSk pigeLiv 

’aima’ af Bolatta Silis-Høegh. milik publishing, 

32 sider, vejl. pris 175 kroner. 

Aima tænker meget over, hvad hun vil være, 

når hun bliver stor. Måske vil hun være fanger 

ligesom sin morfar eller dykker, så hun kan 

svømme ned til fiskene og blive fri for oldemors 

væmmelige cigaretrøg. Den livsglade 

Aima bor i en lille by i Sydgrønland, og i bogens 

tolv afsnit får man indblik i et grønlandsk 

børneliv med blåbærplukning, snehulebyggeri 

og fodbolddrømme. Aimas fantasifulde og finurlige 

univers understreges af bogens skæve 

collager med drøn på farverne. Fortællingerne 

om Aimi bygger på den grønlandske kunster 

Boletta Silis-Høeghs opvækst i Sydgrønland. 

gode ideer tiL Lege 

’Sjove lege, glade børn’ af Helle Lindahl. 

gyldendal, 217 sider, vejl. pris 349 kroner. 

Inspirationsbogen ’Sjove lege, glade børn’ er 

fyldt med 300 lege for små og store børn. Bogen 

er inddelt efter årets gang og giver forslag 

til lege, der egner sig til de enkelte årstider og 

højtider. 

Her kan du få gode idéer til både inde- og 

udelege som kinesisk fangeleg, katastrofeleg 

og kartoffelleg. Bogen indeholder desuden 

børnevenlige madopskrifter. ’Sjove lege, glade 

børn’ er en større udgave af Helle Lindahls bog 

’Leg og Lær’ fra 2006. 

Af Signe Strandby Nielsen 

Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger. 

FiLoSoFi For Børn 

’anton og tingenes sjæl’ af katrine marie 

guldager og kirsten raagaard. aBC Forlag. 

32 sider, vejl. pris 230 kroner. 

Den tiårige Anton er begyndt at tro, at tingene 

har en sjæl. Han kan høre sin skoletaske 

beklage sig, når han smider den på gulvet, og 

han kan som den eneste høre, at hans cykel 

rasler af begejstring, når de kører stærkt. Antons 

forældre siger, at ting ikke er levende og 

ikke kan mærke noget, men den tænksomme 

dreng er ikke sikker. Så er det godt at have en 

forstående morfar. ’Anton og tingenes sjæl’ er 

filosofi i børnehøjde, og bogen er en efterfølger 

til den anmelderroste ’Anton og sorgens 

pil’ fra 2008. Kirsten Raagaards farverige 

akvareller giver liv og sjæl til talende strømper 

og snakkende træer. 

taL om FøLeLSer med de mindSte 

Hermann-bøgerne af mette Honoré og 

thomas Balle. Special-pædagogisk forlag. 

20 sider, vejl. pris 72 kroner for bøgerne 

(pr. stk) og 68 kroner for fingerdukkerne 

’Hurtig-hunden’ og ’Stop-op-sneglen’. 

Hermann-bøgerne handler om små og store 

hverdagsoplevelser, som de yngste børn kan 

forholde sig til. Hver bog tager en særskilt 

følelse op, og de glade og varme tegninger af 

Hermann og hans familie illustrerer følelser, 

som børnene kan genkende fra deres egen 

hverdag. Bogserien følger Hermann, der bliver 

glad efter en dejlig dag på stranden, vred på 

sin bedste ven i børnehaven og er bange for 

trolde under sengen. Bagerst i bøgerne er der 

oplæg til samtale om følelser og til dukkespil 

med fingerdukkerne Hurtig-hunden og Stopop-sneglen. 

Hvorfor kan Hermann ikke lide maden? 

Hvorfor bliver Hermann bange? 

Hvorfor bliver Hermann glad? 

Hvorfor bliver Hermann ked af det? 

Hvorfor bliver Hermann overrasket? 

Nyt fRa a-KaSSEN 

Ledige skal være særligt opmærksomme 

på en række ændringer, der trådte i 

kraft 1. maj. 

Lovændringer 1. maj 2011 

Fra den 1. maj skal du ikke længere aflevere lønsedler, når du skal 

have ydelser fra a-kassen og/eller have beregnet en sats. 

Fremover vil vi hente dine lønoplysninger i Indkomstregisteret. 

Oplysningerne om din lønindtægt og dine arbejdstimer bliver indberettet 

af din arbejdsgiver. 

Det vil være en lettelse for dig, så du er fri for at medbringe eller 

sende dine lønsedler til a-kassen. 

Ingen beskyttelse af dagpengesats 

Fra den 1. maj 2011 ændres reglerne for beregning af dagpengesats. 

Fra denne dato vil man ikke længere kunne ’beskytte’ sig mod en 

beregning af dagpengesatsen ved at stå tilmeldt jobcenteret uden at 

modtage ydelser fra a-kassen. 

Hvis du arbejder mindre end på fuld tid, kan de ændrede regler få 

konsekvenser for din dagpengesats, hvis du bliver ledig, fordi du ikke 

længere selv kan vælge, om der skal beregnes ny dagpengesats af dit 

seneste deltidsarbejde. 

Det betyder, at du fra 1. maj 2011 som udgangspunkt altid skal have 

beregnet ny dagpengesats af de seneste tre måneders løn, som ligger 

umiddelbart, før du melder dig ledig og beder om dagpenge. 

Ændring i ferierettigheder for nyuddannede 

Hvis du er optaget som nyuddannet senest den 30. april 2011, bevarer 

retten du til feriedagpenge efter hidtidige regler. 

Hvis du er optaget som nyuddannet efter den 1. maj 2011, har du 

ikke ret til feriedagpenge det første ferieår efter optagelse. 

SVU og VEU ændringer i ferierettigheder 

Ændringerne har også betydning for medlemmer, som modtager SVU 

eller VEU. Efter 1. januar 2011 optjener man ikke længere feriedagpenge 

af SVU og VEU. 

Øget kontrol med dine udbetalinger 

Fra 1. maj skal a-kassen sammenholde alle dine udbetalinger fra 

a-kassen med oplysninger, som er indberettet af din arbejdsgiver i 

Indkomstregisteret. 

afskaffelse af 9 måneders beregninger 

Der har tidligere været mulighed for at få foretaget en beregning af 

sats på baggrund af indtægten i 9 måneder. 

Fra 1. maj er det ikke længere muligt. Satsen skal beregnes på de 

seneste 3 måneder eller 12 ugers beskæftigelse, som opfylder betingelserne 

for at beregne en sats. 

Vær altid meget opmærksom på at udfylde dine ydelseskort 

korrekt. 

Godkendte legepladser i naturdesign. 

Topkvalitet til fornuftige priser direkte fra producent. 

www.aktivude.dk - tlf. 86683495 

Weekendpension 

– for dig der vil spare mere op 

Læs mere på weekendpension.dk 

eller ring 70 11 20 11 

KULTUR 

FORMIDLER 

Arbejder du med kunst og kultur for børn og unge? 

Styrk din formidling - tag diplomuddannelsen i kulturformidling 

for børn og unge. 

Du bliver trænet i at formidle inden for mange genrer 

og udtryk. 

Du kan være bibliotekar, kunstner, museumsansat, lærer, 

pædagog eller noget helt sjette. 

Det foregår hos UC Syddanmark i Kolding - læs mere på 

ucsyd.dk/kulturformidler eller ring på 2049 1909. 

Studiestart 1. september. 

Billedkunst Dans Film 

Kulturhistorie Litteratur 

Musik Naturhistorie Teater 


42 

Ny energi til institutionens sprogmiljø 

Har I brug for professionel inspiration, positiv 

energi og praktisk hjælp til udvikling af institutionens 

sprogmiljø? 

Kontakt Pædagogisk konsulent Anne Marie 

Marquardsen (redaktør og forfatter på antologien 

Sprogmiljøer i børnehøjde. Dansk psykologisk 

Forlag 2011) på telefon 58 19 58 38 eller via 

mail: ammarquardsen@info.dk 

TAMU-KRYBBEN 

TIL INSTITUTIONER FOR BØRN I ALDEREN FRA 0-3 ÅR 

Krybbe med stilbar 

kaleche, 2 faste selebeslag, 

4 store drejelige 

hjul, vippe/vuggefunktion, 

isoleret bund, madras 

med 2 stræklagner og 

blåt overdækken. 

Længde: 123 cm 

Bredde: 51 cm 

Højde: 89 cm 

Flue-/myggenet, regnslag 

og stige kan leveres. 

Krybben leveres som standard 

i blå, rød og grøn. 

TRÆNINGSSKOLENS ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 

VIBORGGADE 70, 3. SAL, 2100 KØBENHAVN Ø 

TLF: 3525 0340 • FAX 3525 0355 

WWW.TAMU.DK • TAMU.INFO@TAMU.DK 

Børn& 

Unge fb 

facebook 

Hvad har vi på hjerte? Vi vil være ven med dig :) 


Børn& 

unge09 

Dæmonen 











Børn& 



unge09 

Dæmonen 






Børn&Unge på Facebook 

Vil du være venner med os på facebook? 

Det kan du nu, hvor Børn&Unge har fået sin egen 

side på facebook. 

Her kan du: 

komme med input til redaktionens arbejde 

læse nyheder fra Børn&Unge 

diskutere aktuelle pædagogiske emner 

se hvad der rør sig på redaktionen 

og ikke mindst læse vores populære tegneserie 

Spirerne 

Søg på Børn&Unge på Facebook og tryk ’Synes 

godt om’ – så er du med i klubben. 

Vi glæder os til at se dig! 

læSERBREvE 

Skriv til Børn&Unge 

læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk 

Skriv højst 2400 enheder. redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. vi optager ikke 

anonyme indlæg. Du skal opgive navn og adresse. læserbrevene bliver også lagt ud på 

www.boernogunge.dk 

Intetsigende propaganda 

Den altid venlige og skrivelystne Tonny Andersen, medlem af BUPL’s 

forretningsudvalg, har et 1. maj (?) indlæg i Børn&Unge nr. 8. 

Overskriften er ’Retur til afsender’ og indlægget handler om at han 

vil sende regeringens 2020-plan retur som en fra regeringen modtaget, 

men uønsket post. 

Javel, men vi andre har endnu ikke modtaget denne pakke, så der er 

endnu ikke grund til at belaste postvæsnet med at sende den retur. 

Tonny Andersen skriver under rubrikken ’BUPL mener’, men jeg 

undrer mig over, om det er fair at tage hele BUPL samt alle medlemmerne 

af BUPL med under denne 1. maj-fane, som jo så tydeligt er 

idéen med indlægget. 

Indlæggets kritik af regeringens plan (eller intentionerne) er aldeles 

intetsigende 1. maj-propaganda, enøjet som vanligt fra Tonny Andersens 

hånd. 

Der efterlades ikke plads til selvstændig tænkning for det enkelte 

BUPL-medlem. Nej, BUPL mener at have patent på alle sandhederne. 

Hvor er det nu lige, vi genkender dette regime fra? 

Mig forekommer det usselt og usympatisk at tage alle medlemmer 

som gidsler i BUPL-toppens kritik af regeringens intentioner om vores 

fælles fremtid og det økonomiske råderum. 

Jeg vil nu gå og være ganske spændt på, om de pakker, som Tonny 

Andersen og BUPL måske skal til at modtage fra anden politisk side, 

og som de selv skal være med til at pakke og komme indhold i, vil være 

pakker, som alle medlemmer af BUPL aldrig vil få lyst til at sende retur. 

Held og lykke! 

Med venlig hilsen 

Kjeld Krageskov 

Klosterbanken 

Slagelse 

Svar 

Sidst jeg havde fornøjelsen af at diskutere med Kjeld Krageskov, som 

ikke er medlem af BUPL, var i efteråret 2008. Her konkluderede jeg, at 

vi nok aldrig blev enige, og sådan forholder det sig stadig. 

Hvis man googler manden, kan man se, at Kjeld Krageskov ynder 

at angribe alt og alle, der i hans forståelse måtte være venstreorienterede 

eller tilhøre en minoritetsgruppe, for eksempel muslimer eller 

homosek suelle. Det kan jeg jo ikke forhindre manden i at gøre, men 

jeg må samtidig konstatere, at jeg finder det formålsløst at diskutere 

med en sådan person. 

Jeg fastholder min ret til at være kritisk over for den borgerlige regerings 

politik, og Kjeld Krageskov er naturligvis i sin gode ret til at have 

en anden holdning. 

Med venlig hilsen 

Tonny Andersen 

Forretningsudvalgsmedlem 

BUPL 

Af Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af forretningsudvalget 

Den subjektive forsker 

Jeg fik ikke kaffen galt i halsen, da jeg læste artiklen i dette nummer 

af Børn&Unge (side 32-36) om kvaliteten i vuggestuen – eller 

mangel på samme. Den er ellers skrap kost 

Jeg har nemlig tidligere på året hørt lidt om forsker Ole Henrik 

Hansens resultater på et seminar i BUPL, givet af forskeren selv. 

Allerede dengang undrede jeg mig over den subjektive tilgang til 

forskningsresultaterne, der var udgangspunkt for fremlæggelsen. 

For ét er at undersøge noget. Noget andet er at gøre sig til overdommer 

over det, man er med til at undersøge. 

Og her er vi inde ved sagens kerne. For hvis forskere og praktikere 

skal bruge hinanden til noget – og det bør være en tilstand, vi stræber 

efter – bør de møde hinanden med nysgerrighed og en åben tilgang 

til hinandens forskellige arbejdsopgaver og metoder. 

Pædagogerne har et udgangspunkt, og forskeren har et andet. 

Kunststykket må være at finde et fælles udgangspunkt for diskussionen 

om forskningsresultaterne, så forskeren kan lade sig inspirere af 

pædagogerne, og pædagogerne kan lære noget af forskningen. Men 

vel egentlig også, så forskeren kan se, at vedkommendes forskningsresultater 

bliver brugt til forandringer til gavn for børn og pædagoger. 

Her bør en subjektiv vurdering ikke stå i vejen for den konstruktive 

dialog om, hvad der kan gøres bedre og anderledes. For det er 

vel det, vi skal bruge forskningen til – nemlig at få undersøgt, hvad 

der virker, og udbrede denne viden, så andre kan lade sig inspirere 

og indoptage den nye viden. 

BUpl mENER 

" 

Hvis forskere og praktikere skal bruge hinanden 

til noget, skal de møde hinanden med nysgerrighed 

og en åben tilgang til hinandens forskellige 

arbejdsopgaver og metoder. 

I det konkrete forskningsprojekt er det forhåbentligt også det, der 

er udgangspunktet. 

Derudover er der i artiklen eksempler på, at subjektive fortolkninger 

af forskningsresultater fører til politiske beslutninger, der 

har konceptpædagogik for øje. For er det ikke smart bare at indrette 

rummene i mindre enheder, bryde børnegrupperne op og wupti så 

er problemet løst? Men det kan man ikke automatisk sige. Tilgangen 

til pædagogikken skal altid være lokal og have afsæt i de børn, som 

er i institutionen. 

Når det er sagt, er det spændende at diskutere, om pædagoger 

skal gå på kompromis med arbejdsmiljøet, og om pædagogik ikke 

også kan foregå ved høje borde. Det er også relevant at diskutere, 

om meget struktur giver bedre pædagogik, og om ordentlige vuggestuer 

kræver bedre normeringer. Anden forskning end den, som 

Ole Henrik Hansen præsenterer os for, fastslår nemlig, at ordentligt 

pædagogisk udviklingsrum kræver en ordentlig normering af uddannet 

personale. 

Jeg tror ikke på, at syv ud otte vuggestuer i Danmark er dårlige, 

som forskeren påstår. Derfor opfordrer jeg vuggestuepædagoger til 

at blande sig i debatten om vuggestuepædagogik. En debat, der forhåbentligt 

kan give os en mere nuanceret viden om pædagogikkens 

tilstand i de danske vuggestuer. n 


Ta’ på ferie med LB 

Tør du rejse uden? 

Med LB’s Rejseforsikring Verden inkl. afbestillingsforsikring kan du roligt 

bestille din ferierejse og tage sikkert af sted - hele året rundt. 

Rejseforsikring Verden dækker bl.a.: 

Før afrejse: 

• Refusion af rejsens pris - hvis ferierejsen bliver afl yst 

på grund af f.eks. alvorlig akut sygdom. 

• Bilferie - ved bilferie/individuel arrangeret rejse er 

forudbetalte, ikke refunderbare udgifter til transport og 

ophold i relation til rejsen dækket. 

• Erstatningsbil ved bilferie - hvis din bil får en kaskoskade 

kort før, ferien begynder. 

Nyt: dækning i Danmark 

Rejseforsikring Verden dækker også 

afbestilling og ødelagte feriedage på ferierejser 

i Danmark, hvis din ferie strækker 

sig over minimum 3 overnatninger. 

Hvem er dækket? 

Rejseforsikring Verden dækker hele 

din husstand - året rundt. Forsikringen 

dækker alle private ferie- og studierejser 

i hele verden indtil 60 dage. Har du 

udeboende børn under 21 år, er de også 

omfattet af forsikringen, indtil de fl ytter 

sammen med kæresten eller får børn. 

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S 

www.lb.dk - Tlf.: 3311 7755 

I tilfælde af alvorlig sygdom/hospitalsindlæggelse kontakt: 

I EU 

The Danish Health Security 

Tel +45 7010 7510 

Fax +45 7010 2510 

E-mail: assist@lb.dk 

Ved anden form for assistance kontakt LB Group Alarm. 

Police-nr.: 

ONCERNEN 

LB KONCERNEN 

Uden for EU 

LB Group Alarm 

Tel +45 7025 8055 

Fax +45 7025 9055 

E-mail: lbalarm@lb.dk 

Rejseforsikring Verden 

Under rejsen: 

• Erstatning for ødelagte feriedage - med indtil 

45.000 kr. pr. person. 

• Sygdom og hjemtransport - i hele verden 

bliver erstattet med indtil 5 mio. kr. pr. person. 

• Dækning af selvrisiko - ved skade på lejet bil 

op til 20.000 kr. 

• Ved terroraktioner eller naturkatastrofer - er udgifter i 

forbindelse med evakuering og krisehjælp dækket. 

Mere information 

Du kan få mere at vide om Rejseforsikring 

Verden på www.lb.dk. Her kan du 

også bestille tilbud og se vilkårene. For 

at kunne bestille rejseforsikringen skal du 

have din indboforsikring hos os. 


Jobannoncer 9 

nyt job 

bØrn&UnGe 

annonceafdelingen 

blegdamsvej 124 


Telefon: 3546 5260 

Telefax: 3546 5099 

e-mail: bua@bupl.dk 

Ftp adresse: ftp.bupl.dk 

brugernavn: annonce 

Kodeord: Job2010 

Indleveringsfrist 

stillingsannoncer 

Torsdag kl. 12:00 - 1 uge 

før bladet udkommer. 

Fristen gælder også 

rettelser og standsninger. 

Alle stillingsannoncer indgår 

automatisk i bladets 

postnummerinddeling. 

. 

Tag pa ferie med_Børn_Ung.indd 1 10/05/10 14:23:19 

44 BØRN&UNGE | NR. 9 | 12. maj 2011 45 

1000-2999 

www.bupl.dk Johannesskolen søger en barselsvikar for 

en uddannet pædagog. Du skal arbejde 

i en kombineret stilling som børnehaveklasseassistent 

(gennemsnitlig 12,5 timer 

om ugen) og pædagog i den ene af skolens 

to fritidsordninger. 

nyt job 

www.bupl.dk 

nyt job 

www.bupl.dk 

nyt job 

www.bupl.dk 

SFO - leder til Damagerskolen 

Vi mangler en fjerde mand til ledelsesteamet på Damagerskolen 

SFO Damager søger en innovativ SFO leder, der med engagement vil 

lede et dygtigt og erfarent personale. Tiltrædelse den 1. august eller snarest 

herefter. 

Se det fulde opslag på www.greve.dk eller www.damagerskolen.dk 

Yderligere oplysninger kan fås hos skoleleder Jan Mindegaard på 

telefon: 43 97 30 00. 

Din ansøgning skal sendes til damagerskolen@greve.dk senest den 30. 

maj klokken 12.00. 

Vi skaber en foranderlig skole i en foranderlig verden, og vi tager ansvar 

for, at eleverne har de bedste muligheder for udvikling. 

Næste nummer af BØRN&UNGE udkommer 

26. maj 2011 

med deadline torsdag den 19. maj 2011, kl. 12.00 

Priser: 

Excl. moms. 

Stillingsannoncer: 

Pris pr. spalte-mm: 

Kr. 17,90 

Tekstsideannoncer: 

Pris pr. spalte-mm: 

Kr. 13,60 

Barselsvikar for 

uddannet pædagog 

Du skal kunne begynde 1. august 2011 og 

arbejde hos os i det kommende skoleår. 

Arbejdstiden er 37 t./uge og lønnen efter 

gældende overenskomst med BUPL/SLOK. 

Du er velkommen til at kontakte viceafdelingsinspektør 

Grethe Rothstein på 

telefon 3874 2066, hvis du vil vide mere. 

Du kan også besøge vores hjemmeside 

på www.johannesskolen.dk 

Send din ansøgning til rektor Bente Aaby 

Christensen og mærk den ”Barselsvikar”. 

Johannesskolen 

Troels Lunds vej 15 

2000 Frederiksberg 

Ansøgningsfrist: Torsdag d. 26. maj 2011. 

Jobsamtalerne kommer til at foregå 

tirsdag den 7. juni 2011. 

----------------------------------------------------------------- 

Johannesskolen er en privat gymnasieskole på 

Frederiksberg med elever fra børnehaveklasse til 3.g. 

Skolen har 850 elever og 120 ansatte. 

Vi bor i moderne og tidssvarende bygninger. 

abonnement: 

Ring på tlf. 3546 5000 

Institutionsabonnement: 

Pris pr. år: Kr. 790 

Kvartalspris: Kr. 280 

Privat abonnement: 

Pris pr. år: Kr. 630 

Kvartalspris: Kr. 220 

Løssalg: Kr. 40 

Kontrolleret oplag: 

(01.07.09-30.06.10) 

66.726

Visionær leder søges til 

selvejende integreret 

institution i Gentofte 

Til en spændende institution bestående af 94 børn og 

21 medarbejdere søges ny leder, som tør gå forrest i 

udviklingen af arbejdspladsen, og sammen med et dedikeret 

personale og lederteam skabe den mest attraktive 

institution i området. 

Det er en arbejdsplads med gode ressourcer til stede. 

En aktiv dynamisk bestyrelse og en forældregruppe, 

som arbejder engageret for at skabe de bedste vilkår for 

børnene. 

Ønsker du at ansøge om jobbet, bedes du sende din 

ansøgning til ak@carematch.dk senest d. 26/5. 

Samtaler foregår d. 14. samt forventet 20/6 2011 

- mærk venligst mailen: "reference 20459". Har du 

spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte 

Chefkonsulent Anders Krauch på tlf. 30 950 948 

CareMatch ApS • www.carematch.dk 

Specialpædagoger 

til SpecialpædagogiSk team/ppR i FRedenSboRg kommune 

Vi varetager med et inkluderende og anerkendende udgangspunkt den 

specialpædagogiske bistand til børn i daginstitutioner, skoler og fritidshjem 

i hele kommunen. 

Vi tilbyder en alsidig arbejdsplads med mange samarbejdspartnere og 

stor mulighed for faglig og personlig udvikling. 

Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2011. 

YdeRligeRe oplYSningeR kan fås hos faglig koordinator Camilla 

L. Hansen, telefon 7256 2265. 

anSøgningSFRiSt er tirsdag den 31. maj kl. 1200. 

Ansøgningen sendes til PPR, Fredensborg Rådhus, Egevangen 3B, 

2980 Kokkedal, mrk. ”Ansøgning til specialpædagog”. 

anSættelSeSSamtaleR finder sted den 22. eller 23. juni 2011. 

Se uddybende stillingsopslag på: http://jobs.fredensborgjob.dk 

Fredensborg Kommune har sat sig selv på danmarkskortet som en arbejdsplads hvor vi 

sætter handling bag ord, når det gælder medarbejdernes trivsel og sundhed.. 

www.fredensborg.dk 

Her ser vi dig 

Kunne du tænke dig at 

være Usserød Skoles 

nye SFO-leder? 

Se mere på: 

www.horsholm.dk/job 

DRIFTSIKKER & BORGERVENLIG • SAMARBEJDENDE & LÆRENDE • UDVIKLENDE 

Den nye skole i nykøbing sj. 

sFo-leDer 

den nye skole i nykøbing sj., 

der er dannet ved sammenlægningen 

af grundtvigsskolen og 

nordgårdsskolen, søger sFo-leder 

pr. 1. august. 

er du til forandring og trives du 

uden at vide hvad morgendagen 

bringer? evner du at vise nærvær 

uden at være til stede hele tiden? 

så læs videre … 

i løbet af efteråret 2011 skal den 

fremtidige organisering af den 

nye skole og sFo findes, men for 

skoleåret 2011/2012 er det sikkert, 

at du skal være leder for én sFo 

på to matrikler. 

skolen vil arbejde ud fra lP- 

modellen, hvorfor du – også 

ledelsesmæssigt – skal arbejde 

systemisk. i forbindelse med 

forandringsprocessen, skal du 

3000-4999 

være særligt opmærksom på dine 

medarbejderes trivsel. 

ledelseserfaring er et krav – helst 

fra sFo-området. Du skal have 

administrativt flair, og hvis du har 

en lederuddannelse er det en fordel. 

Ansøgningsfrist er tirsdag den 

31. maj. Ansøgninger sendes til 

nordgårdsskolen, billesvej 44, 

4500 nykøbing sj., mrk. 

sFo-leder eller via mail på 

nordgaardsskolen@odsherred.dk 

yderligere oplysninger ved 

henvendelse til skoleleder Peter 

Haldor Hansen via nordgårdsskolens 

kontor på 5991 1887, hvor du 

også kan aftale et besøg. 

stillingen aflønnes efter forhåndsaftale 

med bUPl. Der indhentes 

børneattest. 

www.odsherred.dk/job 

e-mail: bua@bupl.dk 

En vicedirektør og 4 uddannelseschefer 

med hjertet på rette sted 

Århus Social- og Sundhedsskole bygger en ny ledelsesorganisation 

Vi er blevet en rigtig stor skole og har derfor reorganiseret 

ledelsesstrukturen. 

Vi søger derfor en vicedirektør og 4 uddannelseschefer, der kan 

udfordre os og være med til at udvikle vores pædagogiske praksis 

og den måde, vi udøver ledelse på. 

Stillingen som vicedirektør afl ønnes i lønramme 36 med en 

samlet årsløn på ca. 540.000 kr. + pension. Dertil kommer en 

resultatlønsaftale på op til 80.000 kr. Stillingerne som uddannelseschefer 

afl ønnes i lønramme 34 med en samlet årsløn på ca. 

480.000 kr. + pension. Dertil kommer en resultatlønsaftale på op 

til 50.000 kr. 

www www.lundgaard-konsulenterne 

.lundgaard-konsulenterne 

.lundgaard-konsulenterne.d 

.lundgaard-konsulenterne 

.lundgaard-konsulenterne.d .d .dk .d .dk 

Job- og personprofi ler kan fi ndes på: 

www.lundgaard-konsulenterne.dk 

Yderligere oplysninger kan fås hos partner i Lundgaard Konsulenterne 

Jakob Lundgaard tlf. 4033 2414 eller skoledirektør Leo F. 

Hansen, tlf. 8741 2612 / 2097 3559. 

Ansøgning til vicedirektør, mærket ”SOSU-Århus” skal være modtaget 

på post@lundgaard-konsulenterne.dk senest den 24. maj 2011 kl. 

9.00. Ansøgning til stillingerne som uddannelseschefer sendes til 

SOSU-skolen (se job- og personprofi len) senest den 24. maj 2011 

kl. 9.00 med angivelse af hvilken(e) uddannelseschefstilling(er), man 

søger. 

Børn & Unge_200x115 SOSU-skolen Aarhus.indd 1 27/04/11 09.05 


47 

5000-6999 

Konstitueret leder søges til et barselvikariat i 

Strib Klubben med mulighed for fastansættelse 

Strib Klubben er en privatejet fritidsklub for børn fra 3.- 7. klasse. 

Børnene har udnævnt klubben til at være Danmarks sjoveste fritidsklub! 

Du skal være med til at bevare og udvikle dette omdømme. 

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 

Ansøgningsfrist: d. 27. maj 2011 og der vil blive afholdt 

ansættelsessamtaler i uge 23 

Se stillingsopslag på www.stribklubben.dk 

Ansøgningen sendes til Leder Vivi Møller, Sofi endalvej 112, 

5500 Middelfart tlf. 63 40 01 46 

7000-9999 

PARKVEJENS BØRNEHAVE SØGER 

NY LEDER PR. 1/9 2011 

Har du lyst til at være vores nye leder? Så tilbyder vi en selvejende 

institution med max 68 børn beliggende i Odder by. Vores hus er 

fra 1967 med tilbygning fra 2006 og en stor skøn legeplads. 

Se mere på vores hjemmeside www.daginstitutioner.odder.dk 

ALLE BØRN 

HAR RET TIL 

FÆLLESSKABER 

Se programmet og læs mere 

om tilmelding m.v. på 

www.boernenesgrundlovsdag.dk 

Børnenes Grundlovsdag er et samarbejde mellem: BUPL • Danmarks Læreforening 

Frie Børnehaver og Fritidshjem • Red Barnet Ungdom • DUI-LEG og VIRKE 

FOA – Fag og Arbejde • 3F • LOKK • ASF-Dansk Folkehjælp • Børns Vilkår 

Ungdommens Røde Kors • FOLA

Maria tjener kassen... 

...statskassen. 

Danmarks vækst starter med Maria. Både den menneskelige og den økonomiske. 

Som pædagog arbejder hun på at styrke dine børn i de kreative og sociale kompetencer, der skal til 

for at klare sig godt i skolen, på arbejdsmarkedet - og i livet. 

Det offentlige og det private er hinandens forudsætninger. 

Styrker vi den offentlige sektor, styrker vi vilkårene for den private sektor. 

Sammen skaber vi vækst 2 . 

Det offentlige x det private = Vækst 2 

FTF repræsenterer 450.000 danskere både i det offentlige og det private. 

Læs vores forslag på www.vaekst2.dk og på Facebooksiden “Jeg tjener kassen”. 

FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte 

FTF_BUPL_ANNONCEbørn&unge190x195_FINAL_indd.indd 1 05/05/11 10.21

Børn&Unge nr. 009/2011 - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?