Læs hele beretningen her.

BØGESTRØMMEN Søkort nr. 161 + 162
UB septemper 2010
Her berettes om ’GODE STEDER FOR JOLLESEJLERE’ fra Faxe Bugt gennem Bøgestrømmen syd om
Sjælland til Storstrømsbroen. Rundt om Møn og Grønsund med Falsters nordkyst.
INDLEDNING
Kommer man fra Stevns Klint, har de fleste kurs mod Soldaterne – indsejlingen til Bøgestrømmen.
Tidligere var her et grønt og et rødt fyr, der stod vagt på hver sin betonklods. I dag to moderne fyr.
Er du jollesejler, er der mange smukke, snedige og hyggelige steder. Store, lavvandede områder,
hvor kølbådene ikke kan sejle.
I Bøgestrømmen er der læ, lavt vand og fladt vand. Sejlskibene har benyttet de læ steder i mange
hundrede år. F. eks. hvervede Chr. IV hollandske lodser til dette farvand. Midt i 1800-tallet var der
over 3000 lodsninger pr. år. Besøg lodshuset på marken bag Nyord By. Det er istandsat af
Bådelauget Udsigten, som vise udstillinger i staldene på Kalvehave Havn hver sommer.
Jungshoved. Her ligger store sten. Stedet hedder netop Stenhage! Sæt en udkig i stævnen og vær
enige om signalerne ”Sb – Bb”?
Dyndekrogen: Er lidt speciel. Det er en lavvandet bugt, der skærer sig ind mod Jungshoved. Lige
nord for Trindelen styrer man mod land. Når man kan se, at Bønsvighoved Skov mod nord og Bøged
Skov mod syd springer lidt frem, er man der, de indrammer Dyndekrogen. Der er læ for alle vestlige
vinde og de lave grunde giver læ for søen fra de andre sider. 0,5 m vand! 3.
STAVRBY bådehavn. Kan f.eks. være første stop. Renden sander af og til – til! Det kan som regel
klares ved at hoppe udenbords og skubbe jollen. Et hyggeligt sted, hvor fiskerne er til at snakke
med 2. .
Jungshoved Kirke: Efter et check på søkortet, kan du sejle i en stor bue mod N – NW og
efterhånden sigte mod pynten kaldet Slotsbakke. Bag pynten er der en bro at fortøje til. Her er et af
stederne, hvor Snaphanerne holdt til i deres kamp mod svenskerne. Når svenskerne kaldte de
danskere, som kæmpede for landets frihed, for snaphaner, betød det, at de var fredløse og kunne
dræbes uden rettergang 2 . Læs videre om Gøngehøvdingen Svend Poulsen.
Kohave. ¼ mil N for Sandvig er der en udmærket plads, en gul ankerbøje. Kysten er mudret 2. .
Sandvig Havn. Her er endnu - levende historie. Foruden flere træjoller, dels velholdte i træ
Velholdt slæbejolle i Sandvig 2008. UB.

dels i forskellige stadier af ’glasfiberisering’. For eksempel en grøn jolle. Den har sejlet som lodsbåd.
Vi besøgte Mogens Johansen på 87 år 2 (2008)
Den grønne Lodsbåd ND 300 af Sandvig.
2008. UB.
Fisker Mogens Johansen,
Sandvig, maj 2008. UB
Han fisker stadig lidt. Hans båd har registreringsnummer ND 300 Næstved Distrikt. Måler 21 fod og
7 tommer i længde, er glasfiberforstærket og udslidt. Dens første motor var en Solo, siden kom der
en to-cylindret Marstalmotor, der stadig virker. Jollen er bygget 1930 af Frederiksen i Stubbekøbing.
Og der var fest, da de kom hjem med den! Det var lods Hans Espensen på Nyord, der havde bestilt
den og siden sejlede den 2 .

Kindvig var udskibningssted for byen længere oppe i land. I dag jollehavn. Ca. 1 m vand.
Fig. 28. Fig. 29. Nærmeste mulighed for proviantering er Mern – 5 km.
Ålborgjolle og rød jolle i Kindvig. 2008. UB. Tre smukke bagdele i Kindvig. 2008 UB.
Viemose Skov. Tæt ved lysningen i skoven, bag sivene ligger UDSIGTEN. Tidligere et
bådebyggerværft, hvor der blev bygget ca. 550 fiskefartøjer. Både N for og S for lysningen, kan man
komme tæt på kysten. Og udfor værftet er der en lille bro.
I dag holder Bådelauget UDSIGTEN til i den samme bygning. Formanden hedder Stephen
Weisbrod. Tlf. 5581 6063. De indsamler egnstypiske både, restaurerer dem og sejle i dem.
Om sommeren har de en udstilling i staldene i Kallehave Havn 2.
Lige overfor mod E, ligger
Nyord. Øst for Sandvig og Kindvig ligger den nydelige Ø med et nydeligt samfund med en pæn lille
havn.
Lavt vands pram i Balle Strand Havn. Lille, køn smakkejolle i Balle Strand. 2008.
Foto: UB 2000
Går man op i byen til den sekskantede kirke, bør man søge mod vest og ud på marken. Dér ligger
det lille lodshus med røde sten. Med et vindue til hvert af de tre verdenshjørner.

Lodshuset på Nyord
Kallehave Havn. Ligger på Sjællands SE-lige hjørne. Gl. havn umiddelbart bag færgelejet.
Marinaen lidt mod W. I Gl. havnen er der diesel- og benzinstander ved ophalerstedet. 100 m til
købmanden. Mod øst på havnen ser man de gule stalde, der blev brugt i 1980-erne til syge dyr til
veterinæren på Lindholm. NU arrangerer Bådelauget UDSIGTEN jolle- og fiskeriudstillinger om
sommeren. (Se tlf. nr. ved ”Viemose Skov”). Sejlklubben Ulvsund er – som regel – hjælpsom mod
sejlere.
Borreknolden med sine 33 m et markant pejlemærke på sejladsen gennem Ulvsund,
Tærø – her skiller vandene. Alle kølbådene sejler som regel nordenom øen forbi Peters Værft.
Jollesejlere kan sejle søndenom og bruge en smutvej til Grønsund. Hvis man kan lægge masten, er
der en bro på Bogø-dæmningen, som udmærket kan benyttes 2. . Forinden er der en del grunde man
bør sejle udenom. Tærø er privatejet og man ønsker ikke besøg. I nødsfald kan man overnatte 1 nat
på øens NE-lige spids i læ af den 11 m høje bakke. Bedst fra E-siden.
Langø er privatejet og landfast. Man kan – i en jolle – sejle helt ind mellem Langebæk Skov og
Langø. I bunden er der et hyggeligt sted, som jolleklubben vedligeholder. Der er en vej op til
Langebæk By, men ingen forretninger.
Bogø er mere interessant. Færgehavnen omtales ved beskrivelserne af Grønsund. På Bogø’s NE-lige
hjørne er et landingssted lidt syd for Ellenæs Hage, dér hvor vejen fra Gammelby fører ned til
vandet. I byen er der købmand og der var en kendt chokoladefabrik(?) og en berømt pibeskærer(?).
Kommer man øst fra og har passeret Kallehave, kommer der nogle interessante manøvrer igennem
Langø Vrid. Dels passerer man det historiske Peters Værft, hvor man kan lande og evt. sove 1 nat.
Efter at have passeret Tærø, nærmer man sig Farøbroen. Mellem Stammenakke ved det røde
mærke og før Store Fredsskov er der en landing for mindre både, hvor man kan aftale sig til en
overnatning.
Bakkebølle er stedet, hvor man kan vælge mellem fire kurser:
Mod NNW til Vordingborg og Valdemar Sejrs Gåsetårn.
Mod NW forbi Masnedø med Masnedø Marinecenter og Vordingborg Trafikhavn med proviantering.
Mod S og østover i Grønsund.
Mod W med Gåbense før broen og Orehoved efter broen. Gåbense var færgested fra gammel tid
indtil Storstrømsbroen blev åbnet i 1937. Drejer I hårdt bagbord og går stik S langs broen, ligger
der et cafeteria 2. .

GRØNSUND på FALSTER- SIDEN Søkort 162
Beskrives fra Farøbroen østover til Østersøen.
Lige efter Farnæs Pynten er der et landingssted
Vejrstation Sortsø Strand ligger lige ud til Sortsø Gab: Placeret 1m over havet. På i-nettet leverer
de blandt andet Sydhavsvejr, strømforhold, skibspositioner, nedbørs-radar, astronomi, om høj- og
lavvande m.m. Præcis hvor ligger den? Fortæl, fortæl!!
Sortsø By har også et landingssted.
W for havnen er der en vifte af små broer. Prøv dem!
Stubbekøbing. Her holdt TS Pinsestævne i 2009. Stilfærdig by, levende havnefoged. Færge til Bogø.
Fribrødre Å øst for Stubbekøbing var i Vikingetiden et slavisk reparationsværft for skibe.
Østover er kysten stenet!
Borreknold med sine 8 m varskoer den, at man nærmer sig færgebroen, hvor Marie Grubbe (1643-
1718) oplevede den store kærlighed og tilbragte sine sidste år som færgekone. Se mindestenen.
Syd for Skansepynt går Gåsesand’et langt ud.
Abild Vig ligger midt i forløbet af Østerskov, en mil efter Meelse Klint. God ankerplads 3. .
Hesnæs. Efter Hestehoved Pynten sejler man ud i Østersøen. Det gør man kun med gode vejrudsigter!
Er den eneste havn før Gedser!!
GRØNSUND på BOGØ & MØN-SIDEN
Beskrives fra Farøbroen østover til Østersøen.
Bogø. En mil efter broen, er det muligt at gå i land ved Skansen eller Vesterskoven. Lige S for fyret
har strømmen skåret sig helt ind til øen.
Bredmade Hage ligger endnu en mil sydligere. Et lavvandet område, som opbygges dagligt af det
materiale der høvles af under Vesterskov.
Bogø Havn ligger 1 sømil S for Bogø By. Her må man årligt holde renden fri for tilsanding. Blandt
andet for at den lille færge kan komme igennem til Stubbekøbing. Ruten opretholdes for turisterne.
Bogødæmningen, som før omtalt, er der en bro i dæmningens østlige ende, som kan benyttes,
hvis masten kan tages ned. En snild genvej, så man ikke behøver at sejle ud i Østersøen.
Færgegården ved dæmningens kontakt med Møn har formodentlig været den landing, Marie
Grubbe benyttede i sin tid som færgekone først i 1700-tallet? For øvrigt har der været livlig aktivitet
for færgemændene her på egnen. Dels mellem Sjælland, Møn og Falster, også til Bogø og ind i
Fanefjord Kirke, som har været søgt af temmelig mange, målt efter kirkens størrelse. Kirken
begyndte at få sin nuværende form i 1250, 100 år senere blev hvælvingerne dekoreret –
formodentlig af Elmelundemesteren. Store og drabelige billeder, som måske kunne holde
menigheden vågen under de lange prædikener – der foregik på latin. Også vikingerne lå ofte her
med deres skibe.
Også Valdemar den Sejr samlede sin flåde her, for togterne mod venderne omkring årene 1170.
Hårbølle Havn. God lille havn, med mulighed for diskrete overnatninger 2.
Sejler man videre forbi flinteværket møder man de store, grunde ved fjorden udløb.
Og fortsætter man, er det naturligvis med en god vejrudsigt og det rette udstyr til dønningernes frie
løb sydfra. Mod NW er der ca. 12 sm til Klintholm Havn og god badestrand hele vejen.
Undertegnede modtog – i sin tid – en ordentlig skideballe af havnefogeden, fordi vi kom sejlende i
min udmærkede 17 fods smakkejolle, 2 erfarne sejlere og hver vore to 10-årige drenge. Ved den
efterfølgende overnatning på Møns N-strand (jollen trukket på land med et anker langt ude), var det
med den strenge betingelse, at hvis det blæste op, skulle vi straks sejle ud - uanset tidspunktet. Og
det gjorde det så - og vi fire tog teltet ned, trak båden ud og satte sejl – kl. 4 om morgenen!
(TS/Joller/Bøgestrøm/UB s.4)

Kilder:
1. krak.dk
2. Egne notater.
3. Ankerpladser i Danmark. Komma 2009.
4. Med vikingen som lods. Vikingeskibsmuseet. 1997.
5. Maremindet; Finn Havland. Gad 1998.