Hele publikationen i PDF

eksportfokus 

0210 

MINISTER 

FOR VÆKST 

Landets nye udenrigsminister løfter nu sløret 

for sin eksportstrategi. Hun vil rejse ud i verden 

som Danmarks vækstambassadør og satser på 

en mereksport på mindst 30 mia. kr. 

Side 26-29 

LISSABON BUKAREST BERN MOSKVA SKT PETERSBORG RIYADH BEOGRAD VERDEN VENTER

Austrian har mere end 40 destinationer i Central- og Østeuropa og fl yver bl.a. til 5 destinationer 

i Rusland, 5 i Ukraine og 4 i Rumænien. Let og effektivt fl yskift i Wien, Europas hurtigste transit 

lufthavn, og altid mad og drikke, reservation af sæde og indchecket bagage inklusiv i prisen. 

Bestil din billet på austrian.com 

www.austrian.com

indhold 

mød en eksportrådgiver 04 

ny strategi 26-29 

Lene Espersen løfter nu sløret for landets 

nye eksportstrategi. Den handler om at 

sætte turbo på eksporten gennem en række 

nye initiativer. 

uvejr på verdenshavene 

kræver diplomati 30-31 

Pirater, protektionisme og uforståelige 

havneregler er blot nogle af de udfordringer, 

danske rederier møder ude i verden lige nu. 

TEMA: thailand 

holland hooked på 

dansk mode 34-38 

Trods krisetider i dansk modeindustri er der 

fortsat lyspunkter – et af dem er Nederlandene, 

der aftager mere og mere dansk mode. 

østeuropa lokker 

danske landmænd 42-47 

Over tre milliarder gode danske kroner 

har de seneste år fundet vej til 

landbrugsprojekter i Østeuropa. 

kommende 

eksportfremstød 

og messer 50-51 

Optimismen gryer i Thailand, der som alle andre oplever finanskrisens virkninger, men er styret udenom de værste følger. 

Thailand er et godt valg, ikke mindst hvis man ønsker at etablere produktion, anbefaler ambassaden i Bangkok. 

0210 

Foto: Jens Henrik Nybo

Foto: polfoto/stine larsen 

Ny minister for eksporten 

mød en eksportrådgiver 

Eksportrådet i Udenrigministeriet er repræsenteret cirka 90 steder verden over. 

Få en individuel samtale med en af dem i Danmark på følgende datoer: 

APRIL 2010 

12. – 23. Portugal Anders Cardoso Hyttel 

12. – 21. Kina Hans Elkjær Halskov 

19. – 23. Rusland Klaus Sørensen 

26. – 30. Rusland Peter Thomsen 

26. – 29. Schweiz Jonna Meier 

individuelle møder aftales hos: 

Eksportrådet, Lis Nørskov Smidt, tlf.: 33 92 14 79, moedeksporaad@um.dk 

NYT OM NAVNE I EKSPORTRÅDET 

Lea Stubbe Teglbjærg, 

Head of Section, 

Offi ce for Innovation 

and Partnerships, 

1. januar 2010 

Sidsel Godshaw Møller, 

Head of Section substitute, 

Invest in Denmark, 

15. januar 2010 

Ditte Bjerregaard, 

Head of Section, 

Offi ce for Trade Policy, 

18. januar 2010 

23. marts 2010 var store 

skiftedag i Udenrigsministeriet. 

Her overtog den 

konservative partiformand 

Lene Espersen posten som 

udenrigsminister efter Per 

Stig Møller (K), der har 

siddet otte år på posten. 

Som tidligere økonomi- 

og erhvervsminister har 

Lene Espersen kendskab 

til både dansk erhvervsliv 

og de europæiske og 

globale udfordringer, som 

udgør rammevilkårene for 

dansk økonomi. Med Lene 

Espersens indtræden på 

posten har Europa fået sin 

første kvindelige udenrigsminister. 

Camilla Gry Skovgaard, 

Invest in Denmark, 

1. februar 2010 

Bhawna Agarwal, 

Head of CSR i Indien, 

1. marts 2010 

Søren Albertsen, 

Head of CSR i Kina, 

1. april 2010 

nr. 2/2010 

eksportfokus udgives af 

eksportrådet 

Udenrigsministeriet 

Asiatisk Plads 2 

1448 København K 

Telefon: 33 92 00 00 

ansvarshavende for eksportfokus 

Louise Bang Jespersen 

Chef for Innovations- og Partnerskabskontoret 

Eksportrådet 

abonnementsservice 

PortoService Aps 

eksportfokus@mailmak.com 

Telefon: 96 44 45 08 

annoncer 

DG Media as 

Telefon: 70 27 11 55 

Telefax: 70 27 11 56 

E-mail: epost@dgmedia.dk 

www.dgmedia.dk 

redaktion 

Redaktør Charlotte Dahlsgaard 

Anja Greve Solvang 

Rikke Bech-Pedersen 

Marie Pedersen Haug 

Poul Kjar 

Karina Schultz 

E-mail: eksportfokus@um.dk 

design produktion og tryk 

Datagraf AS 

Rosendahls-Schultz Grafi sk 

eksportrådets hjemmeside 

eksportraadet.dk 

Få et gratis abonnement 

Du kan abonnere gratis på Eksportfokus. 

Bestil på: www.eksportfokus.um.dk 

Indholdet i Eksportfokus giver ikke nødvendigvis 

udtryk for Udenrigsministeriets eller Eksportrådets 

holdninger. Citat tilladt ved kildeangivelse. 

ISNN 1601-4669 

Kontrolleret oplag : 12.672 

i perioden 1. januar - 30. juni 2008 

Forsidefoto: Lene Espersen på dagen, hvor hun 

blev indsat som udenrigsminister. 

Foto: Poul Kjar 

Kontrolleret af

forord 

Eksportrådet – 

nu med vækstfremmer 

Solid økonomisk vækst er en forudsætning for at nå 

regeringens mål om, at Danmark i 2020 er blandt verdens 

10 rigeste lande. En økonomisk vækst, der skal 

være drevet af den private sektor. Internationalt udsyn 

bliver afgørende for at nå målet i en globaliseret verden 

– for væksten skal i høj grad komme fra eksporten. 

Danmark eksporterer i øjeblikket relativt mindre end 

vores naboer til vækstøkonomier som BRIK-landene 

Mexico, Polen, Sydafrika, Tyrkiet og Indonesien. Hvis Danmark kan løfte sin eksport 

til vækstøkonomierne til samme relative niveau som for eksempel Sverige, Tyskland 

og Frankrig vil det alene indebære et løft i eksporten på 25 milliarder kroner i 2010. 

Vækstøkonomierne har potentiale til at trække en kraftigt voksende andel af den 

danske vareeksport. Mellem 20 og 50 procent af væksten i vareeksporten forventes 

i 2020 at stamme fra afsætning uden for Danmarks traditionelle eksportmarkeder. 

Regeringen har netop lanceret en ny strategi for Udenrigsministeriet, Eksportrådet, 

frem mod 2015: Værdi, Vækst og Viden for Danmark. Med strategien vil vi netop 

fokusere vores indsats på de markeder og indsatsområder, hvor væksten er størst, 

og hvor Eksportrådet kan bidrage mest til værdi for virksomhederne og til Danmark. 

Vi skal også blive bedre til at udnytte hele Udenrigsministeriets viden om internationale 

og politiske forhold rundt om i verden. Det handler om at hjælpe danske virksomheder 

med at se de muligheder og risici, der findes på nye markeder. 

Udenrigsministeriet, Eksportrådet, gør hver dag en forskel med vores medarbejdere 

fordelt på Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Indsatsen gælder alle vores kunder, 

men vi har særlige programmer målrettet mod de små og mellemstore virksomheder. 

På grund af krisen er den indsats mere nødvendig end nogensinde. 

I dette nummer af Eksportfokus stiller vi skarpt på Eksportrådets nye strategi. 

Udenrigsminister Lene Espersen kaster i et længere interview lys over de nye tiltag 

og initiativer og løfter sløret for sine forventninger til sin nye rolle som minister for 

vækst. Side 28-29 kan du læse om Vitus – et helt nyt rådgivningsprogram henvendt 

til virksomheder med et særligt vækstpotentiale. 

Jeg håber, I vil læse bladet, og glæder mig til at samarbejde med jer, når den nye 

strategi skal på arbejde og bidrage til jeres mereksport. 

Anne H. Steffensen 

Direktør i Eksportrådet 

Eksportrådet har som led i den 

nye strategi fået nyt visuelt koncept: 

Jordkloden illustrerer, at Eksportrådet 

er repræsenteret over 

hele verden. Det typografiske verdenskort 

afspejler Eksportrådets 

viden og ydelser.

markedsnyt 

Matchmakingseminar 

i Paris om varme- 

køleteknologier 

I Frankrig er der i øjeblikket stor fokus på 

miljøvenlige energiløsninger. Ambassaden i 

Paris afholder derfor et matchmakingseminar 

i Danmarkshuset i Paris, hvor danske spidskompetencer 

inden for varme- og køleløsninger 

har mulighed for at vise, hvad de kan. 

Seminaret afholdes 11.- 12. maj 2010. Fø- 

rende aktører inden for sektoren i Frankrig vil 

blive inviteret. 

for yderligere information, 

kontakt venligst: 

Danmarks ambassade, Paris 

Ann Bouisset, eksportrådgiver 

Tlf.: +33 1 44 31 21 19 

E-mail: annbou@um.dk 

Tina Schou, eksportrådgiver 

Tlf.: +33 1 44 31 21 74 

E-mail: tinasc@um.dk 

6 

Intensiveret havnesamarbejde 

i 

Adriaterhavet 

Havneoperatørerne i henholdsvis Trieste, 

Venedig og Ravenna i Italien samt Koper i 

Slovenien har netop underskrevet en aftale 

om at intensivere havnenes indbyrdes 

samarbejde. Samarbejdet giver potentiale 

for forbedrede handelsruter mellem Fjernøsten, 

den arabiske verden og Central- og 

Østeuropa. 



Den danske Ambassade, Ljubljana 

EuroCenter 

Tivolska 48 

SI-1000 Ljubljana 

Tlf.: (+386) 1 438 0815 

E-mail: ljuamb@um.dk 

www.ambljubljana.um.dk 

Messe sætter spot 

på forretningsmulighederne 

i Slovakiet 

Til efteråret får fagfolk fra energiindustrien, 

maskin- og bilindustrien, elektroteknik, 

kemi-, plast- og træindustrien mulighed for 

at møde potentielle slovakiske samarbejdspartnere. 

Det sker på den fjerde slovakiske 

matchmakingmesse. Det er den slovakiske 

organisation for investerings- og handelsudvikling, 

SARIO, under Økonomiministeriet, 

der står bag. Messen finder sted i byen Nitra 

i slutningen af oktober/starten af november 

2010. 



www.sario.sk 

Ms. Nada Hladká, Event Coordinator, 

Tlf.: +421 2 5826 0321, mobil: +421 910 828 

227, E-mail: matchmaking@sario.sk 

Nyt eksportfremmesamarbejde 

i de tysktalende 

lande 

Repræsentationerne i Tyskland, Østrig 

og Schweiz har 1. januar 2010 indgået 

et regionalt eksportfremmesamarbejde; 

DACH; D for Deutschland, A for Austria 

og CH for Schweiz. Formålet med DACH 

er at give danske virksomheder endnu 

bedre rådgivning i de tysktalende lande 

og sikre udvidet brug af ambassadernes 

markeds- og sektorekspertise på tværs 

af grænserne i regionen. 

For mere information: 

www.eksporttiltyskland.um.dk; 

www.ambwien.um.dk; 

www.ambbern.um.dk 



Merete Juhl Svendsen 

Leder af handelsafdelingen, Berlin 

E-mail: mersve@um.dk. 

Tlf.: (direkte) +49 30 50 50 21 00 

Deltag i biotek- 

messe i Tel Aviv 

Tag med din virksomhed på BioMed 

2010 – en international messe med 

fokus på bioteknologi og biomedicin. 

Videnskabsministeriet og den danske 

ambassade i Tel Aviv inviterer for fjerde 

år i træk danske virksomheder og forskere 

til at deltage i BioMed 2010-konferencen 

og på den fælles BioDenmarkstand 

i dagene 14.-16. juni 2010 i Tel 

Aviv, Israel. 

BioMed 2010 er en international 

messe og konference med fokus på bioteknologi 

og biomedicin. I 2009 tiltrak 

messen over 6.000 besøgende fra hele 

verden – heriblandt de mest anerkendte 

virksomhedsledere, førende forskere og 

akademikere og ventureinvestorer inden 

for bioteknologibranchen. 

BioDenmark-standen bliver et udstillingsvindue 

for danske virksomheder, 

samt et uformelt møderum for networking. 

Ambassaden vil i den forbindelse 

bistå med kontakter i Israel. Derudover 

planlægges der besøg hos Israels fø- 

rende forskningsinstitutioner inden for 

Life Science i forbindelse med BioMed 

2010. 

Prisen pr. virksomhed for deltagelse 

er kun DKK 5.000 og dækker ud over de 

ovenstående tilbud også konferenceafgiften. 



www.ambtelaviv.um.dk 

(under eksportrådgivning) 

Danmarks Ambassade, Tel Aviv 

Eksportrådgiver, Ms. Ilana Krasnik 

Tlf.: +972 (3) 608 5870 

E-mail: ilakra@um.dk 

>

HVIS EKSPORT- 

EVENTYRET SKAL 

ENDE LYKKELIGT 

…MÅ DET HAVE EN 

GOD BEGYNDELSE 

En god begyndelse kunne være at lade EKF kautionere, 

når der skal produceres en ny ordre. 

EKF – en del af dit eventyr! 

Eksport Kredit Fondens kautionsordning trådte i kraft i november 2009 og er til 

rådighed for alle danske eksportvirksomheder og deres underleverandører. Gå ind 

på www.ekf.dk og læs mere om, hvordan vi kan hjælpe.

markedsnyt 

Dreams on Wheels i Rusland 

8 

21.-30. maj 2010 løber en cykeludstilling 

af stablen i Skt. Petersborg. Temaet 

er cyklen som et alternativt og bæredygtigt 

transportmiddel. 

I maj måned kommer den populære Dreams 

on Wheels-udstilling til Skt. Petersborg. 

Udstillingens fokus er dels at vise cyklens 

sundhedsaspekt, dels at præsentere et 

bæredygtigt og miljøvenligt transportalternativ. 

Ud over at være en udstilling for det 

nysgerrige publikum, er det også en præsentation 

af dansk erfaring og danske virksom- 

Kasakhstan åbner en dør på klem for 

danske leverancer til den lokale fjernvarmesektor. 

Fjernvarmesektoren i Kasakhstan lider under 

de samme dårligdomme som i det øvrige 

Sovjet, hvor et teknologisk kollaps truer: 

udslidt udstyr af sovjetisk kvalitet, utidssvarende 

effektivitet, gammelt og dårligt vedligeholdt 

udstyr, der i årevis har været underfinansieret 

af meget lave tariffer. Med andre 

heder, der sammen med lokale myndigheder 

vil få mulighed for at diskutere generelle problemer 

i byudvikling og løsninger til disse. 

Udstillingen vil vise, hvad Danmark kan 

bidrage med af teknologi og erfaring, og 

hvad danske virksomheder kan gøre for at 

ændre bystrukturen, så det bliver nemmere 

at komme rundt på en cykel. 

Dreams On Wheels har turneret verden 

rundt og er blandt andet blevet brugt som 

optakt til COP15. Udstillingen arrangeres af 

Danmarks Generalkonsulat i Skt. Petersborg. 

ord er systemet ved at bryde sammen på 

grund af manglende vedligehold. 

Der er i Kasakhstan efterhånden opnået 

en bevidsthed om, at der skal postes flere 

penge i sektoren, og at systemet skal moderniseres. 

Staten har sat 10 milliarder kroner af 

til det offentlige forsyningsnetværk fra 2010 

til 2015. De statslige forsyningsselskaber er 

alle underlagt loven om "lokalt indhold". Det 

betyder, at en del af indkøbet skal have lokal 

oprindelse, hvilket gør det svært for danske 



Danmarks Generalkonsulat, Skt. Petersborg 

Ivana Djuric 

E-mail: ivadju@um.dk 

Tlf.: +7 981 765 91 32 /+7 812 703 39 00 

http://www.gksktpetersborg.um.dk 

Se også hjemmesiden: 

http://dreamsonwheels.dk/ 

Milliardinvestering i fjernvarmesektoren i Kasakhstan 

Danskerne cykler i al 

slags vejr, men mest om 

sommeren. Den danske 

cykeludstilling Dreams 

on Wheels er nu på vej 

til Skt. Petersborg. 

leverancer at kvalificere sig. De private forsyningsselskaber 

derimod er ikke underlagt 

denne restriktion. 

Handelskontoret i Almaty har netop udarbejdet 

en præsentation af fjernvarme og 

energisektoren i Kasakhstan. Præsentationen 

kan erhverves hos Bo E. Nyhus, bonyhu@um.dk. 

Til november løber messen POWER KAZA- 

KHSTAN 2010 af stabelen i Almaty. Læs mere 

på www.powerexpo.kz/en 

Foto: Mikael Colville-Andersen

markedsnyt 

Svensk økonomi 

i fremdrift 

Sverige er på vej mod lysere tider. Forventninger 

om stigning i BNP samt 

stigning i svensk import er godt nyt for 

danske eksportvirksomheder. 

Man siger typisk, at når det går godt for 

svensk økonomi, går det godt for dansk eksport. 

Ifølge det svenske Konjunkturinstituttet 

er der klare indikatorer på, at væksten i den 

svenske økonomi i 2010 bliver kraftigere end 

prognoser tidligere har forudsagt. Med andre 

ord kommer den svenske økonomi hurtigere 

ud af den finansielle krise, end de fleste 

andre europæiske økonomier. 

Ud fra de nyeste prognoser fra det svenske 

Finansministerium forventes det svenske 

BNP at stige med tre procent i 2010, 3,6 procent 

i 2011 og 3,2 procent i 2012. Dette skal 

ses i forhold til et fald på 4,8 procent i 2009. 

De sektorer, der for alvor er ved at komme i 

gang igen, er byggeindustrien, telekommunikation 

og tekstil. 

Eksportrådet vurderer, at den danske eksport 

til Sverige vil stige med mindst 18 pro- 

cent over de kommende to år. Eksportstigningen 

forventes i første omgang især at 

gøre sig gældende inden for byggeri og forbrugsgoder. 

Stigningen i byggeri-sektoren 

skal især ses i lyset af, at der er fremrykket 

en del offentlige investeringer i den svenske 

infrastruktur i de kommende år. Derudover 

forventer Konjunkturinstituttet i 2010 stigende 

vækst i brancher som maskin- og metalvareindustrien. 

Ambassaden i Stockholm har virksomhedsrådgivere 

inden for alle sektorer i dansk 

erhvervsliv. Ønskes assistance med en konkret 

udfordring, er man som virksomhed 

meget velkommen til at rette henvendelse. 



Den danske ambassade i Stockholm 

Thomas Rizk – handelschef 

E-mail: thoriz@um.dk 

Tlf.: +46 8406 7515 / mobil +46 703 153 316 

Adresse: Jakobs Torg 1 / s-103 23 Stockholm 

www.ambstockholm.um.dk 

Eksportrådet vurderer, at den danske eksport til broderlandet Sverige vil stige med mindst 

18 procent over de kommende to år. 

foto: visitsweden 

Saudi Arabien 

satser på vækst 

Saudi Arabiens økonomiske klima gør 

det til et land med enorme muligheder 

for danske virksomheder. Landets BNP 

forventes at stige med cirka fire procent 

i år. 

Saudi Arabiens økonomi er trods den nuværende 

konjunkturkrise blandt verdens sundeste, 

og regeringen har iværksat store statslige 

investeringer. De områder, der vil blive 

investeret i, tæller blandt andet infrastrukturen, 

offentlige og private byggeprojekter 

samt sundheds- og uddannelsessektorerne. 

Landet udgør det største marked i Mellemøsten 

for byggeri og interiør. I øjeblikket 

er fire såkaldte "economic cities" under 

opførsel til en værdi af over 60 milliarder 

dollars. Byerne forventes at stå færdige i år 

2020. Saudi Arabiens befolkning vokser, og 

i de kommende fem år vil der være efterspørgsel 

på 255.000 nye beboelsesenheder 

om året. 

Samtidig arbejder Saudi Arabien målrettet 

på at forbedre folkesundheden, og der er 

en solid fremgang inden for efterspørgslen af 

produkter rettet mod sundhedsvæsenet. 

De statslige investeringer i sektoren forventes 

at beløbe sig til godt 10 procent af 

landets budget. Saudi Arabien er således 

også et interessant vækstmarked for danske 

leverandører af produkter og tjenesteydelser 

for medicin og hospitalsudstyr. 



Den Danske Ambassade i Riyadh 

Handelsafdelingen 

Eksportrådgiver Sigurd Andersen 

Tlf.: +966 14880101 

E-mail: sigand@um.dk 

> 

9

markedsnyt 

foto: ambassaden i paris 

Ny rapport sætter fokus på de kulturelle, kommercielle og juridiske forskelle 

på Danmark og Frankrig for dig, som skal etablere virksomhed i Frankrig. 

Få den gratis på ambassaden i Paris. 

10 

Kom godt på plads 

i Frankrig 

Ny rapport hjælper danske virksomheder i gang på det 

franske marked. 

Hvilke overvejelser skal man gøre sig, når man vil etablere sig på det 

franske marked? Hvad skal man tage højde for, når man laver en kontrakt 

med sin nye distributør? Er det nødvendig at oprette et selskab, 

når man vil ansætte sin første medarbejder i Frankrig? Dette er blot 

nogle af de spørgsmål, som bliver besvaret i den nye rapport "Virksomhedsetablering 

og beskatning i Frankrig". Rapporten er udarbejdet 

af Eksportrådet på Ambassaden i Paris i samarbejde med eksperter 

inden for fransk/dansk jura og revision. 

At etablere sig på et nyt marked er altid en udfordring. Når man 

først har konstateret, at der er et marked for éns produkter, skal 

man have besluttet, hvorledes man ønsker at organisere salg og 

distribution på markedet. 

Selv om Frankrig geografisk ligger forholdsvis tæt på Danmark, 

er der på visse punkter betydelige forskelle mellem de to lande – 

både kulturelt, kommercielt og juridisk. Denne rapport har til formål 

at hjælpe danske virksomheder med at undgå de mest almindelige 

faldgrupper og give dem en bred introduktion til forskellige etableringsformer 

– både kommercielt og juridisk – i Frankrig. 

Såfremt du ønsker at få tilsendt rapporten i pdf-version, bedes du 

kontakte Eksportrådet på Ambassaden i Paris: parhan@um.dk eller 

+33 1 44 31 21 95. Rapporten er gratis. 

Nye mødelokaler i Danmarkshuset i Paris 

Mangler din virksomhed mødelokaler i 

Paris? Så benyt Danmarkshusets konference- 

og repræsentationslokaler for 

dansk erhvervsliv. 

Med Danmarkshusets placering på Avenue 

des Champs-Elysées tæt ved Triumfbuen er 

Danmarkshuset et oplagt valg, når det gælder 

forretning og events. Huset har netop 

fået nye omgivelser, der sikrer, at man kan 

afholde konferencer, seminarer, produktpræsentationer, 

forretningsmiddage m.m. 

I midten af maj 2010 åbner Danmarkshuset 

dørene for helt nye lokaler på 7. sal på 

toppen af Danmarkshuset med plads til op 

mod 80 personer. Her vil såvel formelle som 

uformelle møder og events finde en inspirerende 

rammer i omgivelser, der er holdt 

i et enkelt, minimalistisk og stilrent design 

med udsigt fra balkonen over Avenue des 

Champs-Elysées og byens tage. 

Derudover kan konferencesalen på 2. sal 

rumme op til 150 siddende personer til foredrag 

eller cirka 200 til receptioner og lignende. 

Prisen for at leje dette lokale er 2.500 

euro per dag. 

Eksportrådet i Paris kan være behjælpelige 

med evt. logistik eller mødeopsætning. 



Den danske ambassade i Paris 

Zakia O. Schou 

E-mail: Zaksch@um.dk 

Tlf.: + 33 1 4431 2195 

Mobil: + 33 6 7879 0644 

www.ambparis.um.dk 

Rikke Jacobsen, 

Tlf.: +33 1 56 59 17 43, 

E-mail: rj@maisondudanemark.dk, 

www.maisondudanemark.dk

markedsnyt 

Dansk madkultur får for tiden fuld spot i Japan via facader og plancher, der sætter fokus på ærlig 

og gennemskuelig mad baseret på naturlige råvarer. 

Danske råvarer skal på 

japanske hylder 

Danmarks Ambassade i Tokyo vil have 

japanerne til at spise dansk. Opskriften 

står blandt andet på facadeudsmykning, 

madmesse og tv-køkken. 

af emil langballe 

Danske grise stikker snuden i mulden i det 

super hippe Daikanyama-kvarter i Tokyo – 

side om side med jomfruhummere fra Læsø 

og friske, grønne bønner. Og zapper man 

forbi den japanske satellitkanal BS Fuji, 

toner Claus Meyer frem på skærmen, hvor 

man kan se ham lave mad i kendte, danske, 

naturskønne omgivelser, som for eksempel 

Fåborg og Ribe – og såmænd også på Grønland. 

Jo, japanerne er glade for Danmark, og 

nu er de også ved at få øjnene op for dansk 

madkultur og danske råvarer. For både grisene 

på ambassadens facade og Claus Meyer 

på de japanske tv-skærme er led i ambas- 

sadens nye "Honest Food"-kampagne – et 

fremstød, der skal markedsføre danske råvarer 

i Japan, der med sine 120 millioner kvalitetsbevidste 

indbyggere er et stort og lukrativt 

marked for danske fødevareproducenter. 

"Der er allerede en stor dansk eksport af 

svinekød, ost og rejer til Japan, og danske 

råvarer efterspørges på grund af den høje 

danske fødevaresikkerhed og den gode kvalitet. 

Med Honest Food håber vi at kunne 

udvide sortimentet af danske fødevarer i 

Japan, blandt andet ved at fokusere på produkter 

til den japanske detailhandel og 

restaurationsbranchen. Vi vil brande Danmark 

som et kvalitetsland for fødevarer, på 

samme måde som dansk design for de fleste 

japanere automatisk er synonymt med kvalitet," 

siger Katja Goodhew, der er ambassadens 

statskonsulent for landbrug og fødevarer. 

Satellitkanalen BS Fuji, der viser madprogrammet 

New Scandinavian Cooking med 

foto: ambassaden i tokyo 

Sådan toner Claus Meyer frem på japansk tv, hvor 

han i naturskønne omgivelser demonstrerer, hvordan 

man tilbereder mad på "skandinavisk". 

Claus Meyer, kan ses af 25 millioner japanere, 

og programmet er blandt andre sponsoreret 

af virksomheder som Carlsberg, Dan Sukker, 

Eva Solo og Landbrug & Fødevarer, der 

altså også kan se frem til at få masser af eksponering 

i Japan i forbindelse med udsendelsen. 

Ud over programmet og facaden afholder 

ambassaden også en række særarrangementer 

med fokus på danske specialvarer, såsom 

økologiske fødevarer og danske råvarer i luksusklassen. 

Danmark vil også være synlig på 

Asiens største madmesse FoodEx, der finder 

sted i Tokyo i begyndelsen af marts måned. 

På messen bliver det blandt andet muligt for 

japanerne at smage danske Samba flødeboller, 

ligesom Arla også vil være repræsenteret. 

Flere nyheder om ambassadens aktiviteter 

på fødevareområdet kan findes på www. 

guruden.jp. 

> 

11 

foto: meyers køkken

markedsnyt 

Fire dages arkitekt- 

fremstød i Shanghai 

Fra den 15.-18. juni 2010 har danske arkitekter 

mulighed for at få kendskab til det kinesiske 

marked og skabe lokale kontakter. Det 

12 

Fiskeeksporten til 

Østrig kan øges 

Eksportrådet i Wien planlægger et fremstød 

i Østrig for danske fiske- og skaldyrsproducenter. 

Det sker i form af en kontaktrejse, 

der afholdes i løbet af 2010. 

Interesserede danske virksomheder vil 

få mulighed for at etablere nye kontakter 

med beslutningstagere fra detailhandelen 

og engroshandelen, delikatesseproducenter 

og folk fra fiskeindustrien i Østrig. 



Christina Reinbacher, chrrei@um.dk 

Eksportrådgiver 

Fødevarer og landbrug, underleverandører, 

værktøjer og maskiner 

Tlf.: +43 1 512 79 04-12 

Adresse: Kongelig Dansk Ambassade, Wien 

Führichgasse 6, Postfach 19, 1015 Wien 

www.ambwien.um.dk/ 

Den økonomiske krise har sat sit 

aftryk på det tyske fødevaremarked, 

men forventningerne til fremtiden er 

gode. 

Efter et skidt 2009 med en vækst på bare 

0,4 procent forventes det tyske fødevaremarked 

at stabiliseres i 2010, hvorefter 

der spås mulighed for vækst. Hvis prognosen 

holder stik, vil markedet i 2013 have en 

omsætning på næsten 190 milliarder euro. 

Danske virksomheder er traditionelt velsete 

er Danske Ark og Generalkonsulatet i Shanghai, 

der i samarbejde har kombineret det 

bedste af Shanghai, når det gælder arkitektur 

og byplanlægning. Fremstødet finder sted 

i forbindelse med Verdensudstillingen 2010 i 

Shanghai, der i år fokuserer på temaet "Better 

City, Better Life". 

tilmelding: 

Mia Berggren 

Generalkonsulatet i Shanghai 

E-mail: miaber@um.dk 



Peter Theibel 

Danske Ark 

E-mail: pt@danskeark.org 

Franz Gammelgaard-Schmidt 

Eksportrådet, Generalkonsulatet i Shanghai 

E-mail: franga@um.dk, www.gkshanghai.um.dk 

Gode muligheder på et tysk fødevaremarked i vækst 

forretningspartnere på det tyske marked. 

Tyskland er med sine 82 millioner indbyggere 

Europas største marked, som i 2010 

havde en samlet købekraft på 1.550 milliarder 

euro. De tyske forbrugere skeler i 

høj grad til kvalitet, når de handler. Især på 

fødevareområdet er forbrugerne meget kritiske 

over for, hvordan varerne produceres, og 

hvilke værdier producenterne står for. Danske 

fødevareproducenter kan have gavn af 

at være opmærksomme på denne trend. 

foto: glk i shanghai 

Behov for danske 

cleantechløsninger 

i Vietnam 

Selv under krisen vokser Vietnams økonomi 

med 5-7 procent om året, og kombinationen 

af et stigende energibehov 

samt opmærksomhed på miljøet skaber et 

påtrængende behov for miljøvenlige løsninger 

i landet. 

Energimessen ENTECH HANOI 2010 

27.-30. maj, arrangeret af Ambassaden 

i Hanoi, vil være en god lejlighed til at 

fremvise dansk teknologi og knowhow på 

området. 



Ambassaden i Hanoi 

Ambassadesekretær Frej Jackson 

Tlf.: +84 3823 1888 (+127) 

E-mail: frejac@um.dk 

www.ambhanoi.um.dk/en 

http://ecchanoi.gov.vn/UploadCute/ 

BROCHURE-ENTECH%202010%20Eng.pdf 



Danmarks Ambassade, Berlin 

Martina Hohmann 

Tlf.: +49 30 5050 2106 

E-mail: maregg@um.dk 

Internet: http://www.eksporttiltyskland. 

um.dk/da

thailand 

Thailand har trods finanskrisen og intern uro en af de højeste vækstrater i Asien. Cirka 30 danske virksomheder har produktion 

i landet – primært i Bangkok; verdens varmeste millionby. 

Ramt – 

men ikke 

lagt ned 

14 

Thailand mærker finanskrisen. Samtidig 

hærges landet af voldsomme 

demonstrationer blandt den del af 

befolkningen, der ønsker Thaksin tilbage 

som præsident. 

Men de seneste demonstrationer får 

ingen følger for forretningslivet, vurderer 

ambassaden i Bangkok. 

Landet er forberedt på kriser og præges 

af en gryende optimisme, der 

smitter af på forretningslivet. 

tekst og foto: jens henrik nybo

Selv i de værste kvartaler af finanskrisen steg eksporten af forarbejdede fødevarer til Thailand. 

Vejbaner i flere lag, skytrains, som suser 

rundt om den centrale bydel i ti-etagers 

højde, megahøje skyskrabere i det uendelige, 

airconditionerede malls, som sikrer en 

behagelig sval temperatur – og sikkert også 

stimulerer shopping-genet. Under en af de 

hævede motorveje, som løber parallelt med 

Silom Road i Bangkok, og lige uden for en 

sofistikeret italiensk restaurant har ejeren af 

en lille mobil kulgrill valgt sit ståsted i dag. 

Han sælger spid med sataikylling for nogle 

få baths pr. styk. Mange lader sig friste og 

stopper op for et lille mellemmåltid, inden de 

travlt suser videre i Bangkoks storbyjungle. 

Indehaveren af dette lille gadekøkken 

når sikkert ikke de store højder rent omsætningsmæssigt, 

men hans forretning oplever 

en forholdsmæssig større fremgang i disse 

måneder, end ejeren af den dyre restaurant 

lige bag ham. Også de 12-14 millioner indbyggere 

i Bangkok mærker finanskrisen og 

har sat forbruget på standby. Igennem de 

seneste par årtier er mellemklassen i Thailand 

vokset, hvilket har gjort byen til et 

lukrativt marked for alle; producenter, eksportører, 

importører samt serviceerhverv. 

Derfor mærkes det endnu tydeligere, når 

en finanskrise melder sig. Serviceerhvervene 

melder om nedgange på 30-40 procent. 

Det gælder i høj grad turistindustrien, som 

får langt færre gæster, og det smitter af på 

særligt hoteller, restauranter og taxichaufførerne. 

Ikke desto mindre lever en gryende optimisme 

i et land, som er stort og mangfoldigt 

– også når det gælder indkomstfordeling. 

Der er en verden til forskel fra Bangkoks mylder 

og modernitet til de afsides bjergstammer 

i nord, nær grænserne til Burma, Laos 

og Kambodja. Her synes tiden at stå stille. 

Her er det stadig oksen, som trækker ploven, 

stadig pælehusene af træ, som danner bolig, 

stadig udbyttet fra de små jordlodder, som er 

familiens eksistensgrundlag. 

Vant med kriser 

"Thailand er relativt heldigt stillet i forhold 

til krisen. Finanspolitikken var i forvejen styret 

stramt og konservativt, fordi man huskede 

den asiatiske økonomiske krise i 1997 og 

siden SARS, som ramte ikke bare Thailand, 

men alle andre asiatiske nationer voldsomt. 

Derfor har den aktuelle krise været nemmere 

at tackle for Thailand – man har simpelthen 

lært lektien af kriser," fortæller chefen 

for handelsafdelingen på den danske ambassade 

i Bangkok, Bo Bjerregaard Rasmussen, 

og fortsætter: 

15

thailand 

16

Bangkok 

THAILANDS GEOGRAFI: 

• Hovedstad: Bangkok 

• Areal: 514.000 km2 • Indbyggertal: 67 millioner 

• Befolkning: thai: 75 procent, kinesere: 

14 procent, andre: 11 procent 

• Sprog: Thai (engelsk tales i nogen grad i 

Bangkok) 

• Religion: buddhisme: 94 procent, islam: 

fire procent, andre: to procent 

"Der var en del demonstrationer, blandt 

andet besættelser af den nye storlufthavn 

i en kort periode i første del af 2009, og 

senest var der store demonstrationer i marts 

- april i år, men disse aktioner havde ikke 

noget at gøre med finanskrisen. Det var en 

del af interne spændinger mellem byboere 

og landbefolkningen, som lider af høj 

arbejdsløshed, især i det nordøstlige. De 

har i forvejen fået ganske mange penge fra 

regeringen i udviklingshjælp, men ønskede 

flere. Jeg tror dog ikke, man som dansk eksportør 

eller investor skal lade sig afskrække 

af disse manifestationer, for deres direkte 

betydning på den økonomiske aktivitet var 

ikke stor." 

På vej op 

"Fjerde kvartal af 2009 viste generel fremgang 

for den thailandske økonomi, omend 

i et moderat tempo," påpeger Bjerregaard 

Rasmussen, og fortsætter: 

"Thailand er et rigtig godt valg, hvis man 

ønsker at etablere produktion. Sammenlignet 

med kystregionen i Kina er det ikke dyrere 

at producere her. I øjeblikket har hen ved 

30 danske virksomheder valgt at etablere 

sig med produktion her – primært i Bangkok-området. 

Inden for energi og miljø ser 

jeg store muligheder. Den thailandske regering 

vil sætte yderligere skub i tiltag inden 

for blandt andet affaldsbehandling og energibesparelse. 

Der skal bruges teknologi, som 

danske virksomheder kan levere. Ligeledes 

er der store potentialer inden for ingeniør- 

og entreprenørbranchen. Eksempelvis skal 

den nye lufthavn, som er bygget til en kapacitet 

på 45 millioner passagerer, udvides til 

at kunne klare 60 millioner passagerer." 

Fødevarer et hit 

"Forarbejdede fødevarer er en sektor i 

hastig udvikling. Selv i de værste kvartaler af 

finanskrisen steg eksporten af forarbejdede 

fødevarer som den eneste produktgruppe. 

Thailand har gode traditioner for produktion 

og forarbejdning af fødevarer, og landet har 

lukreret på fødevareskandaler i Kina, hvilket 

har affødt en større eksport til Japan, som 

ellers har aftaget mange kinesiske fødevarer. 

Der er ingen tvivl om, at Thailand på sigt 

vil vokse sig til at blive en betydelig spiller 

på det globale fødevaremarked, og det 

bør dansk landbrug og dets virksomheder 

være opmærksomme på. Dels vil de konkurrere 

med os på verdensmarkedet, dels vil 

den thailandske fødevaresektor og afledte 

sektorer inden for f.eks. teknologi blive 

et attraktivt marked for os. Vi har de optimale 

muligheder, fordi vi er kendt for vores 

høje kvalitet, dokumentation og sikkerhed. 

Danske uddannelsesinstitutioner som f.eks. 

Slagteriskolen i Roskilde har oplagte muligheder 

for at levere uddannelsesmoduler til 

næsten alle lag i den thailandske fødevareindustri," 

forklarer Bo Bjerregaard Rasmussen. 

Undersøg reglerne 

Selvom Thailand har et mildt erhvervsklima, 

er der naturligvis også forhold, man som 

investor skal være opmærksom på, før man 

etablerer sig: 

"Inden for stort set alle sektorer findes 

en lov, som forbyder, at man som udlænding 

ejer 100 procent af virksomheden med mindre 

investorens virksomhed udfører produktionen 

i landet. Det betyder i realiteten, at 

minimum 51 procent af ejerskabet skal være 

på thailandske hænder, hvis ikke produktionen 

foregår her. Man bør også tage sig i 

agt for bureaukratiet og i god tid inden etablering 

få afdækket hele regelsættet, gerne 

med hjælp fra advokater og revisorer – og 

naturligvis med assistance fra os på ambassaden, 

som har et godt netværk. Undgå at 

der opstår problemer i sidste øjeblik! I Asien 

er det generelt svært at komme tilbage, hvis 

man én gang har brudt reglerne," siger Bo 

Bjerregaard Rasmussen. 

"De fleste sektorer har muligheder i Thailand og 

ASEAN-regionen, hvad enten man er eksportør 

eller investor," siger chef for handelsafdelingen 

på ambassaden i Bangkok, Bo Bjerregaard 

Rasmussen. 

17

thailand 

Først på pletten 

når branden hærger 

Danske Firexpress producerer mobilt 

brandslukningsudstyr og har valgt 

Thailand som base for produktionen. 

En væsentlig årsag er den trofaste og 

kompetente arbejdskraft i landet. 

tekst og foto: jens henrik nybo 

18 

Wroouum… Jo, der er klart noget macho over 

det potente brandsluknings-køretøj med de 

fire vældige terrængående dæk, og især da 

Poul Skov-Petersen foretager et skarpt sving 

for at demonstrere dets manøvredygtighed, 

standser alle mænd på gaden op med anerkendende 

blikke. Vi befinder os i et indu- 

strikvarter i Bangkoks østlige periferi nær 

den nye storlufthavn, hvor det danske firma, 

Firexpress, har sit thailandske hovedsæde og 

sin primære produktion af avanceret mobilt 

brandslukningsudstyr. 

Her arbejder salgs- og marketingdirektør 

Poul Skov-Petersen og salgschef Ras- 

Man må indstille sig på tålmodighed, hvis man er businessman i Thailand. Til gengæld er arbejdskraften helt i top, mener salgs- og marketingsdirektør for 

Firexpress Poul Skov-Petersen.

mus Ellefsen sammen med 10 medarbejdere, 

hvoraf alle, på nær to danskere, er lokale. 

Køretøjet, som alle beundrer, er grundlæggende 

en motorcykel med fire hjul, hvorpå 

er installeret en 160 liter vandtank med slanger 

og selve slukningspistolen. Basalt set er 

Firexpress’ succes båret af to ting: 

Dels den særlige teknik i de håndbårne 

slukningsaggregater, som minimerer forbruget 

af vand, dels anvendelsen af de smidige 

mobile enheder – f.eks. det før omtalte 

4-hjulede køretøj, som kun kræver lidt plads, 

og er særdeles velegnet i et tæt bebygget 

byområde, hvor traditionelle slukningskøretøjer 

ikke kan komme frem, eller på en skrå 

bjergkam, hvor tør skov brænder. 

"Vores styrke er, at vi kan være først på 

pletten og i bedste fald slukke branden helt. 

Er der tale om en meget stor brand, kan vi 

gøre det indledende arbejde, så de store 

slukningskøretøjer hurtigere kan få bugt 

med branden," forklarer Poul Skov-Petersen. 

Mildt investeringsklima 

Da Firexpress valgte Thailand som base for 

produktion og samling af firmaets produkter, 

var det på baggrund af et godt investeringsklima 

samt et lavt lønniveau i forhold til mange 

andre steder – især i Europa. Endelig er 

arbejdskraften pålidelig, loyal og kompetent. 

"Vi er i stand til at betale nær ved 10 procent 

over niveauet. Men, det er ikke alene 

pengene, som gør det. Hvor medarbejdere 

i f. eks. Kina er tilbøjelige til at "springe", 

hvis der tilbydes en højere løn på den anden 

side af gaden, så er thailandske medarbejdere 

trofaste, hvis de i øvrigt føler sig godt 

behandlet," siger Poul Skov-Petersen. 

Firexpress er et ungt firma med kun 11 år 

på bagen og har i dag udviklet sig til en dynamisk 

eksportør med en omsætning på 15 

millioner kroner og med et mål om at nå 35 

millioner kroner allerede om to år. Firmaets 

THAILANDSKE MEDARBEJDERE ER TROFASTE, HVIS 

DE I ØVRIGT FØLER SIG GODT BEHANDLET. 

hovedsæde er i Frederikssund med 12 ansatte, 

og her foregår research og development 

samt tekniske aspekter ved fremstillingen. 

Firexpress’ primære kunder tæller brandvæsen, 

politi, militær, vej- og tunnelmyndigheder, 

museer, hoteller samt private kunder 

i vidt forskellige egne af verden, men især i 

Europa, Asien og Mellemøsten. 

Gået uden om kriserne 

Den aktuelle finanskrise har Firexpress ikke 

for alvor mødt effekten af. Det skyldes i høj 

grad, at firmaets primære kunder findes 

inden for de offentlige forvaltninger, hvis 

budgetter er fastlagte – og sjældent oplever 

beskæringer, idet der er tale om beredskabsfunktioner. 

THAILANDS 9 VÆKSTOMRÅDER: 

Thailands Board of Investment (BOI) har 

identificeret ni industriområder med stort 

potentiale for udenlandske investorer. 

De ni områder er særlige fokusområder 

med henblik på modernisering og 

udvikling, og der er fra regeringens side 

indført en række initiativer, som skal gøre 

disse områder attraktive for udenlandske 

investorer. 

• Alternativ energi 

• Bil- og bådindustri 

• Bioteknologi og petrokemikalier 

• Elektronikindustri 

• Fødevarer- og fødevarebehandling 

• Logistik 

• Maskinindustri 

• Plast 

• Software 

Poul Skov-Petersen, Firexpress 

Den nyligt overståede lokale krise i Bangkok, 

hvor bl.a. lufthavnen blev besat af 

demonstranter – kunne give anledning til 

bekymring hos nogle investorer, men ikke 

hos Firexpress: 

"Faktisk mærkede vi slet ikke noget til 

demonstrationerne. Kommunikation og alle 

vigtige samfundsinstitutioner virkede upåklageligt. 

Bankerne, kunne jeg dog godt 

tænke mig, fulgte med tiden og indså, at 

de er til for kunderne. Nogle gange får man 

indtryk af, at de mener, det forholder sig 

omvendt. De ser ofte mere begrænsningerne 

end løsningerne, og man må tit indstille 

sig på tålmodighed og unødigt bureaukrati," 

fortæller Poul Skov-Petersen. 

GODE GRUNDE TIL AT GØRE 

FORRETNING I THAILAND: 

• En af de højeste vækstrater i Asien 

• Lavt lønniveau 

• Thailandske virksomheder kan levere mindre 

ordrer samt flere produktvariationer 

end de fleste andre i Asien 

• Høj kvalitet af varer 

• Velfungerende infrastruktur – jernbaner, 

veje, luft- og søfragt 

• Forfalskning af industriprodukter i mindre 

omfang end andre lande i regionen 

• Bangkok fastholder sin status som en billig 

by at bo i 

• Thailand er det nemmeste ASEAN-land at 

gøre forretning i – kun overgået af Singapore 

• Lav importafgift på varer produceret i Thailand 

• OK fra Thailands Boards of Investments i 

forbindelse med investering i landet kan 

give otte års skattefritagelse efterfulgt af 

fem år med 50 procent reduktion af skatten 

19

thailand 

5GODE RÅD OM ETIKETTE PÅ THAI 

20 

Det er ikke svært at begå sig i Thailand – for med almindelig god gammeldags 

høflighed kommer man langt. Nogle gode køreregler findes 

dog. De kan med fordel studeres, inden man begiver sig ud i forretninger 

og omgang med det yderst venlige folkefærd. 

1. Buk, men skrab ikke 

Hierarki er en vigtig del af den thailandske socialnorm. Alle relationer 

mellem to personer er baseret på deres indbyrdes status, som centrerer 

sig omkring familie og sociale forbindelser. Andre er uddannelse, 

løn, titel, beskæftigelse, alder og udseende. Man bør ikke bryde 

dette hierarki, da det kan gøre thaier utrygge. Dette gælder f.eks. ved 

traditionen med at bukke med samlede hænder. Jo højere status, man 

møder, jo dybere bukker man. Som gæst må man f.eks. ikke bukke 

dybere end en tjener. 

2. Bevar roen 

Både privat og i forretningslivet er det vigtigt for thaier ikke at tabe 

ansigt. Sker det alligevel, kan det medføre afregning ved kasse ét. Det 

svarer til krænkende og dårlig opførsel herhjemme. Brug fornuften. 

For udlændinge kan det tit være svært at tolke kommunikationen med 

thaier, da de ofte ikke siger tingene ligeud, men pakker det ind. De går 

også meget op i at bevare roen, og ikke blive aggressive. Tempoet i forretningslivet 

kan være langsommere end i vesten. 

3. Hold fødderne på jorden 

Forskellige dele af kroppen er tildelt hver sin status. Hovedet er den 

vigtigste del. Man bør derfor aldrig berøre en anden persons hoved. 

Fødderne anses for den laveste og mest beskidte del af legemet. Man 

bør derfor aldrig bruge fødderne til at pege på nogen eller noget. Fødderne 

skal holdes på jorden, hvor de hører til. Spark aldrig til noget 

med fødderne, heller ikke jorden, da det anses for uciviliseret. 

4. Vis respekt 

Thaierne har dyb respekt for den royale familie – helt især Kong Bhumibol. 

Kongen betragtes som hellig, ukrænkelig og nærmest guddommelig. 

Man kritiserer ikke den royale familie, det er ikke bare uhøfligt – det 

er ulovligt! Alle billeder af familien bør behandles med respekt, hvilket 

også omfatter billedet af kongen på mønt og seddel. Undgå at træde 

på en rullende mønt! 

5. Kend buddhismen 

Omtrent 95 procent af den thailandske befolkning er buddhister, og 

religionen skal omgærdes med den dybeste respekt. Dette inkluderer 

afbildninger af Buddha, buddhistiske munke klædt i den safranfarvede 

kåbe og nonnerne med de hvide kåber. Kvinder bør aldrig røre en 

munk. Hvis en kvinde skal give eller række noget til en munk, skal det 

ske via en anden mand. En kvinde bør heller aldrig sidde ved siden af 

en munk – det gælder også i offentlige transportmidler.

eksportfremstød 

Lars Løkke på besøg i Asien 

Fra 5.-12. marts 2010 besøgte 

statsministeren Japan, Sydkorea 

og Singapore. 

Turen der kan få stor betydning for den 

fremtidige danske eksport til regionen. 

af emil langballe 

Dansk erhvervsliv har meget at byde på i 

Asien. Sådan konkluderede statsminister 

Lars Løkke Rasmussen (V) efter sit seks dage 

lange besøg i Japan, Sydkorea og Singapore. 

Formålet med besøget var at styrke forholdet 

til de tre lande – især med henblik på at 

åbne døre for dansk erhvervsliv – og statsministeren 

besøgte blandt andet en lang række 

virksomheder med speciel fokus på miljø, 

grøn energi og robotteknologi. 

"Jeg mødte den japanske premierminister 

og den sydkoreanske præsident, som begge 

efterspurgte danske kompetencer inden for 

grøn teknologi som et bidrag til at opfylde 

landenes ambitiøse grøn-vækst strategier. 

Og både Japan og Sydkorea efterspurgte produkter, 

viden og teknologi til en modernisering 

af sundhedssektoren," siger statsminister 

Lars Løkke Rasmussen. 

Statsministeren var ledsaget af en 

erhvervsdelegation, der bestod af en lang 

række direktører for førende danske virksomheder 

inden for blandt andet miljø, energi, 

biotech og fødevarer samt repræsentanter 

for danske universiteter og erhvervsorganisationer. 

Eksportrådet i Udenrigsministeriet 

har været med til at sammensætte det 

erhvervsrelaterede program i tæt samarbejde 

med de involverede ambassader. 

"Der er ingen tvivl om, at et besøg som 

dette både på kort og længere sigt styrker 

mulighederne for danske virksomheder og 

forskere i Japan og Korea. Det gælder mulighederne 

for at fastholde og udbygge afsætning 

af danske produkter, viden og teknologi, 

men også for at indgå i forskellige samarbejdsprojekter," 

siger Anne H. Steffensen. 

Better Place 

En af de virksomheder, der var repræsenteret 

i erhvervsdelegationen, var virksomheden 

Better Place, der er verdens førende leveran- 

På sit besøg i Japan prøvede statsministeren en robotdragt, udviklet til at hjælpe svage og ældre i dagligdagen. 

Professor Sankai (nr. 2 fra venstre) er leder af Cyperdyne, som har udviklet dragten. Også professor 

Henrik Lautrup Lund fra DTU var med (nr. 1 fra venstre). 

dør af elektricitet til elbiler, og hvis danske 

afdeling varetager aktiviteterne i samtlige 

europæiske lande. A Better Place står også 

for opsætningen af de kommende ladestationer 

i Danmark i forbindelse med el-bilens 

snarlige indtog på det danske marked, og 

derfor var virksomhedens danske direktør 

Jens Moberg også ganske godt tilfreds med 

Asien-besøget, der blandt andet indebar et 

besøg hos japanske Nissan, der netop har 

udviklet en elbil, som ifølge planen rammer 

det danske marked i løbet af få år. 

"I Japan og Korea er der stor enighed om, 

at fremtidens bil er elektrisk, og begge lande 

arbejder på at integrere bilen i det samlede 

elnet, således at bilen, ud over at køre 

på vedvarende energi, også vil kunne øge 

muligheden for at få en langt højere grad af 

vedvarende energi i energiforsyningen. Og 

da regeringen har selv samme ambition for 

Danmark, åbner dette meget spændende 

muligheder for både politisk og erhvervsmæssigt 

samarbejde," siger Jens Moberg. 

Han pointerer, at besøget var meget 

udbytterigt og bekræftede ham i, at der 

sker rigtig meget inden for bio- og cleantech 

området i Asien – en udvikling, der kan 

komme dansk eksport til gode: 

"Under besøget fik vi skabt en masse 

utroligt brugbare kontakter og relationer, 

som kan udmøntes både i øget eksport på 

disse områder, men også i inspiration og 

mulige kommende samarbejder, hvor man 

forener danske cleantech-erfaringer med tilsvarende 

asiatiske," siger Jens Moberg, som 

mener, at danske virksomheder skal være 

fremme i skoene, når det gælder om at følge 

med i det utroligt høje asiatiske tempo. 

Lars Løkke Rasmussen bakker op: 

"Vi er på vej mod en ny global verdensorden, 

som man kan vælge at se som en 

trussel. Jeg synes, vi skal se den som nye 

markedsmuligheder. Vi har en række danske 

erhvervsstyrker, og jeg ønsker, at vi skal 

ligge forrest i konkurrencen på de voksende 

markeder i Asien. Der er nemlig interesse for 

danske produkter i Asien, men det er klart, 

at vi skal stå meget tidligt op for at klare os i 

den globale konkurrence,“ slutter han. 

21 

foto: emil langballe

markedsnyt 

Økonomisk 

opsving i staten 

Georgia 

Georgia trodser krisen og viser positiv 

økonomisk udvikling. 

I USA har alle været berørt af finanskrisen. 

Nogle steder har man dog formået at stå 

imod recessionens nedslag på økonomisk 

udvikling, og i Georgia brummer den økonomiske 

motor nu igen. Antallet af nystartede 

virksomheder i Georgia er steget støt, 

og nuværende virksomheder udvider stadig 

– særligt underholdningsindustrien er i rivende 

udvikling. Derfor er Georgia også et godt 

sted at opstarte danske virksomheder. 

At det ser fornuftigt ud i Georgia, skyldes 

i høj grad den måde, hvorpå Georgias 

erhvervsliv har tacklet krisen: I stedet for at 

stoppe investeringer har investorer i Georgia 

udnyttet andre stater og landes forsigtighed 

og derved taget værdifulde markedsandele. 

I 2009 – et år med recession – kom 

327 nye virksomheder til, som nu er klar til 

at udnytte, at kreditmarkedet igen åbner op. 

Bag hele 40 procent af denne økonomiske 

aktivitet stod entreprenører og mindre virksomheder. 

Ifølge Ken Stewart, kommissær for Georgia 

Department of Economic Development, 

har virksomhederne gode vilkår i Georgia: 

"Georgia har en talentfuld arbejdsstyrke. 

Og vores position som logistisk knudepunkt 

for Sydøstamerika, såvel som vores topuniversiteter, 

lave driftsomkostninger og høje 

livskvalitet, tiltrækker virksomheder som en 

magnet," siger han. 

Hvis det har interesse at opstarte ny virksomhed 

i Georgia, kan Det Danske Handelskontor 

i Atlanta kontaktes. Kontoret har værdifuld 

indsigt i markedet og et bredt netværk 

inden for alle brancher. 



Trade Commission of Denmark 

Jan Sauer, Handelskommisær 

E-mail: atlhkt@um.dk 

Tlf.: +1 404-588-1588 

22 

Tyskerne satser på effektivitet i sygehusvæsnet 

De tyske sygehus- og klinikkæder fokuserer 

mere end nogensinde på at optimere 

interne processer og kommunikation 

med omverdenen. 

Patientdata, daglig administration, indkøb og 

en lang række andre områder er mål for en 

stærkt voksende eHealth-industri i Tyskland. 

Danske virksomheder inden for området har 

meget at byde på, men produkterne skal koordineres 

med resten af verden for at forblive 

relevante. Derfor vil Eksportrådet iværksætte 

en række aktiviteter, der bringer danske leverandører 

tættere på en stor og vigtig kundegruppe 

– ikke kun i Tyskland, men i et videre 

koordineret forløb også i Schweiz og Østrig. 

I løbet af marts måned vil Eksportrådet diskutere 

et oplæg til det samlede program med 

en række forskellige virksomheder. Herefter 

vil vi i sensommeren indbyde til et endagsseminar 

med henblik på, at virksomhederne 

kan vurdere deres Tysklandsstrategi. Senere 

Portugal bliver med MOBI.E det første 

land til at oprette en landsdækkende 

energiforsyning til elbiler. 

Med MOBI.E har den portugisiske regering 

store ambitioner om at være førende inden 

for produktion og distribution af vedvarende 

energi til elbiler. I projektets første fase, 

som vil løbe indtil udgangen af 2011, er målsætningen 

at installere 1.300 genopladningsstationer 

til elbiler i 25 byer fordelt over hele 

Portugal, samt yderligere 50 stationer i vejnettet 

mellem disse byer. Derefter følger 

installationen af genopladningsstationer i 

større bygninger og parkeringshuse. Visionen 

med MOBi.E er at gøre Portugal til testmarked, 

for derefter at eksportere konceptet 

globalt. 

Den portugisiske regering er i fuld gang 

med at udvikle en incitamentsstruktur over for 

både virksomheder og private ved køb af elbiler. 

Portugal har brug for erfaringer fra andre 

lande for at kunne implementere projektet. 

på efteråret gennemfører vi en række fælles 

aktiviteter i Tyskland, der giver mulighed for 

at træffe tyske myndigheder, kunder og samarbejdspartnere. 

EHEALTH: 



Morten Frederiksen 

Konsul Repræsentationschef 

Tlf.: +49 (89) 5458 5411 

E-mail: morfre@um.dk 

Portugal som pioner inden for elbiler 

eHealth er et nyt begreb og fortolkes 

bredt. Eksempelvis anvender sundhedssektoren 

it-produkter i forbindelse med 

sundhedspleje, hvad enten det drejer sig 

om kommunikationsværktøjer herunder 

elektroniske journaler eller overbygninger 

til ERP standardsystemer. 

Dansk involvering i MOBI.E er derfor yderst 

relevant, da Danmark i mange år har stået i 

spidsen for udviklingen af elbilmarkedet. 



Danmarks ambassade, Lissabon 

Anders Cardoso Hyttel, eksportrådgiver 

Tlf.: (+351) 213 512 968 

E-mail: andhyt@um.dk 

Portugal har store ambitioner på området for 

elbiler. 1.300 genopladningsstationer skal 

installeres inden udgangen af 2011. 

foto: ambassaden i lissabon

foto: the maersk group 

markedsnyt 

Verdens olie- og gasindustri har vendt øjnene mod Brasilien. 

Brasiliens vækstmotor – olie og gas 

Brasilianske investeringer på over 600 

milliarder kroner får nu verdens olie- 

og gasindustri til at rette blikket mod 

det store latinamerikanske land. 

Det statskontrollerede brasilianske olieselskab 

Petrobas viser med sin femårige investeringsplan, 

at olie- og gassektoren i Brasilien 

er udset til at være landets vækstmotor. 

De samlede investeringer forventes at løbe 

op i over 600 milliarder kroner. 

Investeringsplanen har sammen med de 

høje estimater for oliereserver i landet betydet, 

at verdens olie- og gasindustri har vendt 

Vindindustrien i Brasilien skal udvide 

kraftigt over de næste to år. Danske 

underleverandører har gode muligheder 

for at udnytte satsningen. 

Da den brasilianske regering for nylig holdt 

sin første nationale vindenergiauktion, stod 

det klart, at vindenergi vil være på det brasilianske 

landkort fremover. På auktionen 

købte regeringen vindenergiprojekter på i alt 

cirka 1.806 megawatt. Det vil kræve investeringer 

på mellem 21 og 27 milliarder danske 

kroner over de næste to år. 

For at nå regeringens deadline om to 

år har vindindustrien særdeles travlt. Ved 

udgangen af 2009 var vindkapaciteten i Brasilien 

kun på cirka 602 megawatt. Kapacite- 

øjnene mod Brasilien. Internationale såvel 

som danske olieselskaber holder nu nøje øje 

med udviklingen. 

Det var efter opdagelsen af det såkaldte 

Tupi-felt i 2007, at der for alvor blev sat skub 

i Brasiliens olieeventyr. Nye regulativer er 

i øjeblikket til behandling i senatet, og bliver 

de vedtaget, betyder det blandt andet, at 

ikke alle oliefelter bliver auktioneret på vanlig 

vis, men at regeringen kan vælge "strategisk" 

vigtige oliefelter fra til Petrobras. 

Yderligere vil regulativerne betyde, at et nyt 

regeringsfi rma, Petrosal, i fremtiden vil administrere 

det såkaldte pre-saltområde. Pre- 

Brug for milliardinvesteringer i brasiliansk vindindustri 

ten skal altså øges cirka 300 procent inden 

midten af 2012. 

General Electric har for nylig udbygget 

deres eksisterende fabrik i Brasilien, og den 

amerikanske turbineproducent er ikke den 

eneste, der øjner gode muligheder på det 

brasilianske marked. Danske Vestas, Siemens 

Windpower, og Suzlon er alle til stede 

i Brasilien og analyserer nøje mulighederne i 

markedet. 

I kølvandet på vindauktionen er fulgt 

adskillige internationale underleverandører 

– inklusive fl ere danske, der i disse måneder 

strømmer til Brasilien for at åbne lokale datterselskaber. 

Den brasilianske regering har 

stillet i udsigt, at endnu en vindauktion vil 

blive afholdt allerede i juni 2010. 

BRASILIEN RIG PÅ OLIE 

Med 14,09 milliarder boe (boe = tønder 

olieækvivalenter) råder Brasilien over 

verdens 16. største oliereserve. 

Heraf er 72 procent at fi nde på dybt 

eller ultradybt vand. 

Det estimeres, at markedsværdien for 

pre-saltområdet er helt oppe på seks 

trillioner kroner. 

saltolien fi ndes under et tykt lag salt ud for 

São Paulo- og Rio de Janeirostaternes kyster. 

Olien ligger under mere end 2.000 meter 

vand, og yderligere 5.000 meter sand, sten 

og et skiftende lag af salt. 



Det Danske Generalkonsulat, 

São Paulo, Brasilien 

Kontaktperson: Peter Efl and 

Tlf.: (+55 11) 2127-0750 

E-mail: petefl @um.dk 



Det Danske Generalkonsulat, 

São Paulo, Brasilien 

Kontaktperson: Peter Efl and 

Tlf.: (+55 11) 2127-0750 

E-mail: petefl @um.dk 

MEGAWATT 

Megawatt er en måleenhed for energi. 

Den bruges eksempelvis til at angive vindmøllers 

energiproduktion. En megawatt 

svarer til en million watt. 

> 

23

markedsnyt 

Dansk design i rampelyset i Kroatien 

Den danske ambassade i Kroatien har valgt 

at sætte fokus på design med arrangementet 

Dansk Vision/Design, der afholdes 28. 

maj 2010 i Zagreb. Begivenheden giver de 

deltagende virksomheder mulighed for at 

møde købere og andre potentielle partnere, 

ligesom der vil være mulighed for at holde 

foredrag om dansk design. 

24 

The World of Private Label 

Ambassaderne i Bruxelles og Haag assisterer 

igen i år Food From Denmark på messen 

The World of Private Label, som afholdes 18.- 

19. maj 2010 i Amsterdam. Messen tiltrækker 

cirka 40.000 besøgende, som typisk er 

beslutningstagere fra førende detailkæder 

i Europa. Food From Denmark, som er markedsføringspartner 

for danske fødevareproducenter, 

deltager i år med 25 medlemmer. 

Sidste år deltog knap 40 danske virksomheder 

fordelt på food- og non-food-afdelingerne. 

Konference om 

fjernvarme i Bosnien 

Fjernvarmesektoren i Bosnien og Hercegovina 

har stærkt brug for udenlandske investeringer 

og ekspertise. Derfor planlægger Den 

danske Ambassade i Sarajevo en konference 

om energieffektivisering og fjernvarme den 

17.-18. maj 2010 i Sarajevo. 

Formålet med initiativet er at give danske 

virksomheder mulighed for at præsentere 

deres produkter og ekspertise for den bosniske 

fjernvarmesektor. 



Danmarks ambassade i Sarajevo 

Eksportrådgiver Lana Pecenkovic 

E-mail: lanpec@um.dk 

Tlf.: +378 33 665 901 



Tomislav Gugo 

E-mail: tomislav@dtczagreb.hr 

Tlf.: +385 1492 4541 

Martin Jensen 

E-mail: martin@dtczagreb.hr 

Tlf.: +385 1492 4545 



Danmarks ambassaden i Haag 

Michael Nørregaard, 

E-mail: micnor@um.dk 

Tlf.: +31 70 302 5977 

Besøg også hjemmesiden: 

www.foodfromdenmark.dk 

Danish Water Days i 

Bulgarien og Rumænien 

De danske ambassader i Bulgarien og Rumænien 

arrangerer Danish Water Days i Sofia og 

Bukarest den 7.-11. juni 2010 i samarbejde 

med konsulentfirmaet Water Training & Consulting. 

De relevante lokale myndigheder vil 

deltage i arrangementet og præsentere behov 

og projektmuligheder i de to lande, mens danske 

virksomheder kan præsentere kompetencer 

og løsningsmuligheder. 



Krassimir Dimitrov 

Danmarks ambassade i Sofia 

Tlf.: +359 2 917 01 00 

E-mail: sofamb@um.dk 

www.ambsofia.um.dk 

Razvan Stroe 

Danmarks ambassade i Bukarest 

Tlf.: +40 21 300 08 00 

E-mail: buhamb@um.dk 

www.ambbukarest.um.dk 

Deltag i eksportfremstød 

til Nordirak 

Danske kompetencer er efterspurgte 

i Nordirak, hvor den kommercielle 

genopbygning af landet er godt i 

gang. 

Danske kompetencer inden for især 

fødevarer, udbygning af landbrug, energi, 

byggeri og pharma er stærkt efterspurgte 

i det nordlige Irak. Derfor indbyder DI, 

Generalkonsulatet i Dubai og den danske 

ambassade i Bagdad til fælles dansk 

fremstød i Erbil i Nordirak. 

Fremstødet vil give dig mulighed for at 

undersøge markedspotentialet for netop 

din virksomhed gennem fokuserede B2Bmøder 

og kontaktmøder med irakiske 

virksomheder, politiske beslutningstagere 

og internationale partnere i den kurdiske 

region. 

I Erbil dækkes hovedparten af det 

offentlige såvel som det private forbrug 

gennem import, og der er stadig et stort 

behov for renovering og opbygning af 

stort set hele den regionale infrastruktur. 

Turen til Erbil vil give dig rig mulighed 

for at drage nytte af de etablerede kontakter 

til lokale myndigheder, som har 

ytret ønske om, at Danmark deltager i 

den kommercielle genopbygning af Irak. 

Programmet for fremstødet og den 

endelige pris er endnu ikke fastlagt, da 

det afhænger af antal tilmeldinger samt 

støtte til turen. 



Danmarks Generalkonsulat i Dubai 

Per Tangsgaard Jensen 

Tlf.: +971 4 348 0877 EXT 104 

Mobil: +971 50 656 1667 

E-mail: pertje@um.dk 

DI 

Thomas Rønhard 

Tlf.: +45 3377 3655 

Mobil: + 45 2087 1006 

E-mail: thr@di.dk

Velkommen ombord i Europas nyeste flyflåde. Vores fly er 

det sidste nye inden for sikkerhed og teknologi, og vores 

business class når nye højder i komfort – med de nyeste 

full-flat sæder. Vi flyver dig til de vigtigste byer i Asien, og 

som del af oneworld alliance kan vi tilbyde dig fortrinlige 

forbindelser til næsten 700 destinationer i hele verden. 

Velkommen ombord og relax – vi vil gøre alt for, at du 

kommer til din destination hurtigt og udhvilet. 

OPLEV FINNAIR. BOOK NU PÅ FINNAIR.COM. 

VORES 

BUSINESS 

CLASS FÅR 

DIG TIL AT 

ØNSKE, 

TUREN VAR 

LÆNGERE 

THE FAST AIRLINE BETWEEN EUROPE AND ASIA

ny strategi 

Lene Espersen: 

"Jeg er Danmarks 

vækstambassadør" 

Landets nye udenrigsminister vil rejse 

ud i verden som Danmarks vækstambassadør. 

Hun satser på en mereksport 

på mindst 30 milliarder kroner. 

Midlet: En ny strategi, der skal skabe 

vækst og værdi til Danmark. 

af charlotte dahlsgaard 

Der skal sættes gang i hjulene på den trængte, 

danske økonomi, og motoren skal blandt 

andet være eksporten. Sådan lyder meldingen 

fra landets nye udenrigsminister Lene 

Espersen (K), der i forbindelse med regeringens 

møde i vækstforum 15.-16. april 2010 

satte formel på, hvordan Danmarks 

vækstmuligheder forbedres. 

"Godt halvdelen af Danmarks BNP 

kommer fra eksporten. Uden øget 

eksport kan vi ikke nå regeringens 

mål for Danmark i 2020. Jeg vil derfor 

rejse ud i verden som Danmarks 

vækstambassadør. Udenrigsministeriet 

skal være hele Danmarks vækstagent, 

og det er vigtigt for mig, at 

vores bånd til erhvervslivet styrkes," 

siger hun til Eksportfokus. 

Eksporten var hårdt ramt i 2009, 

og med den nye strategi vil udenrigsministeren 

sikre, at de rette virksomheder 

får den rette hjælp i en verden under 

konstant forandring. 

"Den ny strategi bygger videre på solide 

resultater, men vi skal målrette vores indsatser 

endnu mere og prioritere skarpere i 

forhold til, hvad der skaber mest værdi for 

vore kunder i erhvervslivet og Danmark. Eksportrådets 

indsats i år skal bidrage til danske 

virksomheders mereksport på mindst 30 

mia. kr. og skabe mere end 1.000 videntunge 

26 

jobs i Danmark gennem tiltrækning af udenlandske 

investeringer. Det er vores mål," 

siger Lene Espersen og fortsætter: 

"Med strategien følger en række nye initiativer, 

så vi når ud til flere virksomheder og 

maksimalt udnytter den viden, vi har i hele 

Udenrigsministeriet, til gavn for danske virksomheder 

i udlandet. Vi skal nedbryde de 

barrierer for eksport, som den enkelte virksomhed 

oplever." 

Tre nye forretningsområder 

Først og fremmest skal tre nye forretningsområder 

gøre en forskel for de danske eksportvirksomheder. 

Det første forretningsom- 

VI HAR I DEN GRAD SPAR- 

KET DØREN IND TIL DEN 

GLOBALE MARKEDSPLADS FOR 

KLIMA-, ENERGI- OG MILJØLØS- 

NINGER. DEN UNIKKE POSITION 

SKAL VI FASTHOLDE. 

Lene Espersen, udenrigsminister 

råde, Global Vækst, samler og optimerer alle 

de bedste ydelser inden for eksportservice 

og sikrer, at Eksportrådet har stærke sektorkompetencer. 

Det andet område, Global Public Affairs, 

skal hjælpe virksomhederne med at analysere 

og nedbryde barrierer for eksport. 

Det tredje forretningsområde; Globale 

Muligheder og Risici, hjælper virksomhederne 

med at se nye muligheder på nye marke- 

"Danmark skal i høj grad leve af eksport. Derfor er det 

afgørende, at danske virksomheder igen kommer ud og 

får øget deres salg til både eksisterende og nye vækstmarkeder. 

Det vil vi hjælpe dem til at blive bedre til," 

siger Lene Espersen, Danmarks udenrigsminister. 

der. Det sker i tæt samarbejde med ambassaderne 

kloden rundt. 

"Når verden er under hastig forandring, 

så er vi nødt til at tænke nyt og innovativt. Vi 

skal udnytte, at vækstøkonomierne udgør en 

stadig større del af verdensøkonomien. Danske 

virksomheder skal stå stærkere dér, hvor 

væksten er størst. Jeg vil arbejde for at styrke 

forbindelserne til nye vækstlande uden 

for Europa," siger Lene Espersen. 

De små skal hjælpes 

Samtidig skal hjælpen til små og mellemstore 

virksomheder, der udgør langt størstedelen 

af dansk erhvervsliv, intensiveres. Det 

sker bl.a. med et nyt rådgivningsprogram; 

Vitus. Rådgivningsprogrammet 

giver en række små og mellemstore 

virksomheder ni måneder til at blive 

eksportstjerner. I udvælgelsen lægges 

vægt på, at virksomheden har et 

særligt højt vækstpotentiale. Til gengæld 

vil de få rådgivning i topklasse, 

og det nærmeste man kommer på et 

løfte om en eksportordre inden for ni 

måneder. 

Samtidig er det besluttet at øge 

den gratis hjælp, som Eksportrådet 

yder til danske virksomheder. 

Blandt andet oprettes en hotline, 

hvor virksomhederne kan ringe gratis ind 

med spørgsmål om eksport. Det sker for at 

nå flere kunder og for at give virksomhederne 

en smagsprøve på, hvad de kan forvente, 

hvis de indgår et længerevarende samarbejde 

med Eksportrådet. 

"En central del af den ny strategi er at 

komme i kontakt med så mange relevante 

virksomheder som muligt. For der ligger et 

eksportpotentiale hos rigtig mange danske

EKSPORTRÅDETS NYE STRATEGI 

Eksportrådets nye strategi har fire ben: 

1. Global vækst samler Eksportrådets traditionelle 

ydelser inden for eksportfremme 

og internationalisering: markedsadgang, 

eksportfremstød, sourcing, etableringsrådgivning 

etc. 

2. Global Public Affairs udvikles som selvstændigt 

forretningsområde. Eksportrådet 

yder rådgivning til virksomheder om at 

påvirke beslutningstagere og processer 

på markeder og sektorer af strategisk 

betydning. 

3. Globale Muligheder og Risici er et 

nyt forretningsområde, der handler om 

at yde rådgivning om at identificere de 

særlige muligheder og risici, som danske 

virksomheder møder i globaliseringen. Det 

gælder for eksempel virksomheders samfundsansvar 

(CSR), herunder korruption 

og politiske risikoanalyser. 

4. Gratisydelser eller public service området 

skal styrkes og i endnu højere grad 

målrettes kundernes behov. 

virksomheder – store som små – og det skal 

udnyttes. Det vil vi opnå med flere gratisydelser," 

siger Lene Espersen. 

Satsning på spidskompetencer 

Prognosen fra Danmarks Statistik viser, at 

der i 2010 vil ske en gradvis vækst i eksporten 

på cirka fire procent. Lene Espersen er 

optimist med hensyn til dansk eksport. 

"Danske virksomheder er dygtige. De er 

blevet mere konkurrencedygtige på grund 

af krisen, så selv om konkurrencen bliver 

hård på de globale markeder, så tror jeg, at 

de danske virksomheder vil klare sig godt. 

En vigtig opgave for mig bliver branding og 

markedsføring af Danmark og danske virk- 

somheder med fokus på vores særlige spidskompetencer. 

Eksempelvis ligger Danmark 

i toppen af den grønne dagsorden. Vi har i 

den grad sparket døren ind til den globale 

markedsplads for klima-, energi- og miljøløsninger. 

Den unikke position skal vi fastholde 

og udbygge gennem fortsat tæt samarbejde 

om Erhvervsklimastrategien med Økonomi- 

og Erhvervsministeriet og Klima- og Energiministeriet. 

Danmark har også en stribe 

andre styrkepositioner, som vi ikke har råd til 

at overse. 84 procent af eksporten kommer 

fra andre sektorer end den grønne. Eksempelvis 

er vi stærke inden for serviceerhverv, 

design og velfærdsteknologi," siger hun. 

27 

foto: scanpix/gerrad cerles

ny strategi 

Eksportrådets nye program, VITUS, 

giver en række små og mellemstore 

virksomheder ni måneder til at blive 

eksportstjerner. 

af poul kjar 

I tv-programmet X-Factor fredag aften leder 

dommerne efter solister og grupper med 

musikalsk X-factor. Til sidst kåres vinderen 

med en pladekontrakt og (flygtig) berømmelse. 

I det nye rådgivningsprogram, Vitus, leder 

Eksportrådet efter små og mellemstore virksomheder 

med mest mulig X-portfactor. Vinderne 

skal slå igennem på et nyt eksportmarked, 

og bidrage til at skabe økonomisk 

vækst og beskæftigelse i det danske samfund. 

For at komme i betragtning til det nye rådgivningsprogram 

skal virksomheden have en 

omsætning på maksimum 100 millioner kroner, 

5-100 ansatte og erfaring fra minimum ét 

eksportmarked. Vitus henvender sig således 

til virksomheder, som er eksportmodne, og 

som ikke først skal have opbygget den nødvendige 

kapacitet til overhovedet at begå sig 

på eksportmarkedet. 

Hvis disse forudsætninger er i orden, kan 

der ansøges om 

optagelse 

i pro- 

28 

grammet, der gennemføres to gange årligt 

med deltagelse af maksimum 10 virksomheder. 

"Vi vil i udvælgelsen lægge vægt på, at 

virksomheden har et særligt højt vækstpotentiale 

og besidder de fornødne kompetencer, 

engagement og finansiering til at ekspandere 

globalt," siger Laura Thorborg fra 

kontoret for kunderelationer i Eksportrådet. 

I sin definition af X-portfactor refererer Laura 

Thorborg til den danske opdagelsesrejsende, 

Vitus Bering, som har lagt navn til Beringstrædet 

og til Vitus-programmet. 

Vitus Bering havde modet og viljen til at 

DER BLIVER TALE 

OM ET MEGET TÆT 

OG RESULTATORIENTE- 

RET FORLØB. 

Laura Thorborg, Eksportrådet 

udforske verden. Han kendte værdien af 

grundig forberedelse og turde løbe en risiko 

for at nå sine mål. Han havde det ekstra, der 

skal til for at udbrede sig globalt. 

Tæt parløb 

De udvalgte virksomheder i Vitus-programmet 

får tilknyttet en erfaren rådgiver fra Eksportrådet 

med et særligt kendskab og netværk 

på det pågældende marked. 

"Der bliver tale om et meget tæt og 

resultatorienteret forløb. Derfor er det 

helt afgørende, at vi får lavet den rigtige 

match mellem virksomheder og 

rådgivere. Virksomhederne skal selvfølgelig 

også kunne sige nej til en 

rådgiver, hvis kemien ikke passer," 

siger Laura Thorborg. 

Virksomhederne tilbydes rådgivning 

fra det øjeblik beslutningen 

om eksport til et udvalgt marked er 

C 

taget, og indtil den første ordre er i hus. Rådgiveren 

flytter ind hos virksomheden, og parterne 

deltager i tre workshops arrangeret af 

Eksportrådet om kunde- og konkurrentanalyse, 

prisfastsættelse, distribution, etablering 

af netværk og lokale samarbejdspartnere. 

Klar til den store eksportscene 

Rådgiveren og virksomheden udarbejder en 

eksportstrategi, der udfordres og testes af et 

ekspertpanel bestående af erfarne, succesrige 

iværksættere – der ligesom dommerne 

i X-Factor gør deltagerne parate til at stå på 

den store eksportscene. 

Herefter hjælper rådgiveren virksomheden 

med at få strategien ført ud i livet i form af 

konkrete eksportaftaler inden for de afsatte 

ni måneder. 

"Det er klart, at det er ambitiøst, men på 

baggrund af Eksportrådets erfaring med at 

hjælpe danske virksomheder ud på markederne, 

så vurderer vi, at det kan lade sig 

gøre med en fokuseret indsats fra virksomhedernes 

side kombineret med vores markedsviden, 

netværk og ressourcer," siger 

Laura Thorborg. 

Nystiftet eksportpris 

Eksportrådet opkræver en egenbetaling på 

ca. 75.000 for de deltagende virksomheder, 

som svarer til 35 procent af omkostningerne 

til dækning af rådgivningstimer. 

"Vi har talt med en række virksomheder i 

forberedelsen af Vitus, og de gav alle udtryk 

for, at de godt kunne tænke sig at være med 

i et sådant program. Der er tale om virksomheder 

fra alle sektorer – men det er klart, at 

der er nogle brancher, hvor global vækst ligger 

mere lige for, end i andre," siger Laura 

Thorborg, der naturligvis er meget spændt 

på antallet af ansøgere til første runde af 

Vitus. 

Som en officiel afslutning på Eksportrådets 

nye tiltag vil der blive afholdt en årlig 

event med en nystiftet pris, Vitus-prisen, til 

de tre virksomheder, der har klaret sig bedst 

inden for udvalgte kategorier.

Dommerpanelet kommer til at bestå af de 

samme erfarne, succesrige iværksættere, 

som virksomhederne har lært at kende fra 

arbejdet med de konkrete eksportstrategier. 

Panelet får altså både rollen som eksperter, 

der udfordrer virksomhederne undervejs i 

Tre stærke kort 

VANEET BANSAL (36), INDIEN 

(NEW DELHI), B.SC. FARMA, MBA 

• 14 års professionel erfaring med farmaog 

sundhedssektoren på det indiske 

marked. 

• Stor kontaktflade med lokale politikere, 

analytikere og økonomer. 

• Har været involveret i udarbejdelse af 

strategiplaner, markedsanalyser, etablering 

af konkrete B2B-kontakter osv. 

• Har blandt andet rådgivet Falck på det 

indiske marked. 

processen, og som dommere, der i sidste 

ende er med til at pege på "vinderne". 

Vinderne af eksportprisen får næppe helt 

den samme medieeksponering som vinderne 

af tv-programmet X-Factor. Men der er 

meget mere på spil, når vi taler virksomhe- 

NANTIMA ANGKATAVANICH (38), 

THAILAND, MBA 

• 10 års erfaring fra det private erhvervsliv 

– særligt inden for forbrugsvarer og 

marketingsundersøgelser. 

• Stor erfaring med etablering af salg og 

distribution samt adgang til myndigheder, 

importbestemmelser, erhvervslicenser 

etc. 

• Har bidraget til flere danske virksomheders 

succesfulde forretningsudvidelse i 

Thailand. 

• Har blandt andet rådgivet den danske 

virksomhed Malte Haaning Plastic A/S 

med en partnersøgning i Thailand. 

dernes X-portfactor, end når vi taler tv-programmet 

X-Factor. 

Det handler om vækst og beskæftigelse – 

og dermed den danske samfundsøkonomi. 

Og effekten holder. 

Virksomhederne i Vitus får hver især tilknyttet en erfaren rådgiver fra Eksportrådet med et særligt kendskab og netværk på det pågældende 

marked. Her er tre af dem: 

KATARZYNA WOJDA (34), POLEN, 

MA I LINGVISTIK OG TVÆRKUL- 

TUREL KOMMUNIKATION 

• Syv års erhvervserfaring inden for 

energi- og miljøsektoren. 

• Stor erfaring med nedbrydning af handelsmæssige 

barrierer, PR-aktiviteter, 

markedsanalyse, nye forretningsmuligheder 

og -partnere osv. 

• Har rådgivet en række danske virksomheder 

med at skabe forretningsforbindelser 

til polske partnere. 

• Har blandt andet rådgivet den danske 

virksomhed MicroDrop Aqua fra start 

til slut ifm. virksomhedens entre på det 

polske marked. 

29

handelspolitik 

Uvejr på verdenshavene 

kræver diplomati 

Pirater i Adenbugten, protektionisme i 

Kenya og uforståelige havneregler i 

Skt. Petersborg er blot nogle af de 

udfordringer, de danske rederier 

møder ude i verden. 

Det stiller krav til diplomatiet. 

af anne klejsgård hansen 

De danske rederier transporterer 10 procent 

af verdenstonnagen, og har hele verden 

som deres arbejdsplads. Det betyder, at 

nye toldregler, nationale statstilskud og pirateri 

mange tusinde kilometer fra rederiernes 

danske hovedkontorer kan give panderynker, 

grå hår og i sidste ende røde tal på bundlinjen. 

Og til trods for at rederne, både gennem 

deres danske interesseorganisation Danmarks 

Rederiforening og gennem en række 

internationale søfartsorganisationer, kan nå 

et langt stykke ad vejen, er det i visse tilfælde 

nødvendigt at ty til det gode, gammeldags 

diplomati for at nå en løsning. 

"Vi kan selv gøre rigtig meget, men der er 

ingen tvivl om, at vi ved at bringe sagerne 

op på diplomatisk niveau i visse tilfælde kan 

komme ind og påvirke beslutningerne nogle 

steder, hvor industri og andre kommercielle 

spillere aldrig får adgang," siger René Piil 

Pedersen, afdelingschef for erhvervspolitisk 

afdeling i Danmarks Rederiforening. 

Danmarks Rederiforening arbejder derfor 

ofte tæt sammen med Udenrigsministeriet i 

særligt tilspidsede situationer, og René Piil 

Pedersen har flere gange oplevet, at diplomatiet 

har formået at afhjælpe i en uheldig 

situation. 

Usaglig blokade i Nigeria 

Det var for eksempel først, da diplomatiet 

rykkede ud, at en blokade af et dansk skib i 

Nigeria blev stoppet. Længere tids tovtrækkeri 

havde ikke kunnet løse konflikten, men 

30 

efterhånden som det politiske pres på Nigeria 

voksede, begyndte tingene at ændre sig. 

"Jeg er faktisk ikke klar over, hvad der præcist 

skete, men vi oplevede i hvert fald, at det 

pludselig gik stærkt. Her havde diplomatiet 

altså nogle meget effektive redskaber, som 

vi ikke selv havde adgang til," siger René Piil 

Pedersen. 

Han peger på, at Udenrigsministeriet også 

ved flere lejligheder har stået bag en koordineret 

international indsats, hvor flere landes 

myndigheder er gået sammen om en sag. Det 

er blandt andet sket i Kenya, hvor de nationale 

regler er så protektionistiske, at de reelt forhindrer 

udenlandske virksomheder i at operere i 

havneområderne. Det har skabt store problemer 

for flere danske rederier, der ud over klassiske 

transportopgaver også varetager shipping- 

og lageraktiviteter i havnene. 

"Der er en lang række lande, der er utilfredse 

med situationen i Kenya, og det har 

fået Udenrigsministeriet til at gå ind i sagen 

ved at gå sammen med en række af disse 

landes myndigheder og dermed lægge et 

fælles politisk pres på Kenya. Og der er langt 

større chance for, at deres kritik bliver hørt, 

end hvis vi som brancheorganisation råber 

op," siger René Piil Pedersen. 

Flere tråde at trække i 

Det er dog ikke kun, når problemerne er 

opstået, at Danmarks Rederiforening søger 

assistance hos myndighederne. René Piil 

Pedersen vurderer, at den forebyggende indsats 

er mindst lige så vigtig. 

"Den generelle overvågning – altså den 

politiske og økonomiske overvågning – betyder 

utrolig meget. Det, der sker ude i verden, 

har afgørende betydning for vores medlemmer," 

siger han. 

Lige i øjeblikket har Rederiforeningen for 

eksempel stor fokus på havne- og toldprocedurerne 

i Skt. Petersborg. Procedurerne 

betyder, at skibene skal vente i havnene i 

HER KAN DIPLOMATIET HJÆLPE 

Akutte problemer 

• I tilfælde af akutte problemer som for 

eksempel blokader kan Udenrigsministeriet 

gå i dialog med landets myndighed 

og forsøge at løse problemet. 

Udenrigsministeriet kan også gå sammen 

med andre landes myndigheder 

og lægge et fælles politisk pres på det 

pågældende land. 

Forebygge problemer 

• Udenrigsministeriets generelle politiske 

og økonomiske overvågning gør det 

muligt at påvirke – eller i det mindste 

kende – reglerne, inden de bliver endeligt 

vedtaget. 

Fem gode råd til rederierne: 

• Hvis der er behov for diplomatisk bistand, 

så kontakt Udenrigsministeriet så 

hurtigt som muligt. 

• Giv ministeriet en så grundig og dækkende 

præsentation af sagen som 

muligt. 

• Kortlæg egne handlemuligheder og kontakter 

i sagen (nogle rederier tror, at det 

alene handler om at have juridisk ret i 

en tvist – men det er langt fra altid juraen, 

der alene kan løse problemerne). 

• Hold stien ren og spil efter reglerne. 

Gå eksempelvis aldrig med til at betale 

bestikkelse, acceptere korruption eller 

lignende. 

• Hav afklaret pressehåndtering i god tid. 

Når journalisten først er i røret, er det for 

sent. 

Kilde: Udenrigsministeriets handelspolitiske 

kontor

Udenrigsministeriet arbejder blandt andet som formand for en international pirateriarbejdsgruppe på at forhindre de mange piratangreb 

ud for den somaliske kyst. Her ses en øvelse, hvor somalisk politi tilbageholder pirater på stranden ved Adenbugten. 

meget lang tid, og det har ofte store økonomiske 

konsekvenser for rederierne. 

René Piil Pedersen peger samtidig på, at 

en diplomatisk indsats ofte vil resultere i en 

mere holistisk indsats, der ikke kun løser det 

aktuelle problem, men som også kommer 

nye problemer i forkøbet. 

"Det har vi for eksempel set i forhold til 

de mange piratangreb i Adenbugten ud for 

Somalia. Her arbejder Udenrigsministeriet i 

FN-regi – herunder som formand for den særlige 

piraterikontaktgruppe initieret af Sikkerhedsrådet 

– på at forhindre angrebene, og 

samtidig overvejer Danida, om udviklingsbistand 

også kan være et våben i kampen mod 

pirateri," siger René Piil Pedersen. 

Danida arbejder blandt andet på, hvordan 

man i Somalia og i nabolandene kan skaffe 

alternativ beskæftigelse til det omfattende 

pirateri i området. 

Behovet vil vokse 

Samarbejdet mellem de danske rederier og de 

danske myndigheder er allerede i dag omfattende, 

og René Piil Pedersen forudser, at det 

samarbejde vil udvikle sig de kommende år. 

"Kompleksiteten i verden og sammenhængen 

mellem politik, økonomi og marked flyder 

sammen, så jeg kan ikke forestille mig, at 

behovet bliver mindre," siger han. 

Han peger også på, at en global økonomisk 

krise, som den vi oplever nu, flere steder 

resulterer i diverse økonomiske hjælpepakker, 

der i mange tilfælde har markante nationale 

fingeraftryk. 

"Vi oplever i øjeblikket, at mange lande 

tyer til protektionisme, og det betyder blandt 

andet, at den diplomatiske indsats bliver 

endnu vigtigere," siger René Piil Pedersen. 

Den voksende protektionisme kommer 

blandt andet til udtryk ved, at mange lande, 

blandt andet Sydkorea, yder statsstøtte til 

skibsværfterne for at styrke deres konkurrenceevne. 

DANSK SKIBSFART 

• 90 procent af verdens gods transporteres 

i dag på skib. Den danske handelsflåde 

står for transporten af op mod 10 

procent af verdenshandelen målt på 

værdi. 

• De vigtigste markeder for danske rederier 

er EU, USA, Østasien, Japan, Kina 

(inkl. Hong Kong). 

• Den samlede beskæftigelse for danske 

rederier udgør cirka 30.000. 

Kilde: Danmarks Rederiforening 

foto: polfoto 

31

elgien 

Nye energimuligheder 

i Europas centrum 

Belgien har store problemer med sit 

CO2-udslip og har svært ved at leve op 

til EU’s energipolitik. 

I kombination med ny lovgivning har 

det skabt et særdeles attraktivt marked 

inden for vedvarende energi. 

af rikke brøndum 

Rygterne om danske virksomheders miljøvenlige 

teknologier har efterhånden bidt sig 

fast i udlandet. Men midt i rusen har virksomhederne 

en tendens til at glemme ét af 

de nærmeste markeder midt i Europa, Belgien. 

Det lille land rummer på trods af sin 

størrelse store muligheder inden for vedvarende 

energi, som danske virksomheder kan 

blive bedre til at udnytte. Det er specielt løsninger 

inden for bæredygtigt byggeri, der i 

stærkt stigende grad bliver efterspurgt på 

det belgiske marked. Langt de fleste bygninger 

i Belgien er nemlig på niveau med sydeuropæiske 

lande, hvad angår isolering, på 

trods af Belgiensnord- 

europæiske 

klima. Alene 

i Bruxellesregionen 

kommer 75 

procent af 

det samlede 

CO2-udslip 

fra bygninger, 

og kun 

60 procent 

af dem er 

udstyret med termoruder, mens 85 procent 

står uden isolerede vægge. 

Ny lovgivning øger efterspørgsel 

Derfor har den belgiske regering indført nye 

støttemuligheder for private borgere, der 

ønsker at gøre deres huse mere miljøvenli- 

32 

ge, og netop i år er det blevet obligatorisk at 

lave energicertifikater på alle bygninger. Da 

regeringen samtidig har besluttet at nedsætte 

momsen på nybyggeri fra 21 til seks procent, 

står bæredygtigt byggeri til at blive et 

af de helt store vækstområder. De nye regler 

har øget efterspørgslen efter løsninger inden 

for bæredygtigt byggeri, herunder isolering, 

lyder det fra Pernille Skov Jensen, eksportrådgiver 

på ambassaden i Bruxelles. 

"På nuværende tidspunkt kan Belgien 

ikke leve op til EU’s direktiv om energieffektive 

bygninger, og det ved regeringen godt. 

Desuden bliver det svært for belgierne at 

følge EU’s energipolitik, herunder kravet om 

at 20 procent af al energi skal komme fra 

vedvarende kilder i 2020," siger hun. 

I øjeblikket får Belgien 55 procent af sin 

energi fra atomkraft, men atomenergien skal 

fases ud fra og med 2015 og erstattes med 

traditionelle vedvarende energikilder. 

"Behovet bliver kun større fremover, og 

man kan allerede se tegn på, at Belgien er 

begyndt 

at priori- 

MANGE VIRKSOMHE- 

DER TÆNKER FØRST OG 

FREMMEST PÅ TYSKLAND OG 

ENGLAND. DER ER EN TENDENS 

TIL AT OVERSE BELGIEN. 

terevedvarende energi 

højere 

end tidligere.Biomasse 

bliver 

eksempelvisefterspurgt 

allerede, og her har danske virksomheder et 

godt ry. Offshore er også et stort område, og 

Belgien er i øjeblikket i gang med at bygge et 

af verdens største vindmølleparkområder," 

siger Pernille Skov Jensen. 

Flere større virksomheder har da også for 

nylig bevæget sig ind på det belgiske ener- 

gimarked, herunder Vestas og Babcock & 

Wilcox Vølund, som leverer et biogasanlæg 

i Wanze. 

Købedygtigt og kompakt 

Belgien – og de øvrige Benelux-lande – står 

ofte i skyggen af de større markeder i Vesteuropa 

som Tyskland og de nye vækstlande 

i øst, specielt Polen. Men danske virksomheder 

går glip af gode markedsforhold, hvis 

de overser Benelux, påpeger Pernille Skov 

Jensen. 

"Mange virksomheder tænker først og 

fremmest på Tyskland og England. Der er en 

tendens til at overse Belgien. Men det belgiske 

marked – og Benelux-landene generelt – 

har den fordel, at det på én gang er et købedygtigt 

og tæt koncentreret marked, hvor 

afstandene samtidig er til at have med at 

gøre. Alene i Holland bor 17 millioner inden 

for meget kort rækkevidde, og inden for en 

radius af 300 km fra Bruxelles bor 75 millioner 

forbrugere," forklarer hun. 

KORT OM BELGIEN 

• Hver måned eksporterer Danmark for 

godt to milliarder kroner til Beneluxlandene. 

Eksporten af brændselsstoffer 

og elektrisk strøm udgør knap 350 millioner 

kroner månedligt. Størstedelen 

af eksporten består af varer til direkte 

forbrug, såsom beklædning og møbler. 

• EU’s klimapakke kræver, at EU skal 

skære 20 procent af sit CO2-udslip i 

2020, og at 20 procent af medlemsstaternes 

energi skal komme fra vedvarende 

kilder. 

• Bruxelles-regionen er den mest købedygtige 

i Europa næst efter Storlondon. 

Kilder: Udenrigsministeriet, Le Soir

Belgien står 

i isoleringens tegn 

Danske VELUX er én af de virksomheder 

i Belgien, der nyder godt af landets 

store potentiale for vedvarende byggeri. 

af rikke brøndum 

De mange dårligt isolerede bygninger i Belgien 

er noget, den danske vinduesgigant 

VELUX kan mærke på egen krop. Virksomheden, 

der har været fast etableret på det belgiske 

marked i godt tre årtier har således 

formået at komme helskindet igennem den 

økonomiske krise, blandt andet fordi de belgiske 

myndigheder har øget støtten til energieffektive 

løsninger inden for vedvarende 

byggeri og strammet kravene til husejerne, 

fortæller VELUX’ direktør i Belgien, Christian 

Fosseur. 

"Den nedgang i nybyggeriet, som krisen 

har forårsaget, er for vores vedkommende 

blevet opvejet af de mange renoveringer, 

som belgiske husejere har sat i værk. 

Det skyldes, at mange huse er mere end 25 

år gamle, og at offentlig støtte til energibesparende 

renovering har åbnet op for efterspørgslen. 

Vi har kun set begyndelsen," 

siger han og henviser til, at ikke alle regler 

endnu gælder hele Belgien. 

Det gælder blandt andet kravet om, at 

boligejere skal beregne både energieffektivtet 

og CO2-udslip, når deres hus skal sælges. 

Foreløbig er det kun obligatorisk i den 

flamsktalende del af Belgien, men fra næste 

år gælder det også den fransktalende del, 

Wallonien. 

Markedsmuligheder afhænger af geografi 

Det er ofte Belgiens tre regioner, som afgør, 

foto: rikke brøndum 

VELUX forventer, at offentlig støtte til 

isoleringsordninger i Belgien vil stige 

de kommende år, mens støtten til solcelleinstallationer 

bliver reduceret fra 

i år. Her er det VELUX’ direktør i Belgien, 

Christian Fosseur. 

hvilke støttemuligheder, borgerne kan få til 

energieffektiv renovering og nybyggeri. Derfor 

bør forbrugerne sætte sig ind reglerne i 

netop deres område, lyder rådet. 

"De fleste støtteordninger besluttes af 

regionale myndigheder, mens enkelte er på 

kommunalt niveau. Men der er ingen tvivl 

om, at tendensen til at fremme bæredygtigt 

byggeri vil fortsætte, fordi belgiske bygninger 

er så store CO2-syndere, og det bliver 

stadig vigtigere at reducere CO2-udslippet," 

siger han og forklarer, at han derfor har 

ansat en særlig medarbejder til udelukkende 

at skabe klarhed over reglerne og til at 

kommunikere VELUX’ interesser til myndighederne. 

33

mode 

34 

Holland er hooked 

på dansk mode

Trods tilbagegang for dansk mode er tekstileksporten til 

Holland steget med 28 procent de seneste fire år. 

Hollænderne er – ligesom danskerne – vilde med kvalitetsdesign 

til overkommelige priser. 

tekst og foto: charlotte dahlsgaard 

> 

35

mode 

New York, Tokyo, Beijing. For et par år siden 

var dansk mode parat til at indtage hele verden. 

Men så kom finanskrisen og fik forbrugerne 

til at holde igen. Det gik hårdt 

– særdeles hårdt – ud over den danske 

modebranche. Trods mange internationale 

fremstød gik dansk eksport af beklædningsgenstande 

og -tilbehør sidste år tilbage med 

9,5 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. 

Men der er stadig lyspunkter, og et af 

dem er Holland. Sidste år steg eksporten til 

Nederlandene med 0,3 procent, og går man 

tilbage til 2006 er eksporten af dansk mode 

steget med hele 28 procent. Beklædning og 

tilbehør er i dag Danmarks 2. største eksportvare 

til tulipanlandet, og det mærkes på 

den danske ambassade i Haag, hvor eksportrådgiver 

Michael Nord har travlt. 

"Vi mærker en stigende interesse fra danske 

modevirksomheder, der ser store mulig- 

36 

Danmark og Holland minder om hinanden, 

og det gør eksporten nemmere, vurderer 

Michael Nord, handelsmedarbejder på den 

danske ambassade i Haag. 

heder i det hollandske marked. Virksomhederne 

har bl.a. på grund af finanskriserne 

fået smag for nærmarkederne igen, og dansk 

mode er populær i Holland på grund af kvaliteten 

og prisen. På den seneste modemesse 

i Amsterdam var der omkring 50 danske 

mærker repræsenteret," fortæller Michael 

Nord. 

Miljøet tæller 

Sidste år åbnede modekæden Bestseller, 

der repræsenterer mærker som Vero Moda, 

Jack & Jones og Vila, hele 50 franchisebutikker 

i Holland. Noa Noa, Masai, Brandtex, 

DK Company, Sand, Malene Birger, BYoung, 

Style Butler og Bruuns Bazar er eksempler 

på andre danske modefirmaer, der er bredt 

repræsenteret i landet. Seks danske modemærker 

er repræsenteret på Top 25 over de 

største franchisekæder i Holland. Dermed er 

DANSK MODEKSPORT TIL NEDERLANDENE 

2006 2007 2008 2009 

Å-t-d 

Beklædningsgenstande 

og –tilbehør (mill. kr.) 1.908 2.089 2.103 1.992 

Vækst i milliard kr. 288 180 14 7 

Vækst 17,8 % 9,5 % 0,7 % 0,3 %* 

*Mens eksporten af beklædning- og tilbehør til Holland steg svagt sidste år, faldt den 

samlede danske eksport til Holland med 16 procent. 

"Det er en rigtig god ide at gøre sig grundige 

overvejelser om økonomi, produktion, budgetog 

likviditetsstyring, før man som modevirksomhed 

kaster sig ud i et eksporteventyr for 

første gang," siger global teamleder i Eksportrådet 

Martine Gram Barbry. 

Danmark det land ud over Holland, der har 

flest kæder på listen. 

"Det er kvalitet og design, men til en fornuftig 

pris, der sælger i Holland, og netop 

det er Danmark god til. Det er ikke H&M og 

heller ikke Dolce et Gabbana, men et sted i 

midten. Og så betyder det noget for hollæn- 

5 GODE RÅD TIL MODEVIRK- 

SOMHEDER MED EKSPORT- 

PLANER: 

1. Prioriter eksportmarkederne 

Få udarbejdet en konkret handlingsplan 

for internationalisering. Der findes en 

række tilbud til små og mellemstore 

virksomheder, bl.a. Born Creative under 

Udenrigsministeriet, Eksportrådet. 

2. Lav en markedsanalyse 

Lav en markedsanalyse for at få belyst 

afsætningsmuligheder på et potentielt 

marked. Sørg for at få afdækket kundegrundlaget, 

mulige samarbejdspartnere, 

konkurrerende produkter, lovgivningsmæssige 

krav til produktudformning, 

prisstrukturer osv. 

3. Få en seriøs agent 

Det kan blive en dyr fornøjelse at kaste 

sig hovedløst ud i et agentsamarbejde. 

Tag ikke den første den bedste agent, 

der henvender sig og gerne vil repræsentere 

dit brand. Sørg for at evaluere 

agentens seriøsitet ved at stille krav og 

spørge ind til et potentielt samarbejde. 

4. Bliv dus med kulturen 

Sørg for at sætte dig ind i eksportlandets 

forretningskultur. Hvordan hilser 

man på forretningsforbindelsen, hvilke 

forventninger er der til lederen, er 

der en dress code, hvornår kan man 

begynde at forhandle? Vejen til at få en 

kontrakt i hus ligger i de små detaljer. 

5. Tag forbehold for uforudsete 

omkostninger 

Undersøg nøje toldforhold, fragt. 

mv. inden du siger ja til ordrer fra 

fjerne markeder. Dette er i sidste ende 

omkostninger, som virksomhed og 

kunde skal dele og forholde sig til. Husk 

at udarbejde en reklamationspolitik 

samt leverings- og betalingsbetingelser 

for internationale kunder.

Februar måneds modemesse i Bella Centret og Forum havde en fremgang på 6-7 procent i forhold til august 2009. 

Det er især antallet af udenlandske besøgende, der er steget. 

derne, at Danmark er optaget af at passe på 

miljøet. Sundhed og velfærd prioriteres højt i 

tøjet, og de danske designere tænker meget 

over, hvordan tøjet føles på kroppen. Samtidig 

skal man ikke underkende, at hollændere 

og danskere er nogenlunde lige høje, så 

størrelserne passer," siger Michael Nord. 

På modemessen i København den 10.-14. 

februar 2010 kunne danske virksomheder 

booke et møde med Michael Nord for at høre 

sidste nyt om det hollandske marked med 

henblik på eksport. Det benyttede 10 danske 

virksomheder sig af, herunder det tre år 

gamle, danske brand E-SENZ. Brandet har 

med feminint og casual tøj til den modne 

kvinde gjort succes i Holland, men mangler 

p.t. en agent. Det vil ambassaden i Haag nu 

hjælpe E-SENZ med at finde. I E-SENZ glæder 

man sig over succesen. 

"Vores kollektioner sælger godt i Holland, 

der kommer ind på en fjerdeplads over aftagerlande 

lige efter Skandinavien," fortæller 

adm. direktør i E-SENZ Haring Carlsen. 

Tænk strategisk 

I Eksportrådet håber man, at finanskrisens 

trange kår får flere danske modevirksomheder 

til at tænke mere strategisk. 

"Finanskrisen tvinger danske modevirksomheder 

til at tænke forretning. De begynder 

at forstå, at det er vigtigt både at have 

en designdel, der fungerer, men også en 

økonomidel, der spiller. Designere er jo ikke 

nødvendigvis de bedste til at tænke i salgs- 

strategi, men der kan vi jo hjælpe," siger global 

teamleder i Eksportrådet Martine Gram 

Barbry og fortsætter: 

"De firmaer, der gør sig bedst globalt, er 

dem, der har styr på både design, men også 

økonomi, produktion, budgetog likviditetsstyring. 

Derfor er det en god ide at konsultere 

Eksportrådet, hvor erfarne konsulenter 

med indgående sektorviden giver gode 

råd og hjælper med en handlingsplan, inden 

man kaster sig ud i de vilde eksporteventyr," 

siger hun. 

Eksportrådet forberedelsesprogram indeholder 

bl.a. 25 timers gratis rådgivning til 

modevirksomheder med under 50 ansatte. 

Læs mere på eksportraadet.dk under punktet 

"Eksportraadgivning". 

37

mode 

Danske Style Butler har succes i Holland 

og Europa. 

Opskriften på succesen er enkel: Sats 

ikke kun på det danske marked – men 

sats i stedet på Europa. 

af karina schultz 

Hos Style Butler kender man ikke ordet 

finanskrise. Overhovedet ikke. For hos Style 

Butler er man bevidst om, at Danmark er et 

lille land, og at man ikke kan eksistere uden 

Europa. Virksomheden eksporterer danskdesignede 

tekstiler og smykker til hele 12 europæiske 

markeder. 

"Hvis vi ikke havde åbnet kraftigt op for 

eksport til Europa, ville vi muligvis ikke have 

haft vores nuværende markedsposition eller 

i værste fald slet ikke have eksisteret i dag. 

Danske tekstilvirksomheder kan ikke overleve 

udelukkende på det danske marked," fortæller 

managing director, Jacob Nedergaard, 

fra Style Butler. 

38 

Målrettet fokus giver eksportsucces 

For tre år siden begyndte Style Butler at eksportere 

til det hollandske marked. Og det har 

været en succes. Det hollandske marked er 

nu et af deres vigtigste eksportmarkeder og 

udgør 15 procent af virksomhedens omsætning. 

Virksomheden valgte at benytte sig af 

en dansk agent i Holland og et lokalt markedsføringsbureau. 

"Vi havde ikke, som næsten nystartet virksomhed, 

defineret et forretningsgrundlag 

og vores markedsforventninger til Holland, 

så vi valgte at benytte en dansk agent, som 

vi mødte på en modemesse," siger Jacob 

Nedergaard. 

Hvis en agent benyttes, genereres der 

både fordele og ulemper. 

"Dels skal agenten typisk have 12 procent 

af omsætningen, men kan derfor også være 

en stor hjælp, når betalingen skal indkræves," 

siger Jacob Nedergaard. 

Og netop indkrævning af betaling har 

været den største udfordring i Holland. Desuden 

sælger virksomheden overvejende 

basisvarer til det hollandske marked, fordi 

hollænderne ikke er interesseret i virksom- 

Europa 

serverer 

Style 

Butlers 

succes 

Modevirksomheden Style Butler har overlevet finanskrisen gennem eksport til Europa. Bl.a. ser adm. direktør i Style Butler, Jacob Nedergaard, 

store muligheder på det hollandske marked. 

hedens dyreste produkter. Til trods for dette 

ser Jacob Nedergaard store muligheder i 

markedet. 

"Danmark og Holland ligner hinanden, når 

det gælder vejr, smag og kultur, og det gør 

eksporten nemmere," siger han. 

STYLE BUTLER: 

• Er kendetegnet ved et lag på lag princip, 

hvor tekstilerne kan mikses efter smag. 

• har otte medarbejdere i København og 

12 i Shanghai. 

• Har 35-40 butikker og samarbejdspartnere 

i Holland. 

• Har en omsætning, der fra 2008 til 2009 

steg med 40 procent. 

• Har en årlig omsætning på 30 millioner 

kroner. 

• Har omkring 500 butikker og samarbejdspartnere 

i Europa. Et af de næste 

eksportmarkeder bliver Kina. 

foto: style butler

atlanta 

Kaninerne 

klarer krisen 

Danske Maileg etablerede sig i USA, 

netop som finanskrisen slog til. 

Men med et unikt produkt, målrettet 

hjælp fra Eksportrådets kontor i Atlanta 

og masser af hårdt arbejde blev det 

alligevel til en succes. 

af mikkel noel lanzky 

"Det forekommer mig egentlig lidt uvirkeligt, 

at vi har nået det så hurtigt." 

Sådan siger Lars Andersen på spørgsmålet 

om, hvordan han har oplevet etableringen af 

Mailegs forretning i USA. 

"Hvis du for halvandet år siden havde fortalt 

mig, at vi 18 måneder fremme ville have 

500 kunder i 50 stater og Canada og allerede 

være i overvejelser om ansættelse af lokale 

salgsrepræsentanter, havde jeg jo nok afvist 

dig blankt. Men det er altså sådan, det ser 

ud i dag," fortæller Lars Andersen, der kan 

se tilbage på et nærmest hæsblæsende forløb, 

fra beslutningen om USA-satsningen 

blev truffet til i dag, hvor han og hustruen 

Hanne er bosat i Atlanta og driver den amerikanske 

del af legetøjs- og brugskunstfirmaet 

Maileg, der blandt andet laver karakteristiske 

nisser og kaniner. 

Alt det praktiske 

At etableringen er gået så hurtigt, ser Lars 

Andersen i høj grad som Eksportrådets fortjeneste. 

"Vi vidste i forvejen, at vores produkter 

havde en appel. Men på den praktiske side 

af virksomhedsetableringen har kontoret i 

40 

DET FOREKOMMER MIG EGENTLIG 

LIDT UVIRKELIGT, AT VI HAR NÅET 

DET SÅ HURTIGT. 

Atlanta virkelig gjort en forskel. Uden dem 

var vi nok kommet til USA alligevel, men 

det var gået langsommere, og der ville være 

begået flere fejl undervejs," vurderer Lars 

Andersen. 

Charlotte Nytoft, senior export advisor ved 

handelskontoret i Atlanta, har været glad for 

at kunne hjælpe Maileg. 

"Vi har ikke hjulpet med markedsføringsovervejelser 

eller andre strategiske 

aspekter. Vi har klaret de helt praktiske ting: 

adgang til et kontor, telefon, fax, kontorhjælp. 

Vi hjælper også med kontakt til advokater 

og andre lokale serviceydere," forklarer 

Charlotte Nytoft og fortsætter: 

Maileg fik en stand på America’s Mart i 

Atlanta i januar 2009, der endte med at blive 

hovedattraktionen blandt de europæiske 

udstillere. Allerede første dag havde op mod 

40 butikker afgivet ordrer. 

"Hvis Handelskontoret ikke havde været 

der, var vi ikke kommet på messe i januar. 

Det skadede heller ikke, at Charlotte 

(Nytoft, red.) havde udsendt officielle 

invitationer fra en dansk 

myndighed og sørget for kaffe 

og dansk wienerbrød på 

standen," husker Lars Andersen. 

Fokus på det eksklusive 

Mailegs design tager sit 

afsæt i familieliv, samvær 

og kvalitet og har noget 

særligt nordisk over sig. 

Firmaet har i USA bevidst 

Lars Andersen, Maileg 

undgået de store kæder som forhandlere, og 

er i stedet gået efter at tilføre mærket eksklusivitet 

gennem forhandlere med egne 

butikker. 

"Vores målgruppe er eksklusive, selvstændige 

interiør- og designbutikker. Vi sørger 

for at have et personligt forhold til vores 

kunder, og mange af dem er vi nu på fornavn 

med. For dem er det ’Lars and Hanne Andersen 

from Denmark’, og den personlige kontakt 

er en væsentlig årsag til, at succesen er 

kommet så hurtigt," siger Lars Andersen. 

Mailegs produkter er designet 

af Dorthe Mailil, som sammen 

med sin mand Erik ejer Maileg. 

De særegne kaniner, nisser og 

mange andre produkter, har 

et fælles udtryk og er simple, 

nærmest naivistiske. 

LINKS: 

• www.maileg.dk 

• www.dtcatlanta.um.dk 

• www.americasmart.com

nyt samarbejde 

Netværksmøde om internationalisering 

CONNECT Denmark og Eksportrådet 

havde gå-hjem-møde i internationaliseringens 

tegn. 

Over 90 iværksættere og mindre virksomheder 

mødte den 4. februar 2010 op til årets 

første netværksarrangement arrangeret af 

CONNECT Denmark og Eksportrådet i Udenrigsministeriet. 

Her kunne de blandt andet 

hente inspiration til internationalisering og 

eksport i et indlæg af Eksportrådets direktør, 

Anne H. Steffensen. 

"Den gode nyhed er, at der bliver en hel 

del vækst i 2010 på de udviklede markeder, 

men endnu mere i udviklingslandene, hvor 

der forventes en stor vækst,"siger Anne H. 

Steffensen og fortsætter: 

"I Polen forventes en stor vækst, og i Eksportrådet 

forventer vi derfor også, at Polen 

vil trække en større del af den danske eksport 

end hidtil. Der er andre markeder læn- 

gere væk, som f.eks. Brasilien, som tilbyder 

gode muligheder for danske virksomheder. 

Det kan måske virke som en stor udfordring, 

men vores rådgivere har rigtig gode erfaringer 

med at hjælpe små og mellemstore virksomheder 

i gang i Brasilien." 

Samarbejdet mellem CONNECT Denmark 

og Eksportrådet har netop til formål at 

hjælpe danske virksomheder med at opnå 

international succes og vækst. Foruden netværksmøder 

er rådgivning af enkeltvirksomheder 

én af de helt centrale aktiviteter 

i samarbejdet. CONNECT Denmark tilbyder 

gratis sparring til virksomheder med særligt 

potentiale. Eksportrådets konsulenter deltager 

løbende i de forskellige ekspertpaneler 

(springboards), som stiller viden og erfaring 

til rådighed. Rådgivningen henvender sig 

både til iværksættere og mindre virksomheder 

med stort vækstpotentiale. 

"Dansk erhvervsliv har gode forudsætninger for at 

klare sig i den internationale konkurrence. Men det 

sker ikke af sig selv. CONNECT Denmark gør en stor 

indsats for at skabe netværk mellem dem, der vil 

rådgive, og dem, der søger rådgivning, hvilket Eksportrådet 

bakker op om i alle de sammenhænge, 

hvor det er muligt for os," siger Anne H. Steffensen, 

direktør i Eksportrådet. 

Schweizer-kvalitet 

er også ensbetydende 

med viden. 

For Deres succes med 

global postforsendelse. 

Swiss Post tilbyder Dem grænseover- 

s kridende forsendelsestilbud, som gør 

Deres forretning endnu mere succesrig. 

Uanset om det drejer sig om daglig 

post, direct mailings, aviser, tidsskrifter 

eller små pakker – os kan De stole på. 

Med vores fleksibilitet, innovationsstyrke 

og pålidelighed bistår vi Dem som 

partner ved internationale forsendelser. 

De finder yderligere oplysninger på 

gratisnummeret 36 44 00 45 eller 

www.swisspost.dk 

Excellence delivered. 

41 

foto: per gudmann

agroinvesteringer 

EU-støtte er blot en af årsagerne til, at danske landmænd kigger mod øst. 

Østeuropas 

kornkamre lokker 

danske landmænd 

Mens dansk landbrug i disse år bløder 

på deres hjemmebane, ser erhvervet 

nye forretningsmuligheder i Østeuropa. 

Jordpriser og lønomkostninger er i 

bund, og efterspørgslen på landbrugsteknologi 

og fødevarer stiger. 


Over tre milliarder gode danske kroner har 

de seneste år fundet vej til landbrugsprojekter 

i Østeuropa. Lave jordpriser, små lønomkostninger 

og stigende efterspørgsel på 

fødevarer får danske landmænd samt landbrugs- 

og fødevarevirksomheder til at vende 

blikket mod øst. 

Det er især Rumænien og Polen, der trækker 

i de danske landmænd og virksomheder, 

og trods den økonomiske krise er der stadig 

muligheder for at gøre en god forretning, 

lyder vurderingen fra flere sider. 

"De danske landmænd er blandt de mest 

effektive og de fagligt dygtigste i verden, og 

42 

der er et stort behov for netop de kompetencer 

i de østeuropæiske lande, hvor udviklingen 

af landbrugene de fleste steder er gået 

meget langsomt de seneste 60 år," siger Torben 

Rifbjerg, østeuropaekspert i Dansk Landbrugsrådgivning. 

Lav selvforsyningsgrad 

Rumænien er arealmæssigt et af EU’s største 

landbrugslande, men selvforsyningsgraden 

er på under 50 procent. Langt størstedelen 

af landbrugene drives som små familiebrug, 

hvor landbrugsprodukterne først og fremmest 

bruges til at mætte mundene omkring 

middagsbordet. 

"De lokale landmænd har sjældent de 

finansielle muskler til at udvide deres produktion, 

og derfor går det stadig meget langsomt," 

siger Steen Steensen, statskonsulent 

ved den danske ambassade i Bukarest, og 

uddyber: 

"Det giver nogle interessante muligheder 

for udenlandske – deriblandt danske – landmænd 

og investorer, der ønsker at investere 

foto: mejeriforeningen 

i rumænsk landbrug. Og det er vores erfaring, 

at de lokale landmænd i vidt omfang er 

glade for udviklingen, da det ofte er med til 

at øge både beskæftigelsen og velstanden i 

lokalområdet." 

Stigende produktion og efterspørgsel 

Polen er som et af de få europæiske lande 

indtil nu sluppet igennem den økonomiske 

krise uden at opleve et fald i BNP. 

"Polen er en af de hurtigst voksende økonomier 

i EU, og Polen har i dag en stor eksport 

af fødevarer. Det stiller store krav til 

landbrugsproduktionen og øger dermed 

efterspørgslen på moderne teknologi, samtidig 

med at de polske forbrugere oplever en 

stigende velstand, der øger efterspørgslen 

på kvalitetsfødevarer internt i landet," siger 

Flemming Duus Mathiesen, statskonsulent 

ved den danske ambassade i Warszawa. 

Han understreger, at udviklingen forventes 

at fortsætte, og at det åbner muligheder for 

danske landbrugs- og fødevarevirksomheder. 

foto: danish crown

Rumænien er et af EU's største landbrugslande målt på areal. 

DET ER VORES ERFARING, AT DE LOKALE 

LANDMÆND I VIDT OMFANG ER GLADE 

FOR UDVIKLINGEN, DA DET OFTE ER MED TIL AT 

ØGE BÅDE BESKÆFTIGELSEN OG VELSTANDEN I 

LOKALOMRÅDET. 

Steen Steensen, ambassaden i Bukarest 

EU-medlemskab giver sikkerhed 

Medlemskabet af EU har ifølge Torben Rifbjerg, 

Dansk Landbrugsrådgivning, gjort det 

mere attraktivt at investere i de østeuropæiske 

lande. 

"EU-medlemskabet har stor betydning for 

den reformproces, landene er i gang med. Og 

det gælder især på landbrugsområdet, der 

de kommende år vil modtage flere milliarder 

euro via EU’s strukturfonde og EU’s hektarstøtte," 

vurderer Torben Rifbjerg og uddyber: 

"De penge er ikke øremærket landets 

egne borgere. Danske landmænd og virksomheder 

har dermed mulighed for at søge 

midlerne på lige fod med de lokale, og det 

betyder, at den økonomiske risiko bliver 

markant mindre." 

Flere danske landmænd og landbrugsvirksomheder 

har allerede benyttet sig af fondene, 

og senest har virksomheden Kongskilde 

modtaget 30 – 45 millioner kroner til ny produktionsteknologi 

på virksomhedens fabrik i 

den polske by Kutno. 

foto: fødevareministeriet 

FINANSIEL OG MARKEDSMÆSSIG HJÆLP 

• EU’s strukturfonde: EU’s strukturfonde har frem til 2013 øremærket flere milliarder euro til 

udvikling af landdistrikterne i de østeuropæiske lande, der er medlem af EU. Midlerne gives 

som en fifty-fifty-finansiering, og flere danske landmænd og virksomheder har allerede benyttet 

sig af muligheden. 

• De danske ambassader og Eksportrådet: Ambassaderne i de enkelte lande kan sammen med 

Eksportrådet bidrage med markedsanalyser og mere specifik rådgivning alt efter behov. Det 

vil i de fleste tilfælde være muligt at modtage rådgivning fra en medarbejder, der beskæftiger 

sig med netop det område, man er interesseret i. Ambassaderne og Eksportrådet kan også 

etablere kontakt til lokale myndigheder og virksomheder, hvis det er nødvendigt. 

DANSK LANDBRUG UDEN FOR 

DANNEVANG 

• Mere end 1.500 danske landmænd har de seneste år investeret i landbrug i Østeuropa. 

• Den samlede investeringssum vurderes af udgøre over tre milliarder kroner. 

• Det er især Polen og Rumænien, der er populære hos de danske landmænd. 

foto: kongskilde 

43 

foto: jantzen development

Rumænien er et af EU's største landbrugslande målt på areal. 

DET ER VORES ERFARING, AT DE LOKALE 

LANDMÆND I VIDT OMFANG ER GLADE 

FOR UDVIKLINGEN, DA DET OFTE ER MED TIL AT 

ØGE BÅDE BESKÆFTIGELSEN OG VELSTANDEN I 

LOKALOMRÅDET. 

Steen Steensen, ambassaden i Bukarest 

EU-medlemskab giver sikkerhed 

Medlemskabet af EU har ifølge Torben Rifbjerg, 

Dansk Landbrugsrådgivning, gjort det 

mere attraktivt at investere i de østeuropæiske 

lande. 

"EU-medlemskabet har stor betydning for 

den reformproces, landene er i gang med. Og 

det gælder især på landbrugsområdet, der 

de kommende år vil modtage flere milliarder 

euro via EU’s strukturfonde og EU’s hektarstøtte," 

vurderer Torben Rifbjerg og uddyber: 

"De penge er ikke øremærket landets 

egne borgere. Danske landmænd og virksomheder 

har dermed mulighed for at søge 

midlerne på lige fod med de lokale, og det 

betyder, at den økonomiske risiko bliver 

markant mindre." 

Flere danske landmænd og landbrugsvirksomheder 

har allerede benyttet sig af fondene, 

og senest har virksomheden Kongskilde 

modtaget 30 – 45 millioner kroner til ny produktionsteknologi 

på virksomhedens fabrik i 

den polske by Kutno. 

foto: fødevareministeriet 

FINANSIEL OG MARKEDSMÆSSIG HJÆLP 

• EU’s strukturfonde: EU’s strukturfonde har frem til 2013 øremærket flere milliarder euro til 

udvikling af landdistrikterne i de østeuropæiske lande, der er medlem af EU. Midlerne gives 

som en fifty-fifty-finansiering, og flere danske landmænd og virksomheder har allerede benyttet 

sig af muligheden. 

• De danske ambassader og Eksportrådet: Ambassaderne i de enkelte lande kan sammen med 

Eksportrådet bidrage med markedsanalyser og mere specifik rådgivning alt efter behov. Det 

vil i de fleste tilfælde være muligt at modtage rådgivning fra en medarbejder, der beskæftiger 

sig med netop det område, man er interesseret i. Ambassaderne og Eksportrådet kan også 

etablere kontakt til lokale myndigheder og virksomheder, hvis det er nødvendigt. 

DANSK LANDBRUG UDEN FOR 

DANNEVANG 

• Mere end 1.500 danske landmænd har de seneste år investeret i landbrug i Østeuropa. 

• Den samlede investeringssum vurderes af udgøre over tre milliarder kroner. 

• Det er især Polen og Rumænien, der er populære hos de danske landmænd. 

foto: kongskilde 

43 

foto: jantzen development


Store vækstmuligheder 

i Rumænien 

Når svineavlerne Laurids Søndergaard 

og Martin Agerskov bevæger sig rundt 

i den rumænske landsby Slobozia, bliver 

de modtaget med vink og nik. 

De kan bryste sig af titlen som æresborgere, 

og en femtedel af kommunekassens 

penge kommer i dag fra deres 

farm. 


Pølser, skinker og bacon. Rumænerne er vilde 

med svinekød, men landets svineavlere har 

svært ved at følge med. Det har de seneste år 

fået udenlandske svineavlere til at etablere sig 

i landet, og landets medlemskab af EU har for 

alvor skubbet gang i udviklingen. 

Den danske svineavler Laurids Søndergaard 

er sammen med sin kompagnon Martin 

Agerskov en af de danske svineavlere, 

der har gjort det til en god forretning at drive 

landbrug i Rumænien, og han er overbevist 

om, at der fortsat er store vækstmuligheder. 

"Vi har på vores rumænske farm haft en 

langt bedre fortjeneste, end vi har haft i Danmark 

de seneste år, og jeg forventer, at den 

udvikling vil fortsætte. Selvforsyningsgraden 

er stadig på under 50 procent, så der er gode 

vækstmuligheder," forklarer Laurids Søndergaard. 

Laurids Søndergaard og Martin Agerskov 

opkøbte den gamle statsfarm i 2005 for 7,4 

millioner kroner, og de har siden investeret 

cirka 60 millioner kroner i at transformere 

farmen fra et falleret kollektivbrug til en 

moderne svinefarm ved at investere i blandt 

andet ventilationsanlæg, klimastald, foderfabrik, 

gyllelagune, inventar til staldene og 

halmfyr. Knap en femtedel af de samlede 

investeringer stammer fra EU-midler. 

Dansk knowhow er guld værd 

De rumænske landbrug var tidligere drevet 

som statsbrug, men er siden 90’erne blevet 

udstykket til små familiebrug. Mange af 

disse familiebrug fokuserer primært på planteavl, 

og de rumænske landmænd har generelt 

meget begrænset kendskab til moderne 

svineavl. 

"De rumænske landmænd har hverken 

økonomiske eller faglige muligheder for at 

etablere moderne svinefarme, og der er dermed 

gode muligheder for udenlandske svineavlere. 

Og det gælder i særdeleshed de 

danske svineavlere, der er blandt de mest 

veluddannede og effektive i verden," siger 

Laurids Søndergaard. 

Laurids Søndergaard og Martin Agerskov 

driver selv svinefarme nær Holstebro, 

men de er i Rumænien minimum hver anden 

måned. I starten var de to danskere langt 

mere involveret i den daglige drift, men i dag 

varetages det i hovedtræk af to rumænske 

landmænd, der begge er landbrugsuddanne- 

Laurids Søndergaard og Martin Agerskov har investeret 

mere end 60 millioner kroner i deres rumænske 

svinefarm, og langt størstedelen af de investeringer 

er gået til danske virksomheder. 

de i Danmark og i dag hver ejer fem procent 

af virksomheden. 

Besætningen er i dag oppe på 2.200 søer, 

og ambitionen er, at det tal skal op på 3.000. 

"Vi har store forventninger til væksten, og 

de erfaringer, vi har fået de seneste år, betyder, 

at vi står rigtig godt konkurrencemæssigt," 

siger han. 

Farmen har i dag 70 lokale ansatte, og 

størstedelen af medarbejderstaben har 

været tilknyttet farmen gennem en årrække. 

45 

foto: danish crown


Lurpak som luksusbrand 

Arlas klassiske smør Lurpak er netop 

blevet kåret som det bedste nye fødevareprodukt 

inden for mejerikategorien 

i Polen. 


De franske delikatesser må vige pladsen 

for de danske mejeriprodukter, når de polske 

forbrugere fredag eftermiddag er på jagt 

efter lidt ekstra lækkert til weekenden. 

Mejerigiganten Arla lancerede sidste år 

den klassiske Lurpak på det polske marked, 

og siden har 1.200 ton Lurpak fundet vej til 

de polske spiseborde, hvor den velkendte 

sølvfarvede pakke betragtes som et premium 

produkt. 

"Der har været en overvældende interesse 

for vores produkter. De polske forbrugere er 

Der skal være plads til den lokale kultur 

på arbejdspladsen, hvis det østeuropæiske 

eventyr skal blive en succes. 

Sådan lyder rådet fra landbrugsvirksomheden 

Kongskilde, der efter mere 

end 10 år i Polen netop har indviet en 

helt ny fabrik. 


Der var hverken røde pølser, dåsebajere 

eller rød-hvide flag på taget, da den danske 

landbrugsvirksomhed Kongskilde for nogle 

måneder siden indviede de spritnye produktionsfaciliteter 

på virksomhedens polske 

fabrik. Til gengæld var der mulighed for at 

46 

meget interesserede i vestlige high-end-produkter, 

og det har sat gang i salget," siger 

Hans Christensen, der er direktør for Arlas 

polske aktiviteter. 

Han har store forventninger til det polske 

marked og regner med, at Arlas omsætning 

vil vokse markant i 2010. Det er især salget 

af smør og osteprodukter, Arla vil fokusere 

på. 

40 millioner forbrugere 

Polen har som et af de få europæiske lande 

fortsat en positiv BNP-vækst, og gennemsnitsindtægterne 

og velfærden er derfor på 

vej op for de godt 40 millioner polske forbrugere. 

Dermed er Polen på mange måder et 

eventyrland for udenlandske virksomheder, 

men Hans Christensen lægger ikke skjul på, 

at der også er udfordringer. 

ALT OG ALLE ER REPRÆSENTERET, OG 

KONKURRENCEN ER DERMED BENHÅRD, 

Hans Christensen, Arla 

veksle et par ord med den lokale præst, der 

var mødt op for at velsigne byggeriet. 

For selvom Kongskilde stadig er en dansk 

virksomhed med danske værdier, spiller den 

polske kultur en markant rolle på fabrikken 

i byen Kutno, der ligger cirka to timers kørsel 

vest for Warszawa. Og det er ifølge adm. 

direktør Anette Ilsøe en af de væsentligste 

grunde til, at en investering i et mindre polsk 

fabriksanlæg tilbage i 1997 i dag har udviklet 

sig til en af virksomhedens vigtigste produktionsfaciliteter. 

"Vi har hele tiden været meget opmærksomme 

på, at vi ikke skal pådutte vores polske 

medarbejde en masse danske værdier, 

men at der både skal være plads til dansk 

og polsk arbejdskultur på fabrikken. På den 

"Det er jo ikke kun os, der har fået øjnene 

op for de muligheder, der er i Polen. Det 

betyder, at alt og alle er repræsenteret, og 

konkurrencen er dermed benhård. Samtidig 

er der også store udfordringer i forhold til 

infrastruktur og distributionskanaler, så det 

er noget af det, vi skal fokusere endnu mere 

på," forklarer Hans Christensen. 

Mens Lurpak herhjemme af de fleste bliver betragtet 

som et basisprodukt, ser de polske forbrugere Lurpak 

som et premiumprodukt. 

Foto: Arla 

Den lokale ledelse er alfa og omega 

måde har vi fået skabt en arbejdsplads, som 

både den danske ledelse og de polske medarbejdere 

er glad for, og det havde aldrig 

kunnet lade sig gøre uden den lokale ledelse," 

siger Anette Ilsøe. 

Den lokale kultur er en gave 

Anette Ilsøe mener, at det er afgørende, at 

man som udenlandsk virksomhed stikker fingeren 

i jorden og foretager en grundig undersøgelse 

af, hvad det er for et land, man er 

ved at etablere sig i. 

"I Polen har vi for eksempel oplevet, at 

medarbejderne har haft en god håndværksmæssig 

ballast og en god arbejdsmoral, men 

at deres meget hierarkiske arbejdspladser 

har betydet, at de som udgangspunkt ikke

Forrentning 

på over 10 

procent 

Landmand Erik Jantzen har investeret 

et trecifret millionbeløb i østeuropæisk 

landbrugsjord. 

Han forventer trods den økonomiske 

krise en årlig forrentning på over 10 

procent. 


Mens jordpriserne i de vesteuropæiske lande 

har fulgt ejendomsprisernes rutsjetur, tegner 

der sig et noget lysere billede i de tidligere 

østlande. Også her har den økonomiske 

krise sat en stopper for de store prisstigninger, 

men skal man tro landmanden og storinvestoren 

Erik Jantzen, der selv har investeret 

et trecifret millionbeløb i østeuropæisk jord, 

venter der store prisstigninger forude. 

har været så selvstændige. Det har betydet, 

at vi har skullet bruge en del energi på at 

implementere en fladere struktur på fabrikken," 

forklarer Anette Ilsøe. 

Hun understreger dog, at der er sket store 

omvæltninger på det område de seneste 10 

- 15 år. 

"De unge er i dag meget mere vestligt orienterede 

– de taler for eksempel næsten alle 

sammen engelsk, hvilket langt fra var tilfældet, 

da vi startede op," siger hun. 

Kongskilde har med udvidelsen af den 

eksisterende fabrik fordoblet virksomhedens 

"Det er klart, at det hele går lidt langsommere 

lige nu, men der er nogle meget stærke 

underliggende tendenser, der vil betyde, at 

jordpriserne i de tidligere østlande på sigt vil 

stige markant," siger Erik Jantzen og uddyber: 

"For det første er der et meget stort spring 

fra de østeuropæiske jordpriser op til de 

vesteuropæiske, men det vil blive udlignet 

de kommende år. Og for det andet vil den 

voksende befolknings stigende efterspørgsel 

på fødevarer også sende priserne på landbrugsjord 

i vejret." 

Han forventer derfor, at investeringer i østeuropæisk 

landbrugsjord over de næste 10 

- 15 år vil give en gennemsnitlig årlig forrentning 

på over 10 procent. 

Institutionelle investorer står på spring 

Erik Jantzen Developments forretningsmodel 

er at etablere aktieselskaber, der opkøber 

små jordstykker på en halv til en hel hektar 

og lægger dem sammen til store enheder, 

der drives som planteavls- og svinebedrifter. 

Aktionærerne har hidtil primært været risikovillige 

danske landmænd, der har brugt en 

del af friværdien fra de store jordstigninger 

op gennem 90’erne og i de første år af det 

nye årtusinde til at investere i østeuropæisk 

VI HAR HELE TIDEN VÆRET MEGET 

OPMÆRKSOMME PÅ, AT VI IKKE SKAL 

PÅDUTTE VORES POLSKE MEDARBEJDE EN MASSE 

DANSKE VÆRDIER. 

Anette Ilsøe, Kongskilde 

kapacitet, og medarbejdertallet er nu oppe 

på mellem 200 og 250 fastansatte. Kongskilde 

har selv finansieret selve tilbygningen, 

men virksomheden har modtaget 35 - 40 millioner 

kroner fra EU’s strukturfonde som tilskud 

til ny produktionsteknologi på fabrikken. 

"EU-midlerne har været afgørende for 

vores investeringer i produktionsteknologi 

til den nye fabrik, og vi har også tidligere 

benyttet os af både EU-midler og eksportkreditter," 

forklarer Anette Ilsøe. 

jord. Men den tendens er ifølge Erik Jantzen 

ved at vende. 

"Jeg er lige nu i gang med et nyt rumænsk 

projekt, hvor vi ligesom tidligere opkøber 

store arealer landbrugsjord, men hvor vi i 

stedet for selv at drive jorden forpagter den 

ud til lokale landmænd. Og her er det især 

de institutionelle investorer, der har vist interesse," 

siger Erik Jantzen. 

Der har de seneste år været en stigende 

tendens til, at vesteuropæiske institutionelle 

investorer som for eksempel de store pensionskasser 

er begyndt at investere i skovarealer 

og landbrugsjord. Blandt andet har danske 

ATP investeret store summer i skov. 

"De institutionelle investorer arbejder 

typisk med en lang tidshorisont, og derfor er 

jord og skov i de tidligere østlande en attraktiv 

investering for dem," forklarer Erik Jantzen. 

Erik Jantzen Developments aktieselskaber 

ejer blandt andet mere end 4.000 hektar jord 

i Slovakiet og 7.000 hektar jord i Rumænien. 

Selvom Kongskildes ledelse er meget opmærksomme 

på at give plads til den polske kultur på 

virksomhedens fabrik i Kutno, skal der også være 

plads til den danske kultur. For eksempel har alle 

fabrikkens ansatte en sundhedsforsikring. 

47 

foto: kongskilde

48 

spørg og få globale svar 

Har du mod på at eksportere, men mangler hjælp til at spotte det rigtige land? Mangler du en distributør eller en partner i udlandet? 

Hvad kan du få af eksportstøtte? Spørgsmålene om eksport er mange og varierede. Her i Eksportfokus kan du få svar. Skriv til 

eksportfokus@um.dk og skriv ’brevkassse ’ i emnefeltet, så finder vi den rette til at svare blandt Eksportrådets 250 globale rådgivere. 

I løbet af 1-2 arbejdsdage vil du få et personligt svar, og siden trykkes spørgsmål og svar i Eksportfokus. 

? Vi er interesserede i oplysninger 

omkring toldbehandling i Indien. 

Ved I, hvad "Octroi" er? Vi har fået oplyst 

det skulle være en lokal skat, kan 

det passe? 

Kære Virksomhed 

Det indiske marked er karakteriseret 

ved ganske restriktive importregler. Selv 

om Indien er medlem af WTO, har landet 

på grund af sin status som udviklingsland 

mulighed for at opkræve en række ekstra 

toldafgifter. Afgifterne er blevet reduceret 

en smule over de senere år, men vurderes 

stadig som høje set ud fra et internationalt 

perspektiv. 

Indiens maksimale sats for landets 

basistold (Basic Customs Duty – BCD) 

er 25 procent. Dertil kommer en tillægstold 

(Special Additional Duty – SAD) og i 

nogle tilfælde pålægges en vare en udligningstold 

(Countervailing Duty – CVC) på 

omkring 16 procent. 

Octroi er en afgift, der pålægges visse 

kategorier af forbrugsvarer, når de kommer 

ind i bestemte områder. I Indien 

anvendes Octroi kun i staten Maharashtra 

(hvor metropolen Mumbai/Bombay ligger), 

men det er dog planlagt, at den 

snart vil blive afskaffet. 

Generel information om Indien fås på 

ambassaden i New Delhis hjemmeside 

http://www.ambnewdelhi.um.dk/en 

Her vil du også kunne finde oplysninger 

om toldafgifter til det indiske marked 

under ’market barriers’. Generelle oplysninger 

om told og afgifter kan findes på 

EU's markedsdatabase på: 

http://mkaccdb.eu.int 

Med venlig hilsen 

Eksportrådet 

? 

Vi er et firma, der overvejer at oprette 

en filial i Sverige med salg af 

it- software. Men vi savner information 

om ansættelse af svensk arbejdskraft, 

aflønning og om svenske arbejdsmarkedsforhold. 

Kan I hjælpe? 

Kære Virksomhed 

Generelt kan du finde en hel del gode 

oplysninger omkring ansættelse af medarbejdere 

på denne website: http://rtp. 

nutek.se/sb/d/885 

De faktiske omkostninger for svenske 

medarbejdere er bl.a. afhængig af den 

ansattes alder, geografisk område (højere 

lønninger i store byer, lavere lønninger 

i "provinsen") samt type af branche og 

overenskomst. I it-branchen er cirka 70 

procent overenskomstansatte. 

Gennemsnitslønnen i 2009 for en 

svensk "sælger" i alderen 30-34 ligger 

på 26.800 SEK. For en "salgschef" i 

alderen 30-34 ligger gennemsnitslønnen 

på 36.700 SEK. Ud over løn skal betales 

feriepenge (12 procent af bruttoløn) samt 

et socialt bidrag ("arbejdsgiverafgift") på 

ca. 31 procent af bruttolønnen. Arbejdsgiverens 

pensionsbidrag udgør mellem 8-14 

procent af bruttolønnen. 

Til gengæld er den personlige indkomstskat 

i Sverige lavere end i Danmark, 

cirka 30 procent. 

For en "salgschef" bliver den totale 

lønomkostning på ca. 677.000 SEK. 

Det totale skattetryk (inkl. moms, indirekte 

afgifter) i Sverige er cirka 45 procent, 

hvilket er marginalt lavere end i 

Danmark. Generelt kan dog siges, at lønningerne 

i Sverige er lavere end i Danmark, 

selv skatten taget i betragtning. 

Her er en website, hvor du kan beregne 

den svenske indkomstskat: http://www. 

ekonomifakta.se/sv/Fakta/Skatter/Rakna-pa-dina-skatter/Rakna-ut-din-skatt/ 

Ambassaden i Stockholm stoamb@ 

um.dk står altid parat til at hjælpe med 

yderligere oplysninger og vil kunne hjælpe 

med rekruttering af arbejdskraft til 

jeres filial. 

Med venlig hilsen 

Eksportrådet

Sinatur konferencehoteller tilbyder 

Et ophold, der giver 

dig inspiration langt 

ind i hverdagen 

Glæd både direktøren, økonomichefen 

og medarbejderne med et konferenceophold 

hos Sinatur. De lyse mødelokaler 

med moderne faciliteter og udsigten til 

den smukke natur giver grobund for 

masser af energi og nye ideer, som 

fortsætter længe efter, at du er kommet 

hjem, hvor inspirationen vokser videre … 

Hotel Sixtus 

Tlf.: 6441 1999 

Hotel Frederiksdal 

Tlf.: 4585 4333 

Dagsmøde fra kr. 595,- 

Konferencedøgn fra kr. 1.655,- 

Se mere på sinatur.dk 

Vandkunsten 3 · 1467 København K · Tlf.: 3369 0038 

Skarrildhus 

Tlf.: 9719 6233 

Gl. Avernæs 

Tlf.: 6373 7373 

Hotel Storebælt 

Tlf.: 6531 4002 

Hotel Haraldskær 

Tlf.: 7649 6000

kommende eksportfremstød og messer 2010 

Oversigt over de arrangementer, som Eksportrådet er involveret i. Der er blandt andet fælles eksportfremstød, messer i udlandet, seminarer i 

Danmark og i udlandet, konferencer og erhvervsfremstød. Du kan læse mere på eksportraadet.dk under "Eksportfremstød" i menuen til venstre 

på siden. Du kan også få yderligere information hos Eksportrådet på telefon 33 92 00 00. 

50 

Danish Water Days in Romania and Bulgaria 

Dato: 1. februar - 30. maj 2010 

MARKED Bulgarien, Rumænien 

BRANCHE Energi & Miljø 

Eksportfremstød for møbler til Kaliningrad 

Rusland 

Dato: 29. marts - 2. maj 2010 

MARKED Rusland 

BRANCHE Møbler, design og mode/tekstiler 

APRIL 2010 

Hannover Messe 2010 

Dato: 19.- 23. april 2010 

MARKED Tyskland 

BRANCHE Energi og miljø 

Eksportfremstød for elektronik- og softwarevirksomheder 

til Japan og Sydkorea 

Dato: 17. - 24. april 2010 

MARKED Sydkorea 

BRANCHE IT, telekommunikation og elektronik 

EWEC 2010 Warsaw 

Dato: 19. - 23. april 2010 

MARKED Polen 

BRANCHE Energi & miljø 

Seajapan 2010 Tokyo 

Dato: 21. - 23. april 2010 

STED Tokyo 

MARKED Japan 

BRANCHE Maskinindustrien, underleverancer, 

sourcing og outsourcing 

Naidex 2010 

Dato: 22. - 24. april 2010 

MARKED Storbritannien 

BRANCHE Hospital/sundhed 

Ecotec 2010 

Dato: 22. - 25. april 2010 

STED Athen 

MARKED Grækenland 

BRANCHE Energi & Miljø 

SPE 2010 

Dato: 27. - 29. april 2010 

MARKED Belgien 

BRANCHE Fødevarer, landbrug og agroindustri 

MAJ 2010 

OTC2010 

Dato: 3. - 6. maj 2010 

STED USA 

MARKED USA 


BIO2010 

Dato: 3. - 6. maj 2010 

MARKED USA 

BRANCHE Sundhed, medico og biotech 

Mecânica 

Dato: 11. - 15. maj 2010 

STED Anhembi, Brasilien 

MARKED Latinamerika 

BRANCHE Industrielt maskineri og udstyr 

Aversui America Latina 2010 

Dato: 11. - 13. maj 2010 

STED Florianopólis, Brasilien 

MARKED Latinamerika 

BRANCHE Slagteri, veterinær, miljøteknologi, 

transportsystemer, produktionsmaskiner 

GENERA, Madrid 

Dato: 12. - 14. maj 2010 

MARKED Spanien 


Eksportfremstød for danske fødevarer 

i Holland og Belgien 

Dato: 13. maj 2010 

STED Amsterdam 

MARKED Belgien, Nederlandene 

BRANCHE Fødevarer, landbrug og agroindustri 

Eksportfremstød inden for fjernevarmeteknologi 

Dato: 17. - 20. maj 2010 

STED Amsterdam/Arnhem/Rotterdam 

MARKED Nederlandene 


Fishing Glasgow 2010 

Dato: 20. - 22. maj 2010 


BRANCHE Fiskeri/Akvakultur 

WindPower 2010 

Dato: 23. - 26. maj 2010 

MARKED USA 


Hospitalar 

Dato: 25. - 28. maj 2010 

STED São Paulo 

MARKED Brasilien 

BRANCHE Sundhed, medico og biotech 

IMS 2010 

Dato: 26. - 28. maj 2010 

MARKED Spanien

JUNI 2010 

Hydra Load 

Dato: 1. - 4. juni 2010 

STED Essen 



Eksportfremstød rettet mod forsvars- og sikkerhedsindustrien 

Dato: 4. - 6. juni 2010 




POSIDONIA 2010 

Dato: 7. - 11. juni 2010 

MARKED Grækenland 


sourcing og outsourcing, Fiskeri/Akvakultur 

Dansk Fællesstand på Intersolar 2010 

Dato: 9. - 11. juni 2010 

STED München 


BRANCHE Bygge & anlæg 

Fælles Eksportfremstød til Russiske Regioner i 

Siberien-distriktet 

Dato: 13. - 19. juni 2010 

MARKED Rusland 


Eurosatory 2010 

Dato: 14. - 18. juni 2010 

MARKED Frankrig 

BRANCHE Våben og sikkerhed 

Wind Power Asia 

Dato: 23. - 25. juni 2010 

MARKED Kina 


Nordic Lighthouse 2010 

Dato: 29. - 31. juli 2010 

STED Shanghai 

MARKED Kina 


AUGUST 2010 

Chinese Danish Cleantech Days 2010 

Dato: 15. - 30. august 2010 

MARKED Kina 


ONS2010 messen i Norge 

Dato: 24. - 27. august 2010 

MARKED Norge 


SEPTEMBER 2010 

Nordbau 2010 

Dato: 2. - 7. september 2010 



SMM 2010 - Shipbuilding, Machinery & Marine 

Technology, International Trade Fair 


STED Hamborg 




IFAT Entsorga Miljømessen 2010 




Husum WindEnergy 2010 




OKTOBER 2010 

Dansk fællesstand på Expopharm 2010 

Dato: 7. - 10. oktober 2010 


BRANCHE Hospital/sundhed 

Denmark at ADE 2010 

Dato: 20. - 23. oktober 2010 

MARKED Nederlandene 

EURONAVAL 2010 

Dato: 25. - 29. oktober 2010 

MARKED Frankrig 

BRANCHE IT, telekommunikation og elektronik 

NOVEMBER 2010 

Elmina Subcontractor 

Dato: 9. - 12. november 2010 

MARKED Sverige 


51

markedsnyt 

52 

Dansk 

vandindustri 

kan lede vejen 

i Canada 

Gennem "Learning from Denmark - projektet" 

byggede ambassaden i London 

bro mellem danske bygherrer og skolesektoren 

i Storbritannien. 

For det projekt vandt ambassaden Eksportrådets 

pris for bedste projekt 

i 2009. 

Med fi nanskrisen som følgesvend har dansk 

byggeri i det seneste år haft svært ved at 

skabe nye forretningsmuligheder og komme 

ind på udenlandske markeder. Louise Kirketerp 

fra ambassaden i London fi k dog gennem 

en grundig analyse af forretningsmulighederne 

for byggeindustrien i Storbritannien identifi 

ceret et potentielt nicheområde: offentlig 

bygning inden for uddannelsesområdet. 

Det danske skolesystem har længe været 

verdenskendt for at fremme kreativitet 

Flere midler til den canadiske vandsektor 

skaber gode eksportmuligheder 

for innovative danske virksomheder. 

Hvert andet år afholder International Water 

Association en centralt event for den internationale 

vandbranche. I år skal kongressen 

afholdes i Montréal, Canada. I den forbindelse 

vil Eksportrådet sammen med Danish 

Water Forum og Water Training Consultants 

organisere et fælles eksportfremstød. Målet 

er at skabe en platform for nye forretningsmuligheder 

for danske virksomheder på det 

canadiske marked. 

Canada er et af de lande i verden med det 

største vandforbrug per indbygger. Tre fjerdedele 

af de canadiske kommuner har oplevet 

perioder med vandmangel, og i Montréal 

mistes cirka 40 procent af vandet, inden det 

når frem til brugeren. Hertil kommer, at der 

Canada har et stort behov for forbedringer af vandsektoren 

og ekspertise – kompetencer som danske 

virksomheder besidder. 

"Lær af Danmark - projekt" 

– udnævnt til årets bedste 

foto: eksportrådet i toronto 

blandt skolebørn, og for at vise de danske 

evner inden for området arrangerede ambassaden 

i London sidste år en række seminarer 

og netværksdage. Målet var at bygge bro 

mellem danske bygherrer og potentielle kunder 

inden for skolesektoren. 

Partnerskaber skabt 

Arrangementerne resulterede i, at fl ere danske 

virksomheder fandt lokale partnere på 

projekter inden for byggeri af børnehaver 

og universitetslejligheder. Projektet har haft 

en spin-off-effekt på andre brancher og har 

blandt andet åbnet døre i Storbritannien for 

danske møbelvirksomheder, der leverer produkter 

til skoler og institutioner. 

Projektet har også bidraget til, at danske 

arkitekter, bygherrer og andre interessenter 

har kunnet etablere sig stærkere på det briti- 

hvert år ledes fl ere milliarder liter ubehandlet 

spildevand ud i søer og vandløb på tværs 

af Canada, og at den oprindelige infrastruktur 

ikke er gearet til at klare den stigende nedbør, 

der forventes som følge af klimaforandringer. 

For at forbedre situationen er der nu 

iværksat en række initiativer i form af strammere 

lovgivning og massive investeringer. 

For at gennemføre en ny national spildevandsstrategi 

vil investeringerne beløbe sig 

til mindst 10-13 milliarder dollars ud over 

daglig drift, og der er yderligere afsat over 10 

milliarder dollars i offentlige investeringer til 

infrastruktur, hvor vand betegnes som national 

prioritet. 

Der er altså nye udsigter for Canadas 

vandsektor – og danske virksomheder har 

meget at byde på. 



Krista Friis, eksportrådgiver 

Eksportrådet i Toronto 

Tlf. +1 416-640-7485 

E-mail: krisfr@um.dk 

ske marked. Et opfølgningsseminar er allerede 

i støbeskeen på baggrund af efterspørgsel 

fra lokale partnere, som har tilbudt at 

fi nansiere den næstkommende event. 

Det er første gang, at prisen "årets bedste 

projekt" uddeles til en af Danmarks 

repræsentationer i udlandet. Ved at belønne 

nytænkning og innovation blandt kollegaerne, 

håber Eksportrådet at kunne fremme kreative 

projekter, der gavner danske virksomhedsinteresser. 



Den Danske Ambassade i London 

Handelsmedarbejder Louise Kirketerp 

E-mail: loukir@um.dk

SEATTLE 

MINNEAPOLIS / ST. PAUL 

ORLANDO 

TORONTO 

NEW YORK BOSTON HALIFAX 

Den naturlige 

vej til Nordamerika 

er via Island 

I Venlig og professionel service 

I Op til 28 ugentlige afgange til Island 

I Op til 37 ugentlige afgange til Nordamerika 

I Tre kabineklasser: Saga Class, Economy Comfort og Economy 

I Komfortable lædersæder i hele kabinen 

I Masser af benplads 

I Individuelt underholdningssystem 

I Nemt flyskift og kort transittid 

I Lille, moderne og overskuelig lufhavn i Keflavik 

I Blandt Europas mest præcise flyselskaber 

+ Bestil din rejse på www.icelandair.dk eller hos dit rejsebureau 

HELSINKI 

TRONDHEIM STOCKHOLM 

OSLO 

ICELAND 

BERGEN 

STAVANGER COPENHAGEN 

BERLIN 

FRANKFURT 

REYKJAVIK 

AMSTERDAM MUNICH 

DÜSSELDORF 

MANCHESTER 

LONDON 

MILAN 

PARIS 

BRUSSELS 

GLASGOW 

BARCELONA 

MADRID 

WWW.ICELANDAIR.DK

markedsnyt 

Dyrk dit danske netværk i udlandet 

På blot tre år har det danske forretningsnetværk 

DABGO nået en størrelse 

på over 6.000 medlemmer spredt over 

hele verden. 

Netværkets nyeste initiativ hedder 

Stambord. 


Hver den første onsdag i måneden mødes 

danskere i 40 byer fordelt på seks kontinenter 

for at netværke med andre danskere 

bosiddende i udlandet eller på gennemrejse. 

Det sker via initiativet DABGO Stambord. 

Stambord er en unik mulighed for på sine 

rejser til udlandet at møde lokale danske- 

54 

Danmarks ambassadør i Indien, Ole 

Lønsmann Poulsen, åbnede 18. 

februar 2010 et nyt dansk handelskontor 

i det vestlige Indien. 

Kontoret skal rådgive danske virksomheder, 

der ønsker at udnytte de 

kommercielle muligheder på det 

indiske vækstmarked. 


re, som gerne deler deres lokale erfaring og 

viden. 

I 2008 startede DABGO det første Stambord 

i New York, og siden da har det med 

hjælp fra 80 frivillige, udeboende danskere 

spredt sig hastigt ud i alle verdenshjørner fra 

Cape Town til São Paulo, Tokyo, Los Angeles, 

Sydney og videre til London. 

Deltagelse ved Stambord er gratis og for 

alle danske forretningsfolk, om de er bosiddende 

i udlandet eller blot på gennemrejse. 

DABGO netværket blev stiftet i New York, 

USA, i efteråret 2006. Netværkets mål er 

at sikre Danmarks globalisering og vende 

dansk brain drain til brain gain. 

New Delhi, Bangalore og nu Ahmedabad i 

Gujarat. Eksportrådet i Udenrigsministeriet 

tror så meget på Indien som mulighedernes 

land for danske virksomheder, at man 

18. februar 2010 åbnede endnu et handelskontor 

– denne gang i delstaten Gujarat, 

Ahmedabad. 

Ambassadør Ole Lønsmann Poulsen 

forestod selve åbningen. I alt godt 60 indiske 

gæster mødte op. 

Kontoret skal hjælpe danske virksomheder 

med at undersøge det indiske marked, 

etablere kontakt til mulige samarbejdspartnere, 

tage kontakt til myndighederne 

og rådgive om salg og markedsføring, 

sourcing og etablering. 

Hotel Klaus K i Helsinki er et af de mange steder i 

verden, hvor forretningsfolk via DABGO kan mødes 

med netværk for øje. 

Døren åbnet til nyt handelskontor i Indien 

foto: eksportrådet, udenrigsministeriet 

Gujarat er på top fem over indiske delstater, 

når det gælder tiltrækning af udenlandske 

investeringer og er samtidig en af 

de mest erhvervsvenlige indiske delstater 

og en af dem med størst økonomisk vækst. 

"Åbningen af vores nye handelskontor i 

det vestlige Indien er et udtryk for Eksportrådets 

satsning på at være bredt til stede 

i 'det nye Indien'. Gujarat byder på lave 

produktionsomkostninger og et gunstigt 

erhvervsklima. Jeg er overbevist om, at 

mange danske virksomheder også i fremtiden 

vil beslutte sig for at udforske de store 

muligheder, der ligger i den del af Indien," 

siger Ole Lønsmann Poulsen. 

Som indisk tradition foreskriver blev handelskontoret i Ahmedabad åbnet med en 

lampeceremoni. Her er det ambassadør Ole Lønsmann Poulsen, der tænder lys. 

foto:flickr.com

Lokale hoteller, globale fordele 

Her er et udvalg af vores 26 Best Western hoteller i Danmark 

Best Western Hotel 

Herman Bang, Frederikshavn 


Oasia, Århus 


Gl. Skivehus, Skive 

Gæsteomsorg, kvalitet og Best Western Rewards 

Best Western International er verdens største hotelkæde, med mere 

end 4.000 hoteller i over 80 lande. Alle hoteller er individuelt ejet og 

drevet, alle tilbyder individuel gæsteomsorg og gæstfrihed. Der er en 

god chance for, at du vil blive mødt af hotellets ejer eller direktør i løbet 

af dit ophold. 

Alle Best Western hoteller i Danmark tilbyder gratis morgenmad og fri 

internetadgang. For vores Best Western Rewards medlemmer, tilbyder 

vi fl ere fordele, såsom gratis overnatninger på mere end 4.000 Best 

Western hoteller i hele verden. Vi tilbyder også andre fordele, som 

Optjen point med 

Best Western Rewards 

Bliv medlem af Best Western Rewards og optjen point på mere 

end 4.000 hoteller over hele verdenen og opnå unikke fordele og 

specielle tilbud. 


Europa, Aabenraa 

Læs mere på www.bestwesternrewards.dk 


Ritz, Århus 

Best Western 

Bel Air Copenhagen, KBH 

eksempelvis gratis opgradering og bonuspoint. Kombineret med vores 

personlige gæstfrihed, håber vi, at disse fordele gør dit ophold hos Best 

Western til en mindeværdig oplevelse. 

Hos Best Western sætter vi oprigtigt pris på din mening om dit 

ophold hos os, og vi påskønner, når vores gæster vil tage et par minutter til, 

at dele deres kommentarer om deres ophold på www.bwfeedback.com. 

Som tak for hjælpen kvitterer vi med 250 Best Western Rewards point. 

Bliv medlem alllerede i dag og nyd godt af alle de lokale og globale 

fordele. Du kan begynde at optjene point med det samme. 

Værelsesreservation hos vores 24 timers globale reservationscenter (+45) 8001 0988 (Gratis Nummer) 

Bestil værelser, møder og oplevelsespakker online på www.bestwestern.dk eller www.bestwestern.com 

For medlemskab af vores gratis globale loyalitetsprogram Best Western Rewards ring (+45) 8001 0988 

eller meld dig ind på www.bestwesternrewards.dk 

Når du skal sove ude... 

Best Western 

Jørgensens Hotel, Horsens

Services 

 

 

 

 

Transport 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Equipment 

 

 

 

 

 

About ICT Logistics

Hele publikationen i PDF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?