Download pdf

KonjunkturNYT - uge 14 og 15
2. april – 13. april 2012
Danmark
• Fald i industriproduktionen i februar
• Lidt lavere indenlandsk salg i februar
• Stigning i udenrigshandlen med varer i februar
• Større overskud på betalingsbalancen i februar
• Lille fald i detailomsætningsindekset i februar
• Strammere kreditpolitik i 1. kvartal ifølge Nationalbankens
udlånsundersøgelse
• Færre varslinger og flere stillinger i Jobnet i marts
• Lidt lavere forbrugerprisinflation i marts
• Stigning i antallet af tvangsauktioner i marts
• Fald i antallet af konkurser i marts
Internationalt
• USA: Fald i ledigheden og erhvervstilliden for servicesektoren
• Euroområdet: Stigning i ledigheden og industriproduktionen
• Storbritannien: Stigning i erhvervstilliden
• Sverige: Fald i erhvervstilliden for fremstillingssektoren og i industriproduktionen
• Japan: Uændret erhvervstillid
• Kina: Svagere BNP-vækst, højere inflation og fald i industri-
produktionen
Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder
• Bank of Japan, Bank of England og Den Europæiske Centralbank
fastholder deres renter
• Faldende oliepris og aktiekurser
Dansk Økonomi / Makropolitik
Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12
Henvendelse rettes til hco@oim.dk

DANSK KONJUNKTURNYT
Fald i industriproduktionen i februar
Industriproduktionen faldt med 1 pct. fra januar til februar (sæsonkorrigeret), jf. figur
1.1. Stigningen i januar afspejler særligt en tilbagegang i investeringsgodeindustrien
(herunder fremstilling af motorer, vindmøller og pumper). Modsat steg fremstillingen
af varige og ikke-varige forbrugsgoder med knap 4 pct.
Omsætningen i industrien (ekskl. værfter mv., sæsonkorrigeret) faldt med godt 4
pct. fra januar til februar. Det skyldes særligt tilbagegang i omsætningen til hjemmemarkedet.
Der har generelt været en stor forskel i udviklingen i industriproduktionen
til henholdsvis eksport- og hjemmemarkedet over det seneste års tid. Omsætningen
til eksportmarkedet i løbende priser i årets to første måneder er knap 12
pct. højere end sammenlignet med de tilsvarende måneder sidste år. Til sammenligning
er hjemmemarkedsomsætningen kun steget med knap 2 pct.
Ordreindgangen faldt fra januar til februar både på eksport- og hjemmemarkedet.
Der er dog traditionelt store udsving i ordreindgangen, og et 3-måneders glidende
gennemsnit viser fremgang på både eksport- og hjemmemarkedet, jf. figur 1.2.
Figur 1.1
Industriproduktion
Indeks (2005=100) Indeks (2005=100)
115
110
105
100
95
90
85
80
05 06 07 08 09 10 11 12
Industriens produktionsindeks
3 mdr. glidende gens. af produktionsindeks
115
110
105
100
95
90
85
80
Figur 1.2
Ordreindgangen
Indeks 2005=100 Indeks 2005=100
160
140
120
100
80
60
05 06 07 08 09 10 11 12
Eksportmarkedet Hjemmemarkedet
Anm. Ordreindgangen i figur 1.2 er for industri ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler. Bemærk at
de ordreproducerende virksomheder udgør ca. halvdelen af industriproduktionen. Figuren viser 3 måneders
glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
160
140
120
100
80
60
Side 2 af 17

Lidt lavere indenlandsk salg i februar
Firmaernes indenlandske salg faldt med 0,3 pct. i februar i forhold til januar, og et
3-måneders glidende gennemsnit viser nu en svag nedgang, jf. figur 1.3.
Sammenlignes de tre seneste måneder (december-februar) med de tre forudgående,
er det indenlandske salg dog steget godt ¾ pct., hvilket afspejler en markant
opgang i december. Der har i denne periode været fremgang i alle brancher undtagen
i salget inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed og finansiering og
forskning. Størst fremgang har der været inden for bygge og anlæg.
Der findes ikke et prisindeks for firmaernes indenlandske salg, som kan bruges til
direkte deflatering. Benyttes prisindekset for industriens omsætning faldt det indenlandske
salg med 0,3 pct. i februar i forhold til januar, jf. figur 1.4. Deflateres
der med forbrugerprisindekset var faldet på 1,5 pct. Årsstigningstakten i det indenlandske
salg (forbrugerprisdeflateret) var knap 0,2 pct. i februar.
Firmaernes indenlandske køb faldt med 0,6 pct. fra januar til februar.
Figur 1.3
Firmaernes indenlandske salg
Mia. kr. Mia. kr.
220
210
200
190
180
170
160
05 06 07 08 09 10 11 12
220
210
200
190
180
170
160
Anm.: Figur 1.3 viser 3 måneders glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Figur 1.4
Firmaernes indenlandske salg deflateret
Indeks 2005=100
115
110
105
100
95
90
85
115
110
105
100
85
05 06 07 08 09 10 11 12
Deflateret med prisindeks for industriens omsætning
Deflateret med forbrugerprisindekset (h.akse)
Indeks 2005=100
95
90
Side 3 af 17

Stigning i udenrigshandlen med varer i februar
Eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly mv.) steg med 1,4
pct. fra januar til februar. Importen af varer (samme definition) steg i samme periode
med 1,8 pct. Tallene er korrigeret for almindelige sæsonudsving. Overskuddet
på handelsbalancen udgjorde 8,1 mia. kr. i februar, jf. figur 1.5.
Der er ret betydelige månedlige udsving i udenrigshandlen selv efter sæsonkorrektion.
Set over perioden december til februar er eksporten (ekskl. skibe og fly mv.)
steget med 5,0 pct. i forhold til den forudgående tre måneders periode, mens importen
i samme periode er steget med 3,7 pct. Udenrigshandlen med varer stiger
dermed igen efter en svag udvikling i andet halvår 2011, jf. figur 1.6.
Fremgangen i både eksporten og importen i den seneste tremåneders periode har i
høj grad været båret af en stigning i handlen med energi (mineral, brændsels- og
smørestoffer o.l.). Ses der bort fra energi samt skibe og fly mv. steg eksporten med 3,7
pct. og importen med 2,4 pct. Herudover bidrog især en stigning i eksporten af
kemikalier og kemiske produkter til eksportfremgangen de seneste tre måneder. Det
kan blandt andet tilskrives øget salg af lægemidler til Kina.
Eksporten af varer til lande uden for EU er steget betydeligt de seneste tre måneder,
hvilket i høj grad kan tilskrives øget eksport til BRIK-landene, men også eksporten
til en række EU-lande er steget.
I Økonomisk Redegørelse, december 2011, forventes udviklingen i eksporten i 2012 at
være afdæmpet. Samlet set forventes eksporten af varer, ekskl. skibe og fly, i løbende
priser at vokse med 3,7 pct. i 2012. I mængder skønnes en vækst på blot 2,3
pct.
Figur 1.5
Handelsbalancen (ekskl. skibe og fly)
Mia. kr. Mia. kr.
10
8
6
4
2
0
04 05 06 07 08 09 10 11 12
10
8
6
4
2
0
Figur 1.6
Udenrigshandlen med varer (ekskl. skibe
og fly)
Mia. kr. Mia. kr.
55
50
45
40
35
30
25
04 05 06 07 08 09 10 11 12
Eksport, 3 mdr. glid. gns. Import, 3 mdr. glid. gns.
Anm.: Udenrigshandlen med varer opgjort i værdier. Figur 1.5 viser 3 måneders glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
55
50
45
40
35
30
25
Side 4 af 17

Større overskud på betalingsbalancen i februar
I februar 2012 udgjorde overskuddet på betalingsbalancens løbende poster 8,0
mia. kr., hvilket er 2,1 mia. kr. mere end i januar. Overskuddet dækker over et plus
på varebalancen, tjenestebalancen og løn- og formueindkomst på henholdsvis 4,6
mia. kr., 2,5 mia. kr. og 4,6 mia. kr., jf. figur 1.7. De løbende overførsler er fortsat i
underskud med 3,7 mia. kr.
Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viser et overskud
set over de seneste 12 måneder på 113,4 mia. kr., hvilket er 6,9 mia. kr. højere end
i de forudgående 12 måneder, jf. figur 1.8. Stigningen afspejler især, at overskuddet
på løn- og formueindkomst 1 er forøget med 14,3 mia. kr. i forhold til de forudgående
12 måneder. Overskuddet på vare- og tjenestebalancen er derimod faldet
med 9,7 mia. kr.
Der var, set over de seneste 12 måneder, et overskud på varebalancen på 49,7 mia.
kr., på tjenestebalancen på 44,7 mia. kr. og på løn- og formueindkomst på 51,1
mia. kr. Andre løbende overførsler var i underskud med 32,1 mia. kr.
Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er steget markant de seneste 2
år, jf. figur 1.8. Det skal ses i lyset af en svag udvikling i den indenlandske efterspørgsel
og et højt opsparingsoverskud i den private sektor samt en betydelig
nettoformue over for udlandet, der bidrager til et stort overskud på formueindkomsten.
I Økonomisk Redegørelse, december 2011, skønnes et overskud på betalingsbalancens
løbende poster på 97,2 mia. kr. for 2012 som helhed.
Figur 1.7
Betalingsbalancen og dens underkomponenter
Mia. kr. Mia. kr.
15
10
5
0
-5
-10
08 09 10 11 12
Varer- og tjenester Løn- og formueindkomst
Overførsler Løbende poster
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
15
10
5
0
-5
-10
Figur 1.8
Saldo på betalingsbalancens løbende
poster
Mia. kr. Mia. kr.
1 Formueindkomsten er behæftet med stor usikkerhed, da den primært består af afkastet af direkte (netto)investeringer i udlandet,
som indtil Nationalbankens indarbejdelse af årsregnskaberne og dermed afkastet af de direkte investeringer i opgørelsen
af formueindkomsten i efteråret fremskrives ud fra virksomhedernes overskudsgrad i tidligere år.
120
110
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
08 09 10 11 12
Sum af løbende poster de seneste 12 måneder
120
110
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Side 5 af 17

Lille fald i detailomsætningsindekset i februar
Mængdeindekset for detailomsætningen faldt med 0,1 pct. fra januar til februar
(sæsonkorrigeret), og et 3-mdrs. glidende gennemsnit viser fortsat et svagt fald, jf.
figur 1.10. Faldet i indekset afspejler et fald i salget af andre forbrugsvarer på 1,0 pct.,
mens beklædning mv. steg med 0,7 pct. og fødevarer og andre dagligvarer med 0,5 pct., jf.
figur 1.9.
Efter at have været stort set uændret fra starten af 2009 til april sidste år har detailomsætningen
(som vedrører ca. 35 pct. af det samlede privatforbrug) været faldende
det seneste år ifølge detailomsætningsindekset, jf. figur 1.10. Ifølge nationalregnskabets
reviderede opgørelse af udviklingen på forbrugsgrupper har detailsalget
derimod stort set ligget fladt de seneste 3 år, og niveauet i 4. kvartal 2011 lå
godt ¼ pct. over niveauet i tilsvarende kvartal året før.
Det sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailomsætningen er faldet 2,3 pct. i februar
sammenlignet med tilsvarende måned sidste år. Dankortomsætningen viste
til sammenligning et fald på 2,2 pct. i samme periode (egen sæsonkorrektion og
deflateret med forbrugerprisindekset). 2
Detailomsætningsindekset kan i en vis udstrækning være undervurderet som følge
af, at et muligt skift i forbrugssammensætningen (i retning mod discountforretninger
og billigere varer) ikke afspejles i den nuværende vægtning af prisindekset.
Endvidere kan en høj vækst i branchen for internetbutikker også have bidraget til
en undervurdering.
Figur 1.9
Mængdeindekset for detailomsætningen
Indeks Indeks
115
110
105
100
95
90
06 07 08 09 10 11 12
Anm.: Figur 1.9 og figur 1.10 viser 3 måneders glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
115
110
105
100
95
90
Figur 1.10
Detailomsætningens underkomponenter
Indeks Indeks
115
110
105
100
95
90
06 07 08 09 10 11 12
Fødevarer o.a. dagligvarer Beklædning mv.
Andre forbrugsvarer
2 Hvor der summarisk er korrigeret for effekten af skudår. I fravær af denne korrektion steg dankortomsætningen med 1,2
pct.
115
110
105
100
95
90
Side 6 af 17

Stammere kreditpolitik i 1. kvartal ifølge Nationalbankens udlånsundersøgelse
Nationalbankens udlånsundersøgelse for 1. kvartal 2012 viser, at den opstramning
i kreditpolitikken, der startede medio 2011 er fortsat ind i 2012. Undersøgelsen viser,
at det primært er for privatpersoner, at kreditpolitikken er blevet strammet,
mens den for erhvervsvirksomheder var omtrent uændret, jf. figur 1.11. Den
strammere kreditpolitik afspejler stramninger i lånevilkår, og at realkreditinstitutterne
og de mellemstore pengeinstitutter har hævet priserne ved udlån til private.
Pengeinstitutterne melder om et fald i deres andel af nedskrivninger og tab på udlån
til erhverv i 1. kvartal 2012, mens realkreditinstitutterne modsat rapporterer
om en stigning.
Af undersøgelsen fremgår det også, at penge- og realkreditinstitutterne forventer
at fastholde kreditpolitikken stort set uændret for både privat- og erhvervskunder
i 2. kvartal 2012. De store pengeinstitutter samt realkreditinstitutterne forventer
dog at hæve priserne for udlån.
Samlet set var efterspørgslen efter lån fra såvel erhverv som private i 1. kvartal
2012 stort set uændret. Stabiliseringen kommer ovenpå et år, hvor især realkreditinstitutterne
og de store pengeinstitutter har oplevet en faldende efterspørgsel.
Stabiliseringen dækker dog også over, at de mellemstore pengeinstitutter har oplevet
fald i efterspørgslen efter lån. Fremadrettet forventer penge- og realkreditinstitutterne
stort set uændret efterspørgsel fra både private og erhverv.
Figur 1.11
Ændring i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik
Nettotal Nettotal
20
10
0
-10
-20
-30
-40
-50
-60
-70
2009 2010 2011 * 2012
Ændring i kreditpolitikken for erhverv Ændring i kreditpolitikken for private
Anm.: Udlånsundersøgelsen baseres på svar fra de største danske penge- og realkreditinstitutter på spørgsmål om
ændringer i deres kreditpolitik. Spørgsmålene har fem svarmuligheder, som hver har en værdi: -100
(strammet/faldet en del), -50 (strammet/faldet lidt), 0 (uændret), +50 (lempet/steget lidt), +100 (lempet/
steget en del). Svarene vægtes sammen til et nettotal efter institutternes andel af det samlede udlån. Et negativt
(positivt) tal viser, at kreditpolitikken er strammet (lempet), så det er blevet sværere (lettere) at opnå
lån.
* angiver penge-og realkreditinstitutternes forventninger i 1. kvartal 2012 til kreditpolitikken i 2. kvartal
2012. Bemærk at ændringen i kreditpolitikken for private i 2. kvartal 2012 er 0.
Kilde: Nationalbanken
20
10
0
-10
-20
-30
-40
-50
-60
-70
Side 7 af 17

Færre varslinger og flere stillinger i Jobnet i marts
Antallet af varslede afskedigelser faldt i marts måned til ca. 750 personer, når der
tages højde for sæsonudsving, jf. figur 1.12. Dermed er varslingerne igen nede på
det samme lave niveau som i første halvår 2008.
Efter nogle måneder, hvor der var en del varslinger i den offentlige sektor, er alle
de varslede personer i marts ansat i den private sektor. Antallet af varslinger er ikke
en direkte indikator for udviklingen i ledigheden, men det lave antal varslinger
kan tyde på, at den forholdsvis kraftige stigning i ledigheden i februar var midlertidig
og relateret til vintervejret.
Der var en stigning i antallet af ledige stillinger i Jobnet i marts. Det følger en meget
kraftig stigning i februar, der kan skyldes den ekstra dag som følge af skudåret.
Der er nu det højeste antal ledige stillinger i Jobnet siden december 2009.
Figur 1.12
Antal af varslede afskedigelser
1.000 personer 1.000 personer
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
07 08 09 10 11 12
Antal varslinger - ej sæsonkorrigeret
Kilde: Jobindsats.dk. og egen sæsonkorrektion
Antal varslinger - sæsonkorrigeret
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Side 8 af 17

Lidt lavere forbrugerprisinflation i marts
Forbrugerprisinflationen var 2,7 pct. i marts, jf. figur 1.13. Det er 0,1 pct.-point lavere
end måneden før, hvilket primært afspejler et fald i inflationstakten fra februar
til marts på ikke-alkoholiske drikkevarer samt boligudstyr og husholdningstjenester,
mens prisudviklingen på brændsel samt aviser, bøger og papirvarer trækker
op i inflationstakten i forhold til sidste måned. Det er første gang i år, at forbrugerprisinflationen
er faldet.
Det er primært prisstigninger på fødevarer, energi og husleje, der holder inflationen
oppe.
Fra februar til marts steg forbrugerprisindekset 0,5 pct., jf. figur 1.14. Det afspejler
primært prisstigninger på beklædning og fodtøj som følge af afslutningen på udsalget.
Den faktiske forbrugerprisinflation for marts ligger noget højere end skønnet i
Økonomisk Redegørelse, december 2011. Det er lagt til grund for skønnet, at inflationen
vil aftage kraftigt gennem første halvår 2012 i takt med, at store prisstigninger
på energi (særligt olie) et år tidligere ikke længere vil påvirke inflationstakten. Det
faktiske inflationsbidrag fra energi var 0,3 pct.-point højere i marts end lagt til
grund i Økonomisk Redegørelse, december 2011, hvilket afspejler en stigende oliepris
de seneste fire måneder. For 2012 som helhed skønnes en forbrugerprisinflation
på 1,9 pct.
Figur 1.13
Forbrugerprisinflation
Pct. Pct.
5
4
3
2
1
0
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
5
4
3
2
1
0
Figur 1.14
Forbrugerprisindeks
Dec. = 100 Dec. = 100
104
103
102
101
100
99
D J F M A M J J A S O N D
2009 2010 2011 2012
Anm.: Prikkerne angiver de faktiske observationer, som er blevet tilgængelige siden vurderingen i Økonomisk Redegørelse,
december 2011.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
104
103
102
101
100
99
Side 9 af 17

Stigning i antallet af tvangsauktioner i marts
I marts var antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner 502, når der korrigeres for
normale sæsonudsving. Det er en stigning på 4½ pct. i forhold til februar og 33½
pct. i forhold til samme måned sidste år, jf. figur 1.15.
Siden midten af 2011 har der været en opgang i antallet af tvangsauktioner, og antallet
i marts ligger på niveau med toppunktet (marts 2010) efter krisen. Det afspejler
en afmatning i boligmarkedet, som også har givet anledning til et fald i boligpriserne
i samme periode. Set i et historisk perspektiv er niveauet for tvangsauktionerne
dog lavt og langt under niveauet fra starten af 1990’erne, hvor det sæsonkorrigerede
antal var på over 1.500 pr. måned, jf. figur 1.16.
I Region Hovedstaden var antallet af tvangsauktioner det samme som i februar
(ikke sæsonkorrigeret), mens antallet steg i Region Sjælland og Region Midtjylland.
I Region Syddanmark og Nordjylland faldt antallet.
Figur 1.15
Bekendtgjorte tvangsauktioner i perioden
2005-2012
Antal
600
500
400
300
200
100
0
05 06 07 08 09 10 11 12
Antal
600
500
400
300
200
100
Sæsonkorrigeret 3 mdr. gl. gns., sæsonkorrigeret
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
0
Figur 1.16
Bekendtgjorte tvangsauktioner i perioden
1980-2012
Antal Antal
2.000
1.500
1.000
500
0
80 85 90 95 00 05 10
2.000
1.500
1.000
500
0
Side 10 af 17

Fald i antallet af konkurser i marts
Antallet af erklærede konkurser var i marts 420, når der korrigeres for normale sæsonudsving,
hvilket er et fald på 2,6 pct. i forhold til februar, jf. figur 1.17. Siden
begyndelsen af 2011 har antallet af konkurser ligget forholdsvist stabilt. Set i et historisk
perspektiv er det nuværende niveau for konkurser fortsat relativt højt, jf. figur
1.18.
Af de konkursramte virksomheder havde 59 pct. ingen ansatte. Den samlede beskæftigelse
i konkursramte virksomheder var i marts på 1.318 fuldtidsansatte.
Det er betydeligt flere fuldtidsansatte end i januar, hvor beskæftigelsen i de konkursramte
virksomheder var på sit laveste siden statistikken startede i januar 2009.
De konkursramte virksomheder i marts havde en samlet omsætning på 1,6 mia. kr.
pr. år, hvilket er lavere end i februar, hvor den samlede omsætning var 2,0 mia. kr.
pr. år.
Faldet i antallet af konkurser fra februar til marts er primært sket for virksomheder
med uoplyst aktivitet, hvilket skal ses i lyset af, at en stor andel af de konkursramte
virksomheder var uden ansatte og uden omsætning. Når der ses bort fra gruppen
uoplyst aktivitet var det største fald i faktiske antal konkurser (m/m) inden for
ejendomshandel og udlejning.
Faldet er sket i Region Syddanmark og Region Nordjylland, mens antallet var
uændret i Region Hovedstaden. Der var stigning i de to resterende regioner.
Figur 1.17
Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse
i konkursramte virksomheder i
perioden 2006-2012
Antal Antal
600
500
400
300
200
100
0
06 07 08 09 10 11 12
2.400
2.000
1.600
1.200
800
400
Konkurser, sæsonk. Samlet beskæftigelse (h.akse)
0
Figur 1.18
Erklærede konkurser i perioden 1984-
2012
600
500
400
300
200
100
0
0
84 88 92 96 00 04 08 12
Anm.: Figur 1.17 viser 3 måneders glidende gennemsnit. Serien i figur 1.18 er sæsonkorrigeret og et 3 måneders
glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Antal
1
Antal
600
500
400
300
200
100
Side 11 af 17

INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT
USA
ISM-indikatoren for erhvervstilliden i fremstillingssektoren steg i marts 1,0 indeksenhed
til indeks 53,4, mens indikatoren for servicevicesektoren faldt med 3,7
indeksenheder til indeks 58,9, jf. figur 2.1. Begge indikatorer ligger et pænt stykke
over værdien 50, der markerer grænsen mellem stigende og faldende aktivitet.
Den amerikanske ledighed faldt med 0,1 pct.-point til 8,2 pct. (m/m) fra februar
til marts, mens antallet af beskæftigede personer steg med 120.000, jf. figur 2.2. Ledigheden
er overordnet set faldet siden oktober 2009.
Figur 2.1
Erhvervstillid, USA
Indeks
70
65
60
55
50
45
40
35
30
07 08 09 10 11 12
Kilde: Reuters Ecowin.
Euroområdet
Fremstilling Service
Indeks
70
65
60
55
50
45
40
35
30
Figur 2.2
Ledighed, USA
Pct. (sk.)
12
10
8
6
4
2
0
1.000 personer (sk.)
05 06 07 08 09 10 11 12
600
400
200
0
-200
-400
-600
-800
-1.000
Ændring i beskætigelsen (m/m), (h. akse) Ledighed
Ledigheden i euroområdet (sæsonkorrigeret og EU-harmoniseret) steg i februar
til 10,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er en stigning på 0,1 pct.-point sammenlignet
med januar, jf. figur 2.3. Ledigheden er steget siden april sidste år og er sammenlagt
i perioden steget med næsten 1,5 mio. personer. Den EU-harmoniserede ledighed
steg ligeledes i februar i Frankrig og Italien, mens den var uændret i Tyskland.
Euroområdets industriproduktion steg med 0,5 pct. fra januar til februar i år, jf.
figur 2.4. Det er første stigning siden august 2011. I forhold til året før faldt industriproduktionen
med 1,8 pct. Tysklands industriproduktion faldt med 0,2 pct. i
februar sammenlignet med januar, mens Frankrigs steg med 0,2 pct.
Side 12 af 17

Figur 2.3
Ledighed, euroområdet
Pct. af arbejdsstyrken
12
11
10
9
8
7
6
5
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12
Tyskland Frankrig Italien euroområdet
Kilde: Reuters Ecowin.
Storbritannien
Pct. af arbejdsstyrken
12
11
10
9
8
7
6
5
Figur 2.4
Industriproduktion, euroområdet
Indeks (2008=100) Indeks (2008=100)
120
110
100
90
80
70
60
05 06 07 08 09 10 11 12
Euroområdet Tyskland Frankrig
Både erhvervstilliden i servicesektoren og fremstillingssektoren, udtrykt ved
PMI-indikatoren, steg i marts. Indekset for service steg 1,5 indeksenheder til indeks
55,3, mens fremgangen i fremstillingssektoren var på 0,6 indeksenheder til
indeks 52,1, jf. figur 2.5. Begge indeks ligger fortsat over værdien 50, der indikerer
en ekspansion i sektorerne.
Sverige
Erhvervstilliden i fremstillingssektoren målt ved PMI-indikatoren faldt til 50,2 i
marts fra 50,3 i februar, jf. figur 2.6. Erhvervstilliden for fremstillingssektoren har
de seneste to måneder været vigende og nærmer sig indeks 50, der indikerer grænsen
mellem fremgang og tilbagegang i sektoren.
Figur 2.5
Erhvervstillid, Storbritannien
Indeks Indeks
70
65
60
55
50
45
40
35
30
08 09 10 11 12
Kilde: Reuters Ecowin.
Service Fremstilling
70
65
60
55
50
45
40
35
30
Figur 2.6
Erhvervstillid, Sverige
Indeks Indeks
80
70
60
50
40
30
20
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12
Erhvervstillid Historisk gennemsnit
120
110
100
90
80
70
60
80
70
60
50
40
30
20
Side 13 af 17

Industriproduktionen faldt med 5,2 pct. (m/m) i februar, jf. figur 2.7. Det seneste
år har indekset for industriproduktionen vist en faldende tendens, og i forhold til
februar 2011 er indekset faldet med 7,1 pct. Antallet af nye ordrer faldt 5,5 pct. fra
januar til februar, hvilket hovedsageligt afspejler en nedgang i antallet af eksportordrer.
Figur 2.7
Industriproduktion, Sverige
Indeks (jan. 2008=100) Indeks (jan. 2008=100)
110
100
90
80
70
60
05 06 07 08 09 10 11 12
Kilde: Reuters Ecowin.
Japan
110
100
90
80
70
60
Figur 2.8
Erhvervstillid, Japan
40
20
0
-20
-40
-60
-80
04 05 06 07 08 09 10 11 12
Total Fremstilling Service
Tankan-rapporten, der måler erhvervstilliden i store virksomheder, var uændret
på indeks 0 i 1. kvartal 2012 sammenlignet med kvartalet forinden, jf. figur 2.8.
Underindekset for store fremstillingsvirksomheder var uændret på indeks -4, mens
underindekset for store servicevirksomheder steg 1 indeksenhed til indeks 5. Erhvervstilliden
for servicevirksomheder er dermed steget tre kvartaler i træk og er
over niveauet fra før jordskælvet i marts 2011.
Kina
Opgørelsen af BNP i 1. kvartal 2012 viste en vækst på 8,1 pct. (å/å), hvilket er 0,8
pct.-point lavere end i 4. kvartal, jf. figur 2.10. Det er den laveste årsvækstrate siden
2. kvartal 2009. Den kvartalsvise vækst var på 1,8 pct. i 1. kvartal
Inflationen var 3,6 pct. i marts, hvilket er en stigning på 0,4 pct.-point i forhold
til februar, jf. figur 2.9. Inflationen er ellers overordnet set faldet siden sommeren
2011. Den højere inflation i marts skyldes især højere prisstigninger på fødevarer.
Industriproduktionen steg 11,9 pct. i marts (å/å). Det er den laveste vækstrate i
industriproduktionen siden juli 2009.
Indeks
Indeks
40
20
0
-20
-40
-60
-80
Side 14 af 17

Figur 2.9
Inflation, Kina
Pct. (å/å)
10
8
6
4
2
0
-2
-4
04 05 06 07 08 09 10 11 12
Kilde: Reuters Ecowin.
Pct. (å/å)
10
8
6
4
2
0
-2
-4
Figur 2.10
BNP, Kina
Pct. (å/å)
15
12
9
6
3
0
05 06 07 08 09 10 11 12
Pct. (å/å)
15
12
9
6
3
0
Side 15 af 17

RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER
Bank of Japan besluttede den 9. april at fastholde den pengepolitiske rente på
0,1 pct., jf. tabel 3.1. Bank of England besluttede ligeledes den 5. april at fastholde
styringsrenten på 0,5 pct. Desuden valgte Den Europæiske Centralbank på sit
møde d. 4. april at fastholde den pengepolitiske rente på 1,0 pct.
Aktiekurserne på de internationale markeder er faldet i løbet af ugen. Det største
fald oplevede det japanske aktiekursindeks, jf. tabel 3.1.
Olieprisen (i USD) er faldet 3,4 pct. siden sidste fredag.
Tabel 3.1
Renter og valutakurser mv.
Danske renter Internationale renter
og valutakurser mv. og valutakurser mv.
Fredag Ændring ift.
Fredag
13/4 sidste fredag
13/4
Renter, pct. p.a.: Ledende renter, pct. p.a.:
3-md.
pengemarkedsrente
0,00 0,00 pct.point USA (federal funds rate) 0,25 0,00 pct.point
Japan (unc. call rate) 0,10 0,00 pct.point
Stat. 10-årig 1,75 -0,05 pct.point Sverige (repo) 1,50 0,00 pct.point
Realkreditrenter 1 : Euroområdet (min. bid) 1,00 0,00 pct.point
Kort realkreditlån 0,79 -0,04 pct.point Storbritannien (repo) 0,50 0,00 pct.point
Langt realkreditlån 3,90 -0,02 pct.point Danmark (udlånsrenten) 0,70 0,00 pct.point
Nationalbankens satser:
Diskonto 0,75 0,00 pct.point USA 2,06 0,01 pct.point
Indskud på folio 0,25 0,00 pct.point Japan 0,96 -0,04 pct.point
Indskudsbeviser 0,30 0,00 pct.point Tyskland 1,79 0,06 pct.point
Udlån 0,70 0,00 pct.point Storbritannien 2,09 -0,07 pct.point
Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser 2 :
Kort (3-md.) 0,40 0,28 pct.point USD/JPY 3
80,88 -0,91 pct.
Langt (10-årigt) -0,04 -0,11 pct.point GBP/USD 159,58 0,46 pct.
Aktiekurser (kursindeks):
EUR/USD 131,85 0,69 pct.
OMXC20 (3/7-89 = 100) 454,36 0,14 pct. Aktiekurser (kursindeks):
USD, S&P500 1388 -0,75 pct.
Valutakurser 2 : Japan, Nikkei 225 9525 -1,69 pct.
EUR/DKK 743,90 -0,01 pct. Euroomr., Eurostoxx
USD/DKK 564,09 -0,73 pct. indeks
237 -1,13 pct.
SEK/DKK 83,63 -0,67 pct. Storbritannien, FTSE 100 5710 -0,23 pct.
NOK/DKK 97,85 -0,50 pct.
GBP/DKK 900,50 -0,17 pct. Oliepriser:
Ændring ift.
sidste fredag
Rente på 10-årige statsobligationer, pct. p.a.:
JPY/DKK 6,98 0,14 pct. Brent (USD) 121,49 -4,23 USD
Effektiv kronekurs-
Brent (DKK) 685 -29,05 DKK
indeks (1980 = 100) 101,74 0,09 point
1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente
består af et gennemsnit af 30-årige realkreditrenter.
2) X/Y betyder pris i valuta Y for 100 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første
valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y).
3) Pris i yen for én dollar.
Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank
Side 16 af 17

Figur 3.1
Pengepolitiske renter
Pct. Pct.
7
6
5
4
3
2
1
0
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12
USA Danmark Euroområdet
Kilde: Reuters Ecowin
Figur 3.3
Rentespænd i forhold til Tyskland
Pct.-point Pct.-point
40
35
30
25
20
15
10
5
0
-5
maj
08
nov
08
maj
09
nov
09
maj
10
nov
10
maj
11
nov
11
Italien Grækenland Spanien
Portugal Irland Frankrig
Kilde: Reuters Ecowin
Figur 3.5
Udvalgte aktieindeks
7
6
5
4
3
2
1
0
-5
maj
12
Indeks (2005 = 100) Indeks (2005 = 100)
140
130
120
110
100
90
80
70
60
50
maj
10
aug
10
nov
10
feb
11
maj
11
aug
11
nov
11
feb
12
40
35
30
25
20
15
10
5
0
140
130
120
110
100
50
maj
12
Eurostoxx OMX C20 Nikkei 225 S&P 500
Kilde: Reuters Ecowin
90
80
70
60
Figur 3.2
Kort og lang rente og rentespænd i forhold
til Tyskland
Pct. Pct.-point
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
-0,2
-0,4
-0,6
-0,8
0,0
-1,0
maj aug nov feb maj aug nov feb maj
10 10 10 11 11 11 11 12 12
10-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.)
10-årig, dansk 3-mdr., dansk
Figur 3.4
Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro
Euro Dollar
100
90
80
70
60
50
40
30
maj
10
aug
10
nov
10
feb
11
maj
11
aug
11
nov
11
feb
12
Euro Dollar (h. akse)
Figur 3.6
Udvalgte valutakurser
0,90
0,85
0,80
0,75
0,70
0,65
0,60
maj
10
aug
10
nov
10
feb
11
maj
11
aug
11
nov
11
feb
12
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
130
120
110
100
90
80
70
60
maj
12
USD/EUR USD/JPY
USD/EUR USD/JPY (h. akse)
100
95
90
85
80
75
maj
12
Side 17 af 17