SOGNE BLAD - Trige-Ølsted fællesråd

December – Januar
2009 – 2010
30. årgang nr. 1
SOGNE
BLAD
TRIGE – ØLSTED – SPØRRING
Ølsted Kirke
Helligtrekongers aften
Gudstjeneste i Ølsted Kirke
Ved sognepræster
Walther Nielsen-Refs og Lone Hindø.
Tirsdag, 5. januar kl. 19.00.
Derefter går vi i lysprocession
til Ølsted Sognehus.
Her vil der være et lille traktement
i forbindelse med indvielse af det
ombyggede sognehus, med tale
af menighedsrådsformand
Niels Hjortshøj.

I bladet fi nder du:
Den fortabte .................. Steffen Lindfors
Boppard dåbsbassin ........... Lone Hindø
Til min far .................. Hellmutt Toftdahl
Sover du ...............................C.P. Honoré
Er du mer eller mindre ......C.P. Honoré
Lys .......................................C. P. Honoré
Kirkelige handlinger
Hvad sker der i Trige,
Spørring og Ølsted
Aktiviteter i sognene
Kontaktadresser
Sogne- og kirkevejviser
Bladet
Gudstjensteliste
2
Den fortabte ...
”Et lille skrift til hin enkelte,
hvem det måtte vedgå”
(Søren Kierkegaard)
En mand havde to sønner.
Den yngste kom en
dag og krævede at få sin
del af det, der tilkom
ham. Faderen gav ham,
hvad han bad om. Ingen
indvendinger ingen, ingen
spørgsmål eller formaninger
til sønnen om
at bruge pengene fornuftigt.
Kort tid efter pakkede den yngste søn sine
ting og rejste ud i den store verden, væk fra
den faderligt beskyttede verden, han hidtil
havde opholdt sig i. Den ældste søn blev
selvfølgelig tilbage hos faderen og gik ham
til hånde.
Efter nogen tid i det fremmede havde den
yngste søn ødslet hele sin formue væk på
”Wein , Weib und Gesang”, og ikke nok med
det, der opstod hungersnød i det land, han
befandt sig i. Han måtte tage arbejde for i
det hele taget at overleve, men det eneste arbejde,
han kunne få, var det elendigste, man
overhovedet kunne forestille sig. Han skulle
passe svin ude på marken. Når sandheden
skal siges, så levede svinene bedre, end han
selv gjorde.
Han fortrød nu sin handlemåde og ville
tage hjem til sin fader igen. Han vidste selvfølgelig
godt, at han ikke bare kunne komme
hjem og indtage sin tidligere plads, men ansættelse
som daglejer hos sin fader kunne
han måske håbe på.
Da han kommer hjem, ser faderen ham
på lang afstand (havde han måske ventet på
ham?) og styrter ham i møde. Sønnen får
slet ikke lejlighed til at undskylde, men bliver
straks tilbudt nye klæder, ring, fodtøj og
fedekalven bliver slagtet. Nu skal der festes.

På dette tidspunkt går den ældre broder
ude i marken, men snart efter begiver han
sig hjemad. Da han kommer til gården, opdager
han selvfølgelig, at der er fest og ballade.
Han tilkalder en karl og spørger ham
om anledningen til al denne festivitas. Da
han hører grunden, nægter han at gå ind og
deltage i festen.
Faderen kommer ud og beder ham så mindelig
om at komme ind og deltage, for hans
broder er kommet hjem igen, og alle havde
troet ham død. Men den ældste søn virker ret
så fornærmet. Her har han passet sit og aldrig
fået tak for det, og så kommer sådan en
snøbel tilbage, og straks skal der festes.
Det her genkender vel mange som lignelsen
om den fortabte søn. Og det er jo en på
mange måder rørende historie. Den har skaffet
trøst til mangen en fortabt sjæl.
Det er en lignelse, men hvad er en lignelse?
En lignelse er en slags billedsprog. Den
skal selvfølgelig ligne noget, men hvad?
Hvad er denne historie et billede på?
Det helt umiddelbare bud er velsagtens, at
faderen er Gud, og hans yngste søn er alle de
fortabte sønner af Israel, det vi forstår som
syndere, toldere og skøger, altså alle de udstødte.
Den ældste søn er så alle de lovlydige
og fromme israelitter, kort sagt farisæerne,
som Jesus altid er i diskussion med.
Hvad siger historien os så?
Jo, der er tilgivelse for alle. Den yngste
søn behøver såmænd ikke engang at fortryde.
Han er tilgivet på forhånd. Tilgivelse er
ikke noget, der skal fortjenes, den er givet på
forhånd. Dette når vi frem til, når vi betragter
faderens forhold til den yngste søn.
Men hvordan er faderens forhold til den
ældste søn? Denne søn har jo levet et liv efter
faderens vilje og har jo i forhold til den yngste
søn levet en privilegeret tilværelse.
Selv om denne søn har levet et liv efter faderens
vilje, så går faderen alligevel i rette
med ham.
Og hvorfor gør han det?
3
Jo, sønnen pukker på, at han har været så
god, som han virkelig har.
En, der har levet et velsignet liv, skulle vel
nok have overskud til at unde andre det samme.
Når man selv har, hvad man skal bruge,
hvad kan man så have imod, at andre får det
samme?
Alt dette peger i retning af, at historien
handler om tilgivelse. Det er faderens tilgivelse
af den yngste søn, og den ældre søns
manglende mulighed for at tilgive sin broder.
Men nu skal vi lige tøve et øjeblik og tænke
os godt om.
Når vi bruger ordet tilgive, så må vi hele
tiden tænke med, at der er en, der er krænket,
og at der er en, der fortryder en eller anden
handling.
Hvordan ligger det med tilgivelsen i denne
historie, som vi, mere eller mindre bevidstløst,
siger handler om tilgivelse.
Hvem er i denne lignelse den krænkede?
Faderen har uden indvendinger og formaninger
givet den yngste søn, hvad der var
hans. Da sønnen kommer tilbage, gider han
ikke engang høre hans undskyldninger til ende.
Faderen er med andre ord ikke krænket,
og derfor kan han ikke tilgive, for hvad skulle
han dog tilgive? Tilgivelsen bliver således
et grundvilkår. Når faderen ikke kan krænkes,
så er der heller ikke noget at tilgive.
Den yngste søns anger står så også lige
pludselig og blafrer i luften, for hvad hjælper
det at angre noget, der ikke har fornærmet
nogen?
Tilbage i historien har vi så forholdet mellem
de to brødre, og det er en historie om
forholdet mellem mennesketyper, synderne
og de ”frelste”.
Den virkelig fortabte søn er den ældste
broder.
Faderen er ikke krænket eller fornærmet,
den yngste søn er angrende, men den eneste,
der er virkelig fornærmet, er den ældste søn.
Hvem har fornærmet ham? Hans yngre broder?
Næppe! Har faderen fornærmet ham?
Hvordan skulle han dog det?

Nej, han er fornærmet over, at faderen ikke
er fornærmet.
Kender vi typen?
Den evigt fornærmede, selvretfærdige type.
Jeg er god, og alle I andre er forkerte. Det
er farisæeren, der ligger på knæ for Herrens
alter og siger: ”Tak, Herre, fordi jeg ikke er
som de andre syndere”.
Jo, vi kender typen. De er alle steder.
De opfatter sig selv som gode kristne, men
de er fyldt med fordømmelse og uden tilgivelse.
Syng julen ind med
de syv læsninger
Tirsdag den 8. december kl. 19.30
Vi fortsætter den gode tradition
som optakt til julehøjtiden.
Det er årets konfi rmander,
der sammen med Trigekoret
og Louis Gundelach på tværfl
øjte, der står for arrangementet.
Vi synger vore dejlige
advents- og julesange, hvor vi skifter
mellem korsange og fællessange.
Koret synger bl.a. ”Jesus bleibet meine
Freude”.
Bagefter tager vi på Bjørnshøjcentret,
hvor der vil være kaffebord og julehygge.
Tilmelding til kirkekontoret tlf. 8713 5836.
4
Lignelsen er uden afslutning. Vi får ikke at
vide, om den ældste broder forbliver fornærmet
eller forliger sig med sin broder. Slutningen
på historien ligger i vor egen tilværelse
og vor egen holdning til medmennesket. Forbliver
vi i vor fornærmede selvretfærdighed,
eller kan vi mobilisere faderens evne til tilgivelse,
for slet ikke at tale om hans manglende
evne til at blive fornærmet.
At udtale sig på Guds vegne er under alle
omstændigheder hovmod så det klodser.
Julekoncert
i Trige Kirke
”Der er noget i luften”
Steffen Lindfors
4. søndag i advent den 20. december
kl. 19.30 synger Ravnsbjergkirkens kantori
under ledelse af Asger Troelsen.
Vi kan efterhånden sige traditionen tro,
de gode gamle julesalmer samt en nyere
af Anne Linnet.
Ind imellem spiller Asger Troelsen
orgelmusik til juletiden på vort nye orgel.
Ravnsbjergkirkens kor er kendt for især
at synge salmer på en smuk, indlevende
og udtryksfuld måde, således at teksten står
lysende klart for tilhøreren.
Imellem kor og orgelværker
læses julerelaterede
tekster af præsten.
Velkommen til en dejlig
julekoncert!

En stor oplevelse
Jeg kiggede på hr. Kluth, da han langsomt åbnede
lemmen, som førte ned under den gamle
kirkes gulv. Hr. Kluth var ansat ved St. Severus
Kirke og havde lovet at vise mig, hvad
der var under gulvet. Jeg var rejst langt for
at se det. Forsigtigt gik jeg ned. Der var vel
omkring 15 trin. Der var det så. Det gamle
dåbsbassin fra, ja måske år 450. Jeg gik langsomt
hen og kiggede ned i det. Trinene førte
ned til bunden af bassinet. Forsigtigt rørte jeg
ved bassinet. Vagn, min mand, så på mig. Han
vidste, det var et stort øjeblik for mig, ja og
også for ham selv. Tænk, her var nogle af de
første kristne i dette Rhinområde blevet døbt.
St. Severus Kirke
Vi var i sommer i Boppard, som er en Rhinby.
Byen ligger på Rhinens vestlige side syd
for Koblenz og nord for Rüdesheim, hvor
mange danskere ferierer. Boppard er fyldt
med ruiner, bymure og byporte fra romerne,
som havde besat byen. Jeg skulle studere den
tidligste dåb i området.
Da de romerske besættere trak sig tilbage
kort tid før år 400, var befolkningen i stor
udstrækning kristne. Allerede i det 5. århundrede
opstod der en kirke i det tidligere
Kastelbad. Der eksisterer en prædikestol og
dåbsbassin fra den tid.
I år 471 kom for sidste gang en romersk
hær til Gallien. Den blev fuldstændig besejret
af vestgoterne. Chlodvig tog den sidste rest af
det tidligere romerske Gallien i bedsiddelse
og grundlagde i 486 Frankerriget. Det vestromerske
rige var ophørt med at bestå.
Frilagt i 1966
Dåbsstedet blev frilagt i 1966 og vakte stor
opsigt. I den vestlige del af kirken var der
i et lille rum et dåbsbassin. I det 1,3 m brede
bassin førte der trin ned. I alt var bassinet
60 cm dybt. Dåben skete med overhældning
af vand. Der eksisterer ikke mange lignende
5
Sådan formoder man,
at dåbsbassinet har set ud, da det var i brug.
anlæg. Det fi ndes ét i Liebfrauenkirche i Trier
samt ét i Bischofskirche St. Ursula i Køln,
og det er min plan at besøge begge steder i
2010. På grund af dåbsbassinet i kirkens indre
kan bygningen entydigt bestemmes som
en dåbskirke.
Dåbsbassinet og en speciel bema, en art
prædikestol, beviser, at var et gudshus for
menigheden og ikke en bygning til minde
om martyrer.
Man må forestille sig, at i Boppard samledes
kristne i den første tid i private huse.
Måske byggede man senere et egentligt forsamlingsrum,
men man kender ikke enkeltheder
om dette. Det står dog fast, at efter at
det romerske militær trak sig tilbage, og i de
følgende årtier derefter, fulgte sammenbruddet
af det romerske herredømme. Men en
kristen menighed overlevede i Boppard.
Det afgørende skridt i forhold til en stor
kirke i Boppard blev taget, da man besluttede
at tage romerkastellet, en slags militæranlæg,
i brug. Udgravninger viste, at det
store romerske badeanlæg i kastellet var ble-

vet ødelagt. Netop det sted valgte man som
beliggenhed for Bopparderkirken.
Dåbsbassinet var så stort, at mindst et
menneske kunne stige ned og havde mulighed
for at stå i vandet. Man tilføjede på et
senere tidsrum en baldakin, og man kan tydeligt
den dag i dag se de huller, hvori baldakinen
var fæstnet.
Babysalmesang
Nu indbydes der til
at være med i forårets
babysalmesang i Trige
Kirke.
Vi begynder tirsdag
den 26. januar kl. 11,
det koster 200 kr. og forløbet strækker
sig over 10 gange kl.11-12.
Babysalmesang er for børn i alderen
3-8 md. sammen med deres forældre
eller bedsteforældre.
Sangen ledes af musikpædagog
Ingrid Oberborbeck, som har stor
erfaring i rytmisk-musikalsk opdragelse
og har ledet babysalmesang fl ere steder
med stor succes.
Der synges udvalgte salmer og kendte
børnesange, delvis akkompagneret af
orglet. Man behøver ikke være særlig
god til at synge, det vigtigste er lysten
til sang, kontakt og samvær.
Tilmelding til kirkekontoret tlf.
8713 5836 eller organist Anna-Marie
Thygesen tlf. 8626 3672.
6
Langsomt op
Da vi havde set os mætte, gik vi langsomt op
af den gamle trappe igen. Vi vidste begge,
at vi havde været i et rum, som vi ikke ville
glemme igen. Og begge ser vi frem til næste
sommer at besøge Trier og Køln og lære
mere om den tidligste dåb.
Lone Hindø
Højskoleformiddag
“Billeder fra en svunden tid”
v. Chr. P. Honoré, fhv. overlærer.
Onsdag, 20. januar kl. 10-11.30,
Lokalcenter Bjørnshøj.
Honoré fortæller: ”Michael havde selv
bygget slottet med spir og tinder
og inden i boede han og englen ...
På gaden foran ismejeriet var der
toppede brosten, og på dem sad gråspurvene
og hakkede i hestepærerne.”
Velkommen til foredrag, sang, samvær
og kaffebord
Anna-Marie Thygesen og Lone Hindø

“Til min allestedsnærværende
far”
Jeg har aldrig mødt dig. Hele mit liv har
du været fraværende, men altid eksisterende
som en del af mit væsens oprindelige
kilde.
Du kom til et fremmed land i 1941. Udstationeret
af din ”Führer” i et smørhul.
”Flødeskumsfronten” kaldte du den, fordi
du her mødte venlige mennesker. Uvenlige
var kun de, som trodsede deres regerings
opfordring til at tage pænt imod dig.
Ikke fordi de hadede dig, men fordi de ville
noget andet med deres land end det, din
”Führer” havde i sinde.
Selv hadede du din fører og hans visioner
om et almægtigt Europa. Du var demokratisk
socialist, men var gået med i
krigen for ikke, som dine nærmeste venner,
at ende i en koncentrationslejr. Og
i krigens første år blev folk som du sparet
for det værste. Du var en mand i din
bedste alder: 37 – intellektuel, skuespiller
og kunstmaler. Du nød livet ved den
jyske vestkyst, hvor din gale fører havde
anbragt jer for at være på plads, hvis de
allierede skulle fi nde på at bruge Vesterhavskysten
til deres landgang. Det eneste,
I så og rapporterede, var den havgus, der
godt kan forveksles med camoufl erende
røgslør.
Hvad I også oplevede, var den vestjyske
dobbelthed: udspekulerede entreprenører,
som gerne leverede beton til jeres latterlige
bunkersanlæg, og kærlige kvinder,
der aldrig havde mødt fl ottere mandfolk i
deres indavlede provinsbyer. Nogle var deres
mænd utro, men min mor var alenemor
med fi re børn, og hun fi k et tiltrængt
job med at skrælle de velsmagende jyske
”Hellmut Seifert
Toftdahl er barn af en
”tyskertøs” og har aldrig
kendt sin far. Alligevel
vandt han i 2007 Kristeligt
Dagblads kronikkonkurrence
med emnet:
”Alt om min far”.
Vi bringer her
vinderkronikken.”
kartofl er i jeres feltkøkken. Det blev til
kærlighed ved første kartoffel, og resultatet
af dette møde skulle blive mig.
Men krigen i Europa rasede videre, og
snart skulle din tilværelse i det danske paradis
blive reduceret til et kært minde. Du
blev forfl yttet. Først til Warszawa, senere
til Stalingrad. Hvordan du overlevede ved
jeg kun fra de breve, der trods alt nåede
frem til mig og min mor. Til mig skrev du
kun om, hvor stolt du var over at have en
søn, men til min mor fortalte du om krigens
rædsler og om, hvordan du overlevede
moralsk ved kun at skyde op i luften,
når du var ved fronten, fordi du ikke ville
myrde. Som en anden soldat Svejk har
du med humor undgået dine øverstkommanderendes
ønsker om at komme dig til
livs. Senere nåede du til dit elskede Paris
– og her kunne du dyrke din frankofi li ved
at lave smukke skitser af parisiske fl anører
og bohemer, som jeg mange år senere
fandt i dine kunstneriske efterladenskaber.
Krigen fi k som alt i denne verden en ende.
Mange danskere var på det sidste blevet
tyskerfjendtlige i takt med din førers fi askoer
på krigsfronten, og de løb nu jublende
ud på gaderne. Min mors sidste
drømme om et alternativ til den provinsielle
trivialitet løb ud i den sand, som

også endte med at opsluge jeres bunkere.
Hun holdt sig inden døre. Hos os skulle
der ikke festes eller tændes lys i vinduerne!
Mørkelægningsgardinerne blev ikke
hevet ned, og de skulle vise sig nyttige i tiden
der fulgte.
For nok havde frihedskæmperne opnået
hvad de ville: Fred her til lands, men der
skulle gå mange år, inden de også fi k fred i
sindet. De mindste af dem kunne ikke nøjes
med at have sejret, de ville også have
hævn. Og det var ikke de store entreprenører,
de gik efter: I nætterne efter befrielsen
luskede de ledige små frihedskæmpere
rundt i vores have, og deres kraftige
lygter kastede uhyggelige skygger på vores
atter nedrullede mørkelægningsgardiner.
Kulminationen – den første erindring
fra mit 3års sind – kom en nat, da de små
mænd bankede på ruden med deres geværløb
og sakse. Mor gennede os børn ind
under sengen og lagde sig rystende over
os, indtil de hævntørstige var fortrukket.
Næste dag meldte hun sig selv til politiet
med bøn om at blive spærret inde. Hun
reddede håret, og vi blev anbragt på børnehjem,
til håret igen kunne gro frit på
smukke, selvstændige kvinder.
Nu er jeg ved at skrive besættelseshistorie,
men det var jo dig, min ukendte far,
jeg ville skrive om. Hvor var du henne den
og mange andre dage og nætter? Du var
i de breve, som du fortsatte med at skrive
efter krigen til mig og min mor. Du var
i hendes håb i de lange nætters angst og
ensomhed, du var i det solskin, der skinnede
ekstra lyst på de sommerdage, hvor
hun havde fået brev. I det halve år, du gæstede
vort land, havde du lært dig næsten
fejlfrit dansk, og dit ordforråd var stort
nok til at give hende styrke til at fortsætte
sit liv, også uden dig og uden den bitterhed,
som kunne have ødelagt mit forhold
til dig. Du bad hende om at opdrage mig
8
uden krigslegetøj. Du udspurgte hende om
min skolegang. Da jeg fi k muligheden for
at vælge tysk som fremmedsprog, var det
en selvfølge. Dit danske sprog blev mere og
mere uklart med årene, og jeg fornemmede
instinktivt, at det nok ville være nyttigt
engang at kunne noget tysk. At få dig at se
var utænkeligt. Du befandt dig på den østlige
side af det jerntæppe, der skulle forpeste
livet for dit folk i et halvt århundrede.
Jeg havde nok kunnet få lov at besøge dig i
DDR, men min mor skulle ikke pines med
angst for også at miste mig nu, hvor hendes
illusioner om at genfi nde dig var bristet.
Så vores kommunikation ebbede ud.
Jeg kom i puberteten og fi k behov for et
oprør mod den far, jeg kun kendte fra papiret.
Intet faderdrab kunne være nemmere:
Jeg stoppede blot med at besvare dine
breve. Jeg har senere fået at vide, hvor meget
det pinte dig.
I mange år var du ude af mit liv. Fraværende
ikke blot geografi sk, men også i mit
sind. Indtil min mor døde i 1975. I hendes
efterladenskaber fandt jeg alle dine breve
til hende og mig. Jeg havde fortrængt
dem. Huskede dem blot som et minde om
besvær. Dit nærvær var blevet til en byld,
som omhyggeligt var blevet pakket ned i
glemslen. Men nu blev du med et nærværende
igen. Bylden blev til det varme hjerte,
jeg engang havde kvittet med et pennestrøg.
Jeg skrev et lille brev til din sidste adresse
fra engang i 50erne. Og hvis der var noget
der fungerede i DDR, så var det efterretningstjenestens
ildhu med at opspore mistænkelig
relation til Vesten. En uge efter
fi k jeg svar. Efterretningsvæsenet havde
sporet brevets adressat til din enke med 5
børn, som du havde fået efter krigen. Din
omsorg for min mor havde heldigvis forbudt
dig at fortælle os om det. Jeg blev øjeblikkeligt
inviteret ned til min østtyske fa-

milie, som vidste alt om min eksistens. Selv
mine breve til dig havde de gemt, fordi du
hele tiden havde været overbevist om, at
jeg en dag ville dukke op. Din tyske kone
har fortalt mig om dig med så megen kærlighed,
at jeg ikke er i tvivl om, hvordan
du har været. F.eks. om dit forhold til den
stat, der var en parodi på dine demokratiske
ideer om en menneskeværdig socialisme.
Da regimet i 1953 satte sovjettropper
ind mod dine landsmænd under en fredelig
demonstration, vendte du regimet ryggen
og levede de sidste år af dit liv i bitterhed
over at se, hvordan ondskaben fra din
førers tid levede videre. ”Uniformerne er
de samme. Det er blot emblemerne, de har
skiftet ud”, skal du have sagt.
Du døde i 1965, inden jeg nåede at træffe
dig, men du har skænket mig en nu 88
årig papmor og 6 dejlige halvsøskende.
Andre ”tyskerbørn” har fortalt om deres
mødres skam. ”Det skulle jo nødigt hedde
sig”, så deres tyske identitet blev holdt
skjult. Din loyalitet mod min mor har givet
hende styrke til at modstå jantelovens
pres. Hun og du har givet mig stolthed
over at være et resultat af global kærlighed
på trods af ideologiske og nationale
fordomme.”Det skulle jo gerne hedde
sig”, hvem jeg havde som forældre. Derfor
insisterede hun på, at jeg skulle hedde
som du, stavet på korrekt tysk, og hun gav
mig dit efternavn som mellemnavn. Jeres
historie har lært mig, at hverken sexistiske,
geografi ske eller etniske barrierer
kan hindre faderkærligheden i at udrette
sine mirakler. Blot begge forældre er tro
mod den kærlighed, som er altings oprindelse,
vil selv jantefolkets xenofobiske had
til det anderledes få en ende: Efter hin
rædselsnat blev også de små mænd større
og lod os være i fred, fordi min mor aldrig
var i tvivl om, at hun gjorde det rette, da
hun lod dig blive min far.
9

Canterinokoret
Canterinokoret er et 4-stemmigt kor under
ledelse af Morten Kold. Koret med 35 sangere
har hjemsted i Hasle ved Århus og har
eksisteret siden 1989. Der skal således fejres
20-års jubilæum i år. Hver onsdag i disse 20
år har medlemmerne mødtes til koraften på
Hasle Skole for at fremtrylle dejlig kormusik.
Meget ofte hårdt arbejde, men altid i en
munter tone. I december 2008 deltog koret i
opførelsen af en del af Händels Messias i Århus
Domkirke. Indstudering af sådanne større
korværker er en stor og spændende udfordring
for et amatørkor.
Canterinokoret har gennem årene haft rigtig
mange og dejlige koncerter både herhjemme
og i udlandet, bl.a. England, Polen og Tyskland.
Der har også i mange år været tradition
for en forårsudfl ugt til en dansk lokalitet
– ofte en ø – med indlagt koncert. Og hvert
år synges julen ind i bl.a. Hasle Kirke.
Repertoiremæssigt spænder vi vidt. Vore nodemapper
er fyldt med dejlig musik spændende
fra Elvis Presley til sidste skud på
Julekoncert i Ølsted Kirke
Onsdag den 16. december kl. 19.30 med Canterinokoret,
som vil synge et dejligt juleprogram for os.
Koret har sunget i mange kirker og har også for nogle år
siden sunget i Spørring Kirke
10
stammen: Händels Messias. Desuden fi nder
vi bl.a. César Franck’s kantate ”Jesu Syv
Ord På Korset”, andre kantater, madrigaler,
klassisk kormusik, muntre sange, bedrøvede
sange og udenlandske viser, hvor især de
svenske står os nær. Og vi glemmer heller
ikke den danske sangskat, som er det bedste,
vi ved.
Canterinokoret er et à capella-kor, men i
mange af vore koncerter har vi i enkelte
numre været akkompagneret af dygtige organister
og andre musikere.

Vær velkommen 2010
Ølsted Kirke
Nytårsdag, 1. januar kl. 14
Nytårsgudstjeneste v. sognepræst Lone Hindø
Ved gudstjenesten medvirker på orgel Kristoffer Brix Vartenberg
og på saxofon H. C. Vartenberg.
Derefter inviterer menighedsrådet på champagne og kransekage.
Sover du ?
Helt stille – månelys gennem vinduet – eller
er det bare noget, jeg drømmer – sover jeg eller
– mine ben ligger som blyvægte ned i madrassen
– helt afslappede – jeg sover nu nok
– jeg fornemmer en total afslappethed.
Det er en fantastisk velbehagelig følelse.
Ikke en muskel rører sig – hele kroppen er i
en næsten salig hviletilstand.
Nej – et sted arbejder en muskel. Dumpe regelmæssige
sammentrækninger. Og nu jeg er
blevet opmærksom på det, får slagene næsten
sengen til at følge rytmen. Det er mit hjerte,
der arbejder. Jeg blev født i 1927, men ni måneder
før fødslen mødte en sædcelle et æg i
min moders liv og mit hjerte begyndte at slå.
Den muskel har arbejdet lige siden. Engang
så jeg på en særudstilling på Moesgaard et
befrugtet hønseæg slået ud på en underkop
og da jeg kiggede gennem det opstillede mikroskop
så jeg et lillebitte hjerte ligge der i
æggemassen og slå på livet løs. Det står stadig
for mig som noget af det mest fantastiske
jeg har oplevet. Sådan er hjertet – ukueligt.
Det har oplevet meget mit hjerte. Stille stunder
med alt i hvile som nu og hektiske tider,
hvor alle muskler i kroppen har været
spændt til det yderste. Vi tager det bare som
en selvfølge, at det slår, men nu tanken er
11
der, så kommer bekymringerne – især for
børnene og børnebørnene og oldebørnene.
De små pus – de er så nye, så uprøvede –
bare det holder – det er da i hvert fald en aftenbøn
værd.
Nu er der så stille, at jeg kan høre alle de små
lyde, der hører nattestilheden til. Der starter
fyret – der tripper en mus på loftet – nu gav
varmerørene sig under opvarmning – knik –
knik – så stille, så stille – et fnug i en intethed
– sejlende så tyst af sted og der, lige ved
at hægte sig fast til dørtræet til det fantastiske,
lyse rum med altings forklaring.
Men så vågner man. Kroppen kan ikke tåle
al den salighed. Den gør ondt i et af de gamle
ar. Det er utroligt at det slår. Jeg har jo ingen
indfl ydelse på den kraft, det slår med.
Alt hvad der fi ndes af logik og fornuft kan
slet ikke hamle op med det, at hjertet slår og
slår. Det er jo sat i gang engang og hvad så?
Vi sætter jo meget i gang med vores logik og
fornuft, og vi følger det med nysgerrighed.
Hvor er det ærgerligt at vågne. Som fnug i
intetheden på tærsklen til altings forklaring,
er det meget mere indlysende hvordan det
hele hænger sammen.
Honoré

Dato Trige Kirke Ølsted Kirke Spørring Kirke
Ons. den 2. december Lone Hindø 9.30 og 11.00
Advent og jul for dagpleje
og daginstitutioner
Se Spørring Se Spørring Nielsen-Refs
16.00*
Søn. d. 6. december
2. s. i Advent
Onsdag d. 9. december Lone Hindø 9.30 og 10.30
Advent og juleindledning
Bakkegårdsskolen
Ingen Ingen
Nielsen-Refs
16.00
Søn. d. 13. december
3. s. i Advent
Lone Hindø 9.30 og 10.30
Advent og jule-indledning
Bakkegårdsskolen
Torsdag d. 17.
december
Ingen Mariann Kristiansen
9.30
Mariann Kristiansen
11.00
Søn. d. 20. december
4. s. i Advent
Lone Hindø 10.00. Advent og
juleindledning. Dagpleje og børnehus
Mandag d. 21.
december
Nielsen-Refs
15.30
Lone Hindø
14.30
13.30 Lone Hindø
16.30 Nielsen-Refs
Torsdag d. 24. december.
JULEAFTEN
Ingen Ingen
Lone Hindø 11.00
Julekaffe i våbenhus
Fredag d. 25. december
JULEDAG
Ingen Ingen Nielsen-Refs
11.00
Lørdag d. 26.
december, 2. Juledag
Ingen Ingen Ingen
Søn. d. 27. december
Julesøndag

Se Ølsted
Se Ølsted Lone Hindø 14.00
Champagne og kransekage
Fredag d. 1. januar
Nytårsdag
Ingen Ingen Nielsen-Refs
11.00
Søn. d. 3. januar
Hellig Tre Kongers
søndag.
Lone Hindø og Nielsen-Refs
Kl. 19.00* m. Kvartetten. Eftf.
sammen komst i Sognehuset.
Tirsdag d. 5. januar
Hellig Tre Kongers
aften
Ingen
Mariann Kristiansen
11.00
Mariann Kristiansen
9.30
Søn. d. 10. januar
1. s. e. h. 3 Konger
Ingen Lone Hindø
9.30
Lone Hindø 11.00. Våbenhuskaffe.
Spejdernes nyårsparade
Søn. d. 17. januar
2. s. e. h. 3 Konger
Torsdag d. 21. januar Lone Hindø* Kl. 17.00
Emil fra Lønneberg – gudstjeneste
for børn. Spisning i Fælleshuset
13
Ingen
Ingen Nielsen-Refs
16.00
Søn. d. 24. januar
Sidste s. e. h. 3 Konger
Ingen Nielsen-Refs
11.00
Nielsen-Refs
9.30
Søn. d. 31. januar
Septuagesima s.
Se Ølsted
Søn. d. 7. februar Se Ølsted Lone Hindø 11.00
Lysgudstjeneste, Kyndelmisse
m. Trigekoret
BjørnshøjCentret Tirsdag d. 5. januar kl. 14.00 Nielsen-Refs
Tirsdag d. 2. februar kl. 14.00 Nielsen-Refs
* Læs mere om det i Sognebladet

Lys
Og Gud sagde: ”Der blive lys!”
Sådan står der i Det Gamle Testamente
som noget af det første.
Det forudsætter mørke... Sort, sort mørke
indtil lyset kom til. Ifølge biblen var
det Gud, der tændte lyset, men nutidens
videnskab har anden forklaring på lysets
tilkomst og det er nok sandsynligt, at videnskabens
forklaring har mere med realiteten
at gøre end det gamle testamentes.
Men derfor kan Gud jo godt have haft en
kæmpefi nger med i spillet.
Mørke og mørke. Solen, som vi er så afhængige
af som lys og varmegiver, er jo
ikke den eneste lyskilde i det uendelige
rum. Der er et enormt antal lyskilder at se
med det blotte øje. En stjernehimmel kalder
vi den, men det er jo faktisk et uendeligt
antal sole med omløbende planeter.
Har de hver sin Gud, der har sagt: ”Der
blive lys!” Eller er der kun en almægtig
bag dem alle sammen?
I begge tilfælde er Det Gamle Testamentes
billede af Gud lidt misvisende og dog har
vi i grunden bygget vor opfattelse på det
op gennem tiden.
Fornylig læste jeg i Kristelig Dagblad at to
af folkekirkens biskopper funderede over
om muslimernes Gud og de kristnes Gud
i virkeligheden skulle være den samme...
Fra barnsben af er jeg blevet indprentet at
14
den kristne Gud er almægtig og så er det
jo svært at forestille sig at han som almægtig
kan have en muslimsk ligemand. Men
det er helt sikkert at muslimerne også gør
krav på at deres Gud er almægtig og fl ere
andre religioner også. Uha-med disse betragtninger
er vi vist kommet ud i spørgsmål,
som det er helt umuligt at give et fornuftigt
svar på med de forudsætninger vi
som mennesker har. Om videnskaben nogensinde
når så vidt, at den kan komme
med holdbare teorier om rummets uendelig
mange soles tilblivelse står hen i det
meget uvisse. Og ligeledes om alverdens
kloge teologer når en fælles erkendelse.
Egentlig tror jeg det ikke og det er da også
uendelig ligegyldigt. Jeg tror at Gud er så
almægtig, at han sagtens tåler forskellige
opfattelser af ham Jeg er nemlig kommet
i tanker om at det er underligt, at vi altid
kun beskæftiger os med forklaring på
den materielle verdens tilblivelse. Det er
da meget mere spændende at fundere over
den åndelige verdens utallige ansigter.
Jeg har lige haft glæden af at lytte til værket
”Wachet auf, ruft uns die stimme” af
Bach på Domkirkens orgel. Sådan et stykke
skaber liv. og der er guddommelighed
i det.
I alle kunstarter uanset hvilken religion
de kommer fra kan man opleve det guddommelige
skabende sus, som jeg kan forholde
mig til og opleve i.
Honoré

Er du mer eller mindre?
Det er ikke rart at være mindre. Især ikke hvis man gerne vil være mere.
Der er ikke så mange, der har noget imod
at være mer. At være større og bedre. Og
bliver man det på baggrund af at andre bliver
mindre, så er det jo bare en bekræftelse af at
man virkelig er mer.
I det hele taget kan man vel ikke være mer,
hvis ikke nogen er mindre – og omvendt
selvfølgelig. Det kunne således se ud til
at være en naturlov og at den efterstræbte
lighed er umulig... Og ser man bort fra kedelige
omkostninger, så er det også meget morsommere
at nogen er mer og andre mindre. I
hvert fald morsommere end hvis alle var ens.
Det ville for alvor være dræbende kedeligt.
Men hvorfor tilstræber vi så lighed. Så godt
som enhver, der hører til mergruppen har jo
travlt med at forklare, at der skam er lighed
medens enhver,
der hører til
mindregruppen
er på vej ind i
en oprørsbevægelse.
15
Engang var det sådan at kun en lille del af
menneskeheden var mer og den allerstørste
del var mindre. Sådan var det og sådan havde
det altid været.
Men så kom nogen i tanker om at vi skulle
være lige alle sammen fordi Vorherre havde
skabt os alle med øjne, ører, mund og så
videre. Men da så bestræbelserne på at skabe
lighed slog an, ville alle være mere og være
lige på den måde. Det var mindre kedeligt.
I det ny testamente tilbydes den ultimative
vej til lighed. Uanset hvor stor en skurk du
er, kan du opnå lighed med den frommeste
i himlen, hvis du bare omvender dig og tror.
Tænk på den fortabte søn. Det kan endda nås
efter et langt liv i synd. Det er da et tilbud,
det er værd at overveje.
Honoré

Sogneaften
Tirsdag den 26. januar
kl. 19.30 i Fælleshuset, Spørring
Provst Anders Bonde, Lyngå:
”Humor som sjælesorg”.
Det lune glimt i øjet og den humørfyldte
historie virker ofte opmuntrende
på et tynget sind. Humor, kalder
vi det, og ordentlig humor er sjældent
kun for sjov. Det er foredragsholderes
påstand, at humor for alvor også er
sjælesorg. Emnet belyses med udblik
til hver dagens humor og med afsæt
i evangeliet. Meget naturligt holdes
foredraget i causeriets form, hvor
netop humoren tjener eftertanken .
Anders Bonde, der er uddannet
gymnasielærer, er sognepræst,
arresthuspræst og bonde.
16
Adventskoncert
i Spørring Kirke
Onsdag den 2. december kl. 19.30
med Det katolske Kor fra Århus
under ledelse af Olav K. Jepsen.
De synger noget af det allersmukkeste
advents- og julemusik fra Danmark
og England.

Koncert som liturgisk aftensang
I Spørring Kirke
Onsdag den 2.december kl. 19.30, 2009
Med Den Katolske Vor Frue Kirkes Kantori, Århus
Stemningsfuld Vesper til Advent
Endnu engang er det muligt at opleve en af
de særlige koncerter formet som liturgisk
AFTENSANG i en af vores smukke kirker;
Spørring Kirke med koret: Den Katolske Vor
Frue Kirkes Kantori, som har hovedsæde i
Den Katolske Vor Frue Kirke på Strøget i
Århus. Det er første gang siden Reformationen,
at et kor fra en katolsk kirke synger i
denne smukke middelalderkirke.
”Vesper” i de katolske kirker og klostre, og
”Evensong” i de anglikanske kirker og katedraler
er en tradition, der stammer helt fra
Middelalderen, sunget på latin og videreført
på modersmålet i England efter Reformationen
i den anglikanske kirke og nu også rundt
om i verden i den katolske kirke. Denne
smukke korbøn ved korstolene i ”Koret” har
skabt en af de mest unikke former for sammensmeltning
af enstemmig og fl erstemmig
korsang, áccapella og med orgel, der nogensinde
er skabt i den vestlige verden. Ganske
gratis kan man hver dag sætte sig ind i en
stor kirke, College-kirke eller Katedral og
høre nogle af verdens dygtigste og smukkest
17
syngende kor uden at der overhovedet er tale
om ”koncert”.
Netop dette fænomén er og har altid været
dette kor´s store ideal: at synge liturgisk musik,
fortrinsvis fra England blandet med gregoriansk
musik, så det først og fremmest lyder
SMUKT uden nogen former for vibrato
og uden skelen til aldersspredningen i koret,
der ikke afslører ændring i korklangen.
Koret har sunget i de fl este af landets Domkirker
samt i såvel DR1, i TV2 og jævnligt i
P1 og har udgivet 6 CD/MC/DVD-produktioner,
der sælges ved ”koncerten”.
Efter indledningen ved kirkens indgang
og procession med en gregoriansk Hymne
synges 3 Korafdelinger vekslende med
Soloindslag med sopranerne,den professionelle
Sanne Kolman, Jenny Høilund (20 år),
Michelle Jørgensen (21 år), og tenor Allan
Grinderslev samt den meget dygtige organist
Astrid Lystbech, som både er solist og spiller
til koret. Med hende ved orglet føler man sig
hensat til en engelsk Katedral.

SPØRRING KIRKE
Walther Nielsen-Refs
25 år
Festgudstjeneste
d. 6. december
kl. 16
Efterfølgende reception med let
traktement i Spørring Fælleshus
Nytårskoncert
med Prinsens Livregiment
og solist ændres til forårskoncert
Forårskoncerten
i april – se nærmere omtale
i Næste sogneblad
18
Indbydelse til
sognemøder
Vi fortsætter traditionen fra de
tidligere år med sognemøderne.
Alle borgere i Trige, Ølsted og
Spørring inviteres til en serie
foredragsaftner i vinterens løb
med emner af almen interesse.
Der begyndes kl. 19.30 og sluttes
ved 22-tiden. Der serveres
kaffe med brød til, og der
vil blive lejlighed til at stille
spørgsmål til foredragsholderen.
Program
Tirsdag den 26. januar
kl. 19.30 i Fælleshuset,
Spørring.
Provst Anders Bonde:
”Humor som sjælesorg”.
Tirsdag den 23. februar
kl. 19.30 på Bjørnshøjcentret,
Trige.
Videnskabsjournalist ved
Weekendavisen Lone Frank.
”Kvinderne kommer”.
En sammenligning mellem
kvinders og mænds hjerner.
Hør hvorfor det moderne
netværkssamfund er som skabt
til kvinder.
Se nærmere omtale af begge
arrangementer i Sognebladet.

Finn Bruun Ravnsbæk
Spørring søgte en kirkesanger og vi fi k Finn. Der er allerede gået
20 siden han begyndte den 1. november – og der er kommet fl ere
til. For Finns kone Inger, deres datter Katrine og den nyeste skud
på stammen Daniel er jo tit med til gudstjenesterne med latter og
sang. Vores organist Anna Marie fortæller hvordan det har været
helt fantastisk at arbejde sammen med Finn i alle de år, for man
kan mærke at der er engagement i det han laver.
For han er til stede med hjertet hvad enten det er når han synger
eller når han beder indgangsbøn. Og efter gudstjenesten bliver
et alvorligt ansigt brudt af et bredt smil og varm hilsen.
Tak for de mange års samarbejde, Finn. Vi glæder os til 20 mere.
19
Linda Kristensen Bolet

Det sker …
i Trige, Ølsted og Spørring
December 2009
Tirsdag den 1. kl. 19.00
Menighedsrådsmøde, Ølsted
Hornsbjergvej 5
Onsdag den 2. kl. 19.30
Julekoncert
Katolske kirks Kor
Spørring Kirke
Tirsdag den 8. kl. 19.30
Syng julen ind
Trige Kirke
Onsdag den 16. kl. 19.30
Kirkekoncert
Ølsted Kirke
Søndag den 20. kl. 19.30
Kirkekoncert
Trige Kirke
Januar 2010
Tirsdag den 5. kl. 19.00
Indvielse af Sognehuset
Ølsted
Onsdag den 20. kl. 10.00 – 11.30
Højskoleformiddag
Lokalcenter Bjørnshøj
Tirsdag den 26. kl. 19.30
Sogneaften
Spørring Fælleshus
20
Kirkelige
handlinger
siden sidst
24. august til 21. oktober
Trige Sogn
Døbte
30.08.2009 Lærke Nicholine Kjertan
Thamsen,
Vestermøllevej 222
20.09.2009 Nanna Givard Kristiansen,
Lergravvænget 24
Bisatte
15.09.2009 Asta Gudrun Pedersen,
Gartnerparken 2
16.09.2009 Ole John Konradsen,
Kingosvej 7, Åbyhøj
19.09.2009 Aase Bodil Lund Madsen,
Randersvej 505
Spørring Sogn
Dåb
06.09.2009 Sebastian Have Dinesen,
Elmebakken 1
20.09.2009 Storm William Jørgensen,
Doktorbakken 8
04.10.2009 Rasmus Bonde Lauritzen,
Østervang 6
Vielse
12.09.2009 Tina Sundgaard Bruun
og Thomas Bruun,
Teglvænget 17,
8450 Hammel

Redaktionen
ønsker alle læsere
en glædelig jul
og et godt nytår
21

AKTIVITETER I SOGNENE
KFUM-spejderne
for drenge og piger
Mødested: Spejderlokalet, Trige Søndergaard/Vandhullet
Ulvefl okken 2.-3.kl., torsdage
kl. 18.00-19.45. Spejdertroppen fra 4. kl.
torsdage kl. 19.00-21.00
Spørring Børnehus
Integreret Institution 0-6 år, Gl. Landevej 29-
31, Leder Mick Salling – tlf. 87 13 83 71
Åbent man-tors. 6.30-17.00 og fre. 6.30-
16.30.
SFO gruppe 6-10 år
Leder: Jytte Fredsholm – tlf. 51 33 90 77
5-7 kl. gruppe
Leder Holger Sandholm – tlf. 51 33 90 77
DUI – LEG og VIRKE
Børne- og ungdomsorganisation
Trige Centervej 26, kælderen, Trige
Jan Madsen. Tlf. 87 42 02 33
Onsdag kl. 16.30-18.00, torsdag kl. 18.30-20.00
Trige kombi-bibliotek,
Smedebroen 21, Trige, tlf. 8693 4125
Åbningstider: Mandag kl. 10-17, tirsdag og
torsdag kl. 13-19, fredag kl. 10-14.
Aktivitetsklubben i Spørring
Formand Lilly Lyhne, Mosegårdsparken 6,
Spørring. Tlf. 86 14 79 19
KONTAKTADRESSER
KFUM-spejderne: Spørring-Trige gruppe.
Gruppeleder Lykke Hansen
Lumbyesvej 9, Ødum, 8370 Hadsten, tlf. 20
26 55 64, e-mail: lykkeh@gmail.com
Korshærsklubben: Irene Mikkelsen,
Gl.Landevej 69, Spørring, tlf. 86 98 92 37.
Spørring Ungdomsklub:
Leder Erik Rafman. 86 98 92 77
Spørring Husmoderforening: Else Griis,
Gl. Landevej 86, Spørring.Tlf. 86 98 91 24.
Spørring Egnsarkiv: Jytte Bjerg,
Spørringvej 40, Mejlby, 8530 Hjortshøj,
tlf. 86 98 94 50.
Lokalcenter Bjørnshøj:
Gartnerparken 1-5, Trige tlf. 87 40 87 00
Spørring Borgerforening: Marinus Christensen,
Hjulby Hegn 8, Spørring, tlf. 86 98 98 94
22
Trige Borgerforening: Henny Hansen,
Bjørnshøjvej 18, Trige , tlf. 86 23 12 99.
Ølsted Borgerforening
Bente Toftdahl, Hvidbjergvej 4, tlf. 86 23 04 19
DUI - LEG og VIRKE, Trige afd.:
Formand: Jan Madsen, Trige Centervej 32, st
th, Trige, Tlf. 87 42 02 33
Integrationsledere Anni og Jan Madsen
Trige Forsamlingshus:
Formand: Bjarne Sørensen,
Gartnerparken 8, Trige, tlf. 86 23 15 84
Udlejning: Grethe Windfeldt, tlf. 86 23 13 32.
Byudvalgsaktiviteterne i Trige Parken:
Aktivitetsmedarbejde: Helle Lykke Jørgensen
Beboerhuset Oasen, Trige Centervej 26 A,
Trige, tlf. 86 23 16 64.
Trige-Ølsted Fællesråd:
Formand: Henny Hansen, Bjørnshøjvej 18,
Trige, tlf. 86 23 12 99.
SOGNE- OG KIRKEVEJVISER
Adresseliste
Sognepræst Walther Nielsen-Refs,
Lergravvej 2 A, Trige, e-mail: wdnr@km.dk.
Træffes bedst hverdage kl.17-18 på tlf. tlf. 86
23 12 03.Træffes ikke mandag.
Sognepræst Lone Hindø, Enghave, Tåstrupvej
100, Tåstrup, 8462 Harlev, e-mail:
LOHI@km.dk
Træffes bedst mandag-onsdag kl. 8-9 samt
mandag kl. 18-19 på tlf. 86 94 22 62. Træffes
ikke torsdag og fredag.
Kirkekontor, Lisbjergvej 15A, 8200 Århus N
tlf. 87 13 58 36
Kordegn: Marianne Vasard Nielsen. E-mail:
mvn@km.dk
Kontortid man-fre 9-13 og tors tillige 16-18.
Trige sogn
Menighedsrådsformand:
Steffen Lindfors, Gartnerparken 43, Trige
tlf. 86 23 05 64.
Kasserer: Anne Birthe Bruun Madsen,
Bjørnshøjvej 16, Trige, tlf. 86 23 01 04
Kirkeværge: Signe Holst,
Vestermøllevej 220, tlf. 86 23 05 16.
Graver Marianne Christensen, Gammel
Landevej 49E. Spørring, Tlf. 86 99 05 10,
mobil 24 49 44 57.

Kirkesanger: Thomas Warncke Nørgaard,
Ingersvej 5, 3 tv, 8220 Brabrand, mobil
60 60 95 50, e-mail thomas@baryton.dk
Organist: Anna-Marie Thygesen,
Hougårdsvej 54, st.th. 8220 Brabrand,
tlf. 86 26 36 72.
Ølsted sogn
Menighedsrådsformand:
Niels Hjortshøj,
Høgemosevej 14, Ølsted, tlf. 86 23 03 20.
Kasserer: Lilly Pedersen, Høgemosevej 9,
Ølsted, 86 23 13 59.
Kirkeværge: Anton Birk Jensen,
Hvidbjergvej 26, Ølsted, tlf. 86 23 16 26
Graver: Lars Nysten, Kløvervej 28D, 8382
Hinnerup, tlf. 86 98 50 03, mobil 61 66 51 25.
Spørring sogn
Menighedsrådsformand:
Linda Bolet, Doktorbakken 2,
Spørring tlf. 86 98 96 34
Kasserer: Thorkild Qvist Frandsen, Mosegårdsparken
5, Spørring, tlf. 86 78 50 45.
Kirkeværge: Poul Erik Jensen, Mosegårdsparken
35, Spørring tlf. 86 98 93 32
Graver: Ruth Spanner, Bymarksvej 2,
Over Fussing, 8900 Randers, tlf. 86 45 45
38, mobil 22 57 77 20. Kan kontaktes på
kirkegården.
Kirkesanger: Finn Bruun Ravnsbæk,
Atlasvej 7A, 8270 Højbjerg
tlf. 86 26 15 15, mobil 27 29 15 15.
KONFIRMATIONER I 2010
Trige A-klassen: Søndag d. 18. april
kl. 10.00
Spørring: Søndag d. 25. april kl. 10.00
Trige B-klassen: St. Bededag fredag
d. 30. april kl. 10.00
Ølsted: Søndag d. 2. maj kl. 10.00
KONFIRMATIONER I 2011
Trige B-klassen: Søndag d. 8. maj kl. 10.00
Spørring: Søndag d. 15. maj kl. 10.00
Trige A-klassen: St. Bededag fredag
d. 20 maj kl. 10.00
Ølsted: Søndag d. 22. maj kl. 10.00
23
Forbrugervejledning
Fødsler: Alle fødsler skal anmeldes til kirkekontoret,
senest 14 dage efter fødslen. Forældrenes
dåbs- og evt. vielsesattest vedlægges.
Navngivelse og dåb: Ring til kirkekontoret
på tlf. 87 13 58 36
Vielse: Datoen aftales med præsten eller
kirkekontoret.
På vielseskontoret, Århus Rådhus, afhentes
en prøvelsesattest, som sammen med dåbsattester
afl everes til præsten.
Dødsfald: Anmeldes snarest belejligt og
senest efter to dage til kirkekontoret. Ofte vil
bedemanden være behjælpelig hermed.
BLADET
Sognebladet udkommer 6 gange årligt. Bladet
fi nansieres af menighedsrådene
i Trige, Ølsted og Spørring. Bladet er åbent
for stof af lokal og almen interesse. Redaktionen
er gerne behjælpelig med nedskrivning.
Redaktion:
Sognepræst Walther Nielsen-Refs, tlf. 86 23
12 03.
Sognepræst Lone Hindø, tlf. 86 94 22 62.
Steffen Lindfors, tlf. 86 23 05 64.
Michael Michaelsen, tlf. 86 23 12 42
Dorthe Stück. 86 23 09 41
Chr. P. Honoré, tlf. 86 23 12 93.
Bente Ladegaard Toftdahl, tlf. 86 23 04 19.
Linda Bolet, tlf. 86 98 96 34.
Thorkild Qvist Frandsen, tlf. 86 78 50 45
Anne Merete Møller, tlf. 86 23 06 14.
merete@eprivat.dk
Bladet kan også læses på:
www.trige.dk og www.8380.dk
Næste nummer af sognebladet
udkommer ca. 1. februar 2010
Stof og program skal være redaktionen
i hænde senest 5. december 2009 hos
Anne Merete Møller, Parallelvej 67,
8380 Trige, e-mail: merete@eprivat.dk
Hvis Sognebladet udebliver kontaktes
Steffen Lindfors eller eget menighedsråd.

Spørring Kirke
Torsdag, den 21. januar kl. 17
Børnegudstjeneste over ”Emil fra Lønneberg”
v. sognepræst Lone Hindø.
Derefter inviterer menighedsrådet børn og deres familier på burgere
i Spørring Fælleshus.
Emils sang
Venner kom og lyt, til hvad jeg her har at fortælle. Det er
en historie, der handler om en dreng. Mange år er gået
siden dengang, at han bo’de. Her på gården Katholt- i
byen Lønneberg.
Uh - ha da da, så slem han var
folk mindes ham endnu.
Emil var navnet som han bar.
Emil - ja husk det nu.
/: Uh-ha da da:/
Venner kom og lyt til hvad jeg her har at fortælle.
Hør blot hvad Emil, han fandt på en dag i maj.
Op i Katholts fl agstang, hejste han en dag sin søster
I kan nok forstå, at der blev en stor ståhej.
Uh - ha da da, så slem han var,
men Ida var så kry.
Og ingen anden svæved har
så højt i vores by.
Nu skal jeg fortælle om en dag da vi fi k suppe,
og Emil sit hoved, stak i terrinen ned.
Hen til doktoren måtte vor Emil og tænk terrinen,
sad om ho’det fastklemt, hvor meget vi end sled.
Uh - ha da da, så slem han var,
for I forstår j o godt.
Man ikke i terrinen har
plads til en slikkepot.
Venner det er ikke alt, jeg når jer at fortælle,
vor Emil ku’ lave spillopper dagen lang.
Han blev sat i skammekrogen, for at blive artig.
Husk det I som sidder og lytter til min sang.
Uh - ha da da, så slem han var
han overgår vist alt.
I Småland aldrig nogen har
vel gjort så meget galt.