Rastefugle på Tipperne og øvrige Ringkøbing Fjord, 2011

Rastefugle på Tipperne og
øvrige Ringkøbing Fjord, 2011
Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen
De rastende trækfugle optælles hvert
år på Tipperne som led i den nationale
overvågning af de tusindvis af fugle,
som forår og efterår passerer Danmark
på deres træk mellem ynglepladser og
overvintringsområder. Tipperne er i den
forbindelse enestående, da overvågningen
her antagelig kan fremvise den
længste tidsserie i Europa. Tællingerne
blev påbegyndt i 1928 og er siden
gennemført næsten hvert år. I dette
nyhedsbrev fokuseres på svaner.
De tal, der præsenteres her, er maksimumantal
for forår og efterår, og selvom tælleintensiteten
i de seneste 10 år er faldet fra 6 til 2-4
tællinger om måneden, må tallene anses for
at være repræsentative i perioden marts-november.
I vinterperioden (december-februar)
er der kun den årlige midvintertælling, så
tallene fra denne periode er usikre. På Klægbanken
blev der talt to gange om måneden
i august-november frem til 2010, men i 2011
blev der kun talt én gang om måneden.
AU
http://www.dmu.dk/om-dmu/afdelinger-organisation/vildtbiologi-biodiversitet/vibinyt/Rastefugle_Jan2012.pdf
AARHUS
UNIVERSITET
NYHEDSBREV
HVIDE
SANDE
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Sandene
Havrvig
Grund
0 5 10 km
Tipperne
RINGKØBING
Klægbanken
Stavning
Grund
Figur 1. Kort over Ringkøbing Fjord med angivelse af Tipperne,
Klægbanken og Stauning Grund (fra Meltofte og Clausen
2011, DOFT 105).
Januar 2012
Knopsvaner.
Foto: Ole Amstrup
Ny rekord for sangsvaner
Reservatet på Tipperne har
tidligere (1930-1950) været en
af landets vigtigste rastepladser
for pibesvane med op til 4.000-
5.000 fugle. Herefter er antallet
faldet markant, og siden 1974 har
antallet kun få gange været over
1.000 fugle; siden 1996 har antallet
været lavt (Figur 1 og 2). I 2011
var det højeste antal 98 fugle, som
blev registreret den 7. marts (Tabel
1). På Klægbanken blev der heller
ikke registreret det store antal. Det
højeste antal var 36 fugle i oktober
(Tabel 2).
Karsten Laursen
kl@dmu.dk
Aarhus Universitet ,
Institut for Bioscience
Grenåvej 14, Kalø
8410 Rønde
Tlf.: 8715 5000
Fax: 8715 8902
Ole Amstrup
Mogens Bak
Amphi Consult,
konsulenter
Udgiver:
Aarhus Universitet
DCE – Nationalt Center
for Miljø og Energi

Derimod er udviklingen for sangsvane anderledes.
Siden der i slutningen af 1970’erne
skete en markant tilbagegang i vegetationens
biomasse, har der kun været sangsvaner
af betydning på Tipperne i isvintre, men
de seneste fem år er der registreret høje
antal (Figur 2). I marts 2011 taltes der op til
745 fugle, hvilket er et noget højere antal
end den hidtidige rekord (492) i 2008. De
store antal skyldes sandsynligvis en kombination
af en generel bestandsfremgang, hård
isvinter og forbedrede fourageringsmuligheder
på de vestlige Tippergrunde. På grund
af en lang isvinter i 2011 var der stadig over
300 fugle ved månedsskiftet marts/april. Få
dage efter var alle fugle trukket væk.
Knopsvaner i Ringkøbing Fjord
Siden 1999 er der foretaget en årlig optælling
af knopsvane i hele Ringkøbing Fjord.
Tidligere blev tællingerne foretaget fra fl y,
hvorimod de nu udføres fra land. Tællingen
fi nder sted i fuglenes fældningsperiode fra
sidst i juli til først i august. Fjorden er opdelt i
20 delområder, og antallet af gamle fugle
og unger samt antallet af ungekuld optælles.
Resultaterne, af tællingerne fra 1999 til og
med 2011 ses i Figur 3.
Det fremgår af Figur 3, at antallet af unger og
kuld stiger frem til 2006, hvorefter det falder
brat i 2007. Derefter er der igen en stigende
tendens. Det totale antal fugle kulminerer
i 2008, to år senere end antallet af unger
kulminerede. Det totale antal falder derefter
med en ¼, og holder sig på et lavet niveau
de følgende to år.
Knopsvaner og surfi ng
Ringkøbing Fjord bliver i stigende omfang
brugt af windsurfere og kitesurfere. Surfi ng
foregår især i den nordlige del af fjorden ved
Hvide Sande og Ringkøbing, og i den sydlige
del ved Bork Havn og Skaven Strand, hvor
vandet er dybere.
Vores tællinger viser, at svanerne for langt den
overvejende dels vedkommende raster i de
lavvandede områder af fjorden, omkring Tipperhalvøen,
på Haurvig Grund syd for Hvide
Figur 3. Antal knop svaner optalt i Ring købing Fjord
1999-2011. Det totale antal er angivet sammen
med antal kuld og unger.
Figur 2. Antal (maksimum)
sangsvaner og
pibesvaner i reservatet
Tipperne 1974-2011.
Tabel 1. Antal (maksimum) optalt forår og efterår af udvalgte vandfuglearter på reservatet Tipperne 2009-
2011.
2
1. halvår (forår) 2. halvår (efterår)
2009 2010 2011 2009 2010 2011
Knopsvane 197 217 255 641 491 271
Pibesvane 249 29 98 170 115 52
Sangsvane 365 195 745 382 91 245
Kortnæbbet gås 340 745 1.320 5.300 8.000 10.170
Grågås 297 1.178 628 1.293 801 2.450
Bramgås 12.200 16.900 8.400 2.500 7.000 7.340
Mørkbuget knortegås 557 945 1.166 26 39 25
Pibeand 2.222 1.686 2.321 3.162 6.843 8.139
Krikand 3.086 847 1.245 5.005 9.923 6.272
Gråand 739 84 236 1.047 780 646
Spidsand 810 66 462 127 970 1.050
Toppet skallesluger 31 101 102 1.100 335 295
Klyde 223 292 110 1279 1.155 249
Hjejle 4.846 700 6.500 5.400 6.470 4.860
Vibe 356 101 327 1.100 533 526
Krumnæbbet ryle 31 6 4 117 333 67
Almindelig ryle 5.119 1.013 2.370 7.820 4.488 6.865
Brushane 234 94 172 29 180 85
Dobbeltbekkasin 21 12 16 101 317 299
Lille kobbersneppe 1.070 596 349 603 110 511
Lille regnspove 19 40 51 533 517 144
Stor regnspove 424 599 438 579 320 312
Rødben 446 177 354 734 3.810 862
Hvidklire 238 194 1.043 1.524 1.795 517
Antal fugle
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Adulte
Unger
Antal
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Sangsvane
Pibesvane
1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Kuld
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
50
40
30
20
10
0
Antal kuld

Tabel 2. Antal (maksimum) optalt efterår for udvalgte vandfuglearter på Klægbanken/Stauning Grund, Ringkøbing Fjord, 2002-2011.
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Knopsvane 493 790 1.364 1.141 1.132 972 1.273 1.293 1.079 1.206
Pibesvane 0 690 93 471 210 62 2 65 9 36
Kortnæbbet gås 1.910 2.085 1770 1.675 3.180 3.080 9.000 10.000 11.800 3.350
Grågås 972 1.125 1.069 1.165 965 491 1.025 787 1.079 538
Pibeand 6.205 3.732 5.214 10.720 13.609 3.683 1.593 5.013 7.940 2.968
Krikand 1.030 879 1.535 2.223 1.675 1.441 2.175 2.262 5.640 3.428
Gråand 1.805 1.487 1.849 1.337 1.159 1.654 1.013 1.046 774 701
Spidsand 401 362 713 284 686 1.185 1.009 599 1.092 2.293
Blishøne 100 1.160 1.495 2.045 2.810 600 2.170 2.855 1.030 125
Hjejle 4.500 4.700 7.600 8.500 2.365 9.250 3.900 10.600 12.500 5.710
Vibe 620 840 1.637 1.505 845 935 930 1.043 780 670
Dobbeltbekkasin 223 64 247 28 237 26 142 71 129 55
Sande, samt – som det vigtigste – område
omkring Klægbanken på Stauning Grund. Her
er der gode muligheder for at fuglene kan
fouragere på fjordbundens plantevækst, da
alle tre områder er beskyttet mod færdsel.
Ud fra vores tal og fuglenes fordeling ser det
således ud til, at svaner og surfere benytter
sig af forskellige områder af fjorden, og at
konfl ikterne mellem svaner og surfere derfor
burde være beskedne. Men med stigende
antal af både surfere og knopsvaner er der
måske et potentiale for en fremtidig konfl ikt.
Antal
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Øvrige arter
I efteråret 2011 var der pænt med svømmeænder
på Tipperne og Klægbanken. Især
var der mange spidsænder begge steder.
Maksimumantal for begge lokaliteter var hhv.
2.293 (september) og 1.050 (november)
(Tabel 1 og 2). På Tipperne var det det højeste
efterårsantal siden 1995. Skeanden forekom
også i store antal i 2011 og kulminerede
den 26. september med 457 fugle, hvilket er
højeste antal siden 1992.
Tipperne
Klægbanken
1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Figur 4. Antallet af
blishøns på Tipperne og
Klægbanken, efterår
1974-2011.
3
Siden 1996 er der registreret få blishøns på
Tipperne, herunder en del år hvor arten ikke
er registreret (Figur 4). Men i 2011 blev der
talt op til 900 fugle, hvilket tyder på, at der
har været en del bundplanter, som arten
kunne leve af.
Af de mere sjældne arter på Tipperne sås
1 lille stormsvale (november), 4 sølvhejrer
(september), 1 silkehejre, 2 steppehøge (september),
3 stribet ryle (maj-juni), 1 hvidrygget
ryle (juni), 1 sortgrå ryle (oktober), 3 storkjove
(september-november).
Skeand. Foto: Ole Amstrup
Knopsvaner. Foto: Ole Amstrup