Læs folder om Graniteventyret

Kort: KMS og Krista Stentoft
Moseløkken
Stenbrud og
museum
Helleristningsområde
Madsebakke
Sandvig
Langelinie
Helleristning
Sandlinien
Hammer Odde Fyr
. Hammerbruddet
. Moseløkken
Slotslyngen
granitbrud
Sandkås
Langebjerg
Bornholms granit er 1.700 mio. år
Helleristning
Hammerholm
Bornholm er dannet ved at flydende magma i jordens indre
størknede og blev til granit. Det skete for 1.700 mio. år
siden. Flere istider fulgte, og isen menes at have slidt de
øverste 20 km granit af bl.a. Hammerknuden. Noget af det
afslidte materiale finder vi i dag som sten og sandkorn på
strandene.
Den is, som bevægede sig hen over Bornholm, var fyldt
med store og små sten og fungerede derved som et gigantisk
stykke sandpapir. Is, småsten og sandkorn sleb klipperne
til de bløde runde former, som er typiske for de bornholmske
klippeoverflader. De store sten dannede sammen
med ismasserne de furer i klipperne, der i dag kan ses som
skurestiber.
Hvis du vil vide mere om Bornholms skabelse, så tag på
tidsrejse i oplevelsescenteret NaturBornholm, Åkirkeby.
Se også andre turforslag på www.naturbornholm.mobi.
Den nordbornholmske granit
Vang
Olsker
Tejn
Hammergranit Moseløkkegranit
Hammer granit
Vang granit
Moseløkkegranit er en variant af Hammergranit. Der er variationer
i granitter, så de findes begge i en lysere og i en mere
rødlig udgave. Strukturerne er her gengivet i 100%.
Hammersø
Humledal
Salomons Kapel
Foto på forsiden: Kjøller, ca. 1900.
Tekst: Jan Cirkola. Fotos: Arkivfotos, hvor andet ikke er angivet. Red.: Vivi Granby, Bornholms Regionskommune. Layout: Krista Stentoft. Tryk: Hakon Holm Grafisk, Rønne.
Her lå
Hammerværket
Gamledam
Hammershus
Opalsøen
Krystalsøen
Hammer Fyr
Projektet Graniteventyret
& Hammerhavn er kommet
i stand med støtte fra: Realdania/Mulighedernes
Land,
Kulturministeriet og Bornholms
Regionskommune.
Læs mere om det nordbornholmske
graniteventyr på
www.bornholm.info/
graniteventyret
Hammerhavn
Toilet
Parkering
Bilvej
Vandresti
Højder, 2,5 m
Bygninger
Bebyggelse
Vandløb
Sø
Vådområde
Sand
Skovbevoksning
Hede
0 500 1000 m
Hammerværket, gengivet på et gammelt postkort.
Det landskab du nu bevæger dig ind i rummer mange historier.
Historier om stenhuggere som med håndkraft huggede
huller i klippen, fyldte dem med sortkrudt og sprængte
store blokke løs. Som de bagefter, med håndkraft, drev kiler
i og flækkede til kantsten og brosten. Eller bygningssten som
af andre finhuggedes til broer, slotte, fyrtårne eller springvandskummer.
Og historien om en fattig kommune der solgte Hammeren til
tyske entreprenører, som mekaniserede stenhugningen. Trykluft,
tipvogne og transportbånd satte skub i granitbrydningen,
og tyskerne byggede en udskibningshavn. Hammerhavn,
hvorfra der daglig sejlede skibe med kant- og brosten til det
voksende vejnet i Tyskland. Lige indtil 1. verdenskrig.
Historier om dansk tilbagekøb af Hammeren, nationale følelser
og drømmen om fredning af det forunderlige landskab.
Og historier om økonomi, statens udlejning af området til nu
danske entreprenører, som udvider og industrialiserer stenbrydningen.
Historier om asfalten som overtager brolægningens
rolle, og de enorme stenknusere, som i næsten 50 år
maser klipper til skærver, som ender under asfalten eller i betonen
i nyere byggeri. Og historier om ulykker, stenlunger,
markedsdannelser og ublid konkurrence. Indtil Hammerværkets
lukning i 1971. Og naturens tilbageerobring af den arrede
knold.
Det landskab du nu bevæger dig ind i var arbejdsplads for
hundreder af mennesker i mere end hundrede år. Det var her
graniteventyret fandt sted.
Det Nordbornholmske Graniteventyr
Nordbornholms
graniteventyr

Hammerhavn
Den tyske baron Ohlendorf købte i 1890 Sæneagrene, neden
for Hammerknuden, af brødrene Dam i Allinge og søgte staten
om tilladelse til at anlægge en udskibningshavn. Det fik
han tilladelse til, mod at han betalte en årlig afgift til Allinge
Havn, som ellers var udskibningshavn for granitten. 1891-92
anlagdes så Sæne Havn, eller Hammerhavn. Et stenknuseri
blev anlagt oven for havnen, hvorfra tipvogne kunne fordele
skærverne i store bunker på havnen. I en gang under bunkerne
løb skærverne på transportbånd direkte ud til de ventende
skibe. Andre skibe sejlede dagligt brosten fra havnen.
Hammerhavn set fra sydvest, ca. 1900.
Hammerværket
Det var en tysk baron som begyndte industrialiseringen af
stenbrydningen. Han købte i 1884 hele Hammerknuden og
startede Bornholms Granitværk. Værket opførtes mellem
Hammerhavn og Hammersøen. Et anlæg bestående af et stort
maskinhus med 16 esser - det er smedens arbejdsild, tegnestue
og kontorbygning samt en dobbeltbolig til formand og
maskinmester. Som noget ganske særligt opførtes en mægtig
huggehal med kulbuelys, og til forskel fra de andre stenværker
opførtes huggeskure til stenhuggerne. Næsten al eksport
fra værket var til Tyskland. Indtil 1914, hvor første verdenskrig
satte en brat stopper for eventyret. Og den danske stat købte
Hammeren og Hammerhavn tilbage. Efter krigen blev Bornholms
Granitværk opløst. Staten udlejede stenbrudsarealet til
et dansk firma, Møller og Handberg, der øgede bruddets aktivitet.
I 1927 opførtes en stor skærvefabrik, og 1930 blev et
stort lasteanlæg opført på Hammerhavn.
Hammerværket med huggeskurene, ca 1910.
Faldhammeren
Faldhammeren huggede brostenen mekanisk. Den blev udviklet
på Hammerværket allerede i 1890. Brødrene Ankers maskinfabrik
i Hasle fremstillede 24 af dem, som med dampkraft
huggede stenene. Manden skulle flytte stenen omkring og
træde på pedalen. Da stenhuggerne strejkede i 1902, fortsatte
faldhamrene arbejdet. Man behøvede ikke længere stenhuggere
til at betjene dem.
Ny teknologi i stenindustrien, ca. 1915.
Stenhugning var andet end brosten og kantsten. Man
huggede også bygningssten, søjler og skulpturer.
Mange fyrtårne er hugget i Hammergranit, mens søjlerne
til Nationalmuseet og elefanterne i porten til Carlsberg
(foto th.) er huggede i granit fra Moseløkken.
Også Christiansborg, Københavns Hovedbanegård og
Københavns Rådhus er alle udsmykket med granit fra
Nordbornholm.
Foto: Kjøller, Allinge.
Foto: Kjøller, Allinge
Foto: Kjøller, Allinge.
Opalsøen
Her handlede det hverken om bygningssten eller søjler eller
brosten. Her var det skærver til brug under asfalt og i betonstøbninger.
Arbejdsgangen blev i 1930 beskrevet således:
”Brydningen sker i 22 m. høje Etager ved Hjælp af Sprængninger,
som bringer 35.000 Tons ned paa én Gang. Store Sten
sprænges yderligere. Læsningen sker med en Gravemaskine
paa larvefødder, og 6 Tons lastbiler med særlig Tipanordning
transporterer Stenene til Skærveknuseriet, som ligger for
Enden af Stenbruddet.” Opalsøen, som har samlet sig, hvor
klippen er sprængt, er næsten 10 meter dyb.
Opalsøen bliver til, ca. 1900.
Skaldren
En trykluftstank komprimerer luft til boring i granit. Og sådan
en skaffede Hammerværket i 1890. Luften kom fra værket i
Hammerhavnen ud til arbejdsstedet i lange rør. Men da man
i 1920’erne tog rigtig lange bor i brug måtte man have tanke
tættere på bruddet. ”Skaldren” hedder denne, fordi den skaldrer.
Ventilerne klaprede larmende, når lufttrykket blev øget.
Ny teknologi i stenindustrien, ca. 1900.
Krystalsøen
Krystalsøen ligger i et af de ældste brud på Hammeren. Blæsten
og kulden heroppe havde givet stedet navnet Sibirien.
Her brød man stenen med håndkraft. Først hamrede man
boret ned i klippen. To mand slog rytmisk med store hamre,
en tredje holdt og drejede boret mellem hvert slag. Så fyldte
man hullerne med sortkrudt, og antændte lunterne med
råbet: ”Se op for skod.” Bagefter huggede man med pikkerter
huller til kiler og flækkede blokkene som var skudt ud. Værktøjerne
ses på forsidefotoet.
Krystalsøen bliver til. I baggrunden ses Hammer Fyr, ca. 1890.
Foto: Kjøller, Allinge.
Foto: René Eriksen
Hammer Fyr
Dette er det højeste punkt på Hammerknuden (82 m.o.h.).
Fyret blev bygget af lokale sten i 1872. ”Det fungerer fint i
sig selv, men ligger ofte i lokale tågebanker.” Dette er meget
uheldigt for et fyr, og derfor blev der allerede i 1895 opført et
nyt, Hammer Odde fyr på Hammerens nordligste punkt.
Humledal
I starten måtte Hammerværkets tyske ejer hente stenhuggerne
i Sverige og Italien. Derfor blev der også bygget boliger til
stenarbejderne.
Humlehodda – eller Humlehytten – blev bygget først. Her
boede fem stenhuggerfamilier. Noget klemt. Ved folketællingen
i 1901 boede her 24 personer. Der var smedie i den ene
ende. Og der var fælles vaskehus med håndpumpe til brønd
og en stor murgryde til storvasken.
I den ene side af vaskehuset var der 3 gammeldags lokum’er
med spande, der skulle tømmes. Nr 7 og nr 9 havde egne lokum’er
tættere på huset.
Humlehodda, ca. 1900.
Langelinie og Sandlinien
I 1890’erne opførtes to husrækker med arbejderboliger i Sandvig.
Langelinie med 20 boliger, og Sandlinien med 12 boliger.
Stenarbejderboligerne Langelinie, 1987.
Stenarbejderboligerne Sandlinien, 1975.
Moseløkken. Stenbrud og museum.
Moseløkken stenbrud blev startet af købmændene Grønbech
og Kurdts i 1870’erne. I starten af 1900 tallet arbejdede omkring
50 mand her. Stenbruddet er stadig i brug og beskæftiger,
i 2012, 2-4 mand periodevis.
På stenbrudsmuseet kan du opleve, hvordan stenindustrien
har udviklet sig gennem de sidste 100 år, få demonstreret
og forklaret teknikken af en bornholmsk stenhugger, og selv
prøve kræfter med granit og værktøj.
Moseløkken stenbrud, ca. 1960.