Bind 2 - oerred.dk

59
^ele, er attercbc attj^toet. 5D?en foruben bti^fc fcger ben ogfaa
£)rme (i'fcer Ampliitrite auricoma, af ^t)té 3?cr man cftc fiubcr
talrige iSrubjlplfer i ben5 ^armefanat), ^ra?t>ébpr cj^ miubre
gifle. %t (5ilb, ^ot)ifcr 03 ©tranborme (Arcnicola pisca-
torum Lam.) aføi'^e fortrinlig 3}?abbtng for ben, betM'fcr bene
gorfjærlig^eb for benne 5^^^-
Stngijjelferne oi)er Segetiben ere noget afoigcnbe: mcbené ^'^.IJlIg"^''
^ennant fætter ben for fiore dutter fra 5D^ibtcn af 5^oi)cm'bcr
til ^nben af Sanuar, falber ben efter ^arrett t gebrnar 03
^axU, efter g at) er i ^pril og 9?^aj[. 2)en ftbjle 2(ngioeIfe
ftemmer tebfl nteb min egen (erfaring, og jeg mener enbog,
berfom min J^ulommelfe itU fluffer mig, at ^aije truffet ^un=
nermeb gt)befccrbig 9?ognenbmt noget fenere*). (Sfter gjarrelt
er gjngeten fer bommer lang t 33egv;nbelfctt af (Septcmf)er.
^^ m i 3«"» ^Wk^ ^^^ f^^^ dutter af omtrent 8 2:ommer5
Scengbe paa ben norf!e SSejlfpft, fpne^ anbre gor^olb ber at
maattc t)cere gj[celbenbe, efterbt bet nccppe fan antageé, at en
itng dutter i en ^tb af ti 5D?aaneber fun jlutbe »ore to ^om^
mer i Scengbe.
kutteren ft)neé i be ftefle ^enfeenber at lunnc an»enbe§ fomi(nveut)circ.
2^orf!en. 3 ^joben^at^n er ben temmelig ringeagtet fom 'jRcc-
ringémibbel; ^i^ilfet i)el for en ©eel teroer berpaa, at ben i!fc
pleier at er^olbeé ganf!e frif!**) 3 men feli) i bene futbfomnejle
*) 3 5(nlebning af ^uUeren3 dlco^n 'cii jeg anfctc en !)3?ettiitg l)05
JVbflfe gtffere om benne giff^ Ub^ifltng* S)a 9lognfcrnencø ©torrelfc
^03 en StnlUx, fom en gif!er renfcbe, ttUraf fig min Dpmærffoml^cb,
fjjurgte 5)ianbcn mtg, om jeg »ibfie, „ot ber qH tre ^orn til l)i)er
buller." 3fg Vttfcbe Zml tmob Øligtigtjeben ^crof; men \)an for^
flarebe mig, „at et ØJognforn gaaer til ilroppen, og et til \)\icxi af
JDjnene»"
**) (Sfter l)i3flb 5lyafe|lfi})j)crc l)a\)e berettet mig, ffal ben tffe ubl)olbc
Xran^})Orten mcb ^A^afcvne, og ^ifev fnalebcø, ligefom meb f)enfi;n
til Ubbvebetfcn, en vingere 3«tenfttet af ^i»øfraft cnb 2:orffcn. Dog