Bind 2 - oerred.dk

572
ttcci^pefpne^ ©vunbtti at totote om, at^axen^trfettgt t 9f?ecjelen »en-
ter tilbage til ben (5trom, fra ^»tlfen ben er uboanbret. 3}?en,
fea bet ith Ut Un forj^aaeé, §t)orIebeé ben ffulbe finbe tilbage,
berfom ben fjcernebe ftg meget langt fra Ubgangéftebet; ba
enbuitcre ben ^ib, Saren tilbringer i ^a^d, i monge (Sgne
i!fe er faa Iangi?arig, at ben fpne3 at tilftebe ftore SSanbrin-
ger*)j ba frembeteé ingen ©runb fpne^ at »cere for^aanben,
l^oorfor ben f!nlbe foretage jlore S^^ejifer^ og enbelig (;etter ingen
©runb, ^t)orfor ben, naar ben ^a5?be bortfjo^rnet fig fra jtt
gobepeb, ffnibe t)enbe tilbage til bette, og iffe ligefaa gobt gaae
ep i ben ncermejie @trom , for at lege: faa fi^neé man meb
SfJimelig^eb at turbe flutte, at Saren i ^a^et gjærne op^olber
ftg i S'^oer^cben of ftt §jempebj at tun tilfælbige Dmftcenbig^
l^eber (^orfolgelfen af etS39tte, (Strøm o. f.
o.) f^unbom funne
fjcerne ben længere berfra j og at ben ba fanbf^nligoiié iffe oenber
tilbage, men foger bet nærnufte gerffoanbélob.
^Unber £)pgangen i glober ffal Saxen i O^legelen ^olbe ftg
mibtpromi? og nær33unben, forbi ben paq ftbjle@teb^ar en rin-
gere 9)?obftanb at oocroinbe; oeb S'^ebgangen berimob ^&it i
SSanbet, for faalebe^ at beforbre |tn gart oeb ben raf^erc
©trom»
Uagtet Sarené fiærfe S^anbbeocebning fpneé naturligt at
maatte tebe til ben Slntagelfe, at ben er en graabig og roo-
gjærrig gifÉ, ^ar man bog i tibligere ;^age foreftiHet ftg, „at
ben ligefom ©ilben ffulbe leoe af 23anbet alene". (5n faaban
^Intagelfe be^ooer oiflnof ingen ©jenbrioelfe, men berimob oil
bet maaj!ee iffe ocere ooerflobigt at gjore opmcerffom )(>aa, ^oab
ber fan ^aoe foranlebiget ben. Saren er^olber ifcer ftn 9^cering,
og i gorbinbelfe bermeb fin ^ilocert, i S;)a'oct, 'iHlaax ben gaaer
*) ©anlebeø Ijcir man i globen Xivceb bemcerfet (efter peiinant),
at a[ Saxci}ngelen , fom forlabet glcben i 5!)?a| 53iaaueb, »enbe
aUerebe be fevfte tilbage igjcn i 5)?ibten af ^\mi.