Bind 2 - oerred.dk

5T1
Spffea bet ben ej »eb førjle gorfecj at ttacie 3)?aalet, Mioer
ben jlaaenbe roligt en fort Zih, for at famle ^rccfter til et
npt ©pring. ©tunbom brcct^e ^ax ftg fel» »eb »otcfomme
(Bpn'nij mob flipper, ftunbom falbe be poa Sanbet, max
©trommen lajler bcm tilbage, og bitoe faalebeé fangebe. ^'^aar
be trceffe faa Iai?t 2Sanb, o/t be tffe funne flomme, ffutte be
fajle jTg )i>aa (Biben, og faalebeé arbejbe fig frem, inbtil be naae
bpbere 2Sanb*). ^?aa S^tanb jTal i!oxen iffe ffp at Qaat ujjen-
nem mineralfte, fooolebe og mccIfeDarm.e SSanbe. 3 nogle %\o^
ber maa Saxen gjennemcanbre meget betpbetige ©træfninger,
for at naae ftt IZ^icmeb. 2U ben gjennem 9f?(;inen gaaer op i
©c^n)ei^eé S3iergflromme, er affcrcbe ovenfor berort; gtennem
(Siben og 5D?olbau trænger ben inb i S3o§men o. f.
i). 2)a
ben forjl gaaer op t ØJ^tnen t gebruar, og atlerebe mob
©lutntngen af ^axt^ fangeé i bet fpbltgPe 2;9bf!fanb, ^av
man beraf ubbraget ben ©lutning , at ben i en ^ib af fex
Uger ^ar tilbagelagt Junbrebe 3}?ile, Sfi^inen^ krumninger
teregnebe.
3 ^a^d fpne6 Saren tffe t 5(tminbelig§eb at gjøre ftore
SSanbringer. Wlan |ar næmli'g baabe i granfrig og (Snglanb,
»eb at betegne fongen Saxeyngel paa en efler anben ?[)?aabe**),
og berpaa flippe ben U^, opnaaet erfaring om, ot ben »cnbte
tilbage til ftt J^obefleb, tbet man ber otter '^ar fanget be mcerfebe
3nbi»tber. Og faabanne gorfog ere anftiflebe faa lang ^i'b,
faa ofte og jlebfe, faat)ibt »ibeé, meb faa Iignenbe Ubfalb, at ber
fpvtiuje. pcnnant bcncegter bcit'mcb bctte efter c^cn Grfnring.
//^f. m l'^i^" Kf^/" l)s'i^in bet l)c5 l)am (III, 251), „fprau^ ganffe
lige op meb en f^cerft |lf|fflyenbe 23eijæi3elfe."
*) pontoppfban, D^crc^eS natuvltge |)iflorte II, 216*
**) Snart yeb at \)a\k ^tinge til |)nlen, fnart beb at binbe iBaanb
om benne, fnart l^eb at flip).^e et ©tt;ffe af en eller anben af
ginnerne o. f. », 51(lerebe 2^aac XValton, [om [frey \itt Com-
plete Angler 1653, omtaler faabanne gt^rfog.