Bind 2 - oerred.dk

38
man ptcjer ai ubtrt)!fe jtg, t be ?[)?aaneber, ^t)té S'^ami intet
91 ^ar. 2Sifino! er SSmteren bene bebfte ^ib, og efter Scv^nin--
gene ^ifenbcbrtncjelfe "beftnber ben ftg, font bemcerfet, i en me^
øet ubmagret S:ilftanb; men ben naaer bog fnart til ^ulb
iQicn, og 9?egclen forefommer mig i ^ojiere (Drab at paéfe for
(Smaatorffen, fom ftaaer paa laot 3Sanb nær ^pf^en, enb for
ben jlorre ^orf! \>aa b^bt SSanb. — ^orf!ené ©ob^eb fan t
^Iminbelig^eb fcebommeé af $ooebet5 gor^otb til kroppen: er
^ooebet flort og kroppen ti^nb, ba er gtflfen ffetj :^oornnob et
liiU ^ooeb, en tpl og trinb ^ro]p, ifær mob^alcn, og en b^b
gure i Sf^affen*) ant^be en feb og gob^orf!. £)gfaa garoen,
ber jiaaer i gorbmbelfe meb i^p^olbéjleb og ^læring, gtoer no^-
gen Sinoiioning til at funne bomme om benne giff^3 ©ob^ebj
ben graa etter :^oibgraa 2:orf! er i 9?egeTen minbrc oelfmagenbe
cnb ben gnnlgronne, forte etter robagttge**). Zox\t af Wo'
betftorrelfe (bet ot( fige af en ^alo Onecé ^unb etter noget
mere), anfeeé af ^jenbere, nnber toortgt Itge gorl;otb, for
be fcrtrmligj^e ***). ^orjlen bor fomme, faa at ftge, le-
*) 9lf et fanbant ^nbisib gjor linné i ©cj^cjota Ølcfan, e, fortalte man mig, gjcr nu Ubflaget:
jo Qvønnevc (Sfjcer bette Ijar, jo bcbre anfre^g giffcn. X)c faa^
lebeø nbfaarebe giffe fifulle Sjcrne iffc letteligen funne bei^ægc^
til at fælge, l)*?iltct ibetminbfte infer bereé egen 2;illib til iljenbe^
mcerfct^ Ubebragcliglieb.
***) 2:orff af faaban(Storrelfe fætter man i ^Hmiubeligl^eb iffe ^Hii^ vaa
i ^JDben^atn, fom ^ølge af be Icfalc j^orljclb; ba be ncemlig iffc