Bind 2 - oerred.dk

365
iiUio^i en grabei^tié %\tac^in ftnbcr @tcb. 3 begge ^{ccUx bag
S:cenberne en .£)ububoibclfe efler et ^j[ccbefejil, ^m'Ifet i Unber*
liceben er i)et faa port fom i Doerfjiceben. ^nngen langt
tilbage, meget fniat, fonder, fortit ftump afrunbet, »et abffi'U
fra Unberfjccben. @t>celgbenene ere i ODerfjceben paa ^oer
(Stbe »o^bnebe meb tre »ibtabffilte S^DCcrrceffer*) af ftore og
fpt'bfe, ttlbeel^ i @nben foagt frnmmebe Stcenber j t ben forref^e
fRcstk ^ax j;eg )(>aa ^oer ©tbe funbet inbttt tretten, t ben an>
ben tnbtil tott>, i ben trebi'e ni Stænber. ®er J?ifer ftg iffe
jlor gorffjioel meHem ^Horretfen af biéfe^ænber inbbprbeé; bog
ooergaaer ben ntibterfteDi^ceffe be to anbre libt, og i ^oer9lce!fe
ere atter be mettemfle ^cenber noget porre enb be mob ©iberne*
3}?ebené, fom ooenfor bemcerfet, 9?oefferne ere »ibtabf!iUe, fibbe
berimob ^cenberne i ^oer 3^ce!fe temmelig nær '^oeranbre, eKer
jlobe ncepen fammen »eb 9^oben» 3 Unberfjceben ere Oocelg?
benene meget tange og fmatte/ etter ganffe tiniebannebe, og Pobe
fortit fammen unber en fpibiJ 3Sin!etj be »ife tiUic^i en ubet^*
betig Slrnmning, '^oi^ ^ue »enber inbab, 2)e fpibfe ^cenber,
fom bebccffe bem (omtrent trebioe i ZaUd )(iaa ^tcrt (Boætg^
been**), ere meget minbre enb paa Socetgbenene iOoerfjæben,
og ftaae minbre regetmceoftgt; imibtertib ffjicetner man bog meb
goje en inbre 3?ce!fe af porre Sænber og en pbre af meget
fmaa Scenber. S^^^f^^ ^^^ S^cefebore Irebérunbt, );>aa
ben far»ebe @ibe forfinet meb et futbpcenbigt, Pjonbt fort,
^nbrob; )(iaa ben ^oibe @ibe btioer ^ubroret berimob ufutb-
pcenbigt, tbet bet er meget Praat afPaaret i 9?etningen bagfra
fortit, og faatebeO ncepen forfoinber fortit. 2)c bagefte 9f?ce^
*) 2;«cerrceHcrne^ ©tiUtiig er bog noget ^taa forfra cg tnb»enbtc\t i
3'ietninv3cn bag og ub; \)Q\ict Uh maa ima forrjltUe fi'cj bem al^
beteø regelmceøftge, ba en el(er anben 2;anb [i'nbcg fnart foran,,
fnart bag ben eijrigc dlctUc.
**) Stntnltet af 3:cettberiie paa alle ©»cetgbencnc titfammen Oijcrfltgcv
oltfna Ijitnbrebe*