Bind 2 - oerred.dk

347
tentmdig ftumpej tcrc6 ^Ipffelfe )?et> 3?oben (i JRctniiiijen forfra
t)agttO ocergaaer meget tetpbeliijt bereé 33rebe famntePeb^, cg
be erc faa ftærft befccjiebc til ^jccbebencnc, ot man fim mcb
SSanjlPetig'^eb abilfitler bem fra bi'éfe. ^aa ben faruebc @ibe^
5D?et(emfj[ccbebeeu ^ax j[eg funbet tob til tretten ^ænber, ber
oftage Ii'bct i 8torreIfe t 3fJetningcn bagubj paa ben ^i?ibe
©ibejj 9)?er(emfjicebebeett talte >eg toogtyoc til treogtpoe, "^aa
famme 8ibe^ Unbcrfjæbebeen t'nbtil ftreogtpoej \>aa ben far-
»ebe ©i'beé Unberfjæbebeen ni inbtil fjorten.*) ^ænberne tJi'fe
ot)er§ot)ebet lun meget ringe inbbprbe^ gorffjcel t (Storrelfe.
3 Ooerfjiceben bag 2:cenberne et titte ^jcebefejt j i Unber*
fjceben antpbeo ^jcEbefejilet blot »eb enbeel Sængbefolber af
^uben teet bag ^ænberne, ^t)il!e golber bagtil begrccnbfcé af
en foogt fremragcnbe 2^t)cerfoIb. **) 2)en titte ^unge tigger
faa tangt tilbage, at bet foagt ftoftebe ®ah næppe tittabcr at
bemcerfe benj ben er mibbetmaabigt abjiilt fra Unberriceben,
jlumpt titfpibfet, ftcerft !ont>ex. SDcetgtcenberne i Dcer?
fjceben ere libt porre enb ^icebetænberne, jlumpt foniffe etter
titbeeté næftcn cptinbriffe, »eb OJoben næjlcn berorenbe ^»er-
anbre, men noget bicergerenbe meb (Spibferne. ^oert ©ocetg-
been ^ar en, noget f!raatpittet ^»cerrccffej altfaa tre S^ocer-
rccffer paa ^»er ©ibe, ^oer Sf^ceffe atminbetigt meb fpt>
^ænber.***) X>iéfe ^cenber ere inbbprbe^ iffe meget forffjoettige i
*)