Bind 2 - oerred.dk

176
(Uan(}c forteve cnb ben ferfle. @{raalernc ere titbccB jlctrft
fori^rcncbc (ifccr en ^cib Oneeo @tv)!fcr i ?D?ibtett cif ginnen)»
^ugfinnerne cre anbrofjtc et @tpffe foran 33rpftftnncrne
Ci3 foran ©jiccnclaa^eté l^aQCpe S^lanb/ fiaae notjet, (Tfjonbt i'ffe
fjetpbelicjt, ttlbajje for ^rpftftnncrne i ^^ceitj^be (be tnbc^olbeé otte
til elleoe ©ange i ^otaltængben), oø ^at^e en flcerft tilfptbfct
gorm, i'bet anben ©traale o^crcjaaer bc ct>xic^t t)et9bett(jt i
Scengbe, 03 altfaa rager langt frem (næflen traabformigt) af
ben forbinbenbe §ub; forfte og trebte ©traale Iigctangc, men
førfie ^ax en X)u\ af fin Spibfe fri, etler frempiffer ttgc-
fom en tommelfinger, om jeg faa maa ftge, mebené trebic
bevimob næften ganj!e er (!j[itU i ben fort)inbenbe $ub 5 be fol-
genbe tre ©traater aftage flærft i tøigbc. (55 ab^ or et lig-
ger noget foran ^nbcn af ^otattcengbcné forjle §atobeet, un-
ber SSegpnbelfen af anben 9?pgftnne, og er af frebérunb Jorm
t(tt tag ©abboret feeé ben litfe, unbertiben foagt fremragenbe,
® eneration^aa'bning; It'bt t)ag benneUrinaatningen,
og atter M bag benne bcgpnbcr ©abbor finnen, fom er
cnbeet fortere enb onbcn S^pgftnne og Iigctebeé noget tai?ere, men
forrejlen omtrent af famme S8cf!affen^eb, og Iigefom benne fam^
meni)Oxet meb «g)alefinnen» X)enne ftbj^e, ber, fom fcebijan-
Iigt, gaaer langt op )^aa @ibcrne af J^alefpibfcn, og fom hm
abffttfe^ fra anben OJ^gftnne og ©ab'borftnnen oeb et otnletfor-
mtgt Snbfnit i ben fort)inbenbe §ub , ^ar, naar ben ubfpcen-
be5 ftoertt, en rnnbagtig gorm, men oifer ftg ef(er^ noget tit-
fpibfet eller taneetbannct. 2)en tpffe, fd'mebe §ub, fom inb-
^ptter benne 5"^""^/ h'gcfom be eori'ge, gjor bet oanfleligt uben
2)i^fe!tion at tcetfe ©traalerne meb 9^ojiagtig^eb. — ©tbe-
linien oifer ftg fom en Sure, men er tilbeeU temmelig utp-
belig; ben begpnber i 9?pgf[aben bag 5'Zalfen, og [tiger jlfraat
neb (bog uben nogen SSojning etter ^on^eyitet) inbtil en ©trcef=
ning bag ©abboret, §i?orpaa ben antager et ^orijontaU ?ob iiX
^alcfpibfcn.