Bind 2 - oerred.dk

173
^ o i? eb et er fl[abtrt)f!et, l>rcbt (bcté 33rcbe jlcrre enbbet^
^øjibe), nieb nteoct treb, ^ortjontat •JJonbe; fort, fcrcb, pumpt-
afrunbct @nubej ©ibcftaber, fom bis)er(}ere fs^ogt i 9?etninr|ett
ncbnb, og bertmob foni^cv^cre Iibt i didninc\£n fremab; 0(j en-
beti(jcn f!raat opftujcnbe Unbcvflabe. X)eté SoenQtJe inbe^olbeé
omtrent fem ©angc i ^otcittcengbcn, C(j bet maa, fammenli^net
meb ^roppen^ ?!)?aéfe, ftgeé at treere temmelig tibet. ©nu^
ben er fortere enb "^^anbené 33rebe mettem |2)j[ncne og fortere
enb Slfjlanben fra |?j;cté tagefte 9?anb til S^^'Gl^f^f^oQg^té ha-
gefie S^anb, famt nceppe ^a\^t faa lang fom 5^fPanbett fra
©jiet^ tagcPe S^^anb til ©j^netaageté t)agefle 9^anb. 3^9 ^of
attib funbet Dtjerfjceben fjenbeligt Icenger enb Un^
bcr!j;ce()en*). ©abet er af 5[)?ibbeIftorreIfe ; naar bet op=
fpilec^, »i'fer bete «&J?ibc ftg Ii'bt ringere enb §oi)ebeté ^ati>e
Sængbe; ^»erf^ceten lægger ftg iffe Hot fortit, men ogfaa paa
©iberne, ub ooer Unberfjceben. '^aax 9)?unben er luffet, ræffer
(Snben af OJJerfJcetebenet ^en unbcr 5D?ibten af S^jet. Zccn-
bernc ere meget fmaa og fine, men i langt ftorre fintal enb
^oé nogen af be foregaaenbe ^orffearter, |)Oorfor be iffe tfot
banne et meget irebcre S3aanb \iaa S)?eltemfj:æt>e'becn, Unber-
fj;cet)eteen og ^tougf!j:oer'6een, men tidige en langt fufbfomncre
9lafp/ ba be ere pittebe meget tcetj be funne lægget neb i
^unben, eUer ere te^cegel'ige. Slntaltet af ^anbrccfferne er iffe
let at tejlemme; bog ffutbe jeg mene, at ^centcrne ibetminbpe
ubgjore fpj? 9fJoeffcr, forfaai?ibt nogen Orbcn i ©tiCingen fan for-
følget, ^anbtaanbet paa ^piougfljcerbenct fremftitter iffe eii
SSinfet men en ^ejicffo etter en $al»maane. @i)oeIgbenene$
^anbfor^otb er bet foeboanlige. 51: ungen, fom meb ©pibfen
ligger op til ^tougf!jicert>eneté ^anbbaanb, er ()reb, flab, fortil
*) ^^ijcrfor jeg mener, nt ber ev al ©runb til a\ fcrfa|}c Hiløfonø Ub-
tn;f i Diagucfcn „maxillis subæqvalibus," cg eitbnu mere ^lo^'e
„maxillis æqvalibiis."