Udskrift af Arbejdsrettens dom af 12. december 2007

Udskrift
af
Arbejdsrettens dom af 12. december 2007
i sag nr. A2007.831
Nørrebro Bryghus A/S
(tidligere Bryggeriet Cosmo A/S)
(advokat Jørgen Vinding)
mod
Landsorganisationen i Danmark
for
1) Fagligt Fælles Forbund
for en række grupper af forbundet,
2) Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark
for en række sektorer af forbundet,
3) Dansk Funktionærforbund, Serviceforbundet,
4) Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark,
5) Dansk El-Forbund og
6) Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark
(advokat Kirstine Bünemann)
Dommere: Børge Dahl (retsformand), Lene Pagter Kristensen (næstformand) og Niels Waage
(næstformand), jf. arbejdsretslovens § 8, stk. 1 og 2.
Uoverensstemmelsen
Sagen, der er indbragt for Arbejdsretten ved klageskrift af 3. oktober 2007, drejer sig om,
hvorvidt et antal varslede og iværksatte sympatikonflikter til støtte for en af Fagligt Fælles
Forbund varslet og iværksat konflikt mod restaurations- og bryggerivirksomheden Nørrebro
Bryghus A/S er lovlige.
Påstande
Klager, Nørrebro Bryghus A/S, har nedlagt endelig påstand om, at de indklagede forbund skal
anerkende, at de varslede sympatikonflikter er ulovlige.
De indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

2
Sagsfremstilling
Forløbet op til konflikten
Nørrebro Bryghus A/S (tidligere Bryggeriet Cosmo A/S) åbnede i september 2003 en restaurant
med In-House bryggeri med produktion af øl til forbrug på stedet i Ryesgade 3, 2200
København N. I 2006 åbnede virksomheden et flaskebryggeri i Hedehusene. I forbindelse
med åbningen af restauranten henvendte RBF (nu: Fagligt Fælles Forbund) sig til virksomheden
og fremsatte ved brev af 24. september 2003 krav om overenskomst.
Da kontakten mellem RBF og virksomheden ikke førte til indgåelse af overenskomst, sendte
RBF ved brev af 27. februar 2004 et konfliktvarsel, hvori det bl.a. hedder:
”Vedr.: Konfliktvarsel.
Med henvisning til vores fælles brev med SID Bryggeriarbejdernes Fagforening, og Deres
svar den 25. februar 2004, skal jeg hermed på RBF Københavns Amt vegne, sende
første konflikt varsel overfor virksomheden, med henblik på at der tegnes en overenskomst.
Det er naturligvis vores håb at der umiddelbart kan optages forhandlinger, da vi ellers
vil videresende sagen til hovedforbundet med henblik på iværksættelse af såvel hovedkonflikt
som sympatikonflikter.”
Herefter indgik virksomheden overenskomst med Medarbejderforeningen Nørrebro Bryghus
med virkning fra 1. april 2004. Overenskomsten indeholder bl. a. følgende:
”Indledning
Aftalens forudsætninger – Nørrebro Bryghus’ egenart og samarbejdet mellem virksomhed
og medarbejdere
Denne aftale er indgået direkte mellem medarbejdere og ledelse i Nørrebro Bryghus
uden mellemkomst af udenforstående organisationer. Dette afspejler det fælles ønske
om at respektere og styrke virksomhedens egenart og kultur. Nørrebro Bryghus er og
skal fortsat være nyskabende – et eksperimenterende bryggeri og ølkulturhus med tilknyttet
restaurant og bar, hvor der stilles store krav til medarbejdernes viden, engagement
og fleksibilitet, idet aktiviteterne – og dermed medarbejdernes jobindhold – bryder
med de fleste kendte faggrænser. Målsætningen er, at kravene til medarbejderne ikke
blot skal honoreres med gode løn- og arbejdsvilkår, men i mindst lige så høj grad ved, at
arbejdet opleves udfordrende og sjovt, og arbejdspladsen dynamisk, fair og åben.
Såvel medarbejdere som ledelse erkender og er enige i, at ovennævnte målsætning kun
kan nås, hvis begge parter udviser meget stor indbyrdes tillid og åbenhed, samt til stadighed
i fællesskab arbejder for at tilpasse og forbedre forholdene og samarbejdet. Denne
aftale skal i særdeleshed forstås og bruges i nævnte ånd.

Aftalens parter
3
Denne aftale er indgået mellem Medarbejderforeningen Nørrebro Bryghus, som omfatter
alle ansatte medarbejdere på Nørrebro Bryghus, Ryesgade 3, København N, og Nørrebro
Bryghus.
Aftalens ikrafttræden og varighed
Aftalen træder i kraft med virkning fra den 1. april 2004, når den er tiltrådt af begge
parter ved deres underskrift. For Medarbejderforeningen Nørrebro Bryghus kræves en
tilslutning fra minimum 75 % af medarbejderne.
Aftalen, der gælder for overenskomstperioden 1. april 2004 – 1. april 2006, kan af hver
af parterne opsiges med 4 måneders skriftlig varsel til ophør tidligst den 1. april 2006.
…
§ 1. Overenskomstens gyldighedsområde
Denne overenskomst omfatter køkkensouschef, kokke, kokkeelever, køkkenmedhjælpere,
inspektører, serveringspersonale, barchefer, bartendere samt medhjælpere.”
Overenskomsten omfattede ikke bryggere eller bryggerimedhjælpere.
Næstformand i 3F Industri og Service København Finn Sørensen sendte 4. november 2005 et
brev til direktøren for Nørrebro Bryghus, Anders Kissmeyer, hvori det bl. a. anføres:
”Vedr.: Indgåelse af overenskomst – strejkevarsel.
Tak for dit brev af 2. august d.å., hvor du afviser at holde møde med mig, med henblik
på drøftelse af overenskomst.
Dit svar ændrer ikke på vores ønske eller legitime ret til at kræve overenskomst for
bryggerivirksomheden i såvel det nye produktionsbryggeri i Hedehusene som for bryggeridriften
i Nørrebro Bryghus i Ryesgade.
Hvad den såkaldte ”husaftale” angår, så er vi i mellemtiden kommet i besiddelse af den.
Ser man alene på det lønmæssige, så er den langt dårligere end RBF-overenskomsten,
for ikke at tale om de lønvilkår der gælder for bryggeriarbejdere i øvrigt. Hertil kommer
en række andre forhold, der kun kan dækkes ind af en kollektiv overenskomst med os
og RBF.
Da dit brev må opfattes som en klar afvisning af at drøfte sagen, ser jeg mig derfor nødsaget
til at tage de fornødne skridt til at fremme vort legitime krav om en overenskomst.
Du bedes derfor betragte nærværende brev som 1. strejkevarsel.

4
Vi vil snarest muligt meddele dig hvor konflikten træder i kraft, samt hvilke følger det
evt. kan få i form af sympatikonflikter rettet mod såvel Nørrebro Bryghus som arbejdet
på det nye produktionsbryggeri i Hedehusene…”
Nørrebro Bryghus svarede herpå ved brev af 18. november 2005. I brevet hedder det bl.a.:
”Indgåelse af overenskomst
…
Vi står uforstående overfor, at I tilsyneladende mener, at vore medarbejdere alene kan
være tjent med at være dækket af en kollektiv overenskomst med jer og RBF.
For det første er der allerede ordnede forhold på vores virksomheder. Dernæst er det således,
at flere af vore medarbejdere er medlem af Kristelig Fagforening, hvorimod ingen
af medarbejderne – os bekendt – er medlemmer af 3F eller RBF. Derfor har vi alligevel
taget konsekvensen af jeres forslag om overenskomstdækning og har indmeldt os i Restauratørernes
Arbejdsgiverforening - 2000. Herved er vi som bekendt omfattet af den
gældende overenskomst mellem Restauratørernes Arbejdsgiverforening og Kristelig
Fagforening, hvilket samtidig indebærer den fordel, at den samme overenskomst omfatter
både restaurations- og bryggeriarbejde.
Vi regner naturligvis med, at I og RBF vil respektere vort og medarbejdernes valg af
overenskomstdækning.
I anmoder os om at betragte jeres brev af 4. ds. som et 1. strejkevarsel. Det kan vi ikke,
da brevet ikke indeholder den mindste antydning om, hvorvidt kravene til vedtagelse er
opfyldt, hvad virkningen af varslet skal være, hvornår en eventuel arbejdsstandsning
skal træde i kraft, hvem den omfatter, og om den eventuelt omfatter blokade. Som bekendt
er Hovedaftalen ikke gældende mellem os, så det er i det hele taget uklart, hvad
der kan menes med et første strejkevarsel.
Imidlertid går vi ud fra, at I efter denne meddelelse om vor indmeldelse i Restauratørernes
Arbejdsgiverforening vil frafalde ethvert konfliktvarsel og undlade konfliktskridt.
Vi finder, at den overenskomstmæssige dækning via Restauratørernes Arbejdsgiverforening
og Kristelig Fagforening fuldt ud cementerer og i fagligt henseende udbygger de
ordnede forhold, der i forvejen består på virksomheden, og at der derfor ikke kan bestå
en rimelig faglig interesse i at kræve yderligere overenskomstdækning.”
Efter indmeldelsen i RAF – 2000, Restauratørernes Arbejdsgiverforening – 2000, blev virk-
somheden som anført i Nørrebro Bryghus’ brev af 18. november 2005 omfattet af overens-
komsten for 2004-2007 indgået mellem Restauratørernes Arbejdsgiverforening og Kristelig
Fagforening. Det hedder om denne overenskomsts dækningsområde i § 1 bl.a.:
”Denne overenskomst omfatter gastronomer og lignende, medhjælpere på hoteller og
restauranter samt tjenere, øvrigt serveringspersonale og ansatte på bowlingcentre, bryggerier
samt ledere.”

I brev af 24. november 2005 fra RBF København og 3F Industri og Service København til
direktør Anders Kissmeyer hedder det bl.a.:
5
”Vi anerkender ikke overenskomsten mellem RAF 2000 og Kristelig Fagforening. Indholdsmæssigt
er den da også væsentligt ringere for de ansatte, end den overenskomst vi
kan tilbyde.
Vi vil derfor ikke afskrive os muligheden for at anvende de legale faglige kampskridt.
Men inden vi tager sådanne i anvendelse vil [vi] gerne sikre os, at alle muligheder for at
nå til enighed er blevet afprøvet.
Derfor håber vi ikke, at du endnu engang vil afvise vores anmodning om et møde med
henblik på at drøfte situationen.”
Yderligere korrespondance og nogle møder førte ikke til enighed mellem parterne.
§ 53, stk. 2, i HORESTA-overenskomsten
Overenskomsten 2007-2010 mellem HORESTA Arbejdsgiver og Den Private Servicegruppe
Fagligt Fælles Forbund (3F) for hotel- og restaurationsområdet indeholder følgende bestem-
melse i § 53, stk. 2:
”Forbundet forpligter sig til ikke at afslutte særoverenskomst med restauratører, der
ikke er medlem af HORESTA Arbejdsgiver, på lempeligere vilkår end de i nærværende
overenskomst fastsatte.
Forbundet forpligter sig til at kræve overenskomster med sådanne uorganiserede restauratører,
der beskæftiger forbundets medlemskreds, samt så vidt muligt at iværksætte fornødne
foranstaltninger til gennemførelse af kravet.”
Virksomhedens 2006-regnskab
Det hedder i selskabets årsrapport for 2006 – vedtaget på selskabets ordinære generalforsamling
den 26. april 2007 og påtegnet af statsautoriseret revisor Bjarne Møldrup – bl.a.:
”LEDELSESPÅTEGNING
…
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver
et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat.
…
DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING
…
Konklusion

6
Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver,
passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2006 samt af resultatet af selskabets aktiviteter
for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2006 i overensstemmelse med Årsregnskabsloven.
…
LEDELSESBERETNING
I forbindelse med udarbejdelsen af selskabets 4. årsrapport skal direktionen og bestyrelsen
udtale følgende:
2006 var det år, hvor selskabets strategiske initiativ med hensyn til at gå ind i markedet
for salg af specialøl til detailhandelen for alvor blev en del af selskabets aktiviteter. Personale
og ledelse har på 6-8 måneder etableret et nyt moderne bryggeri i Hedehusene
samt fået lanceret 3 nye øl bredt på det danske detailmarked.
Årsresultatet er helt naturlig præget markant af såvel omkostningerne til etablering af
det nye bryggeri i Hedehusene, indkøring heraf, samt af omkostninger forbundet med
lanceringen af 3 øl på detailmarkedet.
Salgsmæssigt levede det første år på dette nye marked ikke op til forventningerne, hvilket
primært skyldtes at udviklingen i distribution forløb langsommere end forudsat.
På andre områder betragtes 2006 som et succesår; eksempelvis hvad angår udviklingen i
kendskab til Nørrebro Bryghus’ ”brand”, de enkelte øls salgstal inden for deres individuelle
ølsegmenter, samt i det hele taget den støt stigende omsætning af selskabets øl i
detailhandelen.
Restauranten i Ryesgade har siden åbningen i efteråret 2003 haft gode resultater med
det hidtil bedste i 2006. Årsagen hertil er blandt andet gennemførelse af en konsolidering
af rutinerne omkring omkostningsstyring samt en målrettet indsats fra medarbejdernes
og ledelsens side.
Årets resultat er væsentligt under det budgetterede på grund af en langsommere udvikling
i distributionen af flaskeøl end forventet i henhold til budgettet, samt højere indkøringsomkostninger
end forventet i det nye bryggeri.
Bestyrelsen foreslår at selskabets resultat overføres til næste år.
I forbindelse med forventet implementering af en ny vækst- og strategiplan for selskabet,
dækkende de næste 3-4 år, er der planlagt en større målrettet kapitaludvidelse, som
forventes vedtaget på selskabets generalforsamling i april 2007. Selskabets største aktionærer
har allerede givet tilsagn om deltagelse i den planlagte kapitaludvidelse.
Selskabets ledelse ser positivt på fremtidsudsigterne for Nørrebro Bryghus, da leverancer
og ordrer for 1. halvår 2007 ligger over det budgetterede.
Vi vurderer at selskabets kompetencer, erfaring og succesfulde branding, medfører en
stærk platform for den konkurrencemæssige position på markedet, for såvel bryggerirestauranter
som for salg af specialøl gennem detailhandel og Horeca sektoren, uanset at
vi forudser en skærpet konkurrence i de kommende år. Hertil kommer at aktiviteter i

7
forbindelse med eksportmarkederne i 2007 forventes at give et positivt bidrag til selskabets
resultat i de efterfølgende år.
Der er ikke indtrådt betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning, der kan
have indflydelse på bedømmelsen af selskabets finansielle stilling pr. 31. december
2006.
…
RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER 2006
2005
t.kr.
Bruttoresultat 10.910.277 7.869
Distributionsomkostninger 1.342.015 467
Administrationsomkostninger 8.264.607 6.060
Resultat før afskrivninger 1.303.655 1.342
Afskrivninger 3.331.918 1.677
Resultat før finansielle poster -2.028.263 -335
Finansielle indtægter 7.566 12
Finansielle udgifter 1.522.978 625
Resultat før skat -3.543.675 -948
Selskabsskat -1.029.118 -122
Årets resultat -2.514.557 -826
…
BALANCE PR. 31. DECEMBER 2006
2005
t.kr.
Aktiver:
Anlægsaktiver:
Immaterielle anlægsaktiver:
Udviklingsomkostninger 805.502 918
Immaterielle anlægsaktiver i alt 805.502 918
Materielle anlægsaktiver:
Bygninger 8.792.472 8.097
Produktionsanlæg 9.643.286 9.504
Driftsmidler og inventar 1.932.023 2.173
Indretning lejede lokaler 1.376.879 1.644
Materielle anlægsaktiver i alt 21.744.660 21.418

8
Finansielle anlægsaktiver:
Deposita 816.847 714
Finansielle anlægsaktiver i alt 816.847 714
Anlægsaktiver i alt 23.367.009 23.050
Omsætningsaktiver:
Varebeholdning 852.775 744
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 3.850.500 262
Andre tilgodehavender 252.120 751
Udskudt skatteaktiv 1.137.600 108
Periodeafgrænsningsposter 438.523 71
6.531.518 1.936
Likvide beholdninger 224.454 1.846
Omsætningsaktiver i alt 6.755.972 3.782
Aktiver i alt 30.122.981 26.832
Passiver:
2005
t.kr.
Egenkapital:
Aktiekapital 1.123.935 1.039
Overkurs ved emission 987.870 878
Beholdning af egne aktier -200.000 -200
Overført resultat -842.921 -17
Årets resultat -2.514.557 -826
Egenkapital i alt -1.445.673 874
Langfristet gæld:
Ansvarlig lånekapital 6.900.000 6.900
Banklån 14.952.182 11.909
Langfristet gæld i alt 21.852.182 18.809
Kortfristet gæld:
Banklån 4.831.645 120
Leverandører af varer og tjenesteydelser 1.938.295 4.935
Anden gæld 2.625.082 1.541
Periodeafgrænsningsposter 321.450 553
Kortfristet gæld i alt 9.716.472 7.149
Gæld i alt 31.568.654 25.958

9
Passiver i alt 30.122.981 26.832”
I en artikel den 2. august 2007 i Berlingske Tidende Business under overskriften ”Millionunderskud
i Nørrebro Bryghus” hedder det bl.a.:
”Øllet skummede ikke ind i himlen for Nørrebro Bryghus i 2006. Forventningerne til
salget af øl i detailhandlen blev langt fra indfriet, og året endte med et underskud på 2,5
mio. kroner.
Virksomhedens bruttoresultat steg fra 7,9 til 10,9 mio. kroner. At resultatet alligevel
blev dårligt, skyldes ifølge selskabets ledelse primært nye tiltag i 2006.
Nørrebro Bryghus satsede i 2006 stort for at komme ind på detailmarkedet med flaskeøl.
Med lanceringen af fire nye øltyper på butikshylderne, forsøgte bryggeriet at få fodfæste.
Det gik dog ikke som planlagt.
"Der er stor forskel på at drive en bryggerirestaurant og på at sælge øl på detailmarkedet.
Vi har derfor haft nogle forventninger til markedet, som har været alt for optimistiske,"
siger administrerende direktør Hans Henrik Gram.
Han forklarer, at distributionsapparatet simpelthen ikke har udviklet sig hurtigt nok, og
at det ligger til grund for et underskud, der blev større end forventet.
I forbindelse med etableringen af et nyt bryggeri i Hedehusene budgetterede Nørrebro
Bryghus med underskud.
Tabet blev dog markant større end planlagt. Prisen for at indkøre bryggeriet blev højere,
end selskabet havde forventet, og sammen med det problematiske indtog på detailmarkedet,
har det spillet en stor rolle i årsresultatet.
"Vi er sådan set tilfredse, med at projektet i Hedehusene blev færdigt, men du får mig
da ikke til at sige, at resultatet er godt. Det er kedeligt, at underskuddet blev større end
vi regnede med," siger Hans Henrik Gram. Han slår dog fast, at der er også ting, der er
gået godt i 2006.
Selvom årsresultatet bød på et større underskud end forventet, var der også succesoplevelser
for mikrobryggeriet. Navnet Nørrebro Bryghus er blevet landskendt, og salgstallene
for de enkelte øl viser, at også produkterne er på folks læber.
"Efter et halvt år på markedet med flaskeøl, gennemførte vi en kendskabstest, der viste
at vores "brand" er det bedst kendte ølmærke. Det viser jo, at vi står stærkt på markedet,
på trods af et mindre godt resultat," siger Hans Henrik Gram.
På trods af det dårlige resultat vedtog aktionærerne en ny vækst- og strategiplan. Planen
dækker de næste fire år, og indeholder blandt andet en målrettet kapitaludvidelse i stør-

10
relsesordenen 20 - 25 mio. kroner, som aktionærene skyder i virksomheden, når planen i
løbet af året implementeres.
Udvidelsen skal primært finansiere en række nye bryggerirestauranter. Først og fremmest
i Danmark, men ifølge Hans Henrik Gram, på længere sigt også i udlandet. Ifølge
ham, har en restaurant i London blandt andet været på tale.”
I en artikel i ErhvervsBladet den 25. oktober 2007 under overskriften ”Kamp om pladsen på
øl-hylderne” hedder det bl.a.:
”Mange mikrobryggere er entusiaster, der elsker at brygge øl. De har ikke altid tænkt
forretningen længere end til, at de brygger øllet, og kunderne kommer og køber det.
Men der skal mere til, hvis man vil have succes i branchen, som godt nok har oplevet en
nærmest utrolig fremgang i mange år, men som i fremtiden også vil være presset af øget
konkurrence.
…
Selvom supermarkederne har afsat meget mere plads til mikrobrygget øl på hylderne, er
konkurrencen om de eftertragtede pladser også øget markant.
…
Bryggeriet Cosmo A/S, der blandt andet driver Nørrebro Bryghus, fik det næstdårligste
resultat af de mikrobryggerier der aflagde regnskab i 2006. Et underskud på over 2,5
millioner kroner.
Bryggeriet opførte i 2006 et nyt anlæg i Hedehusene, der kun brygger øl til detailhandlen.
Og ifølge administrerende direktør Hans-Henrik Gram skyldes det dårlige resultat i
høj grad, at omkostningerne til distribution af øl til detailhandlen blev højere end forventet.
- Der er stor forskel på at drive en bryggerirestaurant og på at sælge øl på detailmarkedet.
Vi har derfor haft nogle forventninger til markedet, som har været alt for optimistiske,
sagde Hans Henrik Gram, da regnskabet for 2006 blev offentliggjort tidligere i år.
Ifølge ham havde distributionsapparatet simpelthen ikke udviklet sig hurtigt nok.”
Konflikten
Ved brev af 8. maj 2007 til Nørrebro Bryghus sendte 3F Hotel og Restauration og 3F Industri
og Service København 1. konfliktvarsel. Det hedder i brevet:
”Vedr.: 1. strejkevarsel
På grundlag af vores sidste par møder, og din mail af 4. marts 2007 må vi desværre konstatere,
at vi på trods af et årelangt forløb endnu ikke har haft reelle og konkrete forhandlinger
om indgåelse af overenskomst.
Vi ser på ingen måde, at hverken den forrige ”Hus-overenskomst” eller den nuværende
RAF 2000 overenskomst dækker vores krav til løn- og arbejdsforhold. Det gælder f.eks.

11
• For visse medarbejdergrupper lønnen, og retten til selv at forhandle højere løn,
således som det er muligt i 3F overenskomsten
• Pensionen som i 3F overenskomsten er en rettighed
• Rettigheder omkring vagtplaneringen, som f.eks. friweekender
• Feriefridage
• Løn under sygdom
• Ret til at vælge tillidsrepræsentanter
• Ret til betalt uddannelse
Vi står naturligvis ved vores forslag om forhandling med udgangspunkt i 3F-overenskomsten
med de ændringer der fremgår af overenskomstforliget mellem 3F og Horesta.
Vi havde set frem til, at Nørrebro Bryghus, som aftalt, havde fremkommet med konkrete
ønsker med udgangspunkt i denne overenskomst. Dette er desværre ikke sket, hvad vi
kun kan opfatte som manglende vilje til at indgå i realitetsforhandlinger.
På denne baggrund må vi gøre det klart, at såfremt der ikke inden 10 dage fra d.d. er
indledt realitetsforhandlinger om indgåelse af overenskomst med 3F, må vi desværre
tage skrift til at indlede en konflikt imod Nørrebro Bryghus.
Betragt derfor dette brev som 1. strejkevarsel. For god ordens skyld skal vi anføre, at
det også gælder produktionsvirksomheden i Hedehusene.
Vedlagt forslag til overenskomst, som er identisk med det tidligere fremsendte forslag,
samt de protokollater, der fremgår af det netop vedtagne overenskomstforlig mellem 3F
og Horesta.”
Ved brev af 8. juni 2007 til Nørrebro Bryghus sendte 3F Hotel og Restauration og 3F Industri
og Service København nyt konfliktvarsel. Det hedder i brevet bl.a.:
”…
Det forslag til overenskomst vi senest har fremsendt er identisk med det vi fremsendte i
november 2006 og som vi har afholdt et møde om d. 25. januar. Det eneste nye er, at vi
også har vedlagt de protokollater der følger af overenskomstfornyelse mellem 3F og
Horesta, og som der naturligvis også skal tages højde for ved en indgåelse af overenskomsten.
Her er også et afsnit om bryggeriarbejderarbejde, der dækker produktionsvirksomheden
i Hedehusene.
Hvad det videre forløb angår, så finder vi det da positivt at du gerne vil mødes. Da du
ikke har fremsat noget konkret forslag, men tværtimod antyder, at det kan vare længe
før du har mulighed for det, vil vi fastholde vores strejkevarsel.
På vegne af 3F Hotel og Restauration og 3F Industri og Service skal jeg derfor meddele
dig, at konflikten mod såvel Nørrebro Bryghus i Ryesgade samt virksomheden Baldersbuen
25, 2640 Hedehusene træder i kraft torsdag d. 28. juni 2007 ved døgnet begyndelse.”

12
Varslerne blev samtidigt sendt til Medarbejderforeningen ved Nørrebro Bryghus til oriente-
ring.
Hovedkonflikten trådte i kraft den 28. juni 2007, og det er ikke af klager bestridt, at hoved-
konflikten er lovlig. Efter at hovedkonflikten var trådt i kraft, varslede LO ved breve af 10.
august 2007 (16 varsler), 5. september 2007 (1 varsel), 18. oktober 2007 (1 varsel) og 26. ok-
tober 2007 (2 varsler) sympatikonflikt over for Dansk Arbejdsgiverforening for en række
medlemsorganisationer og virksomheder, Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778, DS Hånd-
værk og Industri, Kooperationen, Danske Snedker- og Tømrermestre, Coop Danmark A/S og
Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening vedrørende ”Nørrebro Bryghus/Bryggeriet Cosmo
A/S, Ryesgade 3, 2200 København N” således, at intet medlem af de i de enkelte varsler an-
givne forbund beskæftiget hos de i de enkelte varsler angivne arbejdsgiverorganisationer eller
medlemsvirksomheder må udføre noget ”arbejde, der hidrører fra eller er bestemt for oven-
nævnte virksomhed” – for nogle forbunds medlemmer heller ikke ”arbejde på eller bestemt
for bygge- og arbejdspladser, hvor ovennævnte virksomhed udfører arbejde”. Sympatikon-
flikterne trådte i kraft fra normal arbejdstids begyndelse henholdsvis den 21. august 2007, 18.
september 2007, 27. oktober 2007 og 7. november 2007.
Løbesedler og andre henvendelser til Nørrebro Bryghus’ kunder
Efter iværksættelsen af konflikten har repræsentanter for 3F til forbipasserende i
området omkring restaurationen omdelt løbesedler med 3F sikrer:
følgende tekst:
”Konflikt mod Nørrebro Bryghus
Vi kræver overenskomst nu
Efter snart 4 års forsøg på at opnå overenskomst, har 3F indledt konflikt mod Nørrebro
Bryghus.
Midt under forhandlingerne mellem 3F og Bryghuset valgte virksomheden at indgå en
dårligere overenskomst til anden side. Dette kan 3F naturligvis ikke acceptere.
3F overenskomsten sikrer de ansatte bedre forhold, hvilket direktør Anders Kissmeyer
også selv har udtalt i pressen.
3F sikrer:
• Bedre lønforhold
• Flere friweekender
• Bedre barselsordning

• Bedre pensionsordning
• Bedre styr på arbejdstiden
• Løn for planlagt arbejdstid
13
Dele af personalet siger, at de er tilfredse (via Personaleforeningen, som består af både
ansatte og ledelsesfolk). Andre dele af personalet har støttet 3F, men ledelsen har lagt et
massivt pres på personalet bl.a. ved at bortvise et 3F medlem, som åbent støttede kravet
om overenskomst med 3F.
3F er parat til forhandling. Vi håber, at Nørrebro Bryghus så hurtigt som muligt vil indgå
i realitetsforhandlinger. 4 år uden realitetsforhandlinger er for meget.
Vi skal opfordre alle gæster til ikke at benytte Nørrebro Bryghus eller købe deres produkter,
så længe konflikten er aktiv.
Vi takker for din støtte og solidaritet.”
I en e-mail af 25. oktober 2007 fra Finn Sørensen, 3F, Industri og Service København, til re-
daktionschef Jeppe Markers, Lindhardt og Ringhof, i anledning af, at den årlige udgivelse af
Svikmøllen planlagdes markeret ved et arrangement (pressemøde med kåring af årets ynd-
lingsoffer) på Nørrebro Bryghus, hedder det bl.a.:
”Efter telefonisk at have henvendt mig til jer, og talt med Maja, fremsendes denne mail,
i håb om, at I vil tage jeres arrangement på Nørrebro Bryghus d. 1. november op til
overvejelse.
Baggrunden er den enkle, at vi med virkning fra d. 28. juni d.å. har etableret konflikt
imod virksomheden, med henblik på at opnå en overenskomst. Det sker på baggrund af
flere forgæves forhandlinger.
Maja har forklaret, at jeres aftale med Nørrebro Bryghus blev indgået i foråret 2007,
altså før konflikten trådte i kraft.
Hertil vil jeg sige, at 1. strejkevarsel blev afsendt d. 4. november 2006… Det har vi ikke
meddelt os til medierne om, da vi på det tidspunkt stadig havde forhåbning om, at der
kunne opnås en forhandlingsløsning, men virksomheden har i hvert fald – på tidspunktet
for indgåelsen af aftalen med jer – været vidende om, at der muligvis ville komme en
konflikt.
Maja har også forklaret at I ikke ønsker at tage stilling til den verserende konflikt. Dertil
må vi sige, at uanset jeres gode hensigter – som vi ikke anfægter – så kan det dårligt opfattes
på anden måde. Jeres arrangement på Nørrebro Bryghus vil rent faktisk være en
støtte til virksomheden, al den stund at konflikten og vores lovlige blokade mod den jo
indebærer en opfordring til potentielle kunder og forbrugere om at boykotte virksomhedens
produkter, indtil de har indgået en overenskomst med 3F.

14
Jeg vil samtidig henlede opmærksomheden på, at virksomheden er meget udfarende
med hensyn til at optrappe den faglige konflikt til en politisk konflikt. I er sikkert vidende
om, at virksomheden og dens støtte Kr. Fagforening har appelleret om et politisk
indgreb imod vores lovlige konflikt. Jeg kan også oplyse om, at tidl. Socialminister Eva
Kjær Hansen støtter virksomheden ved et arrangement i dag. Der er altså tale om en
virksomhed, der forsøger at inddrage konflikten i den igangværende valgkamp i et samarbejde
med de borgerlige partier og Kristelig Fagforening.
Det kan næppe være i jeres interesse som Forlag at blive inddraget i noget sådant.
På den baggrund skal jeg opfordre jer til at tage aftalen med Nørrebro Bryghus op til
overvejelse. Såfremt I skulle være indstillet på at finde et andet sted at afholde arrangementet,
vil vi gerne – via vore kontakter i hotel- og restaurationsbranchen – være behjælpelige
hermed, vel vidende at det skal gå meget stærkt, såfremt arrangementet skal
afvikles d. 1. november som planlagt.”
Forlaget fastholdt imidlertid arrangementet på Nørrebro Bryghus.
I en e-mail af 5. november 2007 fra Jan Mathisen, 3F, til General Manager Martin Drescher,
HMS Host Denmark, vedr. salg af Nørrebro Bryghus’ produkter i Københavns Lufthavn hed-
der det bl.a.:
”Jeg var i lufthavnen i sidste uge og hvilken kolossal skuffelse.
Jeg synes det er en provokation uden lige at I nu udbygger Bryghuset midt under en
konflikt. Jeg forstår det ikke, når vi fra vores side har forsøgt at opbygge et godt og konstruktivt
samarbejde – meget åbent og direkte uden for megen fnidder.
Jeg synes ikke jeres måde at anerkende dette samarbejde er særlig positivt.
…
Jeg ved hvad du vil sige – at I bare følger reglerne. Det er også ok, men så lad os gøre
samarbejdet helt formel efter reglerne. Derfor synes jeg vi skal aflyse vores planlagte
møde om lokalaftaler, således at i bare køre helt efter hovedaftalen, herunder bestemmelserne
om anvendelse af løfteparagraffen.
…
Jeg skal naturligvis beklage at I har sat den ellers positive og konstruktive dialog i stå,
men dette slag i ansigtet du giver os er for voldsomt.”
Overenskomst for flaskebryggeriet indgået under hovedforhandlingen ved Arbejdsretten
Sagen blev som nævnt indbragt for Arbejdsretten ved klageskrift af 3. oktober 2007 og blev
hovedforhandlet den 26. november 2007. Under hovedforhandlingen blev følgende forlig ved-
rørende flaskebryggeriet i Hedehusene indgået og ført til retsbogen:
”Parterne er enige om, at for så vidt angår bryggerivirksomheden beliggende Baldersbuen
25, 2640 Hedehusene, tiltræder Nørrebro Bryghus A/S Industriens Overenskomst

15
2007-2010 (indgået mellem Dansk Industri og CO-Industri) i form af en blank tiltrædelsesoverenskomst.
Parterne er endvidere enige om, at konsekvensen heraf er, at enhver form for sympatikonflikt
rettet mod bryggeriet i Hedehusene bringes til ophør, hvorimod sympatikonflikterne
rettet mod restaurationsvirksomheden med ”In-House” bryggeriet beliggende
Ryesgade 3, 2200 København N, ikke påvirkes heraf, og at overenskomstdækningen af
flaskebryggeriet i Hedehusene ikke afskærer 3F og andre forbund fra at iværksætte
sympatikonflikt for så vidt angår leverancer fra bryggeriet i Hedehusene til restaurationsvirksomheden
i Ryesgade.”
Forklaringer
Der er afgivet forklaringer af direktør Anders Kissmeyer, Nørrebro Bryghus, medarbejderrepræsentant
Martin Jakobsen, Nørrebro Bryghus, revisor for Nørrebro Bryghus, statsautoriseret
revisor Bjarne Møldrup, markedsdirektør Morten Brustad, Dansk Erhverv, forhandlingssekre-
tær John Frederiksen, 3F, Den Private Servicegruppe, Hotel og Restauration, faglig sekretær
Bjarne Mortensen, 3F, Industrigruppen, afdelingsnæstformand Finn Sørensen, 3F, Industri og
Service København, og faglig sekretær Trine Heiberg, 3F, Den Private Servicegruppe, Hotel
og Restauration.
Anders Kissmeyer har forklaret bl.a., at selskabet i september 2003 åbnede restaurationen i
Ryesgade 3, København N. Personalet i Ryesgade er en blanding af faglærte, ufaglærte og
elever. Serveringspersonalet er for det meste og for tiden alle ufaglærte, da menukortet er me-
get enkelt. Der serveres 3 forretter, 3 hovedretter og 3 desserter sammen med 8-12 slags af
bryghusets eget øl. Serveringspersonalet er på ca. 40 personer og udgør den største personale-
gruppe. Opgaverne med opvask og rengøring er udliciteret.
Etableringen af bryggeriet i Hedehusene blev påbegyndt i midten af 2005, og man var klar til
produktion i februar-marts 2006. Personalet består af en brygmester og 1-2 bryggeriarbejdere.
Flaskebryggeriet leverer gennem en distributør, House of Beer, til alle større detailhandels-
kæder i Danmark. Coop aftager ca. 25 %, Dansk Supermarked ca. 26 %, Netto ca. 26 % og
Super Gross ca. 21 % af produktionen.
I forbindelse med åbningen af restauranten i september 2003 fik han en henvendelse fra RBF
om indgåelse af overenskomst. Virksomheden ville gerne undersøge alle muligheder, og led-
elsen opfordrede medarbejderne til at strukturere sig. Der blev herefter af medarbejderne etab-
leret en medarbejderforening. Medarbejderne var interesseret i en aftale med ledelsen, men

16
ønskede ikke en aftale med 3F. I 2004 indgik virksomheden overenskomst med medarbejder-
foreningen. Forhandlingen skete på ganske normal vis, og der blev stillet krav fra begge sider.
Overenskomsten indeholder alle sædvanlige elementer, og det var bestemt, at den først kunne
træde i kraft, når den havde tilslutning fra mindst 75 % af medarbejderne, hvad den fik.
Da han ikke hørte videre fra 3F, havde man ikke grund til at tro andet, end at 3F stiltiende
havde accepteret den måde, som medarbejderne havde valgt at indrette sig på. Men efter en ny
henvendelse fra 3F meldte virksomheden – efter en åben diskussion med medarbejderne – sig
medio 2005 ind i RAF 2000, da 3F havde giver udtryk for, at den indgåede overenskomst med
medarbejderforeningen var uden retslig gyldighed, når den ikke var forankret i organisationer-
ne. Herved blev virksomheden omfattet af overenskomsten mellem RAF 2000 og Kristelig
Fagforening.
Der er to hovedårsager til, at virksomheden ikke vil indgå overenskomst med 3F. Den ene er
hensynet til medarbejderne, da 3F’s overenskomst med HORESTA er særdeles bureaukratisk
og stiv, f.eks. i forbindelse med arbejdstilrettelæggelsen og beregning af løn. Således vil med-
arbejderne miste fleksibilitet i ansættelsen. Den anden årsag er hensynet til virksomhedens
økonomi, da der ikke i 3F’s overenskomst er nogen lønsats for ufaglært serveringspersonale.
Den overenskomst, som 3F forlanger indgået, lægger op til en timeløn på 20-40 kr. mere end,
hvad der er normalt på tilsvarende restauranter, hvilket vil stille virksomheden i en håbløs
konkurrencemæssig situation. En lang række restauranter, der henvender sig til samme publi-
kum, som Nørrebro Bryghus gør, har ikke overenskomst med 3F.
Efter at konflikten trådte i kraft, er restaurationen påvirket af en markant tilbagegang på ca. 15
% af omsætningen, hvilket kan tilskrives konflikten og sympatikonflikterne. Hertil kommer,
at 3F mandsopdækker restauranten fra onsdag til lørdag fra omkring kl. 18 og 1-2 timer frem,
hvor hovedrykket er på vej, og deler løbesedler ud til personer, der nærmer sig restauranten.
Der var indgået aftale med forlaget bag Svikmøllen om et arrangement på restauranten, og
han blev gjort bekendt med, at 3F havde kontaktet forlaget for at få det til at ”tænke sig om en
ekstra gang” og flytte arrangement fra restauranten. Det endte dog med, at forlaget gennem-
førte arrangementet af praktiske grunde, og fordi man ikke ville involveres i konflikten.
For bryggeriet i Hedehusene er situationen endnu værre. Det åbnede i 2006 og skulle i 2007
til at høste frugten af investeringerne. I 1. halvår 2007 levede bryggeriets omsætning op til

17
budgettet, men man har i 2. halvår 2007 hidtil kun nået halvdelen af omsætningen i samme
periode i 2006 svarende til en tredjedel af det budgetterede. Dette kan i vidt omfang tilskrives
konflikten. I perioden august-december 2007 har salget været på 64.200 liter op mod et bud-
getteret salg på 179.000 liter. Konkret har Coop stoppet køb af øl fra virksomheden. Når bryg-
geriets produkter fortsat findes i butikkerne, skyldes det, at man leverer til detailhandlen gen-
nem en distributør, House of Beer, der har et centrallager i Kolding, hvorfra produkterne vide-
redistribueres til kædernes centrallager og derfra til de enkelte butikkers lager, hvorfra butiks-
hylderne fyldes op. Der går derfor nogen tid, før butikshylderne er tomme, selv om bryggeri-
ets omsætning falder.
Bryggeriet har herudover mistet et forventet månedligt salg på 3.500 liter øl, efter at en kunde,
HMS Host, der bl. a. driver restaurationer i Københavns lufthavn, og som ville etablere en
restaurant i lufthavnen for at markedsføre bryggeriets produkter, er afstået herfra. HMS Host
havde fået en henvendelse fra lufthavnen om, at man ikke var interesseret i ballade, og fandt
ikke at kunne foretage sig andet af hensyn til sine andre restaurationer og for ikke at lægge sig
ud med lufthavnen.
Det resterende fald i omsætningen er mindre systematisk, og virksomheden har ikke fået tilba-
gemelding om, at det direkte er et udslag af konflikten. Nogle problemer med distributionen i
2006, der har været omtalt i pressen, er overvundet, så det er ikke et spørgsmål om, at virk-
somheden ikke har levet op til forventningerne. Virksomheden har budgetteret med et under-
skud i 2007 på 1 mio. kr., men det realiserede underskud ser nu ud til at ville blive på mellem
5 og 7 mio. kr., hvilket skal sammenholdes med, at der stadig er et stigende marked for spe-
cialøl. Situationen er uholdbar på mellemlang sigt, da der er investeret for lånte midler, og
virksomheden har ikke nogen kapital at trække på. Man kan alene håbe på velvilje fra banken
og aktionærerne, men selskabet er lukningstruet, hvis der ikke sker en forbedring inden for et
halvt års tid.
Virksomheden vil være villig til at indgå overenskomst med 3F for så vidt angår bryggeride-
len, da virksomheden anser overenskomsten på dette område for tidssvarende, rimelig og for-
nuftig. Dette er dog nok først tydeliggjort, efter dialogen med 3F ophørte, og sagen blev ind-
bragt for Arbejdsretten. Han har ikke sagt til 3F, at virksomheden gerne ville indgå overens-
komst for så vidt angår bryggeridelen.

18
Martin Jakobsen har forklaret bl.a., at han har været ansat som tjener og bartender i Nørrebro
Bryghus siden juni 2004. Han er endvidere medarbejderrepræsentant. Han var ikke med til at
forhandle den første overenskomst for medarbejderforeningen, men han har været med ved
den seneste fornyelse i 2006. Medarbejderforeningen er medarbejdernes egen forening, og de
stiller reelle krav til ledelsen under forhandling om fornyelse af overenskomsten. Under for-
handlingen af 2006-overenskomsten fik de bl.a. nogle krav igennem om anciennitetstillæg.
Der var over 75 % tilslutning til overenskomsten. Der har fra foreningens start været enighed
om, at man ikke ville have noget med 3F at gøre. Det er en holdning, der har været bredt fun-
deret i foreningen, som har været diskuteret, og som medlemmerne har stemt om. Det er den
holdning, der også er kommunikeret ud til kunderne på løbesedler og ved et åbent brev til 3F.
Medarbejderforeningen vil have lov til at have deres egen overenskomst, og de ønsker som
udgangspunkt at klare deres anliggender selv. De ønsker ikke en stiv overenskomst fra 3F, der
ikke passer med forholdene i virksomheden. De har et glimrende samarbejde med ledelsen og
har gennem tiden haft stort besvær med 3F. Af den grund demonstrerede 40-50 medlemmer
foran 3Fs hovedkontor den 19. november 2007.
Statsautoriseret revisor Bjarne Møldrup har forklaret bl.a., at han har været revisor for Nørre-
bro Bryghus siden stiftelsen i 2003, og han har forestået udarbejdelsen af årsregnskabet for
2006. Virksomheden havde pr. 31. oktober 2007 omsat for ca. 26 mio. kr., hvor der var bud-
getteret med 43 mio. kr. I 2006 omsatte virksomheden for 35 mio. kr. Pr. 31. oktober 2007 var
det realiserede underskud på 6,2 mio. kr., hvoraf størstedelen stammer fra 2. halvår, selv om
2. halvår i branchen regnes for et bedre halvår end 1. halvår. Det er således gået tilbage for
virksomheden i 2. halvår 2007, hvor der har været månedlige underskud. Der har været må-
neder med underskud i 1. halvår, men 1. halvår har stort set levet op til budgettet. I september
2007, der er budgetteret som en bedre måned end oktober, var underskuddet på 423.000 kr.
mod et budgetteret overskud på 356.000 kr. Der er i oktober 2007 realiseret et underskud på
ca. 390.000 kr., hvor der var budgetteret med et overskud på 106.000 kr. Indtil nu har heller
ikke november levet op til budgettet.
Bryggeriet i Hedehusene havde budgetteret med en omsætning i 2007 på 7,2 mio. kr., hvilket
pr. 31. oktober kun er realiseret med 2,6 mio. kr. Der har været et drastisk fald i salget i forhold
til budgettet for 2. halvår 2007.

19
Egenkapitalen og den ansvarlige lånekapital i selskabet udgjorde ultimo 2006 knap 5,5 mio.
kr. og er nu negativ med 727.000 kr. Det vil føre til, at han ved udarbejdelse af årsregnskab
for 2007 må give en påtegning om, at selskabet skal tilføres kapital. Selskabets kredit er truk-
ket helt op, og selskabet er truet af betalingsstandsning.
Morten Brustad har forklaret bl.a., at han er markedsdirektør i Dansk Erhverv, der bl.a. orga-
niserer arbejdsgiverforeningen HORESTA-A. Han var med til at forhandle overenskomsten
2007-2010 mellem HORESTA-A og 3F, Den private Servicegruppe. Man sondrer i overens-
komsten ikke mellem faglært og ufaglært serveringspersonale. Serveringspersonalet er nor-
malt provisionslønnet med 13,1 % af omsætningen, og det er også udgangspunktet i overens-
komsten. I 1990’erne indførte man fastløn som alternativ til provisionsløn, men man havde
heller ikke dengang anledning til at sondre mellem faglært og ufaglært arbejdskraft. Han kan
ikke vurdere, om det er fair eller unfair, men kan alene konstatere, at man har taget sit ud-
gangspunkt i provisionslønssystemet. Der er en hel del ufaglært personale beskæftiget på
området. Det har på arbejdsgiverinitiativ været drøftet, om man skulle indføre en lønsats for
ufaglærte – i hvert fald for så vidt angår fastløn. Provisionsløn er administrativt svært at hånd-
tere, hvor fastløn er mere enkelt.
Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at en af årsagerne til den relativt lave organisationsgrad i
branchen og de deraf følgende manglende overenskomster er den manglende lønmæssige son-
dring mellem ufaglært og faglært serveringspersonale. I 2003 lavede Dansk Erhverv en under-
søgelse, hvor man sammenholdt den samlede lønsum i branchen med HORESTA-A’s løn-
sum. Man skønnede dengang, at 25 % af den samlede lønsum vedrørte restaurationer, der var
medlem af arbejdsgiverforeningen. Senere har man sammenholdt de registrerede pensions-
indbetalinger med virksomheder registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hvis man ikke
medregner virksomheder uden ansatte, hvilket han mener, giver det mest retvisende billede, er
der på restaurationssiden en organisationsgrad på 40 % og på hotelsiden en organisationsgrad
på 80 %. Hvis man indregner virksomheder uden ansatte, er organisationsgraden for restau-
ranter 10-15 %.
Han var på et tidspunkt med til at forhandle på Nørrebro Bryghus’ vegne med 3F med henblik
på at finde en ordning. Der foregik nogle konstruktive drøftelser bl. a. om fleksibilitet. Han
kan ikke huske, om der var konkrete lønsatser på tale, men han mener ikke, at det var muligt
for bryghuset at komme igennem med en lavere lønsats end efter overenskomsten mellem

20
HORESTA og 3F. Hvis Nørrebro Bryghus indgik en overenskomst med 3F med en timeløn til
ufaglært serveringspersonale på 115-120 kr./t., er det hans opfattelse, at det ville være en lem-
peligere overenskomst end HORESTA-overenskomsten, og 3F ville i så fald handle i strid
med overenskomstens § 53, stk. 2, om forbud mod at indgå overenskomst på lempeligere vil-
kår med uorganiserede arbejdsgivere end efter overenskomsten.
John Frederiksen har bl.a. forklaret, at han er tidligere forhandlingssekretær i RBF og nu i 3F,
Den Private Servicegruppe, Hotel og Restauration. Han har kun haft med restaurationsdelen
af Nørrebro Bryghus at gøre. HORESTA-overenskomsten er en minimallønsoverenskomst i
modsætning til RAF 2000-overenskomsten, der er en normallønsoverenskomst, hvor lønnen
er udstukket af arbejdsgiveren, og hvor der ikke er mulighed for forhandling i overenskomst-
perioden. HORESTA-overenskomsten tilpasses ved lokale forhandlinger, og man ville såle-
des ved lokale forhandlinger kunne imødekomme de af medarbejderforeningen rejste punkter
om varieret timetal, om mulighed for vagtbytte fra dag til dag og om deltidsmedarbejdere.
Forskellene mellem overenskomsterne består blandt andet i, at man i aftalen med medarbej-
derforeningen opererer med mertimer, hvilket betyder, at man ikke får overarbejdsbetaling. I
1990’erne indførte man faglært løn for gastronomi- og receptionistområdet, hvor man lagde
10 % oven i den ufaglærte løn, men arbejdsgiverne gav ikke samme tilbud vedrørende tjenere.
3F har ingen interesse i at indgå særoverenskomst med et fastlønsniveau, der ligger under
HORESTA-overenskomsten. Det er 3F’s opgave at forhandle bedre vilkår for medlemmerne.
Der er intet til hinder for i 3Fs overenskomstsystem at indgå lokalaftaler, der f. eks. sikrer
fleksibilitet, men man vil ikke give køb på minimallønsbestemmelserne i HORESTA-over-
enskomsten. 3F forstår bestemmelsen i HORESTA-overenskomstens § 53, stk. 2, således, at
en særoverenskomst ikke samlet set må være ringere end HORESTA-overenskomsten. Nørre-
bro Bryghus er ikke en særegen virksomhed. Da Apollo Bryggeriet – som bygger på samme
koncept – startede op i 1990’erne, tiltrådte denne virksomhed HORESTA-overenskomsten, og
der var tilpasningsforhandlinger for så vidt angår bryggeridelen.
3F, Den Private Servicegruppe, har 18.915 medlemmer på landsplan, hvoraf ca. 4.000 er be-
skæftiget med servering på hotelrestauranter og andre restauranter. Det er ikke muligt at op-
dele denne medlemsgruppe yderligere, og det forekommer, at hotellerne har udliciteret restau-
rationerne. Der er en gruppe på ca. 3.000 medlemmer, hvor det ikke er oplyst, hvad de
beskæftiger sig med, og som kan være beskæftiget med servering. Der uddannes slet ikke nok
tjenere, og han skønner, at 80 % af hele medlemsskaren og af dem, der er registreret som ser-

veringspersonale, er ufaglærte, men det registreres ikke. Af de 6.719 medlemmer i Køben-
21
havn beskæftiger ca. 1.100 sig med servering. Der er i København ca. 1700 medlemmer, om
hvilke det ikke er oplyst, hvad de beskæftiger sig med. Nørrebro Bryghus beskæftigede ved
åbningen 2 medlemmer af 3F, der blev trukket ud ved konflikten.
Ca. 2.500 enkeltstående virksomheder på landsplan er overenskomstdækket, heraf 681 virksomheder
i København. På landsplan er 1.100 virksomheder omfattet af HORESTA-overenskomsten,
792 af tiltrædelsesoverenskomster, 570 er tidligere medlemmer af HORESTA, og
33 virksomheder har indgået lokale overenskomster. I København er 348 virksomheder omfattet
af HORESTA-overenskomsten, 224 af tiltrædelsesoverenskomster, 96 er tidligere medlemmer
af HORESTA, og 13 virksomheder har indgået lokale overenskomster. Sekretariatet
har opgjort overenskomstdækningen i Københavnsområdet til 43 %. 3F’s hjemmeside med
besøgsstedet ”Spisesteder med overenskomst” giver ikke et dækkende billede af, hvilke steder
der er overenskomstdækket. Der har været samkøringsproblemer i forbindelse med sammen-
lægningen mellem RBF og 3F, og det er en branche med store udsving, hvor mange virksom-
heder åbner og lukker hurtigt. 3F har fokus på restaurationsområdet og vil gerne nå en over-
enskomstdækning på 90 % på restaurationsområdet svarende til hotelområdet, men det er
svært.
Bjarne Mortensen har forklaret bl.a., at han er faglig sekretær i 3F, Industrigruppen. Han har
ikke haft kontakt til virksomheden i forløbet. Han blev den 20. august 2007 ringet op af
Dansk Industri, der spurgte, om 3F var villig til at drøfte forholdene vedrørende bryghuset.
Det er ikke unormalt, at andre organisationer retter henvendelse på vegne af en uorganiseret
arbejdsgiver. De drøftede mulighederne for at mødes på virksomheden, parternes krav, herun-
der virksomhedens ønske om fleksibilitet og 3F’s ønske om, at virksomheden tiltrådte Indu-
striens Overenskomst og HORESTA-overenskomsten. Han tilkendegav, at virksomhedens
krav om fleksibilitet formentlig kunne forhandles på plads lokalt. Der blev aftalt et møde, som
skulle holdes på virksomheden med deltagelse af Dansk Industri den 24. august 2007, kl. 10.
Mødet blev imidlertid – til Dansk Industris ærgrelse – aflyst, da hans kolleger oplyste, at virk-
somheden i stedet valgte at holde møde med støtte fra Dansk Erhverv. Der er ikke noget i vej-
en for, at virksomheden isoleret for flaskebryggeriet tiltræder Industriens Overenskomst, men
det har slet ikke været på tale, idet virksomheden har været helt afvisende over for kravet om
overenskomst.

22
Finn Sørensen har forklaret bl.a., at han siden 1. maj 2005 har været næstformand for 3F, Industri
og Service, København. Han har tidligere være formand for Bryggeriarbejdernes Fagforening
i København.
3F, Industri og Service, har kørt parløb med 3F, Hotel og Restauration, med henblik på at ind-
gå overenskomst for virksomheden. Det var en afdeling af RBF, der i 2003 tog første initiativ.
Der har været tale om et langt forløb med mange afbrydelser, hvor man har prøvet at komme i
kontakt med virksomheden og medarbejderforeningen.
Virksomheden har ikke lagt skjul på, at man mente, at forholdene var i orden med den i 2004
indgåede ”husaftale” og den senere indmeldelse i RAF 2000. 3F meddelte virksomheden, at
man ikke var tilfredse hermed, og at man fastholdt sit krav om overenskomst. Det var først i
august-september 2007, at man nåede til et egentlig forhandlingsforløb, og hvor det blev afklaret,
hvad der skilte parterne. HORESTA deltog som bisidder for virksomheden. De centra-
le spørgsmål var fleksibilitet og aflønning. Man kan ikke skille de enkelte spørgsmål ud, da
man forholder sig samlet til de momenter, der indgår i forhandlingerne. Konkret ville man
ikke kunne imødekomme et krav om en lavere lønsats end den, der fremgår af HORESTAoverenskomsten.
Forhandlingerne – også for så vidt angik lønnen – tog af gode grunde ud-
gangspunkt heri. Den 7. september 2007 fremsendte han et forslag, der imødekom ønsket om
fleksibilitet, men han hørte ikke fra virksomheden, før sagen blev indbragt for Arbejdsretten.
Virksomheden har på intet tidspunkt inden sagens indbringelse for Arbejdsretten nævnt, at de
var parat til at indgå overenskomst for bryggeridelen; tværtimod kom virksomheden i septem-
ber 2007 med et oplæg, som dækkede både restaurant og bryggeri.
Han har også været ude som strejkevagt under konflikten og taget sin tørn med uddeling af
løbesedler. Ordlyden af den løbeseddel, der blev uddelt, er blevet ændret undervejs, siden
hovedkonflikten blev etableret, men den har hele tiden indeholdt en opfordring til ikke at be-
nytte restaurationen i Ryesgade. Der har ikke været forsøgt fysisk blokade, men alene uddelt
løbesedler. Folk har taget imod løbesedlen, men er alligevel gået ind i restauranten, der har
haft pænt fulde huse.
Han fik på et tidspunkt af formanden for LO Storkøbenhavn at vide, at denne havde modtaget
en invitation fra Svikmøllen til et arrangement på Nørrebro Bryghus. Han spurgte hertil, da
LO bakkede op om den igangværende konflikt. Der skal ikke lægges andet i henvendelsen til

23
forlaget bag Svikmøllen end, at det var en opfordring til ikke at involvere sig i en igangvær-
ende lovlig konflikt. 3F har dertil taget kontakt til Mellemfolkeligt Samvirke i forbindelse
med et arrangement, organisationen skulle have i restauranten den sidste weekend i august
2007, men de blev enige om at dispensere fra sympatikonflikten i den forbindelse. Kontakten
til HMS Host kender han kun til på grund af sagen, og så vidt han er orienteret, er beslutning-
en om ikke at sælge bryghusets produkter ikke truffet af HMS Host alene.
Trine Heiberg har forklaret bl.a., at hun er faglig sekretær i 3F, Den Private Servicegruppe,
Hotel og Restauration. Hun har besøgt 27 butikker fordelt på forskellige kæder, herunder
Coop Danmark, Dansk Supermarked, Føtex, Super Best, Magasin, 7 Eleven m.fl. Hun kunne
konstatere, at bryghusets produkter stadig var på hylderne. Coops butikker var ved at løbe tør,
men Dansk Supermarked og Super Best havde trods konflikten fået leveret juleøl, og Magasin
på Kongens Nytorv havde tilbud på øl fra Nørrebro Bryghus. Hun har fået meldinger fra afde-
linger rundt om i landet om, at det er samme billede andre steder.
Parternes argumenter
Klager har gjort gældende, at 3F’s krav om overenskomst ikke har den fornødne styrke og
aktualitet til at kunne legitimere de varslede og iværksatte sympatikonflikter. Anvendelsen af
sympatikonflikterne er i strid med kravet om, at der skal være et rimeligt forhold mellem mål
og midler – proportionalitetsprincippet - samt i strid med Menneskerettighedskonventionens
artikel 11. Det samlede konfliktforløb er egnet til at berøve klageren, der er en mindre nystart-
et virksomhed, sin eksistensmulighed. 3F har de facto ikke nogen rimelig overenskomstdæk-
ning på restauranter svarende til den restauration, som klageren driver. 3F har ikke en over-
enskomst, der tager højde for ufaglært serveringspersonale, og har i øvrigt ikke mulighed for
at tilbyde overenskomstdækning, der tager højde herfor, da 3F med bestemmelsen i HORES-
TA-overenskomstens § 53, stk. 2, har afskåret sig fra at tilbyde en overenskomst på sædvan-
lige og rimelige vilkår indeholdende aftaler om ufaglært løn.
3F har ingen medlemmer på virksomheden eller opbakning fra de ca. 50 medarbejdere, der er
ansat ved Nørrebro Bryghus. Såvel medarbejderne som medarbejderforeningen har tværtimod
flere gange frabedt sig, at 3F kræver overenskomst. I øvrigt er klageren i forvejen dækket af
en helt sædvanlig overenskomst, der giver de traditionelle overenskomstmæssige goder, og
som såvel medarbejderforeningen som medarbejderne bakker op om. Bryghuset er derudover
medlem af RAF 2000, der tilbyder yderligere overenskomstdækning ved at have indgået

24
overenskomst med Kristelig Fagforening – en helt traditionel overenskomst, der omfatter 77
medlemsvirksomheder. Klagers modvilje mod at indgå overenskomst med 3F er således alene
båret af, at virksomheden skal være konkurrencedygtig på markedet.
Hertil kommer, at 3F i tillæg til iværksættelse af hovedkonflikt og sympatikonflikter samt i
tillæg til de sympatikonflikter, der er iværksat af de øvrige forbund, har opfordret kunder og
samarbejdspartnere til klageren til at undlade at samarbejde med klageren, hvilket i sig selv
indebærer, at konfliktforløbet må kendes ulovligt.
Endvidere indebærer sympatikonflikterne omfattende omkostninger for klageren produktions-
mæssigt, markedsmæssigt og ikke mindst økonomisk, således at klageren er lukningstruet.
Alle forhold, der kan tillægges betydning ved vurderingen af, om en hovedkonflikt er lovlig,
må tilsvarende indgå i bedømmelsen af, om et sympatikonfliktforløb som sådant er lovligt.
Arbejdsretlig praksis i sager om lovligheden af såvel sympati- som hovedkonflikter skal tage
højde for den samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i praksis fra Den Europæi-
ske Menneskerettighedsdomstol. Det må herved tages i betragtning, at domspraksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol vidner om respekt for og beskyttelse af den enkeltes
ret til at vælge frit, hvilket blandt andet må indebære retten til frit at vælge, hvem en virksom-
hed vil indgå overenskomst med, og for medarbejdernes vedkommende frit at vælge, hvem de
ønsker at lade sig repræsentere af.
Modsætningsforholdet mellem på den ene side 3F’s ønske om at kunne overenskomstdække
og på den anden side klagerens ønske om selv at kunne vælge overenskomstpart og medarbej-
dernes ønske om selv at kunne vælge, hvem de ønsker at lade sig repræsentere af, må løses så-
ledes, at hovedkonflikten på den ene side er lovlig, mens på den anden side sympatikonflikter-
ne, som er ved at ødelægge klagerens virksomhed, til gengæld er ulovlige.
Endvidere må det tillægges processuel skadevirkning, at indklagede ikke har opfyldt provoka-
tioner vedrørende oplysninger om overenskomstdækning, medlemsdækning og om de mulig-
heder, 3F har for at indgå en for virksomheden rimelig overenskomst med respekt af forpligt-
elserne over for HORESTA.

25
Indklagede har gjort gældende, at sympatikonflikterne er varslet og iværksat til støtte for 3F’s
hovedkonflikt mod klager med henblik på overenskomstdækning af virksomhedens samlede
aktiviteter – såvel restauration som bryggeri. Der er tale om ganske sædvanlige sympatikon-
flikter, som gennem mere end 100 år efter karakteren og indholdet er lovlige på det danske
arbejdsmarked. Der er interessefællesskab mellem parterne i hovedkonflikten og sympatikonflikterne,
og sympatikonflikterne er egnede til at påvirke hovedkonflikten.
Det er ubestridt, at hovedkonflikten er lovlig. Allerede derfor skal det lægges til grund, at 3F
har en legitim interesse i den krævede overenskomst og forfølger et lovligt fagligt formål.
Overenskomstkravet kan understøttes med sympatikonflikter, jf. Arbejdsrettens dom af 10.
januar 2002 (A 2001.819), når der – som i denne sag – er et rimeligt forhold mellem mål og
midler, og klager er afskåret fra at påberåbe sig momenter, der alene vedrører lovligheden af
hovedkonflikten. Lovligheden af sympatikonflikterne beror herefter alene på en proportiona-
litetsbetragtning, og det skal ikke være muligt at gradbøje kravene til styrke og aktualitet i
forhold til hovedkonflikten.
Hertil kommer, at det arbejde, der udføres i klagers virksomhed, hører under 3F’s naturlige
faglige område, hvor HORESTA-overenskomsten dækker både faglærte og ufaglærte tjenere.
Det er i Arbejdsrettens dom af 17. august 2001 (A 2001.589) slået fast, at ufaglærte medarbej-
deres serveringsarbejde i en restaurant er et ”centralt fagligt interesseområde” for 3F.
Efter Arbejdsrettens faste praksis er det uden betydning, om der er indgået overenskomst med
en konkurrerende arbejdstagerorganisation uden for LO, og der er fra 3F’s side udvist stor
vilje til forhandling af en overenskomst tilpasset klagers virksomhed. 3F’s formål er at skaffe
gode arbejdsvilkår i branchen, og det er irrelevant, om medarbejderne frabeder sig, at 3F kræ-
ver overenskomst. De ansatte kan ikke give afkald på overenskomstdækning med den virk-
ning, at 3F’s konfliktret indskrænkes, og 3F kan og vil ikke fravige HORESTA-overenskomstens
lønniveau.
Sympatikonflikterne overskrider ikke den tilladelige grænse, og det er udokumenteret, at kon-
flikten uundgåeligt vil føre til, at bryghuset lukkes. Virksomheden havde allerede i 2006 et
underskud på over 2,5 mio. kr., og efter forklaringerne kan det lægges til grund, at salget af øl
kun er stoppet i forhold til Coop, der aftager ca. 25 % af produktionen. Der er hård konkurren-

26
ce på markedet, og man må konstatere, at klager – som nystartet virksomhed – har klaret sig
dårligt.
De uddelte løbesedler indeholder alene forbrugeroplysninger og en ”blød” opfordring til, at
folk undlader at benytte bryghuset og købe dettes produkter. Ligeledes var den enkeltstående
henvendelse til HMS Host alene udtryk for forbundets skuffelse, og henvendelsen til forlaget
bag Svikmøllen førte ikke til, at arrangementet blev aflyst. De nævnte forhold kan således hel-
ler ikke føre til, at sympatikonflikterne samlet set må anses for ulovlige.
Sympatikonflikterne strider heller ikke mod Menneskerettighedskonventionens art. 11, da
klager ikke pålægges et tvunget medlemskab af nogen forening, og da HORESTA-overenskomsten
er rig på muligheder for individuel tilpasning. Klagers modvilje mod at indgå den
krævede overenskomst skyldes udelukkende uvilje mod at honorere de ved overenskomst
fastsatte lønvilkår.
HORESTA-overenskomsten dækker bredt i branchen, herunder ufaglærte tjenere, og 3F har
tilstrækkeligt med medlemmer til at kræve overenskomst på området. 3F har således tilstrækkelig
faglig interesse, hvilket også understreges af, at 3F har indgået overenskomst med 3 af 4
andre tilsvarende restaurationer med In-House bryggeri i København.
Arbejdsrettens begrundelse og resultat
Det er karakteristisk for den danske arbejdsmarkedsregulering, at lønniveauet og andre arbejdsvilkår
sikres gennem de kollektive overenskomster og ikke gennem lovgivning. Arbejds-
tagerorganisationernes konfliktret til opnåelse af kollektiv overenskomst er således af afgør-
ende betydning for udviklingen i lønfastsættelsen og opnåelsen af andre centrale arbejdsvilkår
i Danmark. I de senere år har der flere gange i Folketinget været fremsat forslag til folketings-
beslutning, der skulle pålægge regeringen at fremkomme med forslag om begrænsning af
arbejdstagerorganisationernes adgang til konflikt i forhold til de regler, der har udviklet sig i
Arbejdsrettens praksis, f. eks. i tilfælde, hvor et fagforbund iværksætter konflikt for at opnå
overenskomst på et område, der allerede er dækket af en overenskomst med et andet fagfor-
bund. Disse forslag er ikke blevet vedtaget, selv om der også fra regeringens side under folke-
tingsbehandlingen har været udtrykt forståelse for de intentioner, der har ligget bag forslage-
ne, idet der bl. a. er blevet henvist til, at en lovregulering af konfliktretten vil være meget van-
skelig og fundamentalt vil ændre den måde, hvorpå rollerne på det danske arbejdsmarked hid-

til har været fordelt, jf. herved bl.a. Folketingstidende 2003-04 s. 4891. Til illustration af
27
betydningen af arbejdstagerorganisationers konfliktret som instrument til at opnå og sikre
niveauet for løn- og arbejdsvilkår i Danmark kan henvises til Arbejdsrettens dom af 10. no-
vember 2005 i sag A 2005.839 om lovligheden af sympatikonfliktvarsler afgivet til støtte for
arbejdstagersiden i hovedkonflikter med østeuropæiske virksomheder. Det er således kon-
fliktretten, som her i landet skal sikre interessen i, at alt arbejde her i landet udføres for en
minimumsløn mv., som efter danske forhold anses for rimelig.
Selv om arbejdstagerorganisationernes adgang til konflikt ikke er lovreguleret, er den imidler-
tid ikke ubegrænset, og det er Arbejdsrettens opgave at tage stilling til, om de konflikter, der
er iværksat i nærværende sag, overskrider grænserne for det tilladelige. I juni 2003 afgav
Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark ”Hovedorganisationernes
redegørelse om retten til at iværksætte konflikt til støtte for krav om overenskomst”. I denne
hedder det i det afsluttende afsnit ”Sammenfatning af retstilstanden” s. 42 ff bl.a.:
”Spørgsmål om lovligheden af varslede kollektive kampskridt eller af de i denne anledning
udstedte konfliktvarsler samt spørgsmålet om lovligheden af anvendelse af kollektive
kampskridt til støtte for krav om overenskomst på områder, hvor kollektiv overenskomst
ikke er indgået, henhører under Arbejdsrettens kompetence jf. arbejdsretslovens §
9, stk. 1, nr. 3 og nr. 5.
Arbejdsrettens praksis viser, at retten opstiller en række kriterier, der altid indgår i rettens
bedømmelse af konkrete sager. Kriterierne er følgende:
Konfliktens overordnede karakter. Der skal mellem lønmodtagerorganisationen og arbejdsgiveren
bestå en interessetvist dvs. en uenighed om, hvorvidt – og i bekræftende
fald under hvilke forudsætninger – en kollektiv overenskomst skal indgås eller fornyes.
Konfliktens formål. Konflikten skal forfølge et rimeligt fagligt formål. Formålet med
lønmodtagerorganisationens iværksættelse af konflikt skal være at opnå en kollektiv
overenskomst med den arbejdsgiver, der lader arbejde, som naturligt henhører under
lønmodtagerorganisationens faglige område, udføre. En konflikt der tager sigte på, at
opnå overenskomstdækning for arbejdsfunktioner, der ikke falder inden for den aktionerende
lønmodtagerorganisations faglige område, er ulovlig. Hvis det arbejde, der søges
overenskomstdækket ikke i forvejen er overenskomstdækket, vil udgangspunktet være,
at der forfølges et rimeligt fagligt formål. Ved bedømmelsen af, hvad der er en lønmodtagerorganisations
naturlige, faglige område spiller det ingen rolle om organisationen
aktuelt har nogen medlemmer på den konfliktramte virksomhed. Derimod skal organisationen
have den fornødne og aktuelle interesse i at overenskomstdække det pågældende
område. De formål, lønmodtagerorganisationen lovligt kan forfølge og understøtte med
anvendelse af kollektive kampskridt, kan være begrænset af lovgivning eller overordnede
aftaler f.eks. hovedaftaler. Formålet med konflikten må ikke være indgåelse af en
overenskomst, hvis indhold helt eller delvist er i strid med lovgivningen.

28
Konfliktens midler. De kollektive kampmidler, lønmodtagerorganisationen tager i anvendelse
med henblik på at formå arbejdsgiveren til indgå en kollektiv overenskomst,
skal i sig selv være lovlige. Grænserne for, hvilke kampskridt der lovligt kan tages i
brug, fastlægges af Arbejdsretten og under hensyntagen til eventuelle overordnede retsgrundlag
i form af lovgivning eller aftaler. Lønmodtagerorganisationens kampmidler er
primært strejke og blokade; arbejdsgiverens primært lockout og boykot. I praksis vil det
ofte være af afgørende betydning for lønmodtagerorganisationen at understøtte hovedkonflikten
med en sympatikonflikt. Fysiske blokader er ikke lovlige kampskridt. Kampskridt,
der berøver den konfliktramte arbejdsgiver enhver eksistensmulighed, er ligeledes
ulovlige.
Konfliktens omfang og virkning. Det mål (den kollektive overenskomst),
lønmodtagerorganisationen søger opnået gennem anvendelse af en konflikt, skal stå i et
rimeligt forhold til de midler (de kollektive kampskridt), lønmodtagerorganisationen anvender
for at nå målet. En sådan ”proportionalitetsafvejning” foretages af Arbejdsretten.
I de relativt sjældne tilfælde, hvor retten får forelagt spørgsmål om forholdet mellem det
mål, der søges opnået, og de midler, der anvendes, synes retten at være tilbageholdende
med at kende en konflikt ulovlig ud fra proportionalitetsbetragtninger. Dette gør sig
særligt gældende i situationer, hvor alene lønmodtagerorganisationens egne medlemmer
er berørt af konflikten. Bedømmelsen af, om de midler, der under en i øvrigt lovlig konflikt
anvendes, er ude af proportioner med det mål, der søges opnået, synes derfor at have
sin største betydning i tilfælde, hvor andre lønmodtagerorganisationer har iværksat
sympatikonflikter til støtte for den lønmodtagerorganisation, der er part i hovedkonflikten.”
Det er gjort gældende af klageren, at de sympatikonflikter, der er iværksat til støtte for 3 F’s
overenskomstkrav, er ulovlige, men ikke, at den oprindelige konflikt iværksat af 3F mod Nørrebro
Bryghus (hovedkonflikten) er ulovlig. Arbejdsretten lægger derfor som ubestridt til
grund, at hovedkonflikten er lovlig.
Der er i dansk arbejdsret vidtgående adgang til at etablere sympatikonflikt til støtte for lovlige
overenskomstkrav. Hovedbetingelsen for, at en sympatikonflikt er lovlig, er, at selve hoved-
konflikten er lovlig. Dernæst skal der være interessefællesskab mellem lønmodtagerne i
hoved- og sympatikonflikten. Endvidere skal sympatikonflikten være egnet til at påvirke ho-
vedkonflikten. Endelig skal sympatikonflikten stå i et rimeligt forhold til det mål, der søges
opnået ved hovedkonflikten.
Hvis en vurdering af lovligheden af en sympatikonflikt efter disse retningslinier fører til, at
sympatikonflikten anses for lovlig, er der ikke grundlag for at antage, at sympatikonflikten
skulle være i strid med EU-regler eller reglerne i den europæiske menneskerettighedskonven-
tion. Hvad EU-reglerne angår, henviser Arbejdsretten til EF-domstolens dom af 12. oktober

29
2004 i sag C-60/03, Wolf & Müller GmbH & Co. KG mod José Filipe Pereira Félix, og dom
af 11. december 2007 i sag C-438/05, International Transport Workers’ Federation, Finnish
Seamen’s Union mod Viking Line ABP, OÜ Viking Line Eesti. Hvad menneskerettighedskonventionen
angår, henviser Arbejdsretten til Den Europæiske Menneskeretsdomstols dom
af 25. april 1996, Gustafsson mod Sverige, om det svenske hotel- og restaurationsforbunds
krav om overenskomst med en svensk restaurationsvirksomhed. Kravet understøttedes af en
hovedkonflikt og sympatikonflikter. Domstolen udtalte bl.a.:
“… the union action must have entailed a considerable pressure on the applicant to meet
the union's demand that he accept to be bound by a collective agreement, either by
joining an employers' association or by signing a substitute agreement. However, only
the first alternative involved membership of an association.
…
Article 11 of the Convention does not as such guarantee a right not to enter into a collective
agreement … The positive obligation incumbent on the State under Article 11,
including the aspect of protection of personal opinion, may well extend to treatment
connected with the operation of a collective-bargaining system, but only where such
treatment impinges on freedom of association. Compulsion which, as here, does not
significantly affect the enjoyment of that freedom, even if it causes economic damage,
cannot give rise to any positive obligation under Article 11 …
In the Court's opinion, such repercussions as the stop in deliveries had on the applicant's
restaurant were not such as to bring Article 1 of Protocol No. 1 into play.”
Det skal endvidere nævnes, at Menneskeretsdomstolen den 7. oktober 2005 i sag nr. 5705/04
har afvist en klage over Arbejdsrettens dom af 4. august 2003 i sag A 2003.032 som ”manifestly
ill-founded”. Ved dommen fandt Arbejdsretten, at Dansk Funktionærforbunds konflikt
mod en virksomhed, som var overenskomstdækket som følge af medlemskab af Kristelig Arbejdsgiverforening,
var lovlig.
Som anført lægger Arbejdsretten til grund, at hovedkonflikten i nærværende sag er lovlig.
Arbejdsretten finder endvidere, at der er det fornødne interessefællesskab mellem lønmodtag-
erne i hoved- og sympatikonflikten, idet de alle tilhører LO-forbund. Det er ubestridt, at sym-
patikonflikten er egnet til at påvirke hovedkonflikten. Tilbage bliver spørgsmålet, om sympa-
tikonflikternes omfang er urimeligt i forhold til det mål, der søges opnået ved hovedkonflikt-
en. Herunder skal Arbejdsretten tage stilling til, om der i forbindelse med sympatikonflikterne
er anvendt ulovlige kampskridt, og i bekræftende fald, om dette i sig selv medfører, at sympa-
tikonflikterne er ulovlige.

30
Det følger af Arbejdsrettens praksis, at en konflikt ikke må være så omfattende, at den helt af-
skærer en arbejdsgiver fra at udøve sin virksomhed. Dette indebærer, at det er ulovligt, hvis
en arbejdstagerorganisation som led i en konflikt generelt opfordrer den konfliktramte virk-
somheds nuværende eller kommende kunder og forretningsforbindelser til at boykotte virk-
somheden. Efter indholdet af de fremlagte løbesedler, som efter de afgivne forklaringer også
har været uddelt af ledende medlemmer af det indklagede forbund, og efter de afgivne forkla-
ringer om forsøgene fra det indklagede fagforbunds side på at få forretningsforbindelser til at
afstå fra at gennemføre arrangementer på virksomheden, finder Arbejdsretten det ubetænke-
ligt at statuere, at indklagede har anvendt ulovlige kampskridt. Som sagen foreligger oplyst,
findes det imidlertid ikke sandsynliggjort, at disse ulovlige kampskridt har haft nogen nævne-
værdig indflydelse på konfliktens forløb, endsige haft afgørende betydning for Nørrebro
Bryghus’ virksomhedsudøvelse. Brugen af de ulovlige kampskridt kan derfor ikke føre til at
anse sympatikonflikterne for ulovlige.
Arbejdsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at indklagedes hovedformål med at kræve
overenskomst har været at fastholde og forsvare veletablerede overenskomstmæssige
positioner, herunder den mindsteløn for faglært og ufaglært serveringspersonale, man har
opnået gennem sin landsdækkende overenskomst med HORESTA. Arbejdsretten finder, at
3Fs interesse heri er fundamental og så stærk og legitim, at den retfærdiggør, at der fra de
øvrige indklagede afdelinger af 3F og øvrige LO-organisationer er iværksat effektive
sympatikonflikter, der nødvendigvis må være økonomisk mærkbare for vedkommende
modpart. Herefter, og efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, finder
Arbejdsretten, at sympatikonflikterne ikke har haft et sådant omfang i forhold til målet med
hovedkonflikten, at de har overskredet grænserne for det tilladelige. Det bemærkes herved, at
det ikke ved den skete bevisførelse er godtgjort, at sympatikonflikterne har haft væsentlig ind-
virkning på drift og resultat af restaurationsvirksomheden med In-House bryggeriet på Nørre-
bro, eller at de nu ophørte sympatikonflikter til støtte for den overenskomstdækning af bryg-
geriarbejdet på flaskebryggeriet i Hedehusene, som parterne aftalte under hovedforhandlingen
i Arbejdsretten den 26. november 2007, har haft en sådan effekt, at selskabet af den grund har
været lukningstruet.
Indklagedes frifindelsespåstand tages herefter til følge.
Thi kendes for ret:

31
Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund for en række grupper af forbund-
et, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark for en række sektorer af forbund-
et, Dansk Funktionærforbund, Serviceforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark,
Dansk El-Forbund og Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark frifindes.
Nørrebro Bryghus A/S skal i sagsomkostninger inden 14 dage efter denne arbejdsretsdom
afsigelse betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.
Børge Dahl