KIG nr. 1. 2011 (PDF). - Den konservative Vælgerforening i Gentofte ...

Læs om:
Rettidig omhu sikrer
velfærdssamfundet
Ny formand
Aktion dør til dør
Efterløn
... og meget mere
KIG
Konservative i Gentofte
nr. 1 · Feb. 2011 · 29. årgang
Medlemsblad for Den konservative vælgerforening i Gentofte Kommune

Forsidefoto:
Aktion dør til dør
Lise Rovsing på job
Skovshoved Havn
KIG – Konservativ i Gentofte
Udgiver:
Den Konservative Vælgerforening
i Gentofte Kommune.
Hjemmeside:
www.konservativegentofte.dk
Redaktionsudvalget:
Birthe Philip, ansv. redaktør.
Tlf. 39 62 42 62
Henrik C. Winkel
Allan Andersen
Kristian Juul
Lars Blichfeldt Jensen
Kai Bested
KIG udkommer:
4 gange årligt.
Oplag: 1.100 stk.
Sats og tryk:
AU-Kommunikation
Næste udgave af KIG:
Ultimo juni 2011
Deadline: 1.5.2011
Materiale til bladet
bedes sendt til:
AU-Kommunikation
Snogegårdsvej 49
2820 Gentofte
e-mail kig@trykkeren.dk
Tlf. 39 65 74 41
Vælgerforeningens
ledelse/forretningsudvalg:
Birthe Philip, formand
Birgitte Dember, næstformand
Poul Mogensen, kasserer
Jette Kyed, sekretær
Jesper Marcus, PR
Vælgerforeningens kontor:
Den Konservative Vælgerforening
i Gentofte Kommune
v/Hanne Weng,
Postboks 61, 2820 Gentofte,
tlf/fax: 39 90 22 09
Kontortid:
Mandag-torsdag kl. 17.00-18.30.
E-mail: konservative@get2net.dk
Godt valgår
Af Birthe Philip, formand
Efter en kold og snerig jul er der al mulig
grund til at ønske hverandre godt
nytår. Ikke mindst som trofast konservativ
kan det være svært at bevare optimismen.
Men vi skal huske på, at de grundholdninger,
der er fundamentet for konservativ
politik i årtier har præget det
danske samfunds udvikling og ganske
mange danskere hylder stadig – mere eller
mindre bevidst – det konservative
værdigrundlag. Men mange fodfejl har i
den seneste tid forplumbret billedet og
forvirret vælgerne. Det skal der rettes op
på. Vi ved, at et folketingsvalg står for
døren og kun statsministeren kender datoen,
men man kan være sikker på at datoen
bestemmes af om venstre står bedre
og socialdemokratiet tilsvarende er dårligere.
Som borgerlig var det befriende at se
statsministeren træde i karakter i sin nytårstale
og lade bomben være en konservativ
mærkesag, efterlønnen. Rygterne
om et februar valg florerede, men i skrivende
stund kan man håbe på lidt varmere
vejr med et valg i april- maj.
Gentofte har en god folketingskandidat
i Benedikte Kiær, der som socialminister
ofte er i medierne med sunde konservative
synspunkter.
Benedikte er allerede anerkendt som
en engageret, flittig, vidende og favnende
minister.
Men vi ved også at et valg kræver
mere end det. Derfor skal vi bakke Benedikte
op i en gigantisk valgkamp.
For det gælder ikke kun om at få alle
konservative ud at stemme på Benedikte,
det gælder også om at få de mange
tvivlere til stemmeurnerne.
Valgforberedelserne er i fuld gang og
organisationen er dannet med kompetente
og erfarne personer. Søren Stemann
Bech, Gentofteborger, har tidligere
lavet kampagner for Benedikte og er den
overordnede kampagneleder i hele storkredsen,
men Birgitte Dember har ansvaret
for Gentofte. De mange elementer
i en valgkamp, som plakater, møder, pr,
pjecer mm er delegeret ud på flere for-
skellige, så når Lars Lykke trykker på
valgknappen, så ved hver enkelt, hvad
der skal gøres.
Som formand priser man sig lykkelig
over, at vi har så mange engagerede og
aktive medlemmer og over, at vi har en
velfungerende KU-afdeling, der altid netop
kan samles om en valgkamp. Så jo
mere synlige vi konservative er, jo bedre
valg for Benedikte.
Derfor har vi brug for alle medlemmer,
som arbejdskraft, som chauffør,
som læserbrevsskribent og som økonomisk
sponsor mm.
Som noget nyt tager vi lære af den
engelske og den amerikanske valgkamp.
Bendikte og trofaste støtter går fra dør til
dør og får på denne mere direkte måde,
følgerne i tale. Bendiktes første valgpjece
er således allerede uddelt på denne måde
en søndag i januar. Dejligt at mærke,
hvor vel man bliver modtaget, det lover
godt for de kommende måneder, så det
fortsætter vi med. Men som sagt har vi
brug for al mulig hjælp for at kunne føre
en valgkamp, hvor vi får alle vælgerne i
tale.
Hvis du har lyst til at bakke op, så
mail til kontoret:
konservative@get2net.dk eller ring til
Birgitte Dember: 39 64 55 60 eller
Birthe Philip: 39 62 42 62.
God valgkamp
Birthe Philip
2 KIG februar 2011

Generalforsamling Gentofte d. 25. jan. 2011
Vælgerforeningens ordinære generalforsamling afholdes
mandag den 14. marts 2011 kl 19.30
i
Rådhusets kantine, indgang fra Bernstorffsvej 161
Indgangen er åben fra kl. 19.00 - 19.45 (derefter ring på 39 90 22 09)
Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning om virksomheden i det forløbne år og fremlæggelse af planer
for foreningens virksomhed i det kommende år.
3. Fremlæggelse af det af Hovedbestyrelsen godkendte reviderede regnskab.
4. Fastlæggelse af kontingent for 2012.
5. Indkomne forslag.
6. Beretning fra den konservative kommunalbestyrelsesgruppe om gruppens
politik v/Borgmester Hans Toft.
7. Valg af formand.
8. Valg af yderligere 4 medlemmer samt 1. og 2. suppleant til vælgerforeningens
forretningsudvalg.
9. Valg til Hovedbestyrelsen, se side 4.
10. Opstilling af folketingskandidat. Hovedbestyrelsen indstiller genvalg af
Benedikte Kiær
11. Valg af 2 revisorer og suppleanter for disse.
12. Politisk drøftelse. Indlæg af socialminister Benedikte Kiær.
13. Eventuelt.
Forslag, som ønskes behandlet af generalforsamlingen, skal skriftligt være
formanden i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen.
Med venlig hilsen
Birthe Philip
formand
KIG februar 2011 3

HB
Generalforsamlingen
14. marts 2011
Den nuværende Hovedbestyrelse, valgt i henholdsvis 2009 og 2010. Man bliver valgt for 2 år.
På valg i 2011
Adam Tr. Jacobsen
Allan Andersen
Anders Højriis
Anita Rander
Anne Arnt Kjerulff
Bente Kjølhede
Birgitte Dember
Birthe Philip
Chris Bangert Larsen
Einar Bolt
Finn Holm-Jørgensen
Hanne Weng
Hanne-Mette Sørensen
Hans Toft
Henrik Brabrand
Igor Tomaszewski
Jens Ottosen-Støtt*
Jens Øllgaard
Jesper Marcus
John Allan Holm
Kaj Sidenius
Karen Riis Kjølby
Kenneth Rosenmeyer
Kristian Juul
Lars Blichfeldt Jensen
Lisbeth Winther
Lone Hagen
Marianne Zangenberg
Martin Frøland
Mikael Ørum*
Mogens Friis
Niels C. Hansen
Ole Brusch*
Rasmus Haahr
Susanne Frikke
Søren B. Henriksen*
Thomas Rostrup
Ulrik Cordes
Valgt i 2010
Anette Giertsen
Anna Marie Hvidt
Annette Schou
Britta Riis
Chr. F. Rovsing
Christian Stokholm
Elin Vilner
Erik Ringvad
Freddy Svitring
Hanne Skovgaard
Henriette Kjær
Henrik Winkel
Ida Seehusen
Jacob Berget
Jan Torp Andersen
Jesper Kamp Nielsen
Jette Kyed
Jonas Weikopf
Jørn G. Andersen
Kai W. Bested
Laila Bülow Andreasen
Lili Vallebo
Lisbeth Krener
Louise Broe
Marianne Rædkjærhus
Michael Højskov
Mikael Lund Nørgaard
Niels Jørgen Langkilde
Niels Kallesøe
Niels Øhlenschläger
Ove Mernø*
Peter Bech Andersen
Poul Mogensen
René Hattens
Steen Mogensen
Torben Anker Sørensen
Ulrik Borch
Ulrik Brandt*
De med * markerede ønsker at udtræde og er ikke på valg. Alle øvrige
er villige til genvalg i år.
Hovedbestyrelsens forslag til genvalg og nyvalg vil kunne ses på foreningens
hjemmeside www.konservativegentofte.dk
4 KIG februar 2011

Formand
En ny frisk start med Lars Barfoed ved roret
Af Henriette Kjær, MF
Først vil jeg takke for et godt
møde i Vælgerforeningen i
Gentofte tirsdag den
11.1.2011. Det er altid en
fornøjelse, at komme til en
velfungerende forening med
aktive og positive medlemmer,
så tak for det. Da jeg
stod på mødet, hed lederen
af Det konservative Folkeparti,
Lene Espersen. Og jeg
bad om opbakning til hende,
da enighed som bekendt
gør stærk. Og vi havde brug
for sammenhold omkring lederskabet,
hvis det skulle
fortsætte.
Men der gik som bekendt
ikke mere end et par
dage før Lene Espersen trak
sig og Folketingsgruppen
valgte efterfølgende Lars
Barfoed som ny politisk leder.
I Folketingsgruppen bestemmer
vi som bekendt
ikke, hvem partiet skal have
som formand. Det er Landsrådet,
der som øverste organ
i partiet træffer beslutning
om dette spørgsmål.
Partiets forretningsudvalg
vil derfor indkalde til ekstraordinært
Landsrådsmøde i
marts måned for, at få klarhed
omkring formandsposten.
De er vigtigt for mig at
understrege, at der er fuld
og helhjertet opbakning til
Lars Barfoed fra alle i gruppen.
Lars nyder stor respekt
og vi kender Lars, som en
der kan samarbejde
ligesom han er
meget op-
mærksom på, at tage gruppen
med på råd, når der
skal træffes store beslutninger
i regeringen.
Da Lene Espersen gik af
om torsdagen og rygterne
gik på hvem, der nu skulle
overtage lederskabet, begyndte
pressen desværre at
dele gruppen op i to halvdele.
Dem der øjensynligt skulle
støtte Lars Barfoed samt
nogle andre, der efter sigende
skulle støtte Brian Mikkelsen.
Jeg tror, at alle i
gruppen var godt og grundigt
trætte af, at blive rubriceret
på disse lister og kun
ganske få havde overhovedet
talt med pressen om sagen.
Men jeg ved, at vores
“bagland” bliver nervøse og
føler ubehag, når der opstår
spekulationer om nye fløjkrige
og magtkampe.
Men jeg kan fuldstændig
afvise, at der i gruppen har
været noget, der kunne minde
om en fløjkrig.
Brian Mikkelsen og Lars
Barfoed, der begge var og
fortsat er, en del af den konservative
ledelse, havde en
god samtale, hvor de snakkede
tingene igennem og
blev enige om, at Lars Barfoed
skulle være vores nye
frontfigur. Alle vil nu bruge
kræfter på, at bakke Lars op
og arbejde for, at vi med
ham i spidsen får et godt
valg.
Og som jeg ridsede op
på mødet, så er der altså
nok at tage fat på.
Vi kender efterhånden
alle sammen S-SF’s økonomisk
plan “Fair-løsning”, der
skal redde Danmark ud af
den økonomiske krise. Den
såkaldte løsning går ud på,
at alle danskere skal arbejde
en uge mere om året, men
den plan er efterhånden
ikke værd at spilde mange
ord på. Fagbevægelsen er i
fuld gang med at løbe skrigende
væk fra det tilsagn
LO ellers havde givet om, at
støtte planen, så de flotte intentioner
om at skaffe 15
mia.kr. til statskassen, er en
ren illusion. Det skal vi konservative
bruge nogle kræfter
på, at få forklaret vælgerne.
Vi skal også ud og forklare
hvorfor vi vil afskaffe
efterlønnen.
Man kan jo være for eller
imod efterlønnen. Man
kan mene, at efterlønsordningen
er et godt tilbud
til de ældre på
arbejdsmarkedet,
der gerne vil trække
sig tidligt tilbage.
Og man
kan mene det
modsatte. Vi
konservative
har aldrig
været tilhængere af efterlønnen.
Vi stemte ikke for efterlønnen
da den blev vedtaget
i Folketinget i 1979 og vi har
siden da, mange gange talt
for en afskaffelse af efterlønnen.
I vores finanslovsforslag
for 1997 foreslog vi, at
efterlønnen skulle afskaffes,
så alle der på daværende
tidspunkt var under 40 år
ikke længere skulle være omfattet
af ordningen. Vi har
altid ment, at det var mange
penge, at trække ud af de offentlige
kasser, mens vi skulle
spare andre steder.
De 16 mia. kr. man sparer
om året ved, at fjerne efterlønnen,
skal direkte ned i
statskassen. Ellers kommer
der simpelthen underskud
på statens budgetter. Og
hvis vi ikke har de 16 mia.
kr. fra efterlønnen, skal der
jo spares andre steder, så
som på skolerne, på sygehusene
og i ældreplejen.
Så vi har nok at gøre i
den kommende tid. Og tak
fordi I vil være med til at løfte
opgaven.
KIG februar 2011 5

Borgmester
Et godt år – men med nye udfordringer
Af Hans Toft
Også 2010 har været et godt
konservativt år i Gentofte
Kommune: En ny kommunalbestyrelse
med fortsat
konservativt flertal. En ny
og velfungerende konservativ
gruppe med erfaring og
fornyelse. Og mange nye aktiviteter
og positive tiltag.
Men også et år med
mange udfordringer. Den
generelle økonomiske afmatning
har for alvor meldt sig
overalt og dermed også sat
sit præg på Gentofte Kommune.
Den kommunale virkelighed
har i hele landet ændret
sig, og alle kommuner
står overfor en række udfordringer,
når Danmark skal
videre fremad og skabe
vækst.
Den økonomiske nedgang
har betydet stramme
offentlige budgetter.
Også i Gentofte Kommune
har det betydet færre
skatteindtægter. Oven i er
vores NESA-penge – helt efter
planen – snart opbrugt
efter den strategi, vi lagde i
2004-05. Vi har fået rigtigt
meget for pengene allerede
nu - moderniserede skole og
fritidsfaciliteter, 7 nye idrætshaller,
nye klubhuse på
Skovshoved Havn, ny vejbelysning
og godt på vej i en
meget gennemgribende modernisering
af hele kommunens
bygningsmasse for blot
at nævne nogle eksempler.
Det har gjort, at vi i dag står
godt rustet til de kommende
års fortsatte pres på den
kommunale sektor.
Men de svigtende skatteindtægter
sætter sig sine spor
også i vores kommune. Derfor
har vi måttet spare 120
mio.kr. på vores budget for
2011 og de kommende år
for at sikre en robust økonomi
fremadrettet. Samtidig er
anlægsbudgettet sat lavere til
et mere “normalt” niveau, så
vi også sikrer en robust kassebeholdning.
Vi er i kommunalbestyrelsen
kommet i mål med de
økonomiske tilpasninger og
besparelserne gennem et
godt og konstruktivt samarbejde
i en næsten enig kommunalbestyrelse.
Ved siden af selve økonomien
tilsiger befolkningsudviklingen
i de kommende
år, at der hvert år kommer
færre nye ind på arbejdsmarkedet
end der går på pension.
Det betyder, at vi om få
år vil mangle hænder til at
løse vores opgaver.
Alt i alt må vi derfor sætte
fokus på at tænke nyt og
anderledes.
Nytænkning
I Gentofte Kommune er effektiviseringer
og arbejdet
for hele tiden at gøre det
bedre en naturlig del af dagligdagen.
Kommunen er digital
frontløber, og vi bestræber
os på at servicere vores borgere
mest muligt via internettet.
Vi går efter optimal
fleksibilitet i vores borgerservice
gennem udviklingen
af selvbetjeningsløsninger.
Således har vi i 2010 arbejdet
videre med vores
selvbetjeningsløsning Genvej,
der er kåret som Europas
bedste. I 2011 fortsætter
vi med en helt ny hjemmeside
og udvider vores selvbetjeningsløsninger
bla. daginstitutionsområdet
med Børnegenvej
og digital pladsanvisning
og med endnu mere
digital byggesagsbehandling.
For at nå endnu længere
skal vi i fællesskab fokusere
på nye idéer og nye måder
at gøre tingene på. Innovation
og nytænkning er på
dagsordenen.
Inden for digitalisering
vil vi i de kommende år fokusere
endnu mere på at udvikle
løsninger til de store
pleje- og omsorgsområder.
Vi har i 2010 satset på udviklingen
af velfærdsteknolo-
gi, der dels skal gøre dagligdagen
lettere for vores plejepersonale
og dels skal gøre
vores ældre og handicappede
mere selvhjulpne. Det arbejde
fortsætter vi i 2011. Vi
skal sikre, at vores medarbejdere
får mere tid til den
personlige pleje, og vi skal
sikre, at vores borgere har et
værdigt og aktivt liv og i videst
muligt omfang kan klare
sig uden hjælp.
Fremtidens folkeskole
I 2010 kan vi bryste os af, at
vores ambitiøse skoleudbygningsprojekt
er afsluttet.
Med indvielsen af Skovgårdsskolen
har vi sat punktum
for en ud- og ombygning
af skolerne, som har
sat nye standarder for skoler
i Danmark og i verden. De
nye skoler inviterer til nye
6 KIG februar 2011

læringsformer, der passer til
det moderne samfunds krav
om høj kvalitet gennem øget
fleksibilitet og differentieret
læring. De fysiske bygninger
giver vores elever og lærere
de optimale rammer for udfoldelse,
og vi vil i de kommende
år fokusere endnu
mere på den pædagogiske
udvikling og udviklingen af
læringsformer og lærerenes
kompetencer. Vi er allerede
meget langt og beviset på
det, er at vi i den sidst offentliggjorte
måling har landets
næsthøjeste karaktergennemsnit
– og sågar vundet
VM i læring.
Vi har også udfordret
den traditionelle fagopdeling.
Gennem et ny og progressivt
initiativ som Trainee-ordningen
på vores skoler,
har vi ansat studerende
til at supplere lærerkræfterne
på skolen. Forsøget har kørt
i nogle år med stor succes.
Ordningen giver mere ro og
større mulighed for differentieret
undervisning. I 2010
har vi derfor udbredt det til
alle skoler.
Sundhed og
aktive borgere
Et andet fokusområde for os
har været og er Sundhed og
den aktive borger. I dag bruges
ca. 80 % af sundhedsmidler
i Danmark på behandling
af især kronisk
syge borgere. Vi tror på, at
ved at tænke sundhed og
forebyggelse ind i vores kerneydelser,
kan vi for alvor
flytte den balance. Det giver
langt bedre mening at bruge
flere penge på at undgå at
borgere bliver syge.
I Gentofte betyder det
bl.a. fokus på aktive borgere
uanset alder og livssituation.
Aktivitet, socialt fællesskab
og sund livsstil. Alle skal
have mulighed for at iværksætte
og deltage i aktiviteter,
der kan give et sundt og aktivt
liv med idræt, motion og
bevægelse. Det er med til at
give livsglæde og trivsel.
Vi er derfor også stolte
over, at vi i 2010 blev kåret
som Årets Idrætskommune
og blev såvel Breddeidrætskommune
som Eliteidrætskommune.
Alt sammen resultatet
af en målrettet indsats
for og sammen med vores
borgere.
Vi støtter et rigt foreningsliv
med masser af aktive
og dygtige frivillige. Vi
har de sidste mange år bygget
haller og bevægelsessale,
så de rigtige rammer er
til stede for bevægelse og
motion indendørs såvel
som udendørs, og i 2011
bygger vi en ny Tennishal i
Skovshoved. Vi har lavet
fem nye kunstgræsanlæg,
som betyder at aktiviteter
som fodbold kan foregå
året rundt og Gentofte Stadion
bliver om- og udbygget
i etaper i de kommende
år, hvor vi bl.a. har taget
første spadestik til en helt
ny ishal. Vi har endelig
bygget flere bevægelsesklare
områder i vores byrum, der
indbyder til leg og bevægelse
for alle.
I 2010 har vi også arbejdet
intenst med udviklingsplanerne
for Skoshoved
Havn. Gennem en utraditionel
proces har vi inddraget
borgere, brugere, erhvervsliv
og andre interessenter i
bestræbelserne på at få
Skovshoved by og havn integreret
i en større helhed, der
giver nye aktivitetsmuligheder
for alle.
Aktivitet og livsglæde
har ingen alder, og derfor
går disse værdier igen i vores
ældrepleje. Gennem udviklingen
af en bred vifte af
tiltag supplerer vi den traditionelle
plejeopgave, hvor
fokus er på hjælp og behandling,
med en pleje der
fokuserer på hvad de ældre
kan og gøre dem endnu
mere aktive. Dette vil gå
igen i opførelsen af fremtidens
plejeboliger, som vi allerede
i 2010 har taget hul
på og videre fører i 2011
med nye topmoderne plejeboliger
på Jægersborg kaserne.
Medborgerskab og frivillige
Med udsigten til mindre arbejdskraft
og fortsat stram
Borgmester
økonomi er der behov for,
at vi fortsætter fokus på den
offentlige sektors kerneværdier
– at yde efter evne og
nyde efter behov. Allerede i
dag er der mange borgere,
som tager det alvorligt og
sågar giver en hånd med
som frivillig i den ene eller
anden sammenhæng, enten
som træner, besøgsven, lektiehjælper
og meget andet.
Vi vil støtte op om den
store frivillige indsats og
fremme denne gennem en
målrettet anvendelse og inddragelse
af vores borgere i
2011 og årene frem. Hvis vi
fortsat skal levere en høj service
i fremtiden har vi brug
for al den hjælp vi kan få, og
her er samarbejde essentielt.
Venlig Hilsen
Hans Toft
KIG februar 2011 7

Valg
Rettidig omhu sikrer velfærdssamfundet
Af Benedikte Kjær
De politiske skillelinjer står mere klart end nogensinde.
Det giver mulighed for langt tydeligere
markeringer af konservative værdier. Vi vil
forandre for at bevare. Vi vil de nødvendige reformer,
som sikrer et samfund i både økonomisk
og social balance – også for de kommende
generationer. Rettidig omhu er den “grønne
tråd” i vores ønsker til reformer.
Barnets Reform
Den 1. januar 2011 trådte
Barnets Reform i kraft. En
reform, som styrker og hjælper
de børn og unge, som lever
en kummerlig tilværelse
med forældre, der ikke magter
at tage rollen på sig. Det
er også en reform, som sikrer,
at samfundet træder til
langt tidligere med hjælp og
støtte. Jeg møder gang på
gang unge skæbner, hvor
pædagoger, folkeskolelærer
eller kommunens fagfolk alt
for sent kommer på banen
med hjælp. Konsekvenserne
kan være store. F.eks. kan
manglende indsats over for
et barn, som er udsat for
vold, betyde både fysiske og
psykiske varige skader –
skader, som gør det umuligt
for barnet senere at få en
uddannelse, arbejde og et
godt familieliv. Eller en for
sen indsats kan betyde, at
problemerne for den unge
er vokset sig så store, at der
skal en mere massiv - og meget
dyrere - social indsats til,
før den unge kommer på
rette spor igen. Tidlig indsat
med de rette værktøjer er afgørende,
når vi skal hjælpe
omsorgssvigtede børn og
unge.
Tidlig indsat og de rette
værktøjer er også afgørende,
når vi efter den økonomiske
krise skal fremtidssikre vores
velfærdssamfund. Der er
“falske spåmænd”, som forsøger
at bilde danskerne
ind, at der er råd til det hele.
Det er en stor usandhed.
Danmark har klaret sig økonomisk
bedre igennem den
internationale finanskrise
end mange andre europæiske
lande, fordi vi havde
bedre styr på økonomien før
krisen. Men hvis vi fremover
vil have et samfund,
hvor der er råd til at hjælpe
de svageste, er der brug for
prioriteringer og reformer.
Råd til at
hjælpe de
svageste
Derfor er det sund fornuft,
at vi lader raske mennesker,
der fortsat kan arbejde, blive
længere på arbejdsmarkedet
og gradvist afskaffer efterlønsordningen.
I dag koster
den, hvad der svarer til
40.000 plejeboliger. Eller tre
nye supersygehuse. Hvert
år. Det har samfundet ganske
enkelt ikke råd til at blive
ved med. Der er mere
fornuft i at bruge pengene
på de svageste frem for
mennesker, som godt kan
klare sig selv.
Vi har i øjeblikket den
største offentlige sektor inden
for den vestlige verdens
økonomiske samarbejdsorganisation,
OECD. Samtidig
ændrer befolkningssam-
mensætningen sig, så der er
stadigt flere som forlader arbejdsmarkedet
de kommende
år - flere end der kommer
ind på arbejdsmarkedet.
Det presser den offentlige
økonomi voldsomt i mange
år frem. Vi kan ikke lade
fem og syv være lige, lade
det offentlige underskud
vokse og finansiere gælden
ved lån til staten. Dét er den
sikre vej til at skade de svageste
grupper i samfundet
og det leder til gældsættelse
af de kommende generationer.
Behøver jeg minde om
Anker Jørgensens socialdemokratiske
regeringer i
halvfjerdserne? Dengang
nægtede de socialdemokratiske
mindretalsregeringer at
se de offentlige underskud i
øjnene, hvilket resulterede i,
at staten opbyggede gigantiske
underskud, renten tyngede,
og både samfundsøkonomien,
familiernes økonomi
og virksomhedernes konkurrenceevne
led under
uviljen til reformer.
Prioritering
Kodeordet er prioritering.
Underskud går ikke væk af
sig selv ved luftige løfter.
Langsigtede og velovervejede
reformer giver mulighed
for planlægning. Derfor skal
vi have en efterlønsreform,
der kan fremtidssikre velfærdens
kerneydelser, såsom ældrepleje,
hospitaler, skoler
og børnehaver. Kortsigtede
panikløsninger risikerer derimod
at føre til drastiske
nedskæringer, som stensikkert
går ud over samfundets
svageste. Der er flere europæiske
lande havnet med
stor folkelig vrede til følge.
Og der må Danmark ikke
blive drevet hen. Derfor skal
vi fortsætte ad reformsporet.
Vi skal arbejde videre med
reformer, som sikrer, at flere
kan klare sig selv og at der
er ressourcer til, at vi bedre
kan hjælpe de svageste i vores
samfund. Og jeg tænker
ikke kun på arbejdsmarkedsreformer.
Jeg tænker
også på reformer af den offentlige
sektor, så den kan
blive mere effektiv. Jeg tænker
på reformer af den sociale
indsats, så vi bliver
bedre til at målrette den sociale
hjælp og til at bruge de
metoder og indsatser, som
virker bedst. Og jeg tænker
på reformer, som giver mere
plads til de stærke kræfter,
som findes i vores civilsamfund
- hos borgerne, i erhvervslivet
og de frivillige i
foreninger og organisationer.
Der er nok at gå i gang
med, og det handler om rettidig
omhu.
8 KIG februar 2011

Aktion dør til dør
To af de aktive beretter fra den første dag
Af Henrik Winkel
Vores Folketingskandidat
Benedikte Kiær og en flok
aktive vælgerforeningsmedlemmer
mødte op ved starten
af den aktion, som vil
bevirke at vi i løbet af foråret
gerne skulle nå at have
kontakt med ca. 12.000 husstande
i kommunen for at
informere dem om partiet
og specielt vores folketingskandidats
fortræffeligheder.
Der var lagt en slagplan
for aktionen og dens geografiske
fordeling, og vi havde
først en kort drøftelse af
fremgangsmåden, som i andre
sammenhænge og lande
har vist sig særdeles effektiv.
Flere af os var måske lidt
afventende overfor folks
umiddelbare reaktion, men
det viste sig meget hurtigt at
modtagelsen var positiv og
humørfyldt, og de fleste
modtog den udleverede brochure
med glæde og interesse.
Der var selvfølgelig også
nogle, som klart tilkendegav
at de ikke var interesserede,
men der var ingen sure miner
og negative udtalelser i
anledning af vores henvendelse.
Med det aktuelle formandsskifte
er det nu mere
end nogensinde vigtigt, at vi
gør os synlige og viser flaget,
og det er vores klare
fornemmelse og opfattelse,
at indsatsen vil give positivt
resultat ved det valg, som
under alle omstændigheder
bliver udskrevet her i 2011.
Faktaboks:
“Dør til dør” er et kampagnekoncept, der tager udgangspunkt
i direkte kommunikation. Man går ud til folks
hjem, ringer på dørklokken, hilser og afleverer lidt valgmateriale
og går videre til næste husstand. Den direkte
form for kontakt er brugt med stor succes i såvel USA
som i Danmark og spås at blive en afgørende faktor i
fremtidens valgkampe.
De kommende søndage frem til et eventuelt valg,
mødes alle, der har lyst i KUs lokaler på Vangede Bygade,
hvor ruterne uddeles. Alle nye får en introduktion
til, hvordan vi gebærder os i mødet med borgene. Efter
endt aktion samles flokken til en evaluering og kage.
Hvis du har lyst til at tage med en søndag så send en
mail til Lise på e-mail: pondus_pingvin@hotmail.com .
Hvis du ikke kan deltage om søndagen, men gerne vil
tage nogle veje en anden dag, så kontakt Lise enten via
mail eller facebook gruppen “Dør til dør med Benedikte”,
alternativt tag kontakt til vælgerforeningen.
Så her er der en oplagt mulighed for en sjov og hyggelig
eftermiddagstur samtidig med at du slår et slag for
vores parti. Alle kan deltage, ingen går alene, og man
kan sagtens have hunden med. Selvom det kan virke
grænseovserskridende at kontakte folk i deres eget hjem,
så viser det sig, at man kun bliver mødt med venlighed,
også selvom folk ikke er interesseret.
Af Lise Rovsing
“Go’ eftermiddag, jeg er ude
sammen med vores Socialminister
Benedikte Kjær og hilse
på vælgerne, da valget
ventes hvert øjeblik” – “og
jeg er ud med Kommunalbestyrelsesmedlem
Lise Rovsing
og vil gerne have lov at
aflevere lidt materiale om
konservativ politik”. Dette
var ordene, da jeg en kold isglat
søndag eftermiddag i januar
gik rundt med Benedikte
Kjær for at teste fremtidens
kampagneform “Dør til dør”!
Forundringen var stor hos de
mange folk, vi mødte i døråbningen.
Det var nærmere
benovelse over at stå ansigt
til ansigt med ministeren end
undertegnede, der gjorde sig
gældende, da politik i bogstavelig
talt øjenhøjde ikke er
hverdagskost.
Vi gik rundt ude i Klampenborg
og blev alle steder
mødt med venlighed efter
befippelsen havde lagt sig.
Vi fik sniksnakket en masse
om havearbejde, børnepasning
og hundepoter. Generelt
gik snakken ikke på politik,
men mere på det per-
Valg
sonlige plan, og hvert besøg
i døren tog ca. 1 minut. Vi
fik afleveret en brochure
med Benedikte alle steder,
og det generelle indtryk var,
at det klart er tiden værd at
gå “dør til dør”.
Benedikte er en meget
nem kandidat at sælge –
også når hun ikke selv er fysisk
med rundt ved dørene.
Hun repræsenterer de “yngre”
konservative, der ikke er
fedtet ind i intriger og historie,
men står for klare konservative
værdier med socialt
fokus! Benedikte er vores
bud på fremtidens konservative
fighter, og at bruge
nogle timer om ugen på at
fortælle Gentoftes borgere
om hende, er en lille pris at
betale for at få en person af
hendes format til at repræsentere
alle os konservative!
Dagen efter var jeg lidt stolt
af at kunne fortælle mine
venner og kollegaer, at Socialministeren
og jeg havde
stavret rundt sammen på
isen for at kickstarte valgkampen.
Just another ordinary
Sunday.
KIG februar 2011 9

Medlem
Hvorfor konservativ?
Af stud. jur. Maria Barfoed
Folk kan måske undre sig over, at man vælger at melde sig
ind i et parti, som på nuværende tidspunkt er i en nedgangsperiode
og for få uger siden havde den dårligste meningsmåling
i 35 år.
Jeg var dog ikke i tvivl, da jeg besluttede mig for at melde
mig ind i et politisk parti for at markere og stå ved mine
politiske holdninger. Jeg er borgerlig, jeg er dybt konservativ
og det er derfor uden betydning, at Det Konservative
Folkeparti på nuværende tidspunkt gennemgår en svær tid.
Det er netop i svære tider, man skal være trofast over for sit
parti og kæmpe for at komme tilbage på sporet.
Det Konservative Folkeparti står for nogle helt grundlæggende
værdier, som ligger mig meget nært. Konservatisme
er baseret på en grundlæggende respekt for det enkelte
menneske. En respekt for det samfund vi alle er en del af
og de værdier, der er bygget op gennem generationer. Dette
medfører en forpligtelse og et ansvar for at efterlade samfundet
trygt til kommende generationer. Det indebærer, at
vi tager ansvar for de svageste i vores samfund samtidig
med, at vi værner om respekten for det enkelte menneske
og dermed for den personlige frihed.
Søren Krarup skrev i en kronik i Berlingske tilbage i oktober
2010: “At være trofast er en konservativ dyd. At være ansvarsbevidst
i forhold til folkets fælles skæbne er en konservativ dyd.
Og at lade sig dirigere af slagord, modebevidsthed og bedsteborgerlighed
er – ikke konservativt.”
Selv om jeg normalt er grundlæggende uenig med den
pågældende person, er dette en god beskrivelse af, hvordan
jeg opfatter en konservativ. Især det at være ansvarsbevidst
er aktuelt. Senest med det nye efterlønsforslag, har man fra
regeringens side vist ansvar. Samfundet står over for store
udfordringer med det stigende antal ældre, samtidig med at
andelen af unge på arbejdsmarkedet falder. De konservative
har hele tiden haft fokus på denne negative udvikling,
men det er først nu, at befolkningen og andre partier er
moden til at tage fat om problemet.
Vi skal forandre for at bevare. Dette lyder godt i enhver
konservativs øre, men afgørende er, at vi forandrer
med borgerlige konservative løsninger både lokalt og på
landsplan.
Personligt glæder jeg mig meget til at deltage i vælgerforeningens
møder og arrangementer og på den måde ska-
Det grønne er godt for øjnene og haven
Kom ind og gå en plantetur Jægersborg Allé 172
(v. Jægersborg Hotel)
EKSPEDITION:
2820 Gentofte
Mandage-fredage 8.00-17.30
Lør.-søn.- og helligdage 8.00-16.00
Telf.39 65 82 13
be et større indblik i den konservative vælgerforening i
Gentofte Kommune.
Jeg er selv flyttet til kommunen i februar sidste år, hvor
jeg fik et værelse på det smukke P. Carl Petersens Kollegium
på Strandvejen. Jeg værdsætter meget at bo i kommunen
og sætter stor pris på de flotte omgivelser og den dejlige
natur.
DANSK DATANET
LYNGBY EL SERVICE A/S
El siden 1918
SIF Gruppen A/S
Transformervej 23 · 2730 Herlev · Tlf. 39 65 77 55
www.sif.dk sif@sif.dk
EL-vagten i Gentofte · Tlf. 39 65 77 55
SECURIDAN
SIF BELYSNING
10 KIG februar 2011

Efterlønnen – derfor var vi altid imod den
Af Kristian Juul
I forlængelse af Statsministerens overraskende nytårstale,
hvor han bebudede efterlønnens afskaffelse, er det værd at
minde om, at vi konservative hele vejen igennem har været
imod ordningen. Vi har aldrig fundet det konservativt at staten
betaler raske mennesker, der kan forsørge sig selv, for
at holde op med at arbejde. Vi vil fokusere på de syge og
nedslidte gennem at forbedre førtidspensionen, ikke ved at
indføre kostbare generelle velfærdsgoder for velfungerende
og selvforsørgende borgere.
Efterlønnen blev historisk
set vedtaget i 1979 under
Statsminister Anker Jørgensen
(S) af Socialdemokratiet,
Venstre, Det radikale Venstre,
CD og SF.
Konservative stemte
imod. Grethe Fenger Møller,
den konservative ordfører
var skeptisk. Hun frygtede,
at ordningen kunne presse
ældre ud af arbejdsmarkedet,
og i det hele taget var
datidens konservative bekymrede
for økonomien i
hele foretagendet, trods
Svend Aukens flotte ord om
en “udgiftsgaranti”.
Det viste sig da også hurtigt,
at forudsætningerne for
efterlønnens indførelse overhovedet
ikke holdt stik. Den
faktiske tilgang til ordningen
overgik i løbet af få år de
vildeste forventninger. Danskernes
lyst og trang til at gå
på efterløn viste sig enorm.
ÅBNINGSTIDER:
mandag-fredag kl. 9-19
hver lørdag kl. 8-17 Alt
Dertil kom, at efterlønnen
var blevet solgt på, at den
ville skabe nye jobs, specielt
til de unge, men det passede
ikke. SFI påviste allerede i
starten af 1980’erne, at jobeffekten
var betydeligt lavere
end forventet. Samlet set
var det en ufattelig dyr ordning
at tillade alle danskere
uanset helbred at trække sig
tidligt tilbage, og “udgiftsgarantien”
viste sig derfor af
samme værdi som en brugtvognsforhandlers
ditto.
Men trods de smuldrende
forudsætninger måtte vi
konservative i mange år
kæmpe en ensom kamp
imod efterlønnen, for har
man først indført et velfærdsgode
i Danmark, viser
al erfaring at det er ufattelig
svært at få det afskaffet igen.
Nu ser det altså ud til at
det her i 2011 endelig er
lykkedes os at få vendt både
Ordrupvej 60
Købmand Lars Petersen
39 63 09 88
folkestemningen og stemningen
på Christiansborg, og
lad os glæde os over det.
For der er ingen gode argumenter
for at bevare efterlønnen
og spendere løs af
skatteborgernes penge. Ved
at udfase efterlønnen over
helst ikke alt for mange år
vil vi sikre at flere danskere
bliver på arbejdsmarkedet
og forsørger sig selv. Dét er
god konservativ politik.
Og det handler altså ikke
kun om at spare. Det handler
også om at fokusere på
de svageste fremfor den brede
middelklasse, når det gælder
offentlige ydelser: Langt
de fleste efterlønnerne har et
lige så godt helbred, som deres
jævnaldrende på arbejdsmarkedet,
men de nedslidte,
som ikke kan holde til at arbejde,
skal nu i centrum.
Det mindretal af efterlønnerne,
som har haft hårdt fysisk
Efterløn
arbejde i mange år og deraf
følgesygdomme bør derfor
fremover få en “fast track”
til førtidspension. I regeringens
seneste udspil er denne
mulighed foreslået som en
såkaldt “seniorførtidspension”,
der skal sikre en hurtigere
og enklere adgang til
fleksjob og førtidspension
for dem, der har behov og
er mindre end fem år fra folkepensionsalderen.
På denne måde vil vi
bede den brede gruppe af
raske seniorer, som kan forsørge
selv give et nap med i
nogle ekstra år, og stedet få
målrettet indsatsen til de
svageste – dét er god konservativ
politik?
i firmatryksager
www.trykkeren.dk
Snogegårdsvej 49
2820 Gentofte
39 65 74 41
kontakt@trykkeren.dk
KIG februar 2011 11

C Historier
Konservativt menneskesyn
Af mag. art. Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF
Når man sammenligner politiske systemer, så er der mange
forskellige måder at angribe opgaven på. Man kan se de
samfund, der er bygget op på ideerne, og vurdere dem på
deres gerninger. Her falder kommunismen skidt ud, hvis
man kigger på det hedengangne Sovjetunionen og Maos
Kina, nazismen næsten lige så skidt, hvis man ser på Tyskland
1933-1945, og en række autoritære præstestyrer følger
efter i rækken af rædselsregimer.
Utopiens rædsler
Fælles for mange af disse regimer er en utopi eller en vision
om et rigtigt godt samfund for alt og – næsten – alle. Denne
vision tager efterhånden magten for lederne og bliver
årsagen til en mere eller mindre gennemført undertrykkelse
i visionens navn. Konservatismen er traditionelt bange for
sådanne visioner og tusindårsriger. Det er ikke de nugældende
generationers opgave at lægge fremtidens samfund
og fremtidens borgere i snærende lænker. Opgaven er at
sætte menneskene i frihed og give dem de nødvendige redskaber
til at kunne forvalte friheden, så den ikke kun bliver
en frihed for enkelte, men frihed og muligheder for de
mange.
Mennesket i centrum
I stedet for at tage udgangspunkt i visionen tager konservatismen
udgangspunkt i det enkelte menneske. Vi ved, at
hvert eneste menneske har en række naturlige behov, og et
godt samfund er et samfund, hvor det enkelte menneske
har mulighed for ved egen og andres hjælp at opfylde disse
behov. For en konservativ er det ikke samfundets opgave
at tilfredsstille behovene – det ville mere ligge til en socialist
at tænke således. Det er heller ikke liberalistens glæde
ved at gøre tingene helt alene. Den konservative ved, at
mennesket er et socialt væsen samtidig med, at det er et individuelt
ansvarligt væsen. Det er denne dobbelthed, som
det er så væsentligt at fastholde for den konservative.
Lige værdighed
Til den grundlæggende viden om mennesket hører også en
erkendelse af menneskers store forskellighed. Fysisk såvel
som psykisk er vi meget forskelligt udstyrede, men som
mennesker er vi alle lige værdifulde og lige vigtige at hjælpe
og beskytte, når det er nødvendigt. Et samfunds kvalitet
ses i høj grad på, hvordan de svageste borgere behandles
og hjælpes, og hvilke muligheder de har og får.
Alle skal gives lige muligheder, men det betyder i den
konservatives øjne ikke, at alle skal behandles ens. Det ville
være absurd at behandle den benløse på samme måde
som den tobenede. Den benløse har netop behov for en
særlig hjælp for at kunne klare sig blandt alle de tobenede.
Alle begynder vi som hjælpeløse, de fleste bliver selvhjulpne
med årene, og rigtig mange slutter livet af med at
være afhængige af andres hjælp. Den urgamle talemåde om
at “behandle andre, som du
selv gerne vil behandles” er
ægte konservatisme. Menneskelivet
skal ses som en helhed
og ikke kun ses de år,
hvor det går godt. På samme
måde skal samfundet opfattes
som en helhed eller
som én organisme. Kræft og
anden dårligdom ét sted påvirker
hele organismen. “Vi
er alle i samme båd” kunne
den konservative sige, og tilføjelsen
kunne godt være lidt
forskellig fra den gamle revyvise:
“Men vi skal ikke alle være kaptajner, skibskokke
eller maskinmestre”. Det er nok klogest, at der kun er én
kaptajn, og mange kokke skulle efter sigende fordærve maden.
Livskunsten for hver især er at finde sin særlige rolle i
fællesskabet, og gøre det på en sådan måde at man forlader
det lidt bedre end da man kom til fællesskabet.
Liberalismen
Som der er mange slags konservatisme, er der mange slags
liberalisme og socialisme. En liberal holdning er at opfatte
meget store dele af samfundet som et marked, hvor udbud
og efterspørgsel regulerer priserne. I teorien tilpasser det
lynhurtigt priserne, udbuddet og efterspørgslen. Faren ved
at gøre markedet til centrum i tænkningen er, at samfundsborgerne
inden længe gør alt op i penge i et sådant samfund.
Pengene kommer til at regere. De, der har penge,
kan få – andre, ja, de må gå med uforrettet sag. I sin yderste
konsekvens betyder det, at der ikke er sygehushjælp til
den fattige. Så gennemført markedsøkonomisk er heldigvis
de færreste lande. Kulturlivet bliver i et liberalt samfund reguleret
på samme måde: Er der penge i kulturarven, så beholder
vi den – er der ikke penge i den, ja, så må den forgå.
Som en kendt liberalist en gang sagde: Danmark er for
lille et sprogområde til at have en ballet. Liberalismen er i
sin yderste konsekvens “Kræfternes frie spil”, men den er
der ikke mange, som hylder, men liberalismen og liberale
findes normalt altid i en modereret udgave. Ikke sjældent
ligger liberale tænkere tæt på konservative tænkere.
Menneskesyn
Menneskesynet bag liberalismen er troen på at selvopholdelsesdriften
eller egeninteressen er den herskende kraft i
mennesket. Mennesket selv er bedst til at afgøre, hvad der
er godt og skidt for sig selv. Denne drift skal der bygges på,
hævder liberalismen, for gør man ikke det, så gør man vold
på menneskets natur, og et sådant samfund vil ende galt,
dvs. i ufrihed for den enkelte.
12 KIG februar 2011

Overfor og i modsætning til dette menneskesyn står socialismens
menneskesyn. Her betones menneskets sociale
karakter, menneskets evne til at danne samfund, og menneskets
evne til at se udover egen næsetip. Derfor hjælpes barnet,
og derfor hjælpes andre – ikke fordi man skal, men fordi
man ikke kan lade være. Når mennesket ikke altid opfører
sig socialt, så er det samfundets eller omgivelsernes
skyld. Samfundet skal derfor indrettes, så det fremmer det
sociale og dæmper egoismen og selvtiltrækkeligheden. Individualisme
skal derfor bekæmpes eller holdes i stramme
tøjler. Socialismens problem er set med den konservatives
øjne ofte det, at det hævdes at “det er samfundets skyld”,
når der skal placeres et ansvar – altså flugten fra det personlige
ansvar. Frihed og ansvar hænger sammen for den
konservative, og for den sags skyld også for den liberale.
Det konservative menneskesyn
I mellem disse to menneskesyn står konservatismen. Den
konservative ser såvel menneskets egoisme, som dets sociale
sider. Den konservative tror på, at selvopholdelsesdriften
kan kultiveres, så den ikke ender i egoisme og selvtilstrækkelighed,
og den konservative mener, at menneskets sociale
sider skal udvikles på en måde, så individualiteten og kreativiteten
ikke kvæles. Fællesskabet skal ikke tage ansvaret
for den enkeltes eget liv. Sker det, ender den enkeltes og
samfundet liv i stilstand og det, der er værre. Det frie samfund
med troen på den enkeltes løbende uddannelse og oplysning
er det konservative bud på samfundets grundstene.
Socialismen og kommunismen
Socialister vil have en stor glæde ved at gøre alt til politik,
det vil sige til afgørelser, som træffes af fællesskabet, og socialismen
lægger gerne op til store 5 og 10 års planer, som
gør det vanskeligt for mindretal i fællesskabet at gå i en anden
retning. En høj beskatning og en høj grad af statslig
Folketingsvalget
Valget i 2011 bliver for første gang afviklet digitalt i Gentofte.
Men trøst jer det er et meget enkelt system, som efter sigende
er bygget op lige som når man selv scanner varer ind i supermarkedet,
og der vil blive givet god vejledning på valgstederne.
Det er stadig de tilforordnede vælgere, der påser at valget
afvikles efter bogen. De tilforordnede udpeges af de lokale vælgerforeninger,
og vi ved af erfaring, at vi hver gang har brug
for nye emner.
Derfor denne opfordring om at melde ind til kontoret, om I
er interesseret i at blive udpeget som tilforordnet. Det er et borgerligt
ombud, så jeres arbejdsgiver skal give jer fri, og kommunen
betaler diæter. Men samtidig er det en både spændende
og festlig dag, hvor demokratiet udfolder sig på bedste vis.
C Historie
styring gør, at friheden bliver begrænset voldsomt, og forhold
– som kan være afgørende for den enkelte – undertrykkes
af fællesskabet. Alle kan måske komme på sygehuset
og blive behandlet, men den, der gerne vil købe sig til
ekstra specielle sundhedsydelser, som fællesskabet ikke mener,
er relevante, må opgive at gøre noget for at forbedre
sin egen situation for egne midler. Det havner let i ordninger
i retning af: “Hvad ikke alle kan få, må ingen få”. Socialistiske
landes kulturpolitik har været kendetegnet ved en
hård statsstyring. Samfundet i disse lande har haft en svaghed
for at støtte kunst og kultur, som anbefalede den vedtagne
vision og de vedtagne planer. Kritisk kultur og modkultur
har haft meget trange vilkår.
Islamisme og teokrati
Islamismen og teokratiske tænkemåder tager ofte udgangspunkt
i en gud og en guds åbenbaringer. Her er visionen
ikke, at det er argumenterne og menneskelig rationalitet,
der tæller. Her tæller helligskriftens anvisninger, og det politiske
arbejde er fortolkninger af helligskrifterne. Grundlæggende
borgerrettigheder er ikke interessant i disse samfund.
Hvorfor have ytringsfrihed, når sandheden er åbenbaret
én gang for alle, og nogle er særligt udvalgt til at tolke
disse tekster rigtigt? Hvorfor have retssikkerhed ud over
det, der er angivet i åbenbaringen? Er det ikke blot at gå
gud i bedene og gøre sig større end han? Kristne samfund
har praktiseret teokratiske regimer i perioder, men i dag
skelner kristne samfund traditionelt mellem det verdslige
og det religiøse: “Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud,
hvad Guds er.” Denne tankemåde er langt fra gennemført i
en række islamiske lande, hvor religion og politik er ét og
samme anliggende. At møde denne verdensforståelse er en
af vor tids største udfordringer for demokratierne. Også
for konservatismen.
Meld jer til Hanne Weng på tlf. 39 90 22 09 eller
e-mail: konservative@get2net.dk
Redaktionen
NB. Fra redaktionen
Reserver allerede nu tirsdag d. 29. marts kl.19.00, hvor
der er generalforsamling i Københavns Omegns Storkreds.
Alle medlemmer er møde- og stemmeberettigede.
Da vi gerne skal have en Gentofte-kandidat indvalgt
er det vigtigt, at vi møder mand af hus. Det foregår
i auditoriet på Herlev Hospital, dagsordenen følger
vedtægterne.
KIG februar 2011 13

“– med en konservativ
på job” er en gennemgåendeartikelserie,
hvor KIG følger
et medlem af De
konservative i Gentofte
på jobbet. Vi
sætter fokus på specielle
jobs, som vi
normalt ikke har lejlighed
til at få indblik
i.
Lise Rovsing, 30 år, bor
i Hellerup. Uddannet
dyrlæge gennem 5 år.
Arbejder med kæledyr
på Dyreklinikken
Artemis i Hellerup.
Har siddet i Kommunalbestyrelsen
i 9 år.
Har været medlem af
de fleste udvalg. Er nu
medlem af Teknik- og
Miljøudvalget, Kulturog
Fritidsudvalget og
Socialudvalget.
Den yderst sparsomme
fritid går med kagebagning,
fitness, venner
og familien.
Af Kai W. Bested
KIG er denne gang taget på
besøg hos dyrlæge Lise Rovsing
i hendes praksis Dyreklinikken
Artemis i hjertet af
Hellerup. “Artemis” er i
græsk mytologi jagtens, skovens
og dyrenes gudinde og
dermed dyrenes beskytter.
Klinikken er beliggende på
Gersonsvej 2, i et område af
Gentofte med mange kæledyrsejere.
Lise har netop rundet de
30 år, men har trods sin
unge alder nået utrolig meget,
egen dyreklinik med
mange klienter og en markant
politisk karriere med
vigtige udvalgsposter og et
stort netværk. Lise har nemlig
siddet i byrådet, siden
hun var 21 og er dermed i
gang med sin 3. periode.
Lise blev student som kun
17-årig og valgte at læse til
dyrlæge, måske motiveret og
inspireret af sin mor som allerede
praktiserede som dyrlæge.
Efter studierne startede
Lise i et vikariat i Jylland
og her fik hun sin første erfaring
som dyrlæge i det virkelige
liv. Som Lise siger “...
er vi kvinder bedst til at klare
svinene”, men det var alligevel
kæledyrene som tiltrak
sig Lises opmærksomhed.
Efter en tid i det jyske gik
vejen til en dyreklinik i Hillerød,
for derefter at starte
på Dyreklinikken Artemis,
hvor hun i dag er medejer af
praksis.
Lise var glad for at komme
lidt rundt i landet og udøve
sin gerning. Hun stiftede
nye venskaber og kunne
med glæde konstatere, at
folks kærlighed til dyrene er
den samme uanset hvor
man er i landet. Det er tydeligt
at se, at Lise som dyrlæge
besidder den kærlighed,
uanset det er en lille gnaver
eller en stor kamphund som
har brug for hende.
Vi fik lov at følge Lise en
helt almindelig dag i klinikken,
hvor vi efter en hurtig
kop kaffe stod med dagens
første opgave, en kastration
af en Grand Danois ved
navn Henning. En opgave
som hos KIG’s udsendte
fremkaldte nogen ængstelse
og frygt, dyrets størrelse og
indgrebets alvor taget i betragtning.
Men Lises rolige
og professionelle udstråling
spredte dog lidt tryghed og
snart var den stolte hund i
dyb narkose liggende med
alle fire i vejret. Det hele
foregik i værdighed og tryghed
og så professionelt som
var det på en af vore hospitalers
operationsstuer. Efter
en lille time kunne Henning
vågne op til sin nye tilværelse
uden den evige trang,
kun med et lille diskret operationssår
som mindede om
tidligere tiders prægtighed.
Dagens anden opgave
var af en helt anden og mindre
dramatisk karakter. Et
almindeligt servicetjek af en
sund og rask schnauzer ved
navn Nadia. De obligatoriske
godbidder skabte straks
en afslappet kontakt mellem
hund og Lise, og ikke
mindst mellem dyrlæge og
14 KIG februar 2011

hundens ejer. Denne kontakt
er tydeligvis vigtig for
Lise, for ejeren er sandsynligvis
ofte ængstelig over,
hvad der skal ske med guldklumpen.
Efter hunden var
vel placeret på undersøgelsesbordet,
kunne Lise starte
på eftersynet som foregik efter
en usynlig tjekliste: ører,
tænder, hjerte, lunger, poter,
klør, pels og meget mere
blev efterset og kommenteret.
En tydelig lettet og stolt
hundeejer kunne forlade Artemis
igen med sin sunde
hund.
Dyreklinikken Artemis
har ligget her i otte år. I
Gentofte findes flere dyreklinikker,
så konkurrence er
ikke ukendt. Artemis har
mange stamkunder som besøger
klinikken regelmæssigt.
Det normale er ét årligt
besøg for et generelt helbredstjek
og herudover ser
Lise sine patienter, hvis der
opstår problemer i løbet af
året. Maveonde og andre
ting som tandproblemer og
øregangsbetændelse ses hyppigt,
men også alvorligere
sygdomme som bidsår og
cancer optræder. Klinikken
har også mange akutte traumepatienter
inkluderende
både hunde og katte.
Af mindre dyr er der
mest tale om gnavere, såsom
marsvin, kaniner og hamstere.
De små kæledyr er svære
at stille diagnose på, og giver
ofte dyrlægen hovedbrud.
Artemis er en dagsklinik,
så hvis der er behov for
døgnindlæggelse sker dette i
samarbejde med et andet
dyrehospital.
At være dyrlæge kan
være forbundet med en vis
fare. Ikke sjældent ses Lise
med rifter og skrammer,
men hun har lært at aflæse
dyrets signaler, inden det er
for sent. Lise kender hvilke
situationer hvor faren for
bid er størst, og så bruger
hun flittigt dyrlægens bedste
våben: Stryhns leverpostej.
En lille klump placeret for
enden af en træspatel kan
ofte berolige selv den mest
utrygge hund. Det er åbenbart
måden at vinde hundens
hjerte. Bare ikke dette
kneb bliver kendt af de altid
flittige indbrudstyve i KIG’s
område!
Lise har en lang dag,
hun står op tidligt – som regel
ved halv seks tiden og
starter ofte dagen i fitnescentret,
træner og møder i
klinikken ved 7-tiden. Når
lige en kop kaffe og forbereder
sig til dagens opgaver in-
Job
den klinikken åbner klokken
otte.
Det værste Lise ved er,
når folk er ligeglade med deres
dyr. Når man ikke passer
dem og sørger for deres
ve og vel. De kan jo ikke
selv vælge, deres liv er altid
på ejerens præmisser. Ikke
alle opgaver på klinikken er
opløftende, specielt er det
sørgeligt når børn møder op
med deres kæreste eje som
af en eller anden grund må
aflives. Så skal dyrlægen mobilisere
alle de pædagogiske
evner.
Vi siger tak til Lise Rovsing
for en spændende dag
på Dyreklinikken Artemis,
en dag som bød på dramatiske
oplevelser set med en ikke-dyrlæges
øjne, men som
efterlod en glæde ved at se
mennesker som har viet deres
arbejde til dyrenes ve og
vel. Lise arbejdsdag er langtfra
forbi, vigtige udvalgsmøder
venter på rådhuset inden
hun kan slappe af i
hjemmet i Hellerup.
KIG februar 2011 15

Kalenderen
Februar
Mandag den 7. kl. 17-19
Årsmøde hos konservative kvinder
i Restauranten på Strandlund.
Dagsorden udsendes direkte til medlemmerne.
Efter årsmødet taler Lisbeth Winther,
MGK, om løst og fast fra kommunalbestyrelsen.
Alle medlemmer er velkomne til at
overvære Lisbeths foredrag, der finder
sted kl. 17.30.
Der vil blive serveret en kop kaffe med
sandwiches til en pris af kr. 60.
Tilmelding til kontoret 39 90 22 09.
Torsdag den 10. kl.19.30
Hovedbestyrelsesmøde
i Rådhusets kantine med forberedelse af
generalforsamlingen.
Marts
Søndag den 13. kl. 16-18
Nye medlemmer
hos Birthe Philip
Særskilt indbydelse.
Mandag den 14. kl.19.30
Generalforsamling
i Rådhusets kantine.
Dagsorden i henhold til vedtægterne.
Se indkaldelse side 3.
Tirsdag den 29. kl. 19
Generalforsamling
i Københavns Omegns Storkreds
Dagsorden i henhold til vedtægterne.
Mødet finder sted i auditoriet på Herlev
Hospital. For alle medlemmer.
Indgangen til Rådhusets kantine og øvrige møderum fra hovedindgangen
på Bernstorffsvej.
Evt. tilmelding eller spørgsmål om møderne, kontakt vælgerforeningens
kontor på tlf. 39 90 22 09 eller e-mail konservative@get2net.dk
Frivilliges indsats
Vælgerforeningen afholdte et offentligt
møde den 27. januar, hvor Benedikte Kiær
og Anders Ladekarl gav hver deres deres
oplæg om fremtiden for de frivilliges indsats
i Danmark. De gav de fremmødte stof
til eftertanke – kan kun sige, at I skulle
have været der, men her får I et par billeder
fra aftenen.
ID nr. 47491
Den Konservative Vælgerforening i Gentofte Kommune
v/Hanne Weng
Postboks 61
2820 Gentofte