for en tid - Seniorklubben for nuværende og tidligere medarbejdere ...

Bedre
p-forhold -
for en tid
Betalingsparkering til
august
23. J A N U A R 2009 | U G E 4
Mens bilerne parkeres i tætte klumper på DR Byens
grusparkeringsplads og nogle gange så tæt, at der kommer
buler i både bilernes skærme og ejernes humør, står den
store, nyasfalterede, veloplyste parkeringsplads vest for DR
Byen og metrostationen klar med masser af ledige p-pladser.
Så hvorfor er der ikke blevet gjort opmærksom på, at den
eksisterer, og dermed dels sikre medarbejderne en lettigængelig
p-plads, dels at de kan komme på arbejde uden
alt for meget mudder på sko og benklæder?
DRåben har spurgt den administrativt ansvarlige for DRs
parkeringsordning, Thomas Abel Brask, som forsikrer, at der
er bedre tider på vej for de medarbejdere, der ankommer til
arbejdet i bil - omend det kun bliver for en kortere periode:
”Fra på tirsdag den 27. januar åbner vi midlertidigt for de
135 ekstra Ad Hoc-parkeringspladser på det, der tidligere
var byggeriets parkeringsplads. En del af parkeringsområdet
- 80 pladser - vil være afspærret og fortsat forbeholdt de
håndværkere, som skal færdiggøre byggeriet. Håndværkerne
kører jo til og fra med deres værktøj, stiger osv. så man
vil periodisk kunne se, at der vil være ledige pladser i dette
område. Men det er væsentligt af hensyn til byggeriet, at de
er sikret parkeringsmuligheder.”
For at vejlede og hjælpe de parkerende vil der i den første
tid være en vagt på stedet, som kan hjælpe med at få tingene
til at glide bedst muligt for medarbejderne og gæster
til DR Byen og Koncerthuset, som også vil kunne parkere
her mod betaling.
Men de ekstra p-pladser er kun en midlertidig løsning. Lokalplanen
for DR Byens område sætter meget snævnre
grænser for, hvor meget areal DR må bruge på p-pladser,
og fra august er det planen at indføre en betalingsordning,
så man kun kan få adgang til p-arealerne gennem betalingsanlæg.
”Vi følger de beslutninger, der træffes i direktionen, og der
1

'Vi kom ud
som tre blå
fakler'
Halskæde brændte
sig fast
er både begrænset kapacitet og økonomi - også når det
gælder parkeringsforholdene i DR Byen,” siger Thomas Abel
Brask.
Når de nye - mudderfri - pladser indtil videre er forbeholdt
bilister med det hvide Ad Hoc-kort, skyldes det, at ordningen
skal kunne administreres. Har man et rødt kort med
permanent parkeringstilladelse indebærer det, at DR garanterer
en plads. Så derfor vil disse pladser stadig være at
finde syd for de tre sorte studieblokke.
”Der er i øjeblikket uddelt 460 røde kort,” siger Thomas Abel
Brask. ”Antallet af Ad Hoc-pladser på grusområdet er ca.
203 og nu kommer der altså 135 ekstra på det vestlige areal.
Men når den endelige parkeringsløsning i DR Byen kommer
på plads - efter planen pr. 1. august - forsvinder alle Ad
Hoc-kort, og det er derfor vigtigt at pointere allerede nu, at
der til den tid vil være endnu færre pladser, end der er i dag,
selv inden den nye udvidede ordning på parkeringspladsen
ved metrostationen træder i kraft fra på tirsdag."
Til den tid vil man enten skulle have en permanent parkeringstilladelse
og betale via løntræk, eller man må holde på
gæsteparkeringen og betale fra dag til dag.
kit
”Mine håndflader faldt af som handsker, da jeg kom ud. Det
gjorde voldsomt ondt. De første par dage efter ulykken
kunne vores familie kun kende os på benene. Vi var så hævede
af forbrændingerne, at de ikke kunne kende os. Det
var ikke sjovt at lægge krop til.”
Det fortæller Jan Andersen, som var den ene af de tre
håndværkere og indehaver af byggefirmaet JBA-Design,
som den 19. august sidste år blev udsat for den værste arbejdsulykke
under hele byggeriet af DR Byen.
Ulykken, en gaseksplosion, skete i Koncertsalen. Her var de
tre håndværkere i gang med at fuge i en ventilationskanal
under stolerækken på balkon 4.
”Mens vi arbejdede og befandt os inde i betonkanalen, syntes
vi også, at der blev meget varmt, men vi kunne ikke se,
at det brændte. Så pludselig sagde det bang. Vi opholdt os
et helt andet sted end blæseren til ventilatoren, så vi var
ikke klar over, om ventilatoren kørte,” fortæller Jan Andersen.
Både Jan Andersen, hans medarbejder Ulrik Drachmann, og
firmaets underleverandør Allan Koch Hansen fik alvorlige
forbrændinger og har alle tre stadig voldsomme mén efter
2

Alvorlige skader
7 skarpe om
DR Kiosken
ulykken. Ulrik Drachmann er som den eneste af de tre nu på
fuldtidsarbejde igen, mens Jan Andersen er på deltid og Allan
Koch Hansen fortsat er uarbejdsdygtig. Han fik voldsomme
forbrændinger på armene, fordi han som den eneste
af de tre havde en kortærmet t-shirt på under arbejdet - og
dermed var dårligt beskyttet.
Alle tre har været indlagt på hospitalet i mindst tre uger, og
de første fire dage var Allan, som er værst medtaget, i kunstigt
koma. Han har stadig svært ved at strække armene og
besvær med at dreje hovedet.
”En halskæde, han havde om halsen, da ulykken skete, har
brændt sig ind i hans ansigt,” fortæller Jan Andersen. Selv
har han har været igennem flere operationer på både hænder
og ører siden ulykken.
”Jeg fik især meget svære forbrændinger på hænder og ører,
og er blevet opereret flere gange begge steder. Især er det
fortsat slemt med mine håndflader, som jo er et meget følsomt
sted med mange nerver. Men vi er jo enormt heldige,
at vi overhovedet er i live,” fortæller han.
Jan Andersens firma fik efter ulykken et straks-påbud fra
Arbejdstilsynet om at udføre arbejdet på en anden måde.
Fra hospitalssengen måtte han sørge for at ansætte folk til
at overtage arbejdet, og de nye folk brugte så skumplader i
stedet for drivgasdåser med byggeskum, som sandsynligvis
var medvirkende til ulykken. Men Arbejdstilsynet har endnu
ikke endelig afgjort årsagen til ulykken.
”Ulykken i Koncertsalen er den alvorligste, vi har været ude
for. Koncerthuset har været den farligste arbejdsplads under
byggeriet af DR Byen, men det er lykkedes at gennemføre
hele byggeriet uden dødsulykker, og det er ganske
usædvanlig for så stort og langvarigt et byggeri,” siger byggedirektør
Finn Gjørret.
eva
For nylig kom det frem, at DR Kiosken, som drives af ISS
for DR, lukker i løbet af foråret på grund af driftsunderskud,
og en del af sortimentet flyttes til DR Byens spisesteder. Det
satte gang i debatten på DRåben, og redaktionen stillede
efterfølgende syv spørgsmål til Bettina Jensen, der er forretningsudviklingschef
i DR:
Bettina Jensen, du har meddelt på Inline, at kiosken lukker
på grund af underskud i driften. Hvor stort er det underskud?
3

Kø-problemer
”For det første vil jeg gerne understrege, at kiosken ikke
lukker - vi flytter kiosken. Vi vil gerne skabe en god løsning
for medarbejderne: Mange har ønsket en mere central placering
af kiosken. Desuden kan vi se, at hvis kiosken skal
drives rentabelt, skal varerne kunne sælges sammen med
andre varer, der kan give os indtjening: Kaffe, romkugler,
kager og så videre. Med hensyn til underskuddets størrelse,
så HAR vi et underskud, og det er af en størrelse, så vi har
truffet de her beslutninger. Der ud over har jeg ikke yderligere
kommentarer til underskuddets størrelse.”
Kiosken har et ret bredt udbud af varer. Vil man i fremtiden
kunne købe receptions-rødvin, blomster, klippekort, tandbørster
og menstruationsbind i cafeerne i Indre Gade?
”Vi er i gang med at undersøge, hvordan vi bedst får integreret
kiosksortimentet i DR Byen. Lige nu kan jeg ikke sige,
hvor tingene kommer til at være, men det ved vi inden for
et par uger. Nogle af varerne kan eventuelt blive placeret i
automaterne - måske bliver det dér, man kan finde menstruationsbindene.
Vi vil tage alt det fra sortimentet med,
som det overhovedet er muligt at passe ind i spisestederne
og automaterne, men jeg kan endnu ikke sige detaljeret,
hvad der vil være hvor.”
Hvordan vil man tackle de kø-problemer, der kan opstå i
cafeerne, når der både er folk, der skal købe Cafe Latte og
folk, der stiller sig op for at købe kioskvarer?
”Vi har en tro på, at mange af kunderne vil købe kioskvarerne
sammen med kaffen. Det vil ikke øge køernes længde,
og derfor er der som udgangspunkt ikke planer om at sætte
flere til at ekspedere. Men vi vil holde øje med situationen,
og hvis ikke vi gør det, er jeg sikker på, at mange gode DRmedarbejdere
vil holde øje med det for os ...”
Det er først nu, at DR Byen er ved at være bygget færdig -
fx er ca. 100 musikere lige flyttet herud. Hvorfor beslutter
man at lukke kiosken inden det er afprøvet, om den kunne
svare sig i en fuldt bemandet DR By?
”Jeg understreger: Vi FLYTTER kiosken, vi lukker den ikke.
Vi har drevet siden 2007, og vi har lavet en brugerundersøgelse,
så vi ved, hvor mange der køber hvad hvornår. Ud fra
de erfaringer kan vi regne os frem til, at det stadig vil være
4

Ytringsfrihed
nødvendigt at flytte sortimentet til et mere centralt sted -
også for at efterkomme et massivt ønske fra medarbejderne.
Det er i øvrigt en DR-beslutning, at kiosken i sin nuværende
form lukker, ikke en ISS-beslutning, og det er DR, ikke ISS,
der har underskuddet, selv om ISS driver kiosken på DRs
vegne - jeg kan se i debatten, at der er nogle misforståelser
her.”
Mange af de, der har skrevet debatindlæg på DRåben og
Inline de sidste par dage, er kede af at miste kiosken som
et fristed, hvor man kan gå ned og få sig en sludder. Hvad
er din kommentar til det?
”Ideen er, at man også kigger på Dab In. Der er truffet en
beslutning om at vi ikke åbner Dab In for offentligheden i
2009. Parallelt er der truffet en beslutning om, at vi på sigt
skal undersøge, hvordan området med Dab In og kiosken
kan integreres, så medarbejderønsket om et fristed eller
åndehuller kan imødekommes. Fx har der været ønske om,
at Dab In kunne være et sted, hvor man kunne gå ned, spise
sin madpakke og hygge sig lidt - det er noget af det, vi
skal undersøge, altså ikke lige nu men på sigt.”
Kioskbestyrer Maj-Britt Nielsen har sagt til DRåben, at hun
har fået at vide, at hun ikke må udtale sig. Du oplyser i et
debatindlæg, at hun gerne må udtale sig ”omkring forhold
vedrørende hendes arbejde hos kunden.” Hvad må hun - og
hvad må hun ikke?
”Maj-Britt må gerne udtale sig om, hvordan hun oplever situationen.
Hun er ansat i ISS, ikke i DR, og jeg vil ikke
blande mig i ISS’ forhold, men der har ikke været tale om
nogen mundkurv.”
Gør de mange debatindlæg til støtte for kiosken, der har
været både på DRåben og Inline, indtryk?
”Det ærgrer mig, at jeg ikke har formået at få alle relevante
informationer med i den første artikel. Hvis jeg have fået
understreget bedre, at vi ikke lukker men flytter kiosken,
tror jeg, der ville have været mindre blæst om sagen.”
bnc
5

Koncerthuset:
Grand opening
Nissen kom
med Aaberg
og Munk-
Rasmussen
Ugens markante begivenhed i DR var lørdagens åbningskoncert
i Koncerthuset. Med hele kongehuset på den røde
løber og andre 1540 prominente gæster, var alle sejl stat til.
Men ikke alt gik helt som oprindeligt planlagt. Fx var det -
som beskrevet i en tidligere artikel i DRåben - meningen, at
koncertgæsterne, når de kom ind ad svingdøren og kastede
et blik opad, skulle betages af en kunstig stjernehimmel: En
perforeret loftplade med et mylder af LED-lamper, der skulle
illudere stjernehimlen netop som den så ud den 17. januar
2008 - åbningsaftenen.
Og masser af stjerner var der i Koncerthusfoyeren, men af
den menneskelige slags - ingen lysende prikker i loftet.
DRåben erfarer, at Koncerthusets arkitekt Jean Nouvel få
timer inden åbningen ændrede mening om stjernehimlen og
forlangte den slukket - og således blev det. Angiveligt mente
arkitekten, at der alt i alt ville blive for meget lys, når
også diverse fotografer bidrog til oplysningen.
Men efter koncerten, da publikum myldrede ud, var fotograferne
væk - og universets lanterner i miniformat på plads.
bnc
Nok blev Koncerthuset årsagen til, at de måtte forlade deres
poster i DRs top. Og nok havde de hver især modtaget hadske
og truende breve, skrevet på papir med DR-logo og
sendt i tilsvarende kuverter.
Men glæden over, at Koncerthuset nu langt om længe kan
tages i brug, overskyggede helt den dystre baggrund for
såvel Christian S. Nissen, Finn Aaberg og Mogens Munk-
Rasmussen.
DRåben talte med dem alle tre og spurgte blandt andet
Christian S. Nissen:
Var det bøvlet værd?
”Man skal først og fremmest huske, at der er mange blandt
DRs nuværende og tidligere medarbejdere, der har haft
meget mere bøvl end jeg. Dem skal vi også tænke på i aften
- og det er også deres hus.”
For mit eget vedkommende der har det været al bøvlet
værd.”
Og du har haft mulighed for at se det?
Ja, Jean Nouvel inviterede mig ud til en fire timer lang rundtur
i hele huset torsdag aften. Og det er jo helt fantastisk.
Det overgår alle mine forventninger.”
Finn Aaberg sagde, at han mødte med en underlig blanding
af frustration over alle de problemer, som der viste sig at
6

2500 fik
fejl-invitation
En brøler
være i byggeriet, og samtidig en glæde over at fremtiden nu
starter, og at tusindvis af mennesker vil få en masse gode
oplevelser i Koncerthuset.
”Og når vi kommer ind i Koncertsalen, kan vi se, at det er
så tæt på det perfekte, som man overhovedet kan drømme
om med tidens teknologi. Det er lidt rart at have medvirket
til det. Først og fremmest er akustikken fortrinlig. Det kan
næppe gøres meget bedre.”
Mogens Munk-Rasmussen syntes, at det var ubehageligt at
modtage trusler, men har erfaringer med det efter mange år
i den finansielle sektor. ”Det er værst for min familie.” Brevet
med truslerne er røget i papirkurven.
kit & eva
20 gamle nyhedsbreve OG en galla-invitation blev fredag
aften ved en fejl sendt ud til alle, der stod på en nyhedsbrev-mailliste.
Klokken var ca. 22 fredag aften. Der var travlhed i DR Musik
Live - et sidste nyhedsbrev inden Koncerthusets åbning
skulle sendes ud til de ca. 2500, der stod på nyhedsbrevsmaillisten.
Den såkaldte listeserver, der klarer den slags
masseforsendelser, blev aktiveret via computeren - og så
var det, det skete.
I stedet for det ene, friske nyhedsbrev sendte listeserveren
samtlige 20 nyhedsbreve, der er skrevet om Koncerthuset
de seneste to et halvt år, ud én gang til.
”Jeg tror nok, at det var en menneskelig fejl. Der var pres
på,” fortæller webmedarbejder Claus Larsen fra DR Live
Klassisk.
Men den gigantiske informationsmængde, der ramte nyhedsbrevs-abonnenternes
computere, var ikke det største
problem. I mailstakken gemte sig af uransalige årsager en
mail med en invitation til de ca. 200 seere og lyttere, der
havde vundet billetter til åbningsaftenen. ”Tillykke, du har
vundet!”, lød det glade budskab, der altså røg med ud til
samtlige 2500 nyhedsbrevs-abonnenter.
”Det var en klar brøler, og lørdag sendte vi en ny mail ud til
alle abonnenter for at forklare, at det med invitationen var
en fejl. Forinden slettede vi samtlige forudgående 20 nyhedsbreve
for at være sikre på, at abonnenterne ikke fik
hele stakken én gang til,” fortæller Claus Larsen - der dog
ikke var specielt nervøs for, at nogle af de ny-”inviterede”
7

Bombehunde:
Stak snuden i
instrumenter
På jagt efter
de kendte
ville dukke op til gallaaftenen og forlange at komme til koncert.
”Hele forsendelsen har jo nok set lidt mærkelig ud, og i øvrigt
fremgik det af den forkerte invitation, at man skulle
sende en bekræftende mail tilbage til os. Alt i alt har vi talt
om, at hvis det her ender med at være den største brøler i
forbindelse med Koncerthusåbningen, så bliver det nok en
meget god aften,” slutter Claus Larsen.
bnc
”Åh, nej, skal jeg virkelig åbne kassen? Det er altså en meget
kostbar fagot, jeg har med.”
Den unge musiker blev straks bekymret, da politifolkene
ved personaleindgangen til Koncerthuset skulle tjekke hans
musikinstrument for våben, og bad ham åbne kassen med
fagotten.
Politifolkene i sikkerhedskontrollen var meget grundige med
at tjekke alle, som skulle ind gennem personaleindgangen
et par timer inden koncerten.
Der var flere musikere, som skulle ind og spille i Koncerthuset
til åbningskoncerten lørdag aften, som ikke var glade for
de snusende bombehunde ved indgangen.
De var bekymrede for, at alt for ivrige hundepoter skulle
trampe rundt i deres fagot eller kostbare Stradivarius-violin.
Men politiets bombehunde hoppede veltrænede og elegante
rundt på hurtige poter, stak snuderne ned i tasker og violinkasser,
uden at nogle instrumenter kom til skade - og uden
at finde våben.
Hvis bombehunden fandt noget mistænkeligt, ville den
straks sætte sig ned, fortalte én af de politifolk, som havde
styr på de snusende hunde.
eva
”Er der nogen, der vil gi’ en autograf?”
Han stod lige der, hvor den røde løber begyndte til Koncerthusets
gallaåbning - en lille mand i lysegrå jakke med et
kæmpe halstørklæde og en strikket hue i størrelse X-large.
Og der var god grund til den lune påklædning: Flemming
Christensen, som han hed, havde sat sig selv på en kold
tjans i kendis-vrimlen. Hans store hobby er nemlig at samle
på autografer:
”Jeg har vel omkring 250.000 autografer, og jeg tager rundt
i hele Europa og også til USA for at samle dem. Jeg har flere
gange snakket med Goldie Hawn og Brooke Shields, og sidste
år mødte jeg Mr. Bean og fik hans autograf,” fortalte
8

Manden med
lyden
Flemming Christensen DRåben, mens han årvågent spejdede
ud i aftenmørket.
Og hvilke trofæer var han så specielt på udkig efter denne
aften?
”Nogle af de danske skuespillere. Måske Peter Gantzler og
også meget gerne Ole Ernst. Og så ham arkitekten, hvad er
det, han hedder? Nå jo, Jean Nouvel ...”
bnc
Ӂh, er det Dem? Tusind tak - det er blevet en vidunderlig
sal,” lød reaktionen fra en af musikerne, da Koncerthusets
akustiker, Yasuhisa Toyota, forleden spurgte om vej på en
af gangene bag Studie 1. Musikeren greb spontant ud efter
Toyotas hånd og trykkede den hjerteligt, inden han ledte
japaneren på rette vej.
For mens husets franske arkitekt, Jean Nouvel, som oftest
bevæger sig rundt med et større følge af assistenter omkring
sig, smutter den lille venlige japaner ubemærket rundt
og er meget nem at komme i kontakt med.
Inde i salen glider Toyota lydløst ned ad trapperne på 2.
balkon og forsvinder helt ind i en koncentreret lytten, mens
musikerne arbejder sig igennem en bid af repertoiret til åbningskoncerten.
Det er varmt heroppe under taget, men først da dirigenten
Thomas Dausgaard slår sidste taktslag, finder akustikeren
et lommetørklæde frem og tørrer den glinsende pande.
Og hvordan er De så tilfreds med resultatet af de sidste firefem
års arbejde?
”Hvordan oplever De salen? Synes De, at det fungerer?” -
spørger han tilbage. Og da han hører, at både musikerne og
de medarbejdere, der har haft lejlighed til at være publikum
i salen, er meget begejstrede for salen, siger han med et
lille, underfundigt smil: ”Jamen, så har jeg jo heller ikke
grund til andet end at være tilfreds.”
Har der været mange overraskelser undervejs i processen?
”Hver bygning er unik. Man har selvfølgelig sine bekymringer
i forbindelse med hvert eneste projekt, og der dukker
altid ting op undervejs, som man ikke var forberedt på. Men
det er en del af jobbet. Der er aldrig nogen garanti for, at
ting lykkes. Man er nødt til at arbejde sig igennem de ændringer,
der altid sker undervejs. Det kan fx være nye materialer
i forhold til det oprindeligt planlagte, som giver en
anden resonans. Der er altid en serie af små kompromisser,
som betyder, at vi må finde løsninger, så tingene kommer
til at passe.”
9

Arbejdet med lyden
begynder først nu
De har ansvaret for den gode lyd i alle fire studier i Koncerthuset.
Hvilket er efter Deres mening det bedste?
Ingen besvares spørgsmålet med et modspørgsmål:
”Hvor mange børn har De? To, javel. Og hvilket af deres
børn er så det bedste? Nej vel - det kan man ikke sådan
sige. De er forskellige, og det elsker man dem for.”
Det er jo klart, at huset som sådan ikke er fuldt færdigt.
Men er arbejdet med akustikken færdigt nu?
Nej. Det er sådan set nu, det egentlig arbejde begynder. Jeg
kan ikke aflevere en fuldt færdig manual med, hvordan salen
skal bruges. Det findes der ingen særlige regler for. I
processen, hvor en sal er ved at blive skabt, er vi nødt til at
arbejde indenfor nogle bestemte rammer. Men når salen
står færdig, så er det op til dem, der skal arbejde i den, at
finde frem til deres egne løsninger. Det er lagt helt over i
deres hænder. Selvfølgelig står jeg og resten af firmaet til
rådighed som konsulenter. Men det er ikke os, der bestemmer.”
Og Toyota er overbevist om, at dét sagtens skal lykkes:
”Orkestret er ganske vidunderligt. Jeg er sikker på, at
de hurtigt kan vænne sig til den nye sal og dens muligheder.”
Undervejs i byggeriet har Yasuhisa Toyota, der farter rundt
til projekter på hele kloden, fulgt diverse processer gennem
besøg i DR, men især via mails. Afstanden er ikke et problem,
forklarer han. ”Nu om stunder kan man sende en email
eller en fx. Men tidsforskellen betyder noget!”
Og han vil fortsat være i nærheden og kan hurtigt komme
forbi København, hvis der skulle opstå uventede problemer.
For Nagata Acoustics har adskillige projekter i Europa: En
ny koncertsal i Helsinki i Finland, et andet projekt i Hamborg,
to i Paris og et i Spanien.
”Så jeg tilbringer ret meget tid i flyvemaskiner på kryds og
tværs af Europa,” smiler han.
Hvilke sæder i salen er de bedste?
”Desværre - der er ikke nogen ”bedste sæder”. Der er mange
excellente sæder, og jeg ved, at man sælger billetter til
forskellige priser - det er vel et spørgsmål om, hvor man ser
orkestret og de medvirkende bedst. Men lydmæssigt er det
nok sådan, at man skal finde frem til sin egen favoritplads -
det vil være et spørgsmål om den enkeltes personlige
smag.”
10

Mød
mr. Musikhus
Med i alle sving
Da vi talte sammen for fire år siden, mens salen endnu kun
var en lille model, der skulle foretages lysprøver i, lovede
De mig, at begå ”seppuku”, hvis projektet havarerede...
”Det har jeg da heldigvis glemt alt om. Ingen - heller ikke vi
- har nogen helt sikker viden om, hvordan et rum kommer
til at virke i lydmæssig forstand. Vi kan kun bede. Men der
er ingen grund til bekymring i den retning...” lyder det med
endnu et underfundigt smil.
kit
Han havde ikke været ansat så længe, førend han sagde op.
Niels Erik Lund var blevet ansat som konsulent på byggeriet
af DR Byens koncerthus og havde som hovedopgave at formidle
kontakten mellem byggeriet og brugerne, men var
også med til at præsentere en række arkitekters løsningsforslag
med hensyn til, hvordan koncethuset skulle se ud og
være indrettet.
Blandt de syv konkurrenceprojekter fra forskellige tegnestuer
havde han i dén grad set sig varm på et enkelt (fra tegnestuen
3XNielsen) som han mente var det ideelle for musikerne
og de øvrige medarbejdere. Men nu var han dybt frustreret
og vred, for dommerkomitéen havde som det første
valgt netop dette projekt fra.
”Jeg var meget ophidset og gik ind til projektdirektør Kjeld
Boye-Møller for at fortælle ham, at det her kunne jeg slet
ikke være med til. Så hidsede han sig op og skældte mig
huden fuld - og det endte da også med, at jeg fortsatte...”
siger han med et ironisk smil.
Han læner sig tilbage i Poul Kjærholm-sofaen, der sammen
med andre af DRs møbler fra TV-Byen står i et hjørne af
Koncerthusets foyer. Det er tid til at slappe lidt af. Det er
blevet mandag og ræset hen mod åbningskoncerten er
overstået.
Men Koncerthuset ligger ikke stille hen. Der ryddes op, flyttes
rundt og ind. Fredag går det løs igen i Studie 1 med P3
Guld, og samtidig er der stadig mange håndvækere i sving
rundt om på de forskellige etager. Huset er åbnet, men et
godt stykke fra at være færdigt.
Niels Erik Lund, der nu har titel af driftschef, blev ansat som
musiktekniker i DR i 1997, men siden 2001 har Koncerthuset
fyldt meget i hans arbejdsliv. Først da han blev medlem
af en af de arbejdsgrupper, som skulle forberede byggeriet
og dets indretning - og fra årsskiftet 2001/02 hvor han henvendte
sig hos ledelsen af byggeprojektet for at høre om
11

Et enormt engagement
mulighederne for at blive nærmere knyttet til byggeriet. Det
førte til et job som teknisk konsulent og brugerkoordinator
og en enorm viden om det hus, han nu står for driften af.
Han har været med i alle de sving, der har været på den
lange vej frem mod målet, og kender ret bogstaveligt hver
en dims eller skrue, der får de mange mekaniske løsninger i
huset til at fungere.
Det har været lærerigt at skulle få forskellige interesser,
forventninger og ikke mindst arbejdskulturer til at passe
sammen.
”Vi er jo vant til, at møder starter på det aftalte tidspunkt.
Men i begyndelsen af processen dukkede franskmændene fx
ofte op, når vi andre var ved at være færdige. De er altså
mere uorganiserede... men samtidig også dygtige og kreative.
Vores japanske akustiker, Toyota, var til gengæld særdeles
præcis, omhyggelig og slet ikke interesseret i at fremhæve
sig selv - selv om han da gerne vil have anerkendelse
for sin indsats.”
Samtidig roser Niels Erik Lund arkitekten Jean Nouvel for at
være meget fokuseret på, at Koncerthuset kom til at fungere
bedst muligt for de musikere og andre medarbejdere, der
skal levere koncerterne. En ambition, han mener, det er
lykkedes at indfri.
”Jeg synes jo, at det er indlysende, at når fx DRs dramaafdeling
kan levere den ene prisvindende serie efter den anden,
så er det fordi, der er blevet satset nogle midler på
dem. Og det samme tror og håber jeg vil gøre sig gældende
med Koncerthuset,” siger han.
Selv vil Niels Erik Lund gøre sit til, at driften kommer til at
fungere optimalt. Og interviewet afbrydes da også flere
gange, når mobiltelefonen begynder at sitre i lommen og
spørgsmålene vælter ind. For hvad gør vi med hensyn til...?
Og hvem tager sig af...?
”Det er ikke helt enkelt at få så stor en organisme til at fungere,
for der er så mange involveret og dermed også mange
meninger om, hvordan problemer skal løses. Vi skal lige lære
huset og dets logistik at kende. Ikke alt fungerer optimalt
endnu, men jeg er sikker på, at det kommer,” siger han.
Også selv om han på en stille gråvejrs hverdag efter den
store åbnings-ståhej godt kan mærke, at hans psykiske batteripakke
er ved at være flad.
”Der er og har hele tiden været et enormt engagement hos
de mennesker, der arbejder med det her hus. Og der er et
12

Bogen om byggeriet
enormt potentiale i det, som jeg er sikker på vil få os alle
sammen til at synes, at det har været besværet værd,” siger
han.
Et nyt møde ligger nu 12 minutter ude i fremtiden, men da
der bliver spurgt til, om det nye koncerthus har lige så
mange kringelkroge og sære indretninger, som den gamle
sal ved Radiohuset, springer Niels Erik Lund op og leder vejen
opad gennem huset. Op til allerøverste etage, hvor
håndværkerne trækker ledninger og går målbeviste omkring
med sære tænger i hænderne. Op over stålriste, forbi diverse
Georg Gearløs-anordninger med stålwirer og kabeltromler
der holder den 72 tons tunge canopy oppe over scenen -
ud over det glastag, der dækker en del af foryerområdet og
tilbage til den vindebro, der er konstrueret for at give passagemulighed
på det sted, hvor det store røde tæppe, der
dæmper efterklangen i forbindelse med opførelsen af højttalerforstærket
musik, kan gemmes væk, når der ikke er brug
for det.
Jo. Her er virkelig noget at være driftschef for.
I forbindelse med åbningen er der udgivet en bog om byggeriet
af Koncerthuset. Den rummer et udpluk af de mere
end 20.000 fotos, som Niels Erik Lund tog undervejs i byggeprocessen,
mens teksten er skrevet af musikkoordinator
Jan Sneum, DR Musik. - I begyndelsen var mine ture med
kameraet på byggepladsen ikke særlig strukturerede. Jeg er
glad for at fotografere, men er ikke professionel. Jeg brugte
det egentlig mest til at få en pause i arbejdet og noget frisk
luft - og så var jeg ret optaget af de enorme kraner. Men da
jeg begyndte at hænge billederne op på projektkontoret og
sendte nogle billeder rundt til vores samarbejdspartnere, så
opstod der efterspørgsel efter dem. Især kran 4 og dens
kranførere fik Niels Erik Lund et nært forhold til: - Jeg var
oppe i toppen af den hver torsdag morgen for at fotografere
byggeriet, så kunne billederne være klar til det ugentlige
byggemøde lidt senere på dagen. Kran 4 stod på det helt
rigtige sted, når jeg ville have så meget som muligt med på
oversigtsbillederne. Kran 1 var ganske vist højere, men den
stod på den anden side af byggeriet. Der kunne jeg så til
gengæld komme op i en kurv under udliggerarmen - og så
fik jeg en tur hele vejen rundt, siger Niels Erik Lund, der
indrømmer, at han lige skulle vænne sig til at være så højt
til vejrs. Bogen kan købes i DR Butikken.
13

Slagsmål
i fredstid
Ville spare penge
”Det er lidt underligt, når man taler med folk fra andre firmaer
og fortæller, at man er røget ud af DR. Så siger
de: ”Nå, så fik du nok en god fratrædelsesgodtgørelse,
hva?” - men det gjorde jeg jo ikke!”
Ole Villumsen fyldte 61 år i november 2008. Den 1. december
fik han, der var forudlønnet, sin sidste lønseddel fra DR,
hvor han har arbejdet i 39 år i Bånd og Film. I forbindelse
med fyringsrunden i 2007 fik han tilbudt en fratrædelsesordning
og tog imod den for ikke at blive fyret. Han blev
fritstillet i 2008 og hævede sin løn året ud - hvad han IKKE
fik med på vejen, var et ekstra økonomisk plaster på såret
svarende til tre måneders løn - en fratrædelsesgodtgørelse.
”Det synes jeg var underligt, for jeg ved fra tidligere fyringsrunder,
at mine kolleger fik nogle måneders løn oveni.
Jeg havde ikke selv planlagt at stoppe så tidligt, og det er
begrænset, hvad jeg har sparet op til min pension, så jeg
kunne da godt bruge pengene,” siger Ole Villumsen til DRåben.
Vi skriver 2009, og om nogle måneder er det to år siden, at
sparekniven lynede i DR. Men skyerne fra uvejret dengang
er ikke blæst helt væk endnu: Engang i løbet af i år mødes
DR og de faglige organisationer i faglig voldgift for at få afgjort,
hvem der har ret i en række sager, hvor tidligere -
læs: Fyrede - medarbejdere føler sig urimeligt behandlet.
Den ene type af sager omfatter i alt 90 medarbejdere i forskellige
faggrupper. Fælles for dem er, at de har tjent deres
løn i DR i 12 år eller længere, og at de var fyldt 60 år på
deres fratrædelsesdag. Ved tidligere lejligheder har DR givet
sådanne medarbejdere en økonomisk afskedshilsen bestående
af en, to eller tre måneders løn, alt efter deres anciennitet
- på trods af, at DR strengt taget ifølge Funktionærloven
kun er forpligtet til at betale fratrædelsesgodtgørelser til
medarbejdere, der ikke kan skifte et liv som DR-ansat ud
med en tilværelse som pensionist eller efterlønsmodtager.
Men DR har altså tidligere betalt til alle, også til dem over
60 år - lige indtil 2007.
”Formålet med fyringsrunden var jo ene og alene at spare
penge. Hvis vi havde betalt fratrædelsesgodtgørelse til alle,
også til dem, loven ikke pålagde os at betale til, ville vi være
blevet nødt til at fyre flere for at få regnskabet til at gå
op,” siger DRs personalechef Marianne Mygind til DRåben.
14

”Småligt af DR”
Aldersfyring?
60.000 kroner
til Afrika
Men den argumentation preller af på de faglige organisationer,
der mener, at DR har brudt en kutyme ved pludselig at
ændre politik for udbetaling af fratrædelsesgodtgørelser.
Når pengene er faldet i så mange år, så fanger bordet, lyder
argumentet fra DJ, LO, AC og FTF, der er gået sammen om
at trække DR for en opmand i en voldgiftssag.
DRåben har spurgt formanden for den faglige paraplyorganisation
KUV Stig Paulsen, om det ellers ikke også var i fagforeningernes
interesse, at så få som muligt blev fyret.
”Argumentet om, at man ville blive nødt til at fyre flere,
holder ikke. Det drejede sig om et engangsbeløb, som man
kunne have fundet ved omprioriteringer. Jeg synes, det er
totalt småligt af DR. Vi taler om medarbejdere, der har tjent
DR i 12, 15, 18 eller flere år,” siger Stig Paulsen.
I det klageskrift, organisationerne har udfærdiget i forbindelse
med voldgiftssagen, slås der på, at DR de seneste
mindst 25 år lige som øvrige statslige virksomheder har udbetalt
fratrædelsesgodtgørelser, også til medarbejdere, der
havde rundet de 60 år. DR holder på, at man har funktionærlovens
bestemmelser på sin side - og at der ikke er
etableret nogen kutyme, fordi udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelserne
har været vurderet fra sag til sag.
Organisationernes samlede krav mod DR i sagen er godt 9,4
millioner kroner. Sagen er endnu under forberedelse, og det
er usikkert, om den når at blive afgjort på denne side af
sommerferien.
En regulær retssag med afsæt i fyringerne i 2007 er også på
vej mellem DR og en faglig organisation, nemlig Dansk
Journalistforbund. Sagen handler om en 63-årig medarbejder,
der mener sig fyret på grund af sin alder, hvilket DR
afviser. Kravet mod DR er en årsløn i erstatning, og sagen
skal køre i Københavns Byret, men er endnu ikke berammet.
bnc
Auktion over superliga-trøjer, konkurrencer, levende musik,
thai-hovedbundsmassage, indsamling af 50-ører - alle kneb
gjaldt, da P4 Trekanten og P4 Syd onsdag slog sig sammen
om at gøre en ekstra indsats i årets Danmarks Indsamling.
Radioværterne og teknikken rykkede ud af studierne i Vejle
og Aabenraa og ind i Kolding Storcenter, hvor der blev
sendt radio fra morgenstunden. Og mens publikum således
for en gangs skyld både kunne SE og HØRE radio, kunne
15

Og over en
million
oven i ...
man deltage i ovennævnte aktiviteter, byde på effekter på
Lauritz.com, hvor pengene gik til indsamlingen - eller sende
støtte-bidrag via SMS.
Projektchef Morten Teilmann-Jørgensen fra P4 Trekanten
fortæller, at man oprindeligt også havde satset på, at områdets
borgmestre skulle melde sig til at optræde i rollen som
toiletbestyrere og samle penge fra de trængende storcenterkunder
ind i en underkop - men det kunne borgmestrene
desværre ikke afse tid til ...
Det gik endda: Dagens resultat blev knap 60.000 kroner
plus nogle smykker og malerier, som bortauktioneres på
Lauritz.com.
Fredag morgen. Danmarksindsamlingen er inde i opløbet på
P3 og P4 forud for det store tv-show i DR1 lørdag aften. Målet
er selvfølgelig at samle så mange penge ind som muligt
til projekterne i Rwanda, og det har fået kreativiteten til at
blomstre i alle de redaktioner, der har engageret sig i projektet.
På P4 København har man endda trodset vinterkulde og slud,
hvor Britt Berglund og Mark Norup fra morgenredaktionen i
den gode sags tjeneste fredag sprang ud som kaffe- og
muffin-sælgere på nogle af de meste travle trafikknudepunkter
i København.
”Salget gav lidt over 1.000 kr. til indsamlingen, men radiomæssigt
var det et godt bidrag. Da vi stod inde på Hovedbanegården
kom folk spontant hen og spurgte, om vi var fra
P4 og gav deres bidrag. Men generelt har folk travlt om
morgen, så det er meget lettere for dem at sende en sms
med et bidrag”, siger Britt Berglund, der efterhånden er tøet
op igen.
Var omsætningen ikke så voldsom i det mobile P4-køkken,
så skæppede sms’erne til 1212 til gengæld i kassen, fortæller
programmets anden vært Ole Jacobsen, der styrede slagets
gang fra studiet i DR Byen.
”Da vi sluttede kl. 10, havde vi i P4 regi samlet over 1 mio.
kr. ind via sms. Heraf kom over 600.000 kr. fra P4 Københavns
lyttere”, siger en småstolt Ole Jacobsen, der har
brugt konkurrenceelementet mellem DRs distrikter som en
af de motiverende faktorer over for lytterne.
Både Britt og Ole er meget imponerede over, at lytterne på
denne måde stiller op og er så engagerede i indsamlingen,
selv om de som værter her i slutspurten har været meget
pågående.
16

USA-Gæster
overraskede
over Obamadækning
Ugens debat
”Vi kom stort set med opfordringen om at sende 150 kr. på
sms mellem hver plade i dag. Til gengæld har vi lovet lytterne
ikke at nævne beløbet 150 kr. i næste uge”, siger Ole
Jacobsen. Nu glæder både Britt og Ole sig til at se, når Monica
Krog-Meyer fra P4 København og Anders Bisgaard fra
DR Sjælland lørdag aften går på scenen i Tivoli med det
samlede beløb fra P4-indsamlingen, der udover over mere
end 1 mio. kr. fra DR Syd, DR Sjælland og DR Københavns
sms-indsamlinger kommer til at indeholde bidragene fra de
mange andre konkurrencer og auktioner, som P4 har haft
gang i ugens løb.
På tv fortsætter dækningen og indsamling i Aftenshowet
fredag aften og naturligvis med det helt store show fra Tivoli
i DR1 lørdag.
bnc+jpu
”Der var helt stille i nyhedsrummet under Obamas tale. Alle
lyttede, og en journalist, som skulle ind og klippe indslag til
radioen, stod bare helt stille og glemte næsten, at hun skulle
arbejde. Vi havde slet ikke ventet, at man i Danmark interesserede
sig så meget for, at USA får en ny præsident,
og at I ryddede fladen i flere timer i prime-time.”
Den amerikanske journalist Boyd Huppert var på besøg hos
DR Nyheder for at lave et tv-indslag sammen med sin kollega,
tv-fotograf Jonathan Malat, om DRs dækning af præsidentindsættelsen.
De to amerikanske gæster kommer fra
NBC-stationen Kare 11 i Minneapolis, og var inviteret af DR
Programudvikling til at køre en tre dages workshop for 12
journalister og tv-fotografer i DR.
Workshoppen faldt sammen med, at de måtte tilbringe dagen
i Danmark og ikke hjemme i USA, hvor alt var på den
anden ende. Så derfor benyttede de lejligheden til at lave et
tv-indslag om DR Nyheders dækning af indsættelsen af
USAs præsident.
”Men vi kommer fra Minneapolis midt i USA, og der er langt
til Europa derfra. Men naturligvis kommer Obamas synspunkter
om for eksempel den globale finanskrise også jer
ved,” siger Boyd Huppert.
eva
Et hot emne på DRåbens debatsider gennem de sidste par
uger har været meddelelsen om, at DR Kiosken lukker (se
artikel tidligere i dette nyhedsbrev). Over 20 medarbejdere
17

Afskedsreception
Jubilæum
har luftet deres mening om beslutningen - her i kort form
nogle af ugens pointer fra debattørerne:
- Kiosken er et medarbejdergode, og dens underskud
bør betragtes som en driftsomkostning.
- Der er gjort alt for lidt for at markedsføre kiosken,
der ligger i et lidt øde hjørne af DR Byen.
- Medarbejder opfordrer kolleger til at bruge kiosken
noget mere.
- DR Byen er først ved at være bygget færdig og fuldt
bemandet nu, blandt andet med DR SymfoniOrkestrets
100 musikere - så der er omsætning på vej til
kiosken.
- Kiosken kunne holde åbent de aftener, hvor det
summer af liv i DR Byen, fx når der er torsdagskoncerter
og når korene øver.
Parkeringsproblematikken var oppe at vende igen: Der
har været pres på DR Byens ad hoc-parkeringsplads, og flere
berettede om skader på deres biler.Der blev også luftet
utilfredshed med skiltningen på P-pladsen og med, at der er
plads til for få biler på pladsen. Se i øvrigt artiklen øverst i
dette nyhedsbrev.
Endelig var der kommentarer og lykønskninger efter åbningen
af koncerthuset. En skribent foreslog, at takken også
bør rettes til medarbejderne for at have stået fyringer, omplaceringer,
kvalitetsforringelser, byggesjusk og byggerod
igennem. Og der var debat om DRs dækning af præsidentindsættelsen
i USA.
Efter 36 år i Danmarks Radio (som jeg ville foretrække vi
stadig hed) melder jeg mig lige om lidt i pensionisternes
rækker. Der er reception fredag den 30. januar kl. 12.30-
14.00. Sted: Indre Gade, 2. sal, Segment 2, ud for biblioteket.
Venlig hilsen
Ole Meisner
Økonomileder Steen Ladewig, ØD Bogholderiet, har 30. januar
været ansat i DR i 25 år. Hans chef, Per Ingvardson,
skriver i den anledning:
18

Steen Ladewig begyndte i DR som kontorelev i Økonomiafdelingen
1. august 1983, og uddannelsen omfattede bl.a.
kreditorbogholderi, rejseafregning og honorarudbetalinger.
Efter elevtiden skulle Steen aftjene værnepligten, og han
var tilbage som assistent i økonomiafdelingen 1. februar
1986, hvor han var beskæftiget med rejseafregninger.
Steen kom derefter til kassererkontoret - og der kom gang i
hans karriere. Han videreuddannede sig til merkonom i
regnskab og med denne ballast og med Steens altid venlige
hjælpsomhed, blev han udnævnt til kontorfuldmægtig og
leder af kassererkontoret.
Steen påtog sig opgaver omkring likviditetsstyring, og blev i
1998 udnævnt til finanskonsulent.
Da det daværende DR-BUR blev nedlagt, og bogholderi og
kassererkontor blev sammenlagt med Applikationscentret i
2005, blev Steen udnævnt til økonomileder i DR-ABC. Kun
fire måneder senere overtog Steen det faglige ansvar for
bogholderifunktionerne og kassen, og hans ansvarsområde
blev yderligere udvidet, da kreditorbogholderiet for fire år
siden flyttede fra Indkøbsafdelingen til DR ABC.
Steen besidder nogle meget stærke kompetencer indenfor
sit fagområde, hvor han kender alle processer, og ikke
mindst baggrunden for, hvorfor vi gør som vi gør - og derfor
kan stort set alt lade sig gøre. Det har rigtig mange kolleger
nydt godt af, hvis de fx har været sent ude med at bestille
rejseforskud eller har haft en regning liggende for længe.
Og Steen har altid et godt humør og et gå-på-mod uden lige.
Han er altid villig til at påtage sig opgaver og har en vilje til
at finde gode og bæredygtige løsninger. Men Steens tålmodighed
er ikke til at gemme opgaver - de skal nemlig løses
med det samme.
Det er disse ting, der gør Steen til en fantastisk god kollega
og DR-medarbejder.
Personligt har jeg haft fornøjelsen af i perioder at arbejde
sammen med Steen i de seneste 10 år og nu i mere end
seks år, hvor jeg har haft ham som medarbejder. Det er et
samarbejde, som jeg sætter meget stor pris på og som har
været en afgørende faktor for, at det har kunnet lykkes at
skabe store og gode forandringer og ikke mindst effektiviseringer
i vores processer og arbejdsgange i bogholderiet.
I fritiden nyder Steen, som tidligere var elite fodboldspiller,
stadig glæden ved sporten, som nu mest dyrkes sammen
med kolleger i Idrætsforeningen i DR.
Men familien og venner er det vigtigste for Steen, og relationerne
bliver vedligeholdt med tætte besøg i det sønderjy-
19

Dødsfald
Ledige
stillinger
ske og med den årlige sommerferie med vennerne og deres
børn til den sydøstlige del af Europa.
Tak for indsatsen de første 25 år - og hjertelig tillykke med
jubilæet.
Steen holder reception på fredag den 30. januar kl. 14-16 i
caféområdet i Segment 3, 5. sal.
Journalist Finn Kobberø, tidligere DR Sport, er død 21. januar,
72 år. Bisættelsen foregår fra Nærum kirke, lørdag den
24. januar kl. 13.
Forhenværende basbasunist i RSO, Leif Pedersen, er død 12.
januar, 62 år.
Forhenværende scenograf i TV-Teatret Espen Hansen, er
død 17. janur, 83 år.
Driftstekniker til DR Byen
Vil du være en del af en dynamisk højteknologisk medievirksomhed?
Kontakt drifts- og vedligeholdelseschef Henrik
Johannesson på tlf. 35 20 47 14. Se opslag:
Internt opslag
Executive assistent til
DR Markedsføring & DR Multimedie
DR Markedsføring & DR Multimedie søger en executive assistent
til markedsføringsdirektøren og afdelingens fælles ledelsesgruppe
med start så hurtigt som muligt.
Jobbet:
Vi søger en erfaren executive assistent, der sammen med
markedsføringsdirektøren og ledelsesgruppen kan varetage
opgaver, der knytter sig til afdelingens ledelsesarbejde herunder
fungere som executive assistent for markedsføringsdirektøren.
Arbejdet omfatter også selvstændig projektledelse
og -styring for udviklingsopgaver og tværgående indsatser
inden for afdelingens ansvarsområder. Stillingen refererer
til markedsføringsdirektøren.
Din profil:
Erfaring som executive assistent fra lignende enhed/funktion.
Erfaring som projektleder - gerne inden for markedsføring,
design, kommunikation og/eller branding. Erfaring
med at håndtere mange og forskelligartede opgaver og trives
med detKendskab til og interesse for medier i bred forstand.
Formår at formulere dig levende og letforståeligt i
skrift og tale. Er åben, imødekommende og har en god portion
humor. Relevant akademisk uddannelse
20

Vi søger en kollega, der er fagligt og personligt ambitiøs,
serviceminded og som har lyst til at være et centralt omdrejningspunkt
i en afdeling med en bred berøringsflade internt
i DR og til eksterne samarbejdspartnere. Som executive
assistent vil du få et grundigt indblik i afdelingen, dens
ledelse, opgaver og udfordringer, hvilke du aktivt skal medvirke
til at udvikle og løse.
Succeskriteriet er hele tiden at skabe optimale rammer for
det strategiske og kreative arbejde med at brande og markedsføre
DRs kanaler og indhold. Til gengæld kvitterer vi
med et fagligt spændende og levende miljø med høje ambitioner
i et job, der nok er krævende, men også foreneligt
med et sundt familieliv.
Hvis du vi vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte
markedsføringschef Thomas Hertz, 20 12 56 52. Stillinger
i DR søges elektronisk og denne stilling søges via linket
her senest den 25. januar kl. 12.
Internt opslag
Administrativ koordinator til Økonomidirektørens sekretariat
I Økonomidirektørens sekretariat søger vi en ny kollega til
varetagelse af en række administrative opgaver i sekretariatet
mv.
I Økonomidirektørens sekretariat er vi i alt otte ansatte,
som arbejder med en række forskellige opgaver f.eks. budget,
måneds- og controllerrapporter, forskellige projekter,
likviditetsstyring og andre opgaver for økonomidirektøren.
Til daglig arbejder vi tæt sammen med de øvrige afdelinger i
DR Økonomi og DRs øvrige områder. Vi har mange bolde i
luften og søger derfor en kollega til at bistå sekretariatet og
økonomidirektøren.
Opgaverne omfatter bl.a.:
Økonomiopgaver, herunder drift af Fællesposter og bidrag
til måneds- og controllerrapporter f.eks. afstemning af budgetter,
udtræk og udsendelse af tal mv. Bistå ift. opgaver i
Balanced Scorecard projektet. Administration af Inline sider.
Tidsregistrering, herunder ferie- og sygeregistrering i workplace,
TID mv. Ad hoc opgaver f.eks bestilling af mødelokaler,
mødeforplejning, rejseafregning og udlæg samt back-up
for økonomidirektørens sekretær.
Din profil:
Du har en kontoruddannelse f.eks. HK-uddannet eller lignende.
Du har flair for tal og gerne erfaring med bogføring/regnskab
mv. Du har evt. kendskab til DRs systemer
21

f.eks. tidsregistrering/økonomisystemer. Du er udadvendt
og serviceminded. Du kan samarbejde og arbejde selvstændigt
I DR Økonomicenter sætter vi pris på et uformelt miljø, hvor
vi giver hinanden mulighed for at tilrettelægge en arbejdsdag,
der kan være hektisk og travl - men stadig giver tid og
plads til familie.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte
chefsekretær Jette Nielsen, 28 54 36 20, eller Stine
Hegelund Bertelsen, 28 54 36 32.
Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges via
linket her senest den 30. januar kl. 12.
Internt opslag
Projektleder til DR Multimedie
Vil du være med i DRs dynamiske udgivelsesvirksomhed?
DR Multimedie udgiver produkter med tilknytning til DRs
brands og formater - bøger, cd'er, dvd'er, dukker, spil og
merchandise. I nær fremtid satser vi på vækst på endnu
flere produktplatforme, herunder udgivelse på nye digitale
platforme. Store udfordringer er i vente.
Projektlederen kommer til at indgå i et nært samarbejde
med sine kolleger omkring udvikling af ideer og arbejdet
omkring specielt dvd og cd.
Dine arbejdsopgaver er:
Styre projekter med ansvar for projektets økonomi og tidsplan.
At sikre produktets indhold og kvalitet. At danne overblik
over projektets rettighedsbillede. At fastsætte målgruppe
for produktet. Deltage aktivt i et konstruktivt samarbejde
mellem projektinvolverede og samarbejdspartnere - internt
som eksternt. Planlægge og sikre den rigtige markedsføring
i samarbejde med ekstern partner
Dine kvalifikationer:
Engageret, initiativrig, ansvarlig og selvstændig. Gode samarbejds-
og forhandlingsevner og fair gennemslagskraft.
Evne at have mange projekter kørende samtidig. Evne og
vilje til at sikre et højt aktivitetsniveau. Udvise kreativitet i
løsning af arbejdsopgaverne. Sikker formidlingsevne afpasset
til målgrupper, medier m.v. Forretningsmæssigt orienteret/godt
købmandskab. Evne til at træffe beslutninger på et
gennemanalyseret grundlag.
Vi tilbyder:
22

Et ansvarsfuldt, afvekslende og selvstændigt job med mulighed
for personlig og faglig udvikling i en udgivelsesvirksomhed,
der er i konstant udvikling. Vi søger en kollega, der
kan tiltræde 1. april. Vil du vide mere om stillingen, så kontakt
chef for DR Multimedie Anders Kjærsgaard Sørensen på
telf. 28 54 83 85. Stillinger i DR søges elektronisk og denne
stilling søges via linket her senest den 31. januar kl. 12.
DRåbens redaktion
DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C.
E-mail: draaben@dr.dk
Redaktion:
Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen
35 20 59 52, bnc@dr.dk
Journalist Eva Birgitte Jensen
35 20 30 37, eje@dr.dk
Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg
35 20 30 38, kit@dr.dk
Journalist Jørgen Poulsen (freelance)
22 67 06 72, jpu@dr.dk
Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse
23