F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong> 6·2012<br />
Minitema: Læsning ud af huset!<br />
En illustrator bliver selvudgiver<br />
50 Shades – hvorfor fik den hug?
leder<br />
Bibliotekerne og e-bøgerne<br />
Det sidste års tid har bibliotekerne som forsøg udlånt e-bøger via<br />
eReolen.dk, og det har været en gedigen succes. I juli måned, hvor<br />
der blev reklameret på togstationerne, nåede udlånet op på 88.000.<br />
Der er en væsentlig forskel på p-bøger og e-bøger, nemlig at ebogen<br />
altid er ny. Den bliver ikke nusset, den kommer ikke i en særlig biblioteksindbinding,<br />
og den kan ikke slides op. Derfor er der ikke helt samme incitament<br />
til at købe en e-bog, når den kan lånes gratis. I hvert fald kan eReolens<br />
succes mærkes på forlagenes salg. I juli måned blev der solgt 12.000 e-bøger,<br />
dvs. under en syvendedel af, hvad der blev udlånt. Ingen kan sige, hvor mange<br />
lånere der ville have købt e-bogen, hvis den ikke kunne lånes, og derfor kan<br />
man ikke sætte lighedstegn mellem udlånstal og mistet salg. Men salget af<br />
e-bøger er stagneret, og det har vakt bekymring hos både forlag, boghandlere<br />
og forfattere. For selv om e-bøgerne stadig kun tegner sig for et par procent<br />
af salget såvel som udlånet, er det uheldigt at vænne læserne til, at e-bøger er<br />
gratis.<br />
Gratis er det nu ikke for bibliotekerne. De betaler pr. udlån, og derfor har<br />
de fleste kommuner lagt et loft over, hvor mange e-bøger en borger kan låne,<br />
typisk tre eller fem pr. måned. Så alle er enige om, at udlånet skal begrænses,<br />
der er bare ikke enighed om hvordan:<br />
Bibliotekerne har ønsket at fortsætte med en justeret version af den nuværende<br />
model, hvor lånerne kan vælge frit, og hvor der ikke er nogen venteliste<br />
på e-bøgerne. Forlagene har derimod ønsket en licensordning, så en e-bog kun<br />
kan udlånes et begrænset antal gange. Det ville give ventelister på populære<br />
bøger, men sikre mod, at udlånet udhuler salget.<br />
<strong>Forfatterforening</strong>en har bakket op om licensordning, fordi vi så ville kunne<br />
overføre modellen for biblioteksafgift fra p-bøger til e-bøger. Der ville være en<br />
bogbestand at tælle, mens man efter den nuværende model kun kan regne på<br />
udlånet.<br />
I skrivende stund er forhandlingerne ikke afsluttet. Under alle omstændigheder<br />
er <strong>Dansk</strong>ernes Digitale Bibliotek på vej som en central platform, som<br />
også eReolen skal lægges ind under, og til da ventes eReolen at fortsætte som<br />
forsøg i en eller anden form, med eller uden Gyldendal, L&R og andre store<br />
forlag.<br />
I mellemtiden har kulturministeren nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan<br />
der kan indføres biblioteksafgift på e-bøger. Selv uden en ny aftale om<br />
eReolen er der nok at diskutere, både hvad angår teknik og fordeling af afgiften.<br />
Det betyder også, at <strong>Forfatterforening</strong>ens interne biblioteksafgiftsudvalg<br />
bliver vakt til live igen, med nye repræsentanter for grupperne.<br />
Det bliver ikke let at finde en model for digital biblioteksafgift, som alle kan<br />
blive enige om, men lad os nu tage diskussionen i fordragelighed. I øjeblikket<br />
er der nemlig ingen biblioteksafgift på e-bøger, og det er i hvert fald ikke<br />
nogen holdbar løsning.<br />
Foto: thomas thorEnDahL<br />
2 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2012<br />
Jo Hermann, formand<br />
indhold<br />
Kakkelbordsbogen<br />
Når flere<br />
læser sammen<br />
5 skarpe<br />
om ’50 Shades …’<br />
Opdigtet onsdag<br />
Penge til interaktive<br />
lærebøger<br />
Kæphesten:<br />
En optimistisk<br />
bogsælger<br />
Et kanonår<br />
for kurser<br />
Kurser<br />
Legater<br />
Kalender<br />
Kristiane Hauers<br />
poesibog<br />
4<br />
6<br />
9<br />
10<br />
12<br />
13<br />
14<br />
15<br />
16<br />
17<br />
20<br />
Forsiden er skabt af<br />
Bente Bech, som er<br />
uddannet på Danmarks<br />
Designskole på linjen<br />
for tegning og grafik i<br />
1982. Efter nogle år som<br />
reklametegner, bl.a. for<br />
Lego, kastede hun sig over<br />
illustrationer til bøger,<br />
magasiner og plakater.<br />
Bente har også vundet flere<br />
priser for sit arbejde.
pris til<br />
niels Brunse<br />
Oversætter og forfatter Niels<br />
Brunse får Modersmål-Prisen<br />
2012. Brunses “indsats medvirker<br />
til stadighed til at gøre<br />
den danske offentlighed<br />
klogere – både på tanker<br />
tænkt uden for Danmark og<br />
på mulighederne i det danske<br />
sprogs udtryksformer.”<br />
Sådan lød det i Modersmål-<br />
Selskabets begrundelse<br />
for at tildele oversætteren<br />
Niels Brunse årets pris. Niels<br />
Brunse er måske bedst<br />
kendt som oversætter af<br />
bl.a. Shakespeare og Thomas<br />
Manns ’Buddenbrooks’, men<br />
han har også skrevet tre<br />
sange i højskolesangbogen<br />
og en tekst til en kantate til<br />
Dronning Margrethes regeringsjubilæum<br />
i januar 2012.<br />
aB<br />
rOmaner<br />
gør klOgere<br />
”… når fiktionen<br />
potenteres til<br />
litteratur, bliver den<br />
alligevel det helt<br />
nødvendige sted, den<br />
helt uundværlige<br />
institution i vores<br />
verden, hvor<br />
sandheder kan siges i<br />
løgnens form. Tænk,<br />
hvad vi ikke vidste om<br />
hinanden, hvis ikke vi<br />
havde romanerne.”<br />
Bjørn Bredals i sin anmeldelse af<br />
Klaus rifbjergs nye roman, ’nøleren’,<br />
i Politiken 3. september<br />
“<br />
”Jeg vidste ikke, at jeg kunne<br />
drømme sex. Er det mon noget,<br />
jeg har spist?”<br />
”Han viser mig listen. Mit underbevidste<br />
løber hen og gemmer sig bag sofaen.”<br />
”Min indre gudinde er gået i gulvet …<br />
eller i det mindste er hun stille.”<br />
”Han svirper med pisken, så den flettede<br />
spids rammer mit søde punkt med et skarpt<br />
smæld, og jeg skriger højt og forløsende og<br />
vidunderligt, da jeg kommer.”<br />
Citater fra ”50 Shades of Grey”, af E.l. James, foreløbig<br />
trykt på dansk i mere end 100.000 eksemplarer, siden<br />
den udkom 31. august 2012.<br />
”Bibliofilin är diktens<br />
och lärdomens ständige<br />
följeslagare.”<br />
anita anckarcrona, dr. fil., præsident for det svenske Bellmannselskab og debattør<br />
prisen for en e-bog<br />
”Forholder det sig virkelig så enkelt, at hvis bare e-bøgerne bliver billigere,<br />
så kommer læserne strømmende til? er der nogen, der for alvor<br />
tror, at der vil indtræffe et helt afgørende større salg af e-bøger, hvis<br />
bare de bliver billigere? mig bekendt er der ingen praktiske erfaringer,<br />
der tyder på, at prissætningen har afgørende betydning for læselysten,<br />
og jeg har min tvivl om, at det kun er lavere priser, der er vejen<br />
frem for e-bøgerne. Og når den første benovelse over skærmens muligheder<br />
har lagt sig, mon det så ikke nok så meget bliver indholdets<br />
kvalitet, der bliver afgørende for læselysten – akkurat ligesom det er<br />
tilfældet med papirbøgerne?”<br />
Johannes riis, litterær direktør for Gyldendal, i sin tale ved forlagets efterårsreception 30. august 2012<br />
siden sidst<br />
til kamp<br />
mod pirateri 1<br />
”Kulturministeren tager i<br />
hvert fald ingen initiativer<br />
til at finde en model, der<br />
understøtter den lovgivning,<br />
som allerede findes. Uffe<br />
Elbæk lancerede i juni en<br />
såkaldt syvpunktsplan for<br />
at bekæmpe illegal kopiering<br />
- en plan med stort set<br />
samme visioner og effekt<br />
som ... absolut ingenting.<br />
I bedste fald. I værste fald<br />
kommer den til at bekræfte<br />
folk, som bryder loven, i, at<br />
det et eller andet sted er i<br />
orden.<br />
Lars Boesgaard, administrerende direktør,<br />
Lindhardt og ringhof, i kronik<br />
i Berlingske tidende, 31. august 2012<br />
Til kamp<br />
mod pirateri 2<br />
”Hvis det er derfra, at<br />
bogforlagene ser verden,<br />
så er det ikke underligt, at<br />
de har problemer.<br />
Og lad os så lige tage<br />
den en gang til: Selvfølgelig<br />
skal vi stå op for<br />
kunstnernes intellektuelle<br />
rettigheder. Det gør vi<br />
allerede ved<br />
at have en<br />
meget præcis<br />
lovgivning<br />
på området.<br />
Så der er<br />
ILLus: Eva WuLFF ikke brug<br />
for mere politi<br />
på nettet. Hvad vi derimod<br />
har brug for, er flere legale<br />
tjenester, der udbyder musik,<br />
film, litteratur etc., der<br />
er lette og billige at bruge.<br />
Alle tal viser nemlig, at<br />
når disse legale tjenester<br />
kommer på markedet,<br />
bevæger borgerne sig<br />
væk fra ulovlig download<br />
til legal download.”<br />
reaktion fra kulturminister uffe<br />
Elbæk på Facebook 31. august 2012<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2012 3
artikel<br />
Kakkelbords-bog<br />
fra en selvudgiver<br />
Forlagene udgiver færre billedbøger end tidligere, der bliver færre opgaver<br />
til de klassiske illustratorer, og børnebøger læses som ebøger.<br />
Men Helle Vibeke Jensen har udgivet sin egen trykt, illustreret bog,<br />
som er skabt til at se godt ud på et sofabord. Af Anna Bridgwater<br />
det er Helle Vibeke<br />
Jensen, der selv<br />
foreslår begrebet<br />
”kakkelbordsbog”<br />
til at beskrive de bøger,<br />
der på engelsk<br />
kaldes ”coffee table<br />
books”. Bøger, som<br />
skal være en visuel<br />
oplevelse, og hvis format ikke lige passer<br />
ind i en gennemsnitlig reol. Nu har<br />
Helle Vibeke selv udgivet en af slagsen<br />
på sit eget forlag Hebiinu, som betyder<br />
slangehund på japansk.<br />
Bogen hedder ’Bog nr. 1’. Eller ’Book<br />
No. 1”, for den er på både engelsk og<br />
dansk, og Helle Vibeke har tænkt<br />
både traditionelt og innovativt i dens<br />
tilblivelse: Traditionelt, fordi det er en<br />
trykt bog, som bliver præsenteret på<br />
BogForum. Innovativt, fordi hun gør det<br />
selv og bruger moderne teknologi i sin<br />
markedsføring.<br />
Bogen er en billedbog, der samler en<br />
række af de temaer, som Helle Vibeke<br />
tidligere har arbejdet med som illustrator,<br />
fx skilte, alfabetet og illustrationer<br />
fra billedbogen ’Slangehunden’. Bagerst<br />
er der et register, der forklarer billederne,<br />
og hvert kapitel har en titel.<br />
Bogen er trykt i 500 eksemplarer og<br />
skal være den første bog i en planlagt<br />
trilogi. Produktionsprisen for en enkelt<br />
bog er 200 kr., og udsalgsprisen er 445<br />
kr., inkl. moms.<br />
”Jeg har allerede solgt 20 bøger i<br />
forsalg,” forklarer Helle Vibeke. De kunder,<br />
der køber i forsalg, får muligheden<br />
for at vælge nummeret på det eksem-<br />
4 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2012<br />
plar, de modtager. Hvis deres lykketal er<br />
27, kan de vælge bog nr. 27.<br />
Initiativet er helt Helle Vibekes eget:<br />
”Jeg tror ikke, der er andre illustratorer,<br />
der er selvudgivere. Men jeg har<br />
altid lavet nicheprægede ting, som den<br />
ordløse billedbog ’Slangehunden’. Med<br />
billedbøger er der formater og målgrupper,<br />
man skal forholde sig til. Jeg ville<br />
gerne gøre det anderledes. Jeg vil gerne<br />
bestemme det hele selv: Udgivelsesdato,<br />
papirtype, trykkeri, det hele.”<br />
Helle Vibeke har finansieret udgivelsen<br />
med penge fra Statens Kunstfonds<br />
treårige arbejdslegat samt sine<br />
efterlønspenge, som hun hævede og har<br />
brugt på grafikere, trykkeri og papir.<br />
Eget forlag<br />
Mens flere forfattere får deres e-bogsrettigheder<br />
tilbage fra forlagene og begynder<br />
at udgive deres egne værker digitalt,<br />
så er digitale udgivelser stadig et mørkt<br />
kontinent for de fleste illustratorer.<br />
Men det er et kontinent, som skal<br />
erobres af Helle Vibeke:<br />
”Næste projekt er e-bogsudgivelser<br />
af mine gamle værker. Jeg har fået en<br />
praktikant, som kan hjælpe mig med<br />
det tekniske, og jeg glæder mig til at<br />
eksperimentere med at animere dele af<br />
’Slangehunden’.”<br />
I Helle Vibekes øjne udelukker hendes<br />
eget forlag hende ikke fra samarbejde<br />
med andre, traditionelle forlag:<br />
”Jeg har et fantastisk forhold til mit<br />
forlag (Høst & Søn). Men de sagde nej<br />
til to’eren af ’Slangehunden’, da jeg ville<br />
lave den. Min redaktør syntes ikke, at<br />
det, jeg ville lave, egnede sig til de bøger,<br />
som et forlag skal udgive. Mine projekter<br />
nærmede sig for meget kunstbøger,<br />
og vi matchede bare ikke. Men det<br />
møde, hvor hun fortalte mig det, er det<br />
bedste møde, jeg nogensinde har haft,<br />
fordi det gav mig startskuddet til at lave<br />
det, jeg selv gerne ville lave.”<br />
Nye veje<br />
Fremtiden for illustratorer ser måske<br />
lidt dunkel ud, og det erkender Helle<br />
Vibeke Jensen:<br />
”Der er ikke ret mange penge i<br />
børne- og ungdomsbøger. Økonomien<br />
hænger slet ikke sammen. Derfor er det<br />
vigtigt selv at komme med ideer og opfinde<br />
noget. På den måde udvikler man<br />
sig også fagligt.”<br />
Og når forlagene spiller på de sikre<br />
heste og ikke fornyer sig på børnebogsområdet,<br />
så man illustratorer tænke<br />
bredt:<br />
”Man skal satse på flere heste. Og så<br />
skal man netværke, orientere sig, tænke<br />
nyt og sørge for at komme ud med sine<br />
ting.”<br />
Helle Vibeke nævner iBook-udgivelsen<br />
’The Magic of Reality’ som eksempel<br />
på en nytænkende bog til børn, som<br />
illustratorer godt kan blive inspireret<br />
af: Det er en fagbog for lidt ældre børn,<br />
som kombinerer traditionelle tekster og<br />
illustrationer med animation.<br />
”Det nytter ikke at læne sig tilbage og<br />
sige ”jeg kan ikke finde ud af det tekniske,<br />
så jeg melder mig ud.” Jeg kan ikke<br />
selv finde ud af at programmere, hvis<br />
jeg skal animere mine billedbøger, men
det er der andre, der kan. Og de tilfører<br />
mit arbejde en anden dimension.”<br />
For Helle Vibeke er det også vigtigt,<br />
at der er sammenhæng mellem de ting,<br />
hun arbejder med. På den måde kan de<br />
forhåbentlig smitte af på hinanden. Hun<br />
har for nylig udsmykket et mere end<br />
30 meter langt hegn foran metrobyggeriet<br />
på Københavns Rådhusplads. På<br />
udsmykningen er der QR-koder, og når<br />
forbipasserende scanner QR-koden med<br />
deres Smartphone, bliver de ført ind på<br />
Helle Vibekes hjemmeside.<br />
”Sådan noget er slet ikke indviklet.<br />
Det er bare en app, man downloader.<br />
Så får man mailet koden i en ret høj<br />
opløsning.”<br />
Som led i sin markedsføring har Helle<br />
Vibeke Jensen valgt at leje stand nr.<br />
D40 på BogForum til november, for det<br />
skal ikke være nogen begrænsning, at<br />
ingen forlag tager hendes værk med på<br />
deres stand på bogmessen. For selvom<br />
BoG nr.1 / BooK no.1 fra kapitlet aLFaBEt<br />
man omfavner den nye teknik, så er det<br />
en fysisk bog, hun har udgivet, og hun<br />
vil gerne møde sit publikum, også fysisk.<br />
Eller IRL, som det hedder. ·<br />
Bog Nr. 1 udkom 4. oktober<br />
Helle Vibeke Jensen (Bu) er<br />
født i 1960. hun er uddannet<br />
i beklædning fra Danmarks<br />
Designskole, men har<br />
arbejdet med illustrationer<br />
siden 1995. helle vibeke<br />
Jensen repræsenterer <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Forfatterforening</strong>s i BogForum-udvalget. se mere på<br />
www.hebiinu.com<br />
Foto: hannE FuGLBJErG<br />
“<br />
artikel<br />
Fakta<br />
QR-koder er de sort / hvide koder, som<br />
kan scannes med en Smartphone, og som<br />
derefter fører læseren videre til en hjemmeside<br />
med ekstramateriale: En stump<br />
video, fotos, uddybende oplysninger eller<br />
andet.<br />
Man skal satse på<br />
flere heste. Og så<br />
skal man netværke,<br />
orientere sig, tænke<br />
nyt og sørge for at<br />
komme ud med sine<br />
ting.<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·06·2012 5
artikel<br />
R<br />
igtige læsere har aldrig spillet<br />
nogen stor rolle i litteraturteorien,<br />
selvom der er masse af<br />
opdagelser at gøre om læsere og læsningens<br />
natur af at tale med virkelige læsere<br />
af kød og blod. Litteraturteoretikere<br />
har som regel opfattet læsning som et<br />
gådefuldt fænomen, og selv i receptionsteorien<br />
ser man ikke skyggen af virkelige<br />
læsere. Læseren optræder i litteraturteorien<br />
som tekstens underforståede<br />
publikum, en skare, et felt, en udtænkt<br />
ideallæser eller en implicit læser – med<br />
andre ord en teoretisk udtænkt læser,<br />
der som fortolkende ”ånd” svæver over<br />
tekstens vande. Resultatet har været,<br />
at forfatteren og selve teksten historisk<br />
set har haft forrang frem for læseren<br />
som værkets meningsgivende udsigelsespunkter,<br />
og at læsere oftest bliver<br />
betragtet som isolerede individer.<br />
Men læsning er ikke kun en abstrakt<br />
åndelig aktivitet. Det er også en fysisk<br />
6 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·06·2012<br />
Når læsning bliver<br />
Læserne sidder i lænestole eller ligger i sofaer med bøger i<br />
hænderne og læselamperne tændt. Med blikket rettet mod<br />
siderne oplever de fjerne tider og steder. De underholdes,<br />
forundres og erkender. For de fleste læsere ophører læseoplevelsen,<br />
når de med trætte øjne og tusindfold af nye tanker<br />
lægger bogen fra sig. Men nogle læsere har en særlig appetit<br />
på mere. Af Marie Louise Christensen<br />
aktivitet eller et fysisk engagement i den<br />
forstand, at man ikke – eller kun dårligt –<br />
kan foretage sig andet, mens man læser.<br />
Samtidig gør læsning ikke noget væsen<br />
af sig for andre end læseren selv, der<br />
gennem komplekse, kognitive processer<br />
afkoder og opfatter indholdet af tegnene<br />
på siderne. At læsning ikke er noget, der<br />
foregår synligt eller i fællesskab, kan<br />
derfor være en del af forklaringen på,<br />
hvorfor læsere, læsning og læseoplevelser<br />
er et så uudforsket felt.<br />
Man kan alligevel undre sig over,<br />
hvorfor hverken receptionsteoretikere, litteratursociologer,<br />
boghistorikere eller for<br />
den sags skyld forlag og boghandlere ikke<br />
har gennemført større undersøgelser<br />
af rigtige læseres vaner og præferencer.<br />
Selvom forlag og boghandlere naturligvis<br />
går mest op i salgstal og bestsellerlisterne,<br />
kunne det jo være, at markedsføringen<br />
kunne målrettes bedre, hvis de vidste<br />
noget mere om læsernes praksis.<br />
Når man taler med læsere, der deltager<br />
i læsekredse, opdager man hurtigt,<br />
at de er alt andet end isolerede individer.<br />
Selve læsningen foregår naturligvis<br />
stadigvæk hver for sig i læselampernes<br />
skær, men læsekredsdiskussionerne og<br />
læsernes oplevelsessøgende adfærd vidner<br />
om, at læsere ikke kun kan opfattes<br />
som isolerede og verdensfjerne individer.<br />
Gennem empiriske undersøgelser<br />
af læseres praksis kan man således<br />
nærme sig et mere nuanceret læserbegreb,<br />
der tager højde for, at nogle læsere<br />
ønsker flere oplevelser, end de kan få i<br />
selve læsningen.<br />
Udenoms-værkslige oplevelser<br />
Læsere, der vil mere, begynder at<br />
interessere sig for dét, man med en<br />
samlet betegnelse kan kalde udenomsværkslige<br />
oplevelser. Nogle læser<br />
anmeldelser for at kunne sammenligne<br />
deres mening om de læste værker med<br />
anmelderens, mens andre går til forfattermøder<br />
for at høre forfatteren læse op<br />
og fortælle om værkets tilblivelse. Og<br />
så er der de læsere, der systematisk begynder<br />
at diskutere deres læseoplevelse<br />
med andre. Der er ikke tale om flygtige<br />
meningsudvekslinger med kollegaerne<br />
eller en veninde, der vist nok også læste<br />
samme bog for et halvt år siden. Nej, i<br />
læsekredsene stikker diskussionerne
fælles<br />
dybere. Her føler man en særlig forpligtelse<br />
over for bøgerne og hinanden. Bøgerne<br />
bliver grundigt læst, så man kan<br />
argumentere ordentligt for sin mening,<br />
og mange læsere kæmper sig også igennem<br />
bøger, de ikke umiddelbart bryder<br />
sig om, fordi de ikke vil svigte læsekredsen.<br />
Bevidstheden om, at romanen<br />
skal diskuteres med andre, påvirker på<br />
denne måde læserens adfærd allerede i<br />
læsningen.<br />
læsning er mange ting<br />
Men hvad sker der egentlig i læsningen?<br />
Og hvorfor har vi lyst til at læse?<br />
På baggrund af den eksisterende litteraturteori<br />
kan læsning defineres bredt<br />
som en betydningsdannelsesproces, der<br />
finder sted mellem tekst og læser. Betydningsdannelsen<br />
påvirkes af tekstens<br />
bibliografiske og sproglige koder samt af<br />
de fysiske, sociale og historiske omstændigheder,<br />
læseren befinder sig i. Denne<br />
teoretiske definition er meget god at<br />
have med sig, men problemet er, at den<br />
jo ikke besvarer spørgsmålene. Det kan<br />
kun læsere gøre.<br />
Selvom læsere er forskellige individer<br />
og på trods af, at læseoplevelser altid<br />
er selvoplevede, findes der en række fællestræk<br />
i deres forklaringer på, hvorfor<br />
de læser skønlitteratur.<br />
Motivationen til at læse skønlitte-<br />
ratur kan ifølge læsernes forklaringer<br />
findes i de oplevelsesorienterede og<br />
umiddelbart mærkbare gevinster som<br />
afslapning og underholdning. Men også<br />
de mere erkendelses-relaterede idéer<br />
om, at man kan få “udvidet sin horisont”<br />
og blive “klogere på verden” spiller<br />
tilsyneladende en rolle for læselysten.<br />
Der hersker blandt læsere en udbredt<br />
(og sikkert ganske rigtig) forestilling<br />
om, at man bliver klogere på livet og<br />
mennesker eller klogere på sig selv af<br />
at læse skønlitteratur. Denne forestilling<br />
har de seneste par år også været<br />
fremherskende i flere af mediernes<br />
litteraturprogrammer. Et godt eksempel<br />
er Mads Brügger og Mikael Bertelsens<br />
DR-program ’Læsegruppen Sundholm’,<br />
hvor seeren følger fire hjemløses samtaler<br />
om bøger og livet og efterlades med<br />
indtrykket af, at læsning har et livsforandrende<br />
potentiale og måske endog<br />
har reddet de hjemløses liv.<br />
Læsernes udbytte af læsningen<br />
betinges naturligvis af, at læseren rent<br />
faktisk har lyst til at læse, og her er<br />
forestillingen om en opnåelse af større<br />
eksistentiel erkendelse ikke nok; vi er<br />
tilbage ved det oplevelsesorienterede<br />
i læsningen. For at læseren bliver ved<br />
med at læse, skal der nemlig være tale<br />
om en god læseoplevelse, som ifølge<br />
læserne kræver en ”god” historie, der<br />
artikel<br />
er skrevet ”godt” i et sprog, så teksten<br />
”flyder ved gennemlæsning”. Historien<br />
skal ikke kun være billedskabende og<br />
underholdende, men også befolket med<br />
”troværdige personer”. De fleste læsere<br />
fremhæver troværdige romankarakterer<br />
som en væsentlig del af læseoplevelsen,<br />
og læsernes fokus på karaktererne<br />
synes netop at pege på, man i læsningen<br />
søger en form for social interaktion eller<br />
oplevelse med karaktererne og derigennem<br />
erkender sig som menneske.<br />
læsningens sociale potentialer<br />
Når læserne læser om troværdige<br />
romankarakterer, føler de nemlig, at de<br />
lærer karaktererne at kende. Der er tale<br />
om en indlevelse i karakterernes liv og<br />
verden, som varierer i styrke alt efter,<br />
hvem der læser. På trods af, at graden af<br />
indlevelse varierer, giver det mening at<br />
tale om, at læserne får en pseudo-social<br />
oplevelse i læsningen, fordi de følelser,<br />
der fremkaldes hos læseren, er ægte,<br />
selvom der er tale om fiktive karakterer.<br />
Læsning har således i sig selv et socialt<br />
potentiale, der dog kommer tydeligst<br />
til udtryk i læsekredsene, som tilfører<br />
læseoplevelsen en decideret social dimension.<br />
Her sætter den enkelte læser<br />
sig selv og sine meninger på spil, og der<br />
bliver tale om en konkret socialisering<br />
med de andre læsere.<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·06·2012 7
artikel<br />
I læsekredsdiskussionen sker der<br />
samtidig en udveksling af holdninger og<br />
fortolkninger, der tales om symboler og<br />
sprogbrug, og læserne giver udtryk for,<br />
at de får “flere nuancer”, “mere dybde”<br />
eller “flere perspektiver” på det læste<br />
af at deltage i en læsekredsdiskussion.<br />
“<br />
Flere læsere<br />
fortæller desuden,<br />
at diskussionerne<br />
om bøgerne ofte<br />
leder dem ud i<br />
eksistentielle og<br />
meget personlige<br />
samtaler, hvor de<br />
føler sig trygge ved<br />
at fortælle historier<br />
fra deres eget liv.<br />
Læsekredsdiskussionen kan derfor føre<br />
til, at den enkelte læser genvurderer<br />
sin læseoplevelse. På denne måde kan<br />
læsekredsen påvirke læseoplevelsens<br />
evaluerende niveau samtidig med, at<br />
den tilfører læseoplevelsen en egentlig<br />
social dimension. Flere læsere fortæller<br />
desuden, at diskussionerne om bøgerne<br />
ofte leder dem ud i eksistentielle og<br />
8 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·06·2012<br />
meget personlige samtaler, hvor de føler<br />
sig trygge ved at fortælle historier fra<br />
deres eget liv, som de hidtil har hemmeligholdt.<br />
Læsekredsens diskussioner tilfører<br />
således ikke kun flere lag til selve<br />
læseoplevelsen, der har potentiale til at<br />
påvirke læsernes syn på både det læste<br />
og sig selv, de giver også læseoplevelsen<br />
en decideret social dimension.<br />
Den udvidede læseoplevelse<br />
I forhold til læsekredsdiskussioner og<br />
læsning af anmeldelser, hvor læserne<br />
på en meget direkte måde beskæftiger<br />
sig med værket, betragtes fattermøder<br />
mere som en slags bonusoplevelse, der<br />
ikke i samme grad kan påvirke læseoplevelsen.<br />
Alligevel har læserne en<br />
række specifikke ønsker til og forestillinger<br />
om, hvordan et forfattermøde<br />
forløber. Forfatteren skal gerne læse op<br />
og fortælle om værkets tilblivelse, og<br />
samtidig skal han eller hun også kunne<br />
svare på læsernes spørgsmål. Læserne<br />
vil gerne blive klogere på værket og lidt<br />
klogere på forfatteren, som dog også<br />
gerne må være særlig interessant. De<br />
vil netop gerne føle, at de har mødt en<br />
rigtig forfatter.<br />
Interessen for forfattere kan på den<br />
ene side betragtes som et resultat af den<br />
kendis-kultur, vi lever i. På den anden<br />
side kan den også ses som et udtryk for,<br />
at læserne føler et slægtskab med forfatterne.<br />
Med den amerikanske forfatter<br />
Jonathan Franzens ord kan man sige,<br />
at læsere og forfattere forenes i behovet<br />
for ensomhed i en søgen efter substans i<br />
det flygtige mediesamfund. I det lys kan<br />
forfattermøder, læsekredse og andre<br />
scene fra en læsekredsdiskussion<br />
på harlev Bibliotek.<br />
litterære aktiviteter ses som læseres og<br />
forfatteres aktive forsøg på at forsikre<br />
sig selv og hinanden om, at der findes<br />
et fællesskab omkring det skrevne og<br />
læste ord.<br />
Desuden oplever både biblioteker og<br />
litteraturfestivaler, at læsernes interesse<br />
for at møde forfattere og deltage i litterære<br />
arrangementer er voksende.<br />
Analysen af læseres deltagelse i<br />
udenoms-værkslige aktiviteter – lige fra<br />
læsning af anmeldelser over vellykkede<br />
forfattermøder til læsekredsdiskussioner<br />
– viser, at aktiviteterne påvirker det<br />
evaluerende niveau i læseoplevelsens<br />
struktur og giver læserne en øget selvindsigt.<br />
Med baggrund i den empiriske<br />
undersøgelse samt i teoretiske tilgange<br />
til oplevelsers struktur er det derfor<br />
muligt at tale om, at inklusionen af<br />
udenoms-værkslige aktiviteter tilfører<br />
flere lag til læsernes læseoplevelse. Der<br />
bliver med andre ord tale om en udvidet<br />
læseoplevelse. ·<br />
Maria Louise Christensen er<br />
cand.mag. i litteraturhistorie<br />
og har skrevet specialet ’Den<br />
udvidede læseoplevelse. En<br />
undersøgelse af hvordan<br />
paratekster, læsekredse og<br />
forfattermøder påvirker<br />
læseres læseoplevelser’. specialet er baseret på en<br />
empirisk undersøgelse, der består af 271 læserbesvarelser<br />
af et online-spørgeskema og tre interviews med to<br />
forskellige læsekredse.
5skarpe til Anne Matthiesen<br />
Anne Matthiesen er 45 år og<br />
forlagsredaktør på Pretty Ink/<br />
rosinante&Co, hvor hun er redaktør<br />
på den danske udgave af E.L. James’<br />
erotiske romanserie ”50 shades …”<br />
interview<br />
Hvordan reagerede du på de hårde<br />
danske anmeldelser af bogen?<br />
Vi har købt rettighederne til ’Fifty Shades’, fordi vi kunne se, at det er en<br />
vanvittig god historie inden for romance-genren, endda med saftige sexscener<br />
fra en kvindes synsvinkel. Dermed også sagt, at vi ikke havde nogen<br />
forventninger om at høste litterær anerkendelse. ’Fifty Shades’ er genrelitteratur<br />
og fungerer godt som sådan. Men ja, reaktionerne fra de litterære<br />
anmeldere var nogenlunde, som vi kunne forudse.<br />
Hvad synes du om den rolle, anmelderne<br />
tager på sig i deres anmeldelser?<br />
Stort set alle anmeldere har fokuseret næsten udelukkende på romanens<br />
sprog, at der er for mange gentagelser, klicheer osv. Ingen har interesseret sig<br />
for, hvad der rent faktisk virker i den her roman: Hvad er det, der har fået over<br />
40 millioner kvinder til at elske den? Det kunne have været virkelig interessant<br />
at høre nogle overvejelser om – de er så kommet efterfølgende i kommentarer<br />
og kronikker, som har haft langt flere nuancer end anmeldelserne.<br />
Er de danske anmeldere hårdere end de udenlandske?<br />
De er nogenlunde enslydende. Måske med en lidt større tendens til sarkasme i de<br />
danske.<br />
Hvordan har de danske læsere taget imod bogen?<br />
Helt anderledes favnende. På de første to uger købte over 70.000 bogen, og efterspørgslen<br />
fra boghandlerne fortsætter i hastig fart: Vi har lige sat gang i femte oplag,<br />
har dermed trykt 105.000, og vi sælger mellem 1000 og 2000 bøger om dagen.<br />
Desuden er Facebook og diverse blogs spækket med lange, spændende diskussioner<br />
mellem læsere – og der er altid nogen, der spørger: ”Hvornår kommer bind 2?” Så<br />
læserne har modtaget bogen med en begejstring, der langt har overgået vores vildeste<br />
forventninger. I modsætning til de fleste af anmelderne har læserne taget kærligt<br />
imod romanen som det fantasi-univers, den er.<br />
Er dagbladsanmeldere ved at have udspillet deres rolle,<br />
når deres smag er så langt fra læsernes?<br />
Måske er der snarere tale om, at for visse boggenrer befinder dagbladsanmelderne sig<br />
et helt andet sted end læserne. Med bøger som ’Fifty Shades’, som har fået et så stærkt<br />
greb om kvinder, er det langt stærkere kræfter, der får dem til at købe bogen, nemlig når<br />
de ser, at andre læsere river bogen ned fra hylderne. Læseren kan selv mærke, at hun kan<br />
få glæde af bogen, der hvor hun står. Og så har en negativ dom fra litterære anmeldere<br />
ikke så stor betydning. ·<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·06·2012 9
artikel<br />
April Lauring er født i<br />
Farum i 1985 og sproglig<br />
student fra allerød<br />
Gymnasium. hun har<br />
15 års privatundervisning<br />
i opera og en<br />
grunduddannelse som<br />
skiltetekniker. I dag<br />
har hun et kunstmalerfirma<br />
med veninde,<br />
hvor de laver vægmalerier<br />
i restaurationer.<br />
Leverer illustrationer<br />
til magasiner og bøger<br />
og har på opdigtet<br />
onsdag illustreret<br />
samtlige plakater, et<br />
utal af portrætter og 11<br />
bogomslag.<br />
1<br />
Da én litteraturklub<br />
blev til<br />
Litteraturklubben ’Opdigtet Onsdag’<br />
har i mere end to år bragt god mad<br />
og litterære oplæsninger til københavnske<br />
bogelskere. Men i dag foregår<br />
Opdigtet Onsdag også på<br />
50 skoler over hele landet.<br />
Af Kristian Engberg<br />
10 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·06·2012<br />
oplæsning og god mad.<br />
Sådan startede ’Opdigtet<br />
Onsdag’, som en<br />
gang om måneden siden februar<br />
2010 har haft besøg af både etablerede<br />
og nye danske forfattere.<br />
Ib Michael, Benny Andersen, Pia<br />
Tafdrup, Ursula Andkær Olsen<br />
og Søren Ulrik Thomsen har læst<br />
op sammen med nye talenter<br />
som Julia Butschkow, Mathilde<br />
Walter Clark, Harald Voetmann<br />
og Josefine Klougart i en rar,<br />
afslappet stemning. Digteren,<br />
illustratoren og ildsjælen April<br />
Lauring satte det hele i gang med<br />
støtte fra Statens Kunstfond, og<br />
klubben præsenterer stadig, med<br />
April Laurings ord, det bedste<br />
dansk litteratur har at byde på.<br />
Men hun ville bringe litteratur<br />
ud til nye læsere:<br />
”Da jeg fik mailen fra <strong>Dansk</strong><br />
Ungdoms Fællesråd, som bekræftede,<br />
at de ville støtte Opdigtet<br />
Onsdags skoleprojekt, blev en<br />
sjov ide og et fedt drømmeprojekt<br />
lige pludselig muligt. Så blev der<br />
travlt.”<br />
Nye læsere<br />
Opdigtet Onsdags skoleprojekt<br />
handler om at skabe litteraturcaféer<br />
på landets skoler, hvor elever<br />
og lærer behandler en bog uden<br />
for undervisningen på en eftermiddagscafé.<br />
At tage bøgerne ud<br />
af danskundervisningsrammen<br />
har været vigtigt for April:<br />
”Oftest har skolens tovholder<br />
sørget for kage og kaffe, så<br />
50<br />
stemningen bliver så lidt skoleagtig<br />
som muligt. Så lærere og<br />
elever mødes i øjenhøjde uden<br />
analysemodeller, men kan snakke<br />
ud fra, hvad de føler. Det virker<br />
enormt stærkt, og på flere skoler<br />
er debatten fortsat langt ud over<br />
den oprindelige tidsplan. Unge vil<br />
rigtigt gerne læse og involvere sig<br />
i litteratur, så længe det sker på<br />
deres egne præmisser,” fortæller<br />
April Lauring.<br />
Nogle uger før skolens Opdigtede<br />
Onsdag finder sted, får deltagerne<br />
udleveret en særudgave af<br />
månedens bog. I læseperioden<br />
op til dagen stiller eleverne<br />
spørgsmål via internettet til<br />
forfatteren. De spørgsmål stiller<br />
April Lauring så forfatteren i et<br />
video-interview, som vises i løbet<br />
af skolens Opdigtet Onsdagsarrangement.<br />
Den særlige Opdigtet Onsdags-udgave<br />
af månedens bog<br />
producerer April Lauring selv fra<br />
bunden på sit lille forlag. Alt fra<br />
omslagsdesign over ombrydning<br />
til det tegnede forfatterportræt<br />
udfører April selv.<br />
populære læseklubber<br />
Skolernes første Opdigtede<br />
Onsdag åbnede i februar 2012<br />
med ’Rygsvømmeren’ af Leonora<br />
Christina Skov, der skabte debat<br />
på skolerne. <strong>Dansk</strong>lærer Katja<br />
Holm fra Gladsaxe Gymnasium<br />
svarer begejstret på spørgsmålet<br />
om eleverne gad diskutere bøger:<br />
”Virkelig! På den vis var ”Ryg-<br />
svømmeren” velegnet som første<br />
bog. Selvom nogle af eleverne var<br />
generte og lige skulle lure, hvordan<br />
man deltager i sådan noget<br />
som en bogcafe, endte det med, at<br />
de alle havde noget på hjerte.”<br />
Rygtet i skolekredse løb, og<br />
i foråret 2012 nåede Opdigtet<br />
Onsdag ud på mere end 50 gymnasier<br />
og efterskoler landet over.<br />
Elever og lærere diskuterede<br />
Lars Frosts ’Allermest undrer<br />
det mig at vi kan glemme’, Pablo<br />
Lambias’ ’Hun har en altan’ og<br />
Helle Helles ’Rødby-Puttgarten’.<br />
Jørgen Jørgensen fra Vesthimmerlands<br />
Gymnasium i Års<br />
supplerer:<br />
”Ja! Eleverne var meget<br />
optagede og roste konceptet til<br />
skyerne. Der er stor elevtilslutning.<br />
Og endelig kommer der en<br />
aktivitet, som taler til alle dem,<br />
der ikke drømmer om floorball<br />
og bigband eller kor.”<br />
Ros fra forfattere<br />
I disse dage lige før skolestart<br />
i august 2012 knokler April<br />
Lauring for at få færdiggjort<br />
bogkollektionen til skoleåret<br />
2012-13. På plakaten er Asger<br />
Schnack, Dy Plambeck, Josefine<br />
Klougart, Ursula Andkær Olsen,<br />
Harald Voetmann og d’herrer<br />
Søren Fauli og Bo Hr. Hansen,<br />
der lukker sæsonen af med ’De<br />
Skrigende Halse’.<br />
En af dansk litteraturs grand<br />
old men Asger Schnack åbner<br />
sæsonen, og trods en lang kar-
”Magien i Opdigtet Onsdags arrangementer ligger i<br />
sammensætningen af forfattere den enkelte aften: De skal<br />
supplere hinanden uden at blive for ens. Selv optrådte jeg med<br />
så forskellige navne som Jonas T. Bengtson (’Et eventyr’) og<br />
Peder Frederik Jensen (’Læretid’), og det var en stor oplevelse<br />
pludselig at mærke, hvordan min egen tekst gik i samspil med<br />
de to andres. Og så er der jo en særlig gevinst i at nå ud til<br />
nogle af hinandens fans.”<br />
anna Grue er en af de forfattere, der har læst op på et af opdigtet onsdags arrangementer.<br />
riere bag skrivemaskinen og i redaktørstolen<br />
har han ikke oplevet et koncept<br />
som Opdigtet Onsdag før:<br />
”Jeg betragter Opdigtet Onsdags<br />
skoleprojekt som noget af det mest originale,<br />
jeg nogensinde har hørt om inden<br />
for litteraturformidling,” siger Asger<br />
Schnack og fortsætter.<br />
”Vigtigt er det, at eleverne får en bog,<br />
ikke til låns, men som de kan beholde.<br />
Det kan blive starten på den enkelte<br />
elevs eget bibliotek. Bøgerne er i en særlig<br />
udgave, udformet af April Lauring<br />
selv, hvilket understreger projektets<br />
karakter af lukket forum, af en direkte<br />
kontakt med forfatteren uden om markedet.<br />
Det er ualmindelig godt tænkt.”<br />
Asger Schnack retter særligt fokus<br />
på forfatternes muligheder for at nå en<br />
ny læserskare:.<br />
”For eleverne er det en chance for at<br />
stifte bekendtskab med tidens forfatterskaber,<br />
og for forfatterne er det en<br />
mulighed for at få feedback fra helt<br />
unge læsere: Fremtidens læsere. Det er<br />
fremragende litteraturformidling, ja,<br />
litteraturkommunikation, og i det nære<br />
miljø giver det mulighed for socialt<br />
samvær og diskussion. Det er mere end<br />
almindeligt meningsfuldt.”<br />
Asger Schnack ser frem til, at det bliver<br />
hans tur til at svare på de indsendte<br />
spørgsmål og på den måde få lejlighed til<br />
at kommunikere med læserne, og slutter<br />
af med en besked til sine kolleger:<br />
”Jeg vil absolut anbefale andre forfattere<br />
at deltage.”<br />
aprils knokleri<br />
I Opdigtet Onsdags redaktionslokale i<br />
en kælder på Islands Brygge har April<br />
Lauring justeret de sidste småting og<br />
er så småt ved at være parat til at sende<br />
PDF-filerne til trykkeriet Scandinavian<br />
Book i Århus, der fra første færd har<br />
været usædvanligt hjælpsomme. Om en<br />
lille uge sendes seks paperbacks ud til<br />
omkring tusind forventningsfulde unge<br />
litteraturelskere, og April Lauring er<br />
træt ind til benet.<br />
”Det er superhårdt arbejde, men det<br />
er hele sliddet værd, når jeg modtager<br />
mails fra teenagere, der takker mig for<br />
at have introduceret dem til en forfatter,<br />
som deres dansklærer aldrig selv ville<br />
hive frem i undervisningen.”<br />
”Vi har så meget god dansk litteratur<br />
at byde på, både helt nye og de mere<br />
klassiske værker. Massevis af unge<br />
elsker det, de skal blot præsenteres for<br />
det i de rigtige rammer, og de rammer<br />
håber jeg, at Opdigtet Onsdag kan blive<br />
ved med at sætte i mange år endnu,”<br />
slutter April Lauring før hun lukker<br />
computeren og låser redaktionslokalet<br />
af. Om nogle få timer venter lønarbejdet<br />
i en vuggestue. Om 15 år, med lidt<br />
held, får vuggestuens børn en Opdigtet<br />
Onsdags-bog stukket i hånden og kan<br />
kaste sig ind i endnu en hed debat til<br />
skolens litteraturklub. ·<br />
Kristian Engberg er født<br />
i 1976. har siden 1998<br />
arbejdet som tekstforfatter,<br />
rentegner, fotograf, grafiker,<br />
fidus- og konceptmager<br />
samt produktionsansvarlig<br />
for alverdens tryksager.<br />
artikel<br />
antologi fejrer<br />
Opdigtet Onsdag<br />
Til Opdigtet Onsdags toårs fødselsdag<br />
fik alle gæsterne deres egen fødselsdagsgave<br />
med hjem, nemlig antologien<br />
’Det Bedste Af Det Bedste På En<br />
Opdigtet Onsdag’.<br />
Antologiens 284 sider er fyldt med<br />
noveller, romanuddrag, digte, sonetter,<br />
skuespil, drømme, essays og alt<br />
derimellem fra 36 danske forfattere,<br />
der alle har optrådt på en Opdigtet<br />
Onsdag. Teksterne er ledsaget af April<br />
Laurings håndtegnede portrætter af<br />
samtlige forfattere.<br />
Nogle måneder efter udgivelsen<br />
dumpede ned i postkassen en lektørudtalelse,<br />
der mere end blot skamroste<br />
udgivelsen – og så gik det stærkt.<br />
Ordrerne begyndte at strømme ind til<br />
det lille forlag, og bogen, der blot var<br />
tænkt som en fejring af et jubilæum er<br />
nu landet på biblioteker landet over.<br />
Årets talent<br />
Antologien er nu blevet trykt i andet<br />
oplag og giver April Lauring mulighed<br />
for at realisere endnu et drømmeprojekt:<br />
’Årets Talent’, som skal findes<br />
blandt forfatterspirerne på landets<br />
gymnasieskoler og udvælges af April<br />
Lauring sammen med skoleprojektets<br />
tovholdere på skolerne.<br />
”Ingen af antologiens 36 bidragsydere<br />
har ønsket at modtage deres<br />
del af forfatterhonoraret, hvilket naturligvis<br />
gør det meget nemmere at rejse<br />
pengene til udgivelsen,” fortæller April<br />
Lauring, der allerede har spottet de<br />
første skrivetalenter ude i landet.<br />
’Det Bedste Af Det Bedste På En Opdigtet Onsdag’<br />
koster 135,- plus forsendelse og kan bestilles på<br />
www.opdigtetonsdag.dk.<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·06·2012 11
artikel<br />
Opsving<br />
for digitale<br />
læremidler<br />
Forlagene søger med lys og lygte<br />
efter forfattere, der vil og kan<br />
lægge sig i den digitale sele.<br />
Overalt i Danmark indtager de<br />
digitale læremidler grundskolens<br />
klasseværelser. Landets<br />
grundskoler kan nemlig få tilskud<br />
til indkøb af læremidler, så lærere og<br />
elever kan få større glæde af de mange<br />
nye, elektroniske muligheder. Derfor<br />
har både forlag og forfattere travlt med<br />
at producere tilskudsberettigede digitale<br />
læremidler, og der er gode muligheder<br />
for forfattere, som har mod på at producere<br />
digitale læremidler til en række<br />
forskellige fag.<br />
Tanken er, at grundskolen skal<br />
bugne med digitale tilbud til elever og<br />
lærere, og derfor har regeringen afsat<br />
i alt 500 millioner kroner over tre år.<br />
Skolernes efterspørgsel på materiale<br />
er stor, og forlagene har vanskeligt ved<br />
at følge med. Der mangler simpelthen<br />
kvalificerede forfattere, der kan skrive<br />
til de digitale medier.<br />
En central pose penge<br />
Fordelen for skolerne er indlysende:<br />
Hvis en skole bruger statens centrale<br />
pulje på 500 millioner kroner til indkøb<br />
af digitale læremidler, belastes skolens<br />
budget ikke af indkøbene, og til gengæld<br />
12 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2012<br />
opgraderes skolens undervisningsmateriale.<br />
I 2012 går tilskudskronerne til:<br />
· natur/teknik på 1.-6. klassetrin<br />
· biologi, geografi<br />
og fysik/kemi på 7.-9. klasse<br />
· naturfag og fysik/kemi i 10. klasse<br />
· dansk<br />
· matematik<br />
· engelsk<br />
Når året er omme, får skolen/kommunen<br />
refunderet halvdelen af beløbet<br />
for de indkøbte læremidler, der alle skal<br />
være online-baserede, produceret til at<br />
anvende i undervisning og interaktive,<br />
så eleverne selv kan gøre noget.<br />
Det er endnu ikke afgjort, hvilke fag<br />
og fagområder, der får glæde af puljen i<br />
de kommende år. Men erfaringerne fra<br />
dette første år skal bruges til at udstikke<br />
rammerne for tilskudsberettigede læremidler<br />
i 2013 og 2014. Skolerne og kommunerne<br />
skal være med til at evaluere<br />
de digitale læremidler.<br />
ikke alt er interaktivt<br />
Det er op til forlagene at vælge hvilke titler,<br />
de umiddelbart mener, er berettiget<br />
til tilskud, og derefter indstille titlerne til<br />
Materialeplatformen. Derefter vurderes<br />
tilskudsberettigede læremidler<br />
For at blive tilskudsberettiget skal det digitale læremiddel være målrettet fagene<br />
dansk, matematik, naturfaglige fag eller engelsk (2012).<br />
Læremidlet skal være registreret i UNI•C’s online-katalog over digitale læremidler.<br />
Se listen over de mange læremidler, der allerede er godkendt som tilskudsberettigede på:<br />
materialeplatformen.dk.<br />
det enkelte læremiddel i forhold til an<br />
række kriterier og bliver så enten godkendt<br />
eller afvist. Fx er en pdf-version<br />
af en trykt bog, der lægges på nettet<br />
ikke tilskudsberettiget, og den betragtes<br />
ikke som et interaktivt læremiddel. Ved<br />
interaktivitet forstås, at eleven skal have<br />
mulighed for at give input til læremidlet<br />
– og elevens input skal kunne påvirke<br />
læremidlets udtryk og indhold. Den<br />
interaktive dimension skal være med<br />
til at støtte elevens aktive læreproces og<br />
tilegnelse af faglig viden og færdigheder.<br />
Forlagene har travlt med at forsyne<br />
skolerne med de nye læremidler. Derfor<br />
gøres der naturligvis også mange krumspring<br />
for at ophøje et eksisterende<br />
læremiddel til at være interaktivt og<br />
dermed tilskudsberettiget.<br />
Men spændende bliver det først, når<br />
vi som forfattere går i gang med at udarbejde<br />
titler direkte målrettet de digitale<br />
medier og muligheder. Få inspiration<br />
fra de læremidler, der allerede er godkendt<br />
som tilskudsberettigede. De kan<br />
ses på materialeplatformen hos UNI•C,<br />
Danmarks IT-center for uddannelse og<br />
forskning. Så er det bare med at komme<br />
i gang med at skrive og tænke digitalt. ·<br />
Kaare Øster er forfatter til<br />
en lang række traditionelle<br />
bøger og webudgivelser med<br />
fokus på udviklingslandene.<br />
se også i kalenderen, hvor<br />
der indbydes til fyraftensmøde<br />
om digitale læremidler 30. oktober.
Kæphesten<br />
S<br />
om Martin Luther King sagde<br />
i sin berømte tale fra 1963: ”I<br />
have a dream”. Min drøm var<br />
at blive selvstændig antikvarboghandler.<br />
Da jeg første gang åbnede, var det<br />
en meget ung udgave af undertegnede<br />
der stod bag disken i Roskilde Antikvariat,<br />
og dåbsattesten viste ikke<br />
mere end 24 år. I de første år var det<br />
virkelig op af bakke, men jeg elskede<br />
det. Da jeg efter godt og vel ni år solgte<br />
butikken videre, var det med det i<br />
baghovedet, at det ikke var sidste gang,<br />
jeg havde været selvstændig antikvarboghandler.<br />
Der gik ca. 10 år, før det igen blev<br />
aktuelt. Det er absolut ikke hverdagskost<br />
at et nyt antikvariat eller boghandel<br />
for den sags skyld, ser dagens lys,<br />
men troen på papirbogen samt min<br />
lidenskab for den trykte bog fik mig<br />
til (igen) at hoppe ud som selvstændig<br />
antikvarboghandler. For ca. et år<br />
siden åbnede jeg et antikvariat helt fra<br />
scratch, Antikvariatet i Næstved.<br />
Selvom man skulle tro, at antikvarboghandler<br />
branchen er en branche,<br />
hvor tiden står stille, så har den digitale<br />
tidsalder på den gode måde gjort<br />
det nemmere at finde sine kunder.<br />
Jeg bruger jævnlige opdateringer på<br />
Facebook til markedsføring, og det er<br />
en helt klar gevinst, at vi i et trods alt<br />
lille land som Danmark har to portaler,<br />
hvor antikvariater kan have deres<br />
bøger liggende på nettet. Antikvariat.net<br />
er den store, og ”lillebror” er<br />
bogtorvet.net, hvor Antikvariatet i<br />
Næstved kan findes. Det gør det meget<br />
nemmere at afsætte ”smalle” bøger,<br />
når man har hele verdens befolkning<br />
som potentielle kunder. En anden<br />
god ting ved nettet er, at da jeg havde<br />
taget beslutningen om at starte op som<br />
antikvarboghandler igen, kunne jeg<br />
starte op hjemmefra, indtil jeg havde<br />
en omsætning, der var stor nok til at<br />
kunne bære udgifterne til et butikslokale.<br />
Jeg var i gang ca. et år fra<br />
hjemmeadressen, inden jeg fandt det<br />
rigtige lokale i hjertet af Næstved. På<br />
det tidspunkt var der omkring 10.000<br />
bøger stablet op hjemme i privaten, og<br />
da bøgerne også begyndte at stå i kasser<br />
i vores køkken, syntes min kære<br />
hustru efterhånden, jeg godt kunne<br />
finde et lokale.<br />
Der var nogle krav til lokalet.<br />
Placeringen skulle placeringen være<br />
den rigtige, altså central. Det er alfa og<br />
omega som nystartet at der kommer<br />
mange kunder forbi (og gerne ind i)<br />
butikken, så man hurtigt kommer godt<br />
fra start og byen får kendskab til byens<br />
antikvariat.<br />
Antikvariaternes kunder er svære<br />
at sætte i bås. Det er en skøn blanding<br />
af den danske befolkning. Her finder<br />
man en bedstemor der er på jagt efter<br />
en børnebog til barnebarnet, den unge<br />
studerende, der søger bøger til sit studium,<br />
eller familien, der efter at have<br />
været en tur på kunstmuseum, vil<br />
have en bog om en bestemt kunstner.<br />
Handel med antikvariske bøger er<br />
ingen eksakt videnskab. Pludselig er<br />
en bog, der i årevis har været usælgelig,<br />
et hit. K. E. Løgstrup og James<br />
Joyce har kunnet sælges i årevis,<br />
men andre forfattere får en kortvarig<br />
opblomstring og bliver glemt igen. En<br />
serie i TV kan pludselig tømme lagrene<br />
af Solsjenitsyns ’Gulag Øhavet’<br />
eller Achton Friis’ ’De danskes øer’. Så<br />
kan vi som antikvarboghandlere ikke<br />
bare bestille efterårskollektionen hos<br />
mening & deBat<br />
En fremtid med brugte bøger<br />
Selv i en digital tid tror Steffen Jensen tror, han kan leve af at sælge antikvariske bøger<br />
til danskerne. Derfor åbnede han for et år siden et antikvariat i Næstved og kan i dag<br />
glæde sig over en stødt stigende omsætning.<br />
“<br />
Jeg tror bestemt, at det<br />
fysiske antikvariat har en<br />
fremtid ...<br />
leverandører af antikvariske bøger.<br />
Det er desuden stort set meningsløst<br />
for os at have et udvalg af Ib<br />
Michael, Klaus Rifbjerg og Johannes<br />
Møllehave stående, når den lokale<br />
Blå Kors har en meter af hver til 10<br />
kr. stykket. Vi må koncentrere os om<br />
Henrik Nordbrandt, Erwin Neutzsky-<br />
Wulff, Per Højholt, Dan Turell og<br />
førnævnte Løgstrup, som kun meget,<br />
meget sjældent kan findes i en genbrugsforretning.<br />
Desuden har flere<br />
antikvarboghandlere også specialer:<br />
Bøger om kunst, teologi, skibsfart, børnebøger,<br />
førsteudgaver eller andet.<br />
E-bøger er en udfordring for en<br />
antikvarboghandler. Jeg håber, at vi<br />
i fremtiden får en både-og situation,<br />
hvor e-bøger og trykte bøger eksisterer<br />
side om side. I dag en stor del af mit<br />
sortiment, som slet ikke findes som<br />
e-bog, og det kan være, at fremtiden<br />
ligger i de værker, som kun findes i<br />
trykte udgaver.<br />
Jeg tror bestemt, at det fysiske<br />
antikvariat har en fremtid. Jeg tror på<br />
ingen måde, at antikvariater helt vil<br />
forsvinde fra gadebillede. Til gengæld<br />
kommer der nok ikke ret mange flere,<br />
end er i dag. Men det ville være træls,<br />
hvis branchen i fremtiden kun er at<br />
finde på nettet. Nettet er godt, når du<br />
ved helt præcist, hvad du søger, men<br />
hvis du, som jeg, elsker at blive inspireret<br />
til at købe, når du går og kigger på<br />
antikvariatets bugnende hylder, så vil<br />
du ikke kunne undvære det fysiske<br />
antikvariat. ·<br />
Foto: anEttE Ernst-KarLsEn<br />
Steffen Jensen er uddannet<br />
boghandler og 43 år<br />
gammel. han har arbejdet i<br />
bogbranchen siden 1990 og<br />
været selvstændig antikvar<br />
i 11 af de år.<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2012 13<br />
BaGGrunDsFoto hELLE vIBEKE JEnsEn
artikel<br />
G<br />
2013<br />
Et kanonår for kurser<br />
Af Mai Misfeldt, kursussekretær i <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
ode og gratis kurser er en af<br />
de helt store gevinster ved<br />
at være medlem i af <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Forfatterforening</strong>. Og allerede,<br />
mens der stadig er en række<br />
spændende kurser tilbage i 2012, har<br />
kursusudvalget afsluttet arbejdet med<br />
at planlægge kursusåret 2013. Man er<br />
nødt til at arbejde med en lang tidshorisont,<br />
når der skal søges penge hos<br />
Kulturstyrelsen. Men nu har kursussekretæren<br />
sendt den af sted i håb<br />
om, at foreningen igen får midler til<br />
kursusdrift. Og på næste møde går vi<br />
rask videre mod 2014.<br />
Nye tanker<br />
Hvad er det så, der venter medlemmerne<br />
i 2013? Kursusudvalget har<br />
arbejdet tæt sammen om at skabe en<br />
række kurser, hvor faggrupperne kan<br />
mødes. Det kunne være på workshoppen<br />
Book Art, hvor vi håber at få<br />
grafisk designer Åse Eg Jørgensen<br />
og billedkunstner Jesper Fabricius,<br />
begge redaktører af kunsttidskriftet<br />
Pist Protta, til at undervise os i andre<br />
måder at tænke skrift og billede på.<br />
I 2012 lagde vi meget vægt på performance,<br />
altså på hvordan man som<br />
forfatter, oversætter, illustrator præsenterer<br />
sig selv og sine værker. I 2013<br />
er der mere fokus på, hvordan man<br />
konkret får værkerne ud i verden. Vi<br />
har et kursus om bogagenter, et kursus<br />
om international formidling, samt<br />
et kursus om fagforfatterens samarbejde<br />
med redaktøren. Litteraturteknisk<br />
byder vi på en hel dag om novellen,<br />
som forhåbentligt både BU- og<br />
S-forfattere vil kunne nyde godt af. Vi<br />
får en aften om at skrive seriebøger, et<br />
14 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·06·2012<br />
dagskursus om at skrive til læsesvage<br />
voksne, og endelig et dagskursus om<br />
filmtekniske virkemidler omsat til<br />
litterær praksis. Til illustratorerne<br />
venter et kursus på højt niveau om<br />
tryk og farver, og oversætterne skal i<br />
år vide alt om våbenterminologi!<br />
mindre Hald<br />
I 2013 planlægger vi kun to Haldkurser.<br />
Kurserne fylder meget i<br />
budgettet, og det er stramt i 2013. Til<br />
gengæld har vi forsøgt at nytænke<br />
disse kurser, sådan at de henvender<br />
sig til alle foreningens medlemmer.<br />
På kurset Stedet handler det om<br />
stedets betydning, konkret og i litteratur,<br />
tænkning og kunst. Kurset Den<br />
digitale verden er tænkt som en aktiv<br />
workshop, hvor vi skal have hands on<br />
på det digitale.<br />
Jeg glæder mig til kursusåret 2013.<br />
Til at se det kursusprogram, som ud-<br />
valget har arbejdet helhjertet på, folde<br />
sig ud sammen med medlemmerne.<br />
Ovenstående er skrevet på et tidligt<br />
tidspunkt. Det er først nu, arbejdet<br />
med at planlægge tiden og finde<br />
oplægsholdere går i gang. Så alt er naturligvis<br />
med forbehold for ændringer,<br />
men det bliver en kanonår for kurser<br />
alligevel. ·<br />
Kursusudvalget består af 8 personer, en fra hver<br />
faggruppe, samt udvalgsformand og kursussekretær.<br />
Pt. udgøres udvalget af. nana torp fra Ill, sanne<br />
Bertram fra DoF, nanna Gyldenkærne fra Bu, Bo Lille<br />
fra L, Cecilie rosdahl fra s, Lise Bostrup fra F, samt<br />
Flemming madsen Poulsen og mai misfeldt.<br />
medlemmer, der har forslag til oplægsholdere eller<br />
andre gode ideer, er velkomne til at kontakte kursussekretær<br />
mai misfeldt på mail:<br />
kursus@danskforfatterforening.dk<br />
støt tårnbiblioteket<br />
En rigtig greve skal have sig et tårn. Derfor fik Frederik Schinkel opført et tårn, dengang<br />
Hald Hovedgaard blev til i årene 1787-89. Frederik Schinkel gik under det meget lidt flatterende<br />
tilnavn ”Den gale grev Schinkel fra Hald”. Gennem tiden har værelserne i tårnet<br />
været brugt til lidt af hvert: Bolig til tjenestefolk og opbevaring af syltetøj. Og i Forlaget<br />
Arenas storhedstid har flere forfattere boet og skrevet i tårnet. Med tiden var forfaldet<br />
imidlertid ikke til at overse: Har man set Lotte Svendsens film ’Max Pinlig på højskole’, vil<br />
man i hvert fald ikke ønske en nat der!<br />
Folkene på Hald har længe drømt om at forvandle det faldefærdige tårn til et ægte<br />
tårnbibliotek. Tegningerne er færdige, men pengene fra fondene lader vente på sig. Derfor<br />
har bestyrelsen besluttet, at man må starte arbejdet på anden vis. Således er der nu trykt<br />
1000 folkeaktier á 100 kr., så alle kan være med til at støtte op om det litterære tårn. Aktierne<br />
er i sig selv et smukt stykke håndværk, trykt på Vingaards Officin på god gammeldags<br />
maner.<br />
Mange i <strong>Forfatterforening</strong>en sætter stor pris på Hald, både som kursussted og som<br />
arbejdsrefugium, og hermed opfordres medlemmerne til at bakke op om sagen. Det gøres<br />
let ved at sende en mail til: joan@haldhovedgaard.dk<br />
mm
KURSER<br />
dræb din indre kancellist<br />
– det gode fagsprog<br />
24. oktober 2012 fra 18-21 Godsbanen, aarhus<br />
primært for F<br />
Underviser: peter Bejder<br />
kursus 101047<br />
Enhver fagforfatters ømme punkt! Hvordan formidler man på en<br />
læsevenlig måde, uden at give køb på fagligheden? Med andre<br />
ord: Hvordan skrives det gode fagsprog?<br />
På kurset vil Peter Bejder (se mere på www.bejder.org) introducere<br />
13 råd til det gode og læsevenlige fagsprog, der blandt<br />
andet har fokus på, hvordan man kommer fra videnssprog til talesprog,<br />
og hvordan man rammer plet, når man formidler. Kurset vil<br />
være en blanding af oplæg, øvelser og drøftelse af øvelserne<br />
Da bladet gik i trykken, var der endnu ledige pladser.<br />
Skriv til kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,-<br />
naturvidenskab<br />
– hvad kommer det os forfattere ved?<br />
22. november 2012 fra 18-21<br />
<strong>Forfatterforening</strong>en, Strandgade 6, stuen, 1401 kbh. k.<br />
primært for F<br />
Underviser: annette k. Nielsen.<br />
kursus 101041<br />
Naturvidenskab er blevet in. Efter i mange år at være ude af<br />
forfatternes øjne og sind, er det naturvidenskabelige blevet så<br />
synligt i de danske medier, at det er svært for selv en hardcore<br />
haikunørd at overse dens eksistens. Men spiller neurovidenskaben<br />
og astrofysikken nogen rolle for os forfattere – eller burde den<br />
gøre det? Kan vi få vendt op og ned på vores forestillinger om<br />
historiens gang og individets udvikling ved at lytte til evolutionspsykologerne<br />
– og ville det betyde noget for vores måde at<br />
opbygge vores værker på? Kurset vil berøre, hvordan man skriver<br />
engageret uden at kompromittere det faglige indhold. Hvor er de<br />
gode kilder og baggrundsartikler? Og ikke mindst: hvordan kan<br />
man formidle det vanskelige stof uden at kede læseren?<br />
Annette K. Nielsen er videnskabsjournalist ved Weekendavisen,<br />
men hun har en fortid som magister i litteraturvidenskab, og på<br />
dette kursus vil hun prøve at åbne en lille dør til naturvidenskaben<br />
for alle os forfattere.<br />
Skriftlig tilmelding senest 6. september til kursussekretæren:<br />
kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300 kr.<br />
Da bladet gik i trykken, var der endnu ledige pladser.<br />
Skriv til kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.<br />
knaldgode historier<br />
6. januar 2013 fra 9.30-16.00<br />
<strong>Forfatterforening</strong>en, Strandgade 6, stuen, 1401 kbh. k.<br />
primært for S<br />
Underviser: lea Thau<br />
max deltagere: 10<br />
kursus 101048<br />
Fra FOreningen<br />
Kursus i storytelling/personal narrative. Lea Thau var i 10 år leder<br />
af den amerikanske storytelling organization The Moth (www.themoth.org<br />
) i New York, hvor forfattere og andre fortæller historier<br />
fra deres liv foran et publikum. I denne workshop gennemgår<br />
de grundlæggende principper for god storytelling, som gør sig<br />
gældende både i mundtlig fortælling og i alle former for ”personal<br />
narrative” Derefter bliver hver deltager bedt om at forberede<br />
og fortælle en fem minutters historie fra sit eget liv. Der hersker<br />
en stram økonomi i mundtlig storytelling, som hjælper fortælleren/forfatteren<br />
med at få styr på forløb og spændingsforhold. Du<br />
skal ikke skrive en historie, men derimod fortælle den, hvilket vil<br />
tvinge dig til for en kort stund at droppe overvejelser om sproglig<br />
finesse og rette opmærksomheden på historien: Hvad er det for<br />
en historie, der fortælles her, hvordan bør den forløbe, hvor er<br />
spændingspunkterne, hvad kan udelades, hvordan gøres den<br />
gribende? Workshoppen henvender sig især til folk, der arbejder<br />
autobiografisk, men alle er velkomne, såfremt de er med på<br />
at fortælle en historie. De principper, der gennemgås, vil kunne<br />
anvendes på de fleste former for prosa.<br />
Skriftlig tilmelding senest 1. november 2012 til kursussekretæren:<br />
kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500,-<br />
Sidste betalingsfrist 1. november 2012. Ved afbud efter 1. november refunderes<br />
kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.<br />
Frister for ansøgning<br />
om manuskriptstøtte<br />
Som medlem af <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong> har du mulighed for at ansøge<br />
kursusudvalget om manuskriptstøtte. Dvs. hjælp til at komme<br />
videre med et manuskript, som du har fået afslag på. Der bevilliges<br />
mellem 4-8 timer à 400 kr. til en konsulent (forfatter eller kritiker),<br />
som vil give dig mundtlig/skriftlig respons på dit manuskript.<br />
For at tilgodese ansøgningerne, både først og sidst på året, arbejder<br />
kursusudvalget i 2012 med fire ansøgningsfrister:<br />
22. februar, 1. maj, 1. august og 1. november 2012.<br />
Din ansøgning skal indeholde en kortfattet beskrivelse af manus,<br />
omfang af manus, kontakt med forlag, konsulentudtalelser og<br />
afslag. Indkreds gerne, hvori problemerne består, og hvad du<br />
ønsker, at en konsulent skal hjælpe dig på vej med.<br />
Når vi har modtaget din ansøgning, får du svar på, at den er modtaget,<br />
og hvornår du kan forvente, at udvalget har behandlet den.<br />
Ansøgning om manuskriptstøtte sendes til kursussekretæren:<br />
kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Optagelse på DFF’s kurser:<br />
Der er angivet en tilmeldingsfrist, for at det<br />
ikke skal være først til mølle-princippet, der<br />
afgør, hvem der optages. kurserne besættes<br />
efter følgende prioriteringer: medlemmer<br />
af den pågældende gruppe, nye medlemmer,<br />
medlemmer, der ikke har brugt kursus så<br />
meget. især vil man forsøge at finde plads til<br />
nyindmeldte på Hald-kurser, da det er en god<br />
måde at komme ind i foreningen på. aB<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2012 15
Fra FOreningen<br />
KAL<strong>EN</strong>DER<br />
oktober<br />
9. DOF stambordsmøde kl.20.<br />
Café Diamanten,<br />
Gammel Strand<br />
12. kulturnatten kl. 18-24.<br />
alle er velkomne.<br />
13. kvindegruppen kl. 14<br />
24. kURSUS: ”Dræb din indre<br />
kancellist – det gode fagsprog”.<br />
kl.18-21. Godsbanen, aarhus.<br />
26. F-prisfest kl. 17<br />
27. S- temadag ”Få dine bøger ud i<br />
udlandet”. kl. 10-17.<br />
alle er velkomne.<br />
28. kURSUS: ”at være til stede i<br />
teksten. Workshop for<br />
oversættere”. kl. 10-17.<br />
andre arrangementer<br />
Kulturnat-oplæsninger<br />
i Aarhus<br />
Fredag 12. oktober kl. 20-23<br />
Godsbanen i aarhus. Maratonoplæsning<br />
på Den åbne<br />
Scene, hvor en bred vifte af<br />
Aarhus-forfattere vil læse<br />
op non-stop af deres egne<br />
tekster, kun afbrudt af korte<br />
præsentationer af dem og<br />
deres forfatterskab.<br />
Entré: kulturpas, se mere på:<br />
www.kulturnataarhus.dk<br />
www.litteraturen.nu<br />
Underskoven<br />
lyrik- og kortprosa-sessions<br />
Hver anden torsdag:<br />
25. oktober, 8. november,<br />
22. november, 6. december<br />
og 20. december 2012,<br />
kl. 17.00-20.30<br />
HUSET, Rådhusstræde 13<br />
(Underkanten), kbh. k<br />
Adgang gratis. Du er lige<br />
velkommen, om du kommer<br />
for at læse op eller lytte. Tag<br />
gerne en litterært interesseret<br />
ven med. Køb af vand, øl,<br />
te og kaffe i baren. Initiativtager:<br />
Bo Lille<br />
www.under-skoven.dk,<br />
www.bolille.dk,<br />
bolille@hotmail.com<br />
16 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2012<br />
OBS! Sekretariatet holder lukket i uge 42 (efterårsferien).<br />
30. F- gå hjem møde kl. 15.30<br />
31. Bestyrelsesmøde kl. 12<br />
november<br />
1. Rød sofa kl. 17.<br />
paludan bogcafe, københavn k<br />
2. S arrangerer læsBar for alle<br />
medlemmer kl. 17<br />
4. Haiku arrangement kl. 13<br />
6. F-arrangement kl. 19<br />
12. Seniorgruppen kl. 15<br />
13. DOF stambordsmøde kl. 20.<br />
Café Diamanten, Gammel Strand<br />
15. Rød sofa kl. 17.<br />
paludan bogcafe, københavn k.<br />
20. BU- anmelderaften kl. 19<br />
21. Bestyrelsesmøde kl. 15<br />
den faglitterære<br />
pris 2012<br />
Fredag 26. oktober kl. 17<br />
Strandgade 6<br />
Den faglitterære gruppe<br />
indbyder til Prisfest i <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Forfatterforening</strong> i forbindelse<br />
med overrækkelsen af Den<br />
faglitterære pris 2012.<br />
Den faglitterære pris blev<br />
oprindeligt kaldt Den populærvidenskabelige<br />
pris og uddeles<br />
en gang om året med<br />
60.000 kr. Pengene kommer<br />
fra Kulturstyrelsen, men det<br />
er styrelsen i den faglitterære<br />
gruppe, som uddeler prisen,<br />
og som står for arrangementet<br />
omkring uddelingen.<br />
I 2011 blev prisen tildelt<br />
Lone Frank for hendes<br />
lettilgængelige bøger om<br />
genforskning og bioteknologi,<br />
og Nils Aage Jensen<br />
for hans mange historiske<br />
værker.<br />
Arrangementet foregår i<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>s<br />
lokaler, og alle er velkomne.<br />
Efter pristildelingen er<br />
der en festmiddag, og alle<br />
medlemmer af den faglitterære<br />
gruppe er velkomne<br />
og kan tilmelde sig hos<br />
Frank Egholm på egholm@<br />
postmesteren.dk.<br />
S-temadag<br />
lørdag 27.oktober kl. 10-17.<br />
”Få dine bøger ud i udlandet”.<br />
Forfattere, forlæggere<br />
og litterære agenter vil<br />
fortælle og diskutere – og<br />
der bliver rig mulighed for<br />
at stille spørgsmål og få<br />
svar. Skriv til styregruppen<br />
bag arrangementet (Kristian<br />
Himmelstrup, Cecilie Rosdahl<br />
og Jakob Vedelsby),<br />
hvis du har erfaringer med<br />
at udgive i udlandet og<br />
gerne vil dele dem.<br />
alle er velkomne. Tilmelding:<br />
mail@jakobvedelsby.dk.<br />
Fyraftensmøde:<br />
Bliv klogere<br />
på digitale<br />
læremidler<br />
Tirsdag den 30. oktober kl.<br />
15.30 – 17.00<br />
Strandgade 6<br />
Mød forlagsdirektør Ebbe<br />
Dam Nielsen fra Alinea. Få<br />
indsigt i, hvordan moderne<br />
læremidler udvikles med<br />
fokus på indhold og den<br />
gode læring. De skal være<br />
målrettede, enkle, fleksible<br />
og teknisk velfungerende.<br />
Ebbe Dam Nielsen er også<br />
formand for Forlæggerforeningens<br />
Sektion for<br />
22. kURSUS: ”Naturvidenskab –<br />
hvad kommer det forfatterne<br />
ved?” kl.18-21. primært for F.<br />
24. S-debutantarrangement kl. 16<br />
december<br />
4. F-arrangement kl. 19<br />
5. Seniorgruppen kl. 15<br />
7. S og BU holder fælles<br />
julefrokost.<br />
11. DOF stambordsmøde kl.20.<br />
Café Diamanten, Gammel Strand<br />
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.<br />
Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens<br />
hjemmeside.<br />
Undervisningsforlag/SFU og<br />
fortæller generelt om branchens<br />
strategi for at udnytte<br />
og leve op til den digitale<br />
virkelighed.<br />
Gratis for medlemmer. Der<br />
planlægges snarest et lignende<br />
møde i Århus.<br />
Tilmelding på egholm@<br />
postmesteren.dk inden den<br />
20. oktober.<br />
den røde sofa<br />
1. november: Niels peter<br />
Rygaard (F) interviewes af<br />
Niels Holm-Svendsen<br />
15. november: annonceres<br />
ved en senere lejlighed<br />
Begge dage kl. 17-19<br />
paludans Bogcafé, Fiolstræde,<br />
københavn k i<br />
tidsrummet 17-19.<br />
Den Røde Sofa er en tilbagevendende<br />
begivenhed,<br />
hvor forfattere, digtere, illustratorer<br />
og oversættere læser<br />
op og indvier publikum i<br />
deres nyeste udgivelser.<br />
læs mere på www.facebook.dk/denroedesofa<br />
Den Røde Sofa bliver venligst<br />
optaget af Den2Radio,<br />
og du kan derfor (gen)opleve<br />
tidligere programmer<br />
på deres hjemmeside:<br />
www.den2radio.dk.
Hvis du har en god ide til et<br />
arrangement i ”Den Røde<br />
Sofa”, så er du velkommen<br />
til at kontakte koordinator<br />
Niels Holm-Svendsen:<br />
holmsvendsen@gmail.com<br />
dOF<br />
stambordsmøde<br />
Hver anden tirsdag i<br />
måneden: 13. november<br />
og 11. december<br />
Café Diamanten,<br />
Gammel Strand.<br />
Kom og mød kolleger<br />
læsBar<br />
2. november kl. 17<br />
Strandgade 6<br />
Skrivende og oversættende<br />
medlemmer af <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Forfatterforening</strong> læser op,<br />
mens tilhørerne nyder lidt at<br />
drikke og spise. Alle medlemmer<br />
og deres gæster er<br />
velkomne. Har du lyst til at<br />
læse op, så send en mail til:<br />
laesbar@hotmail.dk.<br />
Tilmelding samme sted.<br />
Entre på 70 kr. betales i<br />
døren.<br />
Haikugruppen<br />
Søndag 4.november<br />
kl.13 - 17 Strandgade 6<br />
Træning af stemme og oplæsning.<br />
Ann Mari Urwald giver os<br />
en chance for at forbedre<br />
vores fremførelser af vore<br />
egne haiku. Tag din sidste<br />
digtsamling med.<br />
Tilmelding til Bjarne kim<br />
pedersen e-mail post@<br />
ravnerockforlaget.dk inden<br />
28. oktober<br />
Faglitterært<br />
tirsdagsmøde<br />
Tirsdag 6. november kl. 19<br />
Strandgade 6<br />
Må forfatteren tåle den kritik,<br />
der kommer?<br />
Denne gang er temaet: ”Familiedannelsen<br />
og kønnet<br />
- en kampplads?”<br />
Forfatteren Jette Hansen<br />
fortæller om sin nyeste bog,<br />
journalisten og litteraturkritikeren<br />
Marie Louise Kjølbye<br />
lægger op til drøftelse på<br />
baggrund af deres erfaringer.<br />
Jette Hansen har senest<br />
udgivet: ’Patteprinsen og<br />
de skinhellige drager’, Marie<br />
Louise Kjølbye har blandt<br />
andet skrevet kronikken<br />
i Politiken ’Lad dog være<br />
med at få børn’. De har begge<br />
stukket næsen frem, og<br />
det har de fået at mærke!<br />
Dagens debatemne er, om<br />
der er grænser for den kritik<br />
en forfatter/journalist med<br />
rimelighed skal modtage,<br />
og i den forbindelse om<br />
<strong>Forfatterforening</strong>en har en<br />
rolle. Er der brug for etiske<br />
spilleregler, eller er en del<br />
af ”gamet”, at alt gælder,<br />
og at kritikken siger mere<br />
om afsenderen end om den<br />
bog eller den forfatter, der<br />
kritiseres?<br />
Gratis adgang for alle.<br />
UBVA’s<br />
symposium:<br />
De ophavsretlige<br />
organisationer<br />
8. november 2012<br />
Københavns Universitets<br />
festsal, Frue Plads, 1017<br />
København K<br />
De ophavsretlige organisationer<br />
har en enorm betydning<br />
i samfundet i dag.<br />
- Hvor mange penge går der<br />
egentlig gennem organisationerne?<br />
- Hvor godt synes ophavsmændene,<br />
at organisationerne<br />
arbejder for dem?<br />
- Hvordan skal organisationerne<br />
håndtere det, når de<br />
kommer i EU’s søgelys?<br />
- Og hvordan oplever<br />
brugerne kontakten med<br />
organisationerne? Er det<br />
let nok at få en aftale med<br />
dem? Eller kan noget gøres<br />
bedre?<br />
Få svar på det, og meget<br />
mere, på<br />
Det er gratis at deltage. Tilmeld<br />
dig på www.ubva.dk<br />
BogForum<br />
9., 10. og 11. november<br />
Bella Center<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong> køber<br />
igen i år et antal billetter<br />
til en dags entre til BogForum,<br />
som medlemmer, der<br />
IKKE har fået billet andre<br />
steder fra, kan rekvirere<br />
gratis fra sekretariatet.<br />
Send en e-mail til df@danskforfatterforening.dk<br />
senest<br />
den 29. oktober 2012. i<br />
tilfælde af stor efterspørgsel<br />
tildeles billetterne efter<br />
først-til-mølle-princippet.<br />
Seniorgruppen<br />
mandag 12. november kl. 15<br />
Strandgade 6<br />
”Om begrebet tid.”<br />
Professor ved Niels Bohr<br />
Instituttet, forfatter Benny<br />
Lautrup, filosoferer over<br />
begrebet tid på en måde, så<br />
alle kan forstå det og selv<br />
tænke videre.<br />
s-gruppens<br />
debutantarrangement<br />
2012<br />
lørdag 24. november kl.<br />
16-24<br />
S-gruppen afholder sit<br />
traditionsrige debutantarrangement<br />
for det forløbne års<br />
prosa-debutanter – med festtale,<br />
oplæsning og middag.<br />
Medlemmerne af S-gruppen<br />
opfordres til at deltage, så vi<br />
sammen kan hylde debutanterne.<br />
Tilmelding til<br />
mail@jakobvedelsby.dk.<br />
<strong>Dansk</strong> oversætterforbunds<br />
ærespris 2012<br />
DOF og Kulturstyrelsen<br />
beder hermed om forslag<br />
til kandidater til Æresprisen.<br />
Prisen, der overrækkes i<br />
februar/marts 2013, er på<br />
60.000 kr. og tildeles ”en<br />
oversætter, som ved fremra-<br />
Fra FOreningen<br />
gende gengivelse af et eller<br />
flere betydende udenlandske<br />
værker har beriget<br />
dansk litteratur”. Motiverede<br />
forslag (navn og cv)<br />
skal være Kulturstyrelsen i<br />
hænde senest 1. december<br />
2012 og fremsendes til Kulturstyrelsens<br />
Litteraturteam,<br />
att. Annette Bach, aba@<br />
kulturstyrelsen.dk<br />
Prismodtager i 2011 (med<br />
prisoverrækkelse marts<br />
2012) var Jytte Lollesgaard,<br />
der blev hædret for sine<br />
fremragende oversættelser<br />
af italiensk litteratur,<br />
herunder ikke mindst Elsa<br />
Morantes værker.<br />
Seniorgruppens<br />
julemøde<br />
Onsdag d. 5. december<br />
Strandgade 6<br />
Vi får besøg af en endnu<br />
ikke inviteret gæst.<br />
Fælles julefrokost<br />
for s og BU<br />
Fredag 7. december<br />
S og BU holder fælles julefrokost.<br />
Vi vakler p.t. mellem<br />
stegt flæsk/øl og sushi/<br />
vodka. Men sjovt skal det<br />
under alle omstændigheder<br />
nok blive.<br />
Sæt kryds i kalenderen eller<br />
tilmeld dig gerne med det<br />
samme. BU’ere til lisebidstrup@stofanet.dk<br />
og S’ere<br />
til mail@jakobvedelsby.dk.<br />
efterlysning<br />
Babel Forlag i Bogota, Colombia,<br />
søger en oversætter<br />
til oversættelse af H.C. Andersens<br />
’Skyggen’ fra dansk<br />
til latinamerikansk spansk.<br />
Det forventes at oversætteren<br />
er professionel og<br />
har erfaring med at oversætte<br />
fra det pågældende<br />
sprog. Arbejdet er lønnet.<br />
Interesserede kan kontakte<br />
Inger-Lise Kristoffersen via<br />
mail ingerlise.krisoffersen@<br />
gmail.com<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·06·2012 17
Fra FOreningen<br />
LEGATER<br />
legater fra autorkontoen til forfattere,<br />
oversættere og illustratorer<br />
Autorkontoen (pulje A og C) kan bevilge<br />
støtte til forfattere, oversættere og illustratorer,<br />
hovedsageligt i form af arbejds- og<br />
rejselegater. Der kan tillige gives støtte til<br />
andre aktiviteter, der fremmer forfatternes,<br />
oversætternes, illustratorernes og litteraturens<br />
samfundsmæssige betydning, fx oplæsningsarrangementer<br />
og konferencer. Der<br />
gives ikke støtte til oversættelse af egne<br />
værker, udgivelse af egne værker, forlagsvirksomhed<br />
eller til anskaffelse af edb- eller<br />
andet udstyr.<br />
Støtte fra Autorkontoens kollektive<br />
båndmidler (pulje B) kan gives til forfattere<br />
og oversættere, der opfylder et krav om<br />
væsentlig og nyskabende indsats. Herunder<br />
kan der gives støtte til andre projekter og<br />
formål af almen kulturel karakter. Midlerne<br />
kommer fra de Copydanforeninger, hvorfra<br />
der ikke sker individuel fordeling.<br />
Både for støtte fra Autorkontoen og<br />
Autorkontoens kollektive båndmidler gælder<br />
det, at projektet ikke må være afsluttet<br />
inden februar 2013.<br />
Endvidere gøres opmærksom på, at<br />
ansøgere, som har modtaget mere end<br />
10.000 kr. ved sidste ansøgningsrunde, ikke<br />
er berettiget til at modtage støtte igen.<br />
Denne annonce kan ikke danne baggrund<br />
for udfærdigelse af en ansøgning. Ansøgningen<br />
skal opfylde kravene, der er beskrevet i<br />
legatopslaget, som kan ses på www.danskforfatterforening.dk<br />
(Legatmidler, Autorkontoen)<br />
eller www.danskforfatterforening.dk/<br />
legatmidler/autorkontoen.aspx<br />
aNSøGNiNGSFRiST<strong>EN</strong> ER ONSDaG<br />
D<strong>EN</strong> 14. NOvEmBER 2012 kl. 12.00.<br />
Oplysning om tildeling kan tidligst forventes<br />
primo februar 2013.<br />
dansk <strong>Forfatterforening</strong>s<br />
Understøttelsesfond<br />
Understøttelsesfondsmidlerne uddeles<br />
primært til efterladte enker og enkemænd<br />
efter forfattere og sekundært til afdøde<br />
forfatteres efterladte børn og/eller andre<br />
efterladte.<br />
Til uddeling: Der uddeles i flere mindre<br />
portioner, men den samlede uddelingssum<br />
er 20.000 kr.<br />
Dette legat tildeles på baggrund af<br />
økonomisk trang. Der skal derfor i ansøgningen<br />
redegøres for ansøgerens økonomiske<br />
forhold, ligesom navn på afdøde ægtefælle<br />
skal oplyses.<br />
aNSøGNiNG<strong>EN</strong> Skal væRE DaNSk FOR-<br />
Fa<strong>TTER</strong>FOR<strong>EN</strong>iNG i HæNDE S<strong>EN</strong>EST D<strong>EN</strong><br />
12. NOvEmBER 2012 kl.12.00. Ansøgningerne<br />
skal være påført ansøgers cpr. num-<br />
18 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2012<br />
mer, navn, adresse, telefonnummer og evt.<br />
e-mail samt kopi af seneste årsopgørelse.<br />
Der sendes kun svar til de ansøgere, der<br />
får tildelt legatmidler. Legatet forventes<br />
uddelt inden udgangen af december.<br />
Forfatteren axel thomsens<br />
enkelegat<br />
Legatets formål er at yde enker efter<br />
egentlige skønlitterære forfattere herunder<br />
lyrikere økonomisk støtte. Legatet kan<br />
altså ikke tildeles enker efter forfattere,<br />
hvis hovedsagelige produktion har bestået<br />
i underholdningsromaner/digtsamlinger<br />
uden virkelig æstetisk værdi. Der skal ved<br />
legatuddelingen lægges mere vægt på, om<br />
vedkommende kæmpede for noget livsværdifuldt<br />
i sin produktion, end om han opnåede<br />
alm. anerkendelse. Ansøgerne skal ved<br />
ansøgning dokumentere, at der er trang<br />
tilstede. Enker, der skønnes at have haft<br />
særlig betydning for deres afdøde mands<br />
produktion, bør under i øvrigt lige forhold<br />
foretrækkes. Legatet kan ikke tildeles enker<br />
som senere har indgået nyt ægteskab.<br />
Til uddeling: Der uddeles i flere mindre<br />
portioner, men den samlede uddelingssum<br />
er 25.000 kr.<br />
Dette legat tildeles på baggrund af økonomisk<br />
trang. Der skal derfor i ansøgningen<br />
redegøres for ansøgerens økonomiske<br />
forhold, ligesom navn på afdøde<br />
ægtefælle skal oplyses.<br />
aNSøGNiNG<strong>EN</strong> Skal væRE DaNSk<br />
FORFa<strong>TTER</strong>FOR<strong>EN</strong>iNG i HæNDE<br />
S<strong>EN</strong>EST D<strong>EN</strong> 12. NOvEmBER 2012 kl.<br />
12.00. Ansøgningerne skal være påført<br />
ansøgers cpr. nummer, navn, adresse,<br />
telefonnummer og evt. e-mail samt kopi<br />
af seneste årsopgørelse.<br />
Der sendes kun svar til de ansøgere, der<br />
får tildelt legatmidler.<br />
Legatet forventes uddelt inden udgangen<br />
af december.<br />
rettelse: Julius Bomholts hus<br />
I sidste nummer af Forfatteren havde en<br />
forkert dato sneget sig ind i opslaget om<br />
ophold i Julius Bomholts hus på Fanø.<br />
aNSøGNiNGSFRiST<strong>EN</strong> ER 11. maRTS 2013.<br />
Huset er indrettet som fribolig for en nordisk<br />
forfatter. Boligen er ledig fra 24. juni<br />
2013 og et år frem. Forfattere kan søge<br />
om ophold, normalt for en tre måneders<br />
periode med mulighed for forlængelse.<br />
Eventuelle ansøgere kan kontakte Anni<br />
Møbjerg på tlf. 76161910 eller via mail<br />
amoe@esbjergkommune.dk for yderligere<br />
oplysninger. Ansøgning stiles til Bestyrelsen<br />
for Julius Bomholts Hus og sendes til<br />
Esbjerg Kommunes Biblioteker i Esbjerg,<br />
Nørregade 19, 6700 Esbjerg.<br />
kulturkontakt nord<br />
Kulturkontakt Nord yder forskellige legater<br />
til kunst- og kulturprojekter samt til<br />
residencies for udøvende kunstnere. Fælles<br />
for legaterne er, at de skal involvere<br />
deltagelse fra flere nordiske eller baltiske<br />
lande. Kulturkontakt Nord tager imod<br />
ansøgninger i flere perioder i løbet af året.<br />
Se mere på kulturkontaktnord.org<br />
aNSøGNiNGSFRiSTER:<br />
UD<strong>EN</strong>laNDSOpHOlD:<br />
17. OkTOBER 2012<br />
REJSER: 31. OkTOBER 2012<br />
legater fra Statens kunstråd og Statens<br />
kunstfond. Se mere på www.kunst.dk<br />
Følgende legat har ansøgningsfrist<br />
15. oktober:<br />
Residencyophold i udlandet<br />
Støtte til danske kunstneres og kunstformidleres<br />
ophold på udenlandske residencies.<br />
Følgende legater har ansøgningsfrist<br />
1. november:<br />
DRamaTikpUlJ<strong>EN</strong><br />
Støtte til styrkelse af dansk dramatik,<br />
nationalt og internationalt.<br />
Litteratur, Scenekunst, Internationalt<br />
FORFa<strong>TTER</strong>C<strong>EN</strong>TRUm<br />
Arrangører af oplæsningsarrangementer<br />
kan søge om støtte til forfatterhonorar<br />
ved enkeltstående oplæsningsarrangementer.<br />
REJSElEGaTER – STaT<strong>EN</strong>S kUNST-<br />
FONDS li<strong>TTER</strong>aTURUDvalG<br />
Rejselegater for skabende kunstnere.<br />
Følgende legat har ansøgningsfrist<br />
1. december:<br />
Den tværæstetiske pulje<br />
For projekter, der involverer et møde<br />
mellem to eller flere kunstarter (musik,<br />
scenekunst, billedkunst og litteratur) og<br />
skaber nyt, samlet udtryk.<br />
Følgende legater har løbende<br />
ansøgningsfrist:<br />
Prøveoversættelser, mentorordningen for<br />
oversættere til dansk, det internationale<br />
researchprogram, litteratur- og personudvekslingspuljen<br />
UnesCO-aschberg Bursaries for<br />
artists programme 2013<br />
Camac, Frankrig:<br />
15. oktober 2012 Sacatar Foundation,<br />
Brasilien: 15. oktober 2012<br />
Civitella Ranieri Center, Italien: 1<br />
5. november 2012<br />
Dar Al-Ma’Mûn, Marokko:<br />
20. november 2012<br />
‘The UNESCO-Aschberg Bursaries for<br />
Artists Programme’ indbyder hermed<br />
ansøgere til 2013. Programmets formål er<br />
at støtte unge kunstneres bevægelighed<br />
via udenlandsophold. Forfattere, musikere<br />
og billedkunstnere mellem 25 og 35 år<br />
kan søge. Se mere information om, hvilke<br />
udenlandsophold, der støttes i 2013, på<br />
www.unesco.org/culture/aschberg.
nYe medlemmer<br />
Stine Askov S<br />
e-mail: askov.rohde@gmail.com<br />
senest udgivne titel: ’Bid’,<br />
Gyldendal 2012<br />
Rikke Mai Pohl DOF<br />
skovkildeparken 51, virring<br />
8660 skanderborg<br />
tlf.: 6160 1651<br />
e-mail: rikke@maipohl.dk<br />
senest udgivne titel: ‘Krokodillens<br />
gule øjne’, Bazar 2012<br />
Sten Larsen F<br />
Galgebakken sønder 8-7<br />
2620 albertslund<br />
tlf.: 2250 4291<br />
e-mail: stenlarsen@mail.dk<br />
senest udgivne titel: ’historiepædagogik<br />
i mere end 100 år’,<br />
Kvan 2012<br />
Anne Hedeager Krag F<br />
herluf trolles vej 69<br />
4700 næstved<br />
tlf.: 2966 3114<br />
e-mail: a.hedeager@gmail.com<br />
web: www.annehedeagerkrag.dk<br />
senest udgivne titel: ‘Ørnetæppet<br />
og andre silkefund fra Knud den<br />
helliges helgenskrin i odense<br />
Domkirke’, Poul Kristensens<br />
Forlag 2011<br />
Naja Schønemann Ill., BU<br />
skovvej 51<br />
5700 svendborg<br />
tlf.: 6221 2011<br />
e-mail:<br />
najaschoenemann@gmail.com<br />
web: http://www.danerriget.dk/<br />
slaegtensoffer/<br />
senest udgivne titel: ‘trine trold<br />
og Lars Lave’, høst og søn 2012<br />
Lizette Nielsen S<br />
akaciapark 57<br />
3520 Farum<br />
tlf.: 2326 0578<br />
e-mail: lizette1933@gmail.com<br />
senest udgivne titel: ’magt og<br />
vilje’, arvids 2012<br />
Jørgen Eivind Hansen Ill., BU<br />
magistervej 27, 4. th.<br />
2400 København nv<br />
tlf.: 3028 9612<br />
e-mail: jorgen.eivind@gmail.com<br />
web: www.eivindh.dk<br />
senest udgivne titel: ’sisses aBC<br />
sange’, <strong>Dansk</strong> sang 2012<br />
Sara Helena Kangas BU, Ill.<br />
tlf.: 6061 1998<br />
e-mail: sara@ellabellaseventyr.dk<br />
web: www.ellabellaseventyr.dk<br />
senest udgivne titel: ’Ellabellas<br />
eventyr – Berlin’, Bolden 2012<br />
Ellen Wiborg<br />
ridebanevang 8<br />
2820 Gentofte<br />
e-mail: ewib_@hotmail.com<br />
Erik Kjær Larsen S<br />
henrik Ibsens vej 49, 4. th.<br />
1813 Frederiksberg C<br />
tlf.: 5026 8190<br />
e-mail:<br />
erikkjaerlarsen@gmail.com<br />
senest udgivne titel: ‘to må man<br />
være’, Lindhardt & ringhof 1995<br />
Morten Ranum L<br />
Web: www.thewhiteafrican.<br />
blogspot.com<br />
senest udgivne titel: ’Fortsættelse’,<br />
Det Poetiske Bureaus<br />
Forlag 2011<br />
Madeline Rundsten S, L<br />
e-mail: m@rundsten.dk<br />
web: http://rundsten.net<br />
senest udgivne titel: ‘Desirée og<br />
tårnmesterens triumf’, millennivm<br />
2012<br />
Ulla Søgaard F<br />
tlf.: 2925 8751<br />
e-mail: ups@mail.dk<br />
web: www.ullasøgaard.dk<br />
senest udgivne titel: ’mønsterbrud’,<br />
Billesø & Baltzer 2004<br />
Torben Weirup F<br />
t.W. tekst, skydebanegade 30<br />
1709 Kbh. v<br />
tlf.: 2545 6416<br />
e-mail:<br />
torben.weirup@gmail.com<br />
senest udgivne titel: ’Forstadsland’,<br />
møller Forlag 2012<br />
Oliver Zahle BU<br />
reventlowsgade 20<br />
1651 Kbh. v<br />
tlf.: 4045 1053<br />
e-mail: oza@tiscali.dk<br />
senest udgivne titel: ’Den store<br />
Klogebog’, Forum 2004<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong><br />
Forfatteren<br />
Issn 0105-0753<br />
nr. 6-2012, 71. årgang<br />
udgives af <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
ansvarshavende: Jo hermann<br />
redaktør: anna Bridgwater<br />
tlf. 2143 0811<br />
anna@bridgwater.dk<br />
redaktionsudvalg: anna Bridgwater, anna Grue (s), morten<br />
visby (DoF), susanne Bernstein (DoF-suppleant), Ingehelene<br />
Fly (s), Lykke strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant),<br />
Erik Christiansen (Bu), niels henningsen (Bu), Lene møller<br />
Jørgensen (Bu), merlin P. mann (Bu), rené rasmussen (L),<br />
Bo Lille (L-suppleant), sara strand (webredaktør).<br />
Grafisk design: salomet grafik, Pernille Kleinert<br />
Forsideillustration: Bente Bech<br />
tryk: PE-offset<br />
Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens<br />
meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse.<br />
Eftertryk af illustrationer ikke tilladt.<br />
Deadline til dette nummer var 19. september. udgivelsesdato<br />
12. oktober. materiale til næste nummer, som<br />
udkommer 16. november, skal være redaktionen i hænde<br />
senest 24. oktober.<br />
Forfatteren udkommer otte gange om året. abonnement<br />
tegnes gennem <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>, pris kr. 450.<br />
Deadlines<br />
nr. 7 deadline 24. oktober udgivelse 16. november<br />
nr. 8 deadline 28. november udgivelse 21. december<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
strandgade 6, stuen, 1401 København K<br />
telefon: 32955100<br />
Fax: 32540115<br />
tlf.tid: man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag.<br />
danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk<br />
www.danskforfatterforening.dk<br />
Formand: Jo hermann<br />
formand@danskforfatterforening.dk<br />
tlf. 28553893<br />
Jurist: anne Koldbæk<br />
ak@danskforfatterforening.dk<br />
Kontortid: tirs-tors: 10-12 og 13-15<br />
Juridisk assistent: stud.jur. Jacob Lau Pedersen<br />
jura@danskforfatterforening.dk<br />
Bogholderi: Knud Finnerup<br />
bogholderi@danskforfatterforening.dk<br />
medlemsadministration m.m.:<br />
nena Wiinstedt, Emilie andersen, maria ranjani hughes<br />
sekretariatsleder og webredaktør:<br />
sara strand<br />
ss@danskforfatterforening.dk<br />
Kursussekretær: mai misfeldt<br />
tlf.tid: tors 10-12 og 13-15<br />
kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Fra FOreningen<br />
Bestyrelsen:<br />
Jo hermann (fmd.), morten<br />
visby (næstform.), Lise Bidstrup<br />
(kasserer), Frank Egholm<br />
andersen, Flemming madsen<br />
Poulsen, sally altschuler, Egon<br />
Clausen, Lise Bostrup, Jakob<br />
vedelsby, martine noring og<br />
Karsten Bjarnholt.<br />
Gruppernes styrelser:<br />
s-gruppen<br />
Jakob vedelsby (fmd.), mail@<br />
jakobvedelsby.dk, Inge-helene<br />
Fly, anne hjælmsø, Cecilie<br />
rosdahl, sanne udsen, Kristian<br />
himmelstrup, Lotte Petri. suppleanter:<br />
Ide hejlskov og annesophie<br />
Lunding-sørensen.<br />
Bu-gruppen (børne- og<br />
ungdomslitteratur)<br />
Lise Bidstrup (fmd.),<br />
lisebidstrup@stofanet.dk,<br />
Kåre Bluitgen, annette herzog,<br />
Birde Poulsen, henrik nilaus,<br />
Erik Christiansen, nanna<br />
Gyldenkærne, Bodil molich.<br />
suppleanter: merlin P. mann og<br />
Lene møller Jørgensen.<br />
L-gruppen (lyrik)<br />
Karsten Bjarnholt (fmd.),<br />
Cindy Lynn Brown (næstfmd.),<br />
Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud<br />
steffen nielsen, ole Bundgaard,<br />
Pia valentin sørensen, rené<br />
rasmussen.<br />
F-gruppen (faglitteratur)<br />
www.faglitteratur.dk<br />
Frank Egholm andersen (fmd.),<br />
egholm@postmesteren.dk.,<br />
Birgit Knudsen (næstfmd. og<br />
kasserer), tlf. 22485893. Pia<br />
Deleuran og Kaare Øster (sekretærer).<br />
Lise Bostrup, Benedikte<br />
Exner, sigurd Kværndrup. suppleanter:<br />
Lykke strunk, Jørn<br />
martin steenhold.<br />
DoF (<strong>Dansk</strong> oversætterforbund)<br />
www.d-o-f.dk<br />
Ellen Boen (fmd.), tlf. 33118781,<br />
boen@webspeed.dk. Kim<br />
Lembek (næstfmd.), Kirsten<br />
vesterager (kasserer). morten<br />
visby, Louise ardenfelt ravnild,<br />
sanne Bertram, ulla Lauridsen.<br />
suppleanter: rasmus hastrup<br />
og susanne Bernstein.<br />
Illustratorgruppen (sektion i<br />
Bu-gruppen)<br />
www.illustratorgruppen.dk<br />
Kvindelige forfattere i DFF<br />
Birte Kont, tlf. 35358611,<br />
birtekont@mail.tele.dk<br />
seniorgruppen i DFF<br />
hanne Bistrup (fmd.), tlf.<br />
29807711, hanne@bistrup.net,<br />
henning Kirk (næstfmd.), tlf.<br />
44485380, kirk@dadlnet.dk<br />
haiku-gruppen<br />
hanne hansen, tlf. 35389531,<br />
h.hanne@webspeed.dk<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·6·2012 19
BOG<br />
poeSibogen<br />
kRiSTiaNE HaUER er født i 1975 og debuterede i 2002 med romanen ’går under går over<br />
går’. Hendes nyeste roman, der udkom 7. september i år, hedder ’Ta’ selv – en dannelsesroman’.<br />
Sideløbende med at skrive egne bøger fungerer hun som skrivekonsulent, underviser<br />
og tekstforfatter.<br />
Hvilken bog har gjort<br />
størst indtryk på dig?<br />
Peer Hultbergs ’Requiem’,<br />
som udspiller sig i ét øjeblik<br />
og består af 537 stemmer,<br />
der taler i munden<br />
på hinanden. At kunne<br />
skabe et værk, der på én<br />
gang har et så rablende,<br />
musikalsk, formalistisk<br />
og eksistentielt udtryk,<br />
holder aldrig op med både<br />
at gribe og imponere mig.<br />
Det siger sig selv, at også<br />
læseoplevelsen er noget af<br />
en kraftpræstation – men<br />
jeg kan godt lide store<br />
bøger, man skal kæmpe<br />
med som læser.<br />
Den mest skattede<br />
bog i din reol er …?<br />
Det er en opløftende tanke,<br />
at der findes masser<br />
af fantastiske bøger, jeg<br />
stadig har til gode – men<br />
blandt dem, jeg allerede<br />
er så heldig at have stående<br />
på min bogreol, kan<br />
f.eks. nævnes Flauberts<br />
’Følelsernes opdragelse’,<br />
Jon Fosses ’Melancholia’,<br />
Georges Perecs ’Ting’,<br />
Thomas Bernhards ’Gående’<br />
og Virginia Woolfs<br />
’Bølgerne’. Romaner, hvor<br />
eksistentiel undersøgelse<br />
og avanceret sprogligt<br />
arbejde går op i en højere<br />
enhed, er noget af det, der<br />
inspirerer mig allermest.<br />
Hvad er den vigtigste<br />
beslutning i dit liv<br />
som forfatter?<br />
At indse at jeg ikke kan<br />
have et fuldtidsjob og<br />
skrive bøger på én gang.<br />
Hvad er det afgørende<br />
omdrejningspunkt i<br />
din karriere?<br />
At forsøge at blive klogere<br />
på verden og udforske det<br />
sprog, vi bruger til at tale<br />
om den – både gennem<br />
min egen og andres skrift.<br />
Hvilken forfatter kunne<br />
du godt tænke dig at<br />
gå på bar med?<br />
Der er nogle spørgsmål<br />
omkring kvindeliv og<br />
kunstnerisk ambition,<br />
som jeg godt kunne tænke<br />
mig at drøfte med Virginia<br />
Woolf over en kop<br />
stærk, engelsk te eller et<br />
glas portvin.<br />
Hvad er dit forhold<br />
til e-bøger?<br />
Jeg glæder mig til en dag<br />
at kunne rejse trygt ud<br />
i verden med masser af<br />
læsestof, uden en alt for<br />
tung kuffert. Men der er<br />
vist lidt tid til endnu.<br />
Hvilken fiktiv person<br />
minder du mest om?<br />
Min nye roman er ren<br />
fiktion, men som mange<br />
skønlitterære forfattere<br />
sikkert kan nikke genkendende<br />
til, så opfatter jeg<br />
alligevel hovedpersonen<br />
som en bestemt side af<br />
mig selv. Hele bogen bygger<br />
på en undren over den<br />
måde hun – og derved til<br />
tider også jeg selv – takler<br />
tilværelsen på.<br />
Foto: thomas a.<br />
Foto: PEEr ELmELunD-PræstEKær
Change language