Se vandforsyningsplan 2012 - 2017 her. - Kommuneplan 2009-2021
Se vandforsyningsplan 2012 - 2017 her. - Kommuneplan 2009-2021
Se vandforsyningsplan 2012 - 2017 her. - Kommuneplan 2009-2021
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
VANDFORSYNINGSPLAN <strong>2012</strong> -<strong>2017</strong><br />
Side 17<br />
Det fremgår af tabellen, at flere af vandforsyningernes indvindingstilladelser udløber inden<br />
for <strong>vandforsyningsplan</strong>ens planperiode <strong>2012</strong>-<strong>2017</strong> og at hovedparten af disse udløber<br />
i <strong>2012</strong>.<br />
Det fremgår endvidere af tabellen, at knap 3/5 af vandforsyningerne har udnyttet størstedelen<br />
(>75 %) af deres indvindingstilladelse i 2010.<br />
Det skal bemærkes, at Agersted Vandværk, Brønderslev Nordre Vandværk og Enggårdens<br />
Mark Vandværk indvandt mere i 2010 end tilladt.<br />
De største indvindinger står Brønderslev Vand, Dronninglund Vandværk og Hjallerup<br />
Vandforsyning for.<br />
3.2.2 Råvandskvalitet – generel grundvandskemisk beskrivelse<br />
Vandforsyningerne i Brønderslev Kommune indvinder generelt middelhårdt grundvand<br />
med et i de fleste tilfælde forhøjet indhold af fosfor, hvilket vurderes at være geologisk<br />
betinget. Fosfor udfældes i et vist omfang sammen med jern i vandbehandlingen, men<br />
da grundvandets indhold af opløst jern generelt er forholdsvis lavt, er fosfor et potentielt<br />
problem for vandkvaliteten mange steder i kommunen. Især i den vestligste del af kommunen,<br />
nord og vest for Brønderslev By, er der meget fosfor i råvandet (op til ca. 3 gange<br />
drikkevandskravet på 0,15 mg/l).<br />
Det dybtliggende grundvand er generelt reduceret grundvand (dvs. ilt- og nitratfrit) og<br />
synes godt beskyttet imod forurening fra overfladen med nitrat. Dog er der i enkelte boringer<br />
i kommunens vestligste del, samt omkring Hjallerup og Øster Brønderslev, fundet<br />
nitrat i grundvandet ned til omkring 50-60 meters dybde. Længere mod øst er der, især<br />
ved Flauenskjold og området Agersted/Agersted Fælled, fundet nitrat ned til omkring 30<br />
m dybde. Indtil 50 m under terræn er der desuden mange eksempler på forhøjet sulfat,<br />
hvilket normalt er det første vandkemiske faresignal, når nitrat nærmer sig boringsindtaget.<br />
Dette gælder især indvindingsboringer i kommunens nordvestlige del omkring<br />
Tømmerby/Stenum, samt i området ved Østre Brønderslev og Brønderslev Søndre<br />
Vandværk.<br />
Pesticid-nedbrydningsproduktet BAM er fundet i indvindingsboringer tilknyttet Hjallerup<br />
Vandforsyning, samt Stenum Vesterhede Vandværk, dog ikke i koncentrationer over<br />
drikkevandskravet på 0,1 µg/l. På kildepladsen til Brønderslev Søndre Vandværk er der<br />
konstateret en udbredt forurening med ukrudtsmidlet bentazon – i en af boringerne senest<br />
over grænseværdien. Generelt indeholder det pesticidpåvirkede grundvand i kommunen<br />
enten nitrat eller forhøjet sulfat, og man kan formode, at dette grundvand generelt<br />
er sårbart overfor miljøfremmede stoffer.<br />
Marin påvirkning, eller påvirkning med saltvand, synes ikke at udgøre et væsentligt problem<br />
i kommunen, bortset fra i boringerne tilknyttet Hallund Vandværk. Disse boringers<br />
dybde er ukendt og kilden til saltpåvirkningen kan derfor ikke umiddelbart fastlægges. I<br />
den ene indvindingsboring ligger kloridkoncentrationen på drikkevandskravet (250 mg/l),<br />
men i den anden dog noget lavere (140 mg/l).