Sten og fossiler - Naturhistorisk Museum

Sten og
forsteninger
Falkeøjearrangement
Søndag den 1. marts 2009 vættelys
På jagt i fortiden
Det er spændende at gå på jagt i fortiden. Hvem ville ikke gerne vide, hvordan
der var på Jorden for mange millioner år siden. Sten og fossiler kan fortælle de
utroligste historier – hvis man altså forstår deres sprog. Som en anden detektiv
kan man samle sporene og stykke sin viden sammen. Det er ligesom at lægge et
kæmpe stort puslespil, hvor brikkerne er stenenes og fossilernes fortællinger.
Fossiler – spor af fortiden
Vi kan være heldige at finde fossiler, forstenede søpindsvin eller vættelys, når vi
går langs standen. Vættelys er den bagerste del af skallen af de store blæksprut-
ter, der levede i Kridttiden.
Fossiler er forsteninger eller sporaftryk. Der er fundet masser af fodspor efter
dinosaurer. Ofte er fossiler knogler, kranier, hele skeletter eller hele dyr, hvor
mineraler fra jorden har byttet plads med de oprindelige stoffer. Fossilet er blevet
til sten – det er forstenet – men med samme form som dengang i fortiden.
Et meget kendt fossil er Archaeopteryx – ”den gamle vinge” – der er bindeleddet
mellem dinosaurerne (krybdyrene) og fuglene.
Dolkhaler – levende fossiler
Nogle typer dyr har overlevet i så mange år, at vi både finder dem i levende live
og som fossiler, der er mange, mange millioner år gamle. Dolkhalerne er en
meget gammel gruppe, og deres fossiler rækker helt tilbage til Silur for ca. 440
millioner år siden. Fossilerne ligner stort set de fire arter af dolkhaler, vi kender i
dag fra Nordamerika og Sydøstasien.
Det drabelige navn og udseendet dækker over, at dolkhaler er fredelige dyr, der
lever af ådsler, små muslinger, ledorme og mindre krebsdyr.
søpindsvin
nautilus
trilobit
archaeopteryx
dolkhale

Blæksprutter fra urtiden
Nautilus-blæksprutter har stort set ikke ændret sig i løbet af de 500 millioner år,
de har været til. For 200 millioner år siden svømmede der masser af forskellige
typer nautilus-blæksprutter rundt i urhavet. Skjoldet ligner et stort sneglehus og
har været et godt forsvar mod andre af havets rovdyr. Det er skjoldet, man i dag
finder som forstening. De største former har været godt 2,5 m i diameter. Der er
få nautilus-blæksprutter tilbage, og de lever langt ude på dybt vand. Man kan
dog stadig være heldig at finde deres smukke skjold skyllet op på stranden i for
eksempel Thailand.
Moler – fossiler i rå mængder
Moleret er fuldt af 52-55 millioner år gamle fossiler af fisk, fugle, insekter og
planter. De levede i det hav, der dækkede, hvad vi i dag kender som øerne Mors
og Fur i Limfjorden. Moleret er en blanding af fint ler og mikroskopiske diato-
méer, der sank til bunds i havet i løbet af de 3 millioner år, lagene blev dannet.
Askelag i leret vidner om udbrud af vulkaner i området.
I dag bruges noget af moleret blandt andet til at lave kattegrus af.
Sten – dem kaster man da med
Sten på stranden. De er helt umulige at lade ligge. Det føles godt at have dem i
hånden, og de er gode at kaste med – eller temmelig tunge at slæbe hjem. Der
er mange slags strandsten. Granit, porfyr, gnejs, basalt, sandsten, kalksten og
kvarts er blot nogle af deres navne. Stenene er løsrevne stykker af grundfjeld,
der under de sidste istider blev ført hertil med isen fra vores nabolande eller
fra lokale aflejringer. Sandsten er forstenet sandbund eller strandbred, der
kan være dannet på alle tider. Kalksten er ofte dannet på bunden af et hav,
hvor kalkholdige dyr er afl ejret. Her kan der findes forstenede søpindsvin eller
vættelys.
Læs mere her
„Sten på stranden“, Torben Gang Rasmussen, Natur og Museum nr. 4, 1999.
„Danske forsteninger fra Tertiærtiden“, Palle Gravesen, Natur og Museum nr. 2,
1998.
„Sporfossiler“, Jan Gruwier Larsen, Natur og Museum nr. 4, 2005.
Kvartær
Neogen
Palæogen
Kridt
Jura
Trias
Perm
Karbon
Devon
Silur
Ordovicium
Kambrium
Proterozoikum
Archæikum
millioner år
1.8
24
65
142
205
250
292
354
417
440
495
545
2500
4556
Prækambrium Palæozoikum
Mesozoikum Kænozoikum