Juni 2011 - Haderslev Stift

Funktionærkirke? – nej, frivillig-kirke!
Folkekirken beskyldes somme tider for at
have udviklet sig til en funktionærkirke i
de senere år. Der er blevet flere og flere
ansatte, som der skal bruges mere og mere
tid på. Der skal betales for alting, folk
hænger sig i arbejdstider og rettigheder,
regulativer og tjenestebeskrivelser.
Det er ikke helt forkert, men man må
retfærdigvis sige, at sådan er det også gået
mange andre steder i det danske samfund.
Det hænger nok sammen med den enorme
vækst og udvikling siden 1960’erne. Mere
vil have mere, og man vil bevare, hvad
man har.
Frivillighed nødvendig
På den baggrund er det godt at blive mindet
om, at frivillig indsats er altafgørende
for et samfunds sammenhæng og udvikling.
Viljen til at gøre mere end man skal,
lysten til at engagere sig for en sags skyld,
evnen til engang imellem at glemme egen
fordel.
2011 er udråbt til at være frivillig-år i
EU. Jeg ser gerne, at vi også sætter fokus
på frivilligheden i folkekirken. Den grundlæggende
lutherske tanke om menigheden,
forsamlet om det kristne budskab, som
KIRKEN gør det indlysende at ”opruste”
på den frivillige indsats.
Kirkens rygrad
Man skal ikke rakke ned på folkekirkens
ansatte, langt de fleste er dedikerede og
Haderslev Stift
Ribe Landevej 37
6100 Haderslev
engagerede, optagede af deres arbejde og
glade, når det går godt i sognet. Men
rygraden i enhver kirke må ikke desto
mindre være frivillige: mennesker, der
yder en indsats, fordi de har lyst til det,
eller fordi de kan se, der er brug for den
– og nogen må så påtage sig den.
Folkekirkens ledende organer består
hovedsageligt af frivillige; det er vel
stadig tæt på 15.000, der bruger tid på
menighedsrådsarbejde. Der er faktisk en
pointe i, at menighedsrådsarbejde ikke
klassificeres som borgerligt ombud. Det
kan ikke prises nok, og den helt store
udfordring i de kommende 1½ år består i
at finde folk, der vil stille op til menighedsrådsvalget
i 2012.
Brug for et ”boost”
En meget stor del af det diakonale arbejde
i folkekirken gøres af frivillige – i
genbrugsbutikker, besøgstjenester, tværkulturelle
middage, ældreklubber, osv.
Hvis det diakonale arbejde skal have et
”boost” – og det mener jeg, der er brug
for – skal vi have langt flere frivillige på
banen.
Folkekirkens musik-arbejde, som er
noget af det mest menighedsopbyggende,
vi har, er også et sted, hvor frivillige
bør være den bærende søjle: folk, der vil
synge, forældre der vil køre, osv.
Det kan lade sig gøre: et gospelkor i
Aabenraa har fx fået op imod 150 delta-
Tlf: 74 52 20 25
E-mail: kmhad@km.dk
www.haderslevstift.dk
Nyhedsbrev Juni 2011
gere, og et kirke- og rådhuskor i Juelsminde
samler over 80.
Nej til funktionærgørelse
Der er ting, der trækker i den anden retning:
overenskomster, som i selve deres
væsen er med til at rette opmærksomheden
mod rettigheder, tidsmålinger gennemført
med urimelig nidkærhed af menighedsråd,
bekvemmeligheden ved at betale sig fra
besværet, trangen til alligevel at holde
hånden frem... Der er rige muligheder for
alle i folkekirke-familien til at gribe sig i
det, når man skubber på funktionærgørelsen.
Katalog på hjemmesiden
For 4-5 år siden spurgte stiftet menighedsråd
og ansatte om, hvad de brugte frivillige
til, og hvad de kunne tænke sig at bruge
frivillige til. Det kom der et fint katalog ud
af, som vi nu har opdateret og placeret på
stiftets hjemmeside. Måtte det tjene til
inspiration, og må vi genvinde frimodigheden
til at bede folk give en hånd med, gerne
med en tidsbegrænset og overskuelig
opgave, som det nok handler om i dag.
Lad os styrke bevidstheden om, at vi
stadig er en masse mennesker, der vil det
her: vil have adgang til evangeliet, vil liv
og fællesskab i menigheden!
Niels Henrik Arendt
Biskop Niels Henrik Arendt: nha@km.dk
Stiftskontorchef Lars Chr. Kjærgaard: lck@km.dk

Stiftsfokus 2012: Gudstjeneste!
Det er stiftets mål, at samtlige sogne i 2012 sætter fokus på gudstjeneste – ved foredrag,
gudstjeneste-værksteder, studiekredse og ”Menighed besøger menighed”.
Det bliver let at gå til, så tag så meget eller lidt, der passer til jeres sogn, og lad det være et
fælles projekt at skabe viden og engagement om gudstjenesten!
Menighed møder
menighed:
Tag hele menigheden med på
gudstjenestebesøg i en anden
kirke!
Sådan udfordrede vi 14 sogne her i foråret.
Et succesfuldt pilotprojekt, der nu
tilbydes alle sogne i stiftet.
”Det har været spændende og inspirerende
at deltage i projektet, som har givet
os nye øjne at se med og været en anledning
til at sætte ord på nogle af de elementer
i gudstjenesten, som vi ellers
sjældent får talt om. Det har været som
om det at møde det fremmede har givet
os et møde med os selv og vort eget kirkeliv.”
– Sådan lød en af tilbagemeldingerne.
Idéen er ganske enkelt den, at to menigheder
besøger hinandens sædvanlige
søndagsgudstjeneste og er med til
en efterfølgende samtale om gudstjenesten.
De gensidige besøg skulle så gerne
give inspiration til gudstjenestelivet i
Menighed møder menighed. Forventning forud for gudstjenesten. Hammelev Kirke. 2011.
Kirkedøren
Jeg gik ud ad en anden dør
end den jeg var gået ind ad
Let og glad
og måske lidt skør
”Gør døren høj”
gik jeg og nynnede
Nogen ville nok sige
at jeg var forrykt
Og netop forrykket følte jeg mig
fra her og dertil
og alle de andre fornuftige love
Måske jeg foretrækker udtrykket
på tværs eller vendt mod Gud
Jeg kom ind ad en dør og ud ad en anden
Alt var som det plejede
ingenting havde forandret sig
og dog var det som om alt var nyt
Tak for det
(bøn af Jørgen Demant
fra ”Himlen i mine fodsåler”)
såvel værts-sognet som hos gæsterne.
I første omgang har 14 sogne været
med. De har lukket egen kirke en søndag
for at både ansatte og menighed kunne
tage med på gudstjenestebesøg.
Biskop Niels Henrik Arendt matchede
sognene, der blev bedt om kort at melde
tilbage, om ”menighed møder menighed”
var en brugbar idé.
Det må siges at være tilfældet! Vi har
fået mange tilbagemeldinger, og de har
alle tilkendegivet, at det har været både
spændende, øjenåbnende og inspirerende
– og ikke så få har efterlyst mere af samme
slags.
Flere har sagt, at det skærper blikket
for egen gudstjeneste at invitere gæster,
og at det har styrket samarbejdet blandt
medarbejdere og frivillige.
Nogle steder har man bemærket, at
selve kirkerummet har betydning for,
hvordan gudstjenesten fornemmes, og
hvilken ”stil” gudstjenesten har. Andre
steder har man diskuteret, hvordan og i
hvilken udstrækning man bruger de nyere
salmer. De lokale forskelle omkring
trosbekendelsen som sunget af menigheden,
sagt af præsten eller af hele menig-

heden har også været et emne. I det hele
taget har variationerne i bønner, liturgi,
salmevalg, m.m. været ivrigt diskuteret
og været til inspiration.
Og så har der naturligvis været de tilbagevendende
”emner” alle steder: Knas
med mikrofonanlæg, fotografering under
dåb, må der klappes i kirken, etc.?
Stort set alle har nævnt, at de nu har
fået endnu mere lyst til at arbejde med
gudstjenesten!
Menighed møder menighed kan være
en inspiration i sig selv eller bruges som
optakt til gudstjenesteværksted i sognet.
Alle sogne kan melde sig til ”menighed
møder menighed”, til besøg og genbesøg
i de første to kvartaler i 2012. Så
er der tid til at lægge gudstjenesteplan og
få det omtalt i kirkebladet.
Tilmelding kan ske allerede nu, men
kan også nås i efteråret. Så vil biskoppen
sætte sognene sammen. Tilmelding sendes
til Lis Lind i stiftet: LL@KM.DK
”
Hanne-Birgitte Beyer Kristiansen
At møde det
fremmede
har givet
os et møde
med os selv
Efteråret 2011:
Værktøjskasse til stiftsfokus:
Forslag til foredragsholdere
”Gudstjeneste-konsulenter”, der kan skræddersy sognets
gudstjenesteværksted
Drejebog til gudstjeneste-værksted (Hvis I vil selv!)
Stof til kirkebladet
Tilmelding til ”menighed møder menighed ”
Inspirationshæfte
”
”Liturgi er i slægt med legen. En leg skal man ikke opfinde på ny, hver gang
man vil lege den, men på den anden side er den åben for nye indfald og skabende
impulser.
På tilsvarende måde er den ret forståede og udførte liturgi altid på én gang
bestemt af det blivende og det nye. Idet den legende gør brug af de ældgamle
spilleregler, former han i legen det, der skal ske; i legen foregriber han
så at sige fremtiden.
Liturgien er ligesom en leg, man ikke kan lege alene. Til liturgien hører
fællesskab, samspil.”
Tre bøger til inspiration:
Jørgen Demant:
Søndag morgen
– mødet mellem Gud
og mennesker. En
guide til gudstjenesten.
Aros. 2006.
”
Martin Modéus:
Menneskelig
gudstjeneste.
Forlaget Alfa. 2007.
En menighed er de mennesker,
der går frivilligt i kirke…
(Frode 11 år)
Forslag til budget:
Foredragshonorar
Konsulenthonorar
(3-5.000 kr.)
Thestrup Pedersen
Arbejdshæfte om Folkekirkens
højmesse / søndagsgudstjenester.
Udarbejdet af sognepræst
Christina Rygaard Kristiansen.
Hæftet kommer i værktøskassen,
men kan også købes hos Lolland-Falster
Stift for 10 kr.
”
Bus til ”menighed møder
menighed”

Invitation til inspiration
Som optakt til stiftets fokus på gudstjeneste
i 2012 afholder alle provstierne en
inspirationsdag.
Dagen er særligt tilrettelagt for menighedsrådene,
præster og kirkens
medarbejdere, både ansatte og frivillige.
Her bliver stiftets fokus og ”værktøjskassen”
præsenteret, og det bliver muligt
at få en forsmag på et gudstjenesteværksted.
Hvorfor arbejde med gudstjenesten?
At arbejde med menighedens gudstjenesteliv
er at arbejde for kirkens liv og
vækst. Al erfaring – og alle undersøgelser
– viser, at der, hvor menighedslivet
”lykkes”, har det sit udspring i gudstjenestelivet
på stedet. Og gudstjenestelivet er
vores fælles ansvar.
”Det er bedre at sidde på kroen og tænke
på kirken end at sidde i kirken og tænke
på kroen” eller ”Jeg kan også tænke
på Gud i naturen”... Sådan har vist mange
af os hørt ... Der findes utallige fordomme
om kirke og gudstjeneste, som vi
har hørt lige så tit... nogle af dem desværre
udtalt med god grund, men flere
udtalt uden hold i erfaring og virkelighed.
Sandt er det, at Gud er alle steder
– også i naturen og på kroen. Men sandt
er det også, at der aldrig har været en
kristen menighed uden gudstjeneste.
Gudstjenesten var der før de færdigformulerede
trosbekendelser, vi kender.
Gudstjenesten var der før Bibelen.
Kirken skal være et sted, hvor vi har
hjemme og føler os velkomne. Gudstjenesten
skal være et sted, hvor vores liv
får mening, retning og sammenhæng.
Hvor vores forhold til Gud, vores medmenneske
og til vort eget inderste fornys,
og hvor vores blik får evigheden som
horisont.
Provstidage i efteråret: Gudstjenesteliv!
Provstidagene
Sæt X i kalenderen:
Fredericia Provsti:
lørdag 8. oktober kl. 9-13
Vejle Provsti:
torsdag 13. oktober kl. 17-21
Kolding Provsti:
torsdag 27. oktober kl. 17-21
Sønderborg Provsti:
lørdag 12. november kl. 9-13
Hedensted Provsti:
lørdag 5. november
kl. 9.30-13.30
Haderslev Domprovsti:
tirsdag 15. november
kl. 17-21
Aabenraa Provsti:
torsdag 24. november
kl. 17-21
Gudstjenesten er ikke en af flere forskellige
aktiviteter i menigheden. Den
er menighedens puls og hjerteslag.
I den gamle kirkebøn bad – eller beder
man stadig: ”Lad Guds ord have frit
løb iblandt os”, altså en bøn om, at det,
der sker i kirken og uden for kirken,
ikke må stå i vejen for Helligånden.
Tager vi den bøn alvorligt, så er det
nærliggende for os sammen at tænke
vores gudstjeneste og vores gudstjenesteliv
igennem og spørge os selv og
Med venlig hilsen fra stiftets gudstjenesteudvalg
Tine Illum, Søren Andresen og Hanne-Birgitte Beyer Kristiansen
hinanden: ”Er vores gudstjeneste en livgivende
kilde, der slukker menneskers
tørst, fornyr livet og hindrer mosset i at
lægge sig på det vigtige? Eller er gudstjenesten
et udtørret vandløb, hvor vi kan
stå og skrige af tørst og længsel, indtil vi
finder ud af, at der ikke er noget at hente
her og derfor går andre steder hen?”
Det giver kræfter at arbejde med gudstjenesteudvikling.
De fleste menighedsrådsmedlemmer
går netop ind i menighedsrådene
for at arbejde med kirkens liv
og vækst, og netop arbejdet med gudstjenesten
fornemmes uhyre meningsfuldt.
Også for andre i menigheden.
Det skaber engagement, når vi drøfter,
hvorfor vi egentlig holder gudstjeneste.
Hvad er vigtigt? Hvordan opleves gudstjenesten?
Hvordan holder vi gudstjeneste?
Og hvornår? Hvem planlægger?
Hvem er ansvarlig? Hvem kommer?
Hvorfor ”lykkes” denne eller hin gudstjeneste?
– Der er mange aspekter, som vi
sjældent tænker over eller har den fornødne
tid til at drøfte, men som kan medvirke
til at give os et nyt blik på gudstjenestelivet.
På provstidagen vil der blive lejlighed
til at arbejde konkret med et par emner.
Efter provstidagen får hvert sogn en
”værktøjskasse”, der kan gøre det lettere
at sætte fokus på gudstjenesten. Værktøjskassen
indeholder ideer og redskaber
til at arbejde med gudstjeneste ud fra
flere forskellige vinkler, så alle kan sætte
fokus på gudstjeneste på den måde, der
passer til netop jeres sogn.
Nærmere information om sted og tilmelding
for provstidagene udsendes senere.

Kommunikation er en både vanskelig og
vigtig sag. Derfor har stiftsrådet i disse år
sat fokus på det store spørgsmål: Hvordan
kommunikerer vi som kirke?
I stiftsudvalget, der arbejder med kommunikation,
ønsker vi på forskellig måde
at inspirere alle stiftets menighedsråd til
at skærpe bevidstheden om deres kommunikation.
Hermed lidt stof til eftertanke...
TJ
Vidste du, at
* Sognene i Haderslev Stift årligt bruger
tilsammen 9,5 millioner kroner på kirkeblade,
hjemmesider og annoncer.
* 6 af de 9,5 mio. kroner bruges på kirkeblade,
og kun godt en mio. på hjemmesider.
* Folkekirken som helhed bruger et sted
mellem 95 og 120 millioner! Det svarer
til 1,5% af folkekirkens samlede omsætning.
(Kilde: Redaktør Ellen Aagaard Petersen
fra www.folkekirken.dk på stiftsmødet
2010 i Haderslev).
Fremtidsmusik- eller?
Kommunikationsværktøj
Her følger syv punkter, som er gode at
gennemtænke hver gang vi skal i gang
med et kommunikations-produkt, hvad
enten det drejer sig om at skrive et brev,
lave hjemmeside eller redigere et kirkeblad:
1. Hvem er modtageren?
Hvem tænker vi på, når vi tilrettelægger
vores kirkeblad eller designer vores hjemmeside?
Hvordan skal vedkommende få
lyst til at gå i lag med vores budskab og
finde det interessant og indbydende?
2. Afsender:
Hvordan ser vi på os selv? Svarer vores
selvbillede til den måde, vi kommunikerer
Stiftsfokus 2012: Kommunikation
Kære menighedsråd i Haderslev stift.
Hvornår har I sidst gennemtænkt jeres kommunikation?
Har I et PR-udvalg?
Har I en kommunikationsansvarlig?
Hvor langt når I ud med jeres kommunikation?
Hvem bestemmer, hvad der skal kommunikeres?
Hvordan prioriterer I stoffet?
Kommunikerer I det, I tror?
Hvordan undersøger I, om kommunikationen lykkes?
Hvad gør I for at nå ud til alle folkekirkens medlemmer?
”Kirkebladene er pæne, men kedelige”,
udtalte tidligere direktør for TV-Syd,
Helge Lorenzen, i 2005 om kirkebladene
i Kolding Provsti.
Hvordan ser det mon ud
i jeres provsti?
Er tiden løbet fra det traditionelle kirkeblad?
Undersøgelser viser, at stort set ingen
under 35 år læser aviser eller tryksager.
Ca. 50 % i landsogne ved, at de får kirkebladet.
I bysogne er det 35%.
Diing!
Klokkealarmen lyder diskret på mobilen og indikerer, at der foreligger et nyt digitalt kirkeblad fra din lokale kirke – eller fra de(n)
kirker, du abonnerer på. I ugeavisen lyder liturgisk musik, passende til kirkeårstiden, når du klikker ind på kirkesiderne i netudgaven.
Alle Danmarks kirker er digitalt interaktive, sådan at du – via din gps, mobiltelefon og naturligvis internettet – altid kan blive
opdateret på deres individuelle historie. Du kan også sætte din mobil eller gps op til, om du ønsker kirkeinformation, når du kører
forbi. Kirkeinformation er alt lige fra gudstjenestetider og prædikant til kirkehistorie eller koncertudbud. Og har du klikket dig ind
for at hente information, kan du – hvis du ønsker det – blive opdateret, når der foreligger salmenumre til gudstjenesten, koncertprogram
eller navne på næste års sogneaftner.
Eva Jerg
på? Er vores signaler tydelige? Er teksten
enkel og forståelig? Er der grafisk konsekvens?
Journalistisk kvalitet? Passer tekst
og illustration til hinanden? (Det er fx et
misvisende signal at sætte et billede af en
mennesketom kirke sammen med en
tekst, der fortæller om et levende menighedsliv).
3. Formål:
Hvad vil vi opnå med vores kommunikation?
4. Emne:
Vil vi informere? Fortælle? Prædike?
Lægge op til diskussion? Det er vigtigt,
at vi ved, hvad vi vil.
5. Medium:
Hvilket medium skal vi bruge? Et trykt
(kirkeblad, nyhedsbrev, avis, etc.)?
Elektronisk? Radio, TV? Der bliver flere
og flere mulige platforme at kommunikere
fra.
6. Genre:
Hvilken tone skal kommunikationen have?
Højt stilleje? Lavt stilleje? Hvilken stemning
skal modtageren sættes i?
7. Forløb:
Hvordan skal stoffet disponeres? Hvad er
vigtigst? Som en hovedregel bør det vigtigste
sættes først.
TJ

af Thorkild Sørensen
Lav et eftersyn af jeres hjemmeside!
En gang imellem skal ens bil have et eftersyn
– et tjek på de væsentlige tekniske
dele – for at man kan være sikker på, at de
fungerer.
En gang imellem skal man også selv
have et helbredseftersyn for at få tjekket
de vitale dele af kroppen.
Det gælder mange ting i livet og tilværelsen,
at et tjek kan være på sin plads.
Det gælder også kirkens og sognets hjemmeside!
Eftersyn nødvendigt
Det er ikke nok, at man har fået en hjemmeside
op at køre! Den skal løbende opdateres,
holdes ved lige og efterses!
Det behøver ikke være en konsulent, der
gør det. Det kan gøres af alle dem, der
bruger siden, når man lige bliver bevidste
om det. Det er f.eks. en rigtig god ide, at
menighedsrådets medlemmer hver for sig
går hjemmesiden igennem for at se, om
man nu synes, at siden præsenterer kirken,
sognet, arrangementerne, osv. Er hjemmesiden
sådan, som man gerne vil ses af andre?
Så skal der afsættes tid på et menighedsrådsmøde
til at udveksle oplevelsen
med sidens webmaster, altså ham/hende,
der passer siden. Sagen er nemlig, at vedkommende
ofte selv bliver blind over for
vaner og måder at gøre tingene på, selv
om de måske ikke ligefrem er hensigtsmæssige.
Så er det godt, at det kan blive
rettet, ved at siden bliver betragtet med
friske øjne.
Og hvad skal man så se efter?
1.
Hvordan finder man siden?
En hjemmeside skal være let at finde, dvs.
at dens adresse skal være enkel og umiddelbar
logisk, gerne kort og let at huske.
Desuden skal der være linket til den fra
andre sider. Og sidens adresse skal fremgå
at alle de ting, der i øvrigt præsenterer
kirken / sognet: Brevpapir, tryksager, annoncer,
kirkeblade, mailsignaturer osv.
For selv om man ofte kan google sig frem
til adressen, skal siden markedsføres! ”At
lave et web-site uden at markedsføre det,
svarer til at trykke reklamer uden at dele
dem ud” siger Martin Thorborg i bogen
”Kirken og en masse medier”. En vigtig
portal er f.eks. SOGN.DK, hvorfra man
kan linke til sognets hjemmeside, og alle
sogne har faktisk fået en adgangskode til
sognets side på portalen, så man selv kan
gå ind og linke. Andre vigtige portaler kan
være kommunens, turistbureauets og an-
dre lokale sider med oversigter og henvisninger.
Desuden fra samarbejdspartnere:
Bedemænd, kirkegårdsgartnere mv.
og fra stifts- og provstisider.
Tænk siden godt igennem som markedsføring!
2.
Hvad er førstehåndsindtrykket af siden?
Er den enkel og overskuelig, eller er den
rodet og ulogisk? Her kan det være en
god ide at få inspiration (eller det modsatte)
ved at se på nogle andre kirkers og
sognes hjemmesider, og man kan let
finde hjemmesidehenvisninger på
SOGN.DK. Hvordan er det med farver,
skriftstørrelser og -typer? Er der gode
billeder på siden, som både er smukke
og informative – og signalerer billederne
liv, eller er det bygninger og inventar?
Tænk siden godt igennem som visitkort!
3.
Er siden let at finde rundt på?
Er menuerne for omfattende – eller er de
logiske og enkle? Der bør ikke være
flere menupunkter end at alle vises på
skærmen på én gang – også på de små
bredskærme – og det vil normalt sige
max. 10-12 menupunkter. Hvis man som
bruger kommer ind på siden, er det så let
at forestille sig, hvor man skal lede videre?
Og det gælder uanset om man er kirkegænger,
der f.eks. leder efter et arrangement
eller turist, der gerne vil vide
noget om kirkens seværdigheder. Er der
fornuftige links fra omtaler på forsiden
til undersider og fra undersider til relevante
oplysninger, enten på andre sider eller via
dybdelinks til andre steder?
Tænk siden godt igennem som opslagsværk!
4.
Er siden et godt arbejdsredskab for både
medarbejdere, menighedsråd og menigheden?
Vi har alle bestemte ting, som vi hele tiden
bruger eller har brug for at finde. Derfor
kan det være godt, at sognets / kirkens
hjemmeside er en sådan portal for daglig
brug af alle de nævnte. Har siden det indhold,
som man skal bruge, eller er der noget,
der ville være godt at have med? Har
siden links til de samarbejdspartnere, organisationer
eller lignende? Er der links til
Folkekirken.dk, til Bibelen online, til Salmebogen
online, til nabokirker, provsti,
stift, ministerium? Er der gode billeder,
som pressen kan downloade?
Tænk siden godt igennem som informationskilde
og arbejdsredskab!
Men du skal også være
opmærksom på:
Siden skal være let at opdatere,
og der bør altid være flere, som har
adgang til at redigere ud fra de principper
om indhold og layout, som I er blevet
enige om. Ellers kan siden blive
meget sårbar.

Brug sidens automatiske kalenderfunktioner,
så et afholdt arrangement
automatisk slettes. Der er ikke noget
mere irriterende end at komme til sider,
der handler om arrangementer sidste
efterår, eller præstens prædiken til jul.
Brug sidens redskaber for online
tilmeldinger til de arrangementer, som
kræver tilmelding. Det gør det meget
lettere for brugerne og for de, der sidder
og skal modtage tilmeldinger.
Find et fast tidspunkt på ugen til
opdateringer, f.eks. hver tirsdag morgen,
for så er man sikker på, at denne
vigtige opgave ikke glemmes midt i alt
andet, der også lige skal ordnes. Sørg
også for, at der kun skal opdateres ét
sted, hvor der så er linket til. Ellers går
det let galt!
Langt de fleste danske familier er på
nettet!
Hver familie har sider, som man mest
bruger – sørg for at kirkens / sognets
Pistolskud eller spredehagl?
Inden du sætter endnu en annonce i lokalavisen,
er det værd at overveje, om
du skal skyde med spredehagl eller bruge
pistol!
I annoncer og på hjemmesiden kommunikerer
vi bredt og til alle – og ingen!
Sådan kan det i hvert fald godt føles”.
Det virker derimod helt anderledes,
hvis vi for eksempel udvælger en målgruppe
og inviterer dem direkte per
brev. Nogle gange gør jeg det ene, nogle
gange det andet.
For en måned siden introducerede vi i
Jelling 5-års dåbsjubilæum. Det blev
annonceret som et åbent arrangement,
men alle børn fik en invitation, hvor der
lå en cd ved. Det var jo en langt mere
nærværende og personlig måde at komme
i kontakt på. Og det virkede.
Jeg mener, at man skal veksle mellem
de to måder at kommunikere på. Det ene
udelukker ikke det andet.
Nogle arrangementer skal man jo annoncere
åbent. Det vanskelige spørgsmål
er så: hvor mange steder? Skal det både
på hjemmesiden, i lokalavisen, på facebook
og med det ugentlige nyhedsbrev
ud til alle, der har meldt sig til kirkens
nyhedsmail?
Anne Katrine Bjørn Andersen
Der er mange slags hjemmesidebrugere!
hjemmeside er én af dem! Og hvis
ikke siden med det samme opfylder
de behov man har, klikker man bare
videre! Sørg derfor for, at menigheden
er på en mailgruppe, som orienteres
om opdateringer og nyheder via
et nyhedsbrev.
Styregruppen for Kommunikation 2010-2012:
Der findes megen informationsforurening.
Derfor handler det om at være meget
bevidst om valg og prioriteringer – og
det er en samtale værd i menighedsrådet
og blandt medarbejdere – og det er
helt oplagt også et punkt, der er godt at
tage op på det lovpligtige møde mellem
menighedsrådet og menigheden!
Og så et lille PS:
Udviklingen går ufattelig hurtigt, og mange
medier udvikler sig og er på vej.
Hvornår skal vi tage næste trin?
Og hvad er næste trin i den verden?
Skal vi på Facebook, eller skal vi være
opmærksomme på andre sociale netværk?
Og skal der være mulighed for at chatte
med præst eller sognemedhjælper?
Eller er hjemmesiden kun et digitalt kirkeblad?
NB:
Thorkild Sørensen er webmaster på
www.gammelhaderslevsogn.dk
Bagest fra venstre:
Annette Lyster-Clausen (Hedensted Provsti), Klavs Bo Sørensen (Kolding
Provsti), Anne Katrine Bjørn Andersen (Vejle Provsti) og Tove Jørgensen,
Haderslev Stift.
Forrest: Eva Jerg (Fredericia Provsti )og Thorkild Sørensen (Haderslev
Domprovsti.
Eva Wiwe Løbner (Aabenraa Provsti) var fraværende.

Stiftsmødet 9. september
Stiftsmødet fredag
den 9. september får
i år besøg af programvært
Clement
Kjersgaard.
Han vil tage folkekirken
under kærlig-kritisk
behandling og komme med sit
bud på, hvad folkekirken efter hans mening
bør satse på.
Mødet begynder kl. 15.30 og holdes
igen på Haderslev Idrætscenter (men denne
gang med tilstrækkelig kaffe !)
Som sædvanligt vil et af stiftets kirkekor
optræde, og biskoppen vil give sin årlige
redegørelse for såvel folkekirkens som
stiftets forhold.
Om aftenen er der festgudstjeneste i
Domkirken med provst Viggo Jacobsen
som prædikant.
Fest for Haderslev Stift 17. marts 2012
Stiftsdagen ”Råb det fra tagene”, som løb
af stabelen i marts 2010, blev en gedigen
fuldtræffer. Vi, der deltog, husker stadig
dagen som både festlig, fornøjelig og farverig.
Det bliver den kommende stiftsdag
også, hvis det står til planlægningsudvalget,
som – igen med provst Børge Munk
Povlsen i spidsen – er i fuld gang med at
tilrettelægge dagen, som bliver lørdag
den 17. marts 2012.
Biskoppen opfordrer alle menighedsråd,
præster og ansatte til at sætte kryds ved
dagen, der igen vil byde på masser af oplevelser,
stof til eftertanke og morskab.
Da menighedsrådsvalget står for døren
ved den tid, hvor stiftsdagen afvikles, vil
det være en god idé at give mulige nye
kandidater tilbud om at være med og tage
To grupper af stiftets præster har i det
forgangne år arbejdet intenst med to
emner, der går tæt på præstens daglige
virke, nemlig henholdsvis samtalen forud
for dåben og begravelsestalen.
Resultatet af arbejdsgruppernes drøftelser
kan nu læses i følgende to arbejdshæfter:
"Den gode dåbssamtale"
(28 sider)
er udarbejdet
af Annette Lyster-
Clausen, Susanne
Madsen, Lars Seeberg,
Holger Haldrup,
Bente Holdgaard
og Povl
Callesen.
Pris: 35 kr.
del i stifts-fællesskabet.
Til advent bliver der udgivet et stiftsmagasin,
som emnemæssigt lægger op
til stiftsdagen. Og i nyhedsbrevene vil
vi løbende løfte sløret for stiftsdagen
efterhånden som den tager form.
TJ
Stiftsdags-udvalget:
Børge Munk Povlsen
Esther Jensen
Inge Lindhardt Mikkelsen
Jens Christian Bach Iversen
Niels Hørlyck
Lilly Jørgensen
Iben Munkgaard Davids
Tove Jørgensen
To arbejdshæfter
Den kan også downloades fra stiftets
hjemmeside.
"Opstandelsestro og evighedshåb -
overvejelser over begravelsestalen med
korte eksempler
og idéer til inspiration"
er udarbejdet
af Borgny
Brünings-Hansen,
Hans-Jørgen Bæk
Iversen, Jacob
Ørsted, Majbrit
Daugaard, Stig
Skat Andersen,
Susanne Charlotte
Knudstorp og Peter
Kiel Nielsen.
Se nærmere på stiftets hjemmeside om
pris m.m.
Revyen fik en god modtagelse som
afslutning på ”Råb det fra tagene”
marts 2010.
Ansvarshavende redaktør:
Tove Jørgensen
tlf. 73 52 45 80
tjo@km.dk
Næste nyhedsbrev:
September 2011
Dead-line: 15. august