Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet - Det Nationale Forskningscenter ...
Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet - Det Nationale Forskningscenter ...
Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet - Det Nationale Forskningscenter ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005<br />
HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN<br />
<strong>Støj</strong> <strong>og</strong> <strong>vibrationer</strong><br />
i <strong>arbejdsmiljøet</strong><br />
Hvem er udsat?
2<br />
Både positiv <strong>og</strong> negativ udvikling<br />
fra 2000 til 2005<br />
Denne pjece beskriver udsættelsen for støj <strong>og</strong> <strong>vibrationer</strong> i <strong>arbejdsmiljøet</strong> i<br />
Danmark <strong>og</strong> viser, at det har udviklet sig både positivt <strong>og</strong> negativt i perioden<br />
2000 til 2005.<br />
<strong>Støj</strong>, der er så høj, at det er nødvendigt at<br />
hæve stemmen for at tale sammen, er meget<br />
udbredt i <strong>arbejdsmiljøet</strong> i Danmark. Næsten<br />
hver tredje lønmodtager eller selvstændige<br />
oplever forstyrrende eller ligefrem høj støj i<br />
deres arbejde.<br />
Pjecen sætter fokus på fem fysiske forhold i<br />
<strong>arbejdsmiljøet</strong>: høj støj, dvs. støj, hvor man må<br />
hæve stemmen for at tale sammen, støj der<br />
skader hørelsen, støj der forstyrrer hørelsen,<br />
hånd<strong>vibrationer</strong> <strong>og</strong> helkrops<strong>vibrationer</strong>. Den<br />
giver blandt andet svar på følgende:<br />
- Hvordan har udsættelsen for støj <strong>og</strong><br />
<strong>vibrationer</strong> udviklet sig i <strong>arbejdsmiljøet</strong><br />
i Danmark fra 2000-2005?<br />
- Hvilke job <strong>og</strong> brancher er særligt udsatte?<br />
- Er der forskel på, hvor udsatte mænd <strong>og</strong><br />
kvinder er?<br />
- Er n<strong>og</strong>le aldersgrupper mere udsatte end<br />
andre?<br />
Hjemmesiden www.ami.dk/nak indeholder<br />
flere statistikker <strong>og</strong> tal om udviklingen. Her<br />
kan man <strong>og</strong>så finde tallene bag figurer <strong>og</strong><br />
tabeller i pjecen.<br />
UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR:<br />
Mere høj støj i <strong>arbejdsmiljøet</strong><br />
Udviklingen fra 2000 til 2005 viser, at færre<br />
personer rapporterer om helkrops<strong>vibrationer</strong><br />
i arbejdet - der er næsten sket en halvering til<br />
tre pct. i perioden. Ændringen er klart statistisk<br />
sikker (p=0,004). Omvendt angiver 12 pct.<br />
flere lønmodtagere <strong>og</strong> selvstændige, at de er<br />
udsat for høj støj i arbejdet (p=0,03).<br />
UDVIKLINGEN I FYSISKE PÅVIRKNINGER FRA<br />
2000-2005<br />
%<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
2000 2005<br />
Høj støj Helkrops<strong>vibrationer</strong><br />
Figur 1: Røde søjler angiver, at udviklingen fra 2000 til<br />
2005 er statistisk signifikant. Resultaterne er baseret på<br />
lønmodtagere <strong>og</strong> selvstændige i alderen 23-59 år, d<strong>og</strong> kun<br />
telefoninterviewede. Øvrige tal i pjecen er <strong>og</strong>så baseret på<br />
spørgeskemaer. <strong>Det</strong> kan give afvigelser fra 2005-resultaterne.<br />
Se tallene bag figuren på www.ami.dk/nak/ftu<br />
Høj støj: Sp: “Er du udsat for støj, der er så høj, at du må hæve stemmen for at tale sammen med<br />
andre?” Sv: “Ja, mindst 1/4 af tiden”<br />
Høreskadende støj: Sp: “Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der<br />
står lige ved siden af dig?” Sv: “Ja, mindst 1/4 af tiden”<br />
Forstyrrende støj: Sp: “Er du udsat for støj, der forstyrrer dig i dit arbejde?” Sv: “Ja, mindst 1/4 af tiden”<br />
Hånd<strong>vibrationer</strong>: Sp: “Er du udsat for <strong>vibrationer</strong> i hænderne?” Sv: “Ja, mindst 1/4 af tiden”<br />
Krops<strong>vibrationer</strong>: Sp: “Er du udsat for <strong>vibrationer</strong>, der rammer hele kroppen?” Sv: “Ja, mindst 1/4 af tiden”
FYSISKE PÅVIRKNINGER EFTER<br />
ALDER, 2005 (procent)<br />
MÆND<br />
KVINDER<br />
Høj støj<br />
Høreskadende støj<br />
18-29 år 45 14 28 14 8<br />
30-39 33 11 30 9 8<br />
40-49 31 10 25 7 9<br />
50-59 30 10 25 7 8<br />
18-29 år 40 6 35 2 1<br />
30-39 32 7 36 2 1<br />
40-49 30 7 34 2 1<br />
50-59 27 6 27 1 1<br />
Mænd udsat for flest fysiske påvirkninger<br />
Undersøgelsen viser, at mænd typisk rapporterer<br />
om mere høj samt høreskadende støj <strong>og</strong><br />
<strong>vibrationer</strong> i arbejdet end kvinder.<br />
Forskellen er især markant i arbejdsfunktioner,<br />
hvor man udsættes for både helkrops- <strong>og</strong><br />
hånd<strong>vibrationer</strong>. Vibrationerne kan for eksempel<br />
stamme fra håndværktøj <strong>og</strong> arbejde med større<br />
maskiner. Mange mænd har <strong>og</strong>så et arbejde,<br />
hvor de angiver at være udsat for direkte<br />
%<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Forstyrrende støj<br />
Hånd<strong>vibrationer</strong><br />
Helkrops<strong>vibrationer</strong><br />
Tabel 1: Lønmodtagere <strong>og</strong> selvstændige i alderen<br />
18-59 år. Fed skrift viser, at alder hænger statistisk<br />
sikkert sammen med arbejdsmiljøpåvirkningen.<br />
FYSISKE PÅVIRKNIN-<br />
GER EFTER KØN,<br />
2005 (procent)<br />
Figur 2: Lønmodtagere<br />
<strong>og</strong> selvstændige i alderen<br />
18-59 år.<br />
Se tallene bag figuren på<br />
www.ami.dk/nak/fysisk/<br />
fka<br />
Høj<br />
støj<br />
Læs mere om NAK på www.ami.dk/nak<br />
Unge mænd mest udsat<br />
Der er stor forskel på, hvor udsat de forskellige<br />
aldersgrupper er. Unge mænd skiller sig<br />
særligt ud på en række af de fysiske påvirkninger.<br />
De angiver at være markant mere udsat<br />
for høj støj i deres arbejde end deres ældre<br />
mandlige kolleger, <strong>og</strong> de unge mænd er<br />
<strong>og</strong>så den gruppe, der angiver at være mest<br />
påvirket af høreskadende støj <strong>og</strong> hånd<strong>vibrationer</strong>.<br />
Til gengæld tegner der sig ikke n<strong>og</strong>et aldersmønster<br />
for hvem der er udsat for helkrops<strong>vibrationer</strong>;<br />
alle aldersgrupper af mænd rapporterer<br />
om samme grad af påvirkning.<br />
For kvinder gælder det <strong>og</strong>så, at de unge angiver<br />
at være markant mere udsat for høj støj<br />
end deres ældre kolleger. Derimod kan der<br />
på ingen af de andre områder identificeres et<br />
aldersmønster blandt kvinderne.<br />
høreskadende støj – det vil sige støj, hvor man<br />
er nødt til at råbe for at tale sammen på en<br />
meters afstand.<br />
Der er lidt flere kvinder end mænd, der oplever<br />
at være udsat for forstyrrende støj i deres<br />
arbejde. Forstyrrende støj stammer typisk fra<br />
menneskelig aktivitet – det kan for eksempel<br />
være børn i daginstitutioner eller støj fra samtale<br />
i storrumskontorer.<br />
Høreskadende<br />
støj<br />
Forstyrrende<br />
støj<br />
Hånd<strong>vibrationer</strong><br />
Mænd Kvinder<br />
Helkrops<strong>vibrationer</strong><br />
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005: Alle data stammer fra undersøgelsen den <strong>Nationale</strong><br />
ArbejdsmiljøKohorte, NAK, som er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø. Undersøgelsen<br />
gennemføres hvert femte år <strong>og</strong> gør det muligt at opgøre udviklingen i <strong>arbejdsmiljøet</strong><br />
opdelt efter job, branche, alder <strong>og</strong> køn <strong>og</strong> at følge udviklingen over tid.<br />
3
4<br />
Industrien <strong>og</strong> byggeriet mest udsat for høreskadende støj<br />
Figurerne på disse sider viser, hvor mange<br />
personer der rapporterer om at være udsat for<br />
høreskadende støj i mindst en fjerdedel af<br />
deres arbejdstid. To brancher skiller sig ud,<br />
nemlig den grafiske branche <strong>og</strong> byggeriet,<br />
som begge ligger betydeligt over gennemsnittet,<br />
men <strong>og</strong>så jordbrug <strong>og</strong> fødevarefremstilling<br />
samt industrien er i toppen af statistikken (se<br />
figuren nedenfor).<br />
Figuren til højre viser, at det især er job inden<br />
for industri <strong>og</strong> håndværk, der oplever problemer<br />
med høreskadende støj. <strong>Det</strong> gælder for<br />
eksempel slagteri- <strong>og</strong> maskinarbejdere.<br />
Forstyrrende støj <strong>og</strong> høj støj<br />
Problemer med høj <strong>og</strong> forstyrrende støj oplever<br />
man ofte i ikke-industrielle brancher. <strong>Det</strong> gælder<br />
BRANCHE: HØRESKADENDE STØJ<br />
Under gennemsnittet Over gennemsnittet<br />
Bygge <strong>og</strong> anlæg<br />
Grafisk<br />
Jord til bord<br />
Industri<br />
Undervisning <strong>og</strong> forskning<br />
Service <strong>og</strong> tjenesteydelser<br />
Social <strong>og</strong> sundhed<br />
Transport <strong>og</strong> engros<br />
Handel<br />
Privat kontor <strong>og</strong> administration<br />
Finans/offentlig kontor, administration<br />
for eksempel for brancherne undervisning<br />
samt kontor <strong>og</strong> administration.<br />
Forstyrrende støj finder man især i job, hvor<br />
man arbejder med mennesker. Pædag<strong>og</strong>er,<br />
folkeskolelærere, fysio- <strong>og</strong> ergoterapeuter <strong>og</strong><br />
sygeplejersker er eksempler på jobgrupper,<br />
der ligger markant over gennemsnittet.<br />
Høj støj er særligt et problem for faggrupper,<br />
der arbejder med børn. Pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> folkeskolelærere<br />
er de to faggrupper, der angiver at<br />
være mest udsat for høj støj. Høj støj er imidlertid<br />
<strong>og</strong>så et problem for helt andre jobgrupper,<br />
nemlig maskin- <strong>og</strong> slagteriarbejdere i industrien.<br />
På www.ami.dk/nak/fst findes der data bag<br />
figurerne <strong>og</strong> om de øvrige fysiske påvirkninger:<br />
høj støj <strong>og</strong> forstyrrende støj.<br />
GENNEMSNIT = 9<br />
0 g 20 40 60 80 100%<br />
Figur 3: Andel af lønmodtagere i alderen 18-59 år, der rapporterer om høreskadende støj efter branche, 2005.<br />
SÅDAN LÆSES FIGURERNE<br />
Eksemplet nedenfor viser, at 43% i jobbet/branchen angiver at være udsat, mod<br />
38% blandt alle i arbejde.<br />
Den lilla bjælke viser den statistiske usikkerhed<br />
på procenten for jobbet/branchen.<br />
Ligger bjælken i det mørke område, er<br />
resultatet med sikkerhed dårligere end for<br />
alle i arbejde.<br />
0 20 40 60 80 100%<br />
><br />
><br />
GENNEMSNIT = 38<br />
g<br />
><br />
Her er procenten for<br />
jobbet/branchen<br />
Her er gennemsnitsprocenten<br />
for alle i arbejde
JOB: HØRESKADENDE STØJ<br />
Under gennemsnittet Over gennemsnittet<br />
Buschauffører<br />
Slagteriarbejdere<br />
Maskinarbejdere<br />
Blikkenslagere<br />
Bygningsarbejdere, ufaglærte<br />
Pædag<strong>og</strong>medhjælpere<br />
Betonelementfabriksarbejdere<br />
Pædag<strong>og</strong>er, daginstitution<br />
Mekanikere<br />
Lærlinge <strong>og</strong> elever, industri, håndværk, service<br />
Skovarbejdere<br />
Nærings- <strong>og</strong> nydelsesmiddelarbejdere<br />
Bygningsarbejdere, faglærte<br />
Serveringspersonale<br />
Tømrere <strong>og</strong> snedkere<br />
Metalarbejdere, ufaglærte<br />
Pakkere <strong>og</strong> tapperiarbejdere<br />
Folkeskolelærere<br />
Selvstændige, byggeri<br />
Elektrikere<br />
Frisører<br />
Brandfolk<br />
Køkkenmedhjælpere <strong>og</strong> økonomaer<br />
Arbejdsledere<br />
Landbrugere<br />
Lastbilchauffører<br />
Lager- <strong>og</strong> havnearbejdere<br />
Selvstændige, industri<br />
Landbrugsarbejdere<br />
Pædag<strong>og</strong>er, døgninstitution<br />
Lægesekretærer<br />
Andre lærere<br />
Plejepersonale, hospital<br />
Rengøringsassistenter<br />
Ejendomsfunktionærer<br />
Dagplejere<br />
Mediefolk<br />
Gymnasielærere<br />
Teknikere <strong>og</strong> konstruktører<br />
Selvstændige, service<br />
Butiksindehavere<br />
Postbude<br />
Taxichauffører<br />
Plejepersonale, plejehjem<br />
Plejepersonale, hjemmepleje<br />
Kontorassistenter, offentligt ansatte<br />
Lærlinge <strong>og</strong> elever, service, kontorer mv.<br />
Sygeplejersker<br />
Politifolk <strong>og</strong> fængselspersonale<br />
Akademikere, naturvidenskab<br />
Ekspedienter<br />
Fysio- <strong>og</strong> ergoterapeuter<br />
Akademikere, samfundsvidenskab <strong>og</strong> humaniora<br />
Reddere<br />
Kontorassistenter, privatansatte<br />
Lagerekspedienter<br />
Laboranter<br />
B<strong>og</strong>holdere <strong>og</strong> revisorer<br />
Sælgere<br />
Chefer, privatansatte<br />
Bankassistenter<br />
Ingeniører <strong>og</strong> arkitekter<br />
Edb-folk<br />
Socialrådgivere<br />
Syersker<br />
Butiksledere<br />
Fuldmægtige, offentligt ansatte<br />
Chefer, offentligt ansatte<br />
Omsorgsmedarbejdere<br />
Bibliotekarer <strong>og</strong> museumsfolk<br />
Læger <strong>og</strong> tandlæger<br />
GENNEMSNIT = 9<br />
0 g 20 40 60 80 100%<br />
Figur 4: Andel af lønmodtagere <strong>og</strong> selvstændige i alderen 18-59 år, der rapporterer om høreskadende støj efter job, 2005.<br />
5
6<br />
Tre brancher især udsat for helkrops<strong>vibrationer</strong><br />
Figurerne på disse sider viser, hvor mange<br />
personer der angiver at være udsat for helkrops<strong>vibrationer</strong><br />
i mindst en fjerdedel af deres<br />
arbejdstid. Tre brancher skiller sig ud, nemlig<br />
transport, byggeriet <strong>og</strong> jordbrugs- <strong>og</strong> fødevarefremstilling.<br />
De ligger alle langt over gennemsnittet<br />
(se figuren nedenfor).<br />
Brancherne transport <strong>og</strong> byggeriet ligger <strong>og</strong>så<br />
i toppen af statistikken for arbejde med hånd<strong>vibrationer</strong>.<br />
Både helkrops- <strong>og</strong> hånd<strong>vibrationer</strong> i<br />
byggeriet<br />
Der findes d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så en række brancher, hvor<br />
personer angiver at være udsat for både hånd<strong>og</strong><br />
helkrops<strong>vibrationer</strong> – det er for eksempel<br />
lønmodtagere <strong>og</strong> selvstændige, der arbejder<br />
inden for byg-geriet: landbruget <strong>og</strong> i industrien.<br />
BRANCHE: HELKROPSVIBRATIONER<br />
Transport <strong>og</strong> engros<br />
Bygge <strong>og</strong> anlæg<br />
Jord til bord<br />
Industri<br />
Service <strong>og</strong> tjenesteydelser<br />
Grafisk<br />
Privat kontor <strong>og</strong> administration<br />
Handel<br />
Undervisning <strong>og</strong> forskning<br />
Finans/offentlige kontorer <strong>og</strong> administration<br />
Social <strong>og</strong> sundhed<br />
Metode<br />
<strong>Det</strong> er typisk personer, der bruger køretøjer<br />
eller selvkørende arbejdsredskaber – for eksempel<br />
godstrafikchauffører <strong>og</strong> ansatte i landbruget<br />
– der oplever helkrops<strong>vibrationer</strong>, mens<br />
personer i smede- <strong>og</strong> blikkenslagerjob angiver<br />
at være særligt udsat for <strong>vibrationer</strong> fra håndværktøj<br />
(se figur til højre).<br />
Lønmodtagere <strong>og</strong> selvstændige, der arbejder<br />
med håndværktøj, er – ikke overraskende –<br />
ofte udsat for <strong>vibrationer</strong> i arme <strong>og</strong> hænder.<br />
<strong>Det</strong> gælder blandt andet job som skovarbejdere,<br />
blikkenslagere <strong>og</strong> mekanikere.<br />
På www.ami.dk/nak/fvi findes der data bag<br />
figurerne <strong>og</strong> om den fysiske påvirkning: hånd<strong>vibrationer</strong>.<br />
Under gennemsnittet Over gennemsnittet GENNEMSNIT = 4<br />
0 g 20 40 60 80 100 %<br />
Figur 5: Andel af lønmodtagere i alderen 18-59 år, der rapporterer om helkrops<strong>vibrationer</strong> efter branche, 2005<br />
Pjeceserien Arbejdsmiljø i Danmark 2005 bygger på tal fra Arbejdsmiljøinstituttets<br />
<strong>Nationale</strong> ArbejdsmiljøKohorte (NAK). Undersøgelsen er blevet gennemført i 1990, 1995,<br />
2000 <strong>og</strong> 2005. Et repræsentativt udvalg på mere end 8.000 lønmodtagere <strong>og</strong> 600<br />
selvstændige erhvervsdrivende i alderen 18-59 år har deltaget i undersøgelsen i 2005.<br />
Undersøgelsen er i 2005 suppleret med interviews med godt 3.000 lønmodtagere i mindre<br />
brancher <strong>og</strong> job. I 2005 var svarprocenten på 63 pct., i 2000 på 75 pct., i 1995 på 80 pct.<br />
<strong>og</strong> i 1990 på 90 pct. Læs mere om, hvordan undersøgelsen er gennemført på<br />
www.ami.dk/nak/metode.
JOB: HELKROPSVIBRATIONER<br />
Under gennemsnittet Over gennemsnittet<br />
Landbrugere<br />
Lager- <strong>og</strong> havnearbejdere<br />
Skovarbejdere<br />
Bygningsarbejdere, ufaglærte<br />
Lastbilchauffører<br />
Buschauffører<br />
Taxichauffører<br />
Landbrugsarbejdere<br />
Betonelementfabriksarbejdere<br />
Lærlinge <strong>og</strong> elever, industri, håndværk, service<br />
Mekanikere<br />
Lagerekspedienter<br />
Pakkere <strong>og</strong> tapperiarbejdere<br />
Blikkenslagere<br />
Metalarbejdere, ufaglærte<br />
Ejendomsfunktionærer<br />
Selvstændige, byggeri<br />
Reddere<br />
Maskinarbejdere<br />
Bygningsarbejdere, faglærte<br />
Arbejdsledere<br />
Nærings- <strong>og</strong> nydelsesmiddelarbejdere<br />
Tømrere <strong>og</strong> snedkere<br />
Postbude<br />
Selvstændige, service<br />
Slagteriarbejdere<br />
Politifolk <strong>og</strong> fængselspersonale<br />
Serveringspersonale<br />
Lægesekretærer<br />
Selvstændige, industri<br />
Lærlinge <strong>og</strong> elever, service, kontor mv.<br />
Elektrikere<br />
Frisører<br />
Butiksindehavere<br />
Akademikere, samfundsvidenskab <strong>og</strong> humaniora<br />
Teknikere <strong>og</strong> konstruktører<br />
Rengøringsassistenter<br />
Andre lærere<br />
Folkeskolelærere<br />
Chefer, privatansatte<br />
Syersker<br />
Brandfolk<br />
Køkkenmedhjælpere <strong>og</strong> økonomaer<br />
Sælgere<br />
Ekspedienter<br />
Butiksledere<br />
Bankassistenter<br />
B<strong>og</strong>holdere <strong>og</strong> revisorer<br />
Kontorassistenter, offentligt ansatte<br />
Kontorassistenter, privatansatte<br />
Fuldmægtige, offentligt ansatte<br />
Chefer, offentligt ansatte<br />
Dagplejere<br />
Pædag<strong>og</strong>medhjælpere<br />
Pædag<strong>og</strong>er, døgninstitution<br />
Pædag<strong>og</strong>er, daginstitution<br />
Socialrådgivere<br />
Fysio- <strong>og</strong> ergoterapeuter<br />
Omsorgsmedhjælpere<br />
Plejepersonale, hjemmeplejen<br />
Plejepersonale, plejehjem<br />
Plejepersonale, hospital<br />
Sygeplejersker<br />
Bibliotekarer <strong>og</strong> museumsfolk<br />
Mediefolk<br />
Laboranter<br />
Gymnasielærere<br />
Edb-folk<br />
Ingeniører <strong>og</strong> arkitekter<br />
Læger <strong>og</strong> tandlæger<br />
Akademikere, naturvidenskab<br />
GENNEMSNIT = 5<br />
0 g 20 40 60 80 100%<br />
Figur 6: Andel af lønmodtagere <strong>og</strong> selvstændige i alderen 18-59 år, der rapporterer om helkrops<strong>vibrationer</strong> efter job, 2005<br />
7
Arbejdsmiljø i Danmark 2005 <strong>Støj</strong> <strong>og</strong> <strong>vibrationer</strong> i <strong>arbejdsmiljøet</strong><br />
Tekst: Hermann Burr <strong>og</strong> Ebbe Villadsen, AMI - Redaktion: Theresa Kjærside, AMI<br />
Layout: Topp AD - Foto: Thomas Tolstrup - Tryk: Kerteminde Tryk - ISBN: 87-7904-161-2<br />
Denne pjece er en del af undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 <strong>og</strong> sætter<br />
fokus på lønmodtagere <strong>og</strong> selvstændige, der rapporterer om støj <strong>og</strong> <strong>vibrationer</strong><br />
i deres arbejde<br />
Undersøgelsen finder fx:<br />
- Udvikling fra 2000 til 2005: Flere angiver at være udsat for høj støj i <strong>arbejdsmiljøet</strong>,<br />
<strong>og</strong> færre for helkrops<strong>vibrationer</strong>.<br />
- Job, 2005: Høreskadende støj findes særligt i industrijob, mens personer, der<br />
arbejder med mennesker, oplever forstyrrende støj - fx pædag<strong>og</strong>er<br />
<strong>og</strong> folkeskolelærere. Bygnings- <strong>og</strong> landbrugsjob rapporterer om hånd<strong>vibrationer</strong>,<br />
mens personer i landbrugs- <strong>og</strong> transportjob er udsat for krops<strong>vibrationer</strong>.<br />
Rapport <strong>og</strong> pjecer i forbindelse med<br />
undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 er:<br />
- Arbejdsmiljø i Danmark 2005 – et overblik fra den <strong>Nationale</strong> ArbejdsmiljøKohorte<br />
- Træk, varme <strong>og</strong> belysning i <strong>arbejdsmiljøet</strong><br />
- Kemisk arbejdsmiljø<br />
- <strong>Støj</strong> <strong>og</strong> <strong>vibrationer</strong> i <strong>arbejdsmiljøet</strong><br />
- Fysiske krav, løft <strong>og</strong> arbejdsstillinger i <strong>arbejdsmiljøet</strong><br />
- Psykosocialt arbejdsmiljø<br />
- Arbejdstid<br />
Arbejdsmiljøinstituttet<br />
Lersø Parkallé 105<br />
2100 København Ø<br />
Tlf 39 16 52 00<br />
Fax 39 16 52 01<br />
ami@ami.dk<br />
www.ami.dk
Change language