Arbejdsbeskrivelse - Betonarbejde 23.11.2012.pdf - Hosted Disk/FTP

Skovparken 8240 aps Bebyggelse Skovparken etape 2 

Dato : 01.09.2012 

Arbejdsbeskrivelse - Betonarbejde Rev. dato : 23.11.2012 

Side : 1/21 

1. Indholdsfortegnelse 

1. Indholdsfortegnelse ...................................................................................................................... 1 

2. Omfang ........................................................................................................................................... 2 

2.1. Generelt .................................................................................................................................... 2 

2.2. Bygningsdele ............................................................................................................................ 2 

2.7. Kvalitetsstyring ......................................................................................................................... 2 

2.8. Arbejdets planlægning ............................................................................................................. 2 

3. Generelle specifikationer .............................................................................................................. 3 

3.1. Referencer ................................................................................................................................ 3 

3.2. Materialer og produkter ............................................................................................................ 4 

3.3. Udførelse .................................................................................................................................. 6 

3.4. Kontrol .................................................................................................................................... 12 

3.5. Relationer til andre arbejder ................................................................................................... 14 

3.6. Arbejdsmiljø ............................................................................................................................ 14 

4. Bygningsdelsbeskrivelser .......................................................................................................... 15 

(12).001 Fundamenter ................................................................................................................... 15 

(13).001 Terrændæk ..................................................................................................................... 17 

(13).002 Afretningslag og slidlag ................................................................................................... 20 

Specifikationerne i kapitel 3 gælder, medmindre andet er anført i bygningsdelsbeskrivelserne 

(kapitel 4) og/eller på tegningerne. 

BPS Basisbeskrivelse – beton, BPS-publikation B203, udgave 2001-09-27 er sammen med denne 

projektspecifikke beskrivelse gældende for arbejdet.


Dato : 01.09.2012 


Side : 2/21 

2. Omfang 

2.1. Generelt 

Arbejdet omfatter de i punkt 2.2. nævnte bygningsdele og andre ydelser, som er nærmere 

beskrevet i arbejdsbeskrivelsen og/eller vist på tegningerne. 

Arbejdet omfatter herudover bestemmelser i byggesagsbeskrivelsen samt eventuelt i tilbudslisten 

anførte ydelser, eksempelvis regulerbare ydelser, som er henført til dette arbejde. 

Tegninger 

Arbejdet udføres efter hoved-, oversigts- samt detailtegninger. Tegninger i større mål gælder frem 

for tegninger i mindre mål. Tegninger og beskrivelse supplerer hinanden. 

Alle mål kontrolleres før igangsættelse og konstaterede måldifferencer meddeles bygherren til 

afgørelse. 

Arbejdets kvalitet skal være perfekt håndværksmæssig udførelse. Ringere arbejde må påregnes 

kasseret. 

2.2. Bygningsdele 

Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for den fuldstændige 

færdiggørelse af bygningsdelene. 

Arbejdet omfatter følgende bygningsdele: 

(12).001 Fundamenter incl. fundamenter for udhuse. 

(13).001 Terrændæk 

(13).002 Afretningslag og slidlag 

2.7. Kvalitetsstyring 

2.7.2. Kvalitetsdokumentation 

Som dokumentation for entreprenørens kvalitetsovervågning og kontrol af bygværkets kvalitet skal 

entreprenøren føre et arkiv, der i overensstemmelse med kapitel 11, 12 og 13 i DS 482 skal 

indeholde dokumentation for materialekontrol, modtagekontrol, kontrol af udførelsen samt andre i 

denne arbejdsbeskrivelses udbudskontrolplan anførte kontroller. 

2.7.3. D&V-dokumentation 

Entreprenøren skal føre et arkiv, hvor dokumentation for materialer, prøvninger og andre i 

arbejdsbeskrivelsen og på tegningerne krævede dokumentationer samles. 

2.8. Arbejdets planlægning 

2.8.1. Arbejdsdokumenter 

Entreprenøren skal, før udførelse påbegyndes, udarbejde fornødne arbejdsdokumenter i form af 

arbejdstegninger, beregninger, beskrivelser og instruktioner, der sikrer, at de i projektmaterialet 

angivne specifikationer vil blive overholdt under udførelsen. 

På anmodning skal arbejdsdokumenter afleveres til byggeledelsens gennemsyn.


Dato : 01.09.2012 


Side : 3/21 

Arbejdsdokumenter, som entreprenøren iht. projektmaterialet skal fremsende for byggeledelsens 

gennemsyn, vil blive kommenteret inden for 5 arbejdsdage fra modtagelsen, medmindre andet er 

angivet. 

3. Generelle specifikationer 

3.1. Referencer 

3.1.1 Normer og standarder 

Nedennævnte normer, standarder m.m. i gældende udgave og med eventuelle tillæg er gældende 

for arbejdet med de tilføjelser og fravigelser, som fremgår af arbejdsbeskrivelsen og tegningerne. 

De i referencerne anførte vejledninger, noter m.m. skal betragtes som krav, der kun må fraviges, 

hvis det er angivet i arbejdsbeskrivelsen og på tegninger eller er efter aftale med byggeledelsen. 

· Eurocodes med tilhørende nationale annekser 

Dansk Standard, DS 415 

· Beton, materialer 


· Udførelse af betonkonstruktioner 


· Udførelse af stålkonstruktioner 

Dansk Standard, DS/ENV 1090-1 

· Armeringsstål. Armeringsstål i rette stænger anvendt som ikkeforspændt armering i 

betonkonstruktioner 


· Armeringsstål. Maskinelt hæftesvejste armeringsenheder anvendt som ikkeforspændt 

armering i betonkonstruktioner 


· Armeringsstål. Manuel svejsning af armeringsenheder 


· Armeringsstål. Armeringsstål i coils som halvfabrikata til fremstilling af armeringsstål i rette 

stænger samt armeringsenheder til anvendelse som ikkeforspændt armering i betonkonstruktioner 


· Metalliske materialer, Inspektionsdokumenter, Inspektionscertifikater 

Dansk Standard, DS/EN 10204 

· Metalliske materialer, Trækprøvning, 

Del 1: Prøvningsmetode (ved omgivelsestemperatur) 

Dansk Standard, DS/EN 10002-1 

· Målsætning på byggepladsen – Almene regler 


· Tolerancer i byggeriet – Anvendelse af måltolerancer 

Dansk Standard, DS 1050


Dato : 01.09.2012 


Side : 4/21 

· Teknisk tegning, Bygningstegninger – Målsætning. Metoder 

Dansk Standard, DS 2111.6 

Eurocodes med tilhørende nationale annekser er gældende. 

3.1.2. Anvisninger 

Hvor nedennævnte anvisninger, rapporter m.m. i gældende udgave og med eventuelle tillæg, 

sammen med projektmaterialets specifikationer, er gjort gældende for arbejdet, skal de i 

anvisningerne m.m. anførte anbefalinger, anvisninger, procedurer, råd osv. betragtes som krav, der 

kun må fraviges efter aftale med byggeledelsen. 

· Vejledning om vinterbyggeri 

Bygge- og boligstyrelsen, oktober 1995 

· Vinterstøbning af beton 

SBI-anvisning nr. 125. Genoptrykt udgave udgivet af Teknologisk Institut, Beton, 1999 

· Gulvkonstruktioner af beton 

Betonteknik nr. 6/17/1994, CTO 

· Typiske beskrivelsesafsnit – Indvendige betonoverflader til malebehandling og tapetopsætning 

BPS-publikation 24 

BPS Basisbeskrivelse – beton, 

BPS publikation B203, udgave 2001-09-27 

Malerfagligt Behandlings Katalog (MBK) 

Teknologisk Institut 

3.2. Materialer og produkter 

3.2.1. Generelt 

Anvendte betegnelser for miljø- og kontrolklasser fremgår af punkt 3.3.1. 

I arbejdsbeskrivelsen og på tegningerne kan materialer og produkter være foreskrevet ved 

bestemte fabrikater. Der kan anvendes andre fabrikater, hvis disse er ligestillet med de 

foreskrevne. Dokumention herfor skal forelægges byggeledelsen. 

Dokumentation for foreskrevne materialer og produkter, eksempelvis i form af produktcertifikater, 

recepter og lignende, skal forelægges byggeledelsen for gennemsyn. De pågældende materialer 

og produkter må ikke leveres på byggepladsen, før byggeledelsens bemærkninger til 

dokumentationen foreligger. 

3.2.2. Indstøbningsdele 

Specialfremstillede indstøbningsdele af stål 

Specialfremstillede indstøbningsdele af stål skal overholde kravene i DS 412 og tilknyttede 

standarder og skal være dokumenteret som angivet heri. Indgår der armeringsjern i 

indstøbningsdelen, skal desuden denne beskrivelses bestemmelser for armering, herunder 

svejsning af armering, være opfyldt. 

Materialer, som er underlagt en akkrediteret produktcertificering iht. DS 412 og tilknyttede 

standarder, kan anvendes uden yderligere dokumentation.


Dato : 01.09.2012 


Side : 5/21 

Medmindre andet er angivet, gælder: 

Grundmateriale skal være stål i kvalitet S235JRG2 i henhold til DS/EN 10025, med certifikat 2.2 

iht. DS/EN 10204. 

Rustfast stål skal være kvalitet X5CrNi18-10 (nr. 1.4301) iht. EN10088, med certifikat iht. 

DS/EN 10204. 

Gevindstænger leveres iht. DIN 975 i kvalitet 4.6 eller bedre. 

Bolte leveres iht. DS/EN 24014 i kvalitet 8.8, med tilhørende møtrikker iht. DS/EN 24032 i 

kvalitet B. 

3.2.3. Slap armering 

De på tegningerne og i bygningsdelsbeskrivelserne anvendte armeringsbetegnelser refererer til 

armeringskvaliteterne angivet i arbejdsbeskrivelsen eller på tegningerne. Anvendte symboler er i 

henhold til DS 411. 

Armeringsstål i rette stænger, der har et akkrediteret produktcertifikat iht. DS 13080, kan anvendes 

uden yderligere dokumentation. 

Coils, der i udrettet tilstand har et akkrediteret produktcertifikat iht. DS 13080, kan anvendes uden 

yderligere dokumentation. 

Maskinsvejste armeringsenheder, der har et akkrediteret produktcertifikat iht. DS 13082, kan 

anvendes uden yderligere dokumentation. 

Manuelt svejste armeringsenheder (omfatter også hæftesvejsninger), der har et akkrediteret 

produktcertifikat iht. DS 13083, kan anvendes uden yderligere dokumentation. 

For armeringsstål, der ikke har et produktcertifikat, skal materialeegenskaber, prøvning, 

prøvningsomfang og karakteristiske værdier være dokumenteret iht. DS 13080, anneks D. 

Armeringsstål i præfabrikerede strittekasser skal være dokumenteret som angivet ovenfor, og 

armeringsstålets egenskaber i udrettet tilstand skal opfylde kravene i DS 13080. 

Muffer og lignende for direkte samling af slap armering må kun anvendes, hvis angivet eller efter 

aftale med byggeledelsen, og skal være dokumenteret iht. DS 411, eventuelt via et akkrediteret 

produktcertifikat iht. DS 411. 

Anvendte armeringskvaliteter: 

fyk Identifikation 

(MPa) 

Y ( K 550TS) 550 

R (St. 37) d 16 mm225 

For armering med identifikation K, P, R, Y og Z henvises til specifikationerne i DS 13080, anneks 

E.


Dato : 01.09.2012 


Side : 6/21 

3.2.5. Beton 

De på tegningerne og i bygningsdelsbeskrivelserne anvendte betonbetegnelser refererer til 

betonkvaliteterne angivet i arbejdsbeskrivelsen eller på tegningerne. Anvendte symboler er i 

henhold til DS 411. 

Farven forudsættes grå, medmindre andet er angivet. 

Beton med et akkrediteret produktcertifikat iht. DS 481’s metode A eller B kan anvendes uden 

yderligere dokumentation. 

Beton, uden produktcertifikat iht. DS 481, skal dokumenteres iht. DS 481. 

Betons egenskaber skal dokumenteres ved anvendelse af betonblanketterne indeholdt i 

DS 481, uanset om der foreligger et produktcertifikat. 

Anvendte betonkvaliteter: 

IdentifikationMiljø-klasse fck (MPa) Kontrol-klassed g 

Specielle krav 

(mm) 

4L32 4 Lempet 32 

P20N8 Passiv 20 Normal 8 

P20N16 Passiv 20 Normal 16 

M25N16 Moderat 25 Normal 16 

M25N32 Moderat 25 Normal 32 

A35N16 Aggressiv 35 Normal 16 

3.3. Udførelse 


Vibreringsfri/ 

flydebeton 

Der henvises generelt til kapitlerne 5-9 i 

DS 482. 

Miljø- og kontrolklasse er specificeret for de enkelte bygningsdele i bygningsdelsbeskrivelserne 

eller på tegningerne. 

Miljøklasserne er defineret i DS 411. Der benyttes følgende betegnelser for de enkelte miljøklasser: 

Passiv: P, moderat: M, aggressiv: A og ekstra aggressiv: E. 

Kontrolklasserne er defineret i DS 409 og DS 411. Der benyttes følgende betegnelser for de 

enkelte kontrolklasser: Lempet: L, normal: N og skærpet: S. 

Kontrolklassen er normal (N), hvor ikke andet er angivet. 

3.3.2. Mål og tolerancer 

De enkelte bygningsdele skal placeres efter målafsætningslinier og -planer, jf. DS 2111.6 og DS 

1012, således at fejlophobninger undgås. 

Ved toleranceangivelser er anvendt principperne i DS 1050. Basismålene er de mål, der er angivet 

på tegningerne. Ved placeringsmål anvendes målet til den nærmest kendte modullinie/systemlinie 

som basismål. Den størst tilladte afvigelse er angivet som ±½T, hvor T er tolerancen. 

Det er kun mål, der er af særlig betydning for sammenbygningen eller andre brugskrav, som er 

forsynet med toleranceangivelse. Andre mål skal overholdes med en nøjagtighed, der svarer til god


Dato : 01.09.2012 


Side : 7/21 

håndværksmæssig udførelse under hensyntagen til målets størrelse og med maksimalt tilladelige 

afvigelser som angivet i DS 482, punkt 14.1. 

Placering af huller og lignende udføres med en nøjagtighed på ± 10 mm. Hulkanter må højst afvige 

5 mm fra lod, vage eller anden aktuel retning. 

3.3.3. Overflader 

3.3.3.1. Generelt 

Krav til færdige betonoverflader er specificeret for de enkelte bygningsdele i 

bygningsdelsbeskrivelserne eller på tegningerne. 

De færdige betonoverflader må ikke være forurenede, ligesom de ikke må vanskeliggøre og/eller 

skade en efterfølgende belægning eller overfladebehandling, hvor en sådan er oplyst i 

bygningsdelsbeskrivelserne eller på tegningerne. Der skal tages hensyn til dette ved valg af 

slipmidler og forseglingsmidler samt andre efterarbejder på betonoverfladerne. Overflader for 

senere belægning eller overfladebehandling skal afleveres grundigt rengjorte, herunder rensede for 

cementslam, spild mv. 

De i denne arbejdsbeskrivelse anvendte begreber, betegnelser m.m. svarer til de i BPS-publikation 

24 benyttede. 

Til vurdering af udfaldskrav benyttes kontrolmetoderne angivet i BPS-publikation 24. 

3.3.3.2. Overflader støbt mod form 

Udfaldskrav er foreskrevet ved henvisning til overfladekvaliteterne angivet i BPS-publikation 24. 

Endvidere benyttes efterfølgende angivne overfladekvaliteter, benævnt BO 01, BO 02 og BO 03. 

For specielle overfladers vedkommende defineres udfaldskravene ved støbning af prøver som 

angivet i bygningsdelsbeskrivelserne. Støbeprøver skal ikke påregnes at kunne indgå i det færdige 

bygværk. 

BO 01 (glat) 

Generelt 

BO 01 anvendes til synlige flader, der ingen efterbehandling får, eller som skal males direkte. 

Overfladen skal fremtræde glat, plan og ensartet uden misfarvninger og i henhold til nedenstående 

krav. Formankre og afstandsholdere skal anordnes i et regelmæssigt mønster – efter aftale med 

byggeledelsen. Efterreparation må ikke foretages ud over de nedenfor anførte. 

Planhed, generel 

Maks. ± 3 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende. 

Planhedsafvigelse ved samlinger (spring og støbeskel) 

Maks. ± 5 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende, maks. 1:100 

Porer 

Porer over 5 mmø skal være udfyldt. Lokal planhedsafvigelse ± 1 mm. Porer i størrelse 1 til 5 mmø må forekomme med maksimalt 50 pr. 10 m² væg og ikke udpræget i ansamlinger. 

Revner mv. 

Revner, spor og sømhuller skal være udfyldt. Lokal planhedsafvigelse ± 1 mm. Huller efter 

formankre (incl. konus ved overfladen) skal være udfyldte, og overfladen skal være glat,


Dato : 01.09.2012 


Side : 8/21 

tilbageliggende 2/±1 mm i forhold til omliggende overflade. Overfladen skal som afslutning være 

trykket med et glat specialværktøj tilpasset konushullet. 

Toppe og grater 

Toppe og grater skal være fjernet. Lokal planhedsafvigelse ± 1 mm. 

Overfladens geometri i øvrigt 

Uregelmæssigheder fra indstøbte dele skal være udbedret. 

Overfladens styrke 

Der må ikke forekomme væsentlig afsmitning, og sammenhængsstyrken skal mindst være 0,8 

MPa. 

BO 02 (ru) 

Generelt 

BO 02 anvendes til overflader, der senere påføres fugtisolering, sandspartles, pudses eller 

beklædes med fliser. Overfladen skal være let ru, svarende til en ruhed på 0,5 - 1,5 mm jævnt 

fordelt over hele fladen, og i henhold til nedenstående krav. 


Maks.± 3 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende. 


Maks.± 5 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende, maks. 1:100. 

Porer 

Porer over 10 mmø skal være udfyldt. Lokal planhedsafvigelse ± 2 mm. Porer i størrelse 1 til 10 

mmø må forekomme med maksimalt 50 pr. 10 m² væg og ikke udpræget i ansamlinger. 

Revner mv. 

Revner, spor, sømhuller og huller efter formankre skal være udfyldt. Lokal planhedsafvigelse ± 2 

mm. 



Overfladens geometri i øvrigt 

Uregelmæssigheder fra indstøbte dele skal være udbedret. 



MPa. 

BO 03 

Generelt 

BO 03 anvendes til flader, som senere skjules eller har mindre betydning. 


Maks.± 5 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende. 


Maks.± 8 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende, maks. 1:10. 

Porer


Dato : 01.09.2012 


Side : 9/21 

Porer over 20 mmø skal være udfyldt. Lokal planhedsafvigelse ± 3 mm. 

Revner mv. 

Revner og huller efter formankre skal være udfyldt. Lokal planhedsafvigelse ± 3 mm. 





MPa. 

3.3.3.3. Frie overflader 

Hvor der foreskrives nedennævnte oversidekvaliteter, uden nærmere angivelse af udfaldskrav, skal 

de anførte krav opfyldes. 

BO 50 (glittet) 

Overfladen glittes til plan og jævn flade. Tolerance på planhed, jævnt stigende/jævnt faldende: ± 5 

mm målt på 3 m retskede. Lokale planhedsafvigelser maks. 1 mm. 

BO 51 (grovglittet) 

Overfladen glittes til plan og jævn flade. Tolerance på planhed, jævnt stigende/jævnt faldende: ± 10 

mm målt på 3 m retskede. 

BO 52 (plant afrevet) 

Overfladen afrives til plan og jævn flade fri for lunker, grater, skarpkantede huller og 

slamansamlinger. Tolerance på planhed, jævnt stigende/jævnt faldende: ± 10 mm målt på 3 m 

retskede. 

BO 53 (afkostet) 

Overfladen jævnes med kost eller lignende. Ruheden skal opfylde kravene til ru støbeskel i DS 

411. Overfladen skal være fri for slamansamlinger. Tolerance på planhed, jævnt stigende/jævnt 

faldende: ± 20 mm målt på 3 m retskede. 

3.3.4. Stillads og form 

Formen 

Før formarbejdet iværksættes, skal entreprenøren orientere byggeledelsen om, hvilke 

formsystemer der påtænkes anvendt. Orienteringen skal foreligge så betids, at en eventuel 

prøvestøbning kan udføres inden for tidsplanens rammer. 

Formene skal være så tætte, at der ikke kan forekomme mørtelgennemsivning i et omfang, så der 

opstår grove sandstriber eller grater af betydning. 

Alle formflader af sugende materiale, som fx ubehandlet træ og letbeton, skal være vandmættede 

og overfladetørre, så formfladen under støbningen ikke medfører forringelse af betonens 

overfladelag. 

Ved synlige eller vandtætte flader skal eventuelle formankre være forsynet med minimum 30 mm 

dyb konus mod formen. Konus skal kunne fjernes ved afformning, uden at betonen beskadiges.


Dato : 01.09.2012 


Side : 10/21 

Hvor der er foreskrevet vandtætte flader, skal formankre være udformet således, at de ikke senere 

vil give anledning til vandgennemsivning. 

Udsparinger 

Udsparinger, huller m.m., herunder montageåbninger i dæk, vægge m.m., der iht. 

bygningsdelsbeskrivelserne eller tegningerne senere skal tilstøbes, udføres uden affasninger og i 

øvrigt således, at den senere tilstøbning kan ske med sikker forbindelse til omgivende beton. 

For øvrige udsparinger, huller m.m. udføres kanter som BO 01 og med affasning. 

Støbeskel i udsparinger m.m., der iht. bygningsdelsbeskrivelserne eller tegningerne senere skal 

tilstøbes, udføres som ru iht. DS 411. 

Slipmidler (formolie) 

De typer slipmidler, der ønskes anvendt, forelægges byggeledelsen for gennemsyn før opstart af 

arbejdet. 

Slipmidler skal påføres, før armeringen anbringes i formen. Slipmidler til vinterbrug skal være 

frostsikre. 

Andre entreprenører 

Andre entreprenører skal, hvor det er foreskrevet, have lejlighed til at foretage diverse montager 

m.m. i formen, som fx udlægning af rør, dåser m.m., montering af potentialudligning, og boring af 

nødvendige huller for gennemføringer af rør mv. 

Det påhviler nærværende entreprenør at holde byggeledelsen underrettet om, på hvilke tidspunkter 

andre entreprenører kan udføre deres arbejde i formen. 

Nærværende entreprenør skal efter montage sikre, at det monterede ikke beskadiges hverken før 

eller under støbningen. 

Færdiggørelse 

Alt formarbejde skal være færdiggjort, før støbning påbegyndes i det pågældende støbeafsnit. 

Rengøring 

Umiddelbart før støbning skal formen rengøres, og frit vand skal renses op af formen. Om 

nødvendigt skal der afsættes spulehuller, som lukkes før støbningen. 

Afformning 

For afformning gælder DS 482, punkt 5.4. 

3.3.5. Indstøbningsdele 

Generelt 

Permanent udragende indstøbningsdele må ikke være i elektrisk kontakt med armeringen. 

Entreprenøren indstøber karme for dæksler over brønde, bøsningsrør, fodbøjninger, afløbsskåle, 

gulvafløb m.m. i henhold til afløbsplanerne.


Dato : 01.09.2012 


Side : 11/21 

Tolerancer 

Placering af indstøbningsdele og lignende udføres med en nøjagtighed på ± 10 mm. Der må ikke 

være spring i overgangen mellem betonoverfladen og den/de overflade(r) på indstøbningsdelen, 

som enten i henhold til projektmaterialet eller som en selvfølge skal ligge i samme plan. 

3.3.6. Slap armering 

Generelt 

Den på tegningerne viste armering er tegningsmæssige symboler, der viser princippet for 

armeringsudformningen. Tegningssymbolerne tilstræber tydelig angivelse af armeringsforløb, fx 

ved at armeringen kan være tegnet lidt forskudt i forhold til den virkelige placering, hvilket ikke 

berettiger entreprenøren til at fravige foreskrevne krav til dæklag, stødlængder, bukkediametre 

m.m. Dette betyder, at entreprenøren skal udarbejde fornødne arbejdstegninger for klarlæggelse af 

den korrekte armeringsføring. 

Alle afvigelser fra den viste armeringsudformning skal godkendes af byggeledelsen. 

Tolerancer 

Tolerancerne angivet i DS 482, punkt 14.2, gælder. 

Dæklag og armeringsafstande 

Dæklag og afstande mellem armeringsjern udføres som angivet i DS 411. 

De typer afstandsholdere, der ønskes anvendt, forelægges byggeledelsen for gennemsyn før 

opstart af arbejdet. 

Forankring og stød 

Placeringen af stød i løbende armering er i almindelighed ikke angivet på tegningerne. 

Entreprenøren skal sikre, at DS 411´s bestemmelser vedrørende stødlængder og fornøden 

tværarmering knyttet hertil (eksempelvis bøjler) er overholdt. Alle stødlængder bestemmes 

svarende til trækstødlængder. 

Entreprenøren skal i god tid før støbning udarbejde en detaljeret plan over planlagte stød. Denne 

plan skal afleveres til byggeledelsens gennemsyn, før arbejdet påbegyndes. 

I fundamenter afsættes stødjern svarende til armeringen i ovenpå stående pladsstøbte 

konstruktioner. 

Støbeskel 


Støbeskel i alle armerede og uarmerede konstruktioner, ekskl. fundamenter, skal være armerede 

med mindst følgende armeringsmængder af kontaktarealet: 

Glat armering : 0,50% 

Forkammet armering (Z > 0,6) : 0,25% 

Armeringen fordeles jævnt over tværsnittet og føres trækforankringslængden forbi støbeskellet på 

hver side.


Dato : 01.09.2012 


Side : 12/21 

Udsparinger og huller 


Ved udsparinger og huller, hvor speciel armeringstegning ikke er udarbejdet, overklippes 

armeringen, og der suppleres ved siden af udsparingen/hullet med stødjern med tilsvarende areal, 

ført en trækforankringslængde forbi udsparingen. 

Færdiggørelse 

Armeringsarbejdet skal færdiggøres fuldstændigt, før støbningen af det pågældende støbeafsnit 

påbegyndes. Afvigelser herfra skal forelægges byggeledelsen for gennemsyn. 

3.3.8. Støbning 

Generelt 

Ingen støbning må påbegyndes uden tilladelse fra byggeledelsen. 

Forseglingsmidler 

Dokumentation for forseglingsmidlers egenskaber skal forelægges byggeledelsen før opstart af 

arbejdet. 

Støbeskel 

Entreprenøren skal i god tid før støbning udarbejde en detaljeret plan over planlagte støbeskel. 

Denne plan skal afleveres til byggeledelsens gennemsyn, før arbejdet påbegyndes. De i 

projektmaterialet angivne støbeskel må kun fraviges, hvis det er godkendt af byggeledelsen. 

Støbeskel skal enten være lodrette eller vandrette, og heraf skal de lodrette altid udføres med 

begrænsende form. 

Eksisterende beton, hvorimod der støbes, skal fremstå fri for slam og løse sten. 

Fugebånd skal forankres effektivt i formen før støbning. 

Støbeskel udføres som ru iht. DS411. 

Tilstøbning af huller m.m. 

Tilstøbning af huller m.m. udføres efter aftale med byggeledelsen. 

Eksisterende beton, hvorimod der støbes, skal opfylde de angivne krav for støbeskel. Tilstøbning 

skal ske med en beton, der ikke efterfølgende svinder. 

3.4. Kontrol 


Umiddelbart efter at arbejdet er overdraget til entreprenøren, skal entreprenøren udarbejde 

kontrolplaner som beskriver arten og omfanget af den kontrol, som entreprenøren agter at udføre 

og dokumentere. 

Kontrollen skal som minimum omfatte de kontrolaktiviteter, der fremgår af kapitel 11, 12 og 13 i DS 

482, nærværende kapitel 3.4., bygningsdelsbeskrivelserne samt tegningerne. 

Dokumentation af kontrol skal som minimum omfatte punkterne i udbudskontrolplanen i punkt 

3.4.5.


Dato : 01.09.2012 


Side : 13/21 

Entreprenøren skal udarbejde en plan for opdeling i kontrolafsnit. Planen forelægges 

byggeledelsen for gennemsyn, før støbninger påbegyndes. 

Et kontrolafsnit må ikke omfatte mere end et hus. 

3.4.2. Materialekontrol 

For materialekontrol henvises til punkt 12.1 i DS 482. 

Det kontrolleres, at dokumentationen for materialer og produkter er fyldestgørende, og at kravene 

angivet i denne arbejdsbeskrivelse og på tegningerne er opfyldt. 

3.4.3. Modtagekontrol 

For modtagekontrol henvises til punkt 12.2 i DS 482. 

Ved modtagelse af materialer og produkter, kontrolleres om der er overensstemmelse med 

forhåndsdokumentation, eventuelt i form af en identifikationskontrol. 

Kontrollen skal dokumenteres ved kvittering af følgeseddel. 

3.4.4. Udførelseskontrol 

3.4.4.1. Generelt 

For udførelseskontrol henvises til punkt 12.3 i DS 482. 

Generelt gælder ved kontrol, at dels gennemføres en visuel inspektion, og dels udsøges de steder, 

hvor afvigelsen fra hvert foreskrevet udfaldskrav umiddelbart forekommer størst. Ved alle således 

udsøgte steder kontrolleres udfaldskrav ved måling. 

På forlangende af byggeledelsen skal entreprenøren dokumentere størrelsen af udfaldskrav, om 

hvis nøjagtighed der rejses berettiget tvivl, eksempelvis hvis der opstår vanskeligheder med 

overholdelse af udfaldskrav for efterfølgende arbejder. 

Fejl og mangler skal, straks når de konstateres, meddeles byggeledelsen, der afgør, om fejl og 

mangler kan tillades repareret, eller bygningsdelen skal kasseres. 

3.4.4.2. Mål og tolerancer 

Entreprenøren skal under arbejdets udførelse kontrollere, at mål overholdes med den krævede 

nøjagtighed. 

Efter bygningsdelenes færdiggørelse inden for et støbeafsnit skal entreprenøren foretage kontrol af 

bygningsdelene. 

3.4.4.3. Overflader 

Før støbning kontrolleres slipmidler og forseglingsmidler at opfylde krav m.m. for efterbehandling af 

overfladerne. 

For hvert støbeafsnit skal entreprenøren kontrollere, at krav til overflader er opfyldt. 

Specielle overflader kontrolleres ved sammenligning med de prøver, som definerer udfaldskravene. 

3.4.4.5. Indstøbningsdele 

Entreprenøren skal umiddelbart før og efter støbning/afforskalling kontrolmåle alle 

indstøbningsdeles placering samt foretage visuel kontrol af, at alle øvrige krav er overholdt.


Dato : 01.09.2012 


Side : 14/21 

3.4.4.6. Slap armering 

Målkontrol for færdigbukket armering udføres hos leverandøren efter aftale mellem leverandør og 

entreprenør, eventuelt som stikprøvekontrol efter DS 1050. 

Færdigbukket armering fra leverandør skal være ledsaget af følgeseddel med oplysning om 

armeringstype m.m. 

Armeringsjern monteret ved klæbning i eksisterende beton skal efter hærdning verificeres ved 

udførelse af trækprøvning. Der udføres prøvning af mindst 5% af armeringsjernene, dog mindst et 

armeringsjern. Prøvninger udføres til 80% af den karakteristiske flydespænding. Svigter blot et 

armeringsjern, skal alle armeringsjern prøves. Armeringsjern, der svigter, skal erstattes ved iboring 

og klæbning af nye armeringsjern. 

3.4.4.8. Støbning 

Støbeskel 

Entreprenøren skal før støbning foretage visuel kontrol af støbeskel med tilhørende arrangement, 

som fx stødarmering, fugebånd m.m. 

3.4.5. Udbudskontrolplan 

Den i arbejdsbeskrivelsen indeholdte udbudskontrolplan skal indarbejdes i entreprenørens 

kontrolplan. 

Udbudskontrolplanen er placeret bagerst i arbejdsbeskrivelsen, umiddelbart efter 

bygningsdelsbeskrivelserne. 

3.5. Relationer til andre arbejder 

Entreprenøren skal, inden et arbejde påbegyndes, rette henvendelse til byggeledelsen, hvis 

forudsætningerne for et konditionsmæssigt arbejde konstateres ikke at være til stede. 

Andre entreprenører skal, hvor det er foreskrevet, have lejlighed til at foretage diverse montager 

m.m. Det påhviler nærværende entreprenør at holde byggeledelsen underrettet om, på hvilke 

tidspunkter andre entreprenører kan udføre deres arbejde. Nærværende entreprenør skal efter 

montage m.m. sikre, at det monterede ikke beskadiges. 

3.6. Arbejdsmiljø 

Det understreges, at tegningerne viser princippet for armeringsudformningen under hensyntagen til 

den statiske virkemåde. Dette betyder, at entreprenøren under hensyntagen til den valgte 

udførelse skal sikre, at udragende armering eller lignende ikke er til fare for sikkerheden og 

sundheden, fx ved afdækning eller en alternativ udformning af armeringen, eksempelvis ved 

anvendelse af lukkede bøjler eller lignende.


Dato : 01.09.2012 


Side : 15/21 

4. Bygningsdelsbeskrivelser 

(12).001 Fundamenter 

Omfang og lokalisering 

Omfang: 


færdiggørelse af fundamenterne. 

Lokalisering: 

Fundamenter for udvendige betonvægge ved carporte. 

Punktfundamenter under helvægselementer ved udhuse. 

Fundamenter for betonelementvægge ved badeværelse hustype 1.10 

Bemærk: Øvrige fundamenter for huse er bygherreleverance, og er støbte. 

Påmuring af lecatherm- og lecablokke på fundamenter. 

Tegningshenvisning 

Ingeniørtegning nr: K.60, K.61, K.50, K.55 og K.56. 

Arkitekt tegninger. 

Tilstødende bygningsdele 

Forudgående arbejder: 

Udgravning for fundamenter er udført. 

Der bores for punktfundamenter (beskrevet under jordarbejdet). Umiddelbart efter/ under 

borearbejdet udstøbes punktfundamenterne. 

Efterfølgende arbejder: 

Tilfyldning. 

Terrændæk 

Samtidig med dette arbejde udføres ledningsarbejder under terræn, jf. arbejdsbeskrivelse for 

ledningsarbejder. 

Materialer og produkter 

Slap armering 

Type: K 550TS, Fyk>550 MPa 

Beton 

Type: 

4L32: Renselag og grovbeton 

P16N32: Fundamenter 

Forskalling 

Der støbes i glat systemforskaling.


Dato : 01.09.2012 


Side : 16/21 

Letklinkerblokke 

Trykstyrke: 3 MPa. 

Densitet: 600 kg/m³. 

Mørtel: KC 50/50/700 

Isoleringsmateriale: 

50 mm. hårde mineraluldsstrimler i bredde på 15 cm. 

Radonsikring/ fugtsikring 

Som fa. Icopal murfolie/ RMB400. 

Udførelse 

Generelt 

Miljøklasse: P 

Kontrolklasse: N, dog L for renselag. 

Slap armering 

Dæklag: 10/±5 mm, mod forskalling. 

Støbning 

Alle fundamenter udstøbes mod forskalling på 50 mm renselag. Såfremt det er muligt at støbe i 

jordrender kan dette tillades. 

Støbeskel skal, hvor ikke andet er angivet, udføres i lodret begrænsning. 

Der armeres som angivet. Armering føres rundt i hjørner. Stødlængde er er 46 x armeringens 

diameter. Der afsættes stødjern for tværgående fundamenter i beton. 

Fundamenter for udhuse udføres som Ø250 m. borede betonfundamenter. Betonelementer 

opstilles på fundamenterne og understøbes. Mellem punktfundamenter og under vægelementer 

udlægges 50 mm. hård mineraluldsstrimmel med bredde på 150 mm for sikring af betonelemener 

mod frosthævning. 

Udsparinger. 

Der udføres udsparinger for gennemføringer af vand, el, afløb, varme m.v. Udsparinger placeres i 

samarbejde med kloak-, VVS- og elentreprenøren. Alle udsparinger efterstøbes efter montage af 

installationer. 

Letklinkerblokke 

Inden påmuring af letklinkerblokke rengøres eksist. fundamenter og letklinkerblokke påmures som 

vist på fundamentsdetaljer. 

Der indmures radonsikring/ fugtsikring iht. tegninger og leverandørens anvisninger. 

Overflader 

Type: 

BO 03: Lodrette sider, som skjules. 

BO 52: Oversider


Dato : 01.09.2012 


Side : 17/21 

Kontrol 

Umiddelbart inden støbning af renselag/grovbeton skal entreprenøren tilse, at undergrunden ikke 

er opblødt. Såfremt der konstateres opblødning, kontaktes byggeledelsen. 

(13).001 Terrændæk 


Omfang: 


færdiggørelse af terrændæk. 

Lokalisering: 

Terrændæk i boliger 


Ingeniørtegning nr: K.60, K.61, K50, K.55 og K.56. 

Arkitekt tegninger. 



Fundamenter og ledningsarbejder 

Efterfølgende arbejder: 

Slidlag 

Helvægselementer 


Slap armering 

Type: K 550TS 

Rionet 6015 

Beton 

Type: P20N16 med moderat tilslag. Vibrationsfri beton. 

Øvrige materialer 

Isolering 

Generelt: 

Som type EPS G80 fra fa. Thermisol 

Tykkelse: 1 lag 250 mm 

L (lambda)-klasse:< 41. 

Radonsikring 

Som icopal RMB400.


Dato : 01.09.2012 


Side : 18/21 

M12 inserts. 

Udførelse 

Generelt 

Miljøklasse: P. 

Kontrolklasse: N 

Mål og tolerancer 

Betondæk 

Hældning: 

+/- 2 mm. på 2m. retskinne. 

Niveau på overfladen: 

+/- 0,6 mm. på 0,25 m 

Om nødvendigt medregnes slibning og spartling for at opnå de angivne tolerancekrav. 

Indstøbningsdele 

Elektrisk kontakt: Gulvafløb må ikke være i elektrisk kontakt med armeringen. 

Der indstøbes inserts i terrændæket for afsværtning af betonelementer. Placering af inserts aftales 

med elementmontøren. 

Slap armering 

Dæklag: 10/±5 mm. 

Afstandsholdere skal have så stor en anlægsflade mod isoleringen, at der ikke opstår blivende 

indtrykninger i denne efter eventuel færdsel på armeringen. 

Efter færdiggørelse af armeringsarbejdet, og før støbning, skal monteres potentialudligning af 

armering. Byggeledelsen skal varsles mindst 1. arbejdsdag, før montagen skal finde sted. 

Isolering 

Polystyren udlægges i to lag med forskudte samlinger på underlag af afrettet komprimeret sand 

efter leverandørens anvisninger. 

Støbning 

På kapillarbrydende/isolerende lag udlægges radonmembran før støbning. 

VVS entreprenøren udlægger varmeslanger på støbeunderlaget . 

Der udføres armering på opklodsning og udstøbning af betonplader. 

I badeværelse sænkes råbetonen 8 cm. for at give plads til slidlagsgulv med fald. 

Overfladen af den støbte beton skal så hurtigt som muligt efter udlægning og færdiggørelse 

beskyttes mod udtørring ved udlægning af enten tæt plastfolie eller pigmenteret curing. Curing må 

ikke medføre senere vedhæftningssvigt for gulvbelægning. Et døgn efter udlægningen fjernes 

plastfolien og gulvet vandes før genudlægning af plastfolie. Beskyttelse mod udtøring skal 

opretholdes indtil 7 modenhedsdøgn er opnået (7 modenhedsdøgn ved 20ºC svarer til 14 

almindelige døgn ved 10ºC). 

Øvrige arbejder


Dato : 01.09.2012 


Side : 19/21 

Efterstøbning 

Der udføres efterstøbning af samtlige udsparinger i terrændæk med ekspanderende beton i kvalitet 

som tilstødende gulv. 

Kontrol 

Koter til isolerende lag kontrolleres ved fladenivellement i punkter i et net med maskevidden 2 x 2 

m. 

Samlinger m.m. for støbeunderlag kontrolleres visuelt. 

Leverandørens kvalitetsikringssystem/checklister skal benyttes og udfyldes af entreprenøren under 

udførelse.


Dato : 01.09.2012 


Side : 20/21 

(13).002 Afretningslag og slidlag 


Omfang : 


færdiggørelse af afretnings- og slidlagene. 

Lokalisering : 

Der udføres slidlag i badeværelser i stueetagen og på hele etagedækket. 


Ingeniørtegning nr: K.50, K.55, K.56, K.60 og K.61. 

Arkitekt tegninger, plan og snit. 



Betonplade i terrændæk er udført. Dækelementer er udført. Vægge er udført 

Efterfølgende arbejder: Fliser, parketgulv, linoleum/vinyl. 


Flydebeton: 

Beton 25 Mpa. Passiv miljøklasse. Stenstørrelse max 8 mm. 

Slidlagsbeton 

Type: 

WC/bad: 25 Mpa. Passiv miljøklasse. Stenstørrelse max 8 mm. 

Slap armering 

Type: K 550TS, rionet 60/15 samt rionet 40/20 

Isolering 

På etagedæk: 50/70 mm. Som Sundolitt trinlyddæmpning, styrkeklasse 5000 (5,0 kN/m²) 

Kantbegrænsninger: 

22 mm. cementspånplader iht. arkitektens tegninger: 

(monteres på dækkant inden facadeisolering og vinduesmontage ved facadepartier der går til gulv 

på 1. sal) 

Kantisolering 

10 mm Sundolitt polystyrenstrimler. 

Udførelse 

Generelt 

Miljøklasse: Passiv 

Kontrolklasse : Normal


Dato : 01.09.2012 


Side : 21/21 


Hældning: 

+/- 2 mm. på 2m. retholt. 

Niveau på overfladen: 

+/- 0,6 mm. på 0,25 m retholt. 

Om nødvendigt medregnes slibning og spartling for at opnå de angivne tolerancekrav. 


Gulvafløb skal indstøbes således, at der ikke optræder spring mm. i forhold til den omkringliggende 

betonoverflade. 

Varmeisolering 

Der udlægges 50/70 mm polystyrenplader med tætte samlinger. 

Mod alle tilstødende vægge opsættes 10 mm polystyren. 

Støbning 

VVS entreprenør udfører gulvvarmeslanger bundet til rionet 4020 udlagt på opklodsninger på 

isoleringslaget. Armeringsnet 60/15 udlægges over gulvarmeslanger. Ved overlap af armeringsnet, 

specielt ved hjørner, skal armering bortklippes i nødvendigt omfang af hensyn til dæklag og plads 

til indstøbte instalationer. Der udstøbes beton i tykkelse som angivet på arkitekt snit. I brusenicher 

udføres slidlag med fald på oversiden mod afløb. 

Entreprenøren klarmelder til byggeledelse, når de enkelte områder er klargjort for støbning. 

Klarmelding skal foreligge senest 1 arbejdsdag før støbning. 

Kontrol 

Støbning 

Entreprenøren skal fortløbende kontrollere og journalisere hver enkelt deloperation, område for 

område (støbning for støbning). 

Såfremt byggeledelsen kan rejse berettiget tvivl om kvaliteten af afretningslaget/slidlaget, kan 

byggeledelsen forlange, at luftindholdet og vedhængsstyrken kontrolleres ved udboring af kerner. 

Der udbores 3 prøver. 

Mængden af indkapslet luft (> 0,35 mm) bestemmes på et stk. planslib, idet der benyttes metode 

TI-B4. Den pågældende kerne benyttes som sammenligningsgrundlag ved visuel vurdering af 

indholdet af indkapslet luft i de øvrige kerner. 

Ved alle kerneudboringer bestemmes vedhængsstyrken, idet der benyttes metode TI-B13. 

I øvrigt henvises til CTO’s betonteknik "Gulvkonstruktioner af beton".


Dato : 01.09.2012 

3.4.5. Udbudskontrolplan - Pladsstøbt beton Rev.dato : 23.11.2012 

Side : 1/3 

Nr. 

MATERIALER 

Emne Reference Metode Omfang Tidspunkt Acceptkriterium Dokumentation 

1 Indstøbningsdele ARB 3.4.2 

2 Slap armering ARB 3.4.2 

3 

5 

Muffer og lignende 

for direkte samling 

af slap armering 

Forankringer og 

koblinger 

ARB 3.4.2 

ARB 3.4.2 

6 Foringsrør ARB 3.4.2 

8 Beton ARB 3.4.2 

MODTAGELSE 

100 

UDFØRELSE 


200 

Materialer og 

produkter 

Konstruktionsdele, 

generelt 

ARB 3.4.3 

ARB 

3.4.4.1 

Kontrol af 

dokumentation 

Kontrol af 

dokumentation 

Kontrol af 

dokumentation 

Kontrol af 

dokumentation 

Kontrol af 

dokumentation 

Kontrol af 

dokumentation 

Kontrol af 

overensstemmelse med 

forhåndsgodkendelser 

eller lignende. 

Visuel kontrol af placering 

og geometri, suppleret 

Hver type Før levering ARB 3.2.2 Kontrolskema 





Hver type Før levering 

Hver 

levering 

ARB 3.2.5 og for 

forspændte 

konstruktioner tillige 

ARB 3.2.4 

Før 

aflæsning på Overensstemmelse 

byggeplads 

Hvert Før og efter 

støbeafsnit støbning 

Kontrolskema 

Kvittering af 

følgeseddel 

ARB 3.3.2 Kontrolskema


Dato : 01.09.2012 


Side : 2/3 

Overflader 

210 

211 

Stillads og form 

Slipmidler og 

forseglingsmidler 

Betonoverflader, 

generelt 

220 Stillads, generelt 

221 Form, generelt 


230 

Indstøbningsdele, 

generelt 

ARB 

3.4.4.2 

ARB 

3.4.4.1 

ARB 

3.4.4.3 

ARB 

3.4.4.1 

ARB 

3.4.4.3 

ARB 

3.4.4.1 

ARB 

3.4.4.4 

ARB 

3.4.4.1 

ARB 

3.4.4.4 

ARB 

3.4.4.1 

ARB 

3.4.4.5 

med kontrolmåling af 

udsøgte mål 

Kontrol af 

dokumentation 

Visuel kontrol, suppleret 


udsøgte mål 

Visuel inspektion, 

suppleret med 

kontrolmåling af udsøgte 

mål 

Visuel kontrol af placering 

og geometri, suppleret 


udsøgte mål 

Visuel kontrol af 

placering, geometri m.m., 

suppleret med 


mål 

Hver type Før 

anvendelse 

Efter 

fjernelse af 

Hvert 

form eller 

støbeafsnit 

anden 

beskyttelse 

Hvert 

Før støbning 

støbeafsnit 

DS 482, 

punkt 12.3 

DS 482, 

punkt 12.3 

ARB 3.3.3.1 Kontrolskema 

ARB 3.3.3 Kontrolskema 

Beregningsgrundlag for 

stillads samt krav til 

den færdige 

konstruktions geometri 

Før støbning ARB 3.3.4 

DS 482, punkt 5 

Før og efter 

støbning 

ARB 3.3.5 


Kontrolskema 

Kontrolskema 

Kontrolskema


Dato : 01.09.2012 


Side : 3/3 

Slap armering 

240 

Øvrige arbejder 

Slap armering, 

generelt 

251 Vandtætning 

251 Slidlag, lyddug 

ARB 

3.4.4.1 

ARB 

3.4.4.6 

ARB. 4 

(12)001 

(13)001 

(18)001 

ARB. 4. 

(13)002 

Visuel kontrol af 

placering, geometri m.m., 

suppleret med 


mål 

DS 482, 

punkt 12.3 

Visuel inspektion af 

vandtætning samt 

100 % 

udførelse af 

leverandørens checkliste. 

Visuel inspektion af 

udførelse af lyddug samt 

støbeunderlag. 

Før støbning ARB 3.3.6 


Før / efter 

støbning 

100 % Før støbning 

ARB. 4. 

(13)002. 

Leverandørens 

anvisninger. 

ARB. 4. 

(13)002 

Kontrolskema 

Kontrolskema 

Leverandørens 

checkliste. 

Kontrolskema

Arbejdsbeskrivelse - Betonarbejde 23.11.2012.pdf - Hosted Disk/FTP

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?