Faktaark nr. 7 om Creative Commons

Faktaark nr. 7
Creative Commons
Faktuel beskrivelse af emnets indhold
Creative Commons er et bud på en fleksibel form for ophavsret, hvor skaberen af
musik, grafik m.v. kan sammensætte sin ophavsret efter behov.
­
Med Creative Commons får rettighedshaveren
en palet af rettigheder, som kan knyttes til et
værk. Et værk kan eksempelvis være musik,
fotografier, tegninger, tekst og lyd. Ophavsman­
Navngivelse. Rettighedshaveren
lader
andre kopiere, distribuere, vise og udøve
den beholder retten til sit værk, samtidig med at værket - og afledte værker baseret på det
man kan tillade andre at kopiere, distribuere men brugeren skal kreditere værket
på den
eller modificere værket efter simple spilleregler. måde, du har angivet.
Dermed kan man på en let måde knytte en ræk­
Ikke-Kommerciel. Rettighedshaveren
ke friheder til et værk, som rækker ud over den
lader andre kopiere, distribuere, vise
og ud­
traditionelle ophavsret, som ophavsmanden ikke øve værket - og afledte værker baseret
på det
nødvendigvis er interesseret i. - men brugeren må kun bruge værket
til ik­
ke-kommercielle formål.
En fotograf kan eksempelvis vælge at tillade
ubegrænset kopiering af et fotografi, så længe
det ikke manipuleres. Eller en musiker kan tilla­ Ingen bearbejdelser. Rettighedsha
de kopiering af et værk til privat brug, men for­ veren lader andre kopiere, distribuere,
vise
og udøve værket, men brugeren må
ikke
beholde sig retten til betaling, hvis det benyttes
ændre, bearbejde eller bygge videre
på det.
kommercielt. På den måde kan internettet bruges
som en effektiv kanel til markedsføring.
Del På Samme Vilkår. Rettigheds­
Til Creative Commons hører
haveren lader andre ændre, bearbejde eller
en mærkningsordning, som almindelige bygge videre på værket, men brugeren må
mennesker forstår (se boksen til højre). kun videresprede det resulterende værk un­
En længere juridisk licens, som sikrer der en identisk licens.
kommerciel brug.
Et særligt dataformat til bl.a. søgema­
Kilde: http://www.creativecommons.dk/om/
skiner, som maskiner kan forstå og som blandt andet gør, at man kan
automatisere rettighedsclearing ved eksempelvis søgning på nettet.
Creative Commons benyttes af forskere, fotografer, musikere mv.
Perspektiver og samfundsmæssig nytte/værdi
Lawrence Lessig er professor ved Stanford Law School og en af folkene bag
Creative Commons. Lawrence Lessig er optaget af innovationspotentialer i inter-
7. maj 2009
Sekretariatet for
Højhastighedskomiteen

nettet, og beskæftiger sig generelt med samspillet mellem teknologi, jura, kultur
og innovation. Ifølge Lessig er der behov for et system til differentieret ophavsret,
der understøtter det 21. århundredes teknologiske, kulturelle og forretnings­
mæssige muligheder.
Folkene bag Creative Commons anfører,
at den digitale verden er væsensforskellig
fra den analoge verden, og
at man ikke kan regulere informationssamfundet,
som man regulerede
industrisamfundet. Det er muligt at
skabe vækst og innovation igennem
kreativt indhold, men det kræver nogle
nye værktøjer.
Lawrence Lessig siger, at vi lever i en
remix-kultur , hvor teknologien netop
giver os mulighed for at være innovative
ved at sammensætte informationer
på nye måder, men at usikkerhed
og juridisk uklarhed kan spænde
ben for udviklingen.
I denne optik udfylder Creative
Commons et behov, fordi konceptet
anerkender behovet for immaterielle
rettigheder, og samtidig udfolder et
alternativt, fleksibelt ophavsretsbegreb,
der understøtter den måde,
man i dag benytter kreativt indhold på
internettet.
Igangsatte initiativer
Lawrence Lessig var i sommeren
2006 i Danmark for at lancere den
danske Creative Commons. Den dan-
Eksempel: En embedsmand skal sammensætte
en præsentation til din direktør
og skal i den forbindelse bruge en
sigende illustration, der tydeliggør pointen
og henrykker publikum.
Internettet flyder over at egnede illustrationer
og andet fristende materiale,
og meget af det ligger der for at blive
brugt med ophavsmandens velsignelse.
Men det er langt fra let at gennemskue
om eksempelvis et foto af pyramiderne
må bruges til et givet formål og til
hvilken eventuel pris.
Embedsmanden kunne selvfølgelig
prøve at kontakte ophavsmanden og
spørge om lov til at bruge billedet. I
praksis vælger han nok opgive at bruge
fotoet, medmindre han vælger at se
stort på ophavsretten.
Med Creative Commons får man øjeblikkeligt
besked på, om man kan bruge
fotoet med ophavsmandens tilladelse
og på hvilke præmisser. Med den
rette implementering af Creative
Commons kan man endda få en søgemaskine
til udelukkende at finde fotos
af pyramiderne, som man har ret til at
bruge.
ske filial af Creative Commons har til huse på Copenhagen Business School. Bag
projektet står bl.a. Martin von Haller Grønbæk.
Sekretariatet for
Højhastighedskomiteen
Side 2