You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
92 AUG. F. SCHMIDT<br />
til Åmandssagnene fra. Odense Å fremsætter R. Eg. i Fyns. Venstreblad<br />
30/3 1932 den Theori, at Rørdrummen er Ophav til Sagnene om en<br />
Åmand. Denne store Fugls ejendommelige, totonede Lyd, der kan minde<br />
om en Kos Brølen, har utvivlsom haft let ved at sætte Fantasien i Bevægelse,<br />
så ,der,er vel Mulighed for,.at R. Eg kan have noget ret i sin<br />
Anskuelse. løvrigt har Hakon Muller i Fyns Stiftstidende i December<br />
1937 skrevet om Odense Ås' Sagn paa Grundlag af DFS' Stof.<br />
Næst efter Odense Å er Åmanden i Læsd på Sydbornholm nævnt,<br />
idet han omtales 1804 af P. Skougaard, der i sin Bornholmsbeskrivelse<br />
(1804), 235 anfører, at „somme gamle Kællinger" troede at kunne høre<br />
Forvarsler om Offer til Åen ved visse Råb, der hørtes nede fra den.<br />
Skougaard forholder sig ironisk til Sagnet. Mere Besked får man i Uhrmager<br />
I. P. Møllers „Folkesagn fra Bornholm" (1867), 13. Her meddeles,<br />
at i Læså boede en Trold, som af Almuen kaldtes „Læsåbobbanj".<br />
„Denne krævede hvert syvende År et Menneskeliv, hvorover der også<br />
hvert syvende År druknede et Menneske, og.det ofte på.en sælsom<br />
Måde. Det hændte,sig således engang i gamle Dage, at én Mand, som<br />
boede i en derved liggende Gård, stod. udenfor og vaskede sig i en Vandballie,<br />
men lige på een Gang gled Foden på ham, og han faldt med Hovedet<br />
lige op i Vandballen, hvorved denne væltede og rullede ned over Åbakken,<br />
og Manden med, og den standsede ikke, førend den kom.ned i Åen, hvor<br />
Manden druknede. Når de syv År er gåede, i hvilken Tid ingen er druknet,<br />
siges der, at man kan høre Troldens hule Stemme fra Dybet sige: „Tiden<br />
e omma, å.manj ente komminj", men.da var det heller ikke længe,<br />
førend der må en drukne i Åen".— Dette Sagn kendes endnu fra Nutidsoverlevering<br />
iflg. Medd. fra Avlsbruger Peter Thorsen,'Smålyngen, der i<br />
1931 fik det optegnet hos en gammel Mand (f. o. 1845), der var opvokset<br />
lige ved Læsåen. I hans Opvækst druknede en fattigforsørget Kvinde, som<br />
ikke var helt tilregnelig.i Åen. Den almindelige Mening var den, at:hun<br />
havde måttet drukne, fordi „Tiden var omme". Også mag. art. Åge Rohmann<br />
meddelte i 1931, at der da kendtes Overlevering om, at Åen til visse<br />
Tider krævede et Menneskeliv, „Åen. galpar på Læj", sagde man. Ligeledes<br />
havde han fra Åker Sogn hørt et Sagn om, at en Mand engang<br />
havde, passeret Læsåen. Da hørtes der fra den et Råb: „Manje komminj,<br />
men Tiden e'nte omma". Da han en af de nærmeste. Dage igen passerede<br />
Åen på Tilbagevejen, druknede han i den, da var Tiden altså omme 1 .<br />
Fra Sjælland kendes;Åmanden fra Køge Å: „Timen'er kommet,.men<br />
Manden ikke" 2 , og fra Tudeå i Stillinge Sogn (Slagelse-H.), hvori der er<br />
et dybt Sted:-„Tiden er nu omme; men Manden er endnu ikke kommet".<br />
Det dybe Sted hedder. Sortensvælg 3 .' Fra Susåen, hvor man ved Næstved<br />
fortalte, at man i gamle Dage i mørke Nætter kunde høre en Røst råbe<br />
ude fra Åen: ;,Timener kommet, men- Offeret 5 er endnu ikke kommet".<br />
Nogen Tid efter var der et Menneske, som druknede i Susåen 4 . • Sagnet<br />
er ligeledes kendt fra den store Salto Å, der har sitLøb i Sydvestsjælland<br />
1 Hans Ellekildei Garamalt å Nyt, red. af Elna Schone (1931), 7—18. 2 Fr.<br />
L. Grundtvigs Opt. i DFS. 3 DFS 1906/23:435. « DFS 1906/23:588. Jfr. Politiken<br />
26/6 1935: „Det gamle Ord om, at Susåen hvert År kræver et Offer, er i Dag<br />
gået i Opfyldelse for dette Års Vedkommende". Hans Kaarsberg nævner også Sagnet<br />
i sine Memoirer I (1921).