Danske Studier 1946-47

ÅMAND OG BÆKHEST 89
der endelig blev bygget en Bro, Sjellebro, der, da Landevejen fra
Rønde til Randers i forrige Århundrede anlagdes, blev fornyet. Ved
Sjellebros gamle Vadested druknede i gammel Tid mange Mennesker.
Den dårlige Adgang til at færdes over Åen gjorde sit hertil. Mange,
der omkom her, blev jordede på Lime Kirkegård. Inden Drukneulykker
indtraf, hørtes en Røst fra Åen, der sagde: „Tiden er kommen,
men Manden er ikke kommen". „No rohvt Oen ijæn", sagde man så,
„no vel dæ snåe jæn drohn". Men, forklarede en gammel Mand til
Evald Tang Kristensen, nu har vi fået det kvæld (kvalt D: tilintetgjort),
siden vi fik den ny Landevej og den store Bro ved Sjellebro.
Engang druknede tre Folk fra Hyllested på en Gang, de vilde køre
ned og vande, og så væltede de over i et Høl ved Siden af Vejen.
Når Vandet om Vinteren stod op over Vadestedet, var det ikke muligt
at komme levende over. „Ja, den Gang var det en slem Å, og når den
hvællede, så vidste Folk Besked" (E. T. Kr.: Jyske Folkeminder
VI, 1883, Nr. 302). „Sådan var det en Nat, der kom nogle Molboer og
kjørte til Randers med Fisk, og da var Strømmen så svær, at de
plat der ned Mand og Kone og Hest og Vogn og druknede. Folkene
der omkring kunde høre næsten en hel Time, te Konen skreg, og de
mente, at det var hendes Skjorter, der havde holdt hende op, men
Mandens Røst blev snart forstummet. Hun drev ned efter Fløjstrup,
og der fandt de hendes I jg..." „Da de fandt hendes Lig, så de, at hun
var standset på en Elierod". Folkene fra Fløjstrup kunde ikke finde
hende Tids nok. Folk, der boede ved Alling Å kunde høre på den, når
den vilde have nogen. „Efter gammel Snak skulde den sådan råbe om
Aftenen ... De kunde altså høre det på den, når den vilde have et
Offer" (DS II, Nr. 50. DS 3 II Nr. 39).
Lilleå Syd for Randers løber mellem Lerbjærg og Svejstrup. Førend
der blev bygget en Bro over Åen mellem disse Lokaliteter, var der et
Vad, som man skulde køre over, og omkring ved det Sted hørtes der
en Røst, som sagde: „Tiden er omme, men Manden er ikke kommen 1"
Knap efter at dette Forvarsel var hørt, druknede en i Åen, det skulde
aldrig slå fejl (E. T. Kr.: Jyske Folkeminder VIII, 1886, Nr. 87). —
I denne Sammenhæng må også nævnes et Sagn knyttet til Omme Å
Nordvest for Vejle. Hvor den løber gennem Ringgive Sogn, gik en
Dag en Karl og slog Græs. Så hører han en Røst, der siger: „Timen er
kommen, men Manden er endnu ikke kommen 1" Han så sig da omkring
efter Røsten, men kunde intet videre opdage. Han gav sig nu atter til