You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
6 WILLIAM THALBITZER<br />
denne, der ikke tilhører den almindeligste art av runestene, gravstene<br />
o. s. v., men snarere kan sammenlignes med tidens kalendermeddelelser,<br />
diplomer og andre daterede dokumenter, hvor et årstal i reglen findes<br />
anført over diplomet, sjældnere ved slutningen 1 . Da denne indskrift<br />
i lighed med de fleste diplomer anfører en dato: lørdagen før gangdag,<br />
vilde der være al grund til at vente et årstal anført. Uden det vilde<br />
datoangivelsen egentlig være ret meningsløs. Allerede FM gør nøjagtig<br />
rede for hvad der efter hans indsigt menes med datoangivelsen; den<br />
betegner ifølge de gamle kalendere og andre katolske kilder d. 25. april*.<br />
Det er et tidspunkt, da havet mellem skærgårdsøerne i det nordlige<br />
Grønland altid er tilfrosset og altså enhver mulighed har været udelukket<br />
for at de tre overvintrende mænd kunde slippe hjem i deres<br />
fartøj. De har åbenbart trængt hårdt til hjælp udefra, såsnart isen<br />
vilde bryde op, hvad næppe sker før sidst i juni eller først i juli. De<br />
ulykkelige har da oprejst varderne dels som signaltegn, der skulde<br />
gøre eventuelle landsmænd sydfra opmærksomme på deres opholdssted,<br />
dels som en efterladt beretning om deres færd, hvis de skulde omkomme.<br />
Varden med runeindskriften på stenstikken er da rejst av<br />
mændene som en evt. posthum meddelelse til dem, der savnede dem<br />
og måske søgte efter dem.<br />
Rask og FM formåede ikke at finde nogen overbevisende tydning<br />
av indskriftens avsluttende lønruner. Tydningen av disse som et<br />
årstal hvilede nærmest på gætværk, omend de søgte at bringe deres<br />
formodninger i overensstemmelse med de oplysninger de mente at<br />
kunne hente i gamle skrifter og kalendere. F. Jonsson gav ganske op<br />
overfor de mystiske tegn.<br />
Derimod indlader i vore dage Norges store runekender Magnus<br />
Olsen sig på at forklare tegnene som skjul for et magisk ord, der kunde<br />
passe ind i den foregående sammenhæng. Efter hans mening skal disse<br />
lønruner udfylde de sidste egentlige runeord ok ryddu (der måske på<br />
grund av hastværk savner et skilletegn). MO læser dette som ok rfindu<br />
„og runede" d. e. „og skrev runer" — med samme y-rune som i fijrir<br />
og med en omskrivning av / (for d), der påviseligt har flere analogier i<br />
runologien (jvf. også her Ellikr for Ellingr), — en som det forekommer<br />
1 Diplomatarium Norvegicum (Kra. 18<strong>47</strong>) hvor no. 237 ender således: „septimo<br />
ydus Martii, anno domini M°CCG° XXXVJ" (d. e. 9. marts 1336) og no. 252: m°ccc°<br />
XXX qvarto Idus Julii (= 12. Juli 1338). 2 Finn Magnusen i Antiqvar. Annaler<br />
1827, 318—320.
Change language