30.07.2013 Views

Danske Studier 1946-47

Danske Studier 1946-47

Danske Studier 1946-47

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHANNES V. JENSEN 79<br />

modes at være dannet af Digteren selv: bygeblaa, vaskeblaa — blodbrun<br />

— ildgrøn, palmegrøn — halmgul — kakkelovnssort, stenkulsort.<br />

J. V. J.s Digt „Paaskebadet" har ret mange Sammensætninger;<br />

de hører til de almindelige og gør sig ikke særligt bemærkede: Paasketid,<br />

Vaarvind, Bølgekam, Tidevand, Solskive, Sommersol, Himmelhvælv,<br />

Regnbue, Klodesky, Havblik, Fyrrekrat, Marehalm — Alpetinder<br />

(har ODS ikke) — Marmorstøtte — Rendebane — Paafuglhale<br />

— Nervefiber — Underværk — Førstefødte — fejlfri — endevendt —<br />

splitternøgen, gennemrystet, gennemiset—knaldblaa, kornblaa, svovlhvid,<br />

ildgrøn. Paa denne Baggrund af poetisk Almindelighed fremtræder<br />

de fire sammensatte Farveord særlig kraftigt og understreger Digtets<br />

voldsomme Temperament, Naturen i Udbrud: en knaldblaa Sø, den kornblaa<br />

Krop, Skyen som et svovlhvidt Fjeld, ildgrøn Søen. Disse Ord<br />

hører nøje sammen med Tidevand, Bølgekam, Alpetinder, Klodesky<br />

(yndet af J. V. J.), Rendebane, Nervefiber, splitternøgen, gennemrystet<br />

og gennemiset. Farverne smælder i Digtet.<br />

Hvorfor har J. V. J. — der ellers ikke gør stærkt Brug af Farveord<br />

— anvendt saa forholdsvis mange sammensatte Farveord? Den<br />

lave Forekomst af Typen blaagraa etc., der udtrykker det nuancerede,<br />

taler til Gunst for, at det afgørende er Farvestyrken, Ordene bliver<br />

intensiverede ved de kraftige Forled: knald-, ild-, svovl-, sod-, kul-,<br />

stenkul-. ODS fremhæver, at ild- i Farveord væsentlig har forstærkende<br />

Betydning (IX, 112). En Modsætning til J. V. J.s Forhold til Farverne<br />

skulde vi f. Eks. have hos Oehlenschlåger. Ulla Albeck skriver<br />

om Oehlenschlåger: Farvesammensætninger er overmaade hyppige<br />

og udpræget æstetisk følelsesmættede (ikke nøgternt præciserende):<br />

rødblaa (Lyn), guldgul, sølvblaa, snehvid, glimmerhvid, kridnehvid<br />

o. s. v. („Dansk Stilistik". 2. Udg. (1945) p. 57). I et Eksempel som<br />

rødblaa har vi dog det præcise for det vage.<br />

Foruden selve Farven har vi i disse Sammensætninger andre Faktorer<br />

af større og mindre Betydning efter Sammensætningens Art:<br />

Koncentration, Originalitet, Præcision, Overraskelse og de almindelige,<br />

poetiske Associationsmuhgheder, der kan svinge fra det fint og skarpt<br />

nuancerede til det vage og stemningsbetonede (Helheds-Stemninger):<br />

havblaa, luftblaa, palmegrøn, mosgrøn, ravnsort etc. Fremhæves maa<br />

Forkærligheden for Leddene: Ild, Svovl, Turkis, Smaragd og Safir 1 .<br />

1 Om Sammensætninger se Ulla Albeck „Dansk Stilistik" 2. Udg. (1945) p.<br />

53 med Henvisninger.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!