Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHANNES V. JENSEN 79<br />
modes at være dannet af Digteren selv: bygeblaa, vaskeblaa — blodbrun<br />
— ildgrøn, palmegrøn — halmgul — kakkelovnssort, stenkulsort.<br />
J. V. J.s Digt „Paaskebadet" har ret mange Sammensætninger;<br />
de hører til de almindelige og gør sig ikke særligt bemærkede: Paasketid,<br />
Vaarvind, Bølgekam, Tidevand, Solskive, Sommersol, Himmelhvælv,<br />
Regnbue, Klodesky, Havblik, Fyrrekrat, Marehalm — Alpetinder<br />
(har ODS ikke) — Marmorstøtte — Rendebane — Paafuglhale<br />
— Nervefiber — Underværk — Førstefødte — fejlfri — endevendt —<br />
splitternøgen, gennemrystet, gennemiset—knaldblaa, kornblaa, svovlhvid,<br />
ildgrøn. Paa denne Baggrund af poetisk Almindelighed fremtræder<br />
de fire sammensatte Farveord særlig kraftigt og understreger Digtets<br />
voldsomme Temperament, Naturen i Udbrud: en knaldblaa Sø, den kornblaa<br />
Krop, Skyen som et svovlhvidt Fjeld, ildgrøn Søen. Disse Ord<br />
hører nøje sammen med Tidevand, Bølgekam, Alpetinder, Klodesky<br />
(yndet af J. V. J.), Rendebane, Nervefiber, splitternøgen, gennemrystet<br />
og gennemiset. Farverne smælder i Digtet.<br />
Hvorfor har J. V. J. — der ellers ikke gør stærkt Brug af Farveord<br />
— anvendt saa forholdsvis mange sammensatte Farveord? Den<br />
lave Forekomst af Typen blaagraa etc., der udtrykker det nuancerede,<br />
taler til Gunst for, at det afgørende er Farvestyrken, Ordene bliver<br />
intensiverede ved de kraftige Forled: knald-, ild-, svovl-, sod-, kul-,<br />
stenkul-. ODS fremhæver, at ild- i Farveord væsentlig har forstærkende<br />
Betydning (IX, 112). En Modsætning til J. V. J.s Forhold til Farverne<br />
skulde vi f. Eks. have hos Oehlenschlåger. Ulla Albeck skriver<br />
om Oehlenschlåger: Farvesammensætninger er overmaade hyppige<br />
og udpræget æstetisk følelsesmættede (ikke nøgternt præciserende):<br />
rødblaa (Lyn), guldgul, sølvblaa, snehvid, glimmerhvid, kridnehvid<br />
o. s. v. („Dansk Stilistik". 2. Udg. (1945) p. 57). I et Eksempel som<br />
rødblaa har vi dog det præcise for det vage.<br />
Foruden selve Farven har vi i disse Sammensætninger andre Faktorer<br />
af større og mindre Betydning efter Sammensætningens Art:<br />
Koncentration, Originalitet, Præcision, Overraskelse og de almindelige,<br />
poetiske Associationsmuhgheder, der kan svinge fra det fint og skarpt<br />
nuancerede til det vage og stemningsbetonede (Helheds-Stemninger):<br />
havblaa, luftblaa, palmegrøn, mosgrøn, ravnsort etc. Fremhæves maa<br />
Forkærligheden for Leddene: Ild, Svovl, Turkis, Smaragd og Safir 1 .<br />
1 Om Sammensætninger se Ulla Albeck „Dansk Stilistik" 2. Udg. (1945) p.<br />
53 med Henvisninger.