You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Rød.<br />
SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHANNES V. JENSEN 77<br />
Læberne hybenrade („Det kolde Foraar") •—• en tynd, rosenrød<br />
Taage over Byen (KF p. 33) — rosenrøde Mundvige (smst. p. 124) —<br />
blodrød Vin (smst. p. 9) — blodrød Funke (smst. p. 198) — ræverøde<br />
Knebelsbart (smst. p. 25) — deres Legemer var ganske skoldrøde<br />
(smst. p. 34) •— kobberrød af Varmen (smst. p. 103) —• kobberrød<br />
Glorie (smst. p. 158) — vinrøde Haar (smst., Sidehenvisning mangler)<br />
— saa ildrød en Aabenbaring („Det røde Træ") — liden Valmu Ildløsrød<br />
(„Dyrlægens Minde") — kraprød Kjol („I Dyrehaven") — blegrøde<br />
og purpurrøde Hyazinter (se under blaa) •—• en fin rødbrun Fjerdragt<br />
(Intr. p. 79) — rødgule aldeles nøgne Klipper (smst. p. 82).<br />
ODS citerer hybenrød fra J. V. J.s Digt „Det kolde Foraar" og<br />
anfører fra Ingemann: splinternye, hybenrøde Kjole. ODS nævner<br />
skjoldrød fra „Kongens Fald". Sammensætningen Ildløs-rød er original.<br />
Sort.<br />
Ravnsorte Nætter („Himmerlands Folk" (1898) p. 96) — et ravnsort<br />
Fløjels-Svøb („Dyrlægens Minde") — Ogsaa de ravnsorte (Kvinder) /<br />
fandt jeg henrivende („Som Dreng skar jeg Skibe") — kulsort i Skyggen<br />
(KF p. 120) — sodsorte Lænder (smst. p. 124) — stenkulsorte Haar<br />
(„Skovene", Skrifter VII (1916) p. 83) — kakkelovnssorte Hinduer<br />
(Intr. p. 80) •— sortebrune Øjne (smst. p. 83) — Tordenskyen trak over<br />
Fjorden, sorteblaa og tyk (KF p. 67) — den sortgrønne Dal („Intermezzo"<br />
(1899) p. 65) — Nordhavet dundrer sortegrønt ind mod Norges<br />
Mure („Skibet" p. 12).<br />
ODS citerer ravnsort fra „Himmerlands Folk" og sortgrøn fra<br />
„Intermezzo" (men ikke sortegrøn fra „Skibet"). Sodsort anfører ODS<br />
fra „Kongens Fald". Sammensætningerne stenkulsort og kakkelovnssort<br />
kender ODS ikke.<br />
For sig selv staar: Natten samler sig belladonnafarvet som en<br />
mørk Drik paa Bunden af Himlens Skaal (Intr. p. 70).<br />
Til dette Eksempelstof kan føjes: Gyvelguld („Blindebukken") og<br />
fire Sammensætninger med Sølver-: Sølverkaabe („Gøgen": den lyse<br />
Nat lægger Sølverkaaben / med Dug og Dvale om Jordens Bryst),<br />
Sølversø („Kirken i Hardanger": Mælkebøtten sætter Frø / som Glober<br />
af et Perlemor / paa Bunden af en Sølversø), Solverspejl 1 („Aakanden":<br />
Og lyse Nætter, hvid og vaad, / i Sølverspejlet med sit Blad . . .),<br />
Sølverrakkel („Paaskeliljer": Og Pilen gynger Lys paa Sølverrakler).<br />
1 J. V. J. har fiere Sammensætninger med Spejl i sin Lyrik: Sommerspejl<br />
(„Aaen"), Solskinsspejl („Knut Hamsun"), Ilimmelspejl („Graven i Sne", der<br />
ogsaa har Himlens Spejl, „Thøger Larsens Minde").
Change language