Danske Studier 1946-47

74 HARRY ANDERSEN
ODS fra Jacob Knudsen (Skyerne var kiildeblaa), svovlblaa fra Oehlenschlager
og Drachmann (Henvisning til Harald Kidde).
Brun.
Blodbrune Istapper (KF p. 151) — det brungule Mumieansigt
(smst. p. 214).
ODS har ikke Eksempler paa blodbrun.
Graa.
tynde, jærngraa Haar (KF p. 194) — Nu stod Haaret ham vintergraat
og busket om Hovedet (smst. p. 208) — Han var graabrun og vissen
i Huden (smst. p. 161) — det hele holdt i oldtidsagtige brune og musegraa
Farver (Intr. p. 101).
Gron.
Lige neden for Brinken var Vandet irgrønt af Sandbunden („Einar
Elkær" p. 151, citeret ODS) — det irgrønne Søvand (Intr. p. 104 f.) —
irgrønne Pisang (smst. p. 226) — Skoven blev jo længere jo mere smaragdgrøn
og dejlig („Skovene", Skrifter VII (1916) p. 49) — de smaragdgrønne
Sletter ved Upsala („Myter" II, 33. Udg. p. 142) — Der er Solskin
paa smaragdgrønne Pletter af Landskabet (Intr. p. 98) — den
smaragdgrønne Sø ud for Ceylon (smst. p. 164) — en lang smaragdgrøn
Navlestreng („Aakanden") — Himlen som før var klassisk blaa bliver
nu tynd og lys med den turkisgrønne Timbre, der er ejendommelig for
Orienten (Intr. p. 78) — ... Himlen, der er hvid over det hele som et
Telt af fine Skylag med enkelte turkisgrønne Strimer imellem (smst. p.
82) — Landet laa stille derude i mosgrønt Mørke (KF p. 15) — palmegrøn
0 („Columbus") — den sommergrønne Stund („De vilde Blomster")
— Rugen / spreder ildgrøn Dugen („Lærken") — et solbeskinnet ildgrønt
Skovbryn („Efteraarsblæst" 1938) — ildgrøn Søen (Digtet „Paaskebadet").
Smaragdgrøn citerer ODS kun fra Chr. Winther; J. V. J. kunde
nok have forsynet Ordbogen med et Citat fra allernyeste Tid. Sammensætningen
palmegrøn har J. V. J. selv dannet; den staar i virkningsfuld
Kontrast til den golde Sø:
Og Solen daler den tredje Dag
i den golde Sø,
da stiger i Solnedgangens Ild
en palmegrøn 0.
ODS har sommergrøn fra Oehlenschlager og Aarestrup (og Henvisning