Danske Studier 1946-47

More documents

Recommendations

Info

68 P. J. BILLESKOV JANSEN: „NATUREN OVER OPTUGTELSEN" Crispin, at „Naturen gaaer over Optugtelsen" (V, 12). Dermed har Paulli samtidig fundet en Titel til sin Komedie. Der er ingen Tegn til, at han tidligere i Stykket har tænkt paa dette ordsprogsagtige Tema. Men i sig selv er dette karakteristisk nok for Paullis Dramatik, der som Moliéres og hans Efterfølgeres hviler paa Naturens Ret til at gøre sig lystig over Unatur. Det er denne Opfattelse af Komediens Væsen; der bringer Paulli til at fjerne de engelske Træk i Johnsons Stykke, baade den ældre Kynisme og den yngre Sentimentalisme. Varamant er uden mange Indskrænkninger en Libertiner, medens Leandre i det hele blot er en skuffet og derfor desperat ung Mand. Carizales er virkelig „generous", en storsindet Ægtemand. Da han tror han skal dø af Sorg over sin Hustrus Utroskab, fordobler han den Sum, der var bestemt for hendes Underhold og paalægger hende at ægte sin Elsker. Intet af dette gør Dcmophon. Paulli fører disse Figurer tilbage til Moliéres og Regnards Skole. Som han da ogsaa selv tilhører, i denne saavél som i sine andre Komedier. Naar han alligevel ikke skaber det betydelige, skyldes det hans artistiske Mangler. For det første har Paullis kunstneriske Skuen ikke den klassiske Komedieskrivers Simplicitet. Paulli kan ikke, som det indledningsvis blev fremhævet, vælge mellem Karakterer og Intrige' og fordærver derved begge Dele. Han har paa dette Punkt en fransk Parallel i Destouches. Paulli savner dernæst Moliéres og Holbergs eminente Sans for den komiske Situation. Som det kan ses af denne Studie, monterer eller udpynter han sin Komedie med halvt eller helt uvedkommende, tillærte Komediesituationer, „Ture". Han samler paa teatralske Numre. Endelig er hans Diktion ikke paa Højde med hans Intentioner. Han udtrykker sig med Nøjagtighed og ofte med Prægnans, ikke uden en vis intellektuel Charme. Dialogen er velskreven, den er bare ikke morsom. Stilen mangler Nerve. J. R. Paulli var en velmenende og paa sin Vis velbegavet Arbejder i Vingaarden. Men han havde ikke noget kunstnerisk Instinkt.
SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHANNES V. JENSEN AF HARRY ANDERSEN Farveordenes Betydning for Digterne er her i Danmark blevet undersøgt af Søren Hallar i en Række Bøger og Af handlinger. Han har behandlet: Aarestrup, Vilh. Andersen, Herman Bang, Harald Bergstedt, Blicher, Bødtcher, Sophus Claussen, Lech Fischer, Otto Gelsted, J. P. Jacobsen, Tom Kristensen, Thøger Larsen og Jacob Paludan 1 . For nogle Aar siden gav jeg et beskedent Bidrag i en Artikel om Ord og Sansning hos Johannes V. Jensen 2 . Svenske Litteratur- og Stilforskere har behandlet eller strejfet: Vilh. Ekelund, Per Hallstrom, Ola Hansson, Heidenstam, Selma Lagerlof, Levertin, Harry Martinson, Runeberg, Stagnelius, Hjalmar Soderberg og Osterling 3 . Fra Norsk Der er brugt følgende Forkortelser: Inlr. = „Introduktion til vor Tidsalder". 3. Udg. (1929), „Johannes Larsen" = „Johannes Larsen og hans Billeder" (1920), KF = „Kongens Fald" 3. Opl. (1917). Johannes V. Jensens Digte findes nu lettest i den ny Udgave fra 1948. — Med ODS henvises til „Ordbog over det danske Sprog". 1 Se følgende Bøger og Afhandlinger: „Synselementerne i Naturskildringen hos J. P. Jacobsen" (1921), „Tom Kristensen. En farvepsykologisk Studie" (1926). „Sophus Claussen Studier" (1943), „Jacob Paludan" (1927), „Leck Fischer" (1937), „Naturen i Tidebøgerne" (Festskrift til Vilh. Andersen (1934) p. 264 ff.), „Naturen hos Harald Bergstedt, Otto Gelsted og Thøger Larsen" (Danske Studier 1938 p. 97 ff.), „Tal og andet fra Aarestrup og Bødtcher" (Danske Studier 1944 p. 129 ff.). Se tillige min Afhandling „Tal og Litteraturforskning" (i Orbis Litterarum II (1945) p. 244 ff.). Det kan nævnes, at hos Aarestrup og Bødtcher staar rod i Spidsen; det samme gælder Per Hallstrom (se Helge Gullberg „Berattarkonst och stil i Per Hallstroms prosa" (1939) p. 326 og Wergeland (se Eigil Eiken Johnsen i Edda 45 (1945) p. 45). 2 Danske Studier 1942 p. 10 f. 3 Nils Nilsson „Några stildrag i Vilhelm Ekelunds lyrik" (1942) p. 39 ff., Helge Gullberg „Berattarkonst och stil i Per Hallstroms prosa" (1939) p. 318 ff. (her omtales tillige Verner von Heidenstam, Selma Lagerlof og Levertin), Mathias Feuk om Ola Hanssons „Sensitiva amorosa" (i Sprak och stil 18 (1918) p. 170), Torvald Lindstedt „Studier 6ver stilen i „Gosta Berlings
Page 1 and 2:
DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 3 and 4:
FulJ- Jttfrri&li Fig. 1. Kingigtors
Page 5 and 6:
2 WILLIAM THALBITZER en langagtig.
Page 7 and 8:
4 WILLIAM THALBITZER I. KINGIGTORSS
Page 9 and 10:
6 WILLIAM THALBITZER denne, der ikk
Page 11 and 12:
8 WILLIAM THALBITZER tryller over e
Page 13 and 14:
10 WILLIAM THALBITZER nødvendigvis
Page 15 and 16:
12 WILLIAM THALBITZER med deres „
Page 17 and 18:
14 WILLIAM THALBITZER hjemlande i d
Page 19 and 20:
16 WILLIAM THALBITZER almanak fra d
Page 21 and 22: a b b8 d e f 18 WILLIAM THALBITZER
Page 23 and 24: 20 WILLIAM THALBITZER j-runen (brug
Page 25 and 26: 22 WILLIAM THALBITZER tydeligvis fu
Page 27 and 28: 24 WILLIAM THALBITZER tænk de enke
Page 29 and 30: 26 WILLIAM THALBITZER panna, dat. p
Page 31 and 32: 28 WILLIAM THALBITZER 1. 7 og 10. M
Page 33 and 34: 30 WILLIAM THALBITZER Når blev det
Page 35 and 36: 32 WILLIAM THALBITZER Udeladelsen a
Page 37 and 38: 34 WILLIAM THALBITZER sonlige og ep
Page 39 and 40: 36 WILLIAM THALBITZER kortest mulig
Page 41 and 42: 38 WILLIAM THALBITZER eh, oh ikke v
Page 43 and 44: 40 WILLIAM THALBITZER i hurtig bere
Page 45 and 46: 42 GUDMUND SGHUTTE lære hedder den
Page 47 and 48: 44 GUDMUND SCHUTTE Underzonen har f
Page 49 and 50: 46 GUDMUND SCHUTTE Indebyrd. Men Vi
Page 51 and 52: 48 GUDMUND SCHUTTE: GOTTONSK KOSMOL
Page 53 and 54: STENMAGLE-ÆSKEN OG GULDHORNS-INDSK
Page 63 and 64: „NATUREN OVER OPTUGTELSEN 59 Char
Page 65 and 66: „NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 61 nin
Page 67 and 68: „NATUREN OVER OPTUGTELSEN*' 63 Na
Page 69 and 70: „NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 65 der
Page 71: „NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 67 Vin
Page 75 and 76: SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHANNES V
Page 81 and 82: Rød. SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHA
Page 85 and 86: ÅMAND OG BÆKHEST AF AUG. F. SCHMI
Page 87 and 88: ÅMAND OG BÆKHEST 83 hørtes. Den
Page 89 and 90: ÅMAND OG BÆKHEST 85 ejendommeligt
Page 91 and 92: ÅMAND OG BÆKHEST 87 Åar at tage
Page 93 and 94: ÅMAND OG BÆKHEST 89 der endelig b
Page 95 and 96: AMAND OG BÆKHEST 91 Som nødvendig
Page 97 and 98: ÅMAND OG BÆKHEST 93 mellem Kvisle
Page 99 and 100: ÅMAND OG BÆKHEST 95 ligger lige v
Page 101 and 102: ÅMAND OG BÆKHEST 97 ham; men han
Page 103 and 104: ÅMAND OG BÆKHEST 99 + Bækhest.
Page 105 and 106: ÅMAND OG BÆKHEST 101 når de kom
Page 107 and 108: ÅMAND OG BÆKHEST 103 i et Vadeste
Page 109 and 110: ÅMAND OG BÆKHEST 105 Hest; uden a
Page 111 and 112: ÅMAND OG BÆKHEST 107 •en Huslæ
Page 113 and 114: ÅMAND OG BÆKHEST 109 Heste som Gr
Page 115 and 116: ÅMAND OG BÆKHEST 111 De fik Øje
Page 117 and 118: ÅMAND OG BÆKHEST 113 (DS 2 II, Nr
Page 119 and 120: POESIENS MISSION OPPOSITION VED TH.
Page 121 and 122: POESIENS MISSION 117 med fire eller
Page 123 and 124:
POESIENS MISSION 119 Stoffet, der i
Page 125 and 126:
POESIENS MISSION 121 er vistnok et
Page 127 and 128:
POESIENS MISSION 123 ikke, det kan
Page 129 and 130:
KULTUR OG FOLKEMINDER NERTHUS NYTYD
Page 131 and 132:
SØNDERJYSKE RIGSSAGN 127 Sønderjy
Page 133 and 134:
SØNDERJYSKE RIGSSAGN 129 konger op
Page 135 and 136:
FRA SPROG OG LITTERATUR PRÆSTENS D
Page 137 and 138:
PRÆSTENS DATTER I TAUBENHAIN 133 s
Page 139 and 140:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 135 1819
Page 141 and 142:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 137 Lydf
Page 143 and 144:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 139 Mag.
Page 145 and 146:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 141 Han
Page 147 and 148:
NORSK HOLBERG-LITTERATUR FRA DE SID
show all

Danske Studier 1946-47

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?