Danske Studier 1946-47

„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 67
Vin og i sin Rus røbet sig og Fictitia til Florentinus. Denne lover
at holde paa Hemmeligheden. Da Dorindes utidige Snaksomhed ikke
faar Følger for Handlingen, maa vi tro, at Scenen kun har som Opgave
at vise en Kvinde i Mandsklæder, „lidet rusendes" (IV, 3). Resten af
Akten (IV, 4—7) er forbeholdt Afsløringen af Donatus' Egoisme.
I Stedet for falske Breve sættes Floridas Fader ind i Situationen og
spiller nu for Donatus den ruinerede Svigerfader, der beder om Hjælp.
Dialogen er nyskreven; Paulli begaar den Fejl at lade Donatus selv
definere sin Pengeglæde — og paa Latin, som Mesteparten af Lille
Grønnegade Teatrets Publikum ikke vilde kunne forstaa (Horats,
Ep. 1, 6, 36—37):
Scilicet uxorem cum dote fidemque et amicos
Et genus et formam regina Pecunia donat.
Jeg har ham mistænkt for at være forliebt i dette Horatscitat, der
karakteriserer den komiske Person paa dette Sted, men som er uden
komisk Virkning i denne Persons Mund. Who would lose etc.
Fra Begyndelsen af Johnsons 4. Akt havde Paulli, fornuftig nok,
gemt nogle Scener hos Lucia, til han nu, i Femte Akt kan bruge dem som
Indledning til denne sidste Akt, der helt foregaar i en Stue i den skinsyge
Mands Hus. Paulli sørger ogsaa for, at Lucia — i et Værelse
ved Siden af — vil hjælpe Demophon af Klæderne, at denne falder i
Søvn paaklædt i sin Stol og dér bliver smurt med den narkotiske Vædske
(V, 1—2 og 4). For at udfylde Ventetiden giver han Doris en stor Monolog,
hvor hun — som Johnsons Tjenestepige i Slutningen af 3. Akt —
bekender sin Lyst til Ægteskab (V, 3). — Fictitia og Orlando lukkes
direkte ind og gør Kur til Lucia og Doris paa mere ærbar Vis end i
Originalen (V, 5). Demophon ser Parrene kysse hinanden, gaar for
at hente en Dolk, den fortvivlede Monolog medtages ikke (V, 7); da han
kort efter kommer tilbage, er han klar over, at al hans Umage for at
bevare sin Hustru for sig selv har været forgæves, „men jeg vil forstelle
mig for at udlocke dem" (V, 9). Medens Johnsons indbildte
Hanrej føler sig døende, anstiller Paullis sig blot saadan, og da Opklaringen
snart efter kommer, kan den skinsyge Ægtemand med større
Naturlighed end sit engelske Ophav blive oplivet og munter. I disse
opløsende Scener følger Adaptator sin Tekst temmelig nær; det lykkes
ham i den konkluderende Replik at finde et godt Udtryk for de engelske
Slutvers over Horats' Sentens: Det hele kan forklares derved, siger