Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4 WILLIAM THALBITZER<br />
I.<br />
KINGIGTORSSUAQ-STENEN<br />
FRA OMEGNEN AV UPERNAVIK,<br />
NORDVESTGRØNLAND<br />
Det er en sten av sortgrå el. mørkegrøn kvartsskifer, med en glat<br />
flade for indskriften, fundet på den stenede grund ved siden av en<br />
meget gammel og stærkt forfalden stenvarde, hvori stenen sandsynligvis<br />
oprindelig har siddet indstukket. Tæt ved, på toppen av den<br />
samme ø, ses der to lidt mindre varder, således at de alle udgør hjørnerne<br />
av en ligesidet trekant. Disse varder har muligvis pejlet retningen<br />
til et fastere opholdssted for de mennesker, der.har rejst dem<br />
herude på øen og selv har overvintret nærmere inde. ved indlandet.<br />
Den lille runesten — udentvivl verdens mindste i mål, men den indholdsrigeste<br />
av alle Grønlands, hidtil fundne runeindskrifter — blev<br />
samme år som den var fundet hjemsendt til København med W. A.<br />
Graah på hans første Grønlandsrejse (1823—24).<br />
Rasmus Rask tydede, den hjembragte indskrift og skrev allerede<br />
d. 2. november samme år en redegørelse, kortfattet, men for den tid<br />
meget kyndig og skarpsindig, offentliggjort av prof. Finn Magnusen i<br />
Antiqvariske Annaler 1 . Rasks tydning har holdt stand, idet den næsten<br />
uden ændringer gentas av indskriftens senere tolkere Finnur Jonsson<br />
(1914) og Magnus Olsen (1932); de nærer blot nogle betænkeligheder<br />
overfor tydningen av de sidste ord og lønrunerne 2 . Der næres ingen<br />
tvivl om runeindskriftens ægthed — omend FJ dog har overvejet<br />
denne mulighed, fordi der i Nordgrønland dengang bode en islænder<br />
i det nordligste Grønland, ansat en tid som bestyrer i Godhavn på<br />
Diskoøen og som sådan regnskabsførende bestyrer av Upernavik.<br />
Så højt mod nord som til Upernavik kom denne islænder dog først i<br />
1825, altså året efter at runestenen var blevet opdaget. Islænderen<br />
1 Rask i Antiqvariske Annaler IV, 1827 (309—342 og 367—378) siteret av<br />
Finn Magnusen, som også senere skrev om indskriften i Grønlands historiske Mindesmærker<br />
III, 843 (1845). Jvf. Rafn i Antiquiiales Americanæ 3<strong>47</strong>—355 (1837),<br />
begge steder med tegninger av stenen, (tavler IX og VIII). Jfr. også Pingel i Nord.<br />
Tidsskrift f. Oldkyndighed, I, 108; og Liljegren, Runlara (1832) 157, anm. og 211.<br />
2 Finnur Jonsson: Runestenen fra Kingigtorssuak (D. grønlandske Selskabs<br />
årsskrift 1914). — Magnus Olsen: Kingigtårssuark-stenen og sproget i de grønlandske<br />
' runeindskrifter (Norsk tidsskr. f. sprogvidenskab, V. 1932).