Danske Studier 1946-47

More documents

Recommendations

Info

TO FJÆRNE RUNESTENE FRA GRØNLAND OG AMERIKA 3 pressens latterliggørelse lå som en dødvægt over problemets levedygtighed. Rygter av den art er svære at avlive. Den fordægtige sten er nu opstillet i en bank i Alexandria, Minnesota, stadig banlyst av runologerne — medens den utrættelige Holand har fortsat sine private studier over skandinaviske runer, middelalderlige dialekter og nordisk arkæologi og skrevet tre meget indgående bøger derom og andet mere igennem 40 år (jvf. s. 14, fodn. 1). Længe hade også jeg holdt Kensingtonstenen for et falsum. Især Finnur Jonsson bestyrkede mig deri. Imidlertid er der fra tid til anden fremkommet visse nye data, i arkæologien, runologien, filologien, som berører denne sag. Lad mig her blot nævne Axel Kocks studier om de middelalderlige svenske dialekter. Mere vil fremgå av det følgende. Det forekommer mig at der efterhånden er ved at falde et nyt lys over dette forbløffende fund fra det fjærne vest: jeg kan ikke andet end vakle i min tvivl og tvinges til at se sagen fra den anden side. Ikke blot Holands bøger men mine egne efterforskninger har hjulpet mig på gled 1 . Jeg vil hævde at denne sag i sin helhed er værdig til at revideres: det forekommer mig at indskriften trods alt kan være ægte. Jeg skal ikke opholde mig ved de mange fund av formentlig middelalderlige oldsager, som er gjort i stenens nære eller fjærnere omegn, indenfor og udenfor Minnesota (beskrevne i Holands bøger); det må være arkæologernes sag. Men jeg vil holde mig til indskriftens indre sproglige og historiske kriterier og skal prøve på at fremstille hvad der tykkes mig at tale for dens sproglige troværdighed. Dette indeholder da en opfordring til andre, mere kompetente end mig, om atter engang at vise sagen opmærksomhed. Men nu først til Grønland I 1 En enkelt stemme fra kompetent hold, der ialtfald ikke har stillet sig avfejende som de fleste andre nordiske filologer, er Hjalmar Lindroth's. I et brev til prof. Richard Hennig (forf. av Terræ incognitæ I—III 1938), som er offentliggjort i Petermanns Geograph. Mitteilungen 1938 (89—90) avvejer han nevtralt pro et contra og indrømmer at undersøgelsen hidtil har været overfladisk. Tegn står mod tegn. „Det sidste ord er ikke sagt endnu", skriver Lindroth.
4 WILLIAM THALBITZER I. KINGIGTORSSUAQ-STENEN FRA OMEGNEN AV UPERNAVIK, NORDVESTGRØNLAND Det er en sten av sortgrå el. mørkegrøn kvartsskifer, med en glat flade for indskriften, fundet på den stenede grund ved siden av en meget gammel og stærkt forfalden stenvarde, hvori stenen sandsynligvis oprindelig har siddet indstukket. Tæt ved, på toppen av den samme ø, ses der to lidt mindre varder, således at de alle udgør hjørnerne av en ligesidet trekant. Disse varder har muligvis pejlet retningen til et fastere opholdssted for de mennesker, der.har rejst dem herude på øen og selv har overvintret nærmere inde. ved indlandet. Den lille runesten — udentvivl verdens mindste i mål, men den indholdsrigeste av alle Grønlands, hidtil fundne runeindskrifter — blev samme år som den var fundet hjemsendt til København med W. A. Graah på hans første Grønlandsrejse (1823—24). Rasmus Rask tydede, den hjembragte indskrift og skrev allerede d. 2. november samme år en redegørelse, kortfattet, men for den tid meget kyndig og skarpsindig, offentliggjort av prof. Finn Magnusen i Antiqvariske Annaler 1 . Rasks tydning har holdt stand, idet den næsten uden ændringer gentas av indskriftens senere tolkere Finnur Jonsson (1914) og Magnus Olsen (1932); de nærer blot nogle betænkeligheder overfor tydningen av de sidste ord og lønrunerne 2 . Der næres ingen tvivl om runeindskriftens ægthed — omend FJ dog har overvejet denne mulighed, fordi der i Nordgrønland dengang bode en islænder i det nordligste Grønland, ansat en tid som bestyrer i Godhavn på Diskoøen og som sådan regnskabsførende bestyrer av Upernavik. Så højt mod nord som til Upernavik kom denne islænder dog først i 1825, altså året efter at runestenen var blevet opdaget. Islænderen 1 Rask i Antiqvariske Annaler IV, 1827 (309—342 og 367—378) siteret av Finn Magnusen, som også senere skrev om indskriften i Grønlands historiske Mindesmærker III, 843 (1845). Jvf. Rafn i Antiquiiales Americanæ 3<strong>47</strong>—355 (1837), begge steder med tegninger av stenen, (tavler IX og VIII). Jfr. også Pingel i Nord. Tidsskrift f. Oldkyndighed, I, 108; og Liljegren, Runlara (1832) 157, anm. og 211. 2 Finnur Jonsson: Runestenen fra Kingigtorssuak (D. grønlandske Selskabs årsskrift 1914). — Magnus Olsen: Kingigtårssuark-stenen og sproget i de grønlandske ' runeindskrifter (Norsk tidsskr. f. sprogvidenskab, V. 1932).
Page 1 and 2: DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 3 and 4: FulJ- Jttfrri&li Fig. 1. Kingigtors
Page 5: 2 WILLIAM THALBITZER en langagtig.
Page 9 and 10: 6 WILLIAM THALBITZER denne, der ikk
Page 11 and 12: 8 WILLIAM THALBITZER tryller over e
Page 13 and 14: 10 WILLIAM THALBITZER nødvendigvis
Page 15 and 16: 12 WILLIAM THALBITZER med deres „
Page 17 and 18: 14 WILLIAM THALBITZER hjemlande i d
Page 19 and 20: 16 WILLIAM THALBITZER almanak fra d
Page 21 and 22: a b b8 d e f 18 WILLIAM THALBITZER
Page 23 and 24: 20 WILLIAM THALBITZER j-runen (brug
Page 25 and 26: 22 WILLIAM THALBITZER tydeligvis fu
Page 27 and 28: 24 WILLIAM THALBITZER tænk de enke
Page 29 and 30: 26 WILLIAM THALBITZER panna, dat. p
Page 31 and 32: 28 WILLIAM THALBITZER 1. 7 og 10. M
Page 33 and 34: 30 WILLIAM THALBITZER Når blev det
Page 35 and 36: 32 WILLIAM THALBITZER Udeladelsen a
Page 37 and 38: 34 WILLIAM THALBITZER sonlige og ep
Page 39 and 40: 36 WILLIAM THALBITZER kortest mulig
Page 41 and 42: 38 WILLIAM THALBITZER eh, oh ikke v
Page 43 and 44: 40 WILLIAM THALBITZER i hurtig bere
Page 45 and 46: 42 GUDMUND SGHUTTE lære hedder den
Page 47 and 48: 44 GUDMUND SCHUTTE Underzonen har f
Page 49 and 50: 46 GUDMUND SCHUTTE Indebyrd. Men Vi
Page 51 and 52: 48 GUDMUND SCHUTTE: GOTTONSK KOSMOL
Page 53 and 54: STENMAGLE-ÆSKEN OG GULDHORNS-INDSK
Page 55 and 56: STENMAGLE-ÆSKEN OG GULDHORNS-INDSK
Page 57 and 58:
STENMAGLE-ÆSKEN OG GULDHORNS-INDSK
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN 59 Char
Page 65 and 66:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 61 nin
Page 67 and 68:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN*' 63 Na
Page 69 and 70:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 65 der
Page 71 and 72:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 67 Vin
Page 73 and 74:
SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHANNES V
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Rød. SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHA
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
ÅMAND OG BÆKHEST AF AUG. F. SCHMI
Page 87 and 88:
ÅMAND OG BÆKHEST 83 hørtes. Den
Page 89 and 90:
ÅMAND OG BÆKHEST 85 ejendommeligt
Page 91 and 92:
ÅMAND OG BÆKHEST 87 Åar at tage
Page 93 and 94:
ÅMAND OG BÆKHEST 89 der endelig b
Page 95 and 96:
AMAND OG BÆKHEST 91 Som nødvendig
Page 97 and 98:
ÅMAND OG BÆKHEST 93 mellem Kvisle
Page 99 and 100:
ÅMAND OG BÆKHEST 95 ligger lige v
Page 101 and 102:
ÅMAND OG BÆKHEST 97 ham; men han
Page 103 and 104:
ÅMAND OG BÆKHEST 99 + Bækhest.
Page 105 and 106:
ÅMAND OG BÆKHEST 101 når de kom
Page 107 and 108:
ÅMAND OG BÆKHEST 103 i et Vadeste
Page 109 and 110:
ÅMAND OG BÆKHEST 105 Hest; uden a
Page 111 and 112:
ÅMAND OG BÆKHEST 107 •en Huslæ
Page 113 and 114:
ÅMAND OG BÆKHEST 109 Heste som Gr
Page 115 and 116:
ÅMAND OG BÆKHEST 111 De fik Øje
Page 117 and 118:
ÅMAND OG BÆKHEST 113 (DS 2 II, Nr
Page 119 and 120:
POESIENS MISSION OPPOSITION VED TH.
Page 121 and 122:
POESIENS MISSION 117 med fire eller
Page 123 and 124:
POESIENS MISSION 119 Stoffet, der i
Page 125 and 126:
POESIENS MISSION 121 er vistnok et
Page 127 and 128:
POESIENS MISSION 123 ikke, det kan
Page 129 and 130:
KULTUR OG FOLKEMINDER NERTHUS NYTYD
Page 131 and 132:
SØNDERJYSKE RIGSSAGN 127 Sønderjy
Page 133 and 134:
SØNDERJYSKE RIGSSAGN 129 konger op
Page 135 and 136:
FRA SPROG OG LITTERATUR PRÆSTENS D
Page 137 and 138:
PRÆSTENS DATTER I TAUBENHAIN 133 s
Page 139 and 140:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 135 1819
Page 141 and 142:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 137 Lydf
Page 143 and 144:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 139 Mag.
Page 145 and 146:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 141 Han
Page 147 and 148:
NORSK HOLBERG-LITTERATUR FRA DE SID
show all

Danske Studier 1946-47

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?