Danske Studier 1946-47

„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 65
der er helt ny, med Overlægninger mellem Leandre, Crispin og Doris.
Paulli vender sig derefter til sin Originals allerførste Scener, som bliver
til sidste Halvdel af 2. Akt. De foretagne Indskud viser os Bearbejderen
ved sit Værk. Vi forstaar nu, hvorfor han, der ellers simplificerer
Scenearrangementet, har indført en ny Lokalitet, Gaardspladsen.
Johnson har ikke været konsekvent! Hans Ægtemand spærrede Lucia
inde, men glemte, at der var Balkon til Gaden. Paullis fratager hende
Synet af andre Mænd, men giver hende en Gaard med Haveanlæg,
hvor „hun tager frisk Luft til sig" (II, 3—4). Ægtemanden har i begge
Stykker udstyret Rummene med Billeder af kyske Kvinder; Paulli
nævner bl. a. Susanne, og indføjer, at Lucia foran dette Billede har
haft en Drøm, i hvilken en Mandsperson karesserede hende. Han vil
hermed forberede os paa, at den 15-aarige Hustru var begyndt at
længes efter Mænd (II, 5). Han kan saa lade Crispin komme busende
ind med Billetterne (II, 6), Lucia er modtagelig (II, 7) og viser sig,
i en nytilkommen Scene, i Stand til at opfinde en Løgn paa staående
Fod (II, 8).
Tredie Akt (hvor Theatrum igen er en Gade) er dog Paullis mest
originale Tilskud. Paa Kaféen i 2. Akt af Johnsons Komedie er der en
lille Episode, som ikke omtaltes ovenfor. Carizales finder Flyblow dér
og vil slaa ham ned. Heraf tager Paulli Udgangspunkt til en hel Pryglescene
i italiensk-fransk Farcestil, Demophon der vil slaa Crispin ihjel
(III, 1). Optrinet fortsætter, indtil Florentius lægger sig imellem (III, 2).
„Dend Striid fik vi Ende paa", og Harpagon kan nu komme og fortælle
Florentinus, at han har bedt en gammel Magister, Donatus,
der er vellidt af Florida, om at overbevise hende om Ægteskabets
Fordele. Det har generet Paulli, at Florida i 1. Akt af Johnsons Stykke
viser Afsky for Mænd, medens hun i 3. Akt røber gammel Forstaaelse
med Dyphtong, og han giver nu sin Pedant den nye Funktion, hvad der
forbedrer hans Stilling i Komedien. Donatus skal berede Vejen for
den rette Ægtemand, men forsøger at bemægtige sig Genstanden for
sig selv (III, 3). Det er et Komedietrick, vi kender fx. fra Holbergs
„Pernilles korte Frøkenstand".
Som Fjernelse af den politiske Pedant er Paullis bedste negative
Indgreb, er Aktiviseringen af den lærde Pedant hans mest positive.
Han kan ikke holde Styr paa Idéerne, saa meget Ordensmenneske han
end er. Han sletter Johnsons nærgaaende Moliére-Imitation, Samtalen
mellem det lærde Fruentimmer og den naragtige Versemager, og lader
Danske Studier 1946-47. 5