Danske Studier 1946-47

60 F. J. BILLESKOV JANSEN
Denne opbyggelige Novelle kombinerer Johnson med et Forklædningstema
fra Komedietraditionen: Kvinder i Mandsklæder, samt med
Pedantkomik fra Moliéres „Les Précieuses ridicules" og „Les Femmes
savantes".
1. Akt bestaar af to introducerende Optrin. Vi er først i Carizales'
Hus, hvor den gamle Ægtemand forsøger at stille sin unge Kone
Lucias Utaalmodighed efter at komme uden for Husets Enemærker.
Hun faar Lov til at gaa lidt uden for Bygningen „in the Gallery"
med sin gamle Pige Doris.men da Døren aabnes, buser Flyblow (dvs.
Spy) ind; det lykkes ham at stikke en Billet ned paa Brystet af Lucia
og en anden i hendes Haand — til Brug for Ægtemanden, der læser
denne og beroliges. Det første Brev sætter Lucia i Bevægelse, og Doris
puster til Ilden: Afsenderen, Veramant, er saadan en dejlig Mand og
han vil nu udfri Dem! — Vi føres nu til Lucias Fader, Tortfil's Hus.
Han har en anden Datter, Florida, som han gerne vil have gift, fordi
hun da vil faa udbetalt en Arv paa £ 6000, : som hendes Farbroder har
efterladt hende. Men hun har kun Videnskab i Hovedet og afslaar
alle Faderens Forslag om Ægtemænd, hun hader Mænd og Familiebesvær.
I 2. Akt er vi paa Kafé, i „a Chocolate Room". Tortfil's tredje
Datter, Fictitia, er løbet hjemmefra sammen med sin Pige Viola, og de
optræder nu forklædte som Kavalerer under Navnene Philadel og
Valentine. Fictitia er forelsket i Veramant og længes derfor efter at
blive Kvinde igen; Viola vil for enhver Pris forblive Kavaler, hun
vil ikke høre noget om sand Kærlighed hos Mænd; Egennytte er Mændenes
Gud; kun „in Romances" eksisterer der „true Lovers". Veramant,
der er forelsket i Fictitia, men ikke genkender hende i Forklædningen,
og hans Ven Secundine, der vil giftes med Florida, slutter sig til de forklædte
Damer, som de i nogen Tid har omgaaedes med som Venner.
Deres Samvær forstyrres nu af to Pedanter. Først Postscript, der er
bidt af en gal Nyhedsjæger, det er „the Coffee House Politician",
der vil vide alt i Ind- og Udland: „What is become of the Royal Man
at BenderT' er et af hans mange Spørgsmaal, han husker aabenbart
ikke den svenske Konges Navn 1 . Dernæst Dyphtong (vel en Fordrej-
1 Dette nævnes heller ikke i The Tatler, Nr. 155 (April 1710), hvis Skildring af
den politiske Nyhedsjæger uden Tvivl er Johnsons Kilde; Steele's Tapetserer
(upholsterer) sporger om nyt fra „Bender", hans Helt er „the King of Sweden".
Typen beskrives videre i Nr. 160 og Nr. 178.