Danske Studier 1946-47

„NATUREN OVER OPTUGTELSEN 59
Charles Johnson, født 1679 og død 1748, skrev en Mængde Skuespil
for Drury Lane-Teatret, baade Komedier og Tragedier. The Generous
Husband er et af hans første Stykker. Det er ikke betydeligt. Efter
hans Dedikation (til en engelsk Adelsmand) at dømme gjorde det
ringe Lykke. Det blev spillet tre Gange i Januar 1711. Publikum forstod
ikke Meningen: „the best Part of the Comedy was not tasted by
the Majority, they were wholly ignorant of it". Vi maa antage, Tilskuerne
har været noget desorienterede, og vi kan forstaa hvorfor.
Johnsons Stykke er en kuriøs og uheldig Blanding af to Tonarter i
engelsk Komedie. Det er mærket af den dramatiske Overgangstid,
som Dronning Annas Regeringstid markerer. Træk af den vigende
Restaurationskomedie og af den fremtrængende borgerlige Komedie
staar uformidlede Side om Side. Vi skal i den følgende Analyse tage
nogle Prøver af Kynismen i den ældre Stil og den nye sentimentale
Moralisme.
Johnsons Kilde til sin Komedies Hovedhandling er en af Cervantes'
Novelas ejemplares, der blev udgivet 1. Gang i 1613. De udkom
1640 paa Engelsk, ved James Mabbe: Exemplary Novels, og 1780—81
paa Dansk, ved Charlotte Dorothea Biehl under Titelen: Lærerige
Fortællinger.
Cervantes' Historie El zeloso Estremefto, dvs. Den skinsyge Mand
fra Estremadura, paa Engelsk The Jelous Husband og Dansk Den
mistænkelige Estramadurer handler om en Mand ved Navn Carrizales,
der kommer gammel og rig hjem fra Vestindien, slaar sig ned i Sevilla,
hvor han gifter sig med en purung Pige, som han holder hjemme og
bevogter med en aldrig slumrende Skinsyge. En ung Kavaler sætter
sig for at bestorme Fæstningen. Han forklæder sig som en Tigger og
Spillemand, og ved Tilbud om at give Undervisning i Spil lokker han
først Dørvogteren til at lukke sig ind i Domestikafdelingen, senere
den unge Hustru til at skaffe ham Adgang til den øvrige Del af Huset,
hvor han synger en Vise om den indespærrede Danaé og Jupiter. Carrizales
faar et Sovemiddel, og hans unge Hustru bringes til Kavalerens
Rum. Hun modstaar dog alle Fristelser, udmattede falder de i Søvn
ved hinandens Side; her ser Ægtemanden dem, bliver hæftig syg og
kalder sin Hustru og Svigerfamilie til sit Leje, beriger dem alle i sit
Testamente og dør, uden at faa at vide, at Hustruen ikke har været
ham utro. Hun gaar snart efter i Kloster, Forføreren maa, af Frygt for
at blive til Spot for alle, drage til Vestindien.