Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
56 ANDERS BÆKSTED<br />
er, at runerne i urnordisk tid var hellige i den forstand, at man tillagde<br />
dem en overnaturlig kraft 24 . Dette postulat, der synes at have sit oprindelige<br />
udspring i Magnus Olsens forskellige teorier om runetrolddom,<br />
synes vel kategorisk. Vi kan næppe naa længere end til at iagttage, at<br />
runerne allerede i urnordisk tid ved visse lejligheder optræder som<br />
magiske i sig selv, nemlig i form af alfabetmagi og speciel bogstavmagi.<br />
At runerne iøvrigt bruges til nedskrivning af magiske formler (paa en<br />
tid, hvor der ingen andre skrifttegn fandtes), siger intet som helst om<br />
deres eventuelle indre magiske eller umagiske karakter ved disse lejligheder.<br />
Og de texter, der kan synes direkte eller indirekte at tillægge<br />
runerne som saadanne magisk kraft, er betydelig senere end guldhornsrunerne<br />
25 .<br />
Men er runerne ikke i sig selv magiske trylletegn — og der synes<br />
ikke at foreligge væsentlige vidnesbyrd om, at dette var tilfældet<br />
paa guldhornsindskriftens tid — ser det unægtelig ud til, at Lis Jacobsens<br />
argument for at opfatte guldhornets simple sætning som højtidelig<br />
magi mister en stor del af sin sandsynlighed.<br />
En almindelig betragtning af de urnordiske indskrifter synes altsaa<br />
ikke at tale for rimeligheden af at opfatte guldhornsindskriften som<br />
magisk.<br />
Hertil kan nu videre bemærkes: Der gives utvivlsomt „jeg-formler",<br />
der er af magisk præg og høj religiøs stil. Hvorvidt alle de fra urnordisk<br />
tid bevarede jeg-formler er af denne art er imidlertid saare tvivlsomt.<br />
At jeg-formlen er den stilistiske form, som vi hyppigst møder i de sætningsformede<br />
urnordiske indskrifter, og at en stor del af disse synes<br />
at være af magisk indhold, tillader os naturligvis ikke uden videre at<br />
henføre de jeg-formler, der ikke selv præsenterer sig som magiske, til<br />
24 Lis Jacobsen formulerer, 1. c. p. 68, denne udbredte opfattelse saaledes:<br />
„den hemmelighedsfulde kraft var bundet til selve skrifttegnene" og „den magiske<br />
kraft var ikke en runerne påhæftet egenskab, men en dem iboende, så længe troen<br />
på denne kraft var virksom; og det var den i hvert fald gennem hele den urnordiske<br />
periode". Denne og lignende anskuelser, som ogsaa hos forskellige andre forskere<br />
kommer til orde som facts, er i virkeligheden helt teoretiske. a6 Det drejer sig om<br />
indskrifterne paa den tabte Gummarp-sten (DR. nr. 358) : stAbA bria f f f, Bjorketorp-stenen<br />
(DR. nr. 360) : fAlAhAkhAiderAginAruriAH — •—•, Stentoften-stenen<br />
(DR. nr. 357): • fe(lA)hekAhederAginoronoR — —,<br />
Noleby-stenen (Krause nr. 52): — runo fahi raginakudo. De i digtningen fra<br />
vikingetiden overleverede bemærkninger om runernes troldomsmagt kan selvfølgelig<br />
ikke lægges til grund for en vurdering af de urnordiske runer. Hele dette<br />
sporgsmaal haaber jeg imidlertid inden længe at faa lejlighed til at behandle i<br />
storre sammenhæng.
Change language